Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, vil bruge milliarder af skattekroner på at hjælpe flere danskere med at opfylde deres drøm om at få råd til at købe deres egen bolig.

Men en stor del af bolighjælpen vil komme til at gå til folk, der i forvejen har penge nok til at spare op til en ejerbolig. Det vurderer en lang række eksperter, Detektor har talt med.

- Min vurdering er helt klart, at hovedparten af dem, der vil få gavn af dette forslag, alligevel vil få råd til at købe en ejerbolig, siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør for boligøkonomi hos Jyske Kredit.

Det står i modsætning til det, der ifølge Jakob Ellemann-Jensen selv er hele formålet med Venstres nye boligudspil.

- Det her handler ikke om at hjælpe dem, der i forvejen har råd til at købe en bolig. Det handler om at hjælpe dem, der ikke har, sagde Jakob Ellemann-Jensen for eksempel i radioprogrammet P1 Morgen.

‘Det vil gavne de lidt bedre stillede - ikke samfundets svageste’

Venstres forslag går ud på, at staten skal give et tilskud til førstegangskøbere på op til 50.000 kroner.

For at kunne få det maksimale tilskud på 50.000 kroner skal man dog først selv kunne opspare 250.000 kroner.

Og netop kravet til folks egen mulighed for at spare op vil betyde, at Venstres tilskud især vil ende med at gå til folk, der også ville have klaret sig på egen hånd, vurderer de eksperter, Detektor har talt med.

- Det kræver en rummelig økonomi at spare 50.000 kroner op årligt. De, der let kan det, behøver næppe ekstra støtte fra staten. Det vil gavne de lidt bedre stillede - ikke samfundets svageste, siger Hans Thor Andersen, forskningschef for Institut for byggeri, by og miljø ved Aalborg Universitet.

Nogenlunde samme konklusion kommer fra 12 andre eksperter, som Detektor har talt med.

- Jeg vil vurdere, at det primært vil hjælpe folk, der alligevel ville købe en bolig. Det samme viser forskning af effekten af rentefradraget i Danmark, siger Martin Vinæs Larsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i boligpolitik. Han henviser til et studie fra American Economic Association.

- Det gør, at folk køber dyrere og bedre boliger, men det hjælper slet eller næsten ikke folk med at blive boligejer, siger Martin Vinæs.

De grupper, der i dag har svært ved at komme ind på boligmarkedet, vil få den mindste gevinst af skattefradraget. Det vurderer Jørgen Munksgaard, der er fagekspert og økonomisk redaktør hos Videncenteret Bolius.

- Er du i en lavindkomstgruppe, men stadig har viljen til at spare, kan du måske kun afsætte 1.000 kroner om måneden. Efter fem år vil du have sparet 60.000 kroner op og skulle så gerne have gemt skattebesparelsen på 12.000 kroner, så du i princippet har 72.000 kroner til udbetaling og omkostninger.

Det er ifølge Jørgen Munksgaard næppe nok til at få mange på boligmarkedet, som ikke ellers var kommet det.

- Men jeg har rigtig svært ved at forestille mig, at 12.000 kroner fra eller til skulle kunne afgøre, om en borger køber ejerbolig eller ej.

Venstre er 'ikke helt enig' med eksperterne

Detektor har uden held forsøgt at få en kommentar fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Til gengæld har Venstres boligordfører Heidi Bank sendt et svar på mail.

- Det vil alt sammen være med til at gøre det lettere at komme ind på boligmarkedet for dem, som i dag ikke har så god mulighed for det, så her er jeg ikke helt enig med de eksperter, I har talt med.

- Men vi ved godt, at vi ikke kan knække kurven med et trylleslag. Vi kommer til at følge det her tæt og lave yderligere initiativer, så danskernes boligdrømme kan gå i opfyldelse.

Én af de 14 eksperter, Detektor har været i kontakt med, mener, at det er svært at svare på, hvilken gruppe der får mest gavn af udspillet. Det er Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank. Han vurderer, at forslaget vil gavne begge grupper på hver sin måde.

- For dem, som ikke ville have råd, kan det være med til at åbne døren for at komme ind på boligmarkedet. Her skal vi dog huske på, at forslaget i sig selv kan betyde prisstigninger, som så omvendt igen gør det sværere.

- For dem, som i forvejen ville have råd, kan det få den betydning, at de kan købe noget, som er endnu dyrere.

Artiklen er blevet rettet onsdag den 10. august kl 10.30, så det står klart, at Venstres forslag tillader, at man bruger mere end fem år på at opspare de 250.000 kroner, der vil udløse det maksimale skattefrddrag på i alt 50.000 kroner.