Enhedslisten medgiver: Danmark kan ikke tvinges til oprustning, selvom vi afskaffer forsvarsforbeholdet

Enhedslisten skrev, at Danmark kan blive forpligtet til yderligere oprustning af EU.

Partiet frygter, at der vil opstå et politisk pres, der kan få Danmark til at opruste yderligere, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix – illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder

Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, kan Danmark "blive forpligtet til yderligere militær oprustning".

Sådan lyder et centralt argument mod at afskaffe forsvarsforbeholdet fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, i en kronik i Altinget.

Men det holder ikke ifølge Forsvarsministeriet og to eksperter, som Detektor har spurgt. Det vil fortsat være op til et flertal i Folketinget at bestemme, om Danmark skal bruge flere penge på militær. EU vil ikke kunne forpligte Danmark til det.

Alligevel holder Enhedslisten fast i argumentet.

Partiet frygter, at andre lande i EU kan få en "forventning" til, at Danmark bruger flere penge på militæret. Og det betyder i Enhedslistens øjne, at Danmark kan blive "forpligtet" til at gøre det.

Det siger Enhedslistens forsvarsordfører, Peder Hvelplund, i et interview med Detektor.

- Men det er klart, det er ikke noget, vi kan blive påtvunget, medgiver han.

Ingen tvang

Enhedslisten nævner, at det vil koste penge at deltage i EU's forsvarssamarbejde ved navn PESCO, hvor landene blandt andet investerer i udvikling af militærudstyr.

Et flertal i det danske folketing har dog allerede besluttet sig for at øge forsvarsbudgettet til to procent af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP. Og det vil være nok til at dække udgifterne til forsvarssamarbejdet i EU, skriver Forsvarsministeriet til Detektor.

Og uanset hvad vil Danmark ikke kunne blive tvunget til at bruge flere penge på militær, selvom vi kommer med i PESCO.

- Karakteren af samarbejdet i PESCO er frivilligt. Der er ingen mekanisme, der kan tvinge Danmark til at øge udgifterne til forsvaret, fastslår Christine Nissen, forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik ved DIIS.

Enhedslisten hæfter sig ved, at der i EU-traktaten står, at "medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet".

Men der er ikke tale om et præcist defineret krav, men en løs målsætning.

- Vi har allerede forpligtet os til at bruge to procent af vores BNP på forsvaret, og hvis vi når de to procent, vil vi leve fint op til de forventninger, der er fra EU’s side, vurderer Anne Ingemann Johansen, forsker og ph.d. i europæisk sikkerhed på Syddansk Universitet.

Hvis et flertal af lande i EU i fremtiden presser på for at øge udgifterne til forsvaret endnu mere, kan Danmark altid afvise at gøre det.

- Der er tale om en mellemstatslig målsætning her, og mellemstatsligt samarbejde kan vi altid træde ud af, hvis vi ikke vil være en del af det alligevel, siger Anne Ingemann Johansen fra Syddansk Universitet.

Frygter "forventninger"

Forsvarsordfører Peder Hvelplund forsvarer Mai Villadsens udtalelse over for Detektor. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Selvom forsvardsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund er enig i, at Danmark ikke kan blive tvunget til yderligere oprustning, mener han ikke, at der er noget galt med Mai Villadsens formulering.

- Hvis vi indgår fuldt ud i forsvarssamarbejdet, vil der ligge en forventning om, at man bidrager til det. Det er jo det, der kan føre til, at der ligger en forpligtigelse til yderligere oprustning.

Er der ikke en forskel på at sige, at der er en forventning til noget, og at vi er forpligtigede til noget?

- Nej, hvis vi sammenligner med Nato, så blev det også sagt, at vi ikke blev forpligtet til at bruge to procent af vores BNP på forsvaret. Det betyder ikke, at det i dag ikke bliver opfattet som en forpligtigelse.

Hvad frygter du kan blive konsekvensen, hvis vi ikke lever op til målsætningen?

- Det er, at der vil blive lagt et pres på os både internt til møder og eksternt i den offentlige debat, hvor man vil rejse kravet om, at Danmark skal levere yderligere.