Kampen mod menneskesmugling er flere gange blevet fremhævet som et argument for at afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark kan deltage i EU’s militære missioner.

- Jeg ønsker, at vi skal have mulighed for at deltage, når det handler om at standse menneskesmugling over Middelhavet, lød det for nylig fra Jakob Ellemann Jensen (V) i en tv-debat om forbeholdet.

Venstre har netop nævnt EU's Mission Irini i Middelhavet som én af dem, partiet kan se Danmark deltage i.

Men i praksis har missionen ikke stoppet en eneste menneskesmugler.

Det oplyser EU-Kommissionen til Detektor.

- Hidtil har Irini ikke været konfronteret med situationer, hvor den skulle håndtere hverken migranter eller menneskesmuglere, skriver en talsperson.

En sekundær opgave i et andet farvand

Missionens hovedformål er da heller ikke at bekæmpe menneskesmugling.

Hovedformålet er at opretholde en våbenembargo mod Libyen med skibe, fly og satellitter.

Men én af missionens sekundære opgaver er at træne den libyske kystvagt, ødelægge forretningsmodellen for menneskesmuglere og opsamle efterretninger om dem.

Indtil videre er missionen ikke stødt på en eneste menneskesmugler.

Irini har heller ikke indsamlet informationer, som de har brugt til at reagere overfor menneskesmuglere. Og de har aldrig trænet den libyske kystvagt.

Libyen har nemlig aldrig sagt ja til missionens tilbud om at træne kystvagten. Det er derfor ikke sket.

EU har derudover flere civile missioner og projekter, som har til formål at bekæmpe menneskesmugling over Middelhavet. Blandt andet ved at træne de libyske myndigheder til at håndtere deres grænsekontrol.

Men dem er Danmark allerede med i flere af.

Hos Venstre fastholder medlem af europaudvalget Jan E. Jørgensen, at bekæmpelse af menneskesmugling er et godt argument for at stemme ja.

- Ja, men det er jo ikke det eneste eller det afgørende argument. Og naturligvis er der plads til forbedring, hvilket vi kan arbejde for, hvis vi stemmer ja, skriver han i en sms til Detektor.

Han understreger, at menneskesmugling er et problem, der ikke forsvinder, og at det er positivt, at EU fremover kan beslutte missioner, der skal bekæmpe det.

EU har bekæmpet menneskesmugling - men det var en fiasko

Grunden til Irinis begrænsede kontakt med menneskesmuglere er primært, at missionen simpelthen er designet til at undgå at støde direkte ind i smuglerne, forklarer Anne Ingemann Johansen, ph.d. i europæisk sikkerhed og ansat på Syddansk Universitet.

- Derfor er det ikke overraskende, at Irini ikke har pågrebet en eneste menneskesmugler, for det er simpelthen ikke hensigten med missionen.

Én af grundene til, at den nuværende mission ikke har til hovedformål at bekæmpe menneskesmugling, skyldes i høj grad en tidligere EU-mission ved navn Sophia.

Mellem 2015-2020 havde den nemlig til formål at pågribe menneskesmuglere direkte.

Men missionen endte med at fungere stik imod hensigten.

- Faktisk vil jeg fremhæve den som en fiasko i forhold til formålet, siger Anne Ingemman Johannesen, der har fulgt missionen.

Én af årsagerne var, at den endte med gøre arbejdet billigere for smuglerne. Missionen kunne nemlig ikke sende smuglere eller asylansøgere tilbage, når de pågreb dem.

Smuglerne kunne derfor nøjes med at sørge for mindre sikre gummibåde, som blev samlet op af EU's mission uden for libysk farvand, i stedet for at skulle klare turen hele vejen over Middelhavet.

- Derfor sparede de penge, fordi de ikke behøvede så store, dyre både. De kunne bruge færre penge på benzin, mad og vand, mens de kunne opkræve den samme billetpris, forklarer Anne Ingemann Johannesen.

Hun tilføjer, at særligt Italiens myndigheder endte med at blive rigtig trætte af, at de skulle tage sig af de asylansøgere og smuglere, som EU-missionen sejlede til deres kyster.

- EU havde ikke nogen aftale med et tredjeland om, hvad man skulle gøre med menneskesmuglerne, når man pågreb dem. Så derfor blev man nødt til at retsforfølge dem i EU, for eksempel til Italien.

Ingen redningsaktioner

Men hvad gør den nuværende militære mission så rent faktisk, når det handler om irregulær migration?

Her har en svensk udsendt fortalt til dr.dk, at hun som en del af Irini har videregivet informationer om gummibåde fyldt med mennesker til hjælpeorganisationer og myndigheder, som eksempelvis er kommet dem til undsætning, hvis de var ved at synke.

Her oplyser EU-Kommissionen til Detektor, at Irini på to år har videresendt informationer om 32 både med migranter og asylansøgere.

De fleste af dem har handlet om redningsaktioner. Men Irini har ikke selv været involveret i nogen af dem.

Udenrigsministeriet har på deres hjemmeside indtil for nylig skrevet, at EU’s militære missioner blandt andet har “bidraget til at bekæmpe menneskesmugling over Middelhavet.”

Efter en henvendelse fra Detektor står der nu på hjemmesiden, at missionen handler om "håndhævelse af våbenembargoen mod Libyen".