Muslimske tørklæder skal forbydes i skolen.

Det anbefaler 'Kommissionen for den glemte kvindekamp', som de seneste uger har fået massiv kritik for komme med anbefalinger på et alt for tyndt grundlag.

Blandt andre er formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, imod et forbud:

- Der bliver færre og færre procenter med piger, der har tørklæde på i skolen, også i ungdomsårene, så det går stille og roligt den rigtige vej, siger han i Deadline.

Men det har han ikke dokumentation for.

Claus Hjortdal anerkender, at han faktisk ikke ved, om færre piger har tørklæde på i skolen.

- Nej, fordi det tal findes ikke, siger han.

Du fik det ellers til at lyde som noget, du har dokumentation for. Er det et problem?

- Ja, det er selvfølgelig et problem, at det kommer til at fremstå som om, jeg har en statistik, der viser det. Og det beklager jeg selvfølgelig.

I dag vil Claus Hjortdal formulere sig anderledes:

- Så ville jeg sige, at det er min formodning efter samtaler med skoleledere, at der er færre piger, der går med tørklæde.

Claus Hjortdal bygger blandt andet sin formodning på, at flere kvinder med ikke-vestlig baggrund klarer sig godt i uddannelsessystemet.

- Med den udvikling, der er i det danske samfund blandt indvandrerpiger, så ville det undre mig ekstremt meget, hvis ikke det var tilfældet.

Claus Hjortdal uddyber, at "jo mere uddannet man er, jo mere reflekteret bliver man, og jo mere tager man afstand fra noget, der bliver kvindeundertrykkende".

Da Detektor spørger, hvad han bygger det på, lyder svaret:

- Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Fransk rapport skal bruges med forbehold

Det er ikke kun skolelederformanden, der har uorden i sine argumenter.

Flere eksperter stiller sig skeptiske over for en påstand fra et af kommissionens medlemmer, Anita Johnson, der står bag anbefaling af et forbud mod tørklæder og til daglig er direktør for RED Center mod æresrelaterede konflikter.

I samme udsendelse af Deadline sagde hun, at andre rapporter "helt tydeligt" viser, at flere kvinder er kommet i uddannelse efter et tørklædeforbud i Frankrig.

Anita Johnson taler om "rapporter", men har kun fremsendt én rapport fra Paris School of Economics.

Rapportens forfattere argumenterer rigtig nok for, at flere muslimske kvinder gennemførte gymnasiet, efter det franske undervisningsministerium i 1994 gjorde det muligt for de franske skoler at forbyde tørklæder.

Men ifølge flere forskere er det langt fra sikkert, at det er forbuddet, der er årsagen til, at flere muslimske kvinder gennemførte gymnasiet.

Én af dem er Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet.

- Man skal passe på med at bruge en undersøgelse, der ikke er blevet godkendt af et videnskabeligt tidsskrift. Derudover sandsynliggør den ikke sammenhængen mellem stigningen i den uddannelsesrate, der er før og efter tørklædereguleringen fra 1994.

Han påpeger, at der kan være andre årsager til, at flere muslimske kvinder i Frankrig gennemfører gymnasiet. Herunder et øget fokus på integrationsindsatsen, som "de fleste vestlige lande blev opmærksomme på i slutningen af 80'erne".

Skeptiske eksperter

Derudover understreger Brian Arly Jacobsen, at man kan finde lignende tendenser i andre vesteuropæiske lande uden regler mod tørklæder, herunder Danmark.

Det bliver bakket op af Kristina Bækkær Simonsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Herhjemme er andelen af unge, ikke-vestlige kvinder, der som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse også steget. Her er tallet gået fra 57 procent til 76 procent siden 2008. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Lene Kühle, professor i religionssociologi ved Aarhus Universitet, er ligeledes skeptisk over for udtalelsen fra Anita Johnson.

- Jeg mener ikke, man kan bruge rapporten som belæg for, at flere piger med muslimsk baggrund får en ungdomsuddannelse i Frankrig på grund af loven om tørklæder.

Blandt andet fordi der ifølge Lene Kühle også i årene op til 1994 var en generel tendens i Frankrig, at muslimske kvinder i stigende grad færdiggjorde en ungdomsuddannelse.

Ingen af de tre eksperter, Detektor har talt med, kender til “andre rapporter”, som finder, at tørklædeforbuddet havde en positiv effekt på de franske kvinders uddannelse.

Et næsten-svar

Det er ikke lykkedes Detektor at få et interview med Anita Johnson.

I stedet har sekretariatet for Kommissionen for den glemte kvindekamp sendt et skriftlift svar på hendes vegne.

Her skriver hun nu, at "man skal være varsom med at tro, at de franske erfaringer kan overføres direkte til en dansk kontekst”.

Hun forholder sig ikke direkte til, at hun i Deadline brugte ordene "andre rapporter" og "helt tydeligt" om det franske eksempel.

I stedet skriver hun nu, at "der ikke kan konkluderes entydigt på forbuddets effekt i Frankrig. Der er noget, der peger i begge retninger".

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt et svar på Anita Johnsons vegne, men det er ikke korrekt, da svaret er sendt fra sekretariatet for Kommissionen for den glemte kvindekamp.