Eksperter undsiger Messerschmidt: Skrækscenarie for EU-hær kræver endnu en folkeafstemning

Det vil kræve endnu en folkestemning i Danmark, hvis EU skal kunne råde over danske soldater i en EU-hær.

Morten Messerschmidt (DF) frygter, at Folketinget i fremtiden vil kunne udlåne soldater til en hær, styret af en EU-kommando, som kan beslutte, hvor soldaterne skal hen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder

Vi skal ikke være med i en EU-hær, og derfor skal vi holde fast i forsvarsforbeholdet.

Det argument har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, fremført gentagne gange i debatten om forbeholdet, som vi skal stemme om 1. juni.

I et interview med Detektor beskriver Morten Messerschmidt konkret, hvad han egentlig frygter, vi på sigt kan blive en del af.

- Kan man forestille sig et scenarie, hvor EU laver en stående hær - et stående forsvar - som Danmark sender ind til, og som så permanent er udstationeret i Bruxelles, eller hvor det nu måtte være? Og at man har en EU-kommando, der har fået mandat til at gøre, hvad de vil. Og gør hvad de vil. Det kan man nok godt på sigt forestille sig, siger Morten Messerschmidt.

Men det kan EU ikke få lov til, selvom vi afskaffer forsvarsforbeholdet, vurderer fem eksperter, Detektor har talt med.

- Hvis man skulle deltage i sådan noget, så vil det kræve en ny folkeafstemning, siger Frederik Waage, som er professor med speciale i blandt andet forfatningsret.

I Grundloven står der nemlig, at det kræver Folketingets samtykke, hvis Danmark skal "udøve militær magt" mod en anden stat.

Det betyder, at hver gang danske soldater skal udsendes, så skal Folketinget præsenteres for den konkrete mission og stemme om den.

Hvis Danmark tilslutter sig forsvarssamarbejdet og beslutter at udlåne soldater til en EU-styrke, så ville hver ny mission stadig skulle forbi Folketinget, vurderer eksperterne.

Skulle der på et tidspunkt opstå et ønske om at ændre på det, sådan at EU får beføjelser til at udsende danske soldater, så vil det kræve, at Danmark overdrager suverænitet til EU. Og det gør vi ikke i den folkeafstemning, vi skal have 1. juni.

Derfor ville det kræve en ny folkeafstemning i Danmark eller et flertal på fem sjettedele i Folketinget, vurderer blandt andre Sune Klinge. Han er adjunkt på Københavns Universitet og har skrevet en ph.d. om EU-forfatningsret.

- Det er lige præcis definitionen af suverænitetsoverladelse - at man overdrager beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, siger han.

Messerschmidt: 'Vi bliver ikke spurgt igen'

Et af Morten Messerschmidts største argumenter mod at afskaffe forsvarsforbeholdet er den "EU-hær", han frygter. Og Dansk Folkepartis formand har gentagne gange understreget, at "vi ikke bliver spurgt igen", hvis vi tilslutter os EU's forsvarssamarbejde nu.

Morten Messerschmidt uddyber, at han konkret frygter en EU-styrke ledet af en forsvarskonstruktion i Bruxelles, som Folketinget så forpligter sig til at levere materiel og soldater til.

- Og så overdrager det til Fusp'en (Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU, red.) at beslutte, hvor man skal hen, siger han.

Frygter du, at vi så ikke kan modsætte os?

- Jeg frygter alt, der kommer fra Bruxelles.

Morten Messerschmidt forestiller sig et scenarie, hvor Folketinget udlåner danske soldater til et bredt defineret formål som for eksempel "fredsbevarende missioner i nærområder". Han frygter, at Folketinget i den situation kan overlade det til EU at bestemme, hvad der er fredsbevarende, og hvad der er nærområder.

- Og kan man så forestille sig, at hvis der kommer et nyt Folketing, som henvender sig til EU og siger, at det vil vi ikke alligevel, at EU så siger: Bordet fanger. Det er ikke fuldstændig usandsynligt, siger DF-formanden til Detektor.

Men modsat hvad Morten Messerschmidt siger, vurderer Sune Klinge og de andre fire eksperter, at det ikke ville kunne lade sig gøre, før der eventuelt havde været endnu en folkeafstemning i Danmark.

Soldater vil altid kunne tages hjem

Detektor har konfronteret Morten Messerschmidt med eksperternes vurderinger, men DF-formanden sår tvivl om, hvad eksperterne forholder sig til.

Messerschmidt tror ikke på, at eksperterne rent faktisk forholder sig til, om Folketinget uden endnu en folkeafstemning kan udlåne danske soldater og så overlade det til EU at bestemme, hvad soldaterne præcist skal.

- Det har du med sikkerhed ikke spurgt eksperterne om, siger han.

Altså jo, Morten Messerschmidt.

- Nej, du har da ej, siger han.

- Vi kan ringe Frederik Waage (juraprofessor, red.) op, og han vil være fuldstændig enig i det, jeg siger, siger Morten Messerschmidt.

På den opfordring har Detektor kontaktet professor Frederik Waage endnu engang og foreholdt ham Messerschmidts bud på, hvor vide beføjelser EU-hæren kan få, før det ville kræve en ny folkeafstemning.

Waages vurdering er klar: Messerschmidts scenarie, hvor Folketinget én gang giver samtykke til udlån og så derudover ikke har råderet over soldaterne, vil ikke kunne lade sig gøre uden en ny folkeafstemning i Danmark. Folketinget skal spørges, hver gang soldater skal sendes på en ny mission.

- Man ville ikke kunne give sådan en generel fuldmagt til at bruge de danske styrker ude i verden. Fordi det ville være en suverænitetsoverladelse. Det ville betyde, at man skulle have en bindende folkeafstemning, siger han.

Folketinget vil kunne modsætte sig konkrete missioner - selv hvis danske soldater i fremtiden er blevet udlånt til en EU-styrke. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Hvor bredt mandat kan Folketinget give til at udsende soldater? Altså kunne man give et mandat til fredsbevarende missioner i hele Afrika for eksempel, hvis man listede navnene på alle lande i Afrika op?

- Afrika er jo et stort kontinent, og der er jo mange lande i Afrika.

- Det skal være konkretiseret nok til, at Folketinget kan overskue, hvad det er for en militær aktion, man har gang i, siger Frederik Waage.

Hvis Folketinget vælger at lade danske soldater deltage i en konkret mission og undervejs bliver utilfredse, vil Folketinget altid kunne trække soldaterne ud, forklarer Frederik Waage.

- Danmark bevarer kommandoen over de her styrker. At man har givet samtykke, betyder ikke, at man har givet samtykke for altid.

Artiklen er opdateret: Afgivelse af suverænitet til EU kan også gennemføres med fem sjettedele flertal i Folketinget.