Københavns Kommune har fået en hård kritik for forskelsbehandling af flygtninge.

Kritikken handler om, at kommunen kun giver ukrainske flygtninge et tilbud om uddannelsesvejledning og ikke til andre flygtninge:

- Når vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning besøger en modtagerklasse (et modtagecenter, red.) for flygtninge, er de tvunget til at forskelsbehandle. Er du ukrainer, må du få hjælp og vejledning. Er du syrer eller afghaner, må du ikke.

Sådan lød et tweet fra medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune for Enhedslisten Katrine Hassenkam, som sluttede af med at skrive: ”For helvede altså, hvor er det dog lavt! #særlov”.

Det skabte hurtigt røre i twitter-andedammen, og opslaget blev liket flere hundrede gange og delt af brugere med ord som "det her er så fucking ulækkert", og "man kalder det racisme".

Men det passer ikke, hvad lokalpolitikeren fra Enhedslisten skrev på Twitter.

Alle unge flygtninge i Københavns Kommune - uanset nationalitet - har ret til at få uddannelsesvejledning, hvis de ikke allerede er i et uddannelsesforløb.

Og både syrere og afghanere får stadig hjælp af vejledningen. Det viser tal, som Børne- og Ungdomsudvalget har sendt til Detektor.

- Jeg er glad for at få den viden, siger Katrine Hassenkam fra Enhedslisten i et interview med Detektor.

Hun er dog stadig nervøs for, at vejlederne har været for tidspressede til at kunne give hjælp til alle flygtninge.

Hørte det fra to vejledere

Katrine Hassenkam baserede sit tweet på en samtale, hun havde med to vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. De havde hørt fra nogle af deres kollegaer, at de følte sig så tidspressede på grund af de ekstra mange flygtninge fra Ukraine, at de i enkelte tilfælde har måttet sige nej til at give vejledning til de ikke-ukrainske flygtninge.

Derudover har hun hørt fra én vejleder, at vedkommende havde fået besked på kun at give hjælp til ukrainske flygtninge.

Detektor har forsøgt at få kontakt til de vejledere, som skulle have oplevet at være presset til at sige nej til de ikke-ukrainske flygtninge, men de har ikke ønsket at stille op til et interview.

Kommunen afviser

Københavns Kommune afviser, at nogen uddannelsesvejleder skulle have fået at vide, at de ikke måtte vejlede andre flygtninge end de ukrainske.

- Det må bero på en misforståelse, siger Inger Suppli, centerchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, til Detektor.

Efter krigen i Ukraine brød ud, valgte Børne- og Ungdomsforvaltningen at køre nogle særlige indsatser, der var rettet mod at møde nytilkomne ukrainere fysisk på indkvarteringsstederne for at få kontaktoplysninger på dem.

Det var nødvendigt, for at de kunne registreres og få vejledning.

- Men vejlederne har ikke fået besked på ikke at give hjælp til andre flygtninge, understreger Inger Suppli.

Katrine Hassenkam medgiver, at når hun skriver, at vejlederne bliver tvunget til at forskelsbehandle, er det "at skærpe det en lille smule".

- Men det er den virkelighed, nogle af frontmedarbejderne har følt, indvender hun.

Flere afghanere og syrere har fået vejledning

En ting er, om alle flygtninge har ret til at få vejledning. Noget andet er, om de reelt også får hjælp.

Hassenkam påstår også, at man ikke har kunnet få hjælp som syrer eller afghaner. Blandt andet på grund af det tidspres, vejlederne har været i.

Men vejlederne har haft tid til at give hjælp til andre flygtninge end de ukrainske, viser tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Der er kun ét indkvarteringssted i København, hvor der bor ikke-ukrainske flygtninge - nemlig Dortheagården, hvor ukrainske flygtninge bor sammen med blandt andre afghanske.

Dér har uddannelsesvejledere haft kontakt med afghanske flygtninge fire gange, siden særloven blev vedtaget. Tallet er fem for ukrainske.

Vejlederne er dog også i kontakt med folk uden for indkvarteringsstederne. Overordnet har uddannelsesvejlederne været i kontakt med syrere og afghanere 43 gange siden 15. marts. Det tilsvarende tal for ukrainere er 111.

Tallene kan dog være svære at sammenligne, da de blandt andet kan påvirkes af, hvor mange flygtninge med en given nationalitet der for nylig er kommet til landet og har brug for hjælp.

Lokalpolitiker lader tweetet stå

Katrine Hassenkam medgiver i et interview med Detektor, at hun er glad for at få at vide, at kommunen også tager hånd om andre nationaliteter end ukrainere.

Vil du rette dit tweet?

- Det kan være, jeg skulle have rettet det til, at en ung syrer eller afghaner "kan få lov til at vente længere med at få vejledning".

Men tallene viser vel, at de stadig kan få hjælp?

- Det er i hvert fald det, forvaltningen lægger vægt på, men der må jeg bare igen henvise til, at nogle af de vejledere, jeg har talt med, har følt, at det var en anden praksis, de skulle levere.

Selvom Hassenkam medgiver i interviewet, at hun muligvis vil bringe en rettelse på Twitter, har hun ikke gjort det efterfølgende. Detektor har så igen rettet henvendelse til hende og spurgt, om hun har tænkt sig at korrigere tweetet, men hun er ikke vendt tilbage på henvendelsen.