OVERBLIK Her er de EU-missioner, ja-partierne kan se Danmark deltage i

Stabilitet i Bosnien-Hercegovina, piratbekæmpelse og en våbenembargo mod Libyen er noget af det, partierne forestiller sig, danske soldater skal hjælpe med, hvis forbeholdet afskaffes.

Særligt en militær mission ud for Afrikas Horn og en i Bosnien-Hercegovina er oplagte for Danmark at deltage i, mener flere ja-partier. Illustration: Søren Winther Nørbæk

Artiklen er blevet opdateret den 23. maj med oplysningen om, at EU's operation Irini indtil videre ikke en eneste gang har været i en situation, hvor de har skulle håndtere menneskesmuglere, selvom det står som en del af missionen på hjemmesiden.

Der tegner sig et klart billede af, hvilke missioner danske soldater kan blive en del af, hvis et flertal af danskerne afskaffer forsvarsforbeholdet.

Én i Bosnien-Hercegovina og én ud for Somalias kyst.

Det viser en rundspørge blandt ja-partierne, som Detektor har lavet.

Ja-siden har ellers fået kritik for ikke at ville ud med, hvor de forestiller sig danske soldater med EU-flag på skulderen:

- Vi vil gerne vide, hvor I vil sende dem hen, har Morten Messerschmidt (DF) blandt andet sagt i Folketingssalen, hvor han kritiserer ja-siden for at putte med informationerne.

Detektor har spurgt ja-partierne, hvilke af EU's syv aktuelle militære missioner, de kan se Danmark deltage i.

Og her peger de fleste på missionerne i Bosnien-Hercegovina og i havet omkring Somalia.

Derudover kaster Venstre også en tredje aktuel mission i Middelhavet i puljen.

Bliv klogere på alle tre operationer her.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen:

Operation Althea - Bosnien-Hercegovina

Udenrigsminister Jeppe Kofod besøgte Eufor og Natos hovedkvarter udenfor Sarajevo i begyndelsen af maj. (Arkivfoto) (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Missionen med bredest opbakning fra ja-partierne foregår i Bosnien-Hercegovina.

Formålet med EU-missionen er at bevare sikkerhed og fred i Bosnien-Hercegovina, der lige nu igen bevæger sig på kanten af konflikt.

- Det ulmer i Bosnien lige nu, fordi der snart er valg, forklarer DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager, der for nylig har besøgt EU-missionen i området.

Her skal styrkerne blandt andet sprede tryghed og være klar til at støtte de lokale myndigheder, hvis der kommer uroligheder.

- De bemander for eksempel en række huse rundt omkring i landsbyerne, hvor de med deres blotte tilstedeværelse skal skabe en form for tryghed, og hvor de kan overvåge, om der er optakt til ufred, siger Mads Korsager.

SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, kalder indsatsen "et oplagt bud" på en mission, Danmark kunne deltage i.

Det hænger sammen med, at danske soldater tidligere har været udstationeret i området under Nato-kommando. Men som en konsekvens af forsvarsforbeholdet måtte danskerne tage hjem, da operationen overgik fra Nato til EU i 2004.

- Det var pinligt, har Søren Gade (V), der var forsvarsminister dengang, blandt andet ytret.

Partierne understreger alle, at de først tager endelig stilling til missionerne på baggrund af en konkret vurdering fra Forsvaret, hvis forbeholdet bliver afskaffet.

Operation Atalanta - Somalia

Formålet med EU's operation ud for Afrikas Horn er blandt andet at bekæmpe pirateri. (Arkivfoto) (Foto: Joseph Okanga © Scanpix Denmark)

En anden mission, der også får opbakning fra flere partier på ja-siden, er den, der blandt andet handler om bekæmpelse af pirateri.

Som en del af operationen har forskellige flådefaretøjer siden 2008 under EU-flag 2008 patruljeret ud for Afrikas Horn ved Somalias kyst.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) peger blandt andet på den mission.

- Det vil være i klar dansk interesse at bidrage til beskyttelse af den danske handelsflåde, skriver han i en mail til Detektor og understreger, at det vil være en beslutning, der skal tages i Folketinget.

Formålet med missionen er at mindske pirateri og sikre, at mad og andre vigtige forsyninger kan komme sikkert ind i Somalia.

- Hvis de (udsendte soldater, red.) ser en kraftig motorbåd med seks mand, der ser ud til at have geværer i stedet for fiskestænger, så er det noget, man ser nærmere på, siger forsvarsanalytiker Mads Korsager.

Danmark har tidligere bekæmpet pirater som en del af en Nato-mission omkring Afrikas Horn, men missionen eksisterer ikke længere.

- EU's mission minder i al sin væsentlighed om de piraterimissioner, Danmark tidligere har været involveret i under Nato-flag og amerikansk ledelse, men her med et EU-badge på skulderen af uniformen, siger Mads Korsager.

Derudover har danske soldater bekæmpet pirater i Guineabugten ud for Nigeria. Her kom de for nylig kom i ildkamp, hvor fire formodede pirater blev dræbt.

Operation Irini - Libyen

Et af formålene med EU's mission i Libyen er blandt andet at forsøge at mindske antallet af migranter, der forsøger at flygte til Europa over Middelhavet. (Arkivfoto) (Foto: Darrin Zammit Lupi © Scanpix Denmark)

Venstre peger som en tredje mission på EU's operation i Libyen. Den går ud på at opretholde en våbenembargo mod landet.

Det vil sige at sikre, at der ikke kommer våben ind i landet, som har været præget af væbnede konflikter i mange år.

Missionen foregår på havet og i luften, hvor fregatter og fly under EU-flag inspicerer havet udenfor Libyen.

Hvis de eksempelvis mistænker skibe for at fragte våben til landet, undersøger de dem.

Derudover træner styrkerne Libyens kystvagter og bidrager til kontrollen med skibe mistænkt for menneskesmugling.

Og netop den del af missionen har Venstres Jakob Ellemann-Jensen flere gange fremhævet.

- Jeg ønsker, at vi skal have mulighed for at deltage, når det handler om at standse menneskesmugling over Middelhavet, lød det for nylig fra partilederen i en tv-debat.

Operation Irini har dog på intet tidspunkt været i kontakt med nogen menneskesmuglere på de omkring to år, missionen har eksisteret.

Det skriver en talsperson for EU-Kommissionen til Detektor.

Det skyldes ifølge kommissionen formentlig, at hovedsmuglerruterne foregår uden for det farvand, hvor mission Irini er aktiv.

Der står dog fortsat på EU's side for missionen, at missionen bidrager til at bekæmpe forretningsmodellen bag menneskesmugling.

Dansk forsvar bidrager allerede i dag til bekæmpelsen af menneskesmugling gennem EU's kystvagt Frontex.

Regeringen valgte så sent som i oktober at styrke bidraget til Frontex for at kontrollere "irregulære migrantstrømme" og menneskesmugling.

- På den store klinge handler forskellen på de to missioner om, hvilke farvande de besejler. Frontex bruger små både og opererer lidt mere kystnært. Operation Irini er længere ude til søs, hvor man holder øje med et område defineret omkring Libyen, siger Mads Korsager.

Venstre er det eneste af de ja-partier, Detektor har været i kontakt med, der specifikt nævner missionen omkring Libyen som en, partiet kan se Danmark deltage i.

Flere af de andre partier vil dog ikke på forhånd afvise, at andre missioner end dem i Somalia og Bosnien-Hercegovina kan blive aktuelle.

Mulig mission i Ukraine efter krigen

(Arkivfoto) (Foto: Oleg Petrasyuk © Ritzau Scanpix)

Udover EU's aktuelle syv militære operationer, vil der naturligvis også opstå nye EU-missioner i fremtiden.

En af de potentielle missioner, der af flere ja-partier bliver fremhævet i debatten om forsvarsforbeholdet er en mulig indsats i Ukraine efter krigen.

Danmark kan trods forsvarsforbeholdet godt deltage i det, der bliver defineret som civile missioner, men hvis en operation kommer til at indeholde for eksempel militær træning, så vil Danmark stå udenfor - medmindre vi afskaffer forsvarsforbeholdet.

Men om der bliver en mission i Ukraine efter krigen, hvordan den kommer til at se ud, og om det overhovedet bliver i EU-regi, er der endnu ingen, der ved med sikkerhed.

Nej-partierne påpeger, at en sådan mission også ville kunne blive aktuel i andre sammenhæng end EU.