Flere og flere børn og unge får stillet en psykiatrisk diagnose.

Når det kommer til børn og unge med angst, ADHD og autisme er der sket mere end en fordobling fra 2009 til 2019.

Skal man tro psykolog Kirsten Callesen og psykiater Søren Lecker, så skyldes stigningen i høj grad vuggestuerne. Der findes ikke nogen "bedre hypotese", skriver de i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

- Den nuværende pasningsmodel af børn, som er et til tre år gamle, medfører, at flere børn får angst og udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD.

Debatindlægget er blevet omtalt i flere medier og har kastet mange kommentarer af sig på sociale medier fra blandt andre bekymrede forældre.

Men anklagen mod de danske vuggestuer, som rejses i debatindlægget, er ikke underbygget af forskning. Det siger tre eksperter i børnepsykiatri til Detektor. De peger alle på en anden primær årsag til stigningen i antallet af diagnoser: Øget fokus på mental sundhed.

- Vi har en helt anden og større opmærksomhed på psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Der er kommet et større fokus på diagnoser, og børnepsykiatrien er bedre rustet, siger Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet.

Øget fokus på psykisk mistrivsel

Den forklaring bliver bakket op af Pia Jeppesen, klinisk professor og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri i Region Sjælland.

- Når antallet af børn med diagnoser stiger så markant, så er det først og fremmest, fordi vi har udbygget børne- og ungdomspsykiatrien, så det rent faktisk nytter noget at henvende sig, fordi man kan få adgang til en børnepsykiatrisk udredning og dermed en diagnose, siger hun.

For eksempel er ventetiden i psykiatrien faldet markant de seneste år.

I dag finder vi med andre ord flere børn og unge, der ellers ville have gået med en uopdaget diagnose, vurderer de eksperter, Detektor har talt med.

- Den samlede symptommængde i befolkningen er slet ikke steget lige så markant som antallet af diagnoser. Så der er nok grund til at afblæse alarmen, siger klinisk professor Pia Jeppesen.

Psykolog Kirsten Callesen anerkender i et interview med Detektor, at den øgede opmærksomhed kan være en af forklaringerne på stigningen, men der var ikke plads til alle forbehold i debatindlægget til Kristelig Dagblad, siger hun.

- Søren Lecker og jeg blev enige om, at nu trækker vi stregerne op, nu gjorde vi det skarpt.

Kirsten Callesen holder fast i, at børn i dag har flere problemer med mental sundhed end tidligere.

- Jeg har haft diskussioner med Søren Lecker om, hvordan det ser ud i vores egne familier og netværk. Og mange af vores børn er pressede på en helt anden måde, end vi har set før, siger hun.

Kirsten Callesen baserer også sin påstand på erfaringer fra sin private psykologpraksis, hvor hun primært beskæftiger sig med børn med autisme og ADHD.

Hendes teori er, at særligt manglende voksenkontakt i vuggestuerne stresser børnene så meget, at det fører til psykisk sygdom som angst.

- Min tanke er, at summen af det stress, som opstår i de tidlige leveår, lægger grundlag for en større mistrivsel, siger Kirsten Callesen.

“Intet tyder på, at vuggestuer kan udløse psykisk sygdom”

De andre eksperter, Detektor har talt med, medgiver, at alt langt fra er perfekt i de danske vuggestuer.

- Når det så er sagt, så er der intet, der tyder på, at en vuggestue kan udløse en psykisk sygdom, siger Anne Mette Skovgaard, der er professor i psykiske sygdomme hos børn og unge på Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Hvis man skal undersøge, om vuggestuer giver børn og unge psykiske sygdomme, skal man sammenligne børn, der gik i vuggestue, med børn, der ikke gik i vuggestue, understreger Anne Mette Skovgaard.

- En sådan undersøgelse er ikke lavet, siger hun.

Pia Jeppesen fra børnepsykiatrien i Region Sjælland kender heller ikke til forskning, der finder en sammenhæng mellem vuggestuer og psykiske sygdomme.

- Manglende viden er ikke det samme, som at sige, der ikke kunne være en sammenhæng. Men mig bekendt er det lidt spekulativt, siger hun om påstanden fra psykolog Kirsten Callesen.

Kirsten Callesen anerkender, at sammenkoblingen af vuggestuer og stigningen i diagnoser ikke bygger på videnskabelig dokumentation.

- Vores dokumentation er ikke anden end vores kliniske erfaring. Det er vores egne private, borgerlige meninger, siger Kirsten Callesen.

Medfødte sårbarheder

Kirsten Callesen og Søren Lecker fremhæver tre diagnoser i debatindlægget: Angst, ADHD og autisme.

Men ifølge eksperterne er ADHD og autisme overvejende medfødte udviklingsforstyrrelser, som ikke kan skabes i vuggestuen.

- ADHD og autisme er jo hjerneudviklingsforstyrrelser, der langt hen ad vejen er bestemt af nogle medfødte sårbarheder, som kan folde sig mere eller mindre ud afhængig af miljøet, siger klinisk professor i børne- og ungdomspsykiatri Pia Jeppesen.

Det medgiver Kirsten Callesen, da Detektor spørger, om hun holder fast i, at man kan få ikke bare angst, men også autisme eller ADHD af at gå i vuggestue.

- Det ville være absurd, siger Kirsten Callesen.

Hun fortæller, at hun er klar til at rette debatindlægget i Kristeligt Dagblad, så der ikke længere står, at vuggestuerne “medfører" autisme og ADHD, men at vuggestuerne sandsynligvis fører til, at børn med anlæg for ADHD og autisme mistrives mere end ellers.

- Jeg vil meget gerne omformulere sætningen sådan, så det ikke er sætningen i sig selv og ordlyden, der er til diskussion, men mere vores bekymring for at små børn kommer i mistrivsel, siger Kirsten Callesen.