I over et år har et flertal i Folketinget givet forbrugerne store skatterabatter på plugin-hybridbiler for at få os til at droppe benzinbilen og redde klimaet.

Men efter Detektor har fået regnet på sagerne, så mener flere eksperter, at skatterabatten på plugin-hybridbilerne bør skrottes.

- Vi får utrolig lidt klima for pengene, og det er dermed ineffektiv klimapolitik, siger Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

Siden rabatten blev indført, er den blevet kritiseret for at være en dyr løsning på klimaforandringerne. Men først nu er der et bud på, præcis hvor dyr den har været.

På baggrund af nye tal fra Skatteministeriet har professor Mogens Fosgerau sammen med tænketanken Cepos beregnet prisen på rabattens klimaeffekt.

Det har kostet cirka 6.500 kroner for hvert ton CO2, den danske stat har sparet klimaet for ved at få flere danskere til at køre i plugin-hybridbiler. Og det er dyrt sammenlignet med andre klimatiltag.

- Atmosfæren er fuldstændig ligeglad med, hvor CO2-udledningen kommer fra. CO2 er CO2. Så det er jo fjollet at give 6.500 kroner for et ton CO2, når man kan få det meget billigere på andre måder, siger professor Mogens Fosgerau

En dyr måde at nå CO2-reduktioner på

Klimaministeriet har lavet en liste over prisen på forskellige klimatiltag og langt de fleste er billigere end skatterabatten til plugin-hybridbiler.

Til sammenligning vil det for eksempel koste 560 kroner at spare et ton CO2 gennem statslig skovrejsning, vurderer ministeriet.

- Det siger mig, at vi køber CO2-reduktionerne alt, alt for dyrt ved plugin-hybridbilerne, siger Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i tænketanken Cepos og har lavet beregningen for Detektor.

Han er desuden tidligere direktør med ansvar for økonomi og skattepolitik i Skatteministeriet.

Otto Brøns Petersen sammenligner de cirka 6.500 kroner, det koster at reducere et ton CO2 ved hjælp af skatterabatter på plugin-hybridbiler, med den CO2-afgift på 750 kroner, som regeringen foreslår at indføre.

Regeringens CO2-afgift vil betyde, at en virksomhed fremover skal betale 750 kroner for at udlede et ton CO2. Derfor skal klimatiltag til at mindske CO2-udledningen helst ikke koste meget mere, hvis det skal give mening at indføre dem, påpeger Otto Brøns Petersen.

Han bakkes op af miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, der også er professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet.

- Det er med til at sætte en streg under, at det ikke giver mening at give skatterabatter på plugin-hybridbiler.

- Det er væsentligt dyrere end det behøver at være for at nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030, siger Lars Gårn Hansen.

Han er også kritisk over for skatterabatten på rene elbiler. Med den koster det cirka 4.700 kroner at reducere udledningen med et ton CO2, viser Detektors beregning.

Lars Gårn Hansen mener, det vil være mere effektivt at få folk til at skifte fra benzinbiler til elbiler ved at indføre en ny CO2-afgift på brændstof.

Sænk den grønne grænse

Også i Klimarådet bliver der set med skepsis på den nuværende skatterabat på plugin-hybridbilerne.

Klimarådet er en gruppe af uafhængige eksperter, der rådgiver den danske regering om klimaindsatsen

Rådets næstformand, Niels Buus Kristensen, foreslår i et interview med Detektor at skærpe kravene til, hvornår en plugin-hybridbil tæller som grøn og dermed kan få rabat.

- Ved at sænke den grønne grænse vil man kunne få de tungeste plugin-hybridbiler og dem med kortest rækkevidde til at blive undtaget fra rabatten. Derved vil man få en større CO2-besparrelse pr. plugin-hybridbil, man giver skatterabat til.

Han vil dog ikke fjerne rabatten helt ligesom de tre andre eksperter. Han mener, at den kan være et skub på vejen til at få folk til at køre på ren el.

- Transportsektoren - herunder plugin-hybridbiler - er generelt et af de dyre steder at opnå CO2-reduktioner. Der er ingen tvivl om, at vi på andre sektorer som landbruget og industrien kan opnå billigere reduktioner. Men vi skal have transportsektoren med over på el, siger Niels Buus Kristensen, der også er forskningsleder på Transportøkonomisk Institutt i Oslo.

Grønnere end benzinbiler

Selvom plugin-hybridbilerne udleder mindre CO2 end benzinbiler, er det ofte ikke nok til, at det for alvor batter for klimaet.

Ifølge bilproducenternes test udleder mange plugin-hybridbilerne betydeligt mindre end benzinbiler. Men når bilerne kommer ud på vejene, er virkeligheden mindre grøn. Det skyldes, at bilejerne ikke oplader deres hybridbiler nok og derfor kommer til at køre en stor del af tiden på benzin.

Det blev slået fast i et notat fra Vejdirektoratet, der kom frem i offentligheden i januar.

Detektor kunne dengang afsløre, at daværende skatteminister Morten Bødskov kendte til undersøgelsen fra Vejdirektoratet uden at dele den med Folketinget eller medierne, selvom han blev spurgt specifikt ind til det.

EL blev ‘noget forbløffet’

Socialdemokratiet og støttepartierne sidder netop nu og genforhandler aftalen om skatterabatten på plugin-hybridbiler.

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, blev “noget forbløffet”, da han så Detektors nye beregning af, hvor meget det koster at reducere CO2-udledningen gennem skatterabatter på plugin-hybridbiler.

- Hvis regeringen vil stå på mål for en CO2-afgift på 750 kroner, så giver det jo ingen mening, at de accepterer, at plugin-hybridbilerne koster 6.500 kroner for et ton sparet CO2. Det er jo vanvittigt, siger han.

Enhedslisten vil tage Detektors beregning med til forhandlingsbordet og kræve rabatten til hybridbilerne udfaset allerede ved udgangen af 2025 i stedet for 2030, som den nuværende aftale lægger op til. Enhedslisten bakkes op af både Radikale Venstre og SF.

Skatteminister Jeppe Bruus vil ikke stille op til interview, men han har sendt et skriftligt svar.

Detektor har spurgt, om han er enig i, at man kunne få mere klima for pengene på andre måder end ved at give skatterabatter på plugin-hybridbiler.

Ministeren svarer ikke direkte på spørgsmålet, men skriver blandt andet:

- Jeg følger sammen med partierne bag aftalen udviklingen meget tæt og vurderer løbende de data, vi får ind.

Artiklen er opdateret den 17. maj med en skriftlig kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus.