En udtalelse fra en talsperson fra Indiens regeringsparti har for nylig kastet landet ud i et diplomatisk stormvejr, som flere medier har sammenlignet med Muhammedkrisen.

Udtalelsen vakte voldsom fordømmelse fra en række primært muslimske lande, og hundredevis af indere er gået på gaden i protest.

Kvinden bag selve udtalelsen, Nupur Sharma, er blevet truet på livet og suspenderet som talsperson for det indiske regeringsparti, BJP.

Senest er en skrædder ifølge en række medier, herunder CNN, blevet myrdet efter at være blevet forbundet til et opslag på sociale medier med støtte til Nupur Sharma.

Men hvad sagde Nupur Sharma egentlig?

Søger man på nettet, er det ikke så ligetil at finde ud af, selvom der er skrevet massevis af artikler om sagen.

Det britiske medie BBC vil ikke gengive udtalelsen, fordi den ifølge BBC er “offensive in nature” - stødende af natur.

Ordene faldt i en ophedet tv-debat, og for at blive klogere på sagen har DR's Detektor nu fået oversat et klip fra debatten, som er blevet delt på sociale medier:

- Stop det nu! Jeres flyvende hest og alt det, som er skrevet i jeres koran. Skal jeg begynde at gøre grin med din religion? At elske en 6-årig pige, og så i en alder af 9 år have sex med hende. Hvem gjorde det? Profeten Muhammed, sagde Nupur Sharma og fortsatte:

- Skal jeg begynde at sige mere? Jorden er flad ifølge koranen 88.22. Stop dit sludder. At sidde på en flyvende hest og flyve væk…

At profeten Muhammed giftede sig med pigen Aisha, da hun var seks år, og fuldbyrdede ægteskabet, da hun var ni år, er dog ifølge ekspert Thomas Hoffmann rimelig mainstream inden for store dele af islam.

Han er professor i islamisk teologi ved Københavns Universitet

- Det er fuldstændig triviel viden i klassisk islam.

Han finder det absurd, at BBC ikke vil bringe udtalelsen.

- Jeg synes, det er dybt problematisk. Hvis man begynder at finde alt det her krænkende, så vil det jo være nogle meget tynde nyheder, vi efterhånden får. Man behøver jo på ingen måde nødvendigvis at være enig i indholdet af det, man rapporterer.

Triviel viden i klassisk islam

Ifølge professor Thomas Hoffmann står detaljerne om Aishas alder og ægteskabet ikke i selve Koranen, men kan findes i flere hadither, som er en samling af udtalelser fra Muhammad selv og personer i hans omgangskreds.

- Herunder er der rigtig mange hadither, som er sagt af Aisha, som siger, at hun var seks år, da ægteskabskontrakten blev indgået, og at de fuldbyrdede ægteskabet, da hun var ni år.

Der kan ifølge Thomas Hoffmann være forskel på graden af autencitet, som tillægges de forskellige hadither.

- Men faktisk er lige præcis flere af dem, der handler om Aisha, ægteskabet og seksualiteten nogle af de hadither, der er behæftet med den allerstørste troværdighed i den islamiske tradition. Så jeg tror, det har noget at gøre med den kontekst, emnet er blevet bragt op i, som har tændt en gnist. For det er virkelig standardstof i klassisk islam.

Ifølge Thomas Hoffmann er der i nyere tid kommet flere, der sætter spørgsmålstegn ved Aishas alder.

- Der er en heftig aktivitet på det område, der handler om at genfortolke, genlæse og gøre Aisha ældre end de oprindelige kilder.

Sådan har det dog ikke altid været, påpeger han.

- Det var i mange år overhovedet ikke kontroversielt. Det var ikke ualmindeligt med børneægteskaber. Det er først i atten-nittenhundredetallet, at det er blevet et kontroversielt emne.

Især shia-muslimer er ifølge Thomas Hoffmann mere skeptiske over for haditherne om Aisha end flertallet af sunni-muslimer.

Det sidste understreges af islamforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Jaer El-Jaichi:

- Det er på sin vis rigtigt, at hadither berettet af Aisha er behæftet med høj troværdighed, men det gør sig kun gældende inden for sunni-islam, siger Jaer El-Jaichi.

Ophedet tv-debat

Nupur Sharmas udtalelse faldt i en heftig debat i det indiske tv-program Times Now 1, som siden har fjernet tv-debatten fra mediets Youtube-kanal.

Den ophedede debat, som Nupur Sharma deltog i, handlede om, hvorvidt hinduer har ret til at tilbede en genstand, som er blevet fundet under en ældgammel moské.

Ifølge flere hinduer er den fundne genstand et helligt symbol på guden Shiva - en såkaldt shivling. Andre hævder, der er tale om en fontæne.

Nupur Sharma har skrevet på Twitter, at hendes udtalelse i debatten var en reaktion på nedsættende kommentarer om symbolet.

- Jeg kunne ikke tolerere de kontinuerlige fornærmelser og disrespekt over for vores gud, og jeg sagde noget som svar på det.

Hun trak i samme tweet sin udtalelse tilbage.

- Hvis mine ord har skabt ubehag eller såret religiøse følelser hos nogen overhovedet, så trækker jeg ubetinget min udtalelse tilbage. Det var aldrig min intention at såre nogens religiøse følelser.

En anden talsperson fra regeringspartiet ved navn Naveen Jindal skrev også kommentarer om profeten Muhammad på Twitter, hvilket bidrog til den i forvejen udbredte harme.

Han er nu ekskluderet fra partiet.

Videoklip gik viralt

Et klip fra tv-programmet gik viralt, da det blev delt på Twitter af journalist Mohammed Zubair.

Han kritiserede programmet for at være en platform for folk, der ophidser til had.

Han er medskaber af faktatjeksiden Alt News og har åbent kritiseret Modis regering.

Mohammed Zubair er siden blevet arresteret for nogle tweets, der ligger flere år tilbage.

Flere medier omtaler anholdelsen i forbindelse med Mohammed Zubairs deling af klippet, men ifølge myndighederne er anholdelsen ikke relateret til deling af videoen med Nupur Sharma.

- De to sager er ikke direkte forbundet, da Zubair er blevet anholdt for et gammelt tweet, der siges at have såret Hindu-religiøse følelser. Men efter Nupur Sharma-kontroversen er Alt News kommet under pres, siger Ravinder Kaur, der er lektor i moderne Indien- og Sydasienstudier på Københavns Universitet.

Efter udtalelsen fra Nupur Sharma krævede en række lande officielle undskyldninger fra Indien. Lande som Pakistan, Kuwait, Qatar og Saudi Arabien fordømte udtalelserne, mens der flere steder i regionen opstod opfordringer til boykot af indiske varer.

Både i Indien og Bangladesh har der været protester på gaden imod Nupur Sharmas udtalelse. Derudover har en indisk gren af al-Qaeda ifølge Al Jazeera truet med at hævne sig.

I forbindelse med historien om drabet på en skrædder, skriver BBC, at angrebsmændene har hævdet, at motivationen var, at skrædderen skulle have udtrykt støtte for Nupur Sharmas udtalelser på de sociale medier.

Ifølge Al Jazeera blev manden tidligere på måneden anholdt for at have udtrykt støtte for Nupur Sharma.

Og indisk politi har ifølge Washington Post udtalt, at opslaget på sociale medier var en del af motivet.

Detektor har fået oversat to videoer, hvor de to nu anholdte mænd vedkender sig drabet. Her siger de ikke noget om Nupur Sharma, men sender en trussel til Indiens premierminister, Narenda Modi, som de nævner ved navn.

Detaljerne om mordet bliver nu efterforsket af politiet.

Et presset muslimsk mindretal

Ifølge flere eksperter, Detektor har talt med, er det vigtigt at vide, hvad der er gået forud for udtalelsen, for at forstå hvorfor den har skabt så voldsomme reaktioner.

Det muslimske mindretal i Indien har været under pres, efter premierminister Narendra Modi kom til magten i 2014.

- Regeringens politik og voldelige angreb fra partitilhængere har været særligt målrettet muslimer, skrev Human Rights Watch så sent som i marts.

Det muslimske mindretal i Indien udgør med godt 200 millioner mennesker omkring 14 procent af befolkningen.

Ifølge Marianne Qvortrup Fibiger, der er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, er spændingerne taget til under regeringspartiet BJP - Indiens Folkeparti.

- Siden BJP kom til magten, har der blandt mange højtstående politikere været en implicit kritik af islam som en religion, som ikke på samme måde som hinduismen hører til i Indien. Den retorik er øget, efter Modi er blevet genvalgt, siger hun.

Diskussionen om, hvem der har ret til at dyrke religiøse symboler i offentligheden er taget til i takt med den nuværende regerings hindunationalistiske politik.

Det bunder særligt i en sag fra 1991, hvor nogle hindunationalistiske grupper rev en gammel moské ned i Indien.

Det førte til massive uroligheder og er en konflikt, der kostede mere end 2.000 mennesker, primært muslimer, livet.

I 2019 afgjorde højesteret i Indien, at den hellige grund, som både hinduer og muslimer i landet længe har gjort krav på, skulle tildeles hinduerne.

Der er altså tale om konflikter, der har ulmet i Indien over lang tid.

Ifølge Ravinder Kaur, lektor i moderne Indien- og Sydasienstudier på Københavns Universitet, kan situationen i Indien derfor ikke direkte sammenlignes med Muhammedkrisen.

- Den nuværende krise står ikke mellem sekularisme og ytringsfrihed på den ene side og religiøs tro på den anden side, siger hun.

- Det handler om ældre hindu-muslimske konflikter og samfundsdynamikker, der har præget det moderne Indiens historie.

Dansk radioprogram: Vi havde ikke citatet

BBC vil ikke stille op til interview om mediets beslutning om ikke at bringe citatet.

Flere danske medier har omtalt sagen uden at bruge citatet.

Herunder Politiken, der skriver, at “Nupur Sharma, i en tv-debat udtalte sig om profeten Muhammeds yngste kones unge alder, da hun blev gift med profeten”.

Her siger journalist på udlandsredaktionen, Alexander Sjöberg, at tidspres gjorde det vanskeligt at finde citatet i en tilstrækkelig god oversættelse:

- Det er ikke et aktivt fravalg, det er helt sikkert. Det handler mere om, at jeg hellere ville beskrive, hvad der stod i citatet, end at have et citat med, som kunne risikere at være forkert oversat.

Så hvis du havde haft i en god oversættelse, ville du så have bragt det?

- Det ville jeg ikke se nogen umiddelbare problemer i.

I radioprogrammet ‘Det, Muslimer taler om’ på 24syv nævner værterne heller ikke udtalelsen, eller hvad den handler om.

Lytterne får at vide, at udtalelserne var “nedsættende”, at profeten blev “hånet”, og at talsmændene havde udtalt sig "imod profeten Muhammed".

Radiovært Elias Ramadan siger, at de ligesom Politiken heller ikke kunne nå at verificere en oversættelse af udtalelsen, inden de gik i luften.

Hvis du havde vidst, hvad udtalelsen var, ville du så have taget det med?

- Det er jo meget relevant for lytterne og gæsterne at vide, hvad der er blevet sagt. Men det var ikke det, der var fokus for os.

Han vil ikke svare klart på, om han synes, citatet burde have været med, da det ifølge ham er en redaktionel beslutning, han ikke kan tage alene.

Hvis du selv hørte citatet, ville du så kalde det nedsættende eller forhånende, som er nogle af de ord, der også bliver brugt i programmet?

- Det er lidt ligesom i Amerika, hvor man har det her N-ord. Når man siger det internt blandt sorte, kan det være en måde at hilse på hinanden, og der ved man jo, at det ikke menes nedsættende. Jeg nævner det, fordi afsenderen er så afgørende.

Elias Ramadan siger, at hvis eksempelvis en underviser på et universitet omtaler Aishas alder i ægteskabet i en diskussion om emnet, vil han ikke opfatte det som nedsættende.

- Om jeg selv ville føle ubehag ville afhænge af, hvem afsenderen er. Er man en afsender, der normalt ikke siger så meget til det, hvis muslimer bliver dræbt, og støtter organisationer som gør det (dræber muslimer, red.), så ville jeg måske føle ubehag.

Synes du, der er nogen i Danmark, der ikke må sige det her?

- Nej, jeg synes ikke, der er nogen, der ikke må sige noget. Jeg siger bare, at jeg nok også ville blive ramt eller berørt af det. Men jeg synes ikke, der er nogen, der ikke skal have lov til at sige noget, som mange forskere mener er faktuelt, siger Elias Ramadan, der er vært på radioprogrammet ‘Det, Muslimer taler om’ på 24syv.