Nyheder

DF vil have redegørelse om Basil Hassan

Overblik

  1. I går kl. 09:28
    Bent Melchior er død
  1. DF vil have redegørelse om Basil Hassan
    Et af de få billeder af Basil Hassan, der cirkulerer i offentligheden. Han har ifølge politiet ikke været i Danmark siden februar 2013. (© Københavns politi)

    Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) må redegøre for, hvad danske myndigheder ved om det snart seks år gamle attentatforsøg mod forfatter Lars Hedegaard.

    Det mener Dansk Folkeparti, efter at flere eksperter sætter angrebet mod Lars Hedegaard og dennes formodede gerningsmand i et nyt lys.

    - Det er væsentligt at vide, om en person arbejder alene eller om man er en del af en større organisation, fordi det siger noget omkring den trussel, der er mod det omkringværende samfund, siger Peter Kofod, retsordfører for Dansk Folkeparti.

    I september i år blev Basil Hassan sammen med to andre danske mænd sigtet i en omfattende terrorsag, hvor politiet mener, at et netværk har forsynet terrororganisationen Islamisk Stat med droneudstyr i en lang årrække.

    Det er detaljer fra denne sigtelse, der får blandt andre den tidligere amerikanske terrorchef til at spærre øjnene op. Basil Hassan er sigtet for at have købt droneudstyr allerede i 2012, altså før angrebet mod Lars Hedegaard.

    - Man kunne overveje, om han blev styret af personer i Irak eller Syrien til at forsøge at myrde journalisten (Lars Hedegaard, red.) Var han beordret til det? Dét spørgsmål synes jeg er vigtigt at forsøge at besvare, siger Jason Blazakis, terrorforsker ved Middlebury Institute i USA.

    Jason Blazakis var som chef for den amerikanske terrorliste ansvarlig for at placere Basil Hassan på listen tilbage i 2016.

    Tidslinjen er interessant, mener Jason Blazakis.

    - Da jeg arbejdede for det amerikanske efterretningsvæsen, vidste vi ikke det her, så jeg synes, det er meget bemærkelsesværdigt, siger Jason Blazakis.

    Basil Hassan flygtede ud af landet samme dag, som Lars Hedegaard i 2013 blev forsøgt skudt i sit hjem på Frederiksberg.

    Siden har Basil Hassan ifølge det amerikanske udenrigsministerium tilsluttet sig Islamisk Stat, hvor han har haft en ledende rolle blandt andet ved at stå for terrororganisationens droneprogram.

    I 2014 blev Basil Hassan fængslet i Tyrkiet, fordi han var efterlyst af de danske myndigheder. Han blev dog løsladt igen og denne løsladelse skabte stor politisk debat herhjemme og udenrigspolitisk.

    Basil Hassan er flere gange blevet meldt dræbt, men hans død er aldrig officielt bekræftet. Derfor arbejder dansk politi stadig ud fra, at han kan være i live.

    - Vi vil bede justitsministeren om én gang til at redegøre for Hedegaard-sagen. Ud fra den betragtning, at det lige pludselig får et andet skær. Det er ikke lige pludselig en lonely wolf, som trækker en pistol og skyder – det er en person, der har været en del af et netværk. Det er i hvert fald det indtryk, man sidder tilbage med, siger Peter Kofod.

    Han understreger, at fordi Basil Hassan er sigtet i en verserende straffesag, kan det være mange ting, som ikke kan offentligøres.

    - Jeg er tryg ved, at justitsministeren kan vurdere, hvad vi kan få indsigt i. Men det her kunne jo også være en lejlighed til at komme med nogle flere oplysninger, siger Peter Kofod.

  2. Tysk cykelrytter tager afstand fra sportsdirektørs udråb

    Tidligere på dagen råbte Tysklands sportsdirektør 'Hol die Kameltreiber! Hol die Kameltreiber!' - ’Fang kameldriverne, fang kameldriverne!’, da den tyske rytter Nikias Arndt kørte bag to ryttere fra Eritrea og Algeriet på mændenes enkeltstart.

    Sportsdirektøren, Patrick Moster, har efterfølgende beklaget sit ordvalg.

    Og nu tager Nikias Arndt også afstand fra sportsdirektørens udtalelser. På Twitter skriver han.

    - Jeg er forfærdet over hændelserne ved OL-enkeltstarten og vil gerne distancere mig fra sportsdirektørens tilråb. Sådan nogle ord kan ikke accepteres.

    Du kan se hændelsen her.

  3. Tidligere kulturminister Grethe Rostbøll er død - 80 år

    Forhenværende kulturminister Grethe Rostbøll er død. Hun blev 80 år.

    I en dødsannonce fra familien i Politiken står der, at hun sov ind 26. juli efter "et fuldt ud levet liv".

    Politiken skriver i en nekrolog, at hun døde "efter længere tids svagelighed".

    Den konservative Grethe Rostbøll blev kulturminister i december 1990 i daværende statsminister Poul Schlüters regering.

    Hun bestred posten frem til januar 1993, hvor regeringen gik af efter tamilsagen. Efterfølgende begyndte hun at studere teologi.

    Portræt af Grethe Rostbøll i København, den 13. februar 2018. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  4. FC Midtjylland vinder mod Celtic og sikrer europæisk gruppespil

    Det holdt hårdt, men det lykkedes for de midtjyske ulve at sikre sejren mod Celtic i Champions League-kvalifikationen, der samtidig som minimum sikrer dem kvalifikationen til gruppespillet i Europa League.

    Det første opgør mellem FC Midtjylland og Celtic i Skotland endte 1-1, og midtjyderne skulle derfor gå efter sejren for at avancere til 3. runde af Champions League-kvalifikationen.

    Det startede skidt kort efter pausen, da Celtics anfører Callum McGregor scorede et fantastisk mål til 1-0.

    FCM kom tilbage i opgøret efter en time, da Awer Mabil udnyttede et flot oplæg og med hovedet udlignede til 1-1.

    Det blev også slutresultatet og dermed skulle kampen afgøres i forlænget spilletid. Her var det danske hjemmehold bedst, og det resulterede i en 2-1-scoring af Raphael Onyedika i første halvleg af den forlængede spilletid, hvilket også blev kampens sidste mål.

    FC Midtjylland skal med den samlede sejr møde hollandske PSV i 3. runde af Champions League-kvalifikationen. Vinder FCM kampen, er holdet et dobbeltopgør fra Champions League-gruppespillet. Taber midtjyderne kampen, kan holdet trøste sig med Europa League-gruppespillet.

    Awer Mabil stod for scoringen til 1-0. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
  5. Den skæggede bassist Dusty Hill fra ZZ Top er død - 72 år

    Den amerikanske bassist Joseph Michael Hill - bedre kendt som Dusty Hill - fra rockbandet ZZ Top er død.

    Det oplyser det amerikanske blues-rockband på sin Facebook-side.

    Dusty Hill sov stille ind i sit hjem i Houston, Texas. Han blev 72 år.

    - Vi, sammen med legioner af fans verden over, vil savne din urokkelige tilstedeværelse, din gode natur og varige indsats for at sørge for den monumentale bund til the Top.

    Opslaget på Facebook er underskrevet de to andre medlemmer af gruppen, Billy Gibbons og Frank Beard, skriver Ritzau.

    ZZ Top blev dannet i slutningen af 1969. Dusty Hill var bandets bassist, ligesom han indimellem også sang. Billy Gibbons er sanger og guitarist, mens Frank Beard er på trommer.

    Det amerikanske blues-rock band ZZ Top spiller koncert i Scandinavian Congress Center i Aarhus, d. 13/7 2016. Her ses bassist Dusty Hill på scenen. (Foto: Lasse Lagoni)
  6. Coronasmitten stiger I Tokyo

    Coronasmitten stiger I den olympiske værtsby, Tokyo. Onsdag nåede smittetallet over 3.000 for første gang.

    Målt per indbygger er smitten fortsat markant lavere end i Danmark. Bekymringen i Japan er, at langt de fleste ikke er færdigvaccinerede endnu.

    I Japan har 26 procent fået to stik, mens tallet i Danmark er 52 procent.

    Derfor beder den japanske premierminister nu japanerne om at følge OL fra sofaen.

    - Under disse omstændigheder vil jeg igen bede alle borgere om, at de undgår unødvendige udflugter, siger Yoshihide Suga.

    Herunder kan du høre DR’s Kim Bildsøe Lassen fortælle om, hvordan japanerne reagerer på den stigende smitte.

  7. Vinden er perfekt, men kraftig regn har sat en stopper for strandgæster med 60 km/t

    Normalt er der masser af blokarts på stranden ved Rømø, men ikke lige nu. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Max 30 kilometer i timen, siger et skilt på vej ned mod stranden.

    Det gælder vist kun for køretøjer med motor.

    Kører man med sejl kan farten i hvert fald sagtens komme op på det dobbelte, og med en frisk vestenvind på otte til ti sekundmeter og let sol er vejrforholdene i dag tæt på perfekte.

    Men det har de ikke været de seneste dage, og derfor holder de fleste vindkøretøjer her til formiddag stille.

    - Der ville ikke gå mere end 30 sekunder, før man ville være gennemblødt fra top til tå.

    Sådan lyder det fra Michael Dyekjær Holmegaard, der er indehaver af Kite Syd, hvor man blandt andet sender folk ud på stranden i blokarts – en slags gokart med sejl på.

    Her på Sønderstrand på Rømø er stranden op til tre kilometer bred, og normalt er der rigeligt med plads på sandet til de 30 blokarts, som han har til rådighed.

    Men i dag er kørearealet snævret ind til omkring hundrede meter, fordi kraftige regnbyger har efterladt store pytter på stranden, og derfor er håndbremsen altså trukket.

    Michael Dyekjær Holmegaard har i de sidste ti år brugt vinden til at lave actionfyldte aktiviteter for gæsterne på den brede strand. På en blokart ligger topfarten mellem 60 og 70 kilometer i timen. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Blokarten er en relativt ny opfindelse, og den kommer oprindeligt fra New Zealand.

    Michael Dyekjær Holmegaard, der selv er kitesurfer, skulle dog kun se det lille køretøj på stranden ved Rømø en gang, før han var overbevist om potentialet.

    Nu er det da også blokarten, der er hovedattraktionen mellem mange andre for kitesport her på stedet.

    Udover fart kan det skyldes, at det ikke tager mere end ti minutter at lære at køre på den.

    - Vi plejer at sige, at hvis man kan kende forskel på højre og venstre, så kan man også køre blokart, siger Michael Dyekjær Holmegaard.

    På en sæson har han et par tusind strandgæster gennem møllen, og de mindste er ikke mere end seks eller syv år gamle.

    Hvis man er yngre, kan man stige ombord i en tandemmodel med en af sine forældre.

    Selvom det ærgrer Michael Dyekjær Holmegaard, at han i øjeblikket må sige nej og aflyse bookinger, er han på den anden side stolt af at kunne tilbyde fartoplevelser, der er helt CO2-neutrale.

    - Her er vi hundrede procent afhængige af vind og vejr, siger han.

    Kun den inderste del af stranden er fri for vand og god at køre på. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Regnvejret er da heller ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.

    I lange perioder med tørvejr kan sandet på den flade strand begynde at fyge og samle sig i små, bløde bunker, og hjulene på blokarten kan grave sig ned og sætte sig fast, når man skal svinge rundt.

    - Så vi har brug for, at det hele bliver skyllet op, så det bliver hårdt igen, siger Michael Dyekjær Holmegaard.

    Han har da også et alternativ i baghånden til dem, der ikke helt kan holde sig væk, selvom blokarten er parkeret.

    14-årige Maiken Houmøller får i stedet mulighed for at hoppe op på et elektrisk strandskateboard, hvor man har brug for knap så meget plads som med et sejl.

    Maiken Houmøller er hoppet på et elektrisk strandskateboard. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Da hun først har fundet balancen, føler hun sig godt tilpas.

    - Jeg ville gerne have lidt fart og action. Og jeg synes, det her er megafedt, siger hun.

    Michael Dyekjær Holmegaard håber nu, at de værste byger nu er overstået, og at stranden kan tages i brug til blokarts igen fra på lørdag.

    Om det bliver tilfældet vil tiden vise. Også de næste dage melder DMI om regnvejr, men fra fredag bliver bygerne færre og lettere.

  8. Russisk chefredaktørs hjem ransaget få måneder før parlamentsvalg

    Tidligt i morges blev Roman Dobrokhotovs hjem ransaget af politiet.

    Dagen begyndte formentlig ikke helt som den russiske chefredaktør Roman Dobrokhotov havde forventet. Den stod på uventede - og nok ubudne - gæster i hjemmet i Moskva.

    - Der skal åbenbart foretages en ransagning. Politiet banker på, skrev han på Twitter sammen med sin adresse og en kommentar om, at det ikke ville være en dårlig ting at have en advokat i nærheden.

    Dobrokhotovs hustru kontaktede organisationen OVD-Info, der yder juridisk bistand til anholdte demonstranter, men blev afbrudt, da betjentene kom ind.

    Efterfølgende blev Roman Dobrokhotov taget med på politistationen, hvor han ifølge sin advokat er blevet afhørt, mens ransagningen af hans hjem er fortsat. I eftermiddags - flere timer efter anholdelsen - blev han så løsladt igen, rapporterer flere journalister fra stedet.

    Den 37-årige Roman Dobrokhotov er chefredaktør på det undersøgende medie The Insider, der for bare en uge siden blev stemplet som en såkaldt “fremmed agent” af det russiske justitsministerium.

    I dag kom turen så til chefredaktøren, da politi og efterforskere krævede adgang til hans lejlighed, men det er endnu uklart, hvad præcist der var årsagen til ransagningen. Ifølge mediet Baza er også Dobrokhotovs forældres lejlighed blevet ransaget.

    Ifølge en af Dobrokhotovs kolleger skulle chefredaktøren i dag være fløjet fra Rusland for at lave research og indsamle nyt materiale til sine projekter. Men nu er både hans pas og telefon blevet beslaglagt af myndighederne, skriver nyhedsbureauet Tass.

    Der er en klar fornemmelse i Moskva af, at myndighederne strammer grebet om medier, influencere og for den sags skyld også oppositionspolitikere, som ellers plejer at være i fred.
    Matilde Kimer, DR's Ruslandskorrespondent

    The Insider, der er registreret i Letland, er det seneste i en række af uafhængige russiske medier, der er blevet stemplet som “fremmede agenter” af de russiske myndigheder.

    Både oppositionspolitikere og uafhængige journalister er kommet under stigende pres fra myndighederne få måneder, før der til september er parlamentsvalg i Rusland.

    Ifølge Roman Dobrokhotovs advokat er chefredaktørens pas og mobiltelefon blevet konfiskeret.

    - Der er en klar fornemmelse i Moskva af, at myndighederne strammer grebet om medier, influencere og for den sags skyld også oppositionspolitikere, som ellers plejer at være i fred, siger DR's Ruslandskorrespondent Matilde Kimer og fortsætter:

    - Men en række medier er de seneste måneder røget på listen af fremmede agenter, andre bliver beordret at fjerne dele af deres indhold fra hjemmesider, og atter andre får hele deres sider blokeret.

    The Insider er kendt for at have samarbejdet med det undersøgende medie Bellingcat og afdækket blandt andet forgiftningen af oppositionsleder Aleksej Navalnyj, og rapporteret om den tidligere russiske agent Sergej Skripal, der blev forgiftet i den engelske by Salisbury i foråret 2018.

    Mediet har også løbende afdækket omstændighederne, hvorunder Boeing-flyet MH17 fra Malaysia Airlines blev skudt ned over det østlige Ukraine i 2014.

    Og The Insider selv spekulerer i, om det måske skulle være netop afdækningen af MH17-flystyrtet, der kan være årsagen til ransagningen af Dobrokhotovs lejlighed.

    Ifølge nyhedsbureauet RIA efterforskes Dobrokhotov som følge af, at en hollandsk blogger og tidligere ansat på det statslige medie RT, Max van der Werff, har sagsøgt The Insider og Dobrokhotov for bagvaskelse og injurier. Hollænderens advokat bekræfter søgsmålet til nyhedsbureauet Tass.

    The Insider og Bellingcat har tidligere beskrevet, hvordan hollænderen ifølge deres oplysninger, er blevet betalt af det russiske forsvarsministerium og efterretningstjeneste og udsendt misinformation om flystyrtet.

    Van der Werff er blandt andet kendt for at have afvist internationale efterforskeres konklusion, at flyet blev skudt ned af et russisk-produceret BUK-missil.

  9. USA's centralbank fastholder rekordlav rente og fortsætter med milliardopkøb af obligationer

    USA's centralbank fastholder sin rekordlave rente og sin økonomiske stimulus på sit juli-møde.

    Det skriver Reuters.

    Centralbankens komite siger, at man ser fremgang i økonomien og ikke mindst arbejdsmarkedet, men altså ikke nok til, at man tager foden fra speederen, når det kommer til pengepolitikken.

    Hver måned sender Centralbanken 120 milliarder dollar ud i økonomien ved at købe obligationer tilbage. Også det har den valgt at fortsætte, skriver Ritzau.

    - Man må konstatere, at Fed ikke for alvor fortæller noget nyt om, hvornår man begynder at stramme pengepolitikken, skriver Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, i en kommentar til udmeldingen.

  10. Emilie fik tre afslag. Nu er hun i gang med sin drømmeuddannelse: ‘Man skal ikke miste modet’

    Den nat, Emilie Stausholm sad og læste afslaget på sin tredje ansøgning til medicinstudiet, valgte hun at give op.

    Hendes største drøm bristede igen. Og denne gang væltede hendes verden.

    - Jeg gik i sort. Ingen skulle røre mig, fortæller 24-årige Emilie Stausholm.

    Hun var knust.

    I nat kom mere end 20.000 studieansøgere ikke ind på en videregående uddannelse, og rigtig mange derimellem vil sandsynligvis sidde i den samme slags følelsesfulde situation, som Emilie Stausholm gjorde den dag i 2019.

    Til dem vil hun gerne sige:

    - Giv dig selv lov til at være ked af det. Du kan alligevel ikke gøre noget lige efter et afslag.

    Grafik: Henrika Hermann Hansen og Morten Fogde Christensen

    Emilie Stausholm vidste allerede som barn, at hun ville være læge.

    Hun syntes, at det var rart at vide, hvad hun ville, men det pressede hende gennem gymnasietiden. Hun skulle nemlig bruge et rigtig højt gennemsnit, hvis hun ville direkte ind på drømmeuddannelsen.

    Giv dig selv lov til at være ked af det. Du kan alligevel ikke gøre noget lige efter et afslag.
    Emilie Stausholm, medicinstuderende, Københavns Universitet

    Emilie Stausholm endte med et karaktergennemsnit fra sin adgangsgivende studentereksamen på 9,9. Dermed ville hun med al sandsynlighed aldrig komme ind på medicinstudiet via kvote 1.

    - Det irriterede mig, at karaktererne i oldtidskundskab, billedkunst og idræt skulle bestemme, om jeg skulle læse medicin, siger Emilie Stausholm.

    Heldigvis havde hun en anden mulighed. Kvote 2.

    Emilie Stausholm begyndte at arbejde på et plejehjem. Det havde hun lyst til, og hun vidste, at det ville tælle som relevant arbejde i en kvote 2-ansøgning til medicinstudiet.

    Det første afslag i 2017 var ikke særlig hårdt.

    - Jeg havde ikke sat mig ordentligt ind i, hvad det krævede at komme ind via kvote 2. Jeg tænkte, at jeg bare kunne søge igen. Det skulle jeg nok klare, forklarer hun.

    Nu ville Emilie Stausholm lave endnu mere studierelevant arbejde. Hun begyndte eksempelvis at arbejde med hjerneskadede.

    Desuden brugte hun denne gang mere tid på at undersøge, hvordan kvote 2-ansøgningen til medicinstudiet skulle skrives.

    Ifølge Emilie Stausholm skal man ikke undervurdere det at søge ind via kvote 2, og man skal helt sikkert ikke skamme sig.

    - Det er ikke et tabu at søge ind via kvote 2. Tværtimod, siger hun.

    Andet afslag i 2018 gjorde mere ondt. Men Emilie Stausholm ville ikke opgive drømmen om at læse medicin.

    - Man skal ikke miste modet, siger hun.

    Så hun knoklede videre.

    Emilie Stausholm fandt et job som privat handicaphjælper, satte sig grundigt ind i medicinstudiet og startede tidligt med at skrive sin kvote 2-ansøgning, som hun lagde rigtig meget energi og tid i.

    Det er helt normalt at tage en omvej eller ændre kurs undervejs.
    Emilie Stausholm, medicinstuderende, Københavns Universitet

    Da Emilie Stausholm søgte ind tredje gang, følte hun ikke, at hun kunne gøre mere. I årevis havde alting handlet om medicin. Og hun troede faktisk, at hun ville komme ind denne gang.

    Så da endnu et afslag kom, gjorde det ‘virkelig ondt’.

    Emilie Stausholm græd i dagevis. Hun ville ikke snakke med nogen om det. Og hun besluttede, at hun ikke ville søge ind på medicinstudiet igen.

    - Jeg kunne ikke tåle endnu et afslag, forklarer hun.

    I lang tid ville Emilie Stausholm ikke have noget med lægevidenskaben at gøre. Hun ville lave noget andet. Noget helt andet. Alt andet.

    Så hun begyndte at arbejde i en IT-virksomhed.

    Tiden gik.

    Og Emilie Stausholm ville stadig ikke snakke med nogen om medicinstudiet og de tre afslag. Hun ville bare arbejde.

    Men mens hun arbejdede i IT-virksomheden, begyndte hun at savne menneskerne og den faglighed, hun havde i sine tidligere job.

    Du skal give dig selv tid og måske prøve at finde ud af, om der er noget andet, der kan give dig glæde.
    Emilie Stausholm, medicinstuderende, Københavns Universitet

    - Det var faktisk her, at det blev allermest klart for mig, at jeg skulle den sundhedsvidenskabelige vej, forklarer Emilie Stausholm.

    Hun ville have glæden tilbage i hverdagen.

    Så hun begyndte at lege alvorligt med tanken om en anden uddannelse og overvejede både sygeplejerske- og jordemoderuddannelsen.

    Og den erfaring vil Emilie Stausholm gerne give videre til de studieansøgere, som i dag skal deale med ‘de hårde afslag’:

    - Du skal give dig selv tid og måske prøve at finde ud af, om der er noget andet, der kan give dig glæde.

    Desuden opdagede Emilie Stausholm, at mange omkring hende havde startet med at læse noget, men var endt med at lave noget andet - og nogle noget helt tredje.

    - Det gav mig ro, at det er helt normalt at tage en omvej eller ændre kurs undervejs, forklarer hun.

    Da ansøgningsfristen til kvote 2 nærmede sig i 2020, foreslog Emilie Stausholms nærmeste hende at søge ind på medicin igen.

    - Jeg sagde til dem, at jeg ikke kunne klare det, fortæller Emilie Stausholm.

    Men hun kunne ikke ignorere drømmeuddannelsen, så hun søgte ind igen.

    Og denne gang søgte hun også ind på både sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen.

    Den 28. juli 2020 gik Emilie Stausholms største drøm endelig i opfyldelse. Hun kom ind på medicinstudiet på Københavns Universitet.

    - Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg har aldrig været så glad og lettet. Det var magisk, siger hun.

    I februar begyndte hun så at læse medicin.

    - Jeg elsker det. Det var det hele værd.

  11. Fra 'ren standard' til muligt bedrageri: Fyret kommunaldirektør hemmeligholdt privatindkøb for byråd

    'Muligt bedrageri.'

    Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter, som DR har forelagt nye informationer fra korrespondancer mellem Greve Kommune og den fyrede kommunaldirektør, Claus Thykjær.

    DR kan nu afsløre, at kommunaldirektøren har undladt at fortælle byrådet om en række privatindkøb på hans kommunale kreditkort – så listen over indkøb er længere, end den der fik byrådet til at hjemsendte kommunaldirektøren med øjeblikkelig virkning tilbage i juni.

    DR har fået aktindsigt i en skriftlig orientering til økonomiudvalget fra fredag d. 7 maj i år, hvor Claus Thykjær kun fortalte økonomiudvalget om ét enkelt privatindkøb, han havde foretaget på kommunens regning. Det drejede sig om en konferencebillet til hans hustru til USA i 2019.

    - Efter at have fået mine bilag, er DR vendt tilbage med uddybende spørgsmål til et bestemt bilag, som de ikke mener er korrekt. Og det har de ret i, det viser sig nemlig, at jeg uretmæssigt har fået Greve kommune til at betale 1.385 kr. til eget forbrug, skriver Claus Thykjær i orienteringen til økonomiudvalget.

    Han fortalte dermed ikke økonomiudvalget, at han også i 2017 deltog på samme konference sammen med sin hustru på kommunens regning. Det viser bilag, som DR har fået aktindsigt i.

    I orienteringen fremgik det heller ikke, at Claus Thykjær få måneder forinden over for DR også havde erkendt at have foretaget langt flere privatindkøb end blot det ene, han fortalte økonomiudvalget om.

    Her var der blandt andet tale om erkendte private indkøb af ishockey-billetter, MobilePay-indbetaling, indkøb i Rema1000 samt Irma og Cirkle K for samlet cirka 2.300 kroner.

    Penge-opkrævninger fra Greve Kommune til Claus Thykjær, som DR også har fået aktindsigt i, viser samtidig, hvordan den fyrede kommunaldirektør i henholdsvis april og juni 2020 måtte tilbagebetale privatindkøb for i alt 6.435 kroner. Dette fremgik heller ikke af orienteringen til byrådsmedlemmerne.

    Hvis orienteringen til økonomiudvalget i sådanne sager ikke har alle de faktiske oplysninger med, eller er usand, kan det tyde på, at der er tale om bedrageri - eller at en sådan person har haft ond vilje, dengang man brugte kortene til private indkøb
    Nicolaj Sivan Holst, lektor i strafferet på Aarhus Universitet.

    DR har foreholdt oplysningerne for flere juraeksperter, der vurderer, at der kan være tale om bedrageri, da Claus Thykjær ikke har orienteret byrådet om de andre privatindkøb.

    - Hvis orienteringen til økonomiudvalget i sådanne sager ikke har alle de faktiske oplysninger med, eller er usand, kan det tyde på, at der er tale om bedrageri - eller at en sådan person har haft ond vilje, dengang man brugte kortene til private indkøb, vurderer blandt andre Nicolaj Sivan Holst, der er lektor i strafferet på Aarhus Universitet.

    Ifølge eksperterne er det nemlig altafgørende for byrådets politikere at være fuldt ud belyst med sagens faktiske forhold.

    - Det er underligt, at kommunaldirektøren ikke fortæller om de andre forhold, som han ellers allerede havde erkendt over for DR kort forinden, ligesom det undrer mig, at han ikke har orienteret om de øvrige private konferencebilletter fra årene før, siger Lotte Helms, der er forsker i strafferet ved Syddansk Universitet.

    I sin orientering fredag d. 7. juni til Greve Kommunes økonomiudvalg kalder Claus Thykjær det éne privatindkøb for en fejl, fordi han ikke kunne se forskel på sit private og kommunens kreditkort.

    - Der er så opstået den udfordring, at jeg ved tilmeldingen har tilmeldt min kone med kommunens kort, i alt 1.385 kroner. Imidlertid har jeg ved en fejl ikke fået tilbagebetalt beløbet til Greve Kommune, der jo har lagt ud for min betaling, forklarer Claus Thykjær i orienteringen.

    Det kan jo tyde på, at er noget i sagen, der gør, at det er fornuftigt at få politiet til at kigge på tingene
    Lotte Helms, forsker i strafferet ved Syddansk Universitet

    Nu kan DR afsløre, at den forklaring er direkte usand. Det viser en mailkorrespondance fra 8. juli 2019, der er sendt mellem Claus Thykjær og Greve Kommunes økonomiafdeling.

    Ifølge korrespondancen bestilte Claus Thykjær ikke billetterne til sin hustru med kommunekortet som forklaret til økonomiudvalget. Derimod blev privatindkøbet foretaget med hans eget, private kreditkort - hvorefter han efterfølgende bad kommunens økonomiafdeling om at lade kommunen betale for alle udgifter - inklusiv hustruens del på i alt 1.385 kroner.

    - Greve Kortet virkede ikke, så jeg har lagt ud med mit eget kort. Vil du sørge for, at jeg får pengene igen?, skrev Claus Thykjær til medarbejderen i økonomiafdelingen.

    Ifølge flere eksperter i strafferet kan det være yderst alvorligt, at Claus Thykjærs forklaringer over for byrådet er forkerte.

    - Nu er vi ovre i noget, som tangerer til mandatsvig. Han beder om at få dækket en udgift, som han ved, kommunen ikke skal afholde, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist og partner i virksomheden Fraud React, der arbejder med økonomisk kriminalitet.

    Greve Kortet virkede ikke, så jeg har lagt ud med mit eget kort. Vil du sørge for, at jeg får pengene igen?
    Claus Thykjær, fyret kommunaldirektør fra Greve Kommune

    Han undrer sig samtidig over Claus Thykjærs tidligere forklaringer, hvor den tidligere topembedsmand har forklaret, at han i alle tilfælde ikke kunne kende forskel på sit private og kommunens kort.

    - Her har han jo netop ikke haft besvær med at holde styr på sit eget og kommunens kort, fordi han jo netop har brugt sit private kort til indkøbet og efterfølgende bedt kommunen om at refundere det hele - herunder konens privatudgifter, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

    Flere medlemmer af Greve Kommunes økonomiudvalg, som DR har forelagt oplysningerne, undrer sig over, hvorfor Claus Thykjær kun forklarede om ét af privatindkøbene.

    - Han har direkte løjet over for os. Det er virkelig groft, siger Mehmet Zeki Dogru (EL) og fortsætter:

    - Han har direkte misbrugt sin stilling som embedsmand ved at sige, at han har brugt kommunens kort til at betale med ved en fejl, og nu kommer det så frem, at han brugte sit eget private kort, men bad om at få refunderet alt tilbage - også udgifterne til sin hustru.

    De manglende informationer i orienteringen rejser også kritik fra Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget, John Tommy Olsen.

    - Han omgår sandheden, og jeg tror ikke længere på ham - det gør jeg ikke, siger han og fortsætter:

    - Jeg er rystet over det her. Det er nye oplysninger, du giver mig her. Han har ikke fortalt sandheden, og hvis han har løjet her, hvad lyver han så ellers om?

    Også 1. viceborgmester Liselott Blixt (DF) er forundret over DR’s nye afsløringer.

    - Når vi ser korrespondancen med økonomiafdelingen, hvor han skriver, at han brugte sit eget kort og bad om at få alle pengene tilbage, så er det jo en anden historie. Det betyder, at han har misinformeret os omkring, hvad der er sket, siger 1. viceborgmester i Greve Kommune, Liselott Blixt (DF).

    - Nu er vi ovre i noget, som tangerer til mandatsvig. Han beder om at få dækket en udgift, som han ved kommunen ikke skal afholde
    Jakob Dedenroth Bernhoft, jurist og partner i Fraud React

    Hos Konservative vil Jess Eiberg Hansen også have sagen yderligere undersøgt.

    - Jeg er forarget over, at han har forsøgt at skjule sin handling med en løgn. Nu må borgmesteren altså på banen, stoppe med at komme med kryptiske svar, få undersøgt sagen, få samlet byrådet, så vi sammen kan indgive en kvalificeret politianmeldelse, siger han.

    Borgmester Pernille Beckmann (V) har under hele DR's afdækning af sagen om Claus Thykjærs privatindkøb på Greve Kommunes kreditkort afvist at svare på spørgsmål. Denne gang er ingen undtagelse.

    - Det er fuldstændig uacceptabelt, at den tidligere kommunaldirektør har haft rod i sine bilag, og derfor er han ikke længere ansat. Greve Kommunes eksterne juridiske rådgivere har vurderet, at der ikke er grundlag for bortvisning og efterfølgende politianmeldelse, og denne vurdering har kommunen fulgt, skriver borgmesteren i et skriftligt svar.

    DR har også forgæves forsøgt at foretage et interview med Claus Thykjær. Han henviser dog alle forespørgsler til sin fagforening, Djøf.

    - Der er indgået en fratrædelsesaftale mellem Greve Kommune og Claus Thykjær, og vi har ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver Torben Gross, der er pressechef i Djøf, til DR.

    Mens flere politikere i byrådet er forarget over, hvad der kommer frem i forhold til kommunaldirektørens orientering om og brug af sit kommunalt udstedte kreditkort, så har flere menige borgere politianmeldt manden.

    - Vi har modtaget to anmeldelser af den tidligere kommunaldirektør i Greve Kommune, som bliver vurderet af politiet. Anmeldelserne er indgivet af to borgere i Greve Kommune, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til DR.

    Det stopper dog ikke her. Også i byrådet overvejer flere partier at involvere ordensmagten i sagen.

    - Vi drøfter lige nu, om vi skal anmelde ham som en samlet opposition, siger borgmesterkandidat John Tommy Olsen (S).

    Siden DR’s første afsløring af kommunaldirektørens privatforbrug har Greve Kommune ad flere omgange sendt penge-opkrævninger for næsten 16.000 kroner til tilbagebetaling hos Claus Thykjær.

    "Han har direkte løjet over for os. Det er virkelig groft," mener Mehmet Zeki Dogru (EL), der er medlem af Greve Kommunes økonomiudvalg (Foto: Linda Kastrup © Scanpix Danmark)

    Alligevel påpeger juraeksperter, at det vil være fornuftigt for kommunen at få politianmeldt sagen.

    - Det kan jo tyde på, at der er noget i sagen, der gør, at det er fornuftigt at få politiet til at kigge på tingene, siger Lotte Helms, der er forsker i strafferet ved Syddansk Universitet.

    Når vi ser korrespondancen med økonomiafdelingen, hvor han skriver, at han brugte sit eget kort og bad om at få alle pengene tilbage, så er det jo en anden historie. Det betyder, at han har misinformeret os omkring, hvad der er sket
    Liselott Blixt (DF), 1. viceborgmester i Greve Kommune

    Det bakkes også op af lektor i strafferet ved Aarhus Universitet, Nicolaj Sivan Holst.

    - Du kan ikke bare betale pengene tilbage, og så er alt okay igen, fordi hvis strafbestemmelsen allerede er overtrådt, så er det ligegyldigt, at man betaler pengene tilbage. Det kan være, at du så kan få en nedsat straf, fordi du på den måde viser, at du har angret, siger han og fortsætter:

    - Det svarer til, at du har slået nogen i gulvet, og så hjælper du dem op igen. Du har stadig slået dem i gulvet, men så har du vist, at du ikke er helt igennem skidt.

    Jurist og partner i firmaet Fraud React, Jakob Dedenroth Bernhoft, vurderer, at Claus Thykjær kan stå i en meget ufordelagtig situation, hvis han bliver meldt til politiet.

    - Hvis det forhold bliver anmeldt til politiet, så læner han sig op af en eller anden form for straf efter straffeloven, om det så er en bøde eller noget mere, det må så vise sig, vurderer han.

  12. OL-dagen i billeder: Få et overblik over dagens danske præstationer

    Herunder kan du se dagens danske resultater fra OL i Tokyo:

    1 / 11
  13. I New York kan amerikanere snart få $100 - eller knap 630 kroner - for at blive vaccineret

    Snart er det ikke længere bare gratis at få det første stik mod Covid-19 i New York. Fra på fredag vil amerikanere, der lader sig vaccinere for første gang, nemlig modtage 100 dollars - svarende til knap 630 kroner.

    Det meddeler byens borgmester Bill de Blasio.

    - Der er mange newyorkere, der gerne vil vaccineres, men som bare ikke har fået det gjort endnu, siger Bill de Blasio:

    - Jeg tror, det vil gøre en stor forskel, at vi nu giver 100 dollars, siger han ifølge avisen The New York Times.

    New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, meddelte tidligere i dag, at delstatens offentlige ansatte skal vælge mellem at blive vaccineret eller at blive testet på ugentlig basis. Her meddelte han desuden, at ansatte i sundhedssektoren, der har direkte kontakt med patienter, vil blive mødt med et krav om vaccination.

  14. Dansk forsvarsspiller får lang kontrakt i Crystal Palace

    Den danske landsholdsspiller Joachim Andersen fortsætter karrieren i Premier League, hvor han har fået en femårig kontrakt hos Crystal Palace.

    Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

    Forsvarsspilleren, der var med Danmark til EM tidligere på sommeren, forlader dermed Lyon, som har ejet ham siden sommeren 2019.

    I sidste sæson var Joachim Andersen udlejet til Fulham, hvor han undervejs i sæsonen bar anførerbindet i flere kampe og viste gode takter i den bedste engelske række.

    /ritzau/

  15. Har du overvejet tegnsprog eller robotteknologi? Her er der stadig ledige studiepladser

    Grafik: Henrika Hermann Hansen og Morten Fogde Christensen

    Måske kom du ligesom mere end 20.000 andre ansøgere ikke ind på et studie i dag.

    Men det skal ikke nødvendigvis betyde, at du ikke snart kan starte på en videregående uddannelse.

    Skibsfører-, laborant- og sygeplejerskeuddannelsen er bare nogle af de studier, som du stadig kan søge ind på.

    Faktisk er der i alt 14.508 ledige pladser på mere end 400 forskellige uddannelsesudbud.

    Hvis du vil have en ledig studieplads, skal du naturligvis stadig opfylde adgangskravene til den enkelte uddannelse.

    Du kan orientere dig og finde links og vejledninguddannelsesguiden.dk.

    Her er en liste over de uddannelser, der har ledige studiepladser:

    Datalogi

    Miljø- og fødevareøkonomi

    Naturressourcer

    Geografi og geoinformatik

    Geologi-geoscience

    Nanoscience

    Grønlandske og arktiske studier

    Indianske sprog og kulturer

    Italiensk sprog og kultur

    Moderne Indien og Sydasienstudier

    Mellemøstens sprog og samfund

    Musikvidenskab

    Spansk sprog og kultur

    Tysk sprog og kultur

    Informationsstudier

    Teknisk videnskab - Vand, bioressourcer og miljømanagement

    Teknisk videnskab - Strategisk analyse og systemdesign

    Diplomingeniør, elektroteknologi

    Diplomingeniør, fiskeriteknologi

    Diplomingeniør, fødevaresikkerhed og -kvalitet

    Diplomingeniør, mobilitet, transport og logistik

    Diplomingeniør elektrisk energiteknologi

    Naturvidenskabelig bacheloruddannelse

    Naturvidenskabelig international bacheloruddannelse

    Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse

    Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse

    Datalogi

    Farmaci

    Idræt og sundhed

    Matematik og anvendt matematik

    Fysik

    Biokemi og molekylær biologi

    Kemi

    Folkesundhedsvidenskab

    Dansk

    Engelsk

    Amerikanske Studier

    Filosofi

    Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog

    Religionsstudier

    Tysk

    International virksomhedskommunikation i 2 fremmedsprog

    International virksomhedskommunikation i engelsk

    International virksomhedskommunikation i tysk

    Samfundsfag

    Økonomi

    Market and Management Anthropology

    Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (negot) (SDU - Odense)

    Diplomingeniør, bygningsteknik

    Diplomingeniør, elektronik

    Bachelor of Engineering in Global Management and Manufacturing

    Diplomingeniør, kemi- og bioteknologi

    Diplomingeniør, softwareteknologi

    Diplomingeniør, integreret design

    Diplomingeniør, maskinteknik

    Diplomingeniør, produktion (produktionsteknik)

    Diplomingeniør, elektrisk energiteknologi

    Diplomingeniør, robotteknologi

    Teknisk videnskab - Sundheds- og velfærdsteknologi

    Teknisk videnskab - Spiludvikling og læringsteknologi

    Teknisk videnskab - Robotteknologi

    Teknisk videnskab - Fysik og teknologi

    Teknisk videnskab - Kemi og bioteknologi

    Teknisk videnskab - Maskinteknik

    Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Product Development and Innovation)

    Teknisk videnskab - Software Engineering

    Teknisk videnskab - Energiteknologi

    Teknisk videnskab - Bygningsteknik

    Bibliotekskundskab og videnskommunikation

    Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign

    Designkultur og økonomi

    International virksomhedskommunikation i engelsk

    Erhvervsøkonomi, HA

    Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Engineering, Innovation and Business)

    Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechatronics)

    Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechanical Engineering)

    Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronics)

    Bachelor of Engineering in Electronics

    Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering

    Bachelor of Engineering in Mechatronics

    Economics and Business Administration

    International erhvervsøkonomi med fremmedsprog

    European Studies

    Erhvervsøkonomi, HA

    Sociologi og kulturanalyse

    International virksomhedskommunikation i engelsk

    Professionsbachelor, fremmedsprog og digital markedskommunikation

    Teknisk videnskab - Kemiteknologi

    Teknisk videnskab - Elektroteknologi

    Kemi

    Teknisk videnskab - Computerteknologi

    Teknisk videnskab - Byggeri

    Teknisk videnskab - Mekanik

    Nanoscience

    It-produktudvikling

    Agrobiologi

    Arabisk- og islamstudier

    Brasilianske studier

    Fransk sprog, litteratur og kultur

    Indien- og sydasienstudier

    Ruslandstudier

    Tysk sprog, litteratur og kultur

    International virksomhedskommunikation i fransk

    International virksomhedskommunikation i spansk

    International virksomhedskommunikation i tysk

    Diplomingeniør, bioteknologi

    Diplomingeniør, bygning

    Diplomingeniør, bygningsdesign

    Diplomingeniør, elektronik

    Diplomingeniør, softwareteknolog

    Diplomingeniør, maskinteknik

    Diplomingeniør, elektrisk energiteknologi

    Diplomingeniør, kemi (kemiteknik)

    Diplomingeniør, kemi og fødevareteknologi

    Erhvervsøkonomi, HA

    Economics and Business Administration

    Diplomingeniør, elektronik, Herning

    Diplomingeniør, forretningsudvikling (Business Development), BDE

    Diplomingeniør, maskinteknik, Herning

    Bachelor of Engineering in Global Management and Manufacturing

    Diplomingeniør, elektrisk energiteknologi

    Teknisk videnskab - Byggeri og anlæg

    Teknisk videnskab - Ingeniørvidenskab

    Teknisk videnskab - Computerteknologi

    Teknisk videnskab - Elektronik og it

    Teknisk videnskab - Globale forretningssystemer

    Teknisk videnskab - Mekanik og produktion

    Teknisk videnskab - Miljøvidenskab

    Teknisk videnskab - Kemiteknologi

    Teknisk videnskab - Nanoteknologi

    Teknisk videnskab - By-, energi- og miljøplanlægning

    Teknisk videnskab - Robotteknologi

    Teknisk videnskab - Software

    Teknisk videnskab - Sundhedsteknologi

    Teknisk videnskab - Cyber- og computerteknologi

    Teknisk videnskab - Energi

    Landinspektørvidenskab

    Landinspektørvidenskab

    Teknoantropologi

    Diplomingeniør, globale forretningssystemer

    Diplomingeniør, kemi- og bioteknologi

    Diplomingeniør, byggeri og anlæg

    Diplomingeniør, bæredygtig energiteknik

    Diplomingeniør, elektronik

    Diplomingeniør, maskinteknik

    Datalogi

    Fysik

    Datavidenskab

    Geografi

    Kemi

    Matematik

    Teknisk videnskab (civilingeniør) Matematik-teknologi

    Matematik-økonomi

    Medialogi

    Idræt

    Teknisk videnskab (civilingeniør) Produkt- og designpsykologi

    Informationsteknologi

    Interaktionsdesign

    Anvendt filosofi

    Dansk

    Musik

    Musikterapi

    Kunst og teknologi

    Sprog og internationale studier, engelsk

    Spansk sprog og internationale studier

    Politik og Administration

    Samfundsfag

    Organisatorisk læring

    Innovation og digitalisering

    Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Applied Industrial Electronics)

    Teknisk videnskab - Energi

    Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Chemical Engineering and Biotechnology)

    Diplomingeniør, kemi- og bioteknologi

    Diplomingeniør, byggeri og anlæg

    Diplomingeniør, maskinteknik

    Ernæring og sundhed

    Folkeskolelærer

    Kristendom, kultur og kommunikation

    Pædagog

    Sygeplejerske

    Dansk tegnsprog og tolkning

    Laborant

    Leisure Management

    Folkeskolelærer

    Diplomingeniør, bioteknologi

    Bachelor of Engineering in Biotechnology

    Diplomingeniør, maskinteknologi

    Offentlig administration

    Pædagog

    Sygeplejerske

    Ergoterapeut

    Ernæring og sundhed

    Folkeskolelærer

    Offentlig administration

    Pædagog

    Skat

    Socialrådgiver

    Sygeplejerske

    Laborant

    Bygningskonstruktør

    Folkeskolelærer

    Offentlig administration

    Pædagog

    Økonomi og It

    Automationsteknolog

    Autoteknolog,

    Datamatiker

    Byggekoordinator

    Energiteknolog

    Financial controller

    Handelsøkonom

    Installatør, stærkstrøm

    Installatør, VVS

    Jordbrugsteknolog

    Markedsføringsøkonom

    Multimediedesigner

    Procesteknolog (ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi)

    Produktionsteknolog

    Serviceøkonom

    AP Graduate in Service, Hospitality and Tourism Management

    Logistikøkonom

    AP Graduate in Logistic Management

    Bygningskonstruktør

    Bachelor of Architectural Technology and Construction Management

    Ergoterapeut

    Procesøkonomi og værdikædeledelse

    Folkeskolelærer

    Diplomingeniør, eksport og teknologi

    Diplomingeniør, byggeri og anlæg

    Bachelor of Engineering in Global Business Engineering

    Diplomingeniør, softwareteknologi

    Bachelor of Engineering in Software Technology

    Diplomingeniør, maskinteknologi

    Diplomingeniør, produktion (produktionsteknik)

    Bachelor of Engineering in Civil Engineering

    Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering

    Diplomingeniør, Klima og forsyningsteknik

    Bachelor of Engineering in Climate and Supply Engineering

    Kristendom, kultur og kommunikation

    Offentlig administration

    Pædagog

    Skat

    Socialrådgiver

    Sygeplejerske

    Tekstildesign, -håndværk og formidling

    Designteknolog

    AP Graduate in Design, Technology and Business

    Markedsføringsøkonom

    Produktionsteknolog

    Eksport og teknologi

    Folkeskolelærer

    Offentlig administration

    Sygeplejerske

    Automationsteknolog

    Datamatiker

    Energiteknolog

    Finansøkonom

    Financial controller

    Installatør, stærkstrøm

    Installatør, VVS

    Markedsføringsøkonom

    Produktionsteknolog

    Serviceøkonom

    AP Graduate in Service, Hospitality and Tourism Management

    Lærer til de frie skoler

    Maskinmester

    Maskinmester

    Skibsofficer

    Skibsfører

    Maskinmester

    Maskinmester

    Maskinmester

    Skibsfører

    Financial controller

    Miljøteknolog

    Markedsføringsøkonom

    Serviceøkonom

    Logistikøkonom

    Automationsteknolog

    Energiteknolog

    Installatør, stærkstrøm

    Installatør, VVS

    Produktionsteknolog

    AP Graduate in Production Technology

    Bygningskonstruktør

    Autoteknolog

    Handelsøkonom

    Installatør, VVS

    Installatør, stærkstrøm

    Jordbrugsteknolog

    Laborant

    Markedsføringsøkonom

    AP Graduate in Marketing Management

    Markedsføringsøkonom

    Multimediedesigner

    Procesteknolog (ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi)

    Produktionsteknolog

    Serviceøkonom

    AP Graduate in Service, Hospitality and Tourism Management

    Serviceøkonom

    Logistikøkonom

    Professionsbachelor, finans

    Professionsbachelor, it-arkitektur

    Entreprenørskab og design

    Finansøkonom

    Financial controller

    Markedsføringsøkonom

    Multimediedesigner

    Produktionsteknolog

    Bygningskonstruktør

    Byggekoordinator

    Designteknolog

    Driftsteknolog - Offshore

    Finansøkonom

    Markedsføringsøkonom

    Produktionsteknolog

    Serviceøkonom

    Finans

    Byggekoordinator

    Finansøkonom

    Installatør, stærkstrøm

    Installatør, VVS, Herning

    Laborant

    Markedsføringsøkonom

    Multimediedesigner

    Procesteknolog (ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi)

    Produktionsteknolog

    Serviceøkonom

    Professionsbachelor, fødevareteknologi og applikation

    Automationsteknolog

    Autoteknolog

    Byggekoordinator

    Jordbrugsteknolog

    Miljøteknolog

    Produktionsteknolog

    Professionsbachelor, optometri

    Automationsteknolog

    AP Graduate in Automotive Technology

    Datamatiker

    Energiteknolog

    Finansøkonom

    Handelsøkonom

    Installatør, stærkstrøm

    Markedsføringsøkonom

    Multimediedesigner

    Produktionsteknolog

    Serviceøkonom

    AP Graduate in Service, Hospitality and Tourism Management

    Logistikøkonom

  16. Den varme og tørre danske sommer er sat på standby - nu kommer vestenvindssommeren

    Den kommende uger kommer der masser af regn. Du kan dog trøste dig med, at bygerne bliver mindre kraftige, end de har været de seneste dage. Billedet her er fra mandag, hvor Kalundborg blev ramt af skybrud. (Foto: Jokum Tord Larsen © Scanpix)

    Hvis du havde håbet på, at de seneste dages regnvejr bare var en svipser fra vejrgudernes side, så bliver du nok en smule skuffet i de kommende afsnit.

    Skal man tro på prognoserne, så tager vi nemlig nu hul på en periode med både mere vind, regn og lavere temperaturer.

    Det fortæller DR’s meteorolog og vejrvært Søren Jacobsen.

    - Vinden kommer nu fra nordvest og går senere i ren vest, og lavtryksbanerne ændrer sig, hvilket giver knapt så varmt vejr og mere regn.

    I store dele af sommerferien har den danske sommer vist sig fra sin bedste side med masser af sol og høje temperaturer. Det ændrer sig dog nu. (Foto: Viggo Hjort Kohberg © DR / Brugerbillede)

    Det meget varme og trykkende vejr den seneste tid har ikke bare givet regn. Det har givet meget regn. Rigtig meget regn.

    På forsikringsvejret.dk kan man se, at der er blevet registreret både skybrud og en hel del lynnedslag de seneste fire dage.

    Og ifølge DMI er der på bare tre døgn registreret 35 skybrud, hvoraf syv af dem er dobbelte skybrud. Definitionen på skybrud er, at der skal falde mere end 15 mm på 30 min.

    Ifølge DMI ligger antallet af skybrud en hel del over normalen. (© dmi)

    Det ændrer sig dog også den kommende tid, siger Søren Jacobsen.

    - Vi vil stadig se en hel masse regnbyger, men de skifter karakter fra at have været de her store klumper af voldsomme regnskyl og tordenbyger. Om et par dage bliver det mere vestenvind og lavere temperaturer, og det fører mere almindelige regnbyger uden torden og hagl med sig, siger Søren Jacobsen.

    Ifølge meteorologen falder temperaturen til mellem 16 og 21 grader, og det bliver til tider blæsende, der vil komme byger, men også sol indimellem.

    Det bliver kort sagt en klassisk vestenvindssommer, siger Søren Jacobsen.

    - Den tørre sommer med østenvind er sat på standby. Nu bliver det en køligere og mere fugtig udgave af sommervejret med vestenvind.

    Vi skal til at vænne os til flere skyer og regn, end vi har været vant til denne sommer. Her er tordenbyger på vej ind over Tornby Strand i går. (Foto: Vivi Grøn © DR / Brugerbillede)

    Det betyder dog ikke, at den solrige sommer er helt slut.

    - Det kan sagtens nå at blive godt vejr senere i august, siger Søren Jacobsen.

    Og ser man på DMI's seneste månedsprognose, der udkom i går, er der da også et lille glimt af håb om sol og varme, når vi kommer til uge 33.

    - Et lavtryk eller lavtrykstrug kan fortsat ligge over Norskehavet eller Island, hvilket vil medføre en dominerende sydvestlig eller vestlig vind, men der er nu større sandsynlighed for at højtryksrygge i perioder bevæger sig frem mod og ind over Sydskandinavien og giver længere perioder med tørt vejr og gode solchancer, skriver DMI.

  17. Det plasker ned over Danmark - 35 skybrud på tre dage

    Siden søndag er der registreret 35 skybrud, hvoraf syv af dem var dobbelte skybrud.

    Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

    18 af skybruddene kom mandag - fire af dem var dobbelte skybrud. Og det er bestemt ikke hverdagskost, mener klimatolog ved DMI, Rasmus Stoltze Hansen.

    - Det er nok til at stemple ind på en syvendeplads på en top ti over flest skybrud på et enkelt døgn siden 2011, siger han.

    Der er dog et stykke op til førstepladsen fra 30. juli, 2017 - der var der 33 skybrud.

    DMI melder i dag om risiko for lokale skybrud i Jylland og i Middelfart Kommune.

  18. Youtuber går viralt og får job i et af verdens største filmselskaber: 'Han er bedre end dem'

    Det er filmgiganten bag 'Star Wars'-universet, der blev så imponeret over nogle YouTube-videoer, og de valgte at ansætte manden bag. (© Lucasfilm)

    Han smed en video på internettet, og i retur fik han et job hos et af de største filmselskaber i verden.

    Internettets muligheder er uendelige, og det gik for alvor op for youtuberen Shamook, der pludselig fik opmærksomhed fra det amerikanske filmselskab Lucasfilm, der blandt andet står bag 'Star Wars'.

    Shamook er kendt for at lave deepfake-videoer, som benytter kunstig intelligens kaldet deep learning til at lave billeder og videoer af falske begivenheder. Du kan altså ved hjælp af kunstig intelligens få folk til at sige noget, de ikke har sagt, eller gøre dem meget yngre, end de egentlig er.

    Og sidstnævnte er det, der har imponeret det verdenskendte filmselskab så meget, at de bare måtte have ham med på holdet.

    Lucasfilm har nemlig netop annonceret, at youtuberen Shamook er blevet ansat og skal være med til at lave visuelle effekter for det amerikanske filmselskab.

    Og selvom det er gode nyheder for Shamooks fans rundt omkring i verden, at hans evner fremover ikke kun kan ses på YouTube, men også i nogle af de største tv- og filmproduktioner i verden, så fortæller han, at tingene bliver lidt anderledes i fremtiden.

    - Som nogle af jer allerede ved, har jeg sluttet mig til Lucasfilm for et par måneder siden, og jeg har derfor ikke haft tid til at arbejde på nyt YouTube-indhold, skrev Shamook i en kommentar og fortalte, at nu ville han koncentrere sig om sit arbejde, og derfor ville der udkomme færre videoer på hans kanal.

    Du kan selv bedømme, om du synes Lucasfilms originale version er bedre end youtuberen Shamooks forsøg. (© Fra Shamooks Youtube-kanal)

    Og afdelingen i Lucasfilm, der får glæde af Shamooks evner fremover, Industrial Light and Magic, fortæller i forbindelse med ansættelsen, at de hele tiden kigger efter nye måder at gøre tingene på - og her faldt de netop over Shamook på YouTube.

    - Vi er altid på udkig efter nye talenter. I løbet af de sidste mange år har vi investeret i teknologi og kunstig intelligens, som et middel til at producere overbevisende visuelle effekter. Det har været fantastisk at se momentum opbygge sig, når teknologien skrider så hurtigt frem, siger en repræsentant fra Lucasfilm til mediet Indiewire.

    Og grunden til ansættelsen er måske fordi, de fandt ud af, at der var nogle derude, der kunne gøre det bedre end dem selv.

    I hvert fald er det netop en video fra det populære univers 'Star Wars', som Lucasfilm står bag, der vakte opsigt verden over.

    Det er finaleafsnittet i anden sæson i serien 'The Mandalorian', hvor den amerikanske skuespiller Mark Hamill spiller den ikoniske rolle Luke Skywalker.

    Sådan ser den 69-årige skuespiller Mark Hamill ikke ud i dag, men med teknologi kan man gøre meget. Her er han gjort omkring 50 år yngre med deepfake-teknologien. (© Lucasfilm Press)

    Men det er ved at være over 50 år siden, at den 69-årige skuespiller første gang optrådte på det store lærred som den unge Luke Skywalker, og derfor skulle der noget deepfake-teknologi til at skære et par år af Mark Hamills alder.

    Og hvor imponerende det end lyder, så var der en, der kunne gøre det bedre end Lucasfilm.

    I én af Shamooks mest populære Youtube-videoer med næsten to millioner visninger, har han med sin viden om deepfake-teknologi forbedret de visuelle effekter, der er brugt i tv-serien. I videoen sammenligner han det verdensberøme filmselskabs deepfake-evner og Shamooks egne.

    Og der er stor forskel, mener flere fans.

    Youtuberens vej ind i filmvirksomheden har nemlig vakt opsigt hos fans verden over og fået dem til tasterne.

    Mange er glade og synes, at hans Youtube-videoer beviser, at han har evnerne til det. En bruger skriver i en Twitter-tråd: "Wow! Tillykke til ham! Jeg kan ikke vente med at se hans arbejde", en anden skriver: "Hvor er det fedt. Jeg er glad for, at de har forstået, at ægte talent kan komme alle steder fra" og en tredje bruger skriver kort og simpelt:

    - Han er bedre end dem.

    Nogle synes dog, at Lucasfilms arbejde var bedre og sammenligner Shamooks arbejde med Mark Hamills ansigt med Stubbe fra Scooby Doo.

    Men der er også andre, der ikke har helt de samme optimistiske briller på. Og det er faktisk ikke på grund af Shamooks arbejde. Nej, de kritiserer, at filmselskabet i første omgang valgte at bruge deepfake-teknologi i stedet for en rigtig skuespiller.

    En Twitter-bruger skriver:

    - Jeg vil ikke se en serie med en Luke Skywalker, der er blevet deepfaked. Hvorfor ansætter de ikke en skuespiller, der rent faktisk kan spille unge Luke?

  19. Advarer mod at bade i havnebassin i Aarhus

    Havnebassinet ved Aarhus Lystbådehavn er så forurenet, at havnemesteren opfordrer alle til ikke at bade i vandet, skriver TV2 Østjylland.

    Det forurenede vand skyldes, at bådeejerne tømmer deres spildevandstanke ud i havnebassinet.

    Det sker, selvom reglerne er klare nok. Spildevandstanke må kun tømmes 22 kilometer fra nærmeste havn - men det bliver ikke overholdt, konstaterer havnemester Ejvind Nielsen.

    Selvom det faktisk er forbudt at bade i havnebassinet, så er der mange, der alligevel tager sig en dukkert om sommeren.

    Men det advarer Ejvind Nielsen imod.

    - Kvaliteten af vandet er på et niveau, hvor vi simpelthen advarer folk imod at bade, siger han.

  20. Fuldt vaccinerede undgår karantæne i England fra næste uge

    Kommer du fra EU eller USA, og er du fuldt vaccineret mod covid-19, kan du fra på mandag den 2. august rejse ind i England, uden at du behøver at gå i karantæne.

    Det siger den engelske transportminister Grant Shapps.

    Man skal dog stadig have en negativ test inden man rejser ind, og to dage efter ankomst skal der tages en PCR-test.

    Det er en melding, der vækker glæde blandt både flyselskaber og turistbureauer i England.

    Samme udmelding er endnu ikke kommet fra Skotland, Wales og Nordirland.

  21. Kvinde fængsles for at køre sin mand ned i lastbil

    En 58-årig kvinde, som er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, er ved et grundlovsforhør ved Retten i Holstebro blevet varetægtsfænglset i fire uger.

    Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    Kvinden, der nægter sig skyldig, er sigtet for at have påkørt sin mand med sin lastbil. Manden døde efter påkørslen.

    Anklagemyndigheden mener ifølge Ritzau, at der, fordi kvinden var påvirket af alkohol, er tale om særligt skærpende omstændigheder. Ifølge politiet havde hun en promille på 1,94.

    Foruden at nægte sig skyldig i anklagen kærer kvinden også kendelsen om varetægtsfængsling, og Vestre Landsret skal derfor tage stilling til, hvorvidt kvinden kan fænglses i sagen.

  22. Dansk debutinstruktør udtaget til Toronto Film Festival

    Den danske filminstruktør Tea Lindeburg kan se frem til et begivenhedsrigt efterår.

    Hendes debutspillefilm 'Du som er i himlen' er nemlig blevet udtaget til den prestigefyldte Toronto Film Festival, der finder sted i september.

    Det skriver Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.

    Periodedramaet er udtaget til debutantprogrammet Discovery, hvor filmfestivalen viser "instruktører, man skal holde øje med, og som vil tegne fremtiden for international film".

    'Du som er i himlen' er et periodedrama baseret på Marie Bregendahls selvbiografiske gennembrudsroman 'En dødsnat' fra 1912, der udspiller sig på en gård i slutningen af 1800-tallet.

    Filmen får efter planen biografpremiere herhjemme den 6. januar 2022.

  23. 23-årig vanvidsbilist fængslet: Får aldrig kørekort

    En 23-årig mand er ved Retten i Viborg blevet idømt to et halvt års fængsel, samt frakendt retten til nogensinde at få kørekort. Det sker efter 18 forskellige forseelser, der blandt andet omfatter vanvidskørsel, rambuktyveri og overtrædelse af knivloven.

    Ifølge politiet kørte manden i april op mod 140 kilometer i timen gennem en rundkørsel ved Møldrup nord for Viborg samtidig med, at han havde en promille på mindst 1,83. Forsædepassageren i en bil, der blev påkørt, pådrog sig alvorlige skader i ansigtet.

    - Der er tale om et skoleeksempel på den type kørsel, man har ønsket at ramme med hårdere straffe for vanvidskørsel, siger anklager Frederik S. W.Rasmussen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

  24. V-spidskandidat i Randers trækker sig kort før valg: ’Usund kultur’ i byrådet

    Christian Brøns vil ikke længere gå efter at blive borgmester i Randers, så Venstre skal finde ny spidskandidat knapt fire måneder før kommunalvalget i november. (© Randers Kommune)

    Med mindre end fire måneder til kommunalvalget skal Venstre i Randers på jagt efter en ny borgmesterkandidat.

    29-årige Christian Brøns meddelte nemlig i aftes, at han trækker sig som sit partis spidskandidat.

    Det skyldes særligt kulturen og det manglende samarbejde i byrådet, forklarer han.

    Det er langt fra første gang, den politiske kultur i Randers har været til debat med overskrifter som 'Ond stemning og skænderier i Randers Byråd'. Byrådet har i årevis været præget af skarpe politiske og juridiske opgør.

    - De to byrådsperioder, jeg har siddet, har det været mit mål og ambition at ændre på det. Det må jeg desværre konstatere ikke er lykkedes. Og så har jeg stillet mig selv det spørgsmål, om jeg skal blive i noget, som jeg mener er usundt. Det synes jeg ikke, jeg skal.

    Christian Brøns trækker sig altså kort før valget.

    - Der er vel aldrig en god timing på sådan noget. Men jeg er sikker på, at Venstre er bedre stillet med en kandidat, der er 100 procent motiveret og klar, siger Christian Brøns.

    Venstres formand i Randerskredsen Knud Pedersen er ked af beslutningen, men han afviser, at Christian Brøns skulle svigte partiet ved at gå så tæt på valget.

    ...så har jeg stillet mig selv det spørgsmål, om jeg skal blive i noget, som jeg mener er usundt. Det synes jeg ikke, jeg skal.
    Christian Brøns, tidligere spidskandidat for Venstre i Randers Byråd

    - Det er aldrig at svigte partiet, når man mærker efter hos sig selv, om man kan være i et arbejde eller ej. Så respekterer man sin egen krop og sine egne følelser, og det skal vi også kunne acceptere i et parti.

    Knud Pedersen tror ikke, at det bliver et problem at finde en ny spidskandidat. Et af byrådsmedlemmerne har meldt sig klar til opgaven, men andre kan nå det inden 16. august, hvor der er opstillingsmøde. Knud Pedersen vil ikke oplyse hvem, der har meldt sig som kandidat.

    Blandt byrådskollegerne er der både forundring og forståelse.

    Den konservative Daniel Madie kan ikke forstå Christian Brøns’ begrundelse for at opgive sit kandidatur.

    - Det er nyt for mig, og det undrer mig. Christian har jo været politiker i syv-et-halvt år, så det kan ikke komme bag på ham, at vi har det arbejdsmiljø, som vi har. På godt og ondt, som det sikkert er på mange arbejdspladser. Så må man selv bidrage, så det bliver så godt som muligt, siger han.

    Daniel Madie erkender, at debatkulturen er skarp i byrådet.

    - Vi har en lidt hård kultur i Randers Byråd - måske i den hårdere ende af de 98 kommuner - men vi har forbedret det noget i de seneste år efter borgmesterskiftet, synes jeg personligt, siger Daniel Madie.

    Han giver en del af æren for det til borgmester Torben Hansen (S).

    Frank Nørgaard fra Dansk Folkeparti er derimod enig med Christian Brøns i kritikken af en usund debatkultur i Randers Byråd.

    - Det har han fuldstændigt ret i. Vi har været hærget af læk fra lukkede møder, og folk har optaget samtaler med skjult mikrofon blandt mange andre ting. Det gør, at vi har en usund debatkultur.

    Frank Nørgaard har været medlem af byrådet i snart 20 år, og han genkender ikke billedet af en forbedret politisk kultur i den seneste periode.

    - Der er ikke ændret noget som helst. Ud over at man ikke tager klare og tydelige opgør med dem, der bidrager til den dårlige debatkultur, siger han.

    Christian Brøns genopstiller heller ikke ved kommunalvalget i november.

  25. Dressurfinale: Tysk guld - ingen dansk medalje

    Vi havde store forhåbninger til Cathrine Dufour, og hun lå da også et stykke tid til at nappe en medalje. Men i sidste ende var hendes præstation ikke nok til at vinde metal i freestyle-finalen i dressur.

    Dufour blev nummer fire i finalen, som blev vundet af tyske Jessica Bredow-Werndl foran landsmanden Isabell Werth. Britiske Charlotte Dujardin vandt bronze.

    Danske Carina Cassøe Krüth sluttede finalen på en syvendeplads, mens Nanna Skodborg Merrald blev nummer 11.

    Cathrine Dufour på hesten Bohemian. (Foto: FRISO GENTSCH)
  26. Anders Antonsen spiller sig videre til ottendedelsfinalen

    Anders Antonsen var onsdag eftermiddag i aktion for anden gang ved de olympiske lege, og her tog han endnu engang en sikker sejr.

    I dagens opgør mødte danskeren den azerbajdsjanske badmintonspiller Ade Resky Dwicahyo. I første sæt kæmpede azerbajdsjaneren godt og fik presset Anders Antonsen, men det endte alligevel 21-16 til danskeren.

    I andet sæt fik den danske badmintonspiller et bedre greb om kampen og dominerede i lang tid. Men mod slutningen viste danskeren vævrende spil og lavede en del fejl, men vandt alligevel med 21-15 til sidst.

    Dermed er danskeren som forventet videre til ottendedelsfinalerne efter to sæt, akkurat som Viktor Axelsen og Mia Blichfeldt sikrede sig avancement tidligere onsdag.

  27. 1.284 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    1.284 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    En person er død.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin seneste opgørelse.

    Dagens smittetal er baseret på 80.295 pcr-test.

    Det svarer til, at 1,6 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Det er flere uger siden at smittetallet har været på det niveau, og positivprocenten er den højeste siden januar.

    Der er nu 64 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er tre mere end i går. Af de indlagte er 10 på intensiv afdeling og fem er i respirator.

    Der er indtil videre vaccineret 4.146.424 personer, hvilket svarer til 70,9 procent af befolkningen. 3.057.911 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 52,3 procent af befolkningen.

    Opdateres.

  28. Flere tusind studiepladser er ledige uden for de store byer

    Når de nye studerende i år finder sig til rette i undervisningslokaler og auditorier på landets videregående uddannelser, så vil der nogen steder være rigtig god plads. Faktisk er der stadig mere end 14.000 ledige studiepladser tilbage.

    Helt nøjagtigt er der 14.508 pladser fordelt på 424 uddannelsessteder.

    Antallet af ledige studiepladser er rigtig stort uden for de store byer.
    Tobias Høygaard Lindeberg, udviklingschef, Tænketanken DEA

    Lige over halvdelen af de ledige uddannelsespladser - nemlig 7.823 - skal findes uden for de fire største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg.

    Og selvom antallet ikke er meget højere end det antal ledige studiepladser, man kan finde inde i byerne, så skal det ses i lyset af, at langt de fleste uddannelsespladser udbydes i de fire største byer.

    Så det er markant, mener de hos Tænketanken DEA.

    - Antallet af ledige studiepladser er rigtig stort uden for de store byer, siger Tobias Høygaard Lindeberg, udviklingschef i Tænketanken DEA.

    Ialt er der optaget 67.425 studerende i år. Og det er sket en generel stigning i antallet af optagne siden 2019, hvor 65.714 blev optaget på en videregående uddannelse.

    Men mens uddannelserne i de fire største byer har oplevet fire procent flere studerende siden 2019, har uddannelserne uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg oplevet et mindre fald på én procent.

    - Det er ikke så meget den udvikling, der er sket i år, men at den lægger sig opad den generelle situation, at vi har mange flere ledige studiepladser uden for de store byer end i de store byer, der er problemet, siger Tobias Høygaard Lindeberg.

    Det er nemlig en udfordring med for få ansøgere i de mindre byer, hvis man vil opretholde uddannelserne, mener han.

    Problematikken kan blandt andet ses på velfærdsuddannelserne rundt omkring i Danmark.

    Eksempelvis på læreruddannelsen på VIA University College i Skive, hvor man i år kun kan se frem til 31 kommende lærerstuderende, selvom man kan tilbyde plads til 158.

    - Vi har desværre rigtig mange ledige pladser i Skive. Vi har set et faldende optagelsestal de seneste år, og det er et stort problem for samfundet, fordi vi i fremtiden vil komme til at mangle mange lærer, siger prorektoren ved VIA University College, Gitte Sommer Harrits.

    I foråret præsenterede regeringen udspillet ‘Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund’ med en ambition om at skabe større geografisk spredning i uddannelserne.

    Man vil eksempelvis have 60 procent af de fire største velfærdsuddannelser - herimellem læreruddannelsen - til at ligge uden for de fire største byer, og derfor skal der flyttes 1.300 uddannelsespladser væk fra København, Aarhus, Odense og Aalborg.

    Mens der samtidig skal skabes 1.000 nye pladser på velfærdsuddannelserne.

    Gitte Sommer Harrits kan ikke rigtig forestille sig, hvordan det skal ændre på situationen i Skive.

    - Vi får måske bare flere ledige pladser, hvis man flytter uddannelser ud, hvor der i forvejen mangler studerende, siger Gitte Sommer Harrits

    Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ærgrer sig over, at der stadig er mange ledige studiepladser uden for de fire største byer, men hun tror fortsat på det politiske udspil.

    (Foto: Emil Helms)

    - Tendensen er den samme, derfor er der brug for den meget brede politiske aftale, vi indgik lige inden sommer, der skal gøre op med den her udvikling, siger hun.

    Det handler om at sige: ‘Det er her pladserne er. Hvis du vil være lærer, må du søge herhen.’
    Ane Halsboe-Jørgensen, Uddannelses- og forskningsminister

    Ane Halsboe-Jørgensen er nemlig overbevist om, at man kan få flere unge ud i landet ved at flytte uddannelserne.

    - Det handler om at sige: ‘Det er her pladserne er. Hvis du vil være lærer, må du søge herhen.’ Det har jeg intet problem med, at vi som politikere tager ansvar for, siger hun.

  29. Ikke alle skal kigge med: Instagram gør konti for unge under 16 private

    Fremadrettet bliver nye Instagram-konti private, så folk udefra skal godkendes af kontoejeren for at kunne følge med i deres billede- og videoopdateringer eller sende dem en privat besked. (Foto: LIONEL BONAVENTURE © AFP/SCANPIX)

    Hvis du er under 16 år, bliver det ikke længere, hvem som helst der kan smide et like eller følge din hverdag på nettet.

    Det betyder, at folk udefra skal blive godkendt af kontoejeren for at kunne følge med i deres billede- og videoopdateringer eller sende dem en privat besked.

    Jens Myrup Pedersen, der er lektor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet, tror, at flere unge i fremtiden vil benytte sig den private kontoindstilling, som er den nye standardindstilling på Instagram.

    - Når man opretter sig på sociale medier som for eksempel Instagram, kører man langt hen ad vejen med de standardindstillinger, der er, fortæller han.

    Fremadrettet skal børn og unge selv gå aktivt ind og gøre deres konto offentlig for omverdenen, og det giver dem en anledning til at tænke over valget, mener Jens Myrup Pedersen.

    - Det betyder, at man selv skal træffe valget, om man gerne vil have, at man kan tilgå kontoen offentligt. Det forhindrer ikke de unge i selv at vælge det, men det bliver i hvert fald et valg, som man selv tager, siger han.

    I dag er aldersgrænsen for at lave en Instagram-konto 13 år. (Foto: Kate Torline © Unsplash)

    Per Frederiksen, der er psykolog hos Red Barnet i Danmark, kalder platformens initiativ for et skridt i den rigtige retning.

    - Det er ikke altid gennemskueligt for brugeren, hvor meget af det indhold, som man lægger op, der bliver delt med hele verden, siger han.

    Han mener dog, at ideelt set skulle grænsen være 18 år, hvor brugeren automatisk fik oprettet en privat profil.

    - Her ville man inddrage alle børn og unge. Grænsen mellem at være barn og voksen er i det fleste lande 18 år, og psykologisk set markerer 16 år ikke en særlig udviklingsgrænse, fortæller Per Frederiksen.

    Til gengæld glæder det ham, at Instagram prøver at være bedre til at værne om unges privatliv.

    - Det er godt at se, at platformene forsøger at leve op til deres ansvar, når det handler om at beskytte børns privatliv, siger han.

    Det nye initiativ skal hjælpe unge med at undgå at få uønskede beskeder i deres indbakke eller kommentarer under deres billeder på platformen, skriver Instagram i en pressemeddelelse.

    Desuden vil techgiganten, der i dag er ejet af Facebook, prøve at gøre det sværere for mistænkelige konti at finde unge brugere.

    - I 2020 havde vi nogle tilfælde i Danmark med ‘grooming’, hvor børn blev afpresset gennem sociale medier. Der kunne vi se i retsdokumenterne, at gerningsmændene brugte en metode, hvor de skrev direkte til børn, siger Per Frederiksen.

    Børn og unge vælger ofte at svare på de fremmede beskeder, og det er netop her, hvor problemet opstår, fortæller han.

    - Unge ønsker at få flere venner. Derfor ser vi også, at en del børn reagerer positivt, når de får beskeder fra fremmede. Men vi ser også, at det senere kan udvikle sig til, at barnet bliver afpresset og bliver udsat for seksuelle krænkelser, siger Per Frederiksen.

    Unge skal vide, at de kan komme til deres forældre, hvis de oplever noget ubehageligt på nettet.
    Per Frederiksen, psykolog i Red Barnet

    Psykologen understreger, at selv med de nye initiativer fra Instagram kan vi ikke forhindre, at man som ung kan blive udsat for noget ubehageligt på nettet.

    Han opfordrer derfor forældre til at tale med unge om ubehagelige beskeder på nettet.

    - Unge skal vide, at de kan komme til deres forældre, hvis de oplever noget ubehageligt på nettet. Derudover skal forældre understrege over for deres børn, at de ikke bliver sure eller skælder ud, hvis de oplever noget ubehageligt på nettet, siger Per Frederiksen og fortsætter:

    - Det er vigtigt som ung at vide og have en tryghed i, hvem man skal gå til, fordi man sjældent kan løse den ubehagelige situation selv.

    Udover at ændre standardindstillingerne for unge under 16 år har Instagram i samarbejde med Facebook også annonceret, at de vil indføre tiltag, som vil beskytte deres brugere platformene mod målrettede reklamer.

    Det betyder, at virksomheder snart ikke længere må reklamere til brugere under 18 år baseret på deres interesser eller aktiviteter på andre hjemmesider.

  30. Pfizer forventer at sælge coronavacciner for 211 milliarder

    Pfizer er blevet mere optimistisk med hensyn til sit salg i det igangværende år - blandt andet fordi man regner med at kunne sælge flere vacciner, end man først havde regnet med.

    Det oplyser Pfizer onsdag i sit regnskab.

    Pfizer regner med at omsætte mellem 491 og 504 milliarder kroner. Det er en opjustering på op mod 60 milliarder kroner.

    Det skyldes, at vaccinen forventes at sælge for 211 milliarder kroner i år, hvilket er en stigning på 29 procent i forhold til tidligere vurderinger.

    Pfizer fortæller også, at det stadig kan blive nødvendigt med et ekstra vaccinestik seks til 12 måneder, efter man er færdigvaccineret.

  31. Pernille Blume overvejer at droppe semifinale i 100 meter fri

    Pernille Blume har netop svømmet sig videre til semifinalen i 100 meter fri, men faktisk overvejer hun slet ikke at svømme den, fortæller hun.

    100 meter fri-konkurrencen kolliderer nemlig med Blumes favoritdisciplin, 50 meter fri, som hun også vandt OL-guld i ved legene i Rio i 2016.

    - For at være helt ærlig, så er jeg meget i tvivl om, om jeg skal svømme semifinalen i morgen, og hvis jeg svømmer den, om jeg så skal svømme finale. Så det hele er meget oppe i luften lige nu.

    - 100 fri-finalen kolliderer med der, hvor 50 fri starter, og det vil altid være fedt at stå i en OL-finale mere, men jeg har nogle lidt andre drømme i forhold til min 50 meter, end jeg har på 100 meter, siger Pernille Blume.

  32. Norge udskyder næste trin af genåbning

    Norge udskyder næste del af genåbningen af landet med to uger. Det fortæller sundhedsminister Bent Høie ifølge Ritzau.

    Det sker efter anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

    - Pandemien er ikke ovre. Der er en bekymrende udvikling i flere europæiske lande som følge af Delta-varianten - også i lande som Storbritannien og Holland, hvor der er flere vaccinerede end i Norge.

    - Det er usikkert, hvordan Delta-varianten vil opføre sig i Norge i forhold til smittespredning og sygdomsforløb, siger Bent Høie.

    Det er fjerde trin af den norske genåbning, der onsdag er blevet udskudt for anden gang.

    Norges regering vil i midten af august igen tage stilling til genåbningen.

  33. Instagram gør børns profiler private

    Fra denne uge vil unge under 16 år som udgangspunkt få en privat profil, når de opretter sig som bruger på Instagram.

    Det skriver Facebook, som ejer Instagram, i en pressemeddelelse.

    - Vi ønsker at forhindre, at unge bliver kontaktet af voksne, de ikke kender eller ikke ønsker at høre fra. Vi mener, at private profiler er den bedste måde at forhindre det på, lyder det.

    Dem, der allerede har en åben profil vil få en notifikation, der forklarer, hvordan de kan skifte til en privat.

    Ændringen bliver rullet ud løbende, i første omgang i USA, Australien, Frankrig, Storbritannien og Japan, og senere til flere lande.

  34. Mand løsladt: Sigtet for kvælertag mod prøvesagkyndig

    En mand er sigtet for at tage kvælertag på en prøvesagkyndig ved en teoriprøve onsdag. Han er også sigtet for at give en lussing.

    Torsdag blev han løsladt efter et grundlovsforhør i Retten i Næstved, da dommeren ikke mener, at han vil påvirke politiets efterforskning af sagen. Han er stadig sigtet i sagen og risikere en hårdere straf, da coronaparagraffen er taget i brug.

    Uoverensstemmelsen kom sig af, at manden ikke havde gyldigt coronapas til prøven og derfor blev bedt om at forlade lokalet.

    Han nægter sig skyldig.

  35. Krasnik om Melchior: 'Det havde ikke set sådan her ud uden ham'

    Martin Krasnik mødte ofte Bent Melchior i synagogen på Krystalgade i København eller til arrangementer i forbindelse med sit arbejde. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Scanpix Denmark)

    Det er "meget mærkeligt" for Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, at den tidligere overrabbiner Bent Melchior i dag er død i en alder af 92 år.

    De har nemlig kendt hinanden hele Martin Krasniks liv. Og chefredaktøren er ikke i tvivl om Bent Melchiors indflydelse på både det jødiske og danske samfund.

    - Det havde helt sikkert ikke set sådan her ud uden ham, siger han til DR Nyheder.

    Han vil huske Bent Melchior som en mand, der satte gang i de store samfundsdebatter.

    - De spørgsmål, han beskæftigede sig med, var der altid enormt meget uro omkring, siger Martin Krasnik og tilføjer, at overrabbineren ellers var meget rolig som person.

    - Han var så stensikker på de ting, han gik ind i. Så når han kom ind i et rum, udstrålede han en utrolig ro.

  36. Stor rejselyst giver lang ventetid på nyt pas

    De lempede rejserestriktioner har givet flere af landets borgerservicecentre travlt.

    Lempelserne og den øgede mulighed for igen at tage på ferie i udlandet har nemlig resulteret i, at flere rejselystne danskere har brug for at få fornyet deres pas.

    Derfor er der visse steder i landet nu flere ugers ventetid på at kunne bestille et nyt pas.

    Det viser en opgørelse, som Radio4 Morgen har lavet.

    Hørsholm Kommune er blandt kommunerne med længst ventetid. Her kan man først bestille en tid til pas-fornyelse den 26. august.

  37. Mand varetægtsfængslet for at true politi med bue og pil

    En 25-årig mand varetægtsfængsles i fire uger for trusler mod en kommunalt ansat og politiet. Han fængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

    Det har en dommer ved Retten i Nykøbing Falster onsdag besluttet, skriver Ritzau.

    Manden nægter sig skyldig.

    Han er anholdt for at true en offentligt ansat i Dannemare på Lolland onsdag i sidste uge, og herefter true de tilkaldte betjente med bue og pil. Det fik politiet til at skyde ham i maven.

    Manden har siden været indlagt, men var i dag frisk nok til at møde op i retten.

    Da politiet skød manden, skal Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøge sagen.

  38. Martin Krasnik om Bent Melchior: ‘Han virkede som et evigt menneske’

    Bent Melchior var overrabbiner ved Det Mosaiske Trossamfund fra 1969 til 1996. (Foto: Peter Elmholt © Scanpix Danmark)

    Bent Melchior plejede at være alle vegne i den jødiske menighed. Både åndeligt, mentalt og fysisk.

    I dag er den tidligere danske overrabbiner død i en alder af 92 år.

    Netop på grund af Bent Melchiors evige legemlige og mentale tilstedeværelse i det jødiske samfund kan chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik, ikke sætte tal på, hvor mange gange han har mødt den tidligere overrabbiner.

    Til gengæld kan han godt sætte ord på, hvem Bent Melchior var.

    • Bent Melchior blev født den 24. juni 1929 i det daværende Tyskland af danske forældre. I 1933 vendte familien tilbage til Danmark, hvor Bent Mechior har været alt fra lærer, forfatter, overrabiner, og så er han ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. (Foto: Olaf Ibsen © Scanpix Denmark)
    • Bent Melchior engagerede sig i samfundsdebatten til det sidste. Her ses han under en ceremoni i synagogen i København i 2018, da det var 75 år siden, at over 7000 danske jøder blev reddet fra Nazitysklands jødeforfølgelser og bragt til Sverige. Bent Mechior flygtede selv til Sverige. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    • Bent Mechior var også brobygger blandt andet sammen med tidligere politiker Özlem Cekic. Billedet her er fra 2015, hvor både kristne, muslimer og jøder dannede en fredsring om synagogen i Krystalgade. På billede står Bent Melchior arm i arm med den nu afdøde digter Yahya Hassan og imam Naveed Baig. (Foto: Simon Skipper © Scanpix Denmark)
    • Bent Melchior gjorde meget ud af at forsvare minoriteterne i Danmark - både jøder, muslimer, flygtninge og mange andre. Her er han på besøg i i Grimhøjmoskeen i Aarhus. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
    • Bent Melchior blev 92 år gammel. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Martin Krasnik lå i en babylift, da han første gang mødte Bent Melchior. Senere er han især stødt på ham i synagogen i Krystalgade i København eller gennem sit arbejde i mediebranchen.

    Melchior blandede sig nemlig i samfundsdebatten.

    - De spørgsmål, han beskæftigede sig med, var der altid enormt meget uro omkring, fortæller Martin Krasnik.

    Det gjaldt både spørgsmål internt i det jødiske samfund eller betændte samfundsdebatter om flygtninge eller muhammedtegninger.

    Anders Agger besøgte i programmet 'Indefra med Anders Agger' fra 2016 Bent Melchior sammen med barnebarnet Jair Melchior, der i dag er overrabiner i Danmark. Her talte de blandt andet om lighederne med jøder og muslimer.

    Ifølge Martin Krasnik var det flere gange ved at få Melchior afsat som rabbiner. Men i modsætning til hans holdninger, skabte Melchiors person en ro.

    - Han var så stensikker på de ting, han gik ind i. Så når han kom ind i et rum, udstrålede han en utrolig ro.

    Sikkerheden, mener Krasnik, kom fra en meget simpel leveregel. En leveregel, som ingen var i tvivl om, at Melchior fulgte, og som han selv formulerede således i et interview med Krasnik et par år tilbage:

    - Hvad der er dig forhadt, skal du ikke gøre mod andre.

    Altså du skal være mod andre, som du gerne vil have, de skal være mod dig.

    Bent Melchior overtog overrabbinerembedet i Danmark fra sin far, Marcus Melchior, da han døde i december 1969. Videoen her er fra 1971, hvor Bent Mechior er kommet hjem fra den jødiske verdenskongres i Bruxelles.

    Martin Krasnik er ikke i tvivl om, at Melchiors gang på jorden, i synagogen og det danske samfund, har haft en enorm betydning.

    - Det havde helt sikkert ikke set sådan her ud uden ham, siger han.

    Det gælder Melchiors stemme i flygtningedebatten, som var meget præget af, at han selv flygtede med sin familie til Sverige som ung teenager under Anden Verdenskrigs jødeforfølgelser.

    Her fortæller Bent Melchior om tiden omkring Anden Verdenskrig.

    Og så gælder det Melchiors evne til at bygge bro mellem det jødiske og det danske samfund.

    - Han har vist, at der ikke er nogen modsætning mellem at være den mærkelige minoritet og den endnu mere mærkelige danske majoritet, siger Krasnik med et grin.

    Han kan nemlig stadig grine på en dag som i dag, men:

    - Det er meget mærkeligt, at han er død. Han virkede som et evigt menneske, siger Krasnik.

  39. Fik du afslag på din studieansøgning? Her er fem gode råd

    Grafik: Henrika Hermann Hansen og Morten Fogde Christensen

    Måske modtog du i dag et afslag på din studieansøgning.

    Det kan betyde bristede drømme og modløshed.

    Men hvad kan du gøre?

    Den nationale vejledningsinstitution Studievalg Danmark kommer her med fem gode råd til de studieansøgere, som ikke kom ind på en videregående uddannelse:

    Ifølge Studievalg Danmark er det en god idé at finde ud af, hvorfor du ikke blev optaget på uddannelsen.

    Blev adgangskvotienten for høj? Gik optagelsesprøven ikke, som den skulle? Skal du kvalificere din kvote 2-ansøgning?

    Årsagen til dit afslag kan nemlig hjælpe dig videre med, hvad du skal gøre næste gang.

    - Du skal også undersøge, om det overhovedet kan betale sig at søge ind på den samme uddannelse igen. Du må se dig selv i øjnene og være realistisk, siger direktøren i Studievalg Danmark, Mathilde Tronegård.

    Hvis du meget gerne vil starte på en uddannelse nu, kan du tjekke de ledige studiepladser eller overveje en erhvervsuddannelse.

    Du reflekterede sikkert en hel del, da du skulle vælge uddannelse, og den refleksion kan du muligvis bruge til at finde et lignende eller helt andet studie at søge ind på.

    - Men søg kun ind på en uddannelse, som interesserer dig, og hvor du kan se dig selv blive tilfreds og dygtig. Selvom du ikke har lang tid til at overveje dit næste træk, så tænk dig om. Lad være med at gå i panik, siger Mathilde Tronegård.

    Du kan finde listen med uddannelserne, der har ledige studiepladser, på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

    Det er en god idé at begynde tidligt med at overveje, hvordan du kan kvalificere dig til næste gang, du skal søge ind på en uddannelse.

    Skal du eksempelvis søge ind via kvote 2, kan du orientere dig om kvote 2-kriterierne på uddannelsesstedets hjemmeside.

    - Vær grundig, for uddannelserne kan have meget forskellige kriterier, forklarer Mathilde Tronegård.

    Klarede du derimod ikke optagelsesprøven, kan du naturligvis forsøge igen.

    - Men overvej, om du kan gøre noget aktivt for at forbedre dine chancer til prøven, siger Mathilde Tronegård.

    Måske skal du tænke bredere ved at overveje en anden uddannelse eller en anden studieby.

    Ifølge Studievalg Danmark kan man ofte finde alternativerne ved eksempelvis at zoome ind på den faglighed, man gerne vil arbejde med.

    - Sørg for at have flere drømme. Der findes sandsynligvis flere spændende veje for dig, end du tror. På den måde får du flere mulige uddannelser, som du ville blive glad for, siger Mathilde Tronegård.

    Et afslag kan sagtens være forbundet med usikkerhed om, hvordan du skal komme videre, og det kan resultere i rigtig mange spørgsmål.

    Du skal sandsynligvis lige sunde dig. Og det er fint.

    Men rådet fra Studievalg Danmark vil alligevel lyde: ‘Søg vejledning i god tid’.

    - Mange kommer alt for sent, og pludselig er der ikke tid nok til at kvalificere sig eller overveje de alternative uddannelsesmuligheder, siger Mathilde Tronegård.

    Du kan søge vejledning hos Studievalg Danmark, eVejledning eller henvende dig direkte til uddannelsesstederne.

  40. Tokyo registrerer højeste antal nye coronatilfælde

    Det seneste døgn er 3.177 personer konstateret smittet med coronavirus i den japanske hovedstad, Tokyo. Det er det højeste antal smittede på et døgn i byen siden pandemiens start.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Guvernøren i Tokyo Yuriko Koike opfordrer især unge til at følge restriktionerne og lade sig vaccinere.

    - Unge menneskers aktiviteter er nøglen, og vi har brug for jeres samarbejde, siger hun.

    I alt har Tokyo haft 206.745 coronatilfælde.

    Tokyo er vært ved årets OL, som gik i gang i fredags.

  41. Stærk slovener vinder suverænt herrernes enkeltstart ved OL

    Primoz Roglic. Chapeau!

    Sloveneren var urørlig på herrernes enkeltstart og sikrede OL-guldmedaljen.

    På de 44,2 kilometer var han et minut og et sekund hurtigere end nummer to, Tom Dumoulin fra Holland og Rohan Dennis fra Australien på tredjepladsen.

    Kasper Asgreen kørte i mål på en foreløbig tredjeplads, men blev skubbet ned på syvendepladsen, efterhånden som flere ryttere kom i mål.

    Kasper Asgreen sluttede på syvendepladsen - 1 minut og 48 sekunder efter vinderen Primoz Roglic. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN)
  42. Færre begravelser giver plads til flere insekter

    I flere fynske menighedsråd er biodiversitet kommet på dagsordenen.

    På Langeland har Magleby Kirke lavet et insekthotel af gamle syge kastajnetræer.

    Og det er der en særlig grund til, fortæller graver ved Magleby Kirke René Jespersen.

    - Folk fylder ikke så meget længere, fordi de fleste bliver sat i jorden i en urne, så der er en masse plads i overskud.

    Det er stadig de første spæde skridt, men der går ikke længe, før flere kirker tør tage samme skridt, mener kirkegårdskonsulent i Fyns Stift Fanny Møller.

    - Hvis vi skal bevare vores kirkegårde, så skal vi forandre dem. Og det er vi er i gang med nu.

    Ved Ringe Kirke og Skeby Kirke i Otterup har de plantet flere vilde planter og blomster til insekterne. Det betyder også, at de kan bruge deres egne hjemmedyrkede blomster til at pynte til barnedåb, bryllup og begravelser.

  43. Bent Melchior mindes: - Altid på de svages side

    Bent Melchior og Özlem Cekic arbewjdede tæt sammen og fik undervejs et nært forhold. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

    Bent Melchior bliver mindet af mange på sociale medier, efter han døde tidligt i morges.

    Blandt andet tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, der var nær ven. Hun skriver på Facebook, at hun besøgte ham dagligt, siden han i lørdags blev indlagt med en blodprop i hjertet.

    - Jeg mødte ham for 12 år siden. Siden har han adopteret mig som sit barnebarn. Vi rejste landet rundt for at bygge bro mellem muslimske og ikke-muslimske friskoler, skriver hun blandt andet.

    - Nu er min bedstefar væk. Jeg kommer aldrig over det, men måske kan jeg komme igennem det, slutter hun.

    Også Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl mindes Bent Melchior:

    Enhedslistens Pernille Skipper sender varme tanker til familien og det jødiske samfund:

    Kristendemokraternes tidligere formand Stig Grenov fremhæver Bent Melchiors evne for dialog:

    Samira Nawa fra De Radikale kalder Bent Melchior en hædersmand:

  44. Kender du softice-tricket? Isdronning afslører de bedste tips, når du køber is

    Der er også trends, når det kommer til is. I de seneste år er isens udseende blevet mere og mere vigtigt for folk, mener ismutter Linn Bertram, som driver isbutikken Brostræde Is i Helsingør. - Alle is, vi sælger, kan potentielt ende på Instagram. (Foto: Grafik: Nicolai Bruun)

    Denne artikel blev oprindeligt udgivet i sommeren 2020.

    Får man mest is for pengene i bæger eller isvaffel?

    Hvor mange smagsprøver kan man egentlig tillade sig at spørge om?

    Der kan cirkulere mange forskellige spørgsmål rundt i hovedet, imens man venter i iskøen en varm sommerdag.

    Spørgsmål, som man måske aldrig rigtig får svar på, men som ikke desto mindre kan være interessante at undersøge lidt nærmere.

    Vi har sat os for at afmystificere myterne om det kolde guld. Derfor har vi allieret os med Linn Bertram, som har langet is over disken i hele 30 år. Hvor mange is, det er blevet til igennem tiden, aner hun ikke, men vi er på den gode side af 100.000 vafler.

    Nu har hun indvilget i at dele ud af hemmelighederne fra livet som ismutter.

    Linn, med din mangeårige erfaring kan du så sige, om danskerne har en favoritsmag?

    - Nougatis er helt klart den, som vi alle dage har solgt mest af. Det er folk i alle aldre, der vil have den. Det værste er, hvis vi løber tør for nougatis. Vores leverandør ved godt, at det er no go. Folk kan godt blive paf, hvis nougaten er udsolgt.

    Hvis nu man har svært ved at bestemme sig, hvad vil du så mene er et sikkert valg?

    - Hvis iskvaliteten er i orden, så kan man altid få succes med en kugleis med vaniljeis og en sorbet. Det går altid godt sammen. Så får man den rene cremede smag fra vaniljen og et friskt og syrligt element fra sorbeten.

    Apropos sorbet. Er der regler for, hvor i vaflen den skal placeres?

    - Ja, det er klart en fordel, hvis du har sorbet øverst. Den smelter hurtigere end flødeisen, så det anbefaler jeg altid kunderne.

    Hvad med softice, hvis man vil tilkøbe det til sin kugleis? Skal det ned i vaflen eller ovenpå?

    - Softice eller iscreme, som vi kalder det i vores butik, er ikke lige så koldt som kugleis, og derfor er det altid en fordel at have det på toppen. Vi kan faktisk også se, at vi sælger mere af denne type is på de køligere sommerdage, fordi den simpelthen ikke er så kold.

    Jeg synes to smagsprøver er fint, men når det bliver tre eller flere, så synes jeg, det bliver lidt bøvlet.
    Linn Bertram, ejer af forskellige isbutikker

    Kan man egentlig charmere sig til større kugler?

    - Altså, jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg vil sige nej – tværtimod. Hvis folk siger, de gerne vil bede om en ekstra stor kugle, så tænker jeg nok endnu mere over, at den ikke skal være større end dem, vi plejer at lave.

    - Der er altid nogen, der forsøger at krejle sig til lidt mere, og for mig er hele tricket at sige nej på en pæn måde. Man siger ikke bare: "Nej, det må du ikke". Så er det bedre at sige noget sjovt med et glimt i øjet, så folk går fra butikken med en dejlig og hyggelig oplevelse.

    Hvad med smagsprøver? Hvor mange kan man tillade sig at bede om?

    - Jeg synes to smagsprøver er fint, men når det bliver tre eller flere, så synes jeg, det bliver lidt bøvlet. Når folk for eksempel skal smage vaniljen, så kan man godt lige tænke: "Det er jo ikke nogen demonstrationsbod i Føtex det her".

    - Omvendt tilbyder jeg det også altid til folk, hvis de er vægelsindede. Specielt med børn, som kan have store spekulationer, så er det jo bare så oplagt, at de skal have lov at smage, for det er vigtigt, at man får den is, man godt kan lide.

    Når nu vi snakker is-etikette, er der så andre ting, man som kunde bare ikke må gøre? Er det dårlig stil først at bestemme sig, når man lander ved disken?

    - Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg kan godt forstå, at man lige har brug for at se isen, inden man bestemmer sig. Har man små børn, skal man måske ikke remse alle 20 smage op for dem, men udvælge fem smage, som man ved, de vil kunne lide.

    - Lige denne sommer har jeg måske den bøn, at man gerne må gå hurtigt ud af butikken, når man har fået sin is. Vent på din familie og venner uden for døren, for mange isbutikker har en klar begrænsning på, hvor mange der må være i butikken.

    Hvis man selv skal prøve kræfter med en softicemaskine her i sommerferien, har du så et trick?

    - [griner] Jamen, det er også svært at lave softice i begyndelsen! Hos os er softicemaskinen altid de nye ekspedienters mareridt. Først og fremmest er det bare med at springe ud i det.

    - Man kan ikke lære at lave softice ved at se på. Man skal få det i hænderne, og alle kan lære det. I starten ligner ens softice måske lidt et kunstværk fra Louisiana, men hvis der skal drys på, kan man redde meget i den proces.

    Når nu vi taler drys: Det er jo aldrig rart at få en softice, der mangler drys. Har du et trick, hvis man ikke synes, der er nok drys på sin is?

    - Når man vender softicen i drys, så kan det være rart at have en ekstra ske ved hånden, så man lige får drys på det steder i isen, der ikke er dækket. Men ved du bare, at du kommer til at mangle drys på din softice, så kan man jo altid spørge, om man kan købe et bæger med lidt ekstra drys til at dyppe i. Det fungerer faktisk ret godt.

    Hvordan er det nu med de kugler? Får man mere is for pengene, hvis man for eksempel vælger vaffel frem for bægeris eller omvendt?

    - Nej. Vi laver de samme kugler - lige meget om vi laver en vaffelis eller bægeris.

    Her til sidst: Spiser man egentlig mange is, når man selv står bag disken?

    - Ej, jeg spiser faktisk ikke særlig mange. Det er vel ligesom det her gamle ordsprog med, at bagernes børn ikke spiser brød.

    - På en sæson spiser jeg måske fem vafler, men så skal det også være hindbærsorbet i hjemmebagt vaffel med rigtig flødeskum på.

    Fik du også lyst til softice? Man kan faktisk godt lave den derhjemme:

  45. 82 procent af tyske vælgere frygter fusk i valgkampen

    Et markant flertal af tyskere er nervøse for udsigten til forsøg på at påvirke udfaldet af det kommende forbundsdagsvalg i Tyskland med målrettede kampagner og falske nyheder.

    Det skriver Flensborg Avis på baggrund af en rundspørge, der viser, at 82 procent af de 1005 adspurgte tyskere i hele forbundsrepublikken er bekymrede for, at politisk fejlinformation vil manipulere valget.

    Meningsmålingen er foretaget af instituttet Forsa for Medienævnet i Nordrhein-Westfalen.

    Medienævnet forventer, at valgkampen grundet coronapandemien i særlig høj grad vil finde sted på internettet, og at digital information derfor vil få øget indflydelse udfaldet.

  46. Wikileaks-stifter Julian Assange har fået frataget sit statsborgerskab

    En domstol i Ecuador har besluttet at fratage Wikileaks-stifteren, Julian Assange, hans ecuadorianske statsborgerskab.

    Det skriver avisen El Comercio.

    Det skyldes ifølge avisen, at der blev begået administrative fejl i processen, da Julian Assange tilbage i 2017 blev tildelt statsborgerskab i Ecuador.

    Assange sidder på nuværende tidspunkt fænglset i London efter at være blevet anholdt på Ecuadors ambassade i London, hvor han tilbage i 2012 søgte asyl for at undgå udlevering.

    USA forsøger stadigvæk at få Wikileaks-stifteren udleveret med henblik på at retsforfølge ham for at have lækket fortrolige dokumenter, der omhandler USA's deltagen i krigen i Afghanistan, og som ifølge USA har bragt amerikanske informanters liv i fare.

  47. Usund kultur i Randers Byråd får V-borgmesterkandidat til at trække sig

    Venstre i Randers skal finde ny spidskandidat mindre end fire måneder før kommunalvalget.

    Christian Brøns meddelte nemlig i aftes, at han trækker sig som borgmesterkandidat.

    Det skyldes særligt kulturen og det manglende samarbejde i byrådet, forklarer han.

    - De to byrådsperioder jeg har siddet, har det været mit mål og ambition at ændre på det. Det må jeg desværre konstatere, ikke er lykkedes. Og så har jeg stillet mig selv det spørgsmål, om jeg skal blive i noget, som jeg mener er usundt. Det synes jeg ikke, jeg skal.

    - Det sker altså kort før valget.Der er vel aldrig en god timing på sådan noget. Men jeg er sikker på, at Venstre er bedre stillet med en kandidat, der er 100 procent motiveret og klar, siger han.

    Christian Brøns trækker sig som Venstres borgmesterkandidat i Randers, knap fire måneder før kommunalvalget. (Foto: Randers kommune © Randers Kommune)
  48. Bent Melchior er død

    Tidligere overrabbiner Bent Melchior er død. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Tidligere overrabbiner Bent Melchior er død tidligt onsdag morgen. Det oplyser familien ifølge Ritzau.

    Han blev 92 år.

    Ifølge Alan Melchior, en af Bent Melchiors fire sønner, døde han af en blodprop i hjertet, som han havde været indlagt med siden lørdag.

    - Og det sekund min kone og jeg trådte ind ad døren, spurgte han, hvordan vi havde haft det i BonBon-Land, at vejret jo havde været fint og med os, og at han håbede, at børnene nød det.

    - Det var det sidste, han sagde, inden han sagde godnat, fortæller Alan Melchior.

    Bent Melchior var ofte en del af den offentlige debat, blandt andet om omskæring af drengebørn og dansk udlændingepolitik. Han skrev flere bøger om jødedom og en dansk oversættelse af De Fem Mosebøger.

    Han bliver begravet torsdag klokken 16 på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.

  49. Hjemmearbejde er med til at løfte Microsofts omsætning

    Microsoft kom overraskende stærkt gennem regnskabsårets fjerde kvartal, hvor selskabet realiserede et rekordstort overskud. Det skriver Ritzau.

    Det skyldes især en stor efterspørgsel for selskabets cloud-service, i takt med at flere mennesker arbejder eller studerer hjemmefra.

    Indtægterne for cloud-løsninger steg 30 procent sammenlignet med samme kvartal året før til 17,4 milliarder dollar.

    Procesforretningen endte med en omsætning på 14,7 milliarder dollar, mens der på området for personlige computere var omsætning på 14,1 milliard dollar.

    Samlet har Microsoft en stigning i omsætningen på 21 procent sammenlignet med samme kvartal året før til 46,2 milliarder dollar.

    Det er to milliarder mere end aktieanalytikere på forhånd havde forventet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

  50. Superstjernen Simone Biles trækker sig fra OL-konkurrence

    Den amerikanske superstjerne Simone Biles har ikke fået den start på OL, hun nok havde håbet på, og nu trækker hun sig fra kvindernes mangekamp. Det skriver USA Gymnastics på twitter.

    Mangekampen skulle afvikles i morgen, og her er Biles under normale omstændigheder fuldstændig suveræn. Hun har ikke tabt en konkurrence i mangekamp siden 2013, og ved OL i Rio vandt hun også en af sine fire guldmedaljer i netop mangekamp.

    Allerede i går var der knas i Biles ellers normalt så velsmurte gymnastikmaskineri, da hun trak sig fra holdkonkurrencen efter at have udført et spring i disciplinen 'spring over hest'.

    Efterfølgende fortalte Biles, at hun ikke følte sig mentalt klar til konkurrencen.

    Biles er stadig i spil til at de resterende finaler, hun har kvalificeret sig til, som afvikles søndag, mandag og tirdag.

  51. Betjente fortæller om stormen på Kongressen: Frygtede at blive lynchet

    Fire af de betjente, der var til stede, da demonstranter stormede den amerikanske kongres i januar, har nu fortalt om oplevelsen til et udvalg, der undersøger, hvordan det kunne ske.

    Det blev en følelsesladet affære, hvor de fortalte, at de frygtede for deres liv.

    - Jeg blev også mast af demonstranterne. Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne trække vejret og husker, at jeg tænkte, 'det er sådan her, jeg kommer til at dø', fortalte betjenten Aquilino Gonell.

    Hans kollega, Daniel Hodges frygtede, at han ville blive lynchet i mødet med demonstranterne.

Mere fra dr.dk