Diesel-bilen er det forkerte valg for de fleste

Nye dieselbiler bliver kaldt både økonomiske og miljørigtige – men med mange korte byture og køkørsel kan det blive en dyr affære at eje en dieselbil.

For kørelæreren Thomas Jensen er bilen mere end et transportmiddel - det er hans vigtigste arbejdsredskab.

I 2011 købte han en spritny Audi, som både skulle bruges som køreskolebil og til privatbrug. Netop fordi bilen skulle bruges til meget forskellig kørsel, anser han sig selv som en oplagt ejer af en dieselbil.

- Det kan være alle mulige former for trafik, vi kommer ud at køre i. Det kan jo både være mange start- og igangsætninger, det kan være lange lige strækninger, vi kører. Så det er meget blandet, forklarer Thomas Jensen.

Endte med at få en regning på 13.151 kroner

Men efter halvandet års tid begyndte bilen at give problemer.

- Da den har gået sådan cirka de der 130.000 km, så begynder den ligesom at ose ud ad bagenden. De første par gange man umiddelbart ser det, så tænker man selvfølgelig ikke yderligere over det, siger Thomas Jensen.

Men osen tager til, og Thomas henvender sig gentagne gange på et autoriseret Audi-værksted. Forskellige ting bliver repareret, men lige lidt hjælper det. Thomas Jensen ender med at kontakte sin lokale mekaniker, da bilen går i et såkaldt nødprogram, som indikerer, at partikelfilteret er sodet til.

Hos den lokale mekaniker får Thomas Jensen skiftet partikelfilteret, og prisen på filteret er 13.151 kr.

I dag oser bilen ikke længere.

Gennemsnitsdanskeren skal ikke køre diesel

Hos FDM ser man flere tilfælde, hvor folk med dieselbiler ender med dyre værkstedsregninger. Ofte opstår problemerne, hvis ikke man har det rigtige kørselsmønster.

- Vi mener jo ikke, at alle har behovet for en dieselbil. Har man et almindeligt kørselsmønster som gennemsnitsdansker i dag, så kører du langt under 30 km hver gang, du starter din bil. Og gør man det, eller har man mange byture, kører i kø rundt omkring København eksempelvis, og holder i kø hver evig eneste dag, så har man ikke behovet for en diesel, forklarer Lone Otto, afdelingsleder for Teknisk Rådgivning hos FDM.

Og hvis ens kørselsmønster ikke ændrer sig, kan problemerne med et tilsodet partikelfilter fortsætte.

- For de uheldige munder det her jo ud i rigtig, rigtig mange værkstedsbesøg - tvungne værkstedsbesøg. Mange store, dyre værkstedsregninger, netop fordi de her fejl kommer, fordi man ikke har den rigtige brug af bilen, siger Lone Otto.

FDM: Sådan skal dit kørselsbehov være

Det er en skuffende besked for køreskolelæreren Thomas Jensen:

- I min situation kan jeg ikke rigtig bruge det til noget, for jeg kan ikke få mine elever til at ændre deres kørselsmønstre, siger Thomas Jensen.

Lone Otto har en god tommelfingerregel, hvis man overvejer at købe en dieselbil frem for en benzinbil.

- Du skal have en dieselbil, hvis det er, du har et kørselsbehov som siger, at "når jeg starter min bil om morgenen og kører til og fra arbejde, så kører jeg i hvert fald over 30 km". Hvis du kører lange ture, og du kører rigtig mange kilometer fordelt ud på selve året, så skal du have en dieselbil. Men kører du mange små, korte ture - 5-6-7-8 km frem og tilbage til institution, til arbejde, og til bageren om søndag, så er det ikke en dieselbil, du skal have, selvom du måske nogle gange kører en lang tur på et par tusind kilometer. Det er slet ikke nok, forklarer Lone Otto.

Se mere om dieselbiler i Kontant torsdag klokken 21.00 på DR1.