Nyheder
2. aug 2013

DIN MENING Bloggere får dødstrusler – Er tonen på nettet for hård?

Modeblogger Kia Ellegård har modtaget flere trusler på sin blog, på Facebook og på Instagram (Foto: Privat © DR)

- Jeg kommer og dræber dig og din baby.

Sådan lyder en af truslerne til modebloggeren Jeanett Drevsfeldt.

Og Kia Ellegaard Møller, der er projektleder hos Danmarks største bloggernetværk Bloggers Delight, bekræfter tendensen. Hun blogger også selv og har oplevet trusler:

- Du skal dø din klamme luder, lyder en besked til modebloggeren.

Bloggerne ovenfor kender ikke årsagen til de hårde angreb.

Hvorfor tror du, tonen er så voldsom over for bloggerne?

Nyheder

  1. I går kl. 23:49

    John Travolta om Olivia Newton-Johns død: 'Din indvirkning var utrolig. Jeg elsker dig så meget'

    Olivia Newton-John og John Travolta på den røde løber i 2018 til 40-årsjubilæet for filmen "Grease". (Foto: mark Ralston © Ritzau Scanpix)

    Venner, kollegaer og bekendte mindes i stor stil den nu afdøde sanger og skuespillerinde Olivia Newton-John på sociale medier, hvor de deler deres kærlighed og respekt for hende.

    Blandt de sørgende er skuespiller John Travolta, som Olivia Newton-John blandt andet spillede over for i filmen 'Grease', hvor de to hovedrolleindehavere spillede henholdsvist "Danny" og "Sandy".

    - Kæreste Olivia, du gjorde vores alles liv så meget bedre. Din indvirkning var utrolig. Jeg elsker dig så meget, skriver John Travolta på Instagram og fortsætter:

    - Din fra det første øjeblik, jeg så dig, og for evigt. Din Danny, din John!

    Olivia Newton-John sov ifølge hendes mand, John Easterling, fredfuldt ind derhjemme omgivet af venner og familie. Det skete mandag morgen lokal tid på hendes ranch i det sydlige Californien.

  2. I går kl. 23:00

    'Grease'-skuespilleren Olivia Newton-John er død

    Den britisk-australske sanger døde fredfyldt i sit hjem i det sydlige Californien. Hun efterlader sig en datter, Chloe Lattanzi, der også er sanger og skuespiller. (Foto: MARIO RUIZ © Ritzau Scanpix)

    Sanger og skuespiller Olivia Newton-John er død. Det fortæller hendes mand, John Easterling, på Olivia Newton-Johns facebookprofil.

    Ifølge opslaget døde hun på sin ranch i det sydlige Californien mandag morgen.

    Olivia Newton-John blev særlig kendt for sin rolle som Sandy i filmen 'Grease' fra 1978, som blev en stor international succes. Filmatiseringen af Broadway-musicalen blev den bedst sælgende film på udgivelsesåret.

    Filmen foregår på Rydell High School i 50'erne, hvor man følger en gruppe elever på skolen. Heriblandt Sandy og Danny, som bliver spillet af henholdsvis Olivia Newton-John og John Travolta.

    Det var ikke kun Olivia Newton-Johns skuespil i filmen, der gav hende det helt store gennembrud. I den ikoniske musicalfilm sang hun også flere sange. Blandt andet 'Hopelessly Devoted To You', som hun blev Grammy-nomineret for, og duetterne 'Summer Nights' og 'You’re The One That I Want', som hun sang med John Travolta.

    I 1980 medvirkede hun i filmen 'Xanadu', som hun også sang titelsangen til. Sangen med samme navn gik nummer et i flere lande, heriblandt Storbritannien. I 1981 udgav hun hittet 'Physical', som i ti uger lå nummer et på Billboards Hot 100-liste.

    • Olivia Newton-John og John Travolta fra filmen 'Grease'. (Foto: CAP/NFS © Image supplied by Capital Pictures)
    • Olivia Newton-John og John Travolta dansede og sang sig igennem filmmusicalen 'Grease' fra 1978. (Foto: CAP/NFS © Image supplied by Capital Pictures)
    • Endnu et af de ikoniske billeder fra filmen 'Grease'. Filmen blev den bedst sælgende i udgivelsesåret. (Foto: SHOOTASTIC! © Image supplied by Capital Pictures)
    • I filmen forsøgte Sandy og Danny, der blev spillet af Olivia Newton-John og John Travolta, at navigere gennem den lidt for svære ungdomskærlighed. (Foto: CAP/MFS © Image supplied by Capital Pictures)
    • I 2018 mødtes Oliva Newton-John og John Travolta igen for at fejre 40 års-dagen for 'Grease'. (Foto: mark Ralston © AFP or licensors)
    1 / 5

    Olivia Newton-John blev født i Storbritannien, men flyttede som barn til Australien. Hun udgav sit første soloalbum, 'If Not For You', tilbage i 1971. Tre år senere stillede hun op for Storbritannien i Eurovision Song Contest med sangen 'Long Live Love' og sluttede på en fjerdeplads. Svenske Abba vandt med 'Waterloo'.

    Under sin karriere lod Olivia Newton-John flere af sine politiske standpunkter skinne igennem sine optrædener. Blandt andet droppede hun en turné i Japan som reaktion på landets fangst af tunfisk, som medførte drab af delfiner. Desuden har hun også været goodwill-ambassadør for FN's miljøorganisation, UNEP.

    Olivia Newton-John fik i begyndelsen af 90'erne brystkræft, en sag hun også kæmpede for efterfølgende. Kræften vendte dog tilbage flere gange, og hendes manager, Mark Hartley, har overfor BBC også bekræftet, at kræft var dødsårsagen.

    John Travolta roser på sin Instagram-profil, at Olivia Newton-John har kæmpet så meget for andre.

    - Din indvirkning på andre var utrolig. Jeg elsker dig så meget, skriver han blandt andet.

    Olivia Newton-John og John Travolta fra filmen 'Grease'. (Foto: ukendt © Scanpix Danmark)
  3. I går kl. 22:32

    Rusland vil ikke længere lukke USA's våbeninspektører ind grundet amerikanske sanktioner

    Rusland vil indtil videre ikke tillade amerikanske våbeninspektører adgang til sine militære anlæg, som START-aftalen om nuklear nedrustning mellem de tidligere koldkrigsrivaler ellers dikterer.

    Det meddeler det russiske udenrigsministerium mandag ifølge Reuters.

    Beslutningen er truffet, da sanktionerne, som USA har indført mod Rusland siden landets invasion af Ukraine, ifølge det russiske udenrigsministerium forhindrer russiske våbeninspektører i at foretage inspektioner i USA og dermed "skaber ensidige fordele for USA". USA har blandt andet lukket sit luftrum for russiske fly.

    Den nuværende START-aftale (Strategic Arms Reduction Treaty, red.) blev vedtaget af USA og Rusland i 2011 og sætter begrænsninger for antallet af nukleare sprænghoveder, som de to nationer må råde over. Den nuværende aftale er gældende frem til 2026.

  4. I går kl. 22:10

    Vingegaards første løb efter Tour-triumfen bliver i Holland

    Efter tre ugers pause stiller Jonas Vingegaard søndag til start i et hollandsk endagsløb. (Foto: GONZALO FUENTES © Ritzau Scanpix)

    Der har været stille om Tour de France-vinder Jonas Vingegaard, siden fejringerne i både København og Glyngøre var overstået.

    Modsat mange andre tidligere Tour-vindere er Vingegaard ikke stillet til start i de mange gadeløb efter Touren, hvor der er store penge at hente i startpenge for Tour-vinderen.

    Men nu meddeler arrangøren af det hollandske løb Etten-Leur, at Vingegaards hold Jumbo-Visma har givet tilsagn om, at danskeren stiller til start på søndag i løbet.

    Ifølge det hollandske medie Wielerflits bliver gadeløbet søndag i Holland det første og eneste, Vingegaard kører i kølvandet på sin Tour-triumf.

    Oprindeligt skulle den danske Tour-triumfator have kørt Clasica San Sebastian en uges tid efter sejren i Tour de France. Men hurtigt efter sejren blev det meddelt, at Vingegaard ikke skulle køre det alligevel.

    Han trængte til hvile efter de godt tre udmarvende uger på de franske landeveje, hvor han detroniserede det slovenske vidunder Tadej Pogacar.

    /ritzau/

  5. I går kl. 21:55

    Dronning Margrethe besøger for første gang Frederiksberg som del af sommertogtet

    For første gang ligger dronning Magrethe vejen forbi Frederikberg som en del af det årlige sommertogt.

    Dronningen ankommer til Frederiksberg Rådhus 1. september klokken 10, hvor hun bliver modtaget af borgmester Michael Vindfeldt (S).

    Derefter går turen videre i karet gennem byen under eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron, og tilskuerne kan glæde sig til et spektakulært syn med flere end 50 flotte heste i eskorten, fremgår det af en pressemeddelelse fra Frederiksberg Kommune.

    - Jeg håber, at rigtigt mange vil stå klar langs ruten og være med til at fejre dronningen i året for hendes 50-års regeringsjubilæum, siger Michael Vindfeldt.

    Dronning Margrethe kørte også i karet gennem Tønders gader, da han 6. august besøgte byen. Når hun 1. september er på Frederiksberg i forbindelse med sommertogtet, kører hun også i en åben karet. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)
  6. I går kl. 21:36

    Sanger og skuespiller Olivia Newton-John er død

    Olivia Newton-John under en optræden på Vina del Mar International Song Festival i 2017. (Foto: PAUL PLAZA © Ritzau Scanpix)

    Den britisk-australske sangerinde og skuespiller Olivia Newton-John er død i en alder af 73 år.

    Det oplyser hendes mand, John Easterling, i et opslag på hendes Facebook-side.

    Ifølge opslaget sov Olivia Newton-John fredfuldt ind derhjemme omgivet af venner og familie. Det skete mandag morgen lokal tid på hendes ranch i det sydlige Californien.

    Olivia Newton-John er nok især kendt for sin rolle i filmen "Grease" fra 1978, hvor hun spillede rollen som "Sandy" over for John Travolta i rollen som "Danny".

    Olivia Newton-John blev født i Cambridge i Storbritannien, men voksede op i Australien, inden hun senere i livet bosatte sig i USA.

  7. I går kl. 21:35

    USA vil give 33 milliarder kroner for at hjælpe Ukraines regering med kernefunktioner

    USA vil give den ukrainske regering 4,5 milliarder dollar, svarende til 32,8 milliarder danske kroner, for at hjælpe regeringen til fortsat at kunne udføre sine funktioner.

    Det oplyser USAID, der er et amerikansk agentur for international udvikling.

    - De ressourcer, der nu stilles til rådighed, bygger ovenpå en tidligere budgetstøtte, som gør det muligt for den ukrainske regering at udføre dens kernefunktioner.

    - Det er eksempelvis til at sikre strømmen til hospitaler, skoler og anden kritisk infrastruktur, til at sørge for leveringen af humanitære forsyninger til borgerne. Samtidig er det også for at sikre, at der stadig kan blive betalt løn til embedsmænd, sundhedspersonale og lærere, skriver USAID i en erklæring.

    Finansieringen, der er koordineret med det amerikanske forsvarsministerium via Verdensbanken, vil blive overført til Ukraines regering af flere omgange.

    I første omgang vil der i denne måned blive overført tre milliarder dollar.

  8. I går kl. 21:06

    Silkeborg slår tandløse AaB på hjemmebane

    Mandagens superligaopgør bød på en duel mellem top og bund, da Silkeborg på hjemmebane tog i mod AaB. Kampen sluttede 3-1 til hjemmeholdet.

    Silkeborg bragte sig foran 1-0 i første halvleg efter et selvmål af AaB's Mathias Ross. Den føring blev fordoblet efter en times spil af Nicolai Vallys.

    Spændingen opstod for en stund, da AaB's Kasper Kusk med et sjældent hovedstødsmål fik reduceret til 2-1 efter 85 minutter. Men den forsvandt endegyldigt, da nyindkøbte Tonni Adamsen lukkede opgøret til 3-1 via en friløber.

    AaB er dermed fortsat uden sejr i sæsonen og ligger efter runden på en 11.-plads med blot ét enkelt point.

    Silkeborg holder til gengæld snor i toppen, hvor de lige nu indtager rækkens andenplads med 10 point.

    Se målene i videoen ovenfor:

  9. I går kl. 20:56

    Danske jagerfly har allerede været på vingerne 51 gange i år for at afvise russiske fly og skibe

    De danske F-16-fly deltager i afvisningsberedskabet, hvor de sendes i luften for at undersøge og afvise mulige krænkelser af dansk luftrum. De har indtil videre været i aktion 51 gange i år. (Arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Krigen i Ukraine og den øgede russiske aktivitet omkring Østersøen har fået de danske F-16-fly markant oftere på vingerne i forhold til de seneste mange år.

    Det viser en opgørelse fra Forsvarsministeriet.

    51 gange er de danske jagerfly i det såkaldte afvisningsberedskab indtil videre blevet aktiveret i år, og dermed har man i år allerede haft langt mere travlt end de foregående år.

    Årsagen er krigen i Ukraine, der har skabt øget fokus på sikkerheden i Europa, og de krænkelser, som russiske fly og skibe med stigende hyppighed udfører, når de bevæger sig kortvarigt ind i dansk luftrum eller territorialfarvand, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    - Det er meget alvorligt. Og vi kommer til at se, at området, Østersø-regionen, kommer til at have et højere spændingsniveau i fremtiden, siger han.

    - Vi kan se, at efter Putins overgreb på Ukraine er aktivitetsniveauet blevet højere. Derfor er vi til stede med vores F-16-fly. Vores afvisningsberedskab er mere aktivt, fordi vi kan se, at de prøver grænser af hele tiden, siger Morten Bødskov.

    I dag præsenterede han sammen med forsvarsministrene fra Sverige og Norge en aftale, hvor landene fremover vil arbejde tættere sammen om sikkerheden i området.

    Man vil blandt andet dele radarbilleder, og danske og svenske kampfly skal samarbejde om at patruljere.

    Både Danmark og Sverige har nemlig oplevet krænkelser i år. Fire russiske kampfly krænkede således det svenske luftrum i begyndelsen af marts, mens det 29. april var et russisk militærfly, der fløj ind i dansk luftrum ved Bornholm.

    Men at afvisningsberedskabet er blevet aktiveret, er ikke det samme, som at et fremmed fly eller skib har krænket dansk område, forklarer DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager Nielsen.

    - Det er udtryk for, at der har siddet en radiooperatør, der har kigget på skærmen og tænkt: "Der er noget mistænkeligt, som vi skal op og kigge nærmere på", siger han.

    - Det kan være små civile fly, som ikke svarer på radioopkald, og så skal man op og sikre, at det ikke truer den civile lufttrafik, men det kan også være russiske fly, der er på øvelse og så pludselig sætter kurs mod dansk luftrum, siger Mads Korsager Nielsen.

    Den øgede aktivitet kan også skyldes, at man med krigen i Ukraine er mere på vagt.

    Danmark har udstationeret yderligere to kampfly på Bornholm - i området, hvor de fleste af de russiske provokationer sker, forklarer DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager Nielsen.

    - En medvirkede forklaring på, at man ser tallet gå op, kan være, at man har flere fly at gøre godt med. Det skal nok tages med i det samlede billede, siger han.

    - Det kan være udtryk for, at vi er mere på dupperne, siger Mads Korsager Nielsen.

    Indtil videre er antallet af tilfælde, hvor de danske territoriale grænser rent faktisk er blevet krænket, dog ikke højere end det foregående år, viser tal fra Forsvarsministeriet.

    Det danske søterritorie er blevet krænket 2 gange i år mod 5 gange i hele 2021, og luftrummet er blevet krænket 1 gang i år mod 2 gange hele sidste år.

    - Det kan være udtryk for, at den øgede fokus på afvisningsberedskabet har virket, forstået på den måde, at når de danske fly sendes hurtigt på vingerne, har det den effekt, at russiske fly vender om, inden de krænker dansk luftrum, siger DR's forsvarskorrespondent.

    Når de danske jagerfly sendes oftere på vingerne, er det dog ikke uden omkostninger.

    - Det er noget, der sluger hundredvis, hvis ikke tusindvis, af liter brændstof, og det slider på materiellet. Der er også et økonomisk hensyn. Så man trykker ikke på knappen, bare fordi det kunne være sjovt, siger Mads Korsager Nielsen.

  10. I går kl. 20:54

    Undervisere på stribe ser børn, som ikke er skoleklar: Barbara gik 0.klasse om

    To måneder efter skolestart prikkede skolen Barbaras mor på skulderen, og sagde de holdte ekstra øje med Barbara, som var bagefter de andre børn. Foto: Uffe Bregendahl.

    I dag er en festdag for de fleste børn, som har første skoledag i børnehaveklassen. Men i stort set alle klasser sidder der i dag også børn, som ville have haft bedre af at vente et år med skolestarten.

    Sådan lyder det fra undervisere i børnehaveklassen. I en rundspørge fra Danmarks Lærerforening svarer ni ud af ti, at de sidste år havde mindst ét barn i klassen, som ikke var klar til at gå i skole.

    Den samme opfattelse har underviser i 0.-klasse Kirsten Dagny Madsen fra Finderuphøjskole i Viborg.

    - Jeg har haft børn, der stadig suttede på deres tommelfingre, når de startede. Og som slet ikke har en modenhed, hvor de kan indgå i et større fællesskab.

    I flere år er alderen for skolestart faldet, og stadig færre børn venter et år med at begynde i skole.

    I de 25 år Kirsten Dagny Madsen har stået med børnehaveklassen, har hun aldrig oplevet børn, som er startet for sent, men flere der er startet for tidligt.

    - Nogle børn kan ikke engang holde på blyanten, mens andre allerede læser. Det samme gælder socialt. Er man umoden i starten, kan det følge én helt op til de store klasser.

    Barbara måtte gå børnehaveklassen om

    I Helsingør har Karen Vedel Mohr mærket, at det havde konsekvenser, at hendes datter Barbara begyndte i skole, før hun var klar.

    Moderen forsøgte forgæves at få lov til at udskyde skolestarten. Hun så, at Barbara helst legede med de yngre børn og var bagud sprogligt.

    - Jeg syntes slet ikke, at hun var moden til at starte. Det sagde jeg højt oppe i børnehaven og fik at vide, at det kunne de ikke forstå, siger Karen Vedel Mohr.

    Barbara startede til tiden, men havde svært ved at følge med de andre børn i klassen.

    Det kan blive en dårlig begyndelse på skolen, hvis børn begynder, før de er klar, understreger forskningschef hos Via University College, Andreas Rasch-Christensen.

    - Det kan give ar på sjælen, der sætter spor op igennem deres skolegang. Det skal vi undgå, siger skoleeksperten.

    Hård skolestart kunne være undgået

    I 0. klasse bemærkede lærerne på skolen, at Barbara havde en svær start. Skolen tilbød at lade hende gå børnehaveklassen om. Nu trives Barbara godt i klassen med nye venner. Men den hårde start, var ifølge hendes mor unødvendig.

    - Inden for et år skulle hun forholde sig til tre forskellige børnegrupper. Det, synes jeg simpelthen ikke, vi kan være bekendt. Det kunne have været undgået, siger Karen Vedel Mohr.

    Helsingør Kommune har ikke ønsket at udtale sig om Barbaras skolestart.

    Millioner afsat til flere kan udskyde skolestarten

    I flere kommuner er det ganske få børn, der venter et år med at begynde i skolen.

    DR har spurgt Kommunernes Landsforening til kritikken fra undervisere i børnehaveklassen, der oplever børn, der starter, før de er klar. På grund af ferie har KL sendt et skriftligt svar.

    Kommunernes Landsforening mener, at mange børn er godt forberedt på at starte i skole, og den faldende skolealder ikke har ført til, at flere elever går første år om. De skriver også:

    - Men i kommunerne skal vi have stor opmærksomhed på, om der er børn, der har behov for at blive et år mere i børnehaven, fremfor at følges med kammeraterne i skole.

    Næste år bliver det måske nemmere at vente med at sende sit barn i skole. I hvert fald blev der under finanslovsforhandlingerne afsat 200 millioner årligt til, at flere børn kan starte senere i skole. Aftalen begynder fra næste år. Regeringen har dog endnu ikke fremsat et lovforslag, der skal vise, hvordan det i praksis skal lade sig gøre, at børn kan begynde senere i skole, hvis de har behov for det.

  11. I går kl. 20:53

    Cheføkonomer er overraskede over gode tal i dansk økonomi. Men det vender nu

    - Dansk økonomi står i en overgangsfase. Økonomer er overraskede over, hvor godt det er gået indtil nu, men forventer dårligere tider inden længe. (© Grafik: Lærke Kromann)

    ”Det går utrolig godt i dansk økonomi: Trods krig, kriser og katastrofer er arbejdsmarkedet er brandvarmt”.

    Og:

    ”Tårnhøj inflation og faldende BNP er en bombe under dansk økonomi”.

    De seneste måneder har medierne været præget af to typer af historier om dansk økonomi. Lidt karrikeret går det enten forrygende eller virkelig dårligt.

    Begge dele kan være korrekte, men det afhænger af, hvilke nøgletal man bruger til at anskue situationen. På plussiden tæller en høj beskæftigelse, mangel på folk, stor efterspørgsel, lønstigninger på 3-4 procent og danskere med penge på kontoen.

    Mange penge.

    På minussiden har vi en galoperende inflation, faldende BNP med stor forventning om snarlig recession og stigende renter.

    Så hvad er egentlig helbredstilstanden på dansk økonomi? Er det en syg, gammel patient, eller en frisk 35-årig, der strutter af sundhed?

    Ifølge to cheføkonomer er det… svært at svare på.

    - Vi står i en overgang, hvor man kan se tegn i hver sin retning på samme tid. Vi står på en måde i en perfekt storm, hvor skyerne trækker sig sammen, men lige her skinner solen stadigt, forklarer cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.

    Mandag kom der tal for industriproduktionen i juni. Det viste til mange økonomers store overraskelse en stigning på 1,1 procent, hvilket til sammenligning med juni sidste år er 23,5 procent højere.

    - Der var fuld knald på i juni, tilføjer Las Olsen.

    Samme melding kommer fra Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank:

    - Vi står et rigtig godt sted, hvor hårde nøgletal som beskæftigelse og industriproduktion ser gode ud.

    Men vurderingen fra begge økonomer er, at dansk økonomi næppe vil flyde rundt i mælk og honning ret meget længere. Manglen på arbejdskraft er stadigt høj, men aftagende. Virksomheder og forbrugere ser sort på fremtiden, Europa går en gas-fattig tid i møde, og stigende renter fra diverse central- og nationalbanker kommer til at dæmpe aktiviteten.

    De dårlige tal vil fylde mere og mere.

    - De næste måneder bliver udfordrende. Det virker paradoksalt i den nuværende situation, men at det er gået så godt helt frem til juli, kan tyde på, at vendingen ikke blive en dyb krise, vi brager ind i, vurderer Søren Kristensen.

    Aktiviteten skal dæmpes for at få den skyhøje inflation ned. Inflation er prisstigninger på varer og tjenester, og de fleste danskere har nok opdaget markant højere priser i supermarkederne.

    Målet for Den Europæiske Centralbank er en årlig inflation på 2 procent. På den måde kan man styre en rimelig prisudvikling.

    Problemet har blot været, at inflationen har ligget under målsætningen i mange år, og derfor er der en slags efterslæb, som rammer på én gang nu.

    - Især siden Corona-krisen har folk haft for mange penge til at købe for få ting, og det fik inflationen til at stige. Vi vidste, at priserne skulle stige, men vi økonomer har taget fejl af, hvor balancen mellem udbud og efterspørgsel var, så det var en stor overraskelse, at den steg så hurtigt.

    - Men hvis inflation havde været normal siden 2013, havde vi haft højere prisniveau end nu. Man skal derfor ikke forvente, at det generelle prisniveau falder, selv om inflationen falder - blot at det holder op med at stige så meget, fordi inflationen kommer under kontrol, forklarer Las Olsen.

    Vejen til lavere inflation er højere renter, fordi det lægger en dæmper på virksomheder og forbrugeres lyst til at låne penge. Derfor er stort set alle vestlige centralbanker i disse uger i gang med hæve renterne.

    - Vi står i en særlig situation, hvor det går alt for stærkt og vi er på kanten af en overophedning. Centralbankerne kan bremse forbruget ved at hæve renterne, men de er kommet så sent ud, at de er tvunget til at træde alt for meget på bremsen, forklarer Søren Kristensen.

    Men hvor bankrenterne er på vej op, er boligrenterne på realkreditlån efter flere måneders stigninger, på vej ned.

    Og det er der en bestemt årsag til.

    - Boligrenter ser mange år længere frem, end centralbankerne gør, når de fastsætter renteniveauer her-og-nu. På den måde siger markedet for realkreditlån, at selv om der lige nu er høj inflation og stigende renter, så vil det ikke holde i længden, og på sigt ser markederne en afmatning, der vil falde til mere naturligt niveau. Her får vi så andre problemer med eksempelvis højere arbejdsløshed, påpeger Las Olsen.

    Hvor niveauerne for inflation og renter ender, vil økonomerne ikke spå om. Andet end at der næppe går længe, inden fortællingen om dansk økonomi bliver mere ensformig med de dårlige historier.

  12. I går kl. 20:27

    Gregory McMichael får som sin søn også livstid for hadforbrydelse mod Ahmaud Arbery

    Arkivfoto. 66-årige Gregory McMichael har også fået en livstidsdom for hadforbrydelsen mod Ahmaud Arbery. Han afsoner allerede en livstidsdom, da han i november 2021 blev kendt skyldig for drabet. (Foto: OCTAVIO JONES © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke kun 36-årig Travis McMichael, der skal sidde livstid for hadforbrydelsen mod 25-årige Ahmaud Arbery.

    Travis' far, Gregory McMichael, der er pensioneret politibetjent, har fået samme dom som sin søn for det racistiske drab. Det skriver Reuters.

    Begge mænd afsoner allerede livstidsdomme uden mulighed for prøveløsladelse efter at være blevet dømt for Arberys mord i en statsretssag i november sidste år.

    Deres nabo, William Bryan, mangler at få sin dom. Han filmede drabet på sin telefon og offentliggjorde efterfølgende optagelserne.

    Under sidste års retssag om drabet hævdede de tre anklagede mænd, at de handlede i selvforsvar. Arbery var løbet forbi deres indkørsel, og fordi der havde været flere indbrud i kvarteret, var de i deres gode ret til at skyde, lød forsvaret under retssagen.

  13. I går kl. 20:04

    USA annoncerer våbenhjælp til Ukraine for yderligere én milliard dollar

    USA sender våben og andet militærudstyr for yderligere en milliard dollar til Ukraine.

    Det oplyser en talsmand for USA's forsvarsministerium, Pentagon, i dag ifølge Reuters.

    Våbenhjælpen indebærer blandt andet en stor mængde ammunition til en række af de missilsystemer, som USA tidligere har bidraget med, samt op mod 50 pansrede køretøjer til sygetransport.

    Det nye våbenbidrag bringer USA's samlede bidrag til Ukraine op på omtrent 8,8 milliarder dollar siden Ruslands invasion 24. februar.

  14. I går kl. 19:53

    Cathrine Laudrup-Dufour får VM-sølv i Herning

    Cathrine Laudrup-Dufour er ny verdensmester i dressur. (Foto: FRISO GENTSCH © Friso Gentsch/picture-alliance/dpa/AP Images)

    Cathrine Laudrup-Dufour var tæt på dressur-guldet til VM i ridesport i Herning. Men på målstregen måtte hun akkurat se sig slået af briten Charlotte Fry.

    Dermed blev det til sølv til den danske stjerne, som ellers var udråbt til at være favorit til førstepladsen.

    Cathrine Laudrup-Dufours samlede score endte på 81,322 procent, men Fry havde bare et ekstra niveau på dagen og kunne stige af hesten med en svimlende score på 82,508 procent.

    Det er Laudrup-Dufours anden medalje ved VM i ridesport i Herning.

    I går vandt hun nemlig guld med det danske hold bestående af Nanna Merrald Rasmussen, Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen og hende selv.

    Laudrup-Dufour var den eneste dansker, der sikrede sig en medalje på dagen.

  15. I går kl. 19:42

    Det første skib med ukrainsk korn er ankommet til sin endelige destination

    • Indtil videre er omkring 243.000 ton korn blevet eksporteret fra Ukraine på syv skibe siden den første afgang 1. august. (Foto: UMIT BEKTAS/REUTERS/RITZAU SCANPIX)
    • Her læses kornene af skibet. (Foto: UMIT BEKTAS/REUTERS/RITZAU SCANPIX)
    • Razoni, som var det første skib til at afgå, skulle efter planen ankomme til Libanon søndag, men ligger i øjeblikket for anker ud for Tyrkiets sydkyst. (Foto: UMIT BEKTAS/REUTERS/RITZAU SCANPIX)
    1 / 3

    Et skib fyldt med korn fra Ukraine er i dag ankommet til Tyrkiet, hvor det skal læsse kornet af.

    Dermed er det det første skib med ukrainsk korn, der ankommer til sin destination, siden Rusland og Ukraine den 22. juli indgik en aftale om eksport af de cirka 20 millioner ton korn, der har været fanget i Ukraine siden Ruslands invasion af landet.

    Det skriver Reuters.

    Skibet, der hedder Polarnet og sejler under tyrkisk flag, var dog ikke det første, der stævnede ud af en ukrainsk havn, men er altså det første, der når den endelige destination.

  16. I går kl. 19:24

    Arbejdstilsynet retter skarp kritik af arbejdsmiljøkunstmuseet Arken

    Først fik ledelsen på kunstmuseet Arken klar besked på at rette op på et arbejdsmiljø med "grådlabile" og "pressede" medarbejdere i museets kunstafdeling.

    Efterfølgende fik kommunikations- og undervisningsafdelingen en påtale af Arbejdstilsynet for et arbejdsmiljø præget af konflikter og sygemeldinger.

    Og det slutter ikke der, for kunstmuseet har fået sit tredje påbud i år om at få styr på arbejdsmiljøet. Denne gang gælder det hele museet, der har 105 ansatte.

    Hvis museet ikke handler, øger det de "ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som for eksempel angst, depression og hjerte-kar-sygdomme samt for i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd)," står der i påbuddet fra Arbejdstilsynet, som Politiken har fået aktindsigt i.

    Eva Hofman-Bang, der er bestyrelsesformand for Arken, siger, at arbejdet med at rette op på problemerne er i fuld gang.

    - Det er meget alvorligt, og det kommer vi til at forholde os til, og det har vi også gjort.

    Arken har perioden frem til 1. februar til at efterkomme påbuddet.

  17. I går kl. 19:06

    Nyborg Kommune vil fyre sygemeldt kommunaldirektør

    Nyborg Kommune vil fyre sin mangeårige kommunaldirektør, Lars Svenningsen, som i øjeblikket er sygemeldt med stress.

    Det meddeler Nyborg Kommune i en pressemeddelelse.

    - Det er kommunaldirektørens længerevarende sygefravær og konsekvenserne heraf, der er baggrunden for at processen nu sættes i gang, står det i pressemeddelelsen.

    Lars Svenningsen blev sygemeldt i februar, et par måneder efter at Nyborg Kommune fyrede sin vicekommunaldirektør, Søren Møllegaard, som havde optrådt upassende til en julefrokost.

    Kommunaldirektøren vendte kortvarigt tilbage til sit arbejde, men blev så sygemeldt igen på ubestemt tid i maj.

    Kommunaldirektørens forestående afsked kommer samtidig med, at byrådet i Nyborg i morgen præsenteres for en længe ventet rapport om ledelseskulturen i kommunen.

    Men ifølge Nyborg Kommune har den forestående afskedigelse af kommunaldirektør Lars Svenningsen ikke nogen direkte sammenhæng med kulturanalysen.

    Nyborg Kommunes byråd vil på et møde i løbet af august træffe den endelige beslutning om det fremtidige samarbejde.

  18. I går kl. 18:45

    36-årige mand får livstid for hadforbrydelse mod sort jogger

    En dommer i delstaten Georgia i USA har idømt Travis McMichael fængsel på livstid i sagen om drabet på Ahmaud Arbery, en sort mand, som blev dræbt af skud under en løbetur i 2020.

    - Du gjorde det på grund af hr. Arberys hudfarve, sagde dommeren ifølge Reuters.

    Travis McMichaels 66-årige far, Gregory McMichael, og deres nabo William Bryan er også dømt for drabet.

    De blev i februar også kendt skyldige i at have angrebet Arbery på grund af hans hudfarve. De to ventes at få deres straf senere i dag.

    Under sidste års retssag om drabet hævdede de tre anklagede mænd, at de handlede i selvforsvar.

    Arbery var løbet forbi deres indkørsel, og fordi der havde været flere indbrud i kvarteret, var de i deres gode ret til at skyde, lød forsvaret under retssagen.

    • Travis McMichael skal sidde i fængsel på livstid efter drabet. Hans far er ligeledes dømt for drabet, og det er deres nabo også. Han filmede drabet på sin telefon og offentliggjorde efterfølgende optagelserne. (Foto: STEPHEN B. MORTON © Ritzau Scanpix)
    • Gregory McMichael og Travis McMichael, der er pensioneret politibetjent, forsvarede skyderiet med, at de troede, at Ahmaud Arbery forsøgte at bryde ind på en byggeplads. Et nævneting har afgjort, at der var tale om en hadforbrydelse, da de jagtede og dræbte ham. (Foto: Handout . © Ritzau Scanpix)
    • Drabet på Ahmaud Arbery vakte i sin tid stor opmærksomhed. Blandt andet på grund af en videooptagelse af det. Det udløste i sin tid demonstrationer i USA, og daværende præsident Donald Trump kaldte videoen "meget foruroligende." (Foto: handout © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  19. I går kl. 18:23

    Danmark, Sverige og Norge vil patruljere sammen og dele radarbilleder for at standse russiske krænkelser

    En dansk fregat patruljerer i dansk farvand, men fremover vil Norge, Danmark og Sverige samarbejde om at afpatruljere både farvande og luftrum. (arkivfoto). (Foto: Simon Skipper © Scanpix Denmark)

    Den "aggressive" og "uacceptable" russiske fremfærd i Østersøen gør det nødvendigt, at Danmark, Norge og Sverige arbejder tættere sammen på forsvarsområdet.

    Derfor vil landene samarbejde om at patruljere. Og man vil i højere grad dele radarinformationer.

    Det var nogle af de skridt, som forsvarsministrene for Sverige, Danmark og Norge i dag annoncerede, da de fremlagde en ny aftale, der skal dæmme op for de jævnlige krænkelser fra russiske militærfly og krigsskibe.

    - Vi ved, hvad der foregår i vores farvande, sagde den danske forsvarsminister, Morten Bødskov (S).

    - Vi ved, at Rusland er aggressivt, og vi har siden Ruslands brutale invasion af Ukraine set flere krænkelser af vores luftrum og vores maritime områder, sagde han.

    Bødskov henviste blandt andet til en episode 17. juni i år, hvor et russisk krigsskib to gange bevægede sig ind i dansk farvand ved Bornholm.

    - Det gør man ikke ved et uheld, og det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt, sagde ministeren.

    Landene er derfor parate til at samarbejde tættere.

    - Vi bliver stærkere sammen, sagde Peter Hultqvist, forsvarsminister i Sverige.

    Danmark sender således fra næste måned en forsvarsattache til Stockholm. Den nyoprettede stilling skal sikre tættere koordinering, ligesom Danmark også vil sende forbindelsesofficerer til både Sverige og Norge.

    Fra venstre: Danmarks forsvarsminister, Morten Bødskov, Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist og Norges forsvarsminister, Bjørn Arild Gram, da de præsenterede aftalen i Malmø. (Foto: 10600 Andreas Hillergren/TT © Ritzau Scanpix)

    De tre forsvarsministre præsenterede meget symbolsk aftalen foran et svensk patruljeskib på havnen i Malmø i Sverige, umiddelbart efter at svenske og danske jagerfly i fælles formation havde flænset sommerhimlen.

    For det handlede også om at sende et signal om, at landene står sammen om at sikre kontrollen med Østersøen.

    - Det er godt og vigtigt, at vi kan samles her i dag for markere den danske, norske og svenske fælles ansvarstagen fra Vestkysten (den svenske, red.) fra Oslo og ned til indløbet af Østersøen. At vi sammen kan tage ansvaret for denne del af vores geografi, sagde den svenske forsvarsminister, Hultqvist.

  20. I går kl. 18:15

    Skolerne i Helsingør dropper alligevel brug af Google-software: 'Det vil kræve, at vi omlægger undervisningen fuldstændigt'

    Skal folkeskolerne i Helsingør Kommune helt undervære Google Workspace, bliver det overordentligt svært at gennemføre undervisningen, siger borgmester Benedikte Kiær (K).

    Folkeskolerne i Helsingør Kommune står med et akut problem:

    De må nemlig ikke længere anvende de programmer, som de normalt bruger til at planlægge undervisningen, give eleverne feedback, registrere fravær, udveksle informationer med eleverne og meget andet.

    Første dag efter sommerferien er det som om den digitale folkeskole ikke længere findes.

    Det skyldes, at Datatilsynet midt i sommerferien gav Helsingør Kommune et generelt forbud mod at bruge Googles online tjenester - Google Workspace for Education - som kommunens skoler ellers er blevet stort set afhængige af de seneste år.

    - Al den usikkerhed, som afgørelsen fra Datatilsynet har skabt, har gjort, at vi gerne lige vil have en tilbagemelding fra Datatilsynet, før vi lader eleverne bruge deres Chromebooks igen, siger borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K).

    Forbuddet kommer ovenpå en tidligere afgørelse fra september og skyldes blandt andet, at kommunen ifølge Datatilsynet ikke kan garantere, at elevernes persondatasikkerhed ikke bliver overtrådt, når de bruger Google Workspace.

    - Datatilsynet har fokus på, at børnenes rettigheder – herunder deres data – ikke siver ud og eksempelvis bliver opsamlet til markedsføring eller til at videreudvikle Googles produkter i strid med reglerne, siger Allan Frank, der er jurist og IT-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet.

    - Helsingør Kommune har ikke dokumenteret over for Datatilsynet, at brugen af børnenes data er håndteret på den rigtige måde. Det gælder både den fysiske computer, styresystemet og den software, man har ovenpå, tilføjer han.

    Datatilsynets afgørelse bunder i en klage fra en bekymret forælder, som i 2019 reagerede på, at eleverne automatisk fik oprettet konti hos Google-firmaet YouTube i forbindelse med de profiler, skolen oprettede til dem i Google Workspace.

    - Mine børns data er blevet misbrugt ved oprettelse af profiler på Youtube med deres fulde navn, skolenavn og klassetrin. Jeg har ikke givet samtykke, og skolens undervisere, ledelse samt Helsingør Kommune var uvidende om, at samtlige skolebørn i Helsingør Kommune havde fået oprettet disse sociale medieprofiler med nævnte data, står der blandt andet i klagen, som DR Nyheder har fået indsigt i.

    Siden er elevernes YouTube-konti blevet slettet igen, men Datatilsynet vurderer fortsat ikke, at elevernes persondatasikkerhed kan garanteres.

    Helsingør Kommune er dog af den overbevisning, at dokumentationen er fyldestgørende, og at skolerne senere kan få lov at bruge Google Workspace igen.

    - Det her handler ikke om, hvorvidt vi har en høj sikkerhed eller ej, for det har vi. Det handler om, at vi også skal kunne dokumentere, at vi har en høj sikkerhed, siger borgmester Benedikte Kiær.

    Den seneste uge har Helsingør Kommune ihærdigt forsøgt at holde fast i brugen af Googles skoleprodukter.

    Kommunen har i løbet af sommerferien lavet en ny risikoanalyse af Google Workspace og kom frem til, at risikoen for at persondatareglerne overskrides er lav.

    Derfor mente kommunen i sidste uge, at elever og lærere ufortrødent kunne fortsætte med at benytte softwaren.

    - Vi har nu udarbejdet den dokumentation (konsekvensanalyse), som Datatilsynet har krævet. Vi har i den forbindelse blandt andet indhentet revisionserklæringer og ekstra garantier fra Google, skrev referencedirektør i Helsingør Kommune Lars Rich til DR Nyheder i sidste uge.

    Kommunerne har kun sig selv at takke, fordi de ikke har haft dokumentationen i orden fra start.
    Jesper Lund, formand for IT-politisk forening

    Helsingør Kommunes tilgang fik imidlertid Datatilsynets direktør til at minde om, at det stadig er Helsingør Kommune, der står med det fulde ansvar, og at bøderammen er op til 16 millioner kroner, hvis reglerne overtrædes.

    Derefter besluttede byrådet i Helsingør sent søndag aften, at eleverne alligevel ikke må bruge deres Chromebooks og Google Workspace.

    - Eleverne kan ikke bruge deres Chromebooks, men lærere kan fortsat, for ellers har de svært ved overhovedet at kunne give undervisning til vores børn, siger borgmester Benedikte Kiær.

    - Vi har pligt til at give undervisning til børnene, og hvis vi skal undvære Google vil det kræve, at vi omlægger undervisningen fuldstændigt, og det kræver altså mere tid end tre uger i en sommerferie.

    Formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, forstår godt den udfordring, skoleledere og lærere i Helsingør står over for, men han mener også, at kommunen gennem flere år har ignoreret problemerne.

    - Den risikoanalyse, som Helsingør Kommune netop har lavet, skulle de have lavet inden, de overhovedet indkøbte Chromebooks til deres elever, siger han.

    - Kommunerne har kun sig selv at takke, fordi de ikke har haft dokumentationen i orden fra start.

  21. I går kl. 18:03

    Der er tale om et decideret storke-boom: Det højeste antal unger siden 1996

    Storken er en dejlig flyver, og så er den i fremgang herhjemme.

    Denne sommer er det blevet til det højeste antal unger siden 1996.

    Ni storkepar har haft reder forskellige steder i landet, og de har sendt 11 flyvefærdige storkeunger på vingerne.

    - Der er grund til optimisme, at vi er nået op på ni par på så kort tid, lyder det fra storkeekspert Hans Skov fra foreningen Storkene.dk.

    - Vi skal kun tilbage til 2018, da der var der kun to par, forklarer han.

    Og vi kan formodentlig også få endnu flere storke.

    Når storkeparrene er trygge i deres område, får de endnu flere unger. Samtidig har flere storke udskiftet vinteradressen i Afrika til en mindre farefuld en i Sydspanien, hvilket også kan influere på antallet herhjemme.

    Rejsen til det afrikanske kontinent er nemlig ret hård.

  22. I går kl. 17:46

    Lars von Trier har fået konstateret Parkinsons

    Filminstruktør Lars von Trier, der er en af de mest succesfulde danske filminstruktører nogensinde, har fået konstateret Parkinsons sygdom. (Foto: Stephane Mahe © Ritzau Scanpix)

    Filminstruktør Lars von Trier har fået konstateret Parkinsons sygdom.

    Det oplyser produktionsselskabet Zentropa i en pressemeddelelse efter aftale med den danske instruktør.

    - Lars er ved godt mod og er i behandling for sine symptomer, og arbejdet med at færdiggøre 'Riget Exodus' forsætter som planlagt.

    - Sygdommen betyder, at Lars kun i begrænset omfang deltager i interviews op til premieren senere på året, lyder det i pressemeddelelsen.

    Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager.

    Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. Denne mangel på dopamin er forklaringen på de motoriske symptomer.

  23. I går kl. 17:26

    Skandinaviske lande indgår aftale om at dele militær infrastruktur

    Danmark, Sverige og Norge har indgået en aftale om, at landene fremadrettet vil kunne gøre brug af hinandens militære infrastruktur, ligesom landene skal have lov til at benytte hinandens luftrum.

    Det oplyser den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, på et pressemøde i Malmø, hvor de skandinaviske forsvarsministre har været samlet for at drøfte et tættere samarbejde efter den russiske invasion i Ukraine.

    Den danske forsvarsminister, Morten Bødskov (S), understreger på pressemødet vigtigheden af aftalen.

    - Vi skal arbejde tættere sammen, og vi skal dele oplysninger med hinanden oftere og mere direkte og fjerne hindringer fra at samarbejde om militære operationer, siger forsvarsminister Morten Bødskov.

  24. I går kl. 17:07

    Isbjørn er aflivet efter at have angrebet fransk turist på Svalbard

    Isbjørnen, der tidligt mandag angreb en fransk kvinde, er nu blevet aflivet.

    Det oplyser NRK.

    Kvinden var på telttur på den norske øgruppe Svalbard, da hun blev angrebet af isbjørnen, der havde bevæget sig ind i turistgruppens teltlejr.

    Det oplyser sysselmesteren, der er den norske regerings øverste repræsentant på Svalbard, på sin hjemmeside.

    Kvinden er uden for livsfare, men hun blev hentet i helikopter og fløjet til behandling for skader på sin arm.

    I forbindelse med angrebet blev der affyret skud mod isbjørnen, og da de norske myndigheder senere lokaliserede isbjørnen, var den så hårdt såret, at den ifølge myndighederne ikke stod til at redde og derfor blev aflivet.

  25. I går kl. 17:03

    Ny guldmedalje til Laudrup-Dufour? Tidligere holdleder tror på endnu en dansk triumf

    Den tidligere holdleder for dressurlandsholdet Helle Krasnik Trolle tror på mere dansk succes, når rytteren Cathrine Laudrup-Dufour i aften kan ride sig til endnu en guldmedalje ved VM.

    I går var Laudrup-Dufour med til at sikre guldmedaljen ved holdkonkurrencen i dressur, og i aften gælder det så den individuelle konkurrence.

    Men Helle Krasnik Trolle undestreger, at der især er to ubekendte faktorer, der kommer til at udgøre forskellen på dansk triumf eller ej.

    - Det er dyr, vi har at gøre med. En (hest, red.) kan blive bange for et kamera, og en anden kan blive bange for lyd. Det er en enormt hårfin balance, siger Helle Krasnik Trolle.

    En anden bekymring Helle Krasnik Trolle har, er Laudrup-Dufours britiske konkurrent Charlotte Fry på hesten Glamourdale.

    - Programmet, der skal rides, ligger rigtig godt til Glamourdale. For de skal ud i nogle store trav, der kræver meget energi. Men det kan Vamos Amigos, Laudrup-Dufours hest, også finde ud af, siger hun.

    Til trods for de ubekendte faktorer tror Helle Krasnik Trolle på endnu en dansk triumf mandag aften.

    Klokken 19.20 på DR2 kan du se, om Cathrine Laudrup-Dufour har held i hesteskoen og rider sig til sin anden guldmedalje ved verdensmesterskaberne.

  26. I går kl. 16:45

    Andreas Mogensen skal afprøve dansk teknologi i det ydre rum

    Den danske astronaut Andreas Mogensen skal igen ud i det uendelige univers.

    I denne omgang skal han i forbindelse med sin næste mission til Den Internationale Rumstation (ISS) i 2023 afprøve dansk teknologi, oplyser Danish Aerospace Company, som står bag udstyret, i en pressemeddelelse.

    Mogensen skal blandt andet teste et trådløst, medicinsk overvågningsudstyr. Astronauterne ifører sig udstyret, som derefter kan overvåge medicinske parametre under træning.

    En anden teknologi kombinerer Virtual Reality og motion. Astronauter skal tage de store firkantede briller for øjnene, og istedet for at tage en løbetur med udsigt til det uendelige, mørke univers, så transformerer omgivelserne sig til vante steder - som en park for eksempel.

    Udover selve teknologien skal Mogensen også afprøve, om det har en positiv indflydelse på astronauternes træningsmotivation samt deres mentalitet.

  27. I går kl. 16:06

    Badedyr tilbagekaldes: Kærestepar fandt kanyle i deres ni måneder gamle datters badedyr

    Legetøjet er købt i Netto i hele landet.

    Et kærestepar fik sig noget af et chok, da de fandt en kanyle i deres ni måneder gamle babys badedyr.

    Parret delte deres oplevelse i et opslag på Facebook. Her beskrev de, at de havde sprættet det turkise plastikbadedyr op, efter de havde stukket sig på det.

    Badelegetøjet var købt i Netto, og Nohro ApS har nu tilbagekaldt produktet.

    - Ud fra et forsigtighedsprincip tilbagekaldes produktet, da der er i et enkeltstående tilfælde er fundet en spids genstand inden i et produkt, står der i pressemeddelelsen.

    Kunder kan aflevere produktet i den butik, varen er købt, og kan få pengene retur. Bon er ikke nødvendig.

    Parret fra København fandt en kanyle, da de sprækkede deres datters legetøj op.
  28. I går kl. 15:41

    Ryan Giggs risikerer fem års fængsel i retssag om vold

    I sin aktive karriere var Ryan Giggs med til at vinde 13 engelske mesterskaber og to Champions League-trofæer med Manchester United. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere fodboldstjerne Ryan Giggs risikerer at komme i fængsel i fem år.

    Mandag blev en retssag mod waliseren indledt i Manchester i England, hvor han er tiltalt for vold, tvang og kontrollerende adfærd over for sin ekskæreste.

    Ryan Giggs har erklæret sig uskyldig i anklagerne, der altså har en strafferamme på op til fem år, skriver nyhedsbureauet AFP.

    Den første dag i retssalen i Manchester blev brugt på at udpege en jury og på oplæsning af anklageskriftet fra anklager Peter Wright.

    Retssagen er estimeret til at vare i to uger, men kan komme til at vare endnu længere, varslede dommer Hilary Manley.

    Ifølge anklageren kommer sagen til at indeholde blandt andet overvågningsvideoer.

    /ritzau/

  29. I går kl. 15:12

    Nu bliver der indsat tryghedsvagter på S-togsstationer

    Ingen skal føle sig utrygge, når de hopper ombord på et S-tog, og derfor indsætter DSB i dag de første tryghedsvagter.

    Vagterne vil være på udvalgte S-togsstationer alle ugens dage.

    I morgen- og formiddagstimerne patruljerer mellem fire og seks vagter på to til tre vagtruter, mens der i eftermiddags-, aften- og nattetimerne patruljerer mellem seks til ti vagter fordelt på tre til fire vagtruter.

    Vagterne kommer primært til at være på strækninger fra København til Høje Taastrup og København til Køge. Men DSB kan også via overvågningscenteret tilkalde en tryghedsvagt, som kører i bil til bestemte opgaver.

    Lovgivningen trådte i kraft 1. juli 2022, og er en del af regeringens tryghedspakke fra november 2021. Tiltaget skulle skabe større tryghed i nattelivet, på gader og S-togsstationer.

  30. I går kl. 14:56

    Norges kong Harald er udskrevet fra hospital i Oslo

    Den norske kong Harald er i dag blevet udskrevet fra Rikshospitalet i Oslo, efter han torsdag blev indlagt med en omgang feber.

    Det norske kongehus oplyser, at den 85-årige regent er i god form efter sin indlæggelse.

    Hans tilstand har været stabil, og Rikshospitalet fik bugt med infektionen, oplyser det norske kongehus.

    Kong Harald har de seneste par år flere gange været indlagt.

    I begyndelse af 2020 blev han indlagt på Rikshospitalet for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

    Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en vellykket hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap. I marts tidligere i år blev han testet positiv for coronavirus.

    Og i 2021 blev han opereret for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket.

    Arkivfoto. 85-årige kong Harald blev indlagt med feber torsdag. Han er udskrevet mandag og er i god form (Foto: NTB Scanpix © Ritzau Scanpix)
  31. I går kl. 14:38

    Kommunaldirektør renset for 'upassende nært forhold' til borgmester: Blev bortvist uberettiget

    En voldgiftssag har i dag afgjort, at det var uberettiget, da Frederica Kommune i marts 2021 bortviste den daværende kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe.

    Det oplyser hendes faglige organisation DJØF og Frederica Kommune.

    Hun var mistænkt for at have "et upassende nært forhold" til daværende socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard. Politiet vurderede senere, at det ikke kunne bevises, at der var begået noget strafbart.

    Med bortvisningen stoppede udbetalingen af hendes løn og den sædvanlige opsigelsesperiode fjernet. Hendes kontrakt berettigede hende ellers til 18 måneders løn, svarende til tre millioner kroner.

    Schou Zacho-Broe anlagde derfor en voldgiftssag for at få løn i opsigelsesperioden, og det den, der er afgjort nu.

    En voldgift er et alternativ til en traditionel retssag og bruges ofte af erhvervslivet eller ved strid om fortolkningen af en aftale. En voldgiftssag kan ikke ankes.

  32. I går kl. 14:38

    Talsperson for Kreml: Intet grundlag for at Zelenskyj og Putin skal mødes

    For nuværende er der intet grundlag for, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den russiske præsident, Vladimir Putin, skal mødes.

    Sådan lyder meldingen fra Dmitry Peskov, der er talsperson for Kreml.

    Forhandlingerne mellem Moskva og Kyiv har været sat på pause i flere måneder, og begge parter beskylder hinanden for det manglende initiativ, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    - Den ukrainske delegation har været væk fra radaren. For nuværende er der ingen forhandlingsproces, siger Peskov og tilføjer:

    - Et møde mellem Putin og Zelenskyj er først muligt, når begge delegationer har gjort alt deres hjemmearbejde. Det er endnu ikke blevet gjort.

    Da den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, mødtes med sin russiske pendant, Sergej Lavrov, i Tyrkiet tilbage i marts, nåede forhandlingerne det hidtil højeste diplomatiske niveau.

  33. I går kl. 14:22

    Brøndby har identificeret ti ballademagere fra søndagens kamp i Parken

    Fodboldklubben Brøndby IF har identificeret flere personer, som stod bag urolighederne ved søndagens kamp mod FC København i Parken.

    Det fortæller Brøndbys direktør Ole Palmå på klubbens hjemmeside, hvor han samtidigt kalder det grotesk, at en gruppe individer bevidst ødelægger fodboldoplevelsen for alle andre.

    - Vi er i tæt dialog med politiet og ser lige nu videomateriale igennem fra gårsdagens Derby. P.t. har vi identificeret ti personer, som kan se frem til længere karantæner, siger Brøndby-direktøren.

    Københavns Politi beretter mandag om hærværk både på og uden for stadion, og uden for stadion blev der desuden kastet med sten og kanonslag efter politiet.

    Kampen mellem FC København og Brøndby endte med en 4-1-sejr til FC København.

  34. I går kl. 14:06

    7-Eleven lagt ned af formodet hackerangreb

    7-Eleven-butikker landet over er lukket. Her er det en butik i København, der meddeler om lukningen med et hjemmelavet skilt. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Hvis du havde håbet på at få en hurtig bid mad, en kop kaffe eller en anden kioskvare på farten, så kan det i øjeblikket ikke blive i en af 7-Elevens mange butikker rundt i landet.

    Nærbutikskæden 7-Eleven har valgt at lukke alle sine butikker i Danmark, fordi kæden muligvis er udsat for et hackerangreb.

    Det skriver 7-Eleven på sin Facebook-side.

    - Vi har desværre mistanke om, at vi er blevet udsat for et hackerangreb i dag.

    - Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser og/eller modtage betaling. Vi holder derfor butikkerne lukket, indtil vi kender omfanget. Vi håber naturligvis, at vi snart kan åbne butikkerne igen, skriver 7-Eleven.

    7-Eleven har 176 butikker fordelt i hele Danmark. Mange af dem ligger ved togstationer og i større byer og lufthavne.

    7-Eleven skriver på Facebook, at man har mistanke om et muligt hackerangreb som årsagen. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Kædens administrerende direktør, Jesper Østergaard, siger til DR Nyheder, at det meget hurtigt gik op for dem, at der var opstået et problem.

    - Pludselig virkede kassesystemerne ikke i samtlige butikker, hvorfor de ansatte begyndte at melde det ind. Det er aldrig sket før, og nu arbejder vi hårdt på at finde ud af, hvad der præcist er foregået, siger han.

    - Der er lige nu ingen tidshorisont, så foreløbig holder altså samtlige butikker lukket. Senere beslutter vi, hvad vi nu skal stille op, siger Jesper Østergaard.

    Langt de fleste togstationer har en 7-Eleven-butik, hvor man kan købe togbilletter. Men 7-Elevens nedbrud påvirker ikke togrejsendes mulighed for at købe en billet markant.

    Ni ud ti kunder køber deres billetter gennem DSB's app, hjemmeside, en billetautomat på stationen, eller så rejser de med rejsekort, oplyser DSB's presseafdeling.

    Derfor kommer DSB ikke til at søsætte tiltag for at afbøde 7-Elevens midlertidige nedbrud. Der er omkring 70 7-Eleven-butikker rundt på de danske togstationer.

    Her er skiltet om den midlertidige lukning skrevet på en pose til bagværk. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Også på Shells tankstationer rundt i Danmark er der flere steder, hvor man har indgået et samarbejde med 7-Eleven, der har butikkerne på tankstationerne. Man kan dog stadig købe benzin eller diesel her, skriver Søren Møller Maretti, retail-direktør i DCC Energi, der driver Shell-stationerne i Danmark, i en sms til DR Nyheder.

    - Der kan stadig købes brændstof på Shell 7-Eleven-tankstationerne, da brændstof betales med kort direkte ved pumpen, skriver han.

    7-Eleven har også butikker på fem af landets hospitaler, mens der er en sjette hospitals-7-Eleven på vej.

    Desuden udleverer 7-Eleven også pakker for blandt andet GLS og PostNord.

  35. I går kl. 13:59

    Ti danske virksomheder indgår aftale om en grønnere tøjbranche inden 2030

    Tirsdag begynder modeugen i København, og der er igen igen fokus på bæredygtighed. (© ALESSANDRO GAROFALO)

    Når modellerne går ned ad catwalken til årets Copenhagen Fashion Week fra i morgen, bliver det endnu engang med fokus på bæredygtighed.

    Den danske mode og tekstilbranche skal nemlig være grønnere, og derfor har ti danske virksomheder netop forpligtet sig til, at de vil genbruge mere og flere anvendte materialer frem mod 2030.

    Aftalen er lavet i samarbejde med Miljøstyrelsen samt tre brancheforeninger, og blandt virksomhederne er kendte tøjfirmaer som Bestseller og Ganni.

    Recycling og målsætningen om 40 procent er tvivlsomt, fordi det er meget svært at genanvende tekstilfibre i forhold til for eksempel plastik.
    Else Skjold, lektor og Ph.d. i design og bæredygtighed

    Målene lyder blandt andet, at al tøj og tekstil fra virksomhederne skal bestå af mindst 40 procent genanvendt materiale inden 2030. At tøjet skal designes til at have flere liv, og at en større del af omsætningen på tøj i Danmark skal komme fra genbrug.

    Else Skjold, der er lektor og Ph.d. i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi, kalder årets samarbejdet ambitiøst, men det er det også nødt til at være.

    - Det her er en direkte afleder af den her tekstilstrategi fra EU, der kom 30. marts, og som varsler, at der – endelig kan man sige – er lovkrav og regulering på vej på området i en sektor, der ellers har gået under radaren i rigtig mange år.

    Ifølge Else Skjold er det de rigtige målsætninger, der er valgt som fokus i samarbejdet. Men hun er dog skeptisk over, om det er realistisk at nå målet om at genanvende 40 procent materiale inden 2030. Tvivlen ligger blandt andet hos teknologien.

    - Recycling og målsætningen om 40 procent er tvivlsomt, fordi det er meget svært at genanvende tekstilfibre i forhold til for eksempel plastik.

    - Så vi mangler teknologi, og det er meget dyrt at udvikle.

    Her kan du høre, hvad Else Skjold, lektor og Ph.d. i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi, mener om målsætningen:

    Ifølge Else Skjold er der fare for, at vi ender med at investere for meget i store industrianlæg, som ikke vil have nok tekstilaffald til, at det giver mening.

    Det er ikke første gang, vi hører, at modeugen har fokus på bæredygtighed. Tilbage i februar 2022 blev ugen åbnet med ordene "Det mest presserende problem i vores industri er behovet for at bekæmpe klimaforandringerne".

    I 2021 var temaet for modeugerne også bæredygtighed, mens man i 2020 lancerede en række "bæredygtighedskrav", der skal opfyldes, før man må være en del af de mange shows i København.

    Det vigtigste ved dette års samarbejde er, at branchen bliver samlet og får gjort noget ved, at tekstilbranchen globalt set er en af de helt store klimasyndere.

    Sådan lyder det fra Maria Glæsel, der er direktør i modevirksomheden AIAYU og forperson for sektorsamarbejdet.

    - Der er et kæmpe behov for teknologisk udvikling og innovation. Det kommer netop, fordi vi i sektorsamarbejdet går sammen så mange virksomheder og derigennem kan lægge et meget større pres og en øget efterspørgsel, siger Maria Glæsel.

    Her kan du høre, hvad Maria Glæsel, forperson for sektorsamarbejdet, siger om aftalen:

    Hun er enig med Else Skjold i, at hvis målsætningen med de 40 procent skulle efterleves i dag, vil det ikke kunne lade sig gøre. Men:

    - Pointen er netop, at vi skal arbejde for, at det kommer til at ske.

    Hun påpeger, at det især er gennem den teknologiske udvikling, at de skal opnå målsætningen på de 40 procent.

    Bare lade vær med at købe alt muligt skrald, som vi aldrig nogensinde får på.
    Else Skjold, lektor og Ph.d. i design og bæredygtighed

    Det, som virkelig batter fra virksomhedernes side, er de to andre punkter, som man har valgt i samarbejdet.

    - Det ene er design. Det er rigtig fornuftigt, fordi der er rigtig meget fejlproduktion og utrolig kort brugsfaser, siger Else Skjold.

    - Det er også rigtig fornuftigt at se på de cirkulære forretningsmodeller, fordi det kommer før eller siden, og det ved aktørerne.

    Når vi snakker cirkulær økonomi, handler det om at holde materialer i kredsløb længst muligt.

    Og så er der også forbrugere som i den grad skal mere på banen, fortæller hun. Vi skal være mere kræsne, når vi køber tøj, og gøre brug af genbrug og tøjservices.

    - Vi skal bruge de her services, gå til justeringsskrædder få repareret tøj, der går i stykker, købe noget mere genbrug. Og bare lade vær med at købe alt muligt skrald, som vi aldrig nogensinde får på, afslutter Else Skjold.

  36. I går kl. 13:56

    15-årig slået ned efter 'usædvanligt' voldelig havnefest

    Weekendens havnefest i Kerteminde har været præget af 'usædvanlig mange voldssager', oplyser Fyns Politis viceinspektør Anders Furbo Therkelsen.

    En 15-årig ung mand blev slået ned og pådrog sig skader i ansigtet. Han blev slået ned, da han sammen med en bekendt gik på hjørnet af Vestergade og Longsvej

    Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 02:57 og vil gerne høre fra personer, der kan have set eller hørt noget.

    Den 15-årige er dog ikke den eneste, der var ude for et overfald efter havnefesten.

    Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at en 18-årig mand blev væltet omkuld af flere gerningsmænd.

    En 16-årig mand blev slået med en knytnæve, og slutteligt blev en 19-årig mand sparket i hovedet og kom lettere til skade.

    Fyns Politi har sigtet en 20-årig mand i forbindelse med de tre sidstnævnte overfald.

  37. I går kl. 13:33

    Frustrerede jægere må fortsat vente på våbentilladelse

    Der er ikke meget ved at være jæger, når man ikke kan gå på jagt.

    - Det er da træls, lyder det eksempelvis fra jæger Peter Hansen fra Bording i Midtjylland.

    Han har ventet siden januar på at få fornyet sin våbentilladelse og gik derfor glip af bukkejagten tidligere på året.

    Og situationen er den samme for rigtig mange andre jægere.

    Årsagen er lange ventetider og store problemer med et nyt våbenregister, som politiet er ved at implementere.

    Systemet, der er leveret af Netcompany, vil tidligst køre for fuld kraft fra den 1. november, lyder det nu fra Rigspolitiet.

    Derfor risikerer mange jægere ligesom Peter Hansen, at de også går glip af hjortejagten, der starter den 1. september.

  38. I går kl. 12:30

    Isbjørn sårer fransk turist på Svalbard - kom pludselig ind i teltlejr

    En fransk kvinde er kommet til skade under et besøg på den nordnorske øgruppe Svalbard.

    Det oplyser guvernøren på Svalbard - på norsk "sysselmesteren" - i en pressemeddelelse.

    Kvinden er uden for livsfare, men hun blev hentet i helikopter og fløjet til behandling for skader på sin arm.

    Hun befandt sig i en teltlejr med 24 andre personer nær Sveasletta på nordsiden af isfjorden, som bjørnen pludselig kom ind i søndag morgen.

    Den blev skræmt væk af skud og angiveligt ramt, hvorfor myndighederne nu skal finde ud af, hvad der skal ske med den.

    Det fremgår ikke, hvordan kvinden præcist kom til skade med sin arm.

  39. I går kl. 12:27

    Danske Sheena Bendixen vinder bronze i voltigering ved VM i ridesport

    Sheena Bendixen, Lasse Kristensen og hesten Klintholms Ramstein. Foto: Mette Mørk (Foto: Mette Mørk © Mette Mørk)

    Danske Sheena Bendixen kan kalde sig verdens tredjebedste voltigør. Det stod klart efter den 29-årige dansker kæmpede sig til tredjepladsen ved VM i Herning.

    Inden mandagens konkurrence var Sheena Bendixen på en femteplads, men ved dagens program høstede danskeren så mange point, at hun strøg forbi to modstandere og indtog den samlede tredjeplads.

    Franske Manon Moutinho var bedst og nappede guldet, mens tyske Julia Sophie Wagner vandt sølv.

    Med bronzemedaljen forbedrede Sheena Bendixen sit VM-resultat fra i fjor, hvor hun endte på en fjerdeplads.

  40. I går kl. 12:25

    Leder af Ukraines atomkraftselskab kræver militærfri zone ved atomkraftværk

    Lederen af Ukraines statslige atomkraftselskab Energoatom opfordrer nu til at gøre atomkraftværket i Zaporizjzja til en militærfri zone.

    Samtidig mener han, at der bør være et hold af fredsbevarende styrker til stede på værket. Det var de hovedbudskaber, der kom frem i et tv-transmitteret interview tidligere i dag, skriver Reuters.

    Hans melding kommer, efter både Rusland og Ukraine har beskyldt modparten for at angribe værket, der er Europas største.

  41. I går kl. 12:13

    Tidligere russisk præsident: Vesten vil "ødelægge Rusland"

    Vesten har en aganda - og den er at ødelægge Rusland. Det mener én af præsident Putins nærmeste allierede, den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev, der er næstformand for Ruslands sikkerhedsråd.

    Medvedev peger i et interview med det russiske nyhedsbureau Tass på forskellige eksempler, som han mener, understøtter den pointe. Det gælder både på krigen i Georgien i 2008, udvidelsen af NATO's militæralliance mod vest og krigen i Ukraine.

    - Målet er det samme: at ødelægge Rusland, citerer The Guardian ham for at sige til Tass.

  42. I går kl. 11:53

    Mistanke om hackerangreb får 7-Eleven til at lukke alle butikker

    • 7-Eleven har sat sedler i vinduerne om lukket på grund af it-systemfejl (Foto: Unknown © DR)
    • 'Kassesystemet er gået ned, beklager', skriver en 7-Eleven i København. (Foto: Unknown © DR)
    • Det er aldrig sket før, og nu arbejder vi hårdt på at finde ud af, hvad der præcist er foregået, siger administrerende direktør Jesper Østergaard. (Foto: Unknown © DR)
    1 / 3

    Nærbutikskæden 7-Eleven har valgt at lukke alle sine butikker i Danmark, fordi kæden angiveligt er udsat for et hackerangreb.

    "Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser og / eller modtage betaling. Vi holder derfor butikkerne lukket, indtil vi kender omfanget", står der i et opslag.

    7-Eleven har 176 butikker fordelt i hele Danmark. Mange af dem ligger ved togstationer og i større byer og lufthavne.

    Kædens administrerende direktør Jesper Østergaard siger til DR Nyheder, at det meget hurtigt gik op for dem, at der var opstået et problem.

    - Pludselig virkede kassesystemerne ikke i samtlige butikker, hvorfor de ansatte begyndte at melde det ind. Det er aldrig sket før, og vi arbejder hårdt på at finde ud af, hvad der præcist er foregået, siger han.

    - Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, så foreløbig holder vi altså samtlige butikker lukket. Senere beslutter vi, hvad vi nu skal stille op, siger Jesper Østergaard.

  43. I går kl. 11:31

    Tvillinger sigtet for at udgive sig for at være hinanden

    To brødre fik begge en sigtelse med sig hjem, da de søndag aften blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi. Endda meget tæt på politistationen i det centrale Aarhus.

    Brødrene, der er tvillinger og i 20'erne, blev standset, fordi betjentene kunne se, at de kørte i en bil, hvis ejer var frakendt førerretten.

    Da føreren blev bedt om at vise sit kørekort, sagde han, at det desværre lå derhjemme, men betjentene anede uråd og adskilte tvillingerne, som blev stillet nogle kontrolspørgsmål om blandt andet tidligere sager mellem dem og ordensmagten.

    Deres svar passede ikke med det cpr-nummer, de hver især havde oplyst, og derfor blev de sigtet for at opgive falsk navn, hvilket de erkendte.

    Desuden blev den bror, der kørte bilen, sigtet for kørsel i frakendelsestiden, fremgår det af politiets døgnrapport.

  44. I går kl. 11:24

    Danske virksomheder om Bidens klimaplan: Vi skal på charmeoffensiv over for USA

    Det amerikanske senat vedtog i aftes en klimaplan til mange hundrede milliarder dollar.

    Amerikanerne skal blandt andet investere langt mere i effektive hvidevarer, energiforbedringer på boligen samt varmepumper og solceller.

    Erhvervsorganisationen Green Power Denmark forventer, at det vil kaste flere ordrer af sig i dansk retning.

    - Danmark har en fremragende position i forhold til at kunne levere vindmøller og andet til den grønne omstilling. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at så mange midler fra USA også kommer til at give arbejdspladser i Danmark, siger Kristian Jensen, Green Power Denmarks administrerende direktør, til DR Nyheder.

    - Vi skal på charmeoffensiv over for USA, siger han.

  45. I går kl. 11:08

    USA's senat vedtager gigantisk klimaplan, der også kan komme Danmark til gode

    Præsident Joe Biden kalder planen et gigantisk skridt fremad for USA som nation. (Foto: Stefani Reynolds © Ritzau Scanpix)

    Søndag aften dansk tid sikrede USA's præsident, Joe Biden, sig en stor politisk sejr.

    Efter en maratonafstemning i det amerikanske senat, blev en omfattende økonomisk plan stemt igennem det ene af USA's Kongres' to kamre. Det ventes, at planen også bliver stemt igennem i Repræsentanternes Hus, hvor demokraterne har flertal.

    Dette lovforslag vil være det mest betydningsfulde stykke lovgivning i historien mod at håndtere klimakrisen og forbedre vores energisikkerhed med det samme.
    Joe Biden, USA's præsident

    I Senatets afstemning måtte vicepræsident Kamala Harris i aktion med den afgørende stemme, da de 100 senatorer havde fordelt sig fuldstændig lige med 50 stemmer for og 50 imod.

    Den samlede værdi af planen er 430 milliarder dollar (3.141 milliarder danske kroner), hvoraf de 369 milliarder dollar (2.689 millarder danske kroner) er øremærket klimaomstilling, mens der også er sat penge af til sundhedsinitiativer.

    Joe Biden kalder planen den 'uden overdrivelse vigtigste investering', USA nogensinde har lavet i klimaet og 'et stort skridt fremad'.

    - Med denne lovgivning stiller vi os ansigt til ansigt med nogle af vores største problemer, og vi tager et gigantisk skridt fremad som nation, siger den amerikanske præsident.

    Planen indeholder rabatter til, at amerikanere kan lave klimainvesteringer. Det omfatter effektive hvidevarer, energiforbedringer på amerikanske huse, samt skattefradrag på køb af varmepumper og solceller.

    Der vil også være et skattefradrag på 7.500 dollar (cirka 55.000 danske kroner) ved køb af en elbil, hvis den er produceret i USA.

    - Lad mig sige det tydeligt: Dette lovforslag vil være det mest betydningsfulde stykke lovgivning i historien mod at håndtere klimakrisen og forbedre vores energisikkerhed med det samme. Den vil give os et værktøj mod at nå klimamål, vi har sat og er blevet enige om, ved at nedbringe udledninger og accelerere grøn energi, siger Joe Biden.

    Senatets majoritetsleder, demokratiske Chuck Schumer, var tilfreds, da planen blev fik et ja i Senatet. Planen er et vendepunkt og han forventer, at planen vil være blandt det 21. århundredes mest definerende, sagde han. (Foto: DREW ANGERER © Ritzau Scanpix)

    Erhvervsorganisationen Green Power Denmark forventer, at det vil kaste flere ordrer af sig i dansk retning, når USA skal investere i grønne energiløsninger. Det fortæller Green Power Denmarks administrerende direktør, Kristian Jensen.

    - Når USA giver støtte til, at der bliver produceret mere grøn energi, så er det land i verden, der har størst ekspertise, og det er Danmark, naturligvis også i første række til at få gavn af det.

    - Danmark har en fremragende position i forhold til at kunne levere vindmøller og andet til den grønne omstilling, derfor er jeg ikke i tvivl om, at så mange midler fra USA også kommer til at give arbejdspladser i Danmark, siger Kristian Jensen.

    Han fortæller, at Green Power Denmark nu vil trække i arbejdstøjet for at sikre, at Danmark og danske virksomheder også får en del af kagen.

    - Vi skal på charmeoffensiv over for USA, så alle beslutningstagere er klar over, at danske virksomheder og danske kompetencer er i spil til at løse opgaven for amerikanerne, siger Kristian Jensen.

    En af de virksomheder, der øjner store muligheder i den amerikanske klimaplan, er Danfoss, lyder det fra firmaets administrerende direktør, Kim Fausing.

    - For Danfoss og andre ledere af den grønne omstilling byder den nye lovgivning på store muligheder. Vi kan hjælpe med at spare skatteydernes penge ved at forbedre energieffektiviteten, fordi den grønneste og billigste energi er den energi, vi ikke bruger.

    - Løsningerne findes, de har kort tilbagebetalingstid, og vi er klar til at implementere dem.

    Det er blandt andet Danmarks position som et af verdens førende lande på vindmøllefronten, der gør, at planen kan komme Danmark til gode, pointerer Kristian Jensen. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Planen er endnu ikke endeligt vedtaget.

    Før den kan lande på Joe Bidens skrivebord til en underskrift, skal den vedtages i Repræsentanternes Hus.

    Men Joe Biden siger, at formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har lovet ham, at den bliver vedtaget. Nancy Pelosi siger også, at Repræsentanternes Hus vil arbejde hurtigt for at vedtage den.

    Planen er ikke kun investeringer. Den er blandt andet finansieret ved at beskatte USA's største virksomheder.

    Biden mener, at det er et problem, at mange store virksomheder ikke betaler ret meget i skat i USA. Derfor indeholder aftalen blandt andet en minimumsbeskatning for virksomheder på 15 procent.

    Desuden indeholder planen et prisloft på mange amerikaneres udgifter til medicin. Således vil amerikanere på sundhedsforsikringen Medicare maksimalt skulle punge 2.000 dollar ud til medicin om året. Medicare er en nationalt forsikringsplan, der dækker 60 millioner amerikanere, primært ældre og personer med et handicap.

  46. I går kl. 11:07

    Dansk crossfit-hold slutter uden for top 20 ved VM

    Frederik Stuhde, Astrid Tind, Mia Abildgaard Furu og Viktor Münter sluttede på en 28. plads ved Crossfit Games. (Foto: Mathias Snedled © Mathias Snedled)

    Det danske crossfit-hold Team Flæk endte på en 28. plads ved Crossfit Games, som sluttede i weekenden.

    Games regnes som VM i muskelsporten og består af forskellige styrke- og udholdningsøvelser. Det blev afholdt i Wisconsin i USA fra den 3. til 7. august.

    Her var de fire Team Flæk-danskere Astrid Tind, Mia Abildgaard Furu, Frederik Stuhde og Viktor Münter ét af de i alt 36 hold fra start til strabadserne. Du kan læse mere om Frederik Stuhde og Team Flæk her.

    Ud over Team Flæk deltog danske Andre Houdet og Marianne Højbjerg også i Games.

    Førstnævnte sluttede som nummer 27 ud af 40 i herrernes individuelle konkurrence, mens Højbjerg nappede en 8. plads blandt de 10 bedste kvindelige atleter i aldersgruppen 50 til 54 år.

  47. I går kl. 11:04

    Venstre vil give håndsrækning til førstegangskøbere med nyt boligudspil

    Venstre præsenterer partiets nye boligudspil mandag formiddag. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    50.000 kroner om året.

    Så meget skal en førstegangskøber kunne sætte på en konto øremærket til boligopsparing over fem år med et fradrag på 20 procent.

    Det er en del af det boligudspil, som Venstre netop har præsenteret.

    - En ejerbolig i Danmark skal ikke være for de få og priviligerede. Den skal være for alle, uanset om du bor i Aarhus eller Svendborg, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

    Håndsrækningen til førstegangskøberne vil betyde, at et par kan spare 500.000 kroner op over fem år og desuden få en skattegevinst på 100.000 kroner.

    Og så vil partiet bruge 100 millioner kroner om året til at lave 122.000 flere ejerboliger over de næste ti år. Pengene skal blandt andet gå til at belønne de kommuner, som bygger flest nye ejerboliger, og hvor sagsbehandlingstiden er kortest.

    Derudover indeholder Venstres udspil seks tiltag mere, som partiet mener, vil gøre det mere attraktivt at eje den bolig, man bor i.

    Ifølge Danmarks Statistik har andelen af boliger, hvori der bor lejere, siden 2016 ligget over antallet af boliger, som er beboet af ejere.

    Og en rapport fra Nordea Kredit lavet i 2019 peger ifølge Venstre på, at syv ud af ti af cirka 1.000 deltagere helst ville bo i en ejerbolig.

    Venstre vil også afsætte tre milliarder kroner til en såkaldt støjpulje, der skal bekæmpe støj fra veje.

    Over 720.000 boliger i Danmark udsættes for trafikstøj, der overskrider den anbefalede grænseværdi, lyder det i udspillet.

    - Vi vil derfor gøre livet bedre og sundere for de mange danskere, der bor tæt på, hvor der er særlige støjgener, siger boligordfører Heidi Bank.

    Venstre kommer ikke med noget bud på, hvordan udspillet skal finansieres, men har henvist til, at de vil fremlægge det i forbindelse med deres 2030-plan for dansk økonomi i løbet af efteråret.

    De har dog et bud på, hvad dele af det kommer til at koste.

    Den økonomiske håndsrækning til førstegangskøbere anslår de vil komme til at koste 1 milliard kroner om året, såfremt 50.000 personer gør brug af den, som partiet forventer.

    Opførelsen af flere ejerboliger vil som tidligere nævnt koste 100 millioner kroner om året. Støjbekæmpelsen vil koste 3 milliarder kroner i alt. Og et forslag om færre afgifter på boliger under 1 million kroner vil koste 30 millioner om året.

    Ovenpå Venstres udspil har kollegaerne i blå blok fra Konservative meldt ud, at de også ønsker at se på, hvordan man hjælper førstegangskøbere. Men de så hellere, at der blev indført generelle skattelettelser.

    - Vi ser hellere, at man har en større pose penge selv, ved at man har fået en generel skattelettelse, siger K's boligordfører Gitte Willumsen til Ritzau.

    - Så kan man jo selv vælge, om man vil bruge sine penge på bolig, på at købe sig fri til at være mere hjemme med sine børn, tage på den store ferie, eller hvad man nu ønsker sig som familie, siger hun også.

    Hos De Radikale mener de, at der er dårlige erfaringer med at give skatterabat til boligkøbere - også førstegangskøbere. Det fortæller partiets skatteordfører Katrine Olddag til Ritzau.

    Hun vil i stedet rette fokus mod, hvad der gør, at boligudviklere bygger lejeboliger "i stride strømme" frem for ejerboliger.

    - Vi vil hellere gå ind og kigge på, hvad det er for nogle incitamenter, der gør, at det er en bedre deal for udviklere at bygge lejeboliger og ikke ejerboliger, siger Kathrine Olldag.

    Benny Engelbrecht, der er finansordfører for Socialdemokratiet og tidligere transportminister for samme parti og dermed sad for bordenden i forhandlingerne om en ny infrastrukturplan i 2021, skriver på Twitter, at Venstre under forhandlingerne ikke havde en øget støjpulje som prioritering - men i stedet en ny hærvejsmotorvej.

    Foto: Screendump fra Twitter.

    Det skriver han i forlængelse af, at Venstre nu præsenterer en støjpulje i forbindelse med deres boligudspil.

    Men den udlægning er Venstre ikke enige i. I en kommentar til DR Nyheder, skriver de, at netop øget støjbekæmpelse var en af partiets fire hovedprioriteter i det oplæg, som de sendte til ministeren i forbindelse med forhandlingerne.

    Aftalen endte med at afsætte 3 milliarder kroner over en periode fra 2022 til 2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Og Venstre var en del af selvsamme aftale.

  48. I går kl. 11:03

    Se billederne: Islandsk vulkan er fortsat i udbrud

    • Billedet her er taget 7. august. (Foto: JEREMIE RICHARD © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her er taget 6. august. (Foto: JEREMIE RICHARD © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her er taget 6. august. (Foto: JEREMIE RICHARD © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her er taget 6. august. (Foto: JEREMIE RICHARD © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her er taget 7. august. (Foto: JEREMIE RICHARD © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her er taget 7. august. (Foto: JEREMIE RICHARD © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her er taget 5. august. (Foto: Ken Cedeno © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her er taget 5. august. (Foto: Ken Cedeno © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her er taget 5. august. (Foto: Ken Cedeno © Ritzau Scanpix)
    1 / 9

    Der strømmer stadig lava ud af den islandske vulkan Fagradalsfjall, der ligger godt 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik.

    Udbruddet startede den 3. august.

    Vulkanen var også i udbrud i en periode på godt seks måneder fra marts til september sidste år, og hver gang tiltrækker det masser af nysgerrige lokale og turister, der blandt andet køber sig til helikopterflyvninger hen over vulkanen.

    Ifølge New York Times gik det forleden galt for tre turister, der kom til skade. Det fremgår ikke, hvad der præcist skete, men den ene blev fragtet til skadestuen med en brækket ankel, og myndighederne opfordrer da også folk til at være meget forsigtige, når de bevæger sig rundt i området.

    Her på På Youtube kan man se et direkte videosignal fra Langhóll, hvor man har placeret et kamera, der følger udviklingen.

  49. I går kl. 10:55

    Gennem hemmelige beskeder kæmper Kefa for etniske minoritetskvinder: 'Vi kæmper én sag. Og det er kvindernes sag.'

    (Foto: Sille Veilmark © DR)
  50. I går kl. 10:52

    Se de bedste stemningsbilleder fra Danmarks måske smukkeste festival

    • (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Grundet langvarig sygdom var det nærmest helt til det sidste usikkert, hvorvidt verdensstjernen Justin Bieber ville gennemføre sin annoncerede koncert på Smukfest. Men onsdag omkring midnat dukkede han altså op på Bøgescenerne - flankeret af et enormt dansehold. Til mange såkaldte "Belieberes" store begejstring. Anmelderne, på den anden hånd, var mindre begejstrede for canadierens koncert. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • - Vil du se dem i erigeret tilstand? Sådan spurgte herren her, inden han trak i sin Pikachu-hue, så ørerne rejste sig lige op i vejret. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • For mange går ølbong og festival hånd i hånd som Hans og Grete. Men det er alligevel de færreste, der kan prale af at have en ølbong, der er farvekoordineret med skægget. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Men gæsten ovenover var ikke den eneste, der matchede sit drukaggregat - også denne kvinde matchede sin ølbong, da hun tømte tragtens indhold for efterfølgende at bryde ud i en lille sejrsdans. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Det var i en eksplosion af rød og blå konfetti, at Tobias Rahim sluttede sin koncert på Stjernescenen fredag. En koncert, der var så velbesøgt, at arrangørerne flere gange måtte lukke for publikumstilførslen. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Dagen efter koncerten lød fra fra Smukfest, at den populære kunstner nok godt kunne have spillet på den helt store scene. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © (c) DR)
    • Det kræver sin restitution at holde til mange dages festival. Flere festivalgæster slog to fluer med ét smæk og trak deres luftmadrasser ud i solen, hvor de som et andet solcellepanel både kunne slikke sol og genoplade batterierne. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Vi kan kun gisne om, hvor mange millioner, for ikke at sige milliarder af dansetrin, Smukfest-gæsterne tilsammen tog på årets festival. Men sikkert er det, at danseskoene blev luftet under årets festival. Som de to kvinder på billedet, der her er fotograferet under en koncert med rap-trioen Ude Af Kontrol. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Men imens de fleste holdt sig oprejst, var der også dem, som rodede rundt i Bøgeskovens flisunderlag. Som de to kvinder her, der lå i tæt omfavnelse, og da de kom på benene igen, udvekslede de et kys. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Et øjeblik fanget til koncert med det danske band Fabräk, der er kendt for vilde koncerter og hoppende publikum. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © (c) DR)
    • Dragqueen Chantal Al Arab gæstede festivalen til en talk med titlen 'En mangfoldig talk om... mangfoldighed'. I et interview med dr.dk fortalte hun om sine oplevelser med at skille sig ud fra normen, både på en festival og i det hele taget. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Denne unge mand arbejder ihærdigt på at genoprette saltbalancen efter, hvad man kan formode har været en våd aften. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Samtidig er der gang i festen for denne herre, som bor et par telte længere nede ad vejen. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Der er mange måder at nyde en koncert på, og en af de mere afslappede metoder demonstreres her af en herre, der liggende nyder en koncert. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • TV-2 var en af de afsluttende kunstnere, der spillede på Bøgescenen på festivalens sidste dag, søndag. (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)
    • Scarlet Pleasure spillede på Bøgescenen søndag aften og lukkede og slukkede festen. (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)
    1 / 17

    Måske var du én af de 65.000 festivalgæster, der var på Smukfest i Skanderborg? Så har du højst sandsynligt et utal af billeder og videoer på din mobiltelefon.

    Hvis ikke du var med, men gerne vil have et skud festival til din mandag, så kan du se med her.

    Vi har nemlig samlet de bedste stemningsbilleder fra festen i Bøgeskoven.

    Som mange af de andre store festivaler var det første gang i tre år, at publikum og optrædende kunne samles, og der var gang i festen på både campen og scenerne, hvor stjernerne optrådte.

    Se billederne herunder:

Mere fra dr.dk