Nyheder
16. okt 2012

DIN MENING: Er tonen over for politikerne blevet for grov?

Thor Möger Pedersen må lægge ryg til ganske personlig kritik på Facebook. (Foto: Dennis Lehmann © Scanpix)

Debatten går højt på snart tidligere skatteminister Thor Mögers facebook-profil. Kritikken af Möger handler i høj grad om hans alder, og kritikerne bruger ord som pattebarn, mögunge og snothvalp.

Er det i orden, at skrive sådan på en politikers Facebook-side? Er den slags kritik et vilkår, når man går ind i politik? Eller er vi blevet for grove, når vi debatterer på nettet?

Kom med din mening i debatten lige her.

Nyheder

  1. I går kl. 23:47

    Guvernør: De sidste ukrainske styrker er beordret ud af Sjevderodonetsk

    De sidste ukrainske tropper i Sjevjerodonetsk er ifølge guvernøren i Luhansk, Serhaj Haidaij, blevet beordret til at trække sig ud af byen.

    I Sjevjerodonetsk kæmper ukrainerne hårde kampe mod de russiske styrker, men ifølge guvernøren er der ikke grund til at kæmpe videre i byen. Samtidig frygter man for, at de ukrainske styrker i byen kan blive omringet af russerne.

    - At prøve at holde positioner, som er blevet smadret i stykker over mange måneder, bare i et forsøg på at blive der, giver ikke nogen mening, siger guvernøren ifølge Reuters på ukrainsk tv.

    Tilbagetrækningen af de sidste tropper i byen vil tage "nogle få dage", oplyser den lokale miiltæradministration ifølge CNN.

  2. I går kl. 23:21

    Nets ved ikke, hvornår NemID fungerer 100 procent igen

    Efter tre dage med driftsforstyrrelser, som har generet brugerne af NemID, forventer selskabet bag, at der vil ske en "markant forbedring" i løbet af de kommende dage.

    Mern til gengæld kan Nets' chef for public affairs i Europa, Peter James Stark, ikke sige, hvornår NemID igen fungerer fuldt ud tilfredssstillende for alle brugere:

    - Vi kan klart sige, at inden for de kommende dage vil vi se betragtelige forbedringer. Derfor opfordrer vi også alle danskere til at blive ved med at forsøge at logge på.

  3. I går kl. 23:00

    Omkring halvdelen af alle amerikanske delstater forventes at stramme abortlovgivningen

    Efter USA's Højesterets beslutning fredag om at omstøde den skelsættende "Roe v. Wade"-afgørelse fra 1973, der har givet kvinder ret til abort i knap 50 år, ventes en lang række delstater at stramme abortlovgivningen.

    13 delstater har nye love liggende klar, som kun har ventet på den afgørelse, som faldt i Højesteret i dag: Arkansas, Idaho, Kentucky, Louisiana, Mississippi, Missouri, North Dakota, Oklahoma, South Dakota, Tennessee, Texas, Utah og Wyoming.

    Det viser en opgørelse fra Guttmacher Institute, der arbejder for retten til abort.

    Missouri har ifølge delstatens justitsminister allerede indført en ny abortlov, ligesom delstaten South Dakota ifølge guvernør Kristi Noem har indført en lov, der har forbudt abort i delstaten. I Wisconsin er abort nu i praksis forbudt, og i Indiana forventes der snart at være et lovforslag klar, som gør abort ulovligt.

  4. I går kl. 21:49

    20-årig flyver nærmest over vandet og vinder DM-guld i Stand Up Paddle

    Det så nærmest surrealistisk ud, da Christian Andersen fredag aften sikrede sig DM-titlen på sprintdistancen i Stand Up Paddle.

    Ingen af konkurrenterne kunne nå at fange den unge paddler, da han strøg afsted over Limfjorden uden at se sig tilbage.

    - Det er nok meget min teknik, jeg vinder på. Jeg er jo ikke den største fyr, lød det fra den glade vinder efterfølgende.

    Du kan se Christian Andersens vinderløb i videoen herunder.

  5. I går kl. 21:23

    Lokalformand i Skaarups kreds er 'meget overrasket og trist' over gruppeformandens afgang

    Peter Skaarups beslutning om at forlade det parti, han var med til at bygge op fra bunden, havde Ivan Hemmingsen ikke set komme.

    Han er lokalformand i Dansk Folkeparti i København, hvor Skaarup er opstillet.

    DF's tidligere gruppeformand havde forud for sin tur i medierne delt sin afgang med Ivan Hemmingsen, men det gør ikke beslutningen mindre forbavsende.

    - Det er jeg meget overrasket over og også meget trist over. Så det er bestemt ikke noget, jeg har ventet, siger lokalformanden.

    Peter Skaarup fortsatte som partiets gruppeformand med Morten Messerschmidt i front, og det er Hemmingsens indtryk, at der var skabt en god kontakt til den nye ledelse.

    Hemmingsen selv har ikke selv planer om at tage afsked med Dansk Folkeparti, efter partiets folketingsgruppe nu er blevet halveret siden folketingsvalget i 2019.

    - Der er sat en rigtig god retning for partiet. Valghandlingen af den nye leder og ledelse er demokratisk ret så overbevisende. Jeg synes bestemt, man skylder flertallet at være loyal over for deres beslutning, siger Ivan Hemmingsen.

  6. I går kl. 21:05

    Nets kan stadig ikke sige, hvornår NemID fungerer 100 procent igen

    Peter James Stark blev chef for public affairs i Europa for Nets tilbage i marts 2022. (© (c) DR)

    Der vil ske en "markant forbedring" i løbet af de kommende dage, men hvornår vi helt præcis er færdige med at opleve problemer med NemID, giver Nets ikke noget svar på.

    Det er tredje døgn, hvor Nets har været ramt af store driftsforstyrrelser, som betyder, at flere hundredetusinde danskere ikke har kunnet logge på skat.dk, borger,dk e-Boks og meget andet.

    Hvordan kunne det ske, og vil Nets være i stand til at beskytte os en anden gang? Det har vi spurgt Nets' chef for public affairs i Europa, Peter James Stark, om her.

    Hvordan kan det lade sig gøre, at så central infrastruktur kan være nede på tredje døgn?

    - Jamen, det kigger vi jo på, men først og fremmest er vores opgave at få rettet op på de driftsforstyrrelser, som danskerne oplever lige nu.

    Interview med Nets chef for public affairs i Europa, Peter James Stark, efter store problemer med systemet.

    Hvornår kan danskerne så forvente, at det fungerer igen?

    - Vi kan klart sige, at inden for de kommende dage vil vi se betragtelige forbedringer. Derfor opfordrer vi også alle danskere til at blive ved med at forsøge at logge på.

    I har skullet skifte en server, det er en helt almindelig fejl. Hvad hvis der var nogen, der bevidst gik efter de her systemer, så kunne man jo lægge hele landet ned. Kan I beskytte danskerne ordentligt?

    - Det håber vi, og det er også det, vi har gjort. Vi har et fortrinligt samarbejde med myndighederne på cybersikkerhed. Det er jo ikke udefrakommende, der er årsagen til denne her fejl.

    Vi er helt med på, at det her er alvorligt. Og jeg vil også bare understrege, at i løbet af de næste par dage vil vi se markante forbedringer.
    Peter James Stark, Nets chef for public affairs i Europa

    Nu siger I jo, at det handler om NemID, men der er jo mange andre tjenester, der også er berørt. Er det holdbart, at I er en flaskehals for så mange ting, hvis sådan noget her kan ske? Hvad nu hvis det var nogle russere, der var ude på at skade Danmark?

    - Vi vil gerne understrege, at vi nu er nede på en omkring ti procent, der stadigvæk er berørt af den her driftsforstyrrelse, som er alvorlig, og derfor opfordrer vi også folk til at gå over til MitID, fordi det er upåvirket af hændelsen.

    Af de ti procent er der jo nogle enkelte tjenester, der har været nede, hvilket betyder, at en helt masse samfundsfunktioner er nede. Det ville jeg da tage alvorligt, hvis jeg var dig?

    - Det gør vi også. Vi er helt med på, at det her er alvorligt. Og jeg vil også bare understrege, at i løbet af de næste par dage vil vi se markante forbedringer.

    Kan vi stole på jer i fremtiden?

    - Ja er det korte svar. Igennem det sidste årti har vi demonstreret, at det her er noget, vi godt kan. Det her er et enkeltstående tilfælde, der har påvirket vores drift. Vi arbejder på højtryk og kommer til at løse det.

    Der er fortsat problemer for ti procent af alle brugere af NemID, oplyser Nets, der står bag den digitale løsning. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Hvad nu, hvis I bare var heldige? Hvad nu hvis russerne sidder og ser med og nu har fundet ud af, at der er nogle systemer, der kan lægge hele Danmark ned?

    - Jeg tror, at vores forsvar mod cyberangreb er ret stærkt. Men du rammer da ind i et grundlæggende element ved digitalisering, som vi også er virkelig opmærksomme på.

    Jeg oplever som dansker, at flere og flere ting skal gennem jeres tjenester. I takt med I bliver mere og mere centrale, hvordan skal I så reparere det tillidsbrud, der er sket nu?

    - Tillid er svær at opbygge og nem at miste. Vi håber, at de fleste danskere kan se, vi er en virksomhed, der gør alt i vores magt for at rette op på fejlen hurtigst muligt. Vi arbejder oprigtigt i døgndrift på at løse det, og vi beklager rigtig meget alle de udfordringer, som folk oplever i dag.

    - Men vi mener, at vores løsninger er med til at forbedre danskernes hverdag og en mere gnidningsfri hverdag.

  7. I går kl. 21:02

    Skaarup-exit bliver nok ikke den sidste: Morten Messerschmidt forventer 'en lille overraskelse i morgen eller overmorgen'

    Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, er sikker på, at udmeldingerne fra partiet har været timet og undervejs længe. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Nogle har spillet dobbeltspil i lang tid, og nu gælder det bare om at få maskerne til at falde i en fart, så der kan komme ro på partiet.

    Det er meldingen fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, efter to folketingspolitikere i dag har meldt deres afgang fra partiet til fordel for Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne.

    Lad os få trukket plastret af, jeg synes, der har været uro nok gennem rigtig lang tid, og så må de kører videre af den vej, de ønsker.
    Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti

    Det drejer sig om gruppeformand Peter Skaarup og folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl, der altså har valgt at stoppe.

    - Lad os få trukket plastret af, jeg synes, der har været uro nok gennem rigtig lang tid, og så må de køre videre af den vej, de ønsker.

    Peter Skaarup siger, han har meldt sig ud i protest mod dig?

    - Det er ren snak. Det her har været planlagt helt tydeligt efter, hvornår Inger Støjberg vil komme ud med sit parti.

    Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ovenpå dagens udmeldinger:

    Morten Messerschmidt tror ikke, at det sidste folketingsmedlem har meldt sig ud af Dansk Folkeparti endnu.

    - Mon ikke, det er nøje tilrettelagt, så der også kommer en lille overraskelse i morgen eller overmorgen.

    Hvem kunne det være?

    - Jeg skal ikke sætte navne på, det kan du selv gøre, men det er tydeligt, at der er nogle, der ønsker at gøre maksimal skade på Dansk Folkeparti. Og der må jeg bare sige: "De kan blive ved med at slå, men jeg bliver stående".

    Formanden bemærker dog, at Kristian Thulesen Dahl ikke vil genopstille for Dansk Folkeparti og "i næsten samme åndedrag inviterer Inger Støjberg ham ind i sit parti".

    - Jeg har truffet den beslutning nu, at jeg melder mig ud af Dansk Folkeparti, sagde Peter Skaarup tidligere til DR Nyheder.

    Årsagen er manglende tillid til Morten Messerschmidts ledelse og den fortsatte uro i Dansk Folkeparti. Og det er altså en beslutning, der bliver taget godt i mod hos den nye partistifter Inger Støjberg.

    - Der er ingen tvivl om, at Peter Skaarup er en meget stor kapacitet, der også nyder bred respekt på Christiansborg. Det er en uhyre dygtig politiker, siger hun.

    Også Dansk Folkepartis folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl meldte sig ud af Dansk Folkeparti i dag og signalerer, at han tilslutter sig Inger Støjbergs nye parti.

    Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, udtalte sig tidligere i dag om de formentlig nye medlemmer:

    Det betyder, at der er udsigt til, at Danmarksdemokraterne har to folketingsmedlemmerChristiansborg.

    - Det er rigtig godt, for så er Danmarksdemokraterne allerede repræsenteret på Christiansborg, hvis vi når så langt. Det er en enorm styrke, at vi er det, for så kan vi begynde at indgå i forhandlinger og være aktive i folketingssalen, siger Inger Støjberg.

    Indtil videre har Danmarksdemokraterne rundet 50.000 vælgererklæringer, som dog skal genbekræftes, hvis de skal tælle med.

  8. I går kl. 20:54

    Biden kalder Højesterets abort-dom for 'trist', mens republikanere fejrer 'historisk sejr'

    USA står splittet i spørgsmålet om retten til abort - en splittelse, der viser sig fra gaden i Washington D.C., hvor abortmodstandere og -forkæmpere i dag var mødt op, og helt ind i Kongressen. (Foto: Mary F. Calvert © Ritzau Scanpix)

    Der blev både jublet og grædt foran Højesteret i Washington D.C. i dag, da domstolen besluttede at afskaffe de amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort.

    Det skete, da fem ud af Højesterets ni dommere stemte ja til at omstøde den historiske afgørelse 'Roe v. Wade' fra 1973, der giver kvinder netop den ret. I stedet bliver det op til delstaterne selv at afgøre, hvordan de vil lovgive på området.

    Men det var ikke kun blandt abortmodstandere og -forkæmpere i Washington D.C., at reaktionerne på afgørelsen stak i vidt forskellige retninger.

    Også blandt USA's mest magtfulde er beslutningen blevet mødt med både kraftig fordømmelse og vild begejstring.

    Det er en trist dag for både USA's Højesteret og for USA. Sådan lød det fra den amerikanske præsident, Joe Biden, i en tale til nationen fredag aften.

    - Domstolen har gjort noget, den aldrig har gjort før: Udtrykkeligt fjernet en forfatningssikret ret, der var så fundamental for så mange amerikanere. Det er en trist dag for domstolen og for landet.

    - Sundhed og liv for kvinder i dette land er nu i fare, lød det fra præsidenten, som kaldte beslutningen for "realiseringen af en ekstrem ideologi".

    - Tre dommere udpeget af en præsident, Donald Trump, udgjorde kernen af dagens beslutning om at vælte retfærdighedens vægtskåle og fjerne en basal rettighed for kvinder i dette land.

    Joe Biden under sin tale fra Det Hvide Hus fredag aften. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    - Tag ikke fejl, denne beslutning er kulminationen på årtiers bevidst arbejde for at forstyrre balancen i vores lovgivning, lød det fra præsidenten, som anklagede Højesteret for at sætte USA's juridiske udvikling 150 år tilbage i tiden.

    Det her er en lussing i ansigtet på kvinder.
    Nancy Pelosi, demokratisk leder i Repræsentanternes Hus

    I sin tale lovede præsidenten, at hans administration nu vil arbejde aktivt for, at den nye lovgivning ikke rammer kvinders ret til at rejse til stater, hvor abort fortsat er lovligt, for at få foretaget indgrebet.

    Samtidig opfordrede han amerikanerne til at bruge deres stemmer ved det kommende midtvejsvalg til at give kvinder deres rettigheder tilbage:

    - Med din stemme kan du handle. Du har det sidste ord. Dette er ikke ovre, lød opfordringen fra præsident Joe Biden.

    Også Nancy Pelosi, den demokratiske formand i Repræsentanternes Hus, det ene af Kongressens to kamre, kaldte beslutningen for ”en lussing i ansigtet" på USA’s kvinder.

    - Hykleriet raser, men skaden, den forårsager, er uden ende. Hvad, det her kommer til at betyde for kvinder, er sådan en fornærmelse. Det er en lussing i ansigtet på kvinder, på deres evne til at bruge deres egen dømmekraft til at tage deres egne beslutninger om deres reproduktive frihed, lød det fra Nancy Pelosi.

    Abortforkæmpere foran Højesteret efter afgørelsen fredag. 'Aldrig mere', lyder teksten på billedet af en metalbøjle, et værktøj, der før aborten blev lovliggjort, blev benyttet som værktøj til at foretage illegale aborter. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere præsident Barack Obama, ligeledes demokrat og Joe Bidens tidligere chef, kritiserede fredag aften også beslutningen i skarpe vendinger:

    - Med beslutningen har Højesteret ikke bare sat 50 års præcedens i bakgear, den har også angrebet millioner af amerikaneres helt grundlæggende friheder, lød det blandt andet fra den tidligere præsident på Twitter.

    Få tre svar på, hvad der sker nu, af DR's USA-korrespondent, Lillian Gjerulf Kretz her:

    Højesterets beslutning bliver betragtet som en sejr for Republikanerne og for USA’s kristne højrefløj.

    Og den blev da også modtaget med stor begejstring af republikanske politikere, heriblandt den tidligere præsident Donald Trump, der selv har udpeget tre af de dommere, der i dag stemte ja til afskaffelsen.

    Denne højesteret har rettet op på en historisk fejl.
    Mike Pence, tidligere republikansk vicepræsident

    Den forhenværende præsident, som kaldte afgørelsen for "den største sejr for livet i en generation", benyttede lejligheden til at rose sig selv for indsatsen.

    - Dagens beslutning er kun gjort mulig af, at jeg har leveret alt, hvad jeg har lovet, heriblandt nomineringerne og valget af tre højt respekterede og stærke forfatningseksperter til USA's Højesteret.

    Daværende præsident, Donald Trump (t.h.), og daværende vicepræsident, Mike Pence, under et valgmøde i Grand Rapids, Michigan, 2. november 2020. (Foto: Carlos Barria © Ritzau Scanpix)

    Trumps egen vicepræsident, republikaneren Mike Pence, var tilsvarende begejstret for beslutningen.

    - Ved at sende spørgsmålet om abort tilbage til staterne og deres indbyggere, har denne højesteret rettet op på en historisk fejl og bekræftet amerikanernes ret til selv at regere på delstatsniveau på en måde, der afspejler deres værdier, siger Mike Pence i et interview med det konservative medie Breitbart News.

    Mike Pence er kendt for at være dybt troende og sit stærkt socialkonservative syn på blandt andet kvinders ret til abort - en ret, han tidligere har sagt bør reduceres til en støvbunke i historien.

    Det er en historisk sejr for forfatningen og for de mest sårbare i vores samfund.
    Mitch McConnell, republikansk senator

    Også den republikanske senator Mitch McConnell, som er republikanernes tidligere leder i Senatet, det andet kammer i Kongressen, kaldte afgørelsen for en "historisk sejr for uskyldige liv" og "modig og korrekt".

    - Det er en historisk sejr for forfatningen og for de mest sårbare i vores samfund, siger han og påpeger, at i 50 år har delstaterne ifølge ham ikke været i stand tilbyde selv "den mest beskedne form for beskyttelse af de ufødte børn".

    - Nu får amerikanerne deres stemme igen, siger han.

  9. I går kl. 20:54

    Drømmemål og fodboldfest i Parken sørger for sejr over Brasilien

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Mere end 21.000 tilskuere var på plads i Parken til det danske kvindelandsholds møde med Brasilien, som var næstsidste test inden sommerens EM-slutrunde i England.

    Lars Søndergaards tropper indledte godt mod verdens nummer ni og kom i front efter et kvarters spil. Kantspilleren Janni Thomsen kælede bolden helt op i det lange hjørne uden for den brasilianske keepers rækkevidde.

    Føringen holdt til pausen, men i indledningen af anden halvleg viste brasilianerne klasse. De spillede sig frem til flere store muligheder, men kunne ikke finde den nødvendige skarphed. Samtidig sørgede den danske defensiv og særligt keeper Lene Christensen for at holde fast i føringen.

    Omdiskuterede Nadia Nadim blev skiftet ind med en lille halv time tilbage til sin landskamp nummer 100. Hun, Harder og den danske offensiv forsøgte at lukke kampen med en scoring til 2-0, og selvom meget har handlet om andet end fodbold, viste angriberen gode takter fredag aften i Parken.

    Tre minutter før tid blev den danske defensiv igen udfordret, da den brasilianske anfører Debinha driblede sig igennem feltet. En halvsløj afslutning sneg sig i mål og sørgede for 1-1.

    Derfor duftede det af uafgjort, men Danmark ville det anderledes. Nadia Nadim driblede en forsvarsspiller og sendte bolden ind i feltet. Den landede for fødderne af indskiftede Mille Gejl, der lukkede og slukkede til 2-1 og sendte Parken i ekstase.

  10. I går kl. 20:52

    Donald Trump har kun rosende ord til overs for USA's Højesteret

    USA's tidligere præsident Donald Trump roser Højesterets beslutning i dag. (Foto: KAREN PULFER FOCHT © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, har som flere af sine republikanske partifæller kun rosende ord til overs for højesterettens beslutning om fratage amerikanerne den forfatningssikrede ret til abort.

    - Det følger forfatningen, og giver rettighederne tilbage til der, hvor de skulle have været for længe siden, siger han ifølge Fox News.

    - Det her sender alt tilbage til delstaterne, hvor det altid har hørt til, siger han.

    Som præsident var Trump med til at udnævne tre af de i alt ni højesteretsdommere, der i dag traf afgørelsen - alle sammen stemte for at omstøde Roe v. Wade. Og Trump var da heller ikke sen til at gøre opmærksom på sin rolle.

    - Dagens afgørelse, som er den største sejr i en hel generation for livet, er kun mulig, fordi jeg leverede på alle løfter, lød det blandt andet tidligere i dag.

    Og skulle der være nogle af Trumps støtter derude, der måske kunne være tilhængere af fri abort, så beroliger den tidligere præsident dem med, at afgørelsen "vil være noget, som kommer til at være til gavn for alle".

  11. I går kl. 20:17

    Smitten spreder sig: 810 tilfælde af abekopper i Storbritannien

    De britiske myndigheder opfordrer ifølge AP personer, som tror, at de kan være blevet smittet med abekopper til at undgå at have tæt kontakt med andre.

    Det sker efter, at man nu har konstateret 810 bekræftede tilfælde af sygdommen i Storbritannien. Ifølge de britiske sundhedsmyndigheder spreder kopperne sig stort set kun blandt mænd, der har sex med andre mænd. Kun fem ud af 810 tilfælde er kvinder.

    - Hvis du tror, at du muligvis har fået abekopper, så lad være med at deltage i begivenheder, mødes med venner eller have nogen former for seksuel kontakt, siger Meera Chand fra Health Security Agency.

    Folk, der får uventede hududslæt eller sår, som kunne være abekopper, skal lade sig undersøge og sørge for at undgå tæt kontakt.

    Der er registreret mere end 3.300 smittetilfælde på verdensplan. Udenfor Afrika er Storbritannien det land, hvor man har konstateret flest tilfælde.

    Herhjemme er der registreret 13 tilfælde af abekopper.

  12. I går kl. 19:52

    Morten Messerschmidt: Dagens udmeldinger er nøje planlagt - og de er ikke de sidste

    På tre år er Dansk Folkeparti gået fra en folketingsgruppe på 16 til nu at være otte.

    Både gruppeformand Peter Skaarup og folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl har i dag valgt at tage deres gode tøj og gå - den relativ korte vej til Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

    For formand, Morten Messerschmidt, er timingen påfaldende.

    - Maskerne falder nu. Der har været nogen, der har spillet et dobbeltspil igennem lang tid, siger han.

    - Det har har været planlagt helt tydeligt efter, hvornår Inger Støjberg ville komme med sit parti. Det er bemærkelsesværdigt, at man hellere vil være medlem af et parti, hvor der ikke er nogen politik, end at være med i et parti, man har været med til at forme.

    Peter Skaarup har været med siden begyndelsen og forklarer sin afsked med manglende tillid til Messerschmidts ledelse samt den fortsatte uro i partiet.

    Messerschmidt tror ikke på, at det er den sidste udmeldelse af Dansk Folkeparti, der kommer.

    - Mon ikke det her er nøje tilrettelagt, så der også kommer en lille overraskelse i morgen eller i overmorgen.

    Messerschmidt vil ikke sætte navn på, men udtaler, at det er tydeligt, at "der er nogen, der ønsker at gøre maksimal skade på Dansk Folkeparti".

    Og han holder sig heller ikke helt fri for at nævne den tidligere formands navn.

    - Jeg bemærker, at Krisitan ikke genopstiller for Dansk Folkeparti, og i næsten samme åndedrag, så inviterer Inger Støjberg ham ind i sit parti, siger han og tilføjer hurtigt:

    - Men jeg synes næsten, Kristian selv skal have lov til at komme med den nyhed.

    En ting er i hvert fald sikkert, hvis man spørger formanden selv:

    - De kan blive ved med at slå, men jeg bliver stående.

  13. I går kl. 19:45

    Biden: Afgørelse skruer tiden 150 år tilbage i USA

    Kvinders liv og sundhed er i fare, efter at USA's Højesteret har fjernet føderal ret til abort, mener Biden. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    USA bliver "bogstaveligt talt" sat 150 år tilbage i tiden med dagens afgørelse fra Højesteret, siger den amerikanske præsident, Joe Biden.

    Han siger desuden, at Højesteretten "har taget forfatningssikrede rettigheder" fra amerikanerne.

    Nu håber han på, at midtvejsvalgene i november kan være med til at skubbe til magtbalancen i den amerikanske kongres, så man gennem føderal lovgivning kan genetablere "Roe v. Wade" som lovpraksis i USA.

    - Vælgerne bliver nødt til at lade deres stemmer blive hørt. Dette efterår må I vælge flere senatorer og repræsentanter, der vil gøre kvinders rettigheder til føderal lov igen, siger han.

    - Indtil da vil jeg gøre alt i min magt for at beskytte kvinders rettigheder i de stater, hvor de møder konsekvenserne af dagens beslutning, lyder det fra præsidenten.

  14. I går kl. 19:34

    Klassekasse i Parken: Danmark foran 1-0 mod Brasilien

    Danmark er foran 1-0 mod Brasilien. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    De mange tilskuere i Parken - knap og nap 21.000 - til den historiske kvindefodboldlandskamp mellem Danmark og Brasilien er blevet forkælet med en dansk føring.

    Med et følt langskud henover den brasilianske keeper har Janni Thomsen bragt Danmark foran 1-0, efter en begyndelse på kampen, hvor angrebene har bølget frem og tilbage.

    Danmark har haft flere gode chancer, men gæsterne er farlige på omstillingerne.

  15. I går kl. 19:28

    Støjberg om Peter Skaarups tilgang: 'En uhyre dygtig politiker'

    Der er ingen tvivl om, at Peter Skaarup er en meget stor kapacitet, siger Inger Støjberg om den garvede politiker efter nyheden om, at han vil skifte til hendes parti. (Foto: Thomas Boel)

    Dagen efter Inger Støjberg dannede sit nye parti, Danmarksdemokraterne, har hun nu fået tilgang af Peter Skaarup.

    Og Dansk Folkepartis mangeårige gruppeformand bliver taget imod med åbne arme af den nye partiformand.

    - Der er ingen tvivl om, at Peter Skaarup er en meget stor kapacitet, der også nyder bred respekt på Christiansborg. Det er en uhyre dygtig politiker. Jeg har kendt Peter Skaarup i rigtig mange år og arbejdet tæt sammen med ham.

    - Det er en politiker, der også er fuldt og helt menneske, en man kan stole på og virkelig dygtig, siger Inger Støjberg om sin nye partifælle.

    - Jeg har truffet den beslutning nu, at jeg melder mig ud af Dansk Folkeparti, sagde Peter Skaarup tidligere til DR Nyheder.

    Årsagen er manglende tillid til Morten Messerschmidts ledelse og den fortsatte uro i Dansk Folkeparti.

    Også Dansk Folkepartis folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl meldte sig ud af Dansk Folkeparti i dag og signalerer, at han tilslutter sig Inger Støjbergs nye parti. Dermed er der udsigt til, at Danmarksdemokraterne har to folketingsmedlemmerChristiansborg.

    - Der er ingen tvivl om, at hvis Jens Henrik Thulesen Dahl gør alvor af det, er han også meget velkommen. Han er en slider, og det er han også kendt for på Christiansborg. Det betyder, at så er Danmarksdemokraterne allerede repræsenteret på Christiansborg. Det ville også være kedeligt, hvis det blev en enmandshær, siger Inger Støjberg.

    Indsamlingen af vælgererklæringer er foreløbigt gået over stok og sten for den tidligere udlændingeminister.

    - Vi har rundet 50.000 vælgererklæringer. Jeg er helt paf over det, men det er jo fantastisk. De skal dog genbekræftes, så om en uge er det vigtigt, at man gør det, ellers tæller de ikke med. Så jeg kipper ikke med dannebrog endnu, siger Inger Støjberg.

    Det er "ret hurtigt", at der formentlig er to folketingspolitikere, der har tilsluttet sig Danmarksdemokraterne, medgiver Inger Støjberg.

    - Men nu skal vi også lige have vælgererklæringerne på plads, ellers er der ikke meget parti. De skal lige godkendes først.

    Hvad kan I bruge det til indtil det kommende valg, at der måske sidder 1-2 i folketinget for partiet allerede?

    - Det er rigtig godt, for så er Danmarksdemokraterne allerede repræsenteret på Christiansborg, hvis vi når så langt. Det er en enorm styrke, at vi er det, for så kan vi begynde at indgå i forhandlinger og være aktive i folketingssalen.

    Kan I blive enige om politik?

    - Det er klart, at nu skal vi til at snakke om, hvad Danmarksdemokraterne skal indeholde. Der er nogle overordnede linjer, som de her mennesker har vist interesse for, og det er jeg rigtig glad for, de har gjort.

    - Nu skal vi til at snakke os ind på hinanden, og det tror jeg nu nok skal kunne lade sig gøre.

  16. I går kl. 19:15

    Dansk mobilspilfirma solgt for milliardbeløb

    Det kan være en genvej til voldsom rigdom, hvis man er meget glad for computerspil - og endda kan finde ud af at udvikle sine egne.

    Sybo Games, der står bag verdens mest downloadede spil, Subway Surfers, er blevet solgt for et milliardbeløb til spilfirmaet Miniclip.

    Det skriver mediet Venturebeat ifølge finans.dk.

    Prisen er ikke blevet offentliggjort, men ifølge finans.dk bliver de to stiftere og ejere af selskabet, Bodie Jahn-Mulliner og Sylvester Rishøj Jensen, forgyldt med et milliardbeløb.

    Siden Subways Surfers blev lanceret tilbage i 2012, er det blevet downloadet mere end tre milliarder gange.

  17. I går kl. 19:03

    DR's USA-korrespondent står ved Højesteret: Beslutningen vil dele USA i to

    Blandt de fremmødte er USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz.

    - Vi står med et delt land, hvor man forventer, at abort kan blive forbudt eller stærkt begrænset i halvdelen af landet, og fortsat vil være lovligt i den anden halvdel.

    - Jeg tror, mange hernede ikke er klar over, hvilket USA man kommer til at se de kommende dage, uger og år.

    Alabama, som Lillian Gjerulf Kretz fornyligt har besøgt, er en af de stater, som har haft en såkaldt "trigger law" klar, som kunne benyttes, hvis "Roe v. Wade" blev omstødt.

    - Der har man for eksempel ingen undtagelse for incest eller voldtægt, kun hvis kvindens liv er i fare.

  18. I går kl. 18:53

    Peter Skaarup forlader Dansk Folkeparti efter 27 år og melder sig under Støjbergs fane

    I protest mod Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard dropper Peter Skaarup nu DF. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Siden partiets begyndelse har Peter Skaarup været med ombord, men i dag har han valgt at stige af og tage afsked med Dansk Folkeparti efter 27 år.

    - Jeg har truffet den beslutning nu, at jeg melder mig ud af Dansk Folkeparti, siger Peter Skaarup til DR Nyheder.

    Det er dog ikke at farvel til dansk politik, for Skaarup melder sig i stedet under fanerne som fremtidig folketingskandidat hos Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg.

    Det er manglende tillid til Morten Messerschmidts ledelse og den fortsatte uro i Dansk Folkeparti har fået ham til smække med døren til partiet.

    Med Peter Skaarups afgang er DF nu halveret, og partiet er gået fra 16 mandater efter valget i 2019 til nu at have otte folketingsmedlemmer.

  19. I går kl. 18:30

    Peter Skaarup forlader Dansk Folkeparti: Vil være kandidat i Inger Støjbergs nye parti

    Arkivfoto: Peter Skaarup på Christiansborg. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Efter 27 år i Dansk Folkeparti er det slut for en af partiets helt store profiler.

    - Jeg har truffet den beslutning nu, at jeg melder mig ud af Dansk Folkeparti, siger Peter Skaarup til DR Nyheder.

    Manglende tillid til Morten Messerschmidts ledelse og den fortsatte uro i Dansk Folkeparti får nu gruppeformand Peter Skaarup til at smække med døren til Dansk Folkeparti. Han melder sig i stedet under fanerne som fremtidig folketingskandidat hos Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne.

    Som gruppeformand kan jeg ikke længere stå model til, at vi hænger vores beskidte vasketøj ud til alles skue, med det resultat at folk griner af os
    Peter Skaarup

    - Jeg har altid været loyal overfor den formand, der har siddet. Først Pia Kjærsgaard, så Kristian Thulesen Dahl og nu i en kort periode Morten Messerschmidt. Men, der kommer også et tidspunkt, hvor man ikke kan være loyal mere. Og hvis man ikke føler, man kan være loyal mere, så skal man ikke være der. Derfor har jeg truffet den beslutning, at jeg nu melder mig ud af Dansk Folkeparti, siger Peter Skaarup i et interview med DR Nyheder.

    Hvad har gjort, at du ikke kan opretholde din loyalitet til Morten Messerschmidt?

    - Der er mange ting i det. Da jeg stillede op som gruppeformand støttede Morten Messerschmidt ikke mig. Jeg blev valgt alligevel, men det har været svært, og det er blevet sværere siden dengang. Så skete der det på valgaftenen, at der tydeligvis var møder, jeg ikke skulle være med til. Jeg var ikke en del af de beslutninger, der skulle træffes. Hvorefter både Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt, hængte Kristian Thulesen Dahl ud. Det, synes jeg, var meget beskæmmende, siger Peter Skaarup.

    Han henviser til den uro, der foregik for åbent skue den 1. juni, da Kristian Thulesen Dahl ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet valgte at blive væk fra Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg. Hans fravær affødte stor kritik fra både Morten Messerschmidt og tidligere partiformand Pia Kjærsgaard. Den kritik var efterfølgende Kristian Thulesen Dahls begrundelse for, at han ikke vil genopstille for DF ved det kommende folketingsvalg. Og Morten Messerschmidts og Pia Kjærsgaards angreb på Kristian Thulesen Dahl er også en medvirkende årsag til, at Peter Skaarup nu har fået nok.

    Det rigtigste er, at jeg tager mit gode tøj og går.
    Peter Skaarup

    - Som gruppeformand kan jeg ikke længere stå model til, at vi hænger vores beskidte vasketøj ud til alles skue, med det resultat at folk griner af os. Det går simpelthen ikke længere. Og jeg kan ikke have længere, at jeg ikke kan være loyal mod det projekt, der hedder Dansk Folkeparti. Det har jeg brugt det meste af mit liv på at være. Nu synes jeg, at jeg skal finde på noget andet, siger Peter Skaarup.

    Det er en af Dansk Folkepartis allerstørste profiler gennem flere årtier, som nu er fortid i partiet. Peter Skaarup har været med i Dansk Folkeparti helt fra partiet blev stiftet i 1995, og i de følgende 17 år, hvor Pia Kjærsgaard var formand, var han en del af DF-trojkaen: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup.

    Da Pia Kjærsgaard gik af og overlod formandsposten i DF til Kristian Thulesen Dahl kørte han tæt parløb med Peter Skaarup – med Skaarup som gruppeformand. Posten som gruppeformand fortsatte han med, da Morten Messerschmidt i januar i år overtog formandsposten i DF. Morten Messerschmidt foretrak ellers finansordfører René Christensen til gruppeformandsposten, men blev stemt ned i gruppen, der hellere ville have Peter Skaarup på den post.

    - Efter at blandt andet Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard ikke ville have jeg fortsatte som gruppeformand, så har jeg mærket stille og roligt, at det er blevet sværere og sværere og sværere at være gruppeformand. Og til sidst må jeg bare konstatere, at der er så mange ting, som jeg ikke er blandet ind i, som jeg burde være blandet ind i som gruppeformand, som kører uden om mig. Derfor må jeg sige, at det rigtigste er, at jeg tager mit gode tøj og går, siger Peter Skaarup.

    Siden Morten Messerschmidt overtog formandsposten i januar har nu i alt otte DF-folketingsmedlemmer meldt sig ud. Udover Peter Skaarup har Jens Henrik Thulesen Dahl tidligere i dag meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Og i februar meldte seks andre DF-folketingsmedlemmer sig ud - alle i protest mod Morten Messerschmidt. Dermed har Dansk Folkeparti kun otte folketingsmedlemmer tilbage ud af de 16, der blev valgt ind ved folketingsvalget i 2019. Da de seks folketingsmedlemmer brød ud af DF i februar – blandt andet Liselott Blixt og Marie Krarup – anklagede de dengang partistifter Pia Kjærsgaard for at have krænket både politikere og ansatte i Dansk Folkeparti verbalt og stå bag decideret voksenmobning.

    De tidligere DF’ere, der er hoppet fra, har i meget klare vendinger fortalt hvordan Pia Kjærsgaard har råbt og skreget af folk, der bare har passet deres arbejde. Har du også oplevet det?

    - Det har jeg selvfølgelig, siger Peter Skaarup

    Hvad synes du om den opførsel?

    - Jeg synes, den har været barnagtig. Jeg synes, den har været forkert. Jeg synes ikke, det har været lederskab, der er blevet udvist. Men det er fortid. Nu skal vi videre, og jeg skal videre. Og så tror jeg, det er bedst for Dansk Folkeparti, at jeg ikke er her længere, og at jeg så er et andet sted, siger Peter Skaarup, der nu altså tilslutter sig Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne.

    - Jeg har altid været meget enig med Inger Støjberg. Jeg har følt et vist værdifællesskab med specielt nogle Venstrefolk og blandt andet Inger Støjberg. Jeg synes faktisk, at hun gør det helt vildt godt. Så jeg fortsætter i politik, hvis vælgerne vel og mærke vil det næste gang, siger Peter Skaarup, der altså går efter at blive folketingskandidat for Danmarksdemokraterne ved det kommende folketingsvalg.

    Men det kan virke en lille smule opportunt. Støjberg har jo ikke rigtig lagt noget politik frem, så hvad ved du egentlig om, hvad du går ind til?

    - Det ved jeg sådan set ikke ret meget om, udover nogle få ting, der står på Danmarksdemokraternes hjemmeside. Men jeg må også sige, at jeg kender jo Inger Støjberg i gennem rigtig mange år i dansk politik. Og det vigtigste i politik, det er, at man har tillid til dem, der står bag partierne, siger Peter Skaarup.

    Støjberg har sagt, at hun er åben over for topskattelettelser. Du har som DF’er jo i årevis talt imod at lette skatten i toppen. Hvor er troværdigheden henne for dig i det spørgsmål?

    - Nu må vi jo se, hvad det ender med, der kommer til at stå i programmet for Danmarksdemokraterne. Jeg er åben over for at diskutere det. Jeg mener ikke, at man skal opkræve flere og højere skatter end højest nødvendigt. Særligt i en tid hvor danskerne bliver flået henne i butikken. Varerne er blevet dyrere, benzinen er blevet dyrere. Så skal vi være åbne over for at sænke skatten og afgifterne - i en periode i hvert fald, siger Peter Skaarup.

  20. I går kl. 18:22

    Har du SAS-billetter og frygter for sommerferien? Vi arbejder på en løsning, siger SAS-direktør

    Koncerndirektør i SAS i Danmark, Simon Pauck Hansen, sætter flere ord på situationen, SAS står i lige nu. (Foto: Andreas Hellwing DR)

    Sidder du med et par SAS-billetter i hånden til den kommende sommerferie?

    Så skal du læse med her.

    For med en pilot-strejke, der starter på onsdag, hvis ikke piloterne bliver enige med SAS om en ny overenskomst, kan din flyvning hænge i en tynd tråd.

    Men SAS arbejder på højtryk for at finde en løsning, forsikrer koncerndirektør i SAS i Danmark, Simon Pauck Hansen.

    Det siger han i et interview med DR Nyheder.

    - Det er en svær situation, vi står i. SAS er udfordret på mange niveauer. Vi arbejder fuldt og fast på, at vi kan løse den forestående strejke med løsninger i forhandlingsrummet, siger Simon Pauck Hansen.

    Hør i videoen nedenfor, hvad Simon Pauck Hansen siger om SAS' informationsniveau til kunderne.

    Alle flyvninger kommer dog ikke til at blive berørt, og flere ruter vil også forblive intakte - strejke eller ej, siger SAS.

    - Et bredt udsnit af europæiske og skandinaviske ruter kommer til at operere. Man kan se præcis, hvilke flyvninger der kan rammes af en eventuel strejke på vores hjemmeside.

    - 50 procent af flyvningerne kommer til at operere som planlagt, uanset om der er strejke, siger Simon Pauck Hansen.

    SAS oplyser også, at folk gratis kan afbestille og ombooke deres billetter for de kommende dage.

    Den vaklende situation i SAS har også sat sit aftryk på kunderne, og det tager SAS til efterretning.

    - Der er ingen tvivl om, at den usikkerhed, der er omkring operationen, påvirker kundernes lyst til at booke en billet med SAS. Det forholder vi os til, og det er derfor, vi arbejder på at finde løsninger, siger Simon Pauck Hansen.

    For mange begyndte skolernes ferie i dag, og det kan give ekstra travlhed i lufthavnen denne weekend.

    Derfor gyser passagererne, for de ved ikke, om de kan hjem fra ferien igen, hvis de rejser ud med SAS i denne weekend - og strejken træder i kraft efterfølgende.

    Det gælder blandt andre Carsten Sand, som vores reporter fangede i Kastrup Luthavn i dag, inden han skulle flyve på ferie til Grækenland.

    Carsten Sand arbejder til daglig med IT. Han skal til Grækenland i ti dage med sin familie. (Foto: (C) DR Nyheder)

    - Jeg har haft mareridt om det, men jeg prøver at lade være med at tænke på det. Når vi står der, må vi se, hvordan vi kommer hjem.

    Står man nemlig i en situation, hvor man frygter for sin flyvning med SAS, kan man to ting.

    Man kan ombooke eller afbestille.

    Det siger Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk.

    - Det klogeste er nok at sige til SAS, hvad kan I tilbyde, og hvis det, de kan tilbyde, ikke er acceptabelt, så bed om at få pengene tilbage og kræv kompensation.

    Hvis strejken bryder ud i næste uge, kan det skabe en penibel situation for rejsende, der allerede er i udlandet, men skal hjem mod Danmark igen.

    For hvad hvis flyet hjem bliver aflyst?

    - Vi vil arbejde på bedste vis. Men det er en svær situation, da der er mange fulde flyvninger i Europa, og det gør også, at det er vanskeligt at finde alternativer til kunderne. Vi skal hjælpe kunderne, så godt vi kan, men fokus er at sikre, vi ikke får nogen strejke i SAS, siger koncerndirektør i SAS i Danmark, Simon Pauck Hansen.

    Forbrugerrådet Tænk oplyser, at SAS skal betale rimelige udgifter til hotel og mad, indtil de kan bringe en hjem.

    Pandemien har sat sine spor, regnskabet har set rødt ud, der er varslet flere strejker i koncernen, og den svenske stat har smækket pengekassen i.

    Derudover har SAS varslet lockout for både svenske, danske og norske piloter, men også kabinepersonale organiseret i fagforeningen Dansk Metal har fået udstedt en lockoutvarsling.

    Lockout er det omvendte af en strejke, hvor arbejdsgiveren nægter lønmodtageren at komme på arbejde. De vil heller ikke få udbetlalt løn under perioden.

    Der er mange ængstelige, der ser deres sommerferie som værende i risiko, og det forstår jeg godt og beklager.
    Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i SAS i Danmark

    Det er vist ikke en underdrivelse at sige, at SAS er inde i en turbulent tid, mens kunderne frygter for deres sommerferie.

    Men Simon Pauck Hansen holder hovedet oppe.

    - Jeg tror altid, at man kan blive bedre. Og det er klart, at der er mange ængstelige, der ser deres sommerferie som værende i risiko, og det forstår jeg godt og beklager. Det er ikke vores ønske, så vi arbejder på at løse konflikten, siger han.

  21. I går kl. 18:20

    Her er de 10 vigtigste ting, du skal vide om den nye CO2-skat

    Regeringen præsenterede i dag - sammen med De Radikale, SF, Venstre og De Konservative - en ny CO2-afgift. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    I fremtiden bliver det dyrere for danske virksomheder at sende klimaskadelige drivhusgasser ud i atmosfæren.

    Et flertal i Folketinget - regeringen plus SF, De Radikale, Venstre og Konservative - er i dag blevet enige om at indføre en CO2-afgift.

    Her er det vigtigste, du skal vide om den.

    Aalborg Portland. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Eksperterne i både Klimarådet og De Økonomiske Råd har i årevis talt for at indføre en CO2-afgift, der gør det dyrere at udlede CO2.

    Logikken er, at flere virksomheder vil blive grønnere hurtigere, hvis de ved, at de ellers bliver ramt på pengepungen. På den længere bane vil det også gøre de varer billigst, der udleder mindst CO2, så det i højere grad er dem, vi forbrugere vælger.

    De største udledere i dansk industri har ikke reduceret deres udslip de sidste fem år. Det skyldes ifølge eksperterne netop, at det i dag er for billigt at forurene med klimaskadelige drivhusgasser, og der derfor ikke er økonomisk fornuft i at omlægge til grønne teknologier.

    Olieproduktionsplatformen Siri i Nordsøen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Jo, virksomhederne betaler i dag omkring 180 kroner i dansk CO2-afgift.

    Nogle virksomheder er dog undtaget fra at betale, fordi de betaler for deres udslip i EU's kvotesystem. Det gælder for eksempel de danske olieselskaber.

    I EU får nogle af de store udledere dog også gratiskvoter, så de i dag kun betaler for en lille del af deres udslip af drivhusgasser.

    (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    For langt de fleste virksomheder vil det i 2030 koste 750 kroner for en virksomhed at sende et ton CO2 ud i atmosfæren.

    Dog er der en række undtagelser.

    Virksomheder, der allerede betaler for deres CO2-forurening i EU, skal kun betale 375 kroner.

    Der er helt særlige regler for en række af de største udledere, som slipper med en ekstra afgift på 125 kroner. Det gælder virksomheder, der producerer cement, isolering, glas og teglsten.

    Argumentet for rabatten er, at de er ekstra konkurrenceudsatte og derfor i risiko for at måtte lukke dele af deres produktion eller flytte den til udlandet.

    Den nye aftale vil i 2030 i alt spare klimaet for 4,3 millioner ton CO2.

    Det er måske lidt abstrakt, men det svarer til omkring en femtedel af al den CO2, vi skal spare i 2030 for at leve op til vores klimamål.

    De danske klimamål hedder, at vi skal spare 70 procent af vores udledninger i 2030 og være helt CO2-neutrale i 2050.

    Lever vi op til det, har vi opfyldt vores del af den globale indsats for at holde temperaturen nede.

    Omkring 60 procent af reduktionerne i aftalen kommer af, at danske virksomheder begynder at producere mere klimavenligt.

    De sidste 40 procent skal findes ved at fange CO2 fra skorstenene. Det kan virksomhederne søge om støtte til. Den del bliver dog ofte kaldt usikre reduktioner, da teknologien stadig er så ny, at man ikke ved, om den vil kunne give de nødvendige reduktioner.

    Formand for klimarådet, Peter Møllgaard. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Både Klimarådet og de økonomiske vismænd er glade for, at der nu er kommet en CO2-afgift. For så snart virksomhederne ved, at det bliver dyrere at udlede CO2, vil de begynde at gøre deres produktion grønnere for at spare penge.

    - Jeg vil rigtig gerne kippe lidt med flaget i dag, siger Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet.

    - Klimarådet har talt vedholdende om en afgiftdrivhusgasser i to-tre år, nu har vi fået den afgift, som dækker en stor del af økonomien, og det er positivt.

    Professor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Nej.

    Eksperterne kritiserer, at der i den nye aftale bliver givet rabatter til en række af de virksomheder, der forurener allermest. Ifølge De Økonomiske Råd vil det koste samfundet omkring tre milliarder mere om året, at afgiften ikke er ens for alle.

    Og selv om det vil skåne nogle job hos de store forurenere, vil det samtidig betyde et jobtab i de mindre virksomheder, der kommer til at hænge på en større del af regningen.

    - Man får flyttet nogle jobs fra de mindre forurenende virksomheder, der kommer til at betale regningen til de mere forurenende virksomheder, som får en række tilskud og lavere satser, siger økonomiprofessor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

    Klimarådet kritiserer, at CO2-afgiften først vil begynde at blive opkrævet fra 2025.

    - Vi har brug for betydelige CO2-reduktioner i de kommende år. Både fordi vi skal nå vores klimamål, og fordi klimaet har brug for handling og reduktioner, siger rådets formand, Peter Møllgaard.

    Der er afsat syv milliarder kroner, som virksomhederne kan søge til at omstille deres produktion.

    Tre af milliarderne kan de største udledere - som ikke kan producere uden at bruge fossile brændsler - søge til at sætte en CO2-fanger på deres skorsten.

    Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Meldingen fra Dansk Industri er blandet, men mest positiv. De fremhæver, at aftalen vil få den "helt nødvendige" grønne omstilling fremad. De er også glade for, at så mange partier står bag den, og at der er afsat penge til at hjælpe virksomheder med at omstille.

    De mener dog, at de virksomheder, der i forvejen betaler for deres forurening i EU, bliver stillet dårligere i forhold til deres europæiske konkurrenter.

    - Vi havde håbet på en aftale med mindre dobbeltskat. Aftalen kan svække nogle virksomheders konkurrencevilkår så alvorligt, at det bliver i andre lande og af andre virksomheder, varerne bliver produceret, hvor man ikke bekymrer sig lige så meget om CO2-udledningen, som danske virksomheder gør, siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri.

    Enhedslistens Mai Villadsen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Aftalen har splittet støttepartierne.

    Mens SF og De Radikale er med i aftalen, valgte Enhedslisten af stå udenfor.

    Det skyldes både, at så stor en del af reduktionerne i aftalen er baseret på CO2-fangst, og især rabatten til de store udledere.

    - Jeg synes, det er bunduretfærdigt, at det er mange andre virksomheder og borgere, der nu skal løfte den regning og stå og se på, at klimaregningen bliver større samtidig med at Aalborg Portland og andre kan blive ved med at udlede utrolig meget, siger politisk ordfører, Mai Villadsen.

  22. I går kl. 18:19

    Festival, farver og virkelig mange fadøl: 'Man skal være fuld nok til at stå og råbe pik sammen med Suspekt'

    (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Vi ved det godt – det er ikke smart at drikke sig i hegnet. Man bliver dehydreret, dårlig, usikker på benene og har ofte slet ikke styr på, hvad man foretager sig.

    Alligevel forbinder mange nok sommerens festivaler med både musik og rigelige mængder alkohol. Både i festivalernes teltområder, ved ølboderne og til koncerterne inde på pladsen.

    Sådan er det også på Tinderbox, der løber af stablen netop i disse dage i Odense.

    - Det er jo blevet en vanesag med alkohol på festivaler – jeg tror bare, man skal være fuld nok for at stå og råbe "pik" sammen med Suspekt. Det bliver man nødt til, lyder det lidt hæst fra festivalgæst Morten Bonde, som vi møder i campingområdet.

    Her finder vi ham afslappet sammen med vennen Morten Andersen på en madras foran deres campingvogn. Klokken er 11 om formiddagen, og øllene er så småt fundet frem. Mads Bonde har desuden skænket sig en lidt skrabet version af White Russian kun med mælk og vodka.

    Vennerne Morten Andersen (til venstre) og Mads Bonde var ved at varme op til en omgang kævle-ølspil fredag formiddag. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Man skal lige igang, bliver de to unge mænd enige om.

    - Men man kan da godt vågne op og fortryde, at man tog den sidste øl, siger Morten Andersen.

    - Men det er også fordi, du ikke kan følge med i mit tempo, driller hans ven.

    Hos Sundhedsstyrelsen ved man også, at festivalerne og alkohol hænger sammen.

    Lene Sønderup Olesen er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen og projektleder på kampagnen 'Music Against Drugs', der har en alkoholforbyggende del med titlen 'Mindre druk, mere fest'.

    - Når danske unge drikker, gør de det ofte for at blive fulde. De drikker ikke hver dag, men når de drikker sammen, så drikker de meget – blandt andet på festivaler. Dér er de sammen med deres venner og andre unge, og ofte er alkohol en stor del af deres festkultur, siger hun.

    Derfor kører styrelsen også videre med deres 'Mindre druk, mere fest'-kampagne, og i år bakker 20 festivaler op om den, fortæller Lene Sønderup Olesen.

    - Det viser jo også, at selvom der er vide rammer for at være på festival, så ønsker festivalerne også at tage ansvar ved at skabe gode og trygge festmiljøer, hvor udskænkningsreglerne overholdes, og hvor der kan være et inkluderende festmiljø omkring musikken, hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet, siger hun.

    Teltområdet på Tinderbox er ikke så stort. Men der er stadig både musik og feststemning med masser af øl. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Kæresteparret Pernille Rydstrøm og Oliver Vang har kun givet den moderat gas med procenterne på Tinderbox' første dag. De kører i det hele taget en mere stille og rolig feststil og har da også købt sig ind i et af glamping-teltene.

    - Det er første gang, jeg er på festival, så jeg kender ikke så meget til, hvad man plejer – men jeg tænker da, at alkohol og festival hænger sammen, siger Pernille Rydstrøm.

    Hvorfor egentlig?

    - Tja, det ved jeg ikke. Det hører vel bare lidt til på festivaler. Måske er det en dansk kulturting – når man hygger sig, så skal der også noget alkohol indenbords. Men vi mødte nogle i går, der var meget fulde, og jeg tænker ikke, at de kan huske ret meget af, hvad der er sket, når de vågner i dag, siger hun.

    - Det blev heller ikke så vildt for os i går, for det er rimeligt dyrt inde på pladsen, supplerer Oliver Vang.

    Oliver Vang og Pernille Rydstrøm havde forkælet sig selv med en mere luksuriøs overnatning på Tinderbox. Nemlig i et af de opstillede glamping-telte med senge. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Det er ikke kun din lever og dit generelle helbred, der bliver belastet, når der bliver tyllet fadøl eller de små rør med shots deles flittigt rundt mellem venner.

    Når alkoholen hældes ned, skal vi nemlig ikke glemme sindets reaktion på de mange procenter, lyder det fra DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling.

    - Kombinationen af dårlig søvn – mange sover jo dårligt i deres telte – og for meget alkohol gør, at der også indfinder sig en lidt depressiv tilstand mentalt. Så hvor du før så muligheder, ser du lige pludselig kun begrænsninger, siger han.

    For at begrænse din tristhed, tømmermændene dagen derpå og den generelle alkoholbelastning af din krop – både fysisk og mentalt – har Peter Qvortrup Geisling følgende råd til dig, hvis du er på Tinderbox eller andre festivaler denne sommer:

    - Få nu noget ordentlig at spise, lad være med at drikke for meget, husk at drikke masser af vand og sørg for at få noget søvn. Og lad være at tro, at du skal toppe hver eneste dag – time det nu med, hvornår du gerne vil toppe, så du også har energi til de sidste dage.

    Tv-lægen peger desuden på, at mange nok vil nikke genkendende til, at deres største dumheder skete med lidt for meget alkohol i blodet.

    - Så lad nu være med at kaste dig ud i denne musikfestival, som om, at det er den sidste i dit liv. Tænk dig om, så det bliver den gode og glade oplevelse, du drømmer om, siger Peter Qvortrup Geisling.

    Festen var så småt igang tidligt, og der var fuld knald på Soundbox'en og hittet 'Stor mand' med Tobias Rahim og Andreas Odbjerg hos vennerne Mads Bonde og Morten Andersen. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    I teltområdet har Mads Møller og Michael Haugaard Jensen gang i opvarmningen til fredagens musikprogram på Tinderbox med vennerne. Ølbongen er fundet frem, og i græsset ligger der dåseøl, der er klar til at blive drukket.

    - Jeg tænker ikke, at man kan komme igennem en festival uden alkohol. Det er en stor del af festivalen – alkoholen gør jo, at man kan slå sig lidt mere løs. Man hygger sig på en anden måde, siger Mads Møller.

    - Man kommer mere ud af boksen og slår sig mere løs med alkohol. Jeg synes, det hænger sammen, tilføjer Michael Haugaard Jensen.

    Kan man ikke risikere at gøre dumme ting, som man fortryder dagen derpå?

    - Det kommer an på, hvem man er, tror jeg. Vi er fornuftige personer her, så vi finder ikke på dårlige ting. Men der skal da nok være nogle mennesker, der laver noget dumt, siger Michael Haugaard Jensen og smiler.

  23. I går kl. 18:18

    Obama begræder højesteretsdom, der fjerner abortrettigheder

    Tidligere præsident Barack Obama begræder på Twitter den beslutning, som den amerikanske Højesteret i dag har truffet om at fjerne den forfatningssikrede ret til abort i USA.

    - I dag har Højesteret ikke blot omstødt næsten 50 års sædvane, begynder han tweetet.

    - Den har også henvist retten til den mest intense, personlige beslutning, som nogen kan træffe, til politikere og ideologers indfald og på den måde angrebet de grundlæggende rettigheder for millioner af amerikanere, skriver den tidligere præsident og henviser samtidig til de aktivistiske grupper, der fortsætter kampen for fri abort i USA.

    (© BarackObama@twitter)
  24. I går kl. 17:59

    Missouri gør sig klar til at sætte en stopper for abort

    I sydstaten Missouri har delstatens justitsminister netop underskrevet en lov, som han hævder, de facto sætter en stopper for at få foretaget abort.

    - Vigtigheden af denne dag kan ikke undervurderes. Jeg er ydmyg over at være en del af det her og at være den første justitsminister i landet, der gør en ende på abort, siger den republikanske Eric Schmitt i en video på Twitter.

    Screendump af videoen, delt på republikanske Eric Schmitt's Twitter.

    Missouri er en af de 13 delstater, der har en haft såkaldt "trigger law" klar, som med det samme kunne hives op af skuffen og tages i brug, hvis Højesteret skulle omstøde afgørelsen"Roe v. Wade" fra 1973.

  25. I går kl. 17:48

    Gråd, glæde og grin: Hobevis af demonstranter fra begge fløje er mødt op foran USA's Højesteret

    • Demonstranten her hører til "pro-life"-fløjen, som mener, at abort bør være forbudt. USA's Højesteret har omstødt den skelsættende afgørelse "Roe v. Wade" fra 1973, der sikrer retten til abort i hele USA. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Ritzau Scanpix)
    • "Vi var aldrig de fries land", står der på skiltet, som to demonstranter, der er "pro-choice", viser til kameraet. (Foto: Anna Moneymaker © Ritzau Scanpix)
    • Andre demonstranter er mødt op for at vise deres utilfredshed. (Foto: Mary F. Calvert © Ritzau Scanpix)
    • Demonstranterne her er glade for den omstødte dom, der betyder, at amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort bortfalder. I stedet bliver det op til hver enkelt delstat selv at lovgive i spørgsmålet om abort. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)
    • De kvindelige demonstranter her er i chok over beslutningen. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)
    • Andre "pro-life" demonstranter fejrer dagens afgørelse (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    Fem højesteretsdommere stemte for, tre stemte imod og en undlod at stemme.

    Og hermed fik de fem konservative højesteretsdommere sikret et flertal, der fjerner retten til abort i USA.

    Der drejer sig om den skelsættende afgørelse i retssagen mellem "Roe v. Wade", der tilbage i 1973 sikrede retten til abort i hele USA.

    Flertallet af dommerne mener, at den skelsættende afgørelse var forkert, fordi USA's forfatning ikke specifikt nævner abortrettigheder.

    Afgørelsen er i dag blevet omstødt, og demonstranter på begge fløje er mødt op foran Højesteret i Washington D.C. Nogle er mødt op for at vise deres vrede, mens andre fejrer.

    "Roe v. Wade" tillader abort foretaget frem til det punkt, hvor et foster kan klare sig uden for livmoderen. Det anses for at være mellem 24. og 28. graviditetsuge.

  26. I går kl. 17:20

    Biden om afgørelse fra højesteret: Resultatet af en 'ekstrem ideologi'

    Abort-demonstranter ved højesteretten i Washington DC i dag efter afgørelsen, der nu gør det muligt for delstater at forbyde eller reducere mulighederne for at få foretaget en abort. (Foto: Brandon Bell © 2022 Getty Images)
  27. I går kl. 17:08

    Jens Henrik Thulesen Dahl vil tørne ud for Danmarksdemokraterne

    Hvor ser Jens Henrik Thulesen Dahl sig selv de kommende år?

    For knap en times tid siden var svaret fra ham selv:

    "Forhåbentlig ser vi ham på Christiansborg i et sprudlende parti, der indgår i alliancer og forlig, der er med til at sikre, at Danmark bliver bedre for alle. I høj grad for den helt almindelige dansker, der bor langt ude på landet."

    Og nu er vi med stor sandsynlighed blevet klogere på, hvilket parti, Jens Henrik Thulesen Dahl hentyder til.

    Det tidligere Folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti bekræfter over for Ritzau, at han melder sig ind i Inger Støjbergs nye parti "Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg".

    Jens Henrik Thulesen Dahl mener også, at der er behov for, hvad der kan blive parti nummer 15 på Borgen.

    - Det kan godt være, andre partier siger, de har den samme dagsorden, men det er ikke den, de gennemfører, og derfor håber jeg, vi kan blive dem, der får tingene igennem.

  28. I går kl. 16:58

    Højesteretsafgørelse: Kvinder mister forfatningssikret ret til abort i USA

    USA's Højesteret har i dag omstødt en skelsættende afgørelse "Roe v. Wade" fra 1973, der sikrer retten til abort i hele USA.

    Det betyder, at amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort bortfalder. I stedet bliver det op til hver enkelt delstat selv at lovgive i spørgsmålet om abort.

    Fem ud af ni højesteretsdommere stemte for at afskaffe den forfatningssikrede ret, mens tre stemte imod. En afstod fra at støtte afskaffelsen.

  29. I går kl. 16:39

    FN: Palæstinensisk journalist blev dræbt af israelske styrker

    Det var israelske styrker, der affyrede de skud, som journalisten Shireen Abu Akleh, der arbejdede for tv-stationen Al Jazeera, blev dræbt af den 11. maj.

    Den konklusion er Sekretariatet for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) nået frem til.

    - Vi mener, at de skud, der dræbte Abu Akleh, kom fra israelske sikkerhedsstyrker, siger OHCHR-talskvinde Ravina Shamdasani og tilføjer, at det er foruroligende, at de israelske myndigheder ikke har foretaget en kriminalefterforskning.

    Konklusionen er baseret på oplysninger fra både israelsk militær og den palæstinensiske rigsadvokat.

    Den palæstinensisk-amerikanske journalist blev dræbt, da hun dækkede en israelsk militæroperation i en flygtningelejr i byen Jenin.

    Den israelske hærs egen undersøgelse har konkluderet, at journalisten ikke med overlæg blev skudt af en israelsk soldat - og at det i øvrigt ikke er muligt at afklare, om hun blev dræbt af en bevæbnet palæstinenser, der skød omkring sig, eller af uforvarende af en israelsk soldat.

  30. I går kl. 16:30

    Skud affyret ved siden af studentervogn: Tre personer er anholdt

    En voldsom episode udspillede sig i nærheden af storcentret Waves i Hundige, da en flok nybagte studenter kørte rundt i en vogn.

    Det skriver B.T.

    Undervejs på turen er der en personbil, der kører op på siden af vognen og affyrer en pistol op i luften.

    Politiet finder en pistol til løse patroner, som man formoder er den, der blev affyret.

    - Der er ingen tilskadekomne, men det er selvfølgelig en utroligt ubehagelig oplevelse, siger Thomas Kristensen, der er kommunikationschef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

    Til TV 2 Lorry tilføjer Thomas Kristensen, at tre personer er blevet anholdt, og de er blevet sigtet med trusler samt overtrædelser af våbenloven.

  31. I går kl. 16:28

    Det er slut med retten til fri abort i USA: Få tre svar på, hvad der sker nu

    (Foto: Grafik: Lise Grønvald Nielsen)
  32. I går kl. 16:21

    USA's Højesteret omstøder historisk abortlovgivning

    Der var demonstranter både for og imod abort foran Højesteret i Washington D.C. i dag. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    USA's Højesteret har fredag omstødt en skelsættende afgørelse "Roe v. Wade" fra 1973, der sikrer retten til abort i hele USA.

    Det skriver Reuters.

    Det betyder, at amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort bortfalder. I stedet bliver det op til hver enkelt delstat selv at lovgive i spørgsmålet om abort.

    Den historiske afgørelse var ventet, efter et lækket notat fra Højesteret i maj pegede i retning af, at et flertal af de ni Højesteretsdommere ville stemme for at sætte den historiske lov ud af spil.

    Fem ud af ni dommere stemte for at afskaffe retten til abort.

    I begrundelsen for afgørelsen lyder det fra de fem dommere, at beslutningen om at give kvinder ret til at få udført en abort inden 24. til 28 uge, som "Roe v Wade"-dommen medførte, var forkert, da der i den amerikanske forfatning ikke står noget specifikt om retten til abort.

    Beslutningen ses som en stor sejr for Republikanerne og USA's kristne højrefløj, og den ventes at medføre markante ændringer i den amerikanske abortlovgivning, hvor enkelte delstater nu helt kan forbyde abort.

    Tretten delstater har allerede indført lovgivning i form af såkaldte "trigger bans", der gør, at abort vil blive forbudt eller stærkt begrænset ved lov ovenpå Højesterets beslutning.

    I delstaten Missouri har man her til eftermiddag taget beslutningen til sig og har som den første delstat underskrevet en ny lov, der gør det ulovligt at få udført abort. Det oplyste delstatens statsadvokat, Eric Schmitt på Twitter umiddelbart efter afgørelsen faldt.

    Dagens beslutning i Højesteret blev modtaget med stor glæde af de abortmodstandere, der var mødt op foran domstolen i Washington D.C. i dag. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    Beslutningen ventes også at skabe voldsomme reaktioner fra abortforkæmpere, der ser skridtet som et "uacceptabelt og utænkeligt tilbageskridt". I Washington D.C. er protesterne allerede i fuld gang, fortæller DR's USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz, som befinder sig foran Højesteret.

    - Herude vælter det til med folk. Abortforkæmpere sidder på fortovet og græder, mens abortmodstandere som står og jubler, fortæller hun.

    Beslutningen er skelsættende og vil dele et allerede splittet USA, når det kommer til spørgsmålet om abort, siger USA-korrespondenten.

    - Det her udløser enormt stærke følelser i det her land, og vi står med et delt USA nu, hvor man forventer, at abort vil være forbudt eller stærkt begrænset i den ene halvdel af landet, og fortsat vil være lovligt i den anden halvdel. Altså et delt USA, hvor kvinder vil få vidt forskellige rettigheder.

    Et af de steder, hvor abort fortsat vil være lovligt er delstaten New York. Det slog delstatens statsadvokat her til eftermiddag.

    - Mens andre stater fjerner den helt grundlæggende ret til selv at vælge, vil New York altid være en sikker havn for enhver, der ønsker at få foretaget en abort, lød det ifølge CNN fra statsadvokat Letitia James.

    Præsident Joe Biden har endnu ikke udtalt sig om afgørelsen, men ventes at gøre det klokken 18.30.

  33. I går kl. 16:07

    Lastbiler skal betale afgift efter deres CO2-udslip

    Vi skal have flere grønne biler på motorvejene, og det gælder også de lidt tungere af slagsen.

    Regeringen, De Radikale, SF og Enhedslisten har indgået en aftale, som skal øge incitamentet til at køre helt eller delvist grønt. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

    Det gælder også vognmænd, der med den nye aftale fra 1. januar 2025 skal betale en ny type vejafgift, der vil være fastlagt efter, hvor meget CO2 en lastbil udleder.

    Vejafgiften vil tage højde for, hvor langt en lastbil kører, og hvor meget lastbilen reelt udleder af CO2.

    Partierne regner med, at vejafgiften reducerer udledningen af CO2 med cirka 0,3 millioner ton CO2 i 2025 og cirka 0,4 millioner ton CO2 i 2030. Men det er et skøn.

    Regeringen mangler fortsat at finde over fem millioner ton CO2 for at kunne nå målet om CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

  34. I går kl. 15:44

    Stor spansk folkefest med heste vender tilbage efter flere års coronapause

    Det er kun tilladt for mænd at deltage som rytter, og der er strenge regler for, hvem der kan stille op. (Foto: Jaime REINA © Ritzau Scanpix)

    Hvor kan man dog se en svajende folkemængde og hundredvis af sorte hingste, der stejler om kap med traditionelle spanske sange, hvis ikke det er til fiestaen for Sant Joan på Menorca?

    På øen, der er nabo-ø til den kendte feriedestination Mallorca, løber fiestaen af stablen hvert år den 23. og 24. juni, når en pandemi altså ikke præger hele verden, som den har gjort de forrige to år, hvor fiestaen måtte aflyses.

    Efter festen i byen rider alle ud til den lille kirke Sant Joan de Missa for at gå til gudstjeneste.

    Se festilighederne i byen Ciutadella i videoen nedenfor:

  35. I går kl. 15:25

    Statsministeren vil ikke kommentere på lækket udkast af minkrapport

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke mange kommentarer til udkastet af Minkkommissionens rapport, der er kommet i Weekendavisens hænder.

    - Jeg tror, det er mest rigtigt at kommentere på Minkkommissionen, når rapporten ligger færdig, og det gør den i næste uge, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), som i øjeblikket befinder sig i Bruxelles til et EU-topmøde.

    Weekendavisen er i besiddelse af et udkast af Minkkommissionens rapport, der bliver offentliggjort på torsdag.

    Ifølge avisen fremgår det af udkastet til den endelige rapport, at Statsministeriet indtog en styrende rolle og handlede "meget kritisabelt", hvilket førte til grov vildledning af minkavlere og offentligheden.

    Flere kilder bekræfter over for DR Nyheder beskrivelserne i udkastet, som har været i høring hos sagens hovedpersoner.

    Du kan læse mere om det lækkede udkast her.

  36. I går kl. 14:29

    Ny politisk aftale giver a-kasser større ansvar

    Der er for mange møder, for meget snak og for meget administration, når folk bliver ledige.

    Det mener et politisk flertal, som har indgået en aftale om at forenkle regler på beskæftigelsesområdet, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

    Det bliver blandt andet op til den enkelte, hvorvidt samtalerne med a-kassen og jobcenteret skal foregå fysisk eller digitalt.

    En del af aftalen indebærer også, at a-kasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret for kontakten til de ledige i de første tre måneder af et ledighedsforløb.

    Regeringen har indgået aftalen sammen med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og fem løsgængere - tidligere medlemmer af DF.

    Besparelser i det nuværende system skal medfinansiere retten til tidlig pension, fremgår det af aftalen.

  37. I går kl. 14:16

    Endnu et folketingsmedlem forlader Dansk Folkeparti: Kigger i Inger Støjbergs retning

    Jens Henrik Thulesen Dahl melder sig ud af Dansk Folkeparti. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl trækker sig fra Dansk Folkeparti (DF).

    Den fynske politiker, der er bror til DF's eksformand Kristian Thulesen Dahl, bekræfter overfor TV 2 Fyn, at han har meldt sig ud af partiet.

    Han peger på den interne splid som en tungtvejende årsag til afskeden med partiet.

    - Jeg må desværre konstatere, at den interne uro fortsætter, siger han til TV 2 Fyn.

    Han er blot endnu en i rækken af politikere, der melder sig ud af partiet. Samtidig lægger han ikke skjul på, at Inger Støjbergs nystartede parti, Danmarksdemokraterne, kunne være et spændende sted for ham at fortsætte sit politiske liv.

    - Jeg ser frem til at kunne få nærmere drøftelser med Inger Støjberg om projektet, siger han til TV 2 Fyn.

  38. I går kl. 14:06

    Tre dages NemID-nedbrud rammer danskerne: 'Det er simpelthen amatøragtigt'

    Rigtig mange danskere er ramt af driftsproblemer med NemID. (© DR Grafik/Morten Fogde Christensen)

    På tredje dag er NemID ramt af store drifsforstyrrelser, der gør, at flere hundredetusinde danskere ikke kan tilgå skat.dk, borger.dk, e-Boks og rigtig meget andet.

    Den seneste melding på digitaliser.dk er fortsat, at 30 procent af NemID's brugere er berørt.

    En ting er en teknisk fejl, noget andet er, hvis nogle der vil os det ondt angriber os.
    Henrik Moltke, tech-korrespondent

    - Vi har afsat alle nødvendige ressourcer i døgndrift på at løse problemet. Det er vores forventning, at man vil se betydelige forbedringer over de kommende dage, lyder det i en pressemeddelelse fra Torsten Hagen Jørgensen, landechef i Nets Danmark, der står for driften af NemID.

    Ifølge pressemeddelelse skyldes det delvise nedbrud en menneskelig fejl.

    Og altså også en fejl, der har haft meget menneskelige konsekvenser. Både for virksomheder, der ikke kan drifte normalt, og personer, der lige pludselig ikke kan gennemføre huskøb, overføre penge og alt muligt andet på grund af nedbruddet.

    To af de danskere, der er påvirket af problemerne med NemID er Ole Fink-Jensen og hans hustru.

    Ole Fink-Jensen og hans kone er ramt af problemerne med NemID. Her kan man dog ikke satte en dag på, hvornår de ophører. (© (Privatfoto))

    Da han sidste uge blev smittet med coronavirus, er hans kone reelt isoleret med ham, fordi det ikke er muligt for hende at bestille på sin PCR-test på grund at det delvise nedbrud hos NemID.

    Og da hun har været i kontakt med ham, har hun nu en chance for selv at være smittet.

    - Min kone har en ældre søster, der sidder på plejehjem og ikke har det så godt. Det er jo ikke særlig rart ikke at kunne besøge hende. Vi ved jo ikke, hvor længe vi har hende. Hun kan være død i morgen, siger Ole Fink-Jensen.

    Han fortæller også, at hustruen er blevet nødt til at aflyse deres barnebarns dimissionsfest.

    Han har ikke meget tilovers for Nets håndtering af sagen.

    - Det er amatøragtigt af Nets, at man ikke kan få sådan noget til at fungere på tredje døgn.

    - At man omlægger sådan noget her på en server uden at have en backup, så man kan dirigere trafikken hen på en anden server, det er grotesk.

    Ole Fink-Jensen henviser til, at Nets har forklaret, at problemerne skyldes, at man skal skifte en server til en anden.

    Han mener også, at Digitaliseringsstyrelsen, der ejer NemID-systemet, har givet Nets for lang line, når sådan noget her kan ske.

    - Pilen peger jo også på dem, for hvis man stiller så slappe krav, at det her kan ske, så er det et problem, siger Ole Fink-Jensen.

    Digitaliseringsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med DR Nyheder.

    Henrik Moltke er tech-korrespondent hos DR. Han medgiver, at fejl kan ske for alle, men NemID's monopollignende tilstand kan give problemer.

    - Det lyder som en hændelig teknisk fejl, og det kan jo ske, og det sker jo over det hele, men problemet er, at når vi har et centralt system, der betyder så meget for samfundet, som fejler, så får det virkelig store konsekvenser, siger Henrik Moltke.

    Samtidig viser det også, hvor meget et potentielt cyberangreb ville kunne skade Danmark.

    - Det viser jo en enorm sårbarhed. En ting er en teknisk fejl, noget andet er, hvis nogle, der vil os det ondt, angriber os. Det er er meget bekymrende.

    Hvad er det bedste, man kan gøre, hvis man er ramt af det her nedbrud?

    - Det er er at få skiftet til MitID, som efter min vurdering er både et bedre og sikrere system.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Finansministeriet, som Digitaliseringsstyrelsen ligger under. Ministeriet henviser til styrelsen, der altså ikke ønsker at stille op.

  39. I går kl. 13:59

    SAS varsler lockout for danske piloter

    1.000 piloter i SAS Scandinavia har varslet strejke fra næste uge, og nu svarer SAS igen med en lockoutvarsel.

    Lockoutvarslingen gælder for piloterne, men også kabinepersonalet.

    Det bekræfter SAS fredag formiddag, skriver Ritzau.

    Lockout er det omvendte af en strejke, hvor arbejdsgiveren nægter lønmodtagerne at komme på arbejde.

    I går skrev det norske medie NRK, at SAS også har varslet lockout af piloterne i Sverige.

    SAS havde ellers meddelt fredag morgen, at en lockoutvarsling ikke var udstedt til de danske piloter.

  40. I går kl. 13:48

    Minkavler efter læk af udkast til minkrapport: 'Det eneste, jeg håber, er, at der er en smule retfærdighed til'

    Minkkommissionen har siden 2021 undersøgt, hvad der skete i dagene, da regeringen besluttede, at de danske mink skulle aflives. (© RITZAU/SCANPIX)

    Når Minkkommissionen på torsdag offentliggør sin længe ventede minkrapport, ser det ud til, at den kommer med alvorlig kritik af flere ministerier.

    Ifølge Weekendavisen fremgår det af et udkast til den endelige rapport, at Statsministeriet indtog en styrende rolle, hvor det handlede "meget kritisabelt", hvilket førte til grov vildledning af minkavlere og offentligheden.

    Særlig hård er kritikken over for Miljø- og Fødevareministeriet. Her står der, at ministeriet "har handlet særdeles kritisabelt i forløbet".

    Til gengæld er der i udkastet, som Weekendavisen bringer uddrag af, ikke kritik af enkeltpersoner, men kun af styrelser og ministerier på generelt niveau.

    Flere kilder bekræfter over for DR Nyheder beskrivelserne i udkastet, som har været i høring hos sagens hovedpersoner.

    Selvom der altså er udsigt til hård kritik af flere ministerier, så er glæden ikke overvældende hos to tidligere minkavlere, som efter krav fra myndighederne måtte lukke deres produktion ned i forbindelse med corona.

    - Det lyder jo til, at Mette Frederiksen og hendes venner slipper forholdsvist nådigt, lyder det fra Bjarke Stevnsgaard Andersen, der er tidligere minkavler i nærheden af Hobro.

    - Uanset om det ender med en rigsret eller en næse, så får vi jo aldrig vores erhverv tilbage. Det eneste, jeg håber på, er, at der er en smule retfærdighed til. Men i og med at det er politik, vi snakker om, så er retfærdighed for minkavlere og retfærdighed for politikere ikke det samme, siger han.

    Selvom lækket af udkastet ikke peger på konkrete personer, så håber Kent Bjerregaard, der tidligere var minkavler i Thyholm, at det får konsekvenser for en eller flere ministre.

    - Jeg håber, at det rammer hende (Mette Frederiksen, red.) og hendes regering på én eller anden måde. Jeg tror ikke på en rigsretssag, men jeg håber, at det kan udløse et valg og placere et ansvar hos én eller anden person, siger Kent Bjerregaard.

    Kent Bjerregaards minkfarm blev lukket ned. Han fortæller, at han stadig venter på dele af sin erstatning. (Foto: PRIVATFOTO)

    Han fortæller, at han indtil videre har modtaget omkring en tredjedel af den samlede erstatning for nedlukningen.

    Han ønsker dog ikke at fortælle, hvor mange penge han indtil videre har modtaget.

    - Folk vil synes, det er mange penge, siger han, men understreger også, at hans minkvirksomhed havde en stor egenkapital, hvilket retfærdiggør erstatningens størrelse.

    - Jeg vil bare gerne have lidt retfærdighed, og at nogen tager ansvaret for det. For hvad bliver det næste, de så kan finde på at lukke ned, spørger han.

    Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, vurderer, at vi nu er kommet et lille skridt nærmere, hvem der sad med ansvaret.

    - Vi er kommet det skridt tættere, at Fødevareministeriet har et større problem end Statsministeriet. Men vi er ikke kommet voldsomt tættere på de personlige ansvar, siger han.

    Han forklarer, at det bliver interessant at se, hvorvidt ministrene og Mette Frederiksen var advaret, da hun sammen med flere ministre holdt pressemøde og sagde, at alle mink skulle aflives.

    Mette Frederiksen tog pressemødet over video, da hun 4. november fortalte, at alle mink i Danmark skulle aflives. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Statsministeriet har over for DR ikke ønsket at kommentere det lækkede udkast. Organisationen Danske Minkavlere ønsker ikke at kommentere sagen, så længe rapporten ikke er udkommet.

    Fødevareministeriet har i en mail skrevet, at det af respekt for kommissionens arbejde ikke har nogen kommentarer vedrørende indholdet i en ikkeoffentliggjort rapport.

    Rapporten ventes offentliggjort 30. juni.

  41. I går kl. 13:22

    Dyr bytur: Japansk embedsmand mister usb-nøgle med data på næsten en halv million mennesker

    En japansk entreprenør har fået røde ører, efter han en aften i byen mistede en meget værdifuld usb-nøgle.

    Japanske embedsmænd oplyser ifølge The Guardian, at entreprenøren arbejdede i Amagasaki i det vestlige Japan, hvor han førte tilsyn med covid-19-nødhjælpsbetalinger til lokale husstande. På vej hjem fra en restaurant, hvor han fik lidt indenbords, opdagede han, at hans taske med usb-nøglen med data på Amagasakis 460.000 indbyggere manglede.

    Oplysningerne omfattede beboernes navne, adresser og fødselsdato samt detaljer om deres boligskattebetalinger og bankkontonumre på dem, der modtager børnetilskud og andre velfærdsydelser, skriver The Guardian.

    Alle oplysninger er krypteret og adgangskodebeskyttet, og der har ikke været rapporter om datalæk.

  42. I går kl. 12:52

    Industrien skal betale mere for at forurene

    Regering har indgået en aftale med Radikale Venstre, SF, Venstre og Konservative om at firdoble prisen for CO2-udledning i industrien. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Danske virksomheder skal til lommen, når de forurener med drivhusgasser, der varmer kloden op.

    Det fremgår af en aftale, som regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Venstre og Konservative har lavet.

    Helt konkret bliver der indført en dansk CO2-skat, der firdobler prisen på at udlede CO2 for industrien. Det vil sige, at det i 2030 vil koste 750 kroner hver gang en virksomhed sender et ton CO2 ud i atmosfæren.

    - Det her er en kæmpe grøn aftale. Det er en motor i den grønne udvikling, som vi har talt om i årevis, der nu bliver til virkelighed, siger finansminister Nicolai Wammen.

    Men virksomheder, der allerede betaler for deres CO2-forurening i EU, skal kun betale 375 kroner og helt særlige regler gælder for en række af de største udledere, som blandt andet Aalborg Portland, der slipper med en regning på 125 kroner.

    Det er blandt andet en af grundende til, at Enhedslisten endte med at trække sig fra aftalen.

  43. I går kl. 12:48

    Ingen tvivl hos Tauson: Stiller til start ved Wimbledon

    Tennisspilleren Clara Tauson stiller til start i årets Wimbledon efter en lang skadesperiode. (Foto: JAMES GOURLEY © Ritzau Scanpix)

    Clara Tauson har ikke spillet en tenniskamp siden april, og var derfor tvivlsom til dette års Wimbledon.

    Men hun har det godt efter bøvl med sin ryg og er blevet klar til den prestigefyldte turnering Wimbledon. Det bekræfter hendes far, Søren Tauson, i en sms til DR Sporten.

    - Clara har det godt og har således valgt at spille. Hun er som bekendt lige vendt tilbage efter en længere pause, så vi tager det point for point, skriver han.

    Clara Tauson skal møde japanske Mai Hontama i første runde.

    Holger Rune stiller også op, og den danske tennisspiller møder den 28-årige amerikaner Marcos Giron.

  44. I går kl. 12:25

    Nets om NemID-nedbrud: En 'menneskelig fejl'

    Problemerne med NemID, der har stået på i flere dage, skyldes "en uheldig kombination af en menneskelig fejl og at det tager længere tid end forventet, at rette op på fejlen".

    Det skriver Nets i en pressemeddelelse.

    De oplyser endvidere, at problemerne opstod i forbindelse med opdateringen af en server. Den seneste melding på digitaliser.dk er fortsat, at 30 procent af NemID-brugere er berørt.

    - Vi har afsat alle nødvendige ressourcer i døgndrift på at løse problemet. Vi arbejder med flere alternative løsningsscenarier, siger landechef i Nets Danmark, Torsten Hagen Jørgensen, i meddelelsen.

    Nets opfordrer til, at folk bruger MitID, som fortsat fungerer.

    En række offentlige internetsider er desuden påvirket af driftsforstyrrelsen via deres digitale indgang som f.eks SKAT.dk, Virk.dk og Sundhed.dk.

  45. I går kl. 12:23

    Tauson og Rune kender nu første modstander ved Wimbledon

    Clara Tauson fik en på papiret bedre lodtrækning til første runde end landsmand Holger Rune. (Foto: Jayne Kamin-Oncea © Ritzau Scanpix)

    De to danske tennisstjerner Clara Tauson og Holger Rune skal henholdsvis møde nummer 138 og 67 i verden ved Wimbledon.

    Det står klart efter fredagens lodtrækning til den prestigefyldte tennisturnering, som begynder på mandag. Her skal Clara Tauson møde Mai Hontama fra Japan, mens Holger Rune skal bide ketsjer med amerikanske Marcos Giron.

    Den 19-årige Clara Tauson har bøvlet med en rygskade og var sidst i aktion i april. Det har betydet, at hun er faldet fra en 33. til en 54. plads på verdensranglisten.

    På herrernes opgørelse over klodens bedste figurerer Holger Rune som nummer 29. Den 18-årige tennisspiller er tilmed seedet som nummer 25 til Wimbledon.

    Turneringen begynder den 27. juni og slutter den 10. juli.

    Opdateret: Tidligere fremgik det i artiklen, at Clara Tauson var tvivlsom på grund af sin skade. Siden har hendes far, Søren Tauson, dog skrevet til DR Sporten, at tennisdanskeren er klar.

  46. I går kl. 12:03

    Nu bliver det dyrere at forurene: Industrien skal betale fire gange så meget for deres CO2-udslip

    (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Det skal ikke længere kun være dårligt for klimaet at udlede CO2.

    Nu skal det også være dårligt for danske virksomheders økonomi at forurene med de drivhusgasser, der varmer kloden op.

    Regeringen har sammen med Radikale Venstre, SF, Venstre og Konservative vedtaget at indføre en dansk CO2-skat, der firdobler prisen på at udlede CO2 for industrien.

    - Det her er en kæmpe grøn aftale. Det er en motor i den grønne udvikling, som vi har talt om i årevis, der nu bliver til virkelighed, siger finansminister Nicolai Wammen.

    Den højere pris skal få de danske udledninger til at falde med 4,3 millioner ton CO2.

    I alt skal Danmark spare omkring 20 millioner ton i 2030 for at nå de danske klimamål. CO2-afgiften er det den største klimaaftale, der indtil videre er indgået.

    Den er vigtig, fordi de største udledere af CO2 i dansk industri i fem år ikke har reduceret deres udslip af CO2. Ifølge eksperter fordi det i dag er for billigt at forurene med klimaskadelige drivhusgasser, og der derfor ikke er økonomisk fornuft i at omlægge til grønne teknologier.

    Konkret betyder aftalen, at det i 2030 vil koste 750 kroner hver gang en virksomhed sender et ton CO2 ud i atmosfæren.

    Dog er der en række undtagelser. Virksomheder, der allerede betaler for deres CO2-forurening i EU, skal kun betale 375 kroner.

    Og helt særlige regler gælder for en række af de største udledere, som blandt andet Aalborg Portland, der slipper med en regning på 125 kroner.

    Argumentet for det er, at virksomheder som Aalborg Portland er konkurrenceudsatte, og man frygter at arbejdspladser vil flytte ud af landet.

    Netop den rabat var uspiselig for Enhedslisten, der har valgt ikke at være med i aftalen.

    - Det er uretfærdigt og kulsort, at Danmarks største forurenere slipper billigere end andre, siger partiets politiske ordfører, Mai Villadsen.

    - Det eneste retfærdige er, at dem, som forurener mest, betaler fuldt og helt for deres udledning. De giganter, som har tjent milliarder på at svine vores klode, skal samle regningen op og betale som alle andre, siger hun.

    Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Men de får rabatten, fordi de er konkurrenceudsatte. Er det ikke fair nok?

    - Det er klart, at nogle af de her virksomheder er konkurrenceudsatte. Men vi taler også om virksomheder, der har millionstore overskud og som bør bidrage til den grønne omstilling, siger Mai Villadsen.

    - Jeg synes, det er bunduretfærdigt, at det er mange andre virksomheder og borgere, der nu skal løfte den regning og stå og se på, at klimaregningen bliver større samtidig med at Aalborg Portland og andre kan blive ved at udlede utrolig meget, siger hun.

    Eksperter har i flere år efterspurgt en CO2-afgift, og ifølge Lars Gårn Hansen, der er professor og miljøøkonomisk vismand, er det også det bedste ved aftalen, at den nu er der.

    - Jo hurtigere rammerne er på plads, desto billigere bliver den grønne omstilling, siger han.

    Men rabatten til en række virksomheder er han ikke vild med.

    - Det, at CO2-afgiften ikke er ensartet, at der er rabatter til nogle og forskellige satser, gør, at omkostninger ved den grønne omstilling bliver større, end de ellers ville have været, siger han.

    Ifølge vismændenes beregninger vil det koste samfundet omkring tre milliarder mere om året, at afgiften ikke er ens for alle.

    Og selv om det vil skåne nogle job hos de store forurenere, vil det samtidig betyde, at de mindre virksomheder vil miste job.

    - Man får flyttet nogle jobs fra de mindre forurenende virksomheder, der kommer til at betale regningen til de mere forurenende virksomheder, som får en række tilskud og lavere satser, siger Lars Gårn Hansen.

    Samlet set vil CO2-skatten frem mod 2030 give en ekstraregning til industrien på 5,6 milliarder kroner.

    Men samtidig annullerer aftalen en række afgifter på især fossile brændsler på 4,2 milliarder kroner, som virksomhederne slipper for at betale.

    CO2-skatten gælder i første omgang kun industrien. Til efteråret kommer en ekspertgruppe med anbefalinger til, hvordan man kan lave en CO2-skat for landbruget.

  47. I går kl. 11:40

    Væltet lastbil skaber lang kø ved Herning

    En lastbil er væltet et sted på strækningen mellem motorvejskryds Herning Syd og rasteplads Søby V på rute 18 Midtjyske Motorvej. Lastbilen dækker sporene i sydgående retning.

    Det har skabt en kø på cirka fire kilometer.

    Det betyder, at der i nordgående retning er ét ledigt spor, og trafikanter i kø i sydgående retning bliver ledt nordpå og hen ad rute 15 Messemotorvejen mod vest og ned ad rute 12, imens trafikanter fra rute 15 på vej mod rute 18 bliver ledt nordpå i stedet.

    Indtil videre er forventningen, at oprydningsarbejdet forventes færdigt i løbet af eftermiddagen.

    En væltet lastbil skaber kø ved Herning. (Foto: Jan Ørskov © (c) privatfoto)
  48. I går kl. 11:36

    Økonom om skattefrit beløb til pensionister: Det skurrer lidt i ørerne

    Regeringen har samlet et politisk flertal, der vil sende skattefri engangsbeløb ud til hundredtusindvis af pressede danskere, men det er Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, ikke helt begejstret over, skriver Ritzau.

    For selvom der kan være gode grunde til at hjælpe dem, der er ramt hårdt af inflationen, så er der nogle økonomiske slagsider.

    - Med den nuværende situation med så høj inflation, hvor vi balancerer på randen af en overophedning, skurrer det lidt i ørerne, at man vil lempe og give checks og den slags.

    Med aftalen bliver et engangsbeløb udbetalt til 290.000 ældre, der modtager ældrecheck, men ifølge Søren Kristensen er risikoen, at det vil få inflationen til at stige.

  49. I går kl. 11:29

    Afghanistan stopper redningsaktion efter katastrofalt jordskælv

    Afghanske mænd leder efter overlevende ved et ødelagt hus i Gayan. (Foto: ALI KHARA © Ritzau Scanpix)

    Afghanistan er stoppet med at lede efter overlevende efter det voldsomme jordskælv, hvor mindst 1.000 meldes dræbt.

    Det siger en højtstående embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Han siger videre, at man har utilstrækkelige mængder medicin og andre former for nødhjælp.

    - Redningsoperationen er afsluttet. 1.000 er døde, og antallet af kvæstede er omkring 2.000 med både alvorlige og mere overfladiske skader, siger Mohammad Nassim Haqqani, talsmand for landets katastrofeministerium.

    Han siger også, at landet har utilstrækkelige mængder medicin og andre former for nødhjælp.

    Nedenfor kan nogle af ødelæggelserne i østlige Paktika-provins ses:

  50. I går kl. 10:52

    På få timer blev den amerikanske våbenlov både strammet og lempet - i New York kan du nu tage våbenet med ud på gaden

    Deltagere under en demonstration, arrangeret af organisationen March for Our Lives. Gruppen, der vil have strammere våbenlovgivning, er tilfredse med den nye stramning. Men de siger, at der stadig er langt igen. (Foto: JEENAH MOON © Ritzau Scanpix)

    Sætningen her er lidt selvmodsigende, men våbenloven i USA blev både mere lempelig og stram i løbet af natten til i dag.

    Senatet i USA har nemlig i nat godkendt et nyt lovforslag, der skal stramme den amerikanske våbenlovgivning - for første gang i 28 år - vel at mærke med både demokratisk og republikansk støtte.

    Lovforslaget omfatter blandt andet skrappere baggrundstjek af våbenkøbere mellem 18 og 21 år. Og så opfordrer de delstater, der indfører såkaldte "red flag"-love. Det vil sige, at politiet efter en anmeldelse midlertidigt kan tage våben fra personer, som udgør en fare for dem selv og/eller deres omgivelser.

    Helt reelt er det ikke en særlig stor stramning. Den gør ikke noget i forhold til, hvilke våben eller ammunition du kan købe.
    Emil Friis Lauszus, juridisk analytiker på Kongressen.com

    Desuden skal der investeres 15 milliarder dollar - svarende til over 100 milliarder kroner - til forbedring af sikkerheden på de amerikanske skoler, bedre behandling af psykisk syge og forebyggelse af mental sundhed.

    Den demokratiske leder i Senatet, Chuck Schumer, erkender, at demokraterne ikke fik alt, hvad de bad om i forhandlingerne, men glæder sig alligevel.

    - Det her fikser ikke alle de problemer, som våbenkriminalitet er ansvarlig for i vores samfund, men det er et længe ventet skridt i den rigtige retning, siger han.

    Organisationer, der kæmper for strammere lovgivning, såsom March for Our Lives - der blev stiftet efter masseskyderiet på Parkland-skolen i Florida i 2018 - har hilst det nye lovforslag velkommen.

    - Der er meget arbejde, der skal gøres endnu. Men hårdt arbejde har belønnet os her til aften. Vi nægter at give op eller blive gjort tavse. At stoppe våbenkriminalitet er den største kamp i vores liv, skrev gruppen på deres Twitter-profil efter afgørelsen.

    Et screenshot af organisationens Twitter-profil.

    Våbenstramningen skal nu stemmes igennem i den anden del af den amerikanske Kongres, Repræsentanternes Hus. Her har demokraterne flertal, og derfor ventes de at vedtage lovforslaget og sende det videre til præsident Joe Biden, som giver den sidste underskrift - noget, der kan ske inden for de kommende dage.

    Og præsidenten er meget tilfreds med Senatets beslutning:

    - I aften har medlemmer af Kongressen, på tværs af partier, efter 28 års passivitet fundet sammen og lyttet til bønnen fra familier over hele landet og taget stilling til den plage, som våbenkriminalitet er i vores samfund, siger han i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus.

    Den amerikanske våbenlobby, The National Rifle Association (NRA), har, ikke overraskende, været imod lovforslaget. De mener, at den kan "misbruges til at begrænse lovlige våbenkøb, forbryde sig mod lovlydige amerikaneres rettigheder og finansiere politikeres våbenkontrol med føderale midler."

    • Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, er glad for, at lovforslaget blev stemt igennem. (Foto: Brandon Bell © Ritzau Scanpix)
    • Det samme er republikaneren John Cornyn, der er senator i Texas. Han var blandt de toneangivende republikanere, der støttede lovforslaget. (Foto: Chip SOmodevilla © Ritzau Scanpix)
    • Også republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, er tilfreds med lovforslaget. (Foto: Michael Reynolds © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Det mest opsigtsvækkende ved loven er dog ikke de stramninger, der lægges op til. Det er, at der rent faktisk er lavet en stramning. Sådan lyder vurderingen fra Emil Friis Lauszus, der er juridisk analytiker på netmediet Kongressen.com, som beskæftiger sig med amerikansk politik:

    - Helt reelt er det ikke en særlig stor stramning. Den gør ikke noget i forhold til, hvilke våben eller ammunition du kan købe. Det store skridt er det her med, at der ikke er lavet ny lovgivning på området i næsten 30 år. Og så at det er lykkedes de to partier at blive enige. Så det handler også om den politiske signalværdi.

    Hvor der blev godkendt stramninger på landsplan, er billedet anderledes i delstaten New York.

    Kort tid inden Senatets vedtagelse havde Højesteret afgjort, at New Yorks våbenlovgivning var i strid med landets forfatning. Delstaten har nemlig begrænsninger for, hvornår det er tilladt at bære håndvåben i offentligheden - og det har de haft siden 1913.

    - Indtil videre har det været sådan, at man har skullet vise et særligt behov for at bære våben uden for hjemmet – at man var specielt truet eller havde et arbejde, der krævede, at man bar våben på sig.

    - Det, har de vurderet, var nødvendigt for sikkerheden, så man ikke skulle være bange for at blive truet i metroen af en mand med et våben, forklarer juridisk analytiker Emil Friis Lauszus.

    Men den begrænsning er altså blevet underkendt af landets højeste retsinstans.

    I dag sætter Højesteret os tilbage i vores bestræbelser på at beskytte familier og forhindre våbenvold.
    Kathy Hochul, demokrat og guvernør i New York

    Clarence Thomas, den dommer, der skrev afgørelsen, mente nemlig ikke, at New York havde bevist eller selv kunnet finde en amerikansk juridisk tradition, som kunne retfærdiggøre delstatens indskrænkninger.

    - Så han siger i virkeligheden: Der kan ikke være nogle regler, som går ind og ændrer på, at lovlydige og fornuftige borgere ikke kan have lov til at bære våben både derhjemme og ude i offentligheden, siger Emil Friis Lauszus.

    Dommen kan betyde, at andre delstater med lignende regler om begrænsning af våben i det offentlige er nødt til at ændre på deres lovgivning.

    Efter Højesterets dom var der protester i New York. Her er det aktivistgruppen Gays against Guns, der demonstrerer. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Byens demokratiske guvernør, Kathy Hochul, er dybt skuffet over afgørelsen og kalder det en "mørk dag" for delstaten.

    - I dag sætter Højesteret os tilbage i vores bestræbelser på at beskytte familier og forhindre våbenkriminalitet. Og det er særligt smertefuldt, at det sker nu, hvor vi stadig bearbejder smerten fra det seneste masseskyderi, siger hun.

    En skuffelse, som præsident Biden deler.

    - Vi skal gøre mere som samfund, ikke mindre, for at beskytte vores medborgere. Jeg opfordrer alle amerikanere over hele landet til at forlange, at deres stemmer bliver hørt i forhold til våbenloven, lød det fra præsidenten.

    - NRA vinder sagen i USA's Højesteret!, skrev NRA på Twitter efterfølgende.

    Debatten om våbenlovgivning er for alvor taget til, efter at antallet af masseskyderier har været tiltagende i 2022.

    I byen Uvalde i delstaten Texas skød og dræbte en 18-årig gerningsmand 19 skolebørn og to voksne på Robb Elementary School den 24. maj.

    Desuden blev ti personer skudt og dræbt i Buffalo i New York, mens en blev dræbt og tre såret i et skyderi ved en kirke i Los Angeles. Alle tre skyderier fandt sted inden for 11 dage.

    Alene antallet af skoleskyderier er betydeligt - i år har der været 27 af slagsen. Det er mere end ét om ugen i gennemsnit.

    • Ved skolen er der lagt blomster og sat lys til minde om ofrene. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)
    • Man er i gang med at undersøge, om politiet og myndighederne reagerede korrekt i forbindelse med skyderiet, og om de kunne have forhindret, at så mange blev dræbt. (Foto: Brandon Bell © Ritzau Scanpix)
    • Efter skyderiet har flere Hollywood-stjerner underskrevet flere erklæringer for strammere lovgivning og advokeret højlydt for det - deriblandt Julianne Moore (billedet), Mark Ruffalo, Amy Schumer og Matthew McConaughey. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Netop skyderiet i Uvalde har været afgørende for den nye lovgivning, der blev vedtaget i Senatet.

    Det siger republikanske senator for Texas, John Cornyn, der har spillet en stor rolle i forhandlingerne, og som siger, at loven vil gøre amerikanerne mere sikre.

    - Jeg tror ikke på, at vi ikke behøver at gøre noget efter det, vi så i Uvalde og det, vi har set i alt for mange lokalsamfund. Hvis vi ikke gør noget, frasiger vi vores ansvar som repræsentanter i Senatet for det amerikanske folk, sagde han efter vedtagelsen af stramningen i Senatet.

    Men det, politikerne rent faktisk kan gøre er blevet mere indsnævret efter Højesterets dom, siger juridisk analytiker på netmediet Kongressen.com, Emil Friis Lauszus.

    - Det eneste, politikerne nu egentlig kan gøre, er, at kigge på de her baggrundstjek, mentalundersøgelser og uddannelse i at bruge våben. Så er de i hvert fald sikre på, at de, der har våben, ved, hvordan de skal bruges.

    Ifølge BBC er mere end 20.900 mennesker blevet dræbt i år på grund af våbenkriminalitet i USA, inklusiv drab og selvmord.

Mere fra dr.dk