Nyheder

DIN MENING: Hvad er et godt venskab?

Overblik

  1. DIN MENING: Hvad er et godt venskab?
    (© Colourbox)

    Nogle har mange, andre har få. Nogle holder hele livet, andre kun i kortere tid. Det handler om venner - og venner er vigtige at have.

    En undersøgelse viser at venskaber har en stigende betydning for moderne mennesker. Men det er ikke nok at have en masse venner. Venskaberne skal være gode og nære.

    "Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen." Sådan beskriver Peter Plys et ægte venskab.

    Men hvad er et godt venskab for dig? Giv os din mening.

  2. Landsholdets kok forkæler: 'I aften laver jeg trøffelrisotto'

    Risotto med trøffel. Det lyder lækkert, ikke?

    Menuen i den danske landsholdslejr står i aften på den delikate italienske ret krydret med de luksuriøse svampe. Landsholdets kok Per Thøstesen mener nemlig, at det er vigtigt at forkæle spillerne, efter de i går triumferede mod Rusland:

    - Der blev da spist noget mad i går, men det var ikke i hovedsædet. Men i aften glæder jeg mig til at lave noget trøffelrisotto til dem, så de kan blive forkælet lidt, siger landsholdets kok.

    I videoen herunder kan du se Per Thøstesen fortælle om landsholdsmenuen, mens han også giver et bud på, hvilke af de danske spillere spiser mest:

    Vurderet ud fra videoen sørger landsholdskokken helt sikkert også for, at der bliver fyldt godt op i energitanken hos spillerne, når de på lørdag skal møde Wales i EM-ottendedelsfinalen. Den kamp kan ses på DR1 klokken 18.

  3. Biden når ikke sit vaccinemål inden USA's nationaldag

    USA's præsident, Joe Biden, håbede, at 70 procent af alle amerikanere over 18 år var vaccineret inden landets nationaldag, den 4. juli.

    Men det mål når USA ikke.

    I øjeblikket har 65,4 procent af alle voksne fået mindst første dosis af en af de tre vacciner, der er godkendt til brug i USA - Pfizer, Moderna og Johnson & Johnson. Det skriver Ritzau.

    - Vi tror, at det vil tage et par uger mere, inden 70 procent af alle voksne har fået mindst ét stik, siger Jeffrey Zients, der leder Det Hvide Hus' coronaindsats.

    Ifølge Reuters er det kun 15 af USA's 50 delstater, som har nået Bidens vaccinemål.

  4. Babyblæksprutter svømmer i øjeblikket rundt på Den Internationale Rumstation

    Dusinvis af babyblæksprutter er langt væk hjemmefra.

    De svømmer i øjeblikket rundt på Den Internationale Rumstation, skriver flere internationale medier som The Guardian og The Independent.

    Nasa og SpaceX har sendt dem derop for at undersøge, hvordan blæksprutterne vil reagere på at rejse i rummet.

    Det er en lille smule kompliceret, men forskerne håber på, at den information, blæksprutternes rumrejse giver, kan bruges til at beskytte astronauter under lange rumopgaver.

    - Der er aspekter af immunsystemet, der bare ikke fungerer ordentligt under langvarige rumflyvninger, siger Jamie Foster, der er en af forskerne bag eksperimentet.

    Blæksprutterne skal hjem igen til Hawaii University, hvor de er opdrættet.

    Det er lidt kompliceret, men blæksprutten har et symbiotisk forhold til naturlige bakterier, der hjælper med at regulere deres bioluminescens. Det er den hawaiisk bobtail blæksprutte, der er i rummet. Foto: NASA
  5. Wales-profil ser frem mod Danmark-møde: 'Det bliver svært'

    Når Danmark på lørdag skal spille EM-ottendedelsfinale, er modstanderen Wales.

    Her hedder venstrebacken Ben Davies, og han forventer ikke, at opgøret mod det danske landshold ligefrem bliver en walkover for waliserne. Tværtimod faktisk:

    - Det bliver en svær kamp, men vi ser frem til den. Danmark er et rigtig godt hold, men Belgien havde været lige så slemt, siger venstrebacken.

    Du kan se, hvad Ben Davies ellers har at sige om det danske hold i videoen herunder:

    Lørdagens opgør mellem Wales og Danmark kan ses på DR1 klokken 18.

  6. Taliban tager kontrol over central grænseovergang

    Den militante Taliban-bevægelse har i dag taget kontrol over Afghanistans vigtigste grænseovergang til Tadsjikistan.

    Det oplyser lokale politikere og kilder i militæret ifølge Ritzau.

    Meldingen er, at afghanske sikkerhedsstyrker har forladt deres poster, og at flere af dem er flygtet over grænsen til Tadsjikistan.

    - Efter en times kampe indtog Taliban desværre denne morgen havnen og byen i Shir Khan samt alle grænseposterne mod Tadsjikistan, oplyser Khaliddin Hakmi, der er medlem af provinsrådet i Kunduz-provinsen.

    I maj indledte USA og andre internationale styrker deres tilbagetrækning fra Afghanistan, og siden har Taliban indtaget en række distrikter. Bevægelsen hævder at have kontrol med mindst 87 af landets 421 distrikter.

  7. De sidste danske soldater vender hjem fra Afghanistan: 'Det er en stor dag'

    De sidste danske Afghanistan-soldater landede i dag i Københavns Lufthavn. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Her til eftermiddag forlod de sidste danske soldater Afghanistan. Dermed sætter Danmark i dag punktum for to årtiers militær indsats i Afghanistan.

    - Det er et helt afgørende vigtigt udenrigs- og sikkerhedspolitisk kapitel, der nu bliver sat punktum for med vores lange tilstedeværelse af soldater, som i den grad har ofret sig for Danmark og vores sikkerhed, lyder det fra den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), ifølge Ritzau.

    I eftermiddag landede det første fly med danske soldater i Københavns Lufthavn. Og det blev fulgt med spænding hos blandt andet Tina Mandrup. Hun stod nemlig klar til at tage imod sin søn, Jeppe-Joachim Mandrup Mogensen, der har været udsendt det seneste halve år.

    Hun fortæller, at det har hjulpet at kunne tale med sin søn på Facetime den seneste tid.

    - Men det er klart, at det med at kunne give ham et kram, og at han er her igen - Det glæder vi os enormt meget til. Det er en stor dag, siger hun.

    Her fortæller Tina Mandrup og hendes datter, Anna-Cecilie Mandrup Mogensen, om deres afsavn det seneste halve år:

    Den militære indsats i Afghanistan startede med en amerikansk invasion i kølvandet på angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Måneden efter blev Taliban-regimet væltet, men bevægelsen har i snart 20 år fortsat sin kamp med dødelige angreb rettet mod de udenlandske styrker såvel som afghanske sikkerhedsstyrker og civile.

    Det danske exit sker, efter at USA i midten af april annoncerede, at landet vil trække sine sidste kamptropper ud af landet inden den 11. september 2021.

    De danske soldater har forladt et Afghanistan, der er uroplaget og ustabilt, og derfor medgiver den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), at landet står over for store prøvelser.

    - Alle kan se, at udfordringen i Afghanistan stadig er monumental. Det er stadig et land, som kræver et engagement. Derfor fortsætter vi også med vores civile indsats, siger udenrigsministeren ifølge Ritzau.

    Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) er der grund til at have bekymringer over, hvad der kommer til at ske med Afghanistan. Men der vil fortsat blive holdt nøje øje med udviklingen i landet, siger hun.

    Forsvarsministeren var med til at tage imod de hjemvendte soldater i Københavns Lufthavn i eftermiddag. Hun mener, at Danmark traf den rette beslutning ved at gå ind i krigen for snart 20 år siden:

    Hun siger, at Afghanistan har været en vigtig læringsproces for Danmark. Der er udsigt til, at der fortsat vil blive brugt danske soldater til at bekæmpe terror ude i verden, men de kommer til at blive brugt på en anden måde, siger hun.

    - Vores målsætninger, når vi går ind og bekæmper terror, har også ændret sig. For vi kan ikke komme med militær og lave demokrati og sikre, at alle piger kan komme i skole og andre værdier, vi står for herhjemme, siger hun.

    - Vi kan bekæmpe ondskab, vi kan bekæmpe trusler, og det er også det, vi kommer til at have stærkt fokus på i fremtiden.

    Det er en ambivalent følelse at være tilbage på dansk jord, fortæller Jeppe-Joachim Mandrup Mogensen efter genforeningen med sin familie.

    - Man er glad for at komme hjem, men man tænker også over, hvad det er for et land, man efterlader, og hvordan de vil klare sig i fremtiden, siger han.

    Præsident Bidens melding i april lagde op til afslutningen på USA's længste krig, der har varet i snart 20 år og involveret knap 800.000 amerikanske soldater.

    Dertil kommer de mange soldater fra blandt andet Nato-lande som Danmark.

    Dengang lød meldingen fra flere iagttagere, at Taliban stod til at vinde på tilbagetrækningen, og at de sandsynligvis vil forsøge at generobre magten i landet.

    Og i den seneste tid har den militante organisation rykket frem og indtaget flere områder i det uroplagede Afghanistan. Så sent som i går kom endnu en håndfuld distrikter under Talibans styre.

    Lokale embedsmænd fortæller ifølge Ritzau, at otte distrikter på tværs af provinserne Baghlan, Balkh og Takhar er blevet indtaget af Taliban i løbet af det seneste døgn.

    Hvis det er korrekt, betyder det, at Taliban-oprørere har taget kontrol over 50 afghanske distrikter, siden USA og Nato-soldater begyndte deres tilbagetrækning i maj, skriver nyhedsbureaet.

    Bevægelsen hævder nu at have kontrol med mindst 87 af landets 421 distrikter.

    Taliban-offensiven vækker blandt andet bekymring hos det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, der har åbnet op for muligheden for at sænke tempoet for den amerikanske tilbagetrækning i lyset af Talibans sejre, skriver BBC.

    Også hos FN er der bekymring. Chefen for organisationens hjælpeindsats i Afghanistan, Deborah Lyons, ser tegn på, at Taliban gør klar til at indtage flere provinshovedstæder, når alle udenlandske styrker er ude af landet.

    Hvis den militante bevægelse fortsætter kampene mod de afghanske sikkerhedsstyrker, vil det "forlænge det afghanske folks lidelser og true med at ødelægge meget af det, der er blevet opbygget og hårdt tilkæmpet i de seneste 20 år", siger hun ifølge Ritzau.

  8. Sommeren er sæson for heftigt og hærgende vejrfænomen

    Kort inden et skybrud i Horsens tog Gitte Vinum dette billede. Skybrud opstår meget lokalt, så selvom ét område i en by oplever det, kan nabobyen få meget mindre regn.

    Hvis du har en kælder, eller bare kan lide at nyde sommervejret udenfor, så er ordet 'skybrud' ensbetydende med, at der skal handles. Og fordi den lune del af sommeren er godt i gang, er det sandsynligvis et ord, du kommer til at høre flere gange i den kommende tid.

    Ugen startede med et varsel om de voldsomme regnskyl, og i weekenden kom der også flere.

    Skybrud hører nemlig sæsonen til, forklarer vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

    - Skybrud er i Danmark et sommerfænomen. Over 70 procent af alle skybrud optræder i de tre sommermåneder juni, juli og august, siger han.

    Og hvad er så et skybrud? Det er et ord, vi bruger til at beskrive kraftig regn. Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har defineret det sådan, at der skal falde minimum 15 millimeter regn indenfor højest 30 minutter.

    Og det er mest sandsynligt, at det finder sted, når vi har den varme sommerluft. Der kan luften nemlig indeholde mere vanddamp, end når den er kold.

    Det kan man også se, når man kigger tilbage på de foregående års skybrud. De to kraftigste skybrud i de seneste 12 år er kommet i en sommermåned.

    Under skybruddet i København 2. juli 2011 faldt der i Ishøj 52,0 millimeter på 30 minutter, mens en usædvanlig våd Sankt Hans aften gav 48,7 millimeter i Ærøskøbing 23. juni 2016.

    De mørke skyer kan rumme særlig meget vanddamp i sommermånederne. Mødet med kold luft kan resultere i et lokalt skybrud.

    Skybrud måles altid udfra det areal, de rammer, så selvom der kan gælde et risikovarsel for hele din kommune, vil det sandsynligvis kun være få steder, der rent faktisk oplever det. Den kommune, der har haft flest skybrud siden 2011 er Vejle Kommune med 29 konstaterede skybrud. Det sted med færrest skybrud er Læsø Kommune, der kun én gang de seneste 10 år har oplevet vand fra himlen i de mængder.

    Det seneste skybrud faldt i weekenden i Store Jyndevad og Tønder. Og netop weekendens vejr var ideelt til at forklare, hvordan det ofte opstår, siger Anders Brandt.

    - Typisk oplever vi skybrud, når varm og fugtig sommerluft skubbes væk af køligere atlanterhavsluft. Derved kan der dannes kraftige tordenbyger, der på kort tid kan tømme den varme og fugtige luft for vand. Det er dét, der giver os de kraftige skybrud, forklarer han.

    Selvom 15 millimeter vand kan lyde overkommeligt for de fleste, kan det nemt forårsage store problemer. For det første er det svært at forudsige, hvor der reelt bliver skybrud. Og for det andet kan vandmængden blive et problem, når vandet skal væk igen.

    Som grafikken ovenfor viser, kan det altså blive til rigtigt meget vand på en normal villagrund. Og det kan presse kloakkerne, hvis alle villagrunde skal lede store mængder vand væk samtidig.

    Det er ikke altid, at det kan lade sig gøre, og så kan man pludselig ende med at få en indendørs pool i kælderen. En af de knap så lækre af slagsen, desværre. Det kan nemlig både være regnvand, der løber ned i kælderen, men også kloakvand, der pludselig står op af dine afløb. Det kan både give vandskader, men det kan også ødelægge de ting, du opbevarer i kælderen.

    Når der skal gøres rent, følger der en regning med, og derfor er mange husejere også interesseret i, om de selv betaler den, eller om den kan sendes videre til forsikringsselskabet. En typisk indbo- og husforsikring dækker nemlig kun vandskader, hvis de er sket efter et skybrud.

    Kilde: DMI, Bolius

  9. Vagtlæger kan ikke længere tjene ekstra på at undlade undersøgelse af syge

    Modelfoto fra DR Dokumentar om vagtlæger. Dokumentaren viste blandt andet, at vagtlæger tjente mere, hvis de ikke henviste syge til lægetjek. Det bliver nu ændret. (Foto: Klaus Nedergaard)

    Akkordlønnen for vagtlæger bliver ændret.

    Det sker et par uger efter, at DR kunne fortælle, hvordan vagtlæger fik dobbelt så mange penge, hvis de undlod at sende syge til lægetjek, men i stedet over telefonen selv løste det akutte problem ved for eksempel at give råd og vejledning.

    Men nu har Danske Regioner og De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) aftalt, at vagtlæger fremover får samme honorar, uanset om de selv afslutter samtalen i telefonen eller sender syge til yderligere undersøgelser hos en læge.

    - Når honoraret er ens, så er der ikke noget incitament til at afslutte i telefonen, siger Bo Libergren, næstformand for Danske Regioners Løn og Takstudvalg (V).

    Han mener, at det dermed er slut med mistanke og usikkerhed om, at vagtlæger træffer beslutninger på grund af deres personlige økonomi.

    Formanden for de praktiserende læger er tilfreds med, at vagtlæger ikke tjener ekstra på at afslutte samtalerne i telefonen.

    - Det lukker en flanke for kritik, som både Danske Regioner og PLO har været meget trætte af i årevis, hvor vi skulle høre på, at nogen mente, at prisforskellen på konsultationer skulle få læger til at behandle patienter forkert. Det kan vi ikke have. Vi synes ikke, at kritikken er på sin plads. Vi kan ikke forestille os, at lægen kunne tage en risiko på patientens vegne for at tjene 50 kroner mere, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

    Her er tre eksempler på, hvordan vagtlægens honorar tidligere hang sammen med om syge blev henvist til lægetjek eller ej.

    Elleve vagtlæger fik sidste år omkring to millioner kroner op til i 3.219.750 kroner i honorar.

    Langt de fleste vagtlæger tjente dog langt mindre, fordi de er praktiserende læger og kun har få vagter i lægevagten.

    Når enkelte læger tjente høje beløb, skyldes det blandt andet, at de arbejder mere end fuld tid som vagtlæger og henviser langt færre syge til undersøgelse end gennemsnittet, viser DR´s analyse af honorarerne.

    Danske Regioner mener derfor, at nogle vagtlæger vil falde i løn, når de ikke længere tjener mere ved selv at afslutte sagen i telefonen og undlade at sende syge til yderligere lægetjek.

    - Det vil tage toppen af de store indtjeninger, som formentligt har ligget hos dem, som har haft mange henvendelser, der kunne afsluttes i telefonen, mener Bo Libergren (V).

    Samlet set skal økonomien i aftalen være den samme, men pengene vil blive fordelt anderledes mellem vagtlægerne. Mens vagtlæger, der henviser forholdsvis få syge til undersøgelse, får et lavere honorar, vil den nye aftale for eksempel betyde, at det bedre kan betale sig at tage telefoner om natten.

    En anden del af akkordsystemet betyder, at vagtlæger tjener mere, jo hurtigere de taler med patienterne.

    DR har fundet rundt regnet 4.000 eksempler, hvor vagtlægerne talte med mellem 30 og op til 50 syge i timen. Det betød, at der var to minutter eller derunder i gennemsnit til at tale med en patient.

    Der var enkelte hurtige vagtlæger, som fik 20-40.000 kroner i honorar for en dags arbejde.

    Langt de fleste vagtlæger arbejder langsommere og når derfor sjældent eller aldrig at tjene så store beløb på en dag.

    I den nye aftale om honorarer, så fortsætter vagtlægerne uden for Region Hovedstaden med at arbejde på akkord.

    - Det har været utroligt svært nationalt at komme frem til en model, hvor akkorden bliver afskaffet. Derfor har vi lagt det ud til decentral forhandling, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

    De praktiserende læger er åbne over for timeløn og klar til at forhandle om løsninger, der passer godt lokalt.

    Danske Regioner og PLO vil næste år kigge på, om akkorden skal helt eller delvist afskaffes, eller om det er den bedste model.

    - En så radikal omlægning som at gå over til timeløn, det gennemfører man ikke hen over natten. Det er fornuftigt at lave nogle forsøg med timeløn først, siger Bo Libergren.

    I Region Sjælland er det helt slut med, at de praktiserende læger selv driver lægevagten. I efteråret 2022 overtager regionen helt ansvaret med at drive lægevagten, som lægerne tidligere har stået for.

    De praktiserende læger samarbejder om at få lave en god overgangsordning.

    Karin Sønnichsen mistede sin mand efter en vagtlægefejl. Vagtlægen mente ikke, at der var grund til at undersøge ham, selv om Leon Sønnichen kastede op ad smerte. DR ved ikke, hvorfor vagtlægen undlod at sende ham til lægetjek. Se mere i dokumentaren om vagtlæger, der kan ses på DRTV

    Sådan gjorde vi:

    • I den interaktive boks kan du se, hvor hurtigt vagtlæger har arbejdet på tre dage, og hvad de har tjent.

    • Beløbet dækker kun, hvad de har tjent på telefonkonsultationer – oveni skal lægges et beløb for andre ydelser. Vagtlæger tjener typisk mest på telefonkonsultationerne.

    • Data stammer fra regionerne, hvor DR Dokumentar har søgt om aktindsigt i honoreringerne.

    • DR Dokumentar har fundet rundt regnet 4000 eksempler i løbet af 2019 og 2020, hvor der er udført mindst 30 telefonkonsultationer på en time. En fjerdedel af eksemplerne stammer fra enkelte vagtlæger, mens resten stammer fra et ydernummer fra en lægeklinik.

    • Typisk vil læger fra en lægeklinik skiftes til at tage tjansen som vagtlæge, men det kan hænde at to læger fra samme klinik er på arbejde samtidig. Da læger fra samme klinik bruger samme ydernummer, når de sender regningen, kan det i enkelte tilfælde se ud som om lægeklinikken har mange samtaler i timen, mens der dog er tale om, at læger deles om arbejdet.

    • Opgørelsen dækker Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland for de seneste to år. (Dog er der kun tal for Midjtylland for perioden 2019-september 2020) Region Sjælland har ikke kunnet trække data fra deres regnskabssystem, mens vagtlæger i hovedstaden ikke er på akkordløn.

    • De 4000 eksempler er derfor ikke en total opgørelse, men med til at illustrere, at det ikke er usædvanligt, at enkelte vagtlæger har travlt og gennemfører mange samtaler i timen.

  10. Billie Eilish undskylder: Talte med karikeret asiatisk accent i gammel video

    Den amerikanske sanger Billie Eilish undskylder for sin opførsel i en gammel video, hvor hun synger med på en sang med racistiske linjer og taler med en karikeret asiatisk accent, der florerer på TikTok.

    - Jeg væmmes, og jeg skammer mig over, at jeg har sunget med på det ord, skriver hun på Instagram.

    Hun skriver, at hun var 13 eller 14 år gammel, da hun optog videoen.

    - Det er den eneste gang, jeg har hørt ordet, og det er aldrig et, som er blevet brugt af nogen i min familie. På trods af min uvidenhed og alder er der intet, der undskylder det faktum, at det var sårende. Og det er jeg ked af.

  11. 'Er Helvede frosset til is?' Steven Spielbergs kæmpe aftale med Netflix vækker opsigt

    Steven Spielberg er en af de allerstørste instruktører, Hollywood har at byde på. Han har samtidig været kendt for at puste til den ideologiske kamp mellem biografer og streamingtjenester. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix Denmark)

    Først talte han for, at film fortjente at blive set i biograferne.

    Så fortalte han via en talsmand fra sit eget produktionsselskab, at film fra streamingtjenesterne ikke burde kunne være med i kapløbet om en Oscar-statuette.

    Og nu vil han til at lave film sammen med den største streamingtjeneste af dem alle.

    En af de mest kendte filmskabere, Steven Spielberg, der står bag blandt andet succeser som 'Schindlers liste', 'ET' og flere 'Indiana Jones'-film, har sammen med sit produktionsselskab, Amblin Partners, underskrevet en aftale med Netflix, hvor han skal lave flere film for streamingtjenesten i en årrække.

    Dermed er Spielberg endnu en i rækken af prominente filmskabere, der fletter fingre med streamingtjenesterne.

    Ifølge de store branchemedier i USA er aftalen overraskende, fordi Steven Spielberg netop tidligere har været kritisk over for streamingtjenesterne.

    Derfor ser man aftalen som et tegn på en grundlæggende forandring i Hollywood. Mediet Deadline går endda så langt som at spørge: "Er Helvede frosset til is?"

    I forbindelse med at Netflix for alvor satte sig tungt på de store filmpriser i 2019, hvor Netflix-filmen 'Roma' modtog hele tre Oscar-statuetter, beskrev Spielberg sig selv som en "trofast tilhænger af biograferne".

    - Jeg håber, at vi alle virkelig fortsætter med at tro på, at den største oplevelse, vi kan give seerne, er biografoplevelsen, sagde han dengang.

    Netflix-filmen 'Roma' fik stor anmelderros, da den udkom i 2018. Filmen fik tre Oscar-priser - blandt andet i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film. (Foto: Carlos Somonte © Netflix)

    En uges tid senere fortalte en talsperson gennem Steven Spielbergs eget produktionsselskab, Amblin Partners, at stjerneinstruktøren helst så, at film fra streamingtjenesterne blev udelukket fra Oscar-showet og i stedet kunne dyste om Emmy-priser, der gives til de bedste tv-produktioner.

    Desuden fortalte talspersonen ifølge mediet Indiewire, at Spielberg gerne så, at andre i branchen ville støtte ham.

    Det fik Netflix til at tweete tre punkter, hvor de talte streamingtjenesterne op. Blandt andet kvidrede streaminggiganten løs om, at streamingtjenesterne gav flere muligheder for filmfolk, men også gjorde indholdet mere tilgængeligt for seerne.

    Steven Spielberg sagde efterfølgende, at han blev nødt til at uddybe sine udtalelser og sagde, at han var blevet misforstået. Derfor fortalte han i New York Times, at han ikke ville forsøge at svække Netflix' muligheder for at få Oscar-priser.

    - Jeg håber, at folk kan få deres underholdning i alle former, der passer til dem. På det store lærred og på den lille skærm. Det, der virkelig betyder noget for mig, er de gode historier, og at alle har adgang til at se dem.

    Steven Spielberg har selv modtaget Oscar-statuetter for filmen 'Saving Private Ryan' og 'Schindlers liste'. Her ankommer han til Cannes Filmfestival i 2013 med Nicole Kidman. (Foto: JEAN-PAUL PELISSIER © Scanpix Denmark)

    Netflix har allerede lavet flere større samarbejder med store filmskabere, som er kendt for deres biograffilm – blandt andre Martin Scorsese og David Fincher, der stod bag henholdsvis 'The Irishman' og 'Mank' på Netflix. Men med Steven Spielberg i folden betegnes det som et af filmverdenens fyrtårne, som nu har indgået et tæt samarbejde med Netflix.

    Ifølge Variety skyldes det blandt andet, at de store filmstudier i stigende grad kaster sig over sikre film som superheltefilmene, mens de holder sig længere væk fra de mere personlige og særegne film.

    Claus Bülow Christensen, der er tv-analytiker, har fulgt streamingtjenesternes indtog længe. Han er enig i, at skiftet i magtforholdene har været undervejs i længere tid.

    - Det står klokkeklart, at streaming er en kanon effektiv forretningsmodel, hvor flere som Disney og Warner kopierer Netflix' model. Og det er blot forstærket af udvikling af fladskærmsteknologien og corona, som har været fantastisk frugtbart for streamingtjenesterne og katastrofalt for biograferne, siger Claus Bülow Christensen.

    Han er i øvrigt også enig i, at filmskaberne ofte får friere hænder, når de producerer for streamingtjenesterne end for de studier, hvor filmene skal på det store lærred.

    Han nævner blandt andet historier om Martin Scorsese, da han skulle lave 'The Irishman', som endte hos Netflix.

    - Historierne gik på, at han gik mange steder hen, men at der ikke var nogen, der turde at satse på filmen, fordi de vurderede, at den ikke ville begå sig i biograferne.

    'The Irishman' havde premiere i 2019 og er blandt andre med Robert De Niro og Al Pacino. (© Netflix)

    Selvom store filmskabere har valgt at indgå aftaler med streamingtjenesterne, så vurderer Claus Bülow Christensen dog stadig, at vi kommer til at se Spielbergs film i biograferne, fordi aftalen ligger under hans produktionsselskab.

    - Men der er ingen tvivl om, at streamingtjenesterne er vinderne i det her spil. Det bliver godt for forbrugerne, og jeg tror også, at Spielbergs produktionsselskab kommer til at lave gode film for Netflix, siger Claus Bülow Christensen.

  12. LÆS SVARENE om Delta-varianten: 'Det er fortsat vigtigt, at ikke-vaccinerede bliver testet'

  13. Skuespilleren, der spiller Gunther i Friends, har kræft: 'På et tidspunkt får det nok has på mig'

    Du kender ham sikkert bedst som den platinblonde barista, der arbejder på Central Perk, og har haft et tiårigt langt crush på Rachel.

    Skuespilleren, der spiller Gunther i tv-serien 'Friends', James Michael Tyler, har uhelbredelig kræft. Det fortalte han i talkshowet Today, der sendes på NBC News.

    - Jeg blev diagnosticeret med fremskreden prostatakræft, som havde spredt sig til mine knogler.

    - Jeg har levet med diagnosen i snart tre år. Det er gået ind i fjerde stadie nu. Det er det sidst stadie, så du ved, på et tidspunkt får det nok has på mig.

    På Instagram takker han for al den kærlighed og støtte, han har modtaget.

  14. Nordkorea afviser håb om atomforhandlinger med USA

    USA må forvente at blive skuffet, hvis landet vil diskutere Nordkoreas atomvåbenprogram.

    Sådan lyder det i en erklæring til det nordkoreanske nyhedsbureau KNCA fra Kim Jong-uns søster, Kim Yo-jong. Det skriver Reuters.

    Kim Yo-jong er en del af toppen af Koreas Arbejderparti, og hun betragtes som en tæt rådgiver for landets øverste leder, Kim Jong-un.

    Hun reagerede på en udtalelse fra den amerikanske sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, som i søndags sagde, at han så som et "interessant signal" i en tale, som Kim Jong-un holdt for nylig.

    Kim Jong-uns tale handlede både om forberedelser til konfrontation og diplomati med USA, herunder altså også Nordkoreas atomvåben.

    Kim Yo Jongs 'advarsel', som Reuters formulerer det, kommer også efter, at USA's særligt udsendte repræsentant, Sung Kim, tilbød at forhandle med Nordkorea 'når som helst, hvor som helst og uden betingelser.' Det skete, da Sung Kim var på besøg i Sydkorea for at møde blandt andre den sydkoreanske præsident Moon Jae-in. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)
  15. Uefa sagde nej til stadion klædt i regnbuefarver i München: Nu vil borgmesteren fylde hele byen med regnbueflag

    Sådan ser det ud, når Allianz Arena i München er lyst op i regnbuens farver. (Arkivfoto) (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)

    Borgmesteren i den sydtyske storby München, Dieter Reiter, forstår ikke, hvorfor Uefa ikke vil give lov til at lade byens stadion lyse i regnbuens farver, når Tyskland i morgen spiller mod Ungarn.

    Derfor vil byen lade regnbueflag vaje fra rådhuset og lyse flere af byens vartegn op i regnbuefarver.

    - Jeg finder det skamfuldt, at Uefa forbyder os her i München at sende et signal til resten af verden om åbenhed, tolerance, respekt og solidaritet med de mange mennesker i LGBT-miljøet, siger han ifølge dpa, skriver Ritzau.

    Uefa har afvist ønsket, da man mener, at ansøgningen har en politisk karakter, fordi det specifikt var rettet mod en omstridt lov om seksuelle minoriteter, som den ungarske regering har vedtaget.

  16. Far dømt for at voldtage sin datter gennem fire år

    Fyns Politi oplyser, at en 51-årig mand er idømt fire års fængsel ved Retten i Svendborg for voldtægt mod sin dengang mindreårige datter. Overgrebene stod på, da pigen var mellem fem og ni år gammel fra 2006 til 2010.

    Den 51-årige brugte trusler og tvang til at voldtage datteren på Island og i et sommerhus på Østfyn.

    Sagen blev anmeldt i 2018, og manden blev via en europæisk arrestordre anholdt i Alicante i Spanien sidste år og udleveret til Fyns Politi 1. december 2020 og varetægtsfængslet dagen efter.

    Ud over fire års fængsel blev manden også idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

    Den 51-årige har anket dommen og afviser alle anklager. Den forurettede, der i dag er 19 år, har ikke set sin biologiske far siden 2010.

  17. Vatikanet forsøger at bremse lovforslag om anti-homofobi-lov i Italien

    Vatikanet opfordrer den italienske regering til at ændre et lovforslag, der ville kriminalisere homofobi.

    Det skriver flere internationale medier, herunder The Guardian.

    Vatikanet er bekymret for, at lovforslaget, hvis det bliver godkendt blandt andet vil begrænse den katolske kirkes "tankefrihed".

    I en note, afleveret på den italienske ambassade i Vatikanet, fremgår det, at dele af lovforslaget krænker en traktat, der blev indgået mellem Italien og den katolske kirke i 1920'erne.

    Det anti-homofobiske lovforslag undersøges i øjeblikket af justitsudvalget i det italienske senat, efter at det i november sidste år fik sin første godkendelse.

    Lovforslaget søger at forhindre og modsætte sig "forskelsbehandling og vold på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet og handicap".

  18. Gode nyheder fra DMI: Juli ser solrig og tør ud

    DMI tilføjer dog, at der er potentiale for kraftige lokale byger og torden gennem resten af juni og juli. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Der er gode nyheder, hvis man håber på solskinsdage på stranden og grillaftener i haven.

    DMI har i dag udsendt en månedsprognose for juli, og den peger i retning af en solrig og relativ tør måned.

    Et højtryk bliver bygget op fra vest for Danmark og blokerer for et lavtryk, mens der bliver sendt en smule kølig luft ned med os.

    - Det giver solrigt og mest tørt vejr med blomkålsskyer og sommertemperaturer, som forventes under hedebølgeniveau. Højtryk forskydes senere mod øst, som også giver solrigt vejr og måske varmere dagtemperaturer. Der er potentiale for kraftige lokale byger og torden gennem resten af juni og juli, skriver DMI.

  19. En thailandsk familie vågnede op til en elefant i køkkenet

    En thailandsk familie fik noget af et chok, da de sidste weekend fik et uventet natbesøg.

    - Vi sov og vågnede af en lyd inde i vores køkken, sagde Ratchadawan Puengprasoppon, en beboer i Hua Hin-distriktet.

    - Vi skyndte os nedenunder og så denne elefant stikke hovedet ind i vores køkken, hvor muren var blevet ødelagt.

    Det er faktisk ikke første gang, at familien får besøg af en sulten elefant. Der var allerede et hul i køkkenmuren, da en anden elefant i sidste måned 'tittede' ind i.

    Der var ikke noget mad i køkkenet lørdag nat, da elefanten var på rov, men den forsøgte muligvis at stjæle det salt, der var i et af skabene.

    Den thailandske families hus ligger i nærheden af en nationalpark, hvor lignende hændelser ofte sker i området. (Foto: RADCHADAWAN PEUNGPRASOPPORN © Ritzau Scanpix)
  20. EU køber 150 millioner vaccinedoser fra Moderna

    EU køber igen ind hos medicinalvirksomheden Moderna.

    Der er tale om yderligere 150 millioner vaccinedoser, som vil blive leveret næste år.

    - Vi sikrer os yderligere 150 millioner vaccinedoser. Og vi sikrer os en kontrakt med den fleksibilitet, som vi har brug for, til at skaffe en ny generation af tilpassede covid-19-vacciner, der er effektive mod varianter. Dette gør det muligt for os at beskytte borgere mod nye varianter af virussen, siger formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen.

    Købet af de ekstra doser er en del af en aftale om i alt 300 millioner vaccinedoser fra Moderna, hvoraf halvdelen blev købt tidligere på året. I aftalen fremgik det, at EU havde mulighed for senere at købe de resterende 150 millioner doser, og det har EU så gjort nu. Det skriver Reuters.

  21. Sverige rykker aldersgrænsen og tilbyder coronavacciner til 16-årige

    Sverige vil fremover tilbyde vaccine til unge svenskere på ned til 16 år.

    Det har uddannelsesminister Anna Ekström og generaldirektør Johan Carlson fra den svenske sundhedsstyrelse Folkhälsomyndigheten tidligere i dag meddelt på et pressemøde. Indtil nu har der været en aldersgrænse på 18 år.

    Børn ned til 12 år, der måtte have særligt brug for vaccinens beskyttelse, vil også blive tilbudt den.

    - For det første beskytter vaccinen mod sygdom. 150 børn og unge har hidtil haft brug for indlæggelse. For det andet mindsker det risikoen for smittespredning mellem unge. For det tredje mindsker det smittespredningen til andre grupper i samfundet, siger Johan Carlson.

    Ifølge de seneste tal fra Folkhälsomyndigheten er der i alt 14.608 svenskere, som er døde efter at være blevet smittet med corona. Der er registreret i alt 1.088.014 smittede i Sverige, siden man begyndte at registrere svenske coronatilfælde.

  22. De sidste danske soldater har nu forladt Afghanistan

    De sidste danske soldater har her til eftermiddag forladt Afghanistan efter næsten 20 års militær tilstedeværelse i landet.

    Det bekræfter Forsvarsministeriet over for DR Nyheder.

    Fra 2002 til 2014 bidrog danske soldater til missionerne Operation Enduring Freedom og ISAF – International Security and Assistance Force, og siden 2015 har Danmark været en del af den NATO-ledede mission Resolute Support.

    Den militære indsats i Afghanistan startede med en amerikansk invasion i kølvandet på angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Den danske exit sker, efter USA i midten af april annoncerede sin endelige tilbagetrækning fra Afghanistan.

    44 danske soldater har mistet livet i Afghanistan siden 2002. Samlet har der været 12.000 danske udsendte.

  23. Danmark har rekordmange ryttere med i Tour de France

    Tidligere i dag var ni danske cykelryttere bekræftet til at køre i årets udgave af Tour de France.

    Blandt cykelrytterne er den dobbelte danske etapevinder fra Tour de France i 2020, Søren Kragh Andersen, der for fjerde år i træk er udtaget til Touren.

    Nu kan Danmark føje endnu to danske ryttere til totalen, da EF Education som det sidste hold har sat navne på sine ryttere i årets Tour de France, og som ventet var Magnus Cort og Michael Valgren blandt de otte aktører.

    Dermed kom det samlede danske deltagerantal i Touren op på 11 ryttere, hvilket er rekord.

    Tidligere er Søren Kragh Andersen (Team DSM), Casper Pedersen (Team DSM), Jakob Fuglsang (Astana), Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma), Christopher Juul-Jensen (BikeExchange), Michael Mørkøv (Quick-Step), Kasper Asgreen (Quick-Step), Mads Pedersen (Trek) og Mikkel Bjerg (UAE) også officielt skrevet på startlisten.

    Tour de France begynder på lørdag.

  24. Stærekasserne får foden fra speederen - kommission vil have flere

    Politikerne på Christiansborg skal nu tage stilling til, om der skal sættes flere stærekasser op som dem, der blitzer fartglade bilister 11 faste steder i landet.

    Forsøget med de ubemandede automatiske fartkontroller er meget effektfuldt, og Færdselssikkerhedskommissionen vil derfor anbefale, at stærekasserne skal blive stående - og at der kommer flere af dem.

    - Vi har anbefalet flere stærekasser i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Det man kan se er, at de nedsætter hastigheden, og hastigheden er en rigtig stor årsag til, at ulykker sker, siger Marianne Foldberg Steffensen, chef for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.

  25. 155 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går

    155 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Der er ingen nye dødsfald.

    Dagens smittetal er baseret på 71.648 pcr-test. Det svarer til, at 0,22 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Det fremgår af dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Der er samtidig foretaget 402.568 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Der er nu 67 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 15 færre end i går. Af de indlagte er 18 på intensiv afdeling og 13 er i respirator.

    Der er indtil videre vaccineret 3.068.184 personer, hvilket svarer til 52,5 procent af befolkningen. 1.676.621 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 28,7 procent af befolkningen.

  26. Finsk landstræner: 'Danmark fortjener andenpladsen'

    Der var stor spænding om, hvilket hold skulle tage andenpladsen i EM's gruppe B, da både Danmark og Rusland samt Belgien og Finland i går aftes spillede på samme tid.

    Efter kampenes slutfløjt var det en realitet, at andenpladsen og den direkte billet til ottendedelsfinalen endte i danske hænder. Og selvom den finske landstræner Markku Kanerva gerne havde set sit eget hold tage den plads, mener han, at andenpladsen er retvisende for det danske holds styrke:

    - Det danske landshold har leveret et stærkt comeback. De har vist høj kvalitet og mental styrke. Jeg synes, at det danske hold fortjener andenpladsen i gruppen, siger den finske landstræner på et pressemøde efter kampen.

    Du kan se, hvad den finske landstræner havde at sige om Danmark i videoen herunder.

    I ottendedelsfinalen skal det danske landshold stå ansigt til ansigt med Wales. Hvad de tidligere landsholdsprofiler Peter Schmeichel og Flemming Povlsen mener om det opgør, kan du læse her.

  27. Soundbokse er det mindste problem: Folk pisser, skider og har sex i gårde og haver, siger ejendomsforvalter

    Bland andet havnekajen ved Islands Brygge i København tiltrækker mange mennesker. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix Denmark)

    Solen bager, Danmark er videre til ottendedelsfinalen i EM, studenter fejrer både 02-,7- og 12-taller i huen, kampen mod corona går godt, og restriktionerne lempes skridt for skridt.

    Kort sagt: Der er rigtig mange grunde til at drikke øl, feste, høre musik og få lappet det hul i vores sociale liv, som corona har efterladt.

    Det er sådan, at der bliver både skidt og knaldet i folks haver og opgange. Og der bliver urineret i mængder, der ligner Roskilde Festival.
    Rasmus Juul-Nyholm, administrerende direktør Cobblestone.

    Der er bare et aber dabei. Natklubberne står først til at åbne 1. september, og alle de største festivaler får ikke lov til at rejse scenerne i år.

    Det kunne tyde på, at det får rigtig mange mennesker til at rykke festen udendørs, og særligt på storbyernes grønne arealer og havnekajer bliver der afholdt 'minifestival' i stor stil.

    I København oplever ejendomsadministratorerne i firmaet Cobblestone, at sommerfesterne er gået langt over gevind.

    - Det er sådan, at der bliver både skidt og knaldet i folks haver og opgange. Og der bliver urineret i mængder, der ligner Roskilde Festival, lyder meldingen fra administrerende direktør Rasmus Juul-Nyholm.

    Også sidste år var der sort af mennesker i Nordhavn. Men infrastrukturen er ikke fulgt med befornyelsen, lyder kritikken. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Cobblestone har en lang række ejendomme, der ligger ned til den københavnske havnekaj, hvor tusindvis af unge mennesker mødes.

    En lang række af områderne har store åbne arealer, der i høj grad er ejet af grundejerforeningerne, men er tilgængelige for alle.

    Noget der i følge Cobblestone også efterlader store mængder af knuste flaske, varme grill og meget andet skrald.

    - Vi ser beboere, der fraflytter ejendomme, fordi det simpelthen bliver for uudholdeligt, siger Rasmus Juul-Nyholm og fortsætter:

    - Forestil dig, at du bor i en lejlighed med åben gård og en lille have, og så kommer du hver lørdag og søndag ud til, at folk har tisset og skidt i din have.

    Undskyld, men hvor ofte oplever folk, at der bliver skidt i deres haver?

    - Det sker…

    Julie Stokholm bor på Islands Brygge, der ofte lægger grund til de mange festlige sommeraftener. Hun har selv oplevet at måtte konfrontere en ung mand, der tissede i hendes opgang.

    - Han blev virkelig sur på mig, så det var en ret ubehagelig oplevelse, fortæller hun.

    Og særligt vandladning går igen som et stort problem i området.

    Julie Stokholm efterlyser, at der igen kommer nogle arrangementer på Islands Brygge, der kan skabe et større aldersspænd i, hvem der nyder havnekajen. (Foto: (Privat foto))

    - Vi har to græsarealer, der ligger lidt væk. Det betyder jo, at folk går derhen for at tisse. Det er et stort problem, for det er jo et sted, hvor børn lejer til daglig, siger Julie Stokholm, der også er formand for Bryggens Butikker.

    Selv er hun ikke i tvivl om, at hun efter 14 år på Islands Brygge bliver boende, men sådan er det ikke alle, der har det.

    - Jeg ved, at der er rigtig mange, der overvejer at flytte fra Bryggen på grund af det her, siger Julie Stokholm, der også efterlyser flere offentlige toiletter i hendes nabolag.

    Det samme gør man hos Cobblestone.

    - Det handler dybest set om, at man har arbejdet på at gøre København til Nordens Barcelona. En by med byliv, gang i gaden og en havn der indbyder til fest og glade dage.

    Man kan sige, at de unge har et stort socialt behov. Det er der, de finder deres identitet, og det skal man gøre et eller andet sted. Og når man ikke kan tage på festival, så mødes man andre steder.
    Michael Bang Petersen, professor på HOPE-projektet

    - Det er lykkedes over alt forventning, og det er virkelig godt, men man har ikke fået opbygget infrastrukturen til at være sådan en by, siger Rasmus Juul-Nyholm.

    Administrerende direktør i Cobblestone Rasmus Juul-Nyholm mener, at der "er gået Roskilde Festival i den" i det solbeskinnede København. (Foto: Mathias Vilhelmsen)

    Derfor efterlyser han, at man fra kommunal hånd gør en større indsats i de festplagede områder.

    - I Sydeuropa har man daglig rengøring af gaderne, man har en slags lokalt bypoliti eller vagtværn, der egentlig bare skal holde husordenen, og så har man toiletter nok. Og de ting har vi ikke i København.

    Teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen (Ø), anerkender, at konstruktionen med private områder, der er offentligt tilgængelige skaber en række problemer. Loven forhindrer nemlig, at kommunen går ind og står for rengøring af private arealer.

    - Fordi vi simpelthen ikke må rengøre arealer, der er private, så får vi nogle arealer, der er offentligt tilgængelige, men som vi faktisk ikke må gøre rent på, siger hun.

    Ninna Hedeager Olsen lover, at Enhedslisten også næste gang vil prioritere penge til offentlige toiletter, når budgetforhandlingerne går i gang. (Foto: Tobias Kobborg © Ritzau Scanpix)

    Hun vil dog gerne arbejde for, at der kommer flere toiletter på de offentlige arealer, der støder op til de berørte ejendomme.

    - Der må heller ikke sættes offentlige toiletter op på private arealer. Men vi må gerne gøre det lige ved siden af på offentlige arealer. Og det synes jeg også, at vi skal prioritere.

    Når du nu selv nævner, at der er de her juridiske benspænd for at opføre toiletter og sørge for rengøring, har byplanlægningen så været god nok i sin tid?

    - Det er nemt for os, der sidder nu at sige, at man skulle have gjort sådan og sådan, men jeg mener, at vi nok skal passe på med at gøre det, og hvis vi skal gøre det fremover, så skal vi nok få lavet loven om, så vi kan få lov til at hjælpe med toiletter og rengøring på de private områder, siger Ninna Hedeager Olsen, der også henstiller til, at Folketinget også har drøftet en lovændring, der vil gøre et kommunalt vagtværn muligt.

    Professor Michael Bang Petersen har via HOPE-projektet fulgt danskernes coronaadfærd fra start til nu. Han ser, at særligt unges adfærd er ved at ændre sig.

    - Vi har ikke tal for, hvor meget fester stikker af, men vi kan se, at der gennem de sidste to måneder er sket en hastig stigningen i de unges kontakter, siger han og fortsætter:

    -Samtidig er bekymringen for coronavirus meget lav for de unge. 12 procent af de unge mellem 18 og 29 var bekymrede for at blive smittet.

    Føler man, at nu har man altså fortjent at feste?

    - Det er ikke noget, vi direkte kan aflæse, men jeg kunne godt have den opfattelse, at der er en oplevelse af, at man har ydet meget, og så må man gerne feste.

    Michael Bang Petersen fortæller også, at de unge endnu ikke ser helt så stort et antal mennesker, som de gjorde i sommeren 2020, men han regner med, at tallet snart vil overstige det fra 2020.

    Samtidig er han ikke i tvivl om, at de manglende festivaler og natklubber også spiller ind.

    - Man kan sige, at de unge har et stort socialt behov. Det er der, de finder deres identitet, og det skal man gøre et eller andet sted. Og når man ikke kan tage på festival, så mødes man andre steder.

    DR Nyheder har også talt med ejendomsfirmaet Newsec, der administrerer ejendomme i hele landet. Her siger kommunikationschef Martin Bekker Bauer:

    - Vi oplever også intensiveret fest og larm til gene for beboere, men vi har ikke detaljer om, om det også drejer sig om urinering op ad bygninger eller lignende.

    - Vi håber selvfølgelig på, at festerne aftager, når restriktionerne lempes. Festaktiviteten hænger nok også sammen med, at bylivet og festivalerne er begrænsede.

    Modsat Cobblestone og Newsec oplever man hos Danmarks største ejendomsadministrator DEAS ikke voldsomme problemer.

    - Selvfølgelig får vi henvendelser, men vi oplever ikke umiddelbart en markant stigning i antallet af henvendelser i forhold til støj og uro ved ejendommene, skriver de til DR Nyheder.

    Opdateret klokken 14.54 med kommentar fra teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen.

  28. Skandalespil blev fjernet - nu er det tilbage, men PlayStation advarer dig mod at købe det

    I 'Cyberpunk 2077' bliver man kastet ned i 'Night City', der er en dystopisk storby, som trækker på stemning og referencer fra film som 'Blade Runner' (Foto: (Screenshot) © CD Project Red)

    Sagaen om det hypede spil 'Cyberpunk 2077' har fået endnu et kapitel.

    Det dystopiske fremtidspil er siden udgivelsen sidste år stødt på så mange problemer, at man næsten ikke kan tro det.

    Først blev spillet beskyldt for at give epileptiske anfald.

    Så blev det beskyldt for at være fyldt med fejl. Faktisk så mange fejl, at det nærmest var uspilleligt på PlayStation 4.

    Det fik i december sidste år Sony, der står bag PlayStation, til at fjerne spillet fra sin online-butik, PlayStation Store, mens man tilbød brugerne pengene tilbage.

    Det fik dengang Palle Havshøi-Jensen, chefredaktør for PlayStation-mediet PSLife.dk, til at kalde spillet "en hidtil uset fiasko".

    - Det er helt grotesk, hvad der sker med det spil. Jeg kan ikke huske, at et spil nogensinde er blevet fjernet fra PlayStation Store på grund af fejl, lød det.

    I mere end et halvt år har det derfor ikke været muligt at købe 'Cyberpunk 2077' til PlayStation 4, men det kan man nu igen.

    Ganske ekstraordinært for en butiksside følger der dog en advarsel med, inden du foretager dig dit køb.

    PlayStation Store advarer simpelthen brugerne mod at købe spillet til PlayStation 4.

    - VIGTIG MEDDELELSE: Brugerne oplever fortsat problemer med ydelsen i dette spil. Køb til brug på PS4-systemer anbefales ikke. Du får den bedste Cyberpunk-oplevelse på PlayStation ved at spille på PS4 Pro- og PS5-systemer, står der på hjemmesiden.

    PlayStation er også kommet med en udmelding på Twitter, hvor man advarer brugerne mod at købe spillet til PS4.

    Magnus Groth-Andersen er til daglig chefredaktør på det danske spilmedie Gamereactor, og han mindes ikke at have set noget lignende før.

    - Det er et førstegangstilfælde, at Sony direkte advarer imod et spil på deres egen platform. Det er ekstremt usædvanligt.

    I det hele taget synes han, at sagaen om 'Cyberpunk 2077', der er udviklet af det polske spilfirma CD Project Red, har været noget af en rutsjetur.

    Specielt fordi folks forventninger til spillet allerede var skyhøje, inden det udkom.

    'Cyberpunk 2077' er seneste spil fra det polske spilselskab CD Project Red, der havde kæmpe succes med 'The Witcher 3: Wild Hunt', der udkom i 2015 og sidenhen også er blevet til en tv-serie. (© CD Projekt Red)

    - Spillet har rigtig mange problemer. Ingen tvivl om det. Men problemerne bliver også forstærket af den megen omtale, de høje forventninger og selve skalaen af spillet.

    - Den enorme marketingskampagne og de forventninger, folk havde til spillet, var så gigantiske, at da man endelig fik lov til at smage det, så var det meget langt fra folks forventninger, siger Magnus Groth-Andersen.

    Det polske spilfirma har gentagne gange lovet, at man vil forsøge at udbedre spillets fejl og mangler. Og det er også en nødvendighed, mener Magnus Groth-Andersen.

    - Jeg er sikker på, at CD Projekt Red er meget interesseret i, at dette ikke skal være en plet på deres eller gode ry i branchen.

    Tidligere er det kommet frem, at de mange problemer med 'Cyberpunk 2077' har kostet det polske spilfirma mange penge.

    Rigtig mange penge.

    De mange fadæser har betydet, at CD Project Red har mistet over halvdelen af sin værdi, hvilket løber op i næsten 38 milliarder danske kroner.

  29. Risikoråd i opråb til regeringen: Begræns afdragsfrihed for at afværge boligboble

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Alarmklokkerne ringer nu så kraftigt på boligmarkedet, at det er nødvendigt at gribe ind over for danskernes adgang til afdragsfrie lån.

    Det fremgår af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, der er ansvarlig for at advare regeringen om trusler mod dansk økonomi.

    - Det Systemiske Risikoråd henstiller til regeringen, at den strammer danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån mod pant i fast ejendom, står der i en ny henstilling fra risikorådet.

    Det vil helt konkret indebære, at danske boligejere ikke kan optage afdragsfrie realkreditlån eller realkreditlignende banklån mod pant i fast ejendom, hvis boligens belåningsgrad overstiger 60 procent.

    I 2020 var det lidt under halvdelen af realkreditinstitutternes nye lån til boligejere, der har en belåningsgrad på over 60 procent, som var uden afdrag.

    Regeringen er forpligtet til inden for tre måneder at gennemføre henstillingen eller afgive en redegørelse, hvor det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i så fald ikke gennemføres.

    Risikorådet lægger vægt på en risiko for, at de danske boligejere kan komme til at gældsætte sig meget hårdt i forhold til deres indkomst.

    Det skyldes lave renter i Danmark og Europa, og den fortsat store udbredelse af afdragsfrihed forstærker denne tendens, skriver rådet.

    - I praksis er afdraget på realkreditgælden den bindende begrænsning for, hvor højt potentielle boligkøbere kan byde en udbudt bolig op i pris. Krav om afdrag for de mest forgældede vil øge den samlede boligbyrde for disse boligejere og derigennem lægge et loft over, hvor hårdt de kan gældsætte sig, og derigennem også, hvor højt de kan byde boligpriserne op.

    Meningen med initiativet er at gøre boligejerne mere robuste, fordi flere vil spare op i deres bolig ved at betale afdrag.

    Desuden mener rådet, at det kan gøre det nemmere for førstegangskøbere og andre grupper med relativt lave indkomster at komme ind på boligmarkedet, hvis regeringen følger rådets henstilling.

    - Afdragsfrihed er populært på tværs af alle grupper af låntagere. Når mange boligkøbere vælger afdragsfrie lån, kan de byde boliger op i pris, hvormed det generelle boligprisniveau stiger, og førstegangskøbere og andre med lav indkomst derfor alligevel ikke kan være med, lyder det.

    Regeringen oplyser, at man forventer, at de store boligprisstigninger, vi har set det seneste år, nu dæmpes igen, og understreger, at der de seneste 5-6 år er sket en "betydelig" opstramning i lånereglerne.

    - Regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet. Regeringen vil i forlængelse heraf nøje overvåge udviklingen på boligmarkedet i den kommende tid og bruge de næste tre måneder, som lovgivningen på området muliggør, på at overveje risikorådets henstilling, står der i henstillingen.

    Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har afvist at stille op til interview, men han bekræfter i et skriftligt svar til DR Nyheder, at man ikke planlægger et indgreb.

    - Vi skal også huske på, at der de senere år er strammet op. Det gælder både mht. udbetalingskrav og adgangen til de mest risikable lån. Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet, siger han og tilføjer, at regeringen holder øje med udviklingen på markedet.

    Risikorådet har afvist at stille op til interview.

    Anbefalingen kommer efter over et års optur på det danske boligmarked, hvor især København og andre store byer har oplevet store prisstigninger.

    Det har tidligere fået både Nationalbanken og Finanstilsynet til at advare mod situationen på især det københavnske boligmarked.

    Finanstilsynets direktør Jesper Berg, der også er medlem af risikorådet, sagde i foråret, at de stribevis af boliger, der bliver solgt til over udbudsprisen, ikke er udtryk for en normaltilstand.

    Og han mener, at indgreb er nødvendigt, hvis prisfesten fortsætter.

    - Hvis udviklingen fortsætter, som vi ser i øjeblikket, så er der nødt til at komme et indgreb. Man kan så vægte, hvornår man vil gøre det, men jo tidligere man gør det, jo mindre er der behov for at gøre, sagde han.

    Udover Finanstilsynet har også Nationalbanken tidligere udtryk stærk bekymring for udviklingen, men alligevel har regeringen indtil nu ikke planer om at lave et indgreb på boligmarkedet.

    I den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet blev det også slået fast, at priserne ikke kan fortsætte med at stige med "samme hastighed som i 2020, uden at der opstår betydelig risiko for en efterfølgende boligpriskorrektion."

    Op til anbefalingen i dag tirsdag har flere ejendomsmæglere og investorer advaret mod et indgreb i boligpriserne i blandt andet avisen Berlingske og på nyhedsbureauet Ritzau.

    Mæglerkæden EDC har talt for, at det ikke længere er nødvendigt med et indgreb, da man oplever, at markedet er på vej ned i et normalt niveau. Det sker blandt andet som følge af dalende interesse fra køberne.

    - Vi er på vej nedad igen i forhold til salget, og det kommer også til at sætte sig i priserne. Samtidig er renten steget en lille smule, og det lægger også altid et nedadgående pres på priserne, siger Jan Nordmand, der er kommunikationschef hos EDC til Ritzau.

    Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS og stod bag granskningen af årsagerne til finanskrisen, der hærgede landet op gennem slutnullerne, understreger, at der ikke er tale om prisstigninger som op til krisen.

    - Der er ingen tvivl om, at situationen op til finanskrisen var voldsommere. Priserne steg endnu mere og endnu voldsommere dengang, siger han.

    Han har foreslået et "nålestiksindgreb" på boligmarkedet, hvor man ser på muligheden for at begrænse afdragsfrihed for meget dyre boliger.

    Det Økonomiske Råd frarådede i vismandsrapporten fra starten af juni et akut indgreb på boligmarkedet.

    Ifølge formand Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, er det nemlig endnu for tidligt at konkludere, at der er tale om en decideret boligboble a la den, vi så under finanskrisen, og derfor skal man også være varsom med at blande sig i udviklingen.

    - Som tingene ser ud nu, kan vi ikke med sikkerhed sige, at der er tale om et spekulativt forløb. Det eneste lighedspunkt, der er med det, vi så tilbage under finanskrisen, er, at boligpriserne er steget. På stort set alle andre punkter, så ligner forløbet ikke det, vi så i midten af 00’erne.

    Bo Sandberg, der er bolig- og skatteøkonom i Dansk Industri, skriver i et skriftligt svar til DR, at man er uenig i Det Systemiske Risikoråds vurdering.

    - Vi anbefaler ikke et indgreb i boligmarkedet her og nu. Den voldsomme prisudvikling i det seneste år skyldes rationelle økonomiske forhold - blandt andet lav rente og stigende indkomst - kombineret med, at der har været stigende efterspørgsel under nedlukningen. Vi vurderer, at det vil klinge af i 2. halvår 2021. Derfor er det fornuftigt at se tiden an, siger han.

    I Finans Danmark mener man også, at et indgreb er unødvendigt.

    - Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket er høj aktivitet på boligmarkedet, men vi ser ikke umiddelbart tegn på en overophedning. Da boligmarkedet var på sit højeste i 00’erne, steg priserne på ejerlejligheder med 40 procent årligt. I dag stiger de i Københavnsområdet med 15 procent om året, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i et skriftligt svar.

    Opdateret klokken 15.23 med en skriftlig kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

  30. Hårdt såret politimand ryster kollegerne: 'Det kunne lige så godt være mig selv'

    En 31-årig politibetjent er hårdt kvæstet, efter han fredag blev påkørt af en bilist på flugt fra politiet. Det har rystet hans kolleger, fortæller formanden for de østjyske politifolk, Anita Frank. (Foto: Presse-fotos.dk © Ritzau Scanpix)

    Når en politibetjent bliver alvorligt skadet på jobbet, så trækker det spor hos kollegerne, som måske både kender den tilskadekomne godt og kan have set ulykken.

    Situationen er lige nu aktuel for medarbejdere hos Østjyllands Politi, hvor en 31-årig politibetjent fredag aften blev påkørt af en formodet flugtbilist. Det skete i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld i Aarhus.

    Hos Østjyllands Politiforening sidder formand Anita Frank, som har været i kontakt med flere af betjentene, som er påvirket efter deres kollegas tilskadekomst.

    - Det er tungt lige nu. Alle har nogle svære dage, når sådan noget sker. Det er jo en svær og uvirkelig situation, siger Anita Frank.

    Politifolk skal indstille sig på at opleve alvorlige situationer på deres arbejde.

    Det er tungt lige nu. Alle har nogle svære dage, når sådan noget sker. Det er jo en svær og uvirkelig situation.
    Anita Frank, formand, Østjyllands Politiforening

    - Men for kollegerne er det mere end en ’almindelig’ alvorlig hændelse, for de bliver følelsesmæssigt påvirket i en anden grad end vanligt, fordi det handler om en kollega og god ven, som de kender rigtigt godt, siger hun.

    Der går en masse tanker til den 31-årige politibetjent og hans familie, men noget af det, som også fylder i disse dage, er tankerne om, hvad der kan ske, når man går på arbejde som politibetjent, forklarer Anita Frank.

    - Pludseligt bliver de meget sårbare og får det helt tæt på: Risikoen for at miste livet eller at komme alvorligt til skade, når man går på arbejde. 'Det kunne lige så godt være mig selv', er en nærliggende tanke at få.

    Den bekymring gælder også de nærmeste.

    - Familien bliver også ramt. Konen, manden og børnene derhjemme frygter måske det værste, og må tåle at leve med tanken om, at det kan gå rigtigt voldsomt for sig, når hustruen, manden, mor eller far går på arbejde.

    Men samtidig oplever Anita Frank også, at betjentene står stærkt sammen i efterforskningsarbejdet efter påkørslen af deres kollega fredag aften. Også de betjente, som har fri, har et behov for at følge med i sagens udvikling.

    - Alle vil gerne gøre noget. At kunne handle er nok vigtigt for mennesker generelt, men især for politifolk. Og vi kan ikke alle sammen være herinde og gøre noget, så det er vigtigt, at man hele tiden får opdateringer på status. Hvor er vi henne? Hvordan har den tilskadekomne kollega det? Det er rigtigt vigtigt være fuldt opdateret, selvom man går derhjemme.

    Der er et meget stort fokus på, hvordan de kolleger, der har været tæt på, har det.
    Anita Frank, formand, Østjyllands Politiforening

    Behovet for at handle gør, at der er stort fokus på at få sagen opklaret, men også på hvordan ledelsen agerer.

    - Det er også meget vigtigt, at man som medarbejder og kollega får en opfattelse af, at vores ledelse gør alt, hvad de kan, for lave en kvalificeret efterforskning. Og det har jo også ført til, at vi har anholdt manden (den 20-årige sigtede i sagen blev varetægtsfængslet i går, red). Det betyder noget og er vigtigt for dem, siger Anita Frank.

    Efter påkørslen blev der så godt som muligt taget hånd om de involverede politibetjente. Først med en taktisk debriefing, hvor de involverede gennemgår hændelsen med en leder, og i dagene efter med en psykologisk debriefing med en af politiets psykologer.

    - Der er et meget stort fokus på, hvordan de kolleger, der har været tæt på, har det. Man kan også blive fritaget for tjeneste i dagene efter, hvis man er meget påvirket, forklarer Anita Frank.

    - Nogle kender den tilskadekomne kollega rigtigt godt. Det gør jo, at man er hårdt ramt, fordi det også er en god ven.

    Rigspolitiet fortalte i maj, at Politiets Psykologtjeneste skal udvides fra 14 til 21 psykologer. Det skal blandt andet give mulighed for flere psykologiske debriefinger og en landsdækkende døgnvagt med politiets egne psykologer.

    Det glæder fagforeningskvinden fra Østjyllands Politi.

    - Håbet er, at vi får tilknyttet en ekstra psykolog i Østjylland. Det synes jeg bestemt, vi har et behov for, siger Anita Frank.

    - Det er simpelthen nødvendigt og meget vigtigt, at vi kan støtte op om kolleger, når der sker noget som dette. Der kan også være et behov ved andre alvorlige traumatiske hændelser, siger hun.

    Efter to døgns intens eftersøgning med blandt andet helikopter blev en 20-årig mand, der var efterlyst efter påkørslen af politibetjenten, anholdt søndag omkring midnat på en adresse i Brabrand. Han blev varetægtsfængslet i fire uger i går.

  31. Heunicke: Kontakttallet er i denne uge 0,8

    Kontakttallet er i denne uge beregnet til 0,8, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke.

    Det betyder, at epidemien er aftagende.

    - Det afspejler sig i smittetallene, der siden slutningen af sidste uge har ligget under 250 bekræftede tilfælde. Det er det laveste niveau siden september, skriver ministeren på Twitter.

    Kontakttallet var det samme i sidste uge.

  32. Rekordmange danskere til Touren

    Den dobbelte danske etapevinder fra Tour de France i 2020, Søren Kragh Andersen, er for fjerde år i træk udtaget til Tour de France.

    Det oplyser Team DSM i en pressemeddelelse og tilføjer, at 25-årige Casper Pedersen også er med på holdet. Det er Pedersens andet Tour de France i karrieren.

    Med udtagelsen af de to danskere hos Team DSM er rekorden for flest danskere i Tour de France dermed også tangeret.

    Ligesom i 2019 er ni danskere officielt udtaget, men rekorden kommer med al sandsynlighed til at falde.

    EF har således ikke udtaget sit hold endnu, og her er både Michael Valgren og Magnus Cort mere end varme på bud på en udtagelse.

    Tidligere er Jakob Fuglsang (Astana), Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma), Christopher Juul-Jensen (BikeExchange), Michael Mørkøv (Quick-Step), Kasper Asgreen (Quick-Step), Mads Pedersen (Trek) og Mikkel Bjerg (UAE) også officielt skrevet på startlisten.

    Opdateret klokken 14:42: Mads Pedersen og Mikkel Bjerg fremgik ikke tidligere på listen over rytterne, som er bekræftet til dette års Tour de France. De er tilføjet nu.

  33. Danmarks største landboforening ser dagens lys

    Tre store foreninger - LandboThy, Landboforeningen Limfjord og Lemvigegnens Landboforening - har nu sagt ja til at fusionere. Til sammen har de godt 2.000 medlemmer.

    Den nye landboforening får navnet Fjordland – og mere end 200 ansatte, der kan hjælpe landmændene med viden og vejledning. Blandt andet i forhold til den grønne omstilling.

    - Ingen kan møde fremtidens udfordringer alene. Samarbejde og fællesskab er det, der flytter både holdning og handling. Derfor kigger vi ind i en fusion, siger Henrik Galsgaard fra LandboThy, der bliver direktør den nye landboforening.

    Fusionen blev forsinket, da et flertal på Landboforeningen Limfjords generalforsamling stemte nej. Men på en ekstraordinær generalforsamling i aftes stemte 89 for, mens 83 stemte imod. To sedler var blanke.

  34. Risikoråd til regeringen: Grib ind over for afdragsfrie lån

    Der er tegn på risikoopbygning på boligmarkedet, og derfor bør regeringen stramme adgangen til afdragsfrie lån mod pant i fast ejendom.

    Det fremgår af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, der er ansvarlig for at advare regeringen om trusler mod dansk økonomi.

    Helt konkret vil det betyde, at danske boligejere ikke kan optage afdragsfrie realkreditlån eller realkreditlignende banklån mod pant i fast ejendom, såfremt boligens belåningsgrad overstiger 60 procent.

    I 2020 var det lidt under halvdelen af realkreditinstitutternes nye lån til boligejere, der har en belåningsgrad på over 60 procent, som var uden afdrag.

  35. OVERBLIK: Det sagde myndighederne om corona-sommeren

    Myndighederne holdt i dag pressemøde, om coronasituationen. (Foto: Ida Marie Odgaard)

    I dag holdt en række myndigheder pressemøde om coronasituationen i Danmark.

    For det går godt med at holde smitten under kontrol.

    - Vi er i en situation, hvor det mest går den rigtige vej. Vi har god epidemikontrol, og de daglige smittetal er lave, sagde direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

    Alligevel er der en række ting, som danskerne skal være opmærksom på henover sommeren.

    DR Nyheder har samlet et overblik over, hvad myndighederne sagde på pressemødet.

    (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Fordi flere danskere har fået første stik med vaccinen, så er der ikke lige i lige så høj grad brug for hurtigtest henover sommeren.

    Derfor vil man nedskalere testkapaciteten, sagde direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns, på dagens pressemøde.

    Der er dog kun tale om nedskalering af hurtigtest, hvor man får en pind i næsen.

    - Langt færre har behov for at blive testet, og derfor ser vi også en lavere efterspørgsel efter test. Tesktaktivteten toppede for tre til fire uger siden, sagde hun.

    Fra i dag går man ned til at kunne foretage 400.000 daglige test. Det sker efter, at man den seneste uge kun har oplevet en efterspørgsel på under 300.000 daglige test.

    I løbet af sommeren vil der blive nedskaleret yderligere, når efterspørgslen falder. Der vil stadig være max 20 kilometer til et testcenter. Men der vil være kortere åbningstid og færre podere de enkelte steder.

    - Og i alle kommuner vil det være muligt at få en pcr- og en hurtigtest, sagde hun.

    Fra på lørdag bliver det nemmere at rejse ind og ud af Danmark, hvis man gerne vil på ferie.

    Coronapasset betyder, at borgere i EU- og Schengenlande lettere kan rejse rundt.

    - Ferien er reddet. Der er ingen isolationskrav fra på lørdag klokken 16. Man kan højst blive bedt om at tage en test, sagde direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger Rasmussen.

    Og derfor forventer politiet, at der kommer til at være en væsentlig stigning i rejseaktiviteten.

    - Den forenklede model for EU's coronapas vil gøre det lettere at rejse. På den anden side vil der komme en øget rejseaktivitet, som vil kunne medføre kø ved grænsen, sagde direktør i Københavns Politi, Anne Tønnes.

    - Man skal tage højde for det, når man planlægger sin rejse ind og ud af Danmark.

    Der er fortsat lande, som danskerne direkte frarådes at rejse til, for eksempel 'røde lande' som Indien og Brasilien.

    - Der er godt gang i smitteudviklingen i en række lande længere væk, hvor hospitals- og sundhedssystemerne er under pres, sagde Erik Brøgger Rasmussen.

    Der tre krav til danske fans, hvis de vil se kampen i Amsterdam på lørdag. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Og hvis man drømmer om at komme til Holland og se Danmark spille mod Wales på lørdag, så er der lidt flere udfordringer, end dem Rusland stod for under gårsdagens landskamp.

    Man kan nemlig ikke benytte sit coronapas i Nederlandene.

    - I øjeblikket er det sådan, at Nederlandene betragter Danmark som et højrisikoland. Derfor er der tre krav, sagde Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

    - Det første er: Man skal komme med en pcr-test, der er mindre end 72 timer gammel.

    - Nummer to er: Gå i Isolation i ti dage, hvor man kan teste sig ud af isolationen på dag fem.

    - Nummer tre er: Medbring en karantæne-attest, der viser, hvor man vil opholde sig i isolation.

    Der er dog en undtagelse, hvor man kan undgå at skulle gå i karantæne, hvis man tager ind og ud af landet indenfor 12 timer.

    - Det burde teknisk være muligt, men man skal planlægge det ret omhyggeligt. For de fleste vil det nok være være bedre at blive hjemme, sagde direktøren.

    Og Danmark kommer ikke til at tage kontakt til hollandske myndigheder for at bede om en undtagelse for danske fodboldfans, så de kan se det danske landshold gå på banen.

    - Vi kommer ikke til at blande os i de regler, de har, sagde Erik Brøgger Rasmussen.

    Det var gang i byen, da Danmark vandt 4-1 over Rusland. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    De seneste 10 dage har der været fodboldfest i Danmark, og det har kunne mærkes i gaderne.

    Der har været flere arrangementer med storskærm, og barerne har været fyldte med danske fodboldfans.

    - Aktuelt er der i alt rapporteret om 29 smittetilfælde, hvor personen har været smittet under kampen eller er blevet smittet under kampen.

    - I teorien kan der være flere smittede, sagde Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

    Anette Lykke Petri gjorde opmærksom på, at myndighederne nøje følger fodboldarrangementerne.

    Men selvom det går godt, så er myndighederne bekymret for den såkaldte Delta-variant.

    - Delta udgør 5,5 procent af samtlige sekventerede prøver i Danmark. Der er tale om 235 tilfælde på nuværende tidspunkt, sagde Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

    - Delta-varianten er mere smitsom end Alfa-varianten, den der tidligere blev kaldt den britiske variant, og vi forventer derfor, at den på sigt vil blive den domminerende variant i Danmark.

    - Den proces skal vi have forsinket, så flest muligt kan blive vaccineret, inden varianten tager over.

    Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed vil der realistisk set komme flere udbrud med Delta-varianten henover sommeren.

  36. Politiet advarer om kø ved grænsen, når det bliver lettere at rejse ind og ud af Danmark

    Når det fra på lørdag bliver lettere at rejse til og fra Danmark, vil der kunne opstå kødannelse ved grænsen.

    Det siger direktør i Københavns Politi, Anne Tønnes, på et pressemøde.

    - Politiet forventer en væsentlig rejseaktivitet ved grænsen. Den forenklede model for EU's coronapas vil gøre det lettere. På den anden side vil der komme en øget rejseaktivitet, som vil kunne medføre kø på grænsen.

    - Man skal tage højde for det, når man planlægger sin rejse ind og ud af Danmark, siger hun.

  37. Borgerservice: Tre krav til fodboldfans, der vil til Holland

    Der er skidt nyt til de danske fodboldfans, der drømmer om en weekend i Amsterdam, hvor Danmark lørdag spiller ottendedelsfinale ved EM i fodbold.

    Holland betragter Danmark som højrisikoland. Derfor er coronapasset ikke gældende.

    I stedet gælder tre regler for danske rejsende:

    - Man skal have en negativ PCR–test, der er maksimalt 72 timer gammel.

    - Man skal gå i isolation i op mod ti dage ved indrejse, men man kan testes fra dag fem. - Man skal udfylde en karantæneattest, hvor der står, hvor man isoleres.

    Er man kun i Holland i 12 timer, er man undtaget karantænekrav. Tidligere har 4700 danske fodboldfans haft billet til en mulig ottendedelsfinale.

  38. Uefas regnbueafvisning mødt med hovedrysten i EU

    Sådan ser det ud, når Allianz Arena i München er oplyst i regnbuens farver. (Foto: Frank Hoermann/SVEN SIMON © Verwendung weltweit)

    Der bliver ikke nogen markering af LGBT+-rettigheder, når Tyskland i morgen aften tørner sammen med Ungarn på Allianz Arena i den sydtyske by München.

    Byrådet havde ellers spurgt Uefa om lov til at oplyse stadion i LGBT+-flagets regnbuefarver i protest mod ny ungarsk lovgivning, som får kritik for at være diskriminerende.

    Men det blev et nej tak fra Uefa.

    Den beslutning møder hovedrysten fra EU's kommissær for værdier, Vera Jourová, og flere EU-landes ministre, heriblandt udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Det skriver Ritzau.

    - Jeg synes, at det er helt på sin plads at markere al kamp imod diskrimination. Også i forhold til LGBTI-dagsordenen, siger Kofod.

  39. 29 smittede i forbindelse med fodbold-EM i Danmark

    Der er fundet relativt få smittede efter Danmarks tre landskampe i København.

    Det fortæller direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

    - Aktuelt er der i alt rapporteret om 29 smittetilfælde, hvor personen har været smittet under kampen, eller er blevet smittet under kampen, siger hun.

    Det gælder både arrangementer i Parken og storskærmsarrangementer.

  40. Tidligere dansk verdensmester kører Tour de France

    Den tidligere verdensmester Mads Pedersen kører Tour de France for Trek-Segafredo for andet år i træk.

    Det bekræfter holdet tirsdag, hvor det også slår fast, at hollænderen Bauke Mollema i første omgang kører for klassementet.

    25-årige Mads Pedersen skal sammen med belgiske Jasper Stuyven jagte etapesejre.

    - Mads og Jasper har vist, at de har evnerne til at vinde de største løb, og vi har et etableret hold omkring dem, der kan være medvirkende til, at det sker i Touren, siger holdets general manager, Luca Guercilena i en pressemeddelelse.

    Ud over Pedersen, Mollema og Stuyven kører italieneren Vincenzo Nibali for Trek-Segafredo sit niende Tour de France.

    26-årige Niklas Eg var en del af Tour-holdet i sidste sæson, hvor han sluttede som nummer 51 i det samlede klassement, men han er som forventet ikke en del af holdet i år. Løbet begynder på lørdag.

    Mads Pedersen kører Tour de France fra på lørdag - dog uden regnbuestriber. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)
  41. Praktiserende Læger og Regionerne indgår ny overenskomst

    Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er ifølge en pressemeddelelse nået til enighed om en ny overenskomst for de praktiserende læger.

    Den nye aftale har fokus på ulighed i sundhed, nye tilgængelighedsformer for patienterne og fastholdelse af ældre læger.

    Som en del af aftalen bliver honorarstrukturen i lægevagten ændret, så der kommer en mere balanceret honorering.

    Det betyder, at den visiterende læge får samme ydelse, uanset om patienter afsluttes i telefonen eller henvises til yderligere undersøgelser. DR har tidligere sat fokus på, at vagtlæger har kunnet tjene endog meget høje honorarer.

    Aftalen er indgået med forbehold for godkendelse hos begge parter. Hvis den godkendes, træder den i kraft 1. januar 2022.

  42. Der bliver skåret ned i antallet af daglige lyntest hen over sommeren

    Hen over sommeren bliver der skåret ned i antallet af lyntest landet over.

    Det sker, fordi der ikke er er så mange, der har brug for lyntest, når de er blevet færdigvaccineret.

    Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

    I øjeblikket kan der foretages 500.000 daglige lyntest. Det skæres i første omgang ned til 400.000.

    Kapaciteten for PCR-test vil stadig blive opretholdt på nuværende niveau.

  43. ’Økseterroristen’ taler ud om sit angreb på Muhammed-tegner

    Arkivfoto af Kurt Westergaard, som Mohammed Geele brød ind hos i 2010. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Det var nytårsdag i 2010.

    I stuen sad Muhammed-tegneren Kurt Westergaards femårige barnebarn og så fjernsyn.

    Mohammed Geele var kommet med tog og taxa til tegnerens hjem. Nu stod han foran huset med en økse og en dolk på sig.

    - Det var ikke en ganske almindelig overvejelse over, hvad der er rigtigt og forkert, siger Mohammed Geele nu til DR.

    Tegneren Kurt Westergaard flygtede ind på det sikrede badeværelse. Her hamrede han øksen i døren. Da politiet ankom blev Mohammed Geele skudt og anholdt. Han har siden afsonet 10 år for terror og drabsforsøg.

    Mohammed Geele er i dag bedre kendt under kaldenavnet ’Øksemanden’ og ’Økseterroristen’. I en ny podcastserieDR fortæller han for første gang selv om angrebet.

    Mohammed Geele fastholder, at han ville true og ikke dræbe tegneren.

    - Det var for at vise, at det kun er, når vi opfører os ordentligt over for hinanden, at vi kan have fredelig sameksistens.

    Mohammed Geele mener stadig, at Muhammed-tegningerne er hånende og udtryk for ”psykisk vold mod et mindretal,” som han siger.

    Men han mener i dag, at skolelærere bør kunne vise tegningerne i undervisningen.

    Hør hele interviewet som en del af serien "Din nye nabo?" på P1.

    Mohammed Geele fortæller modvilligt om detaljerne i angrebet. Flere gange kalder han det "irrelevant," fordi han hellere vil tale om motivet for angrebet. Han omtaler kniven og øksen som "skarpe redskaber".

    - Jeg kan faktisk ikke huske det meste af det. Det var et ret følelsesmæssigt tidspunkt, siger han.

    Jeg fordømmer ikke, og jeg fortryder ikke, at jeg har sagt fra. Men jeg skulle ikke have brugt vold.
    Mohammed Geele

    Du siger flere gange, at det handlede om at vise anstændighed. Hvordan når du frem til, at du ved at bryde ind hos Kurt Westergaard kan vise ham det?

    - Det er følelsens rationale.

    Hvordan beviser du, at man skal tale ordentligt ved at bryde ind og true ham?

    - Nu gentager jeg: Følelsens rationale. Det er ikke sådan, man sidder og tænker over det.

    Angrebet på Kurt Westergaard skete, fire år efter at Jyllands-Posten i 2005 havde trykt 12 tegninger af profeten Muhammed.

    Nu vil han gerne understrege, at han tager afstand til voldelige angreb – også sit eget.

    - Lige så snart jeg vågnede på sygehuset kunne jeg klart se, at jeg kunne have udtrykt min modstand og protest på en anden måde end at bryde ind i et andet menneskes hjem, siger han til DR.

    Fordømmer du det, du har gjort?

    - Jeg fordømmer ikke på nogen måde, og ej heller fortryder, som jeg også sagde til TV2, at jeg har sagt fra, så hårdt som jeg kunne. Men jeg skulle ikke have brugt vold, siger han.

    Hvordan kan du sige, at du ikke burde have gjort, det du gjorde, men du fortryder det ikke?

    - At sige fra over for det vanvid, som det hele var udtryk for, og så at bruge vold til at sige fra, er to forskelle ting. Jeg skulle ikke have brugt vold.

    Hvad mener du?

    - At fortryde indebærer at sige, at det er i orden at begå psykisk vold mod et mindretal. Det mener jeg ikke er rigtigt. Det kalder jeg ikke ytringsfrihed.

    Jeg vil sige til de her unge muslimske mennesker, at nu har jeg jo erfaringen, nu har jeg redskaberne, og nu ved jeg, at man sagtens kan sige fra på en klokkeklar måde uden at bruge vold.
    Mohammed Geele

    Nu hvor du har en mulighed for at tale ud, har du så lyst til at bruge den stemme til at fortælle andre, at de – når de bliver vrede – ikke skal bruge vold?

    - Jeg vil sige til de her unge muslimske mennesker, at nu har jeg jo erfaringen, nu har jeg redskaberne, og nu ved jeg, at man sagtens kan sige fra på en klokkeklar måde uden at bruge vold.

    Da DR flere gange spørger Mohammed Geele, hvorfor han selv tyede til vold, svarer han igen, at angrebet ikke var velovervejet.

    - Jeg var selv overrasket over, at jeg lod mine følelser tage over, siger han.

    Muslimer i bøn på Rådhuspladsen i København i 2006. Mange muslimer var mødt op til demonstration, da der havde gået sms-rygter om, at højreekstremister ville afbrænde Koranen på Rådhuspladsen i kølvandet på debatten om Jyllandspostens Muhammed-tegninger. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Danmark)

    Muhammed-tegningerne udløste det, der er blevet kaldt nyere tids største og værste udenrigspolitiske og diplomatiske krise.

    Ved angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo mistede 13 mennesker livet. Også andre angreb og mord er sket med henvisning til tegninger af den muslimske profet.

    Synes du, de reaktioner, angreb og protester, som tegningerne har affødt, er rimelige?

    - De var mere end rimelige, siger Mohammed Geele først.

    Så tilføjer han:

    - Jeg vil aldrig sige, at det er rimeligt at tage et menneskeliv, men jeg vil sige, at jeg klokkeklart kan forstå reaktionen.

    Så du trækker stregen ved mord – hvad med afbrænding af ambassader og dannebrog?

    - Jeg kan da godt forstå, at folk er vrede. Men afbrænding af ambassader er aldrig rimeligt.

    Hvilket ansvar har de mennesker, der protesterede og angreb, for at trykke på PYT-knappen?

    - Jeg synes, alle har et ansvar.

    Debatten om Muhammed-tegningerne er blusset op igen. En gymnasielærer har fortalt DR, at hun har modtaget trusler efter, at hun på sin Facebook skrev, at hun ville vise tegningerne i sin undervisning.

    At vise dem er ikke krænkende, det er årsagen til, at man viser dem, der er vigtig.
    Mohammed Geele

    Bør man som skolelærer kunne vise tegningerne?

    - Det kommer an på konteksten. Hvis jeg – Mohammed – vil forklare mine børn eller andre børn historien, så skal jeg jo kunne sige, at der var de her tegninger, der skildrede profeten som terrorist.

    - At vise dem er ikke krænkende, det er årsagen til, at man viser dem, der er vigtig.

    Mohammed Geele mener, at en skolelærer sammen med eleverne kan finde den rette måde at inddrage tegningerne i sin undervisning på.

    - Vi kan jo ikke snakke om noget, uden at vi ved, hvad det er.

    Jeg har tegningen med. Må jeg tage den frem?

    - Hvis det bare er for, at jeg skal tilkendegive, at det er i orden den eksisterer og har en plads i historien, så nej.

    - Jeg synes, det er hånende og sårende over for muslimer. Jeg har set den, og du har set den, så i den her sammenhæng kan jeg ikke se, hvorfor den skal ud.

    Jeg vil gerne tale om, hvordan den ser ud.

    - Jeg har ikke behov for at se den. Jeg har set den rigeligt gange. Det var ikke satire, det var vold.

    Mohammed Geele mener, at de mange genoptrykninger af tegningerne er udtryk for hån og latterliggørelse af et muslimsk mindretal. På billedet ses genoptrykninger fra 2008. (Foto: ALLAN LUNDGREN © Scanpix)

    Mohammed Geele kalder flere gange Muhammed-tegningerne for psykisk vold på det muslimske mindretal i Danmark.

    Tegningerne er satire og kan derfor også ses som islamkritik. Må man kritisere islam?

    - Det må man meget gerne.

    - Islamkritik er helt på sin plan, når det ikke handler om fjendtlige angreb. De her ytringer var fra et muslimsk perspektiv rent angreb, som ikke havde andet formål end at sige: Vi er stærke, vi må kritisere dig, som vi vil.

    Man kunne også sige, at tegningerne zoomer ind på dele af islam, som man i et nutidigt vestligt perspektiv finder forkert, og at de derfor er udtryk for islamkritik.

    - Det er de ikke.

    - Islam er ikke kvindeundertrykkende. Tegningerne siger, at muslimer er sådan.

    Satire er at sætte ting på spidsen.

    - Rigtig fint. Jeg elsker kritik.

    - Men tegningerne har ikke noget med kritik at gøre.

    Hundredevis af syrere demonstrerede i februar 2006 foran den danske ambassade i Damaskus i protest mod de danske Muhammed-tegninger. Ambassaden blev sat i brand og demonstranter afbrændte det danske flag. (Foto: Khaled Al-Hariri © Scanpix Danmark)

    I dag er Mohammed Geele udvisningsdømt til Somalia. Han bor på Udrejsecenter Kærshovedgård, men er hver dag på Sjælland for at besøge sin familie.

    Er du farlig?

    - Selvfølgelig er jeg ikke farlig. Jeg færdes blandt folk hver dag.

    - I øvrigt skal folk huske, at det eneste menneske, der kom til skade under hele det forhold, det var mig selv. Det glemmer folk.

    Fysisk i hvert fald.

    - Fysisk, ja. Så farlig? Nej. Overhovedet ikke.

  44. München ville støtte LGBT+-rettigheder i landskamp mod Ungarn - men Uefa siger nej tak til regnbuestadion

    Sådan ser det ud, når Allianz Arena i München er lyst op i regnbuens farver. (Foto: Frank Hoermann/SVEN SIMON © Verwendung weltweit)

    Et armbind i regnbuens farver er upolitisk og "for et godt formål" - men et helt stadion?

    Det er i lige i overkanten.

    I hvert fald hvis man spørger Uefa, som i dag har afvist et forslag fra den tyske by München om at lade byens stadium oplyse i regnbuefarver til støtte for LGBT+-rettigheder, når Tysklands landshold onsdag aften tørner sammen med Ungarns.

    - Grundet den politiske kontekst af den her specifikke anmodning - et budskab, som er rettet mod Ungarns nationale parlament - må Uefa afvise anmodningen, skriver organisationen i en mail til DR Nyheder med henvisning til, at Uefa er en "politisk og religiøst neutral organisation".

    I stedet opfordres byen til at tænde regnbuelysene den 28. juni eller mellem den 3. og 9. juli, hvor der ikke er planlagt en kamp på stadion.

    Uefas beslutning møder hovedrysten fra EU's kommissær for værdier, Vera Jourová, og flere EU-landes ministre, heriblandt udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Det skriver Ritzau.

    - Jeg synes, at det er helt på sin plads at markere al kamp imod diskrimination. Også i forhold til LGBTI-dagsordenen, siger Kofod før et EU-møde i Luxembourg tirsdag.

    Det var da også et klart signal til den ungarske regering, der var hensigten bag anmodningen fra et enigt byråd i München.

    Ungarns regering vedtog nemlig i sidste uge ny lovgivning rettet specifikt mod LGBT+-personer - lovgivning som har fået skarp kritik for at være diskrimerende og skadeligt, og som byrådet kalder "homofobisk og transfobisk".

    - München støtter diversitet, tolerance og oprigtig lighed i sporten og i samfundet. I anledning af kampen mellem Tyskland og Ungarn ønsker byrådet at sende et tydeligt signal om solidaritet til Ungarns LGBT+-fællesskab, som lider under den homofobiske og transfobiske lovgivning, der er blevet godkendt af det ungarske parlament.

    Lovgivningen udgør ifølge Münchens byråd et nyt lavpunkt i Ungarns ”systematiske begrænsning af grundlæggende rettigheder” for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede personer.

    Tidligere på ugen droppede Uefa ellers en undersøgelse af den tyske landsholdsmålmand, Manuel Neuer, for at have båret et armbind i regnbuens farver til støtte for LGBT+-personer under Tysklands to første EM-kampe. Det skete få timer, efter undersøgelsen blev sat i gang.

    Armbindet er nemlig et ”symbol på diversitet og derfor til støtte for en god sag”. Dermed krænker det ikke Uefas regler om politiske symboler, som ikke er tilladt og kan udløse en bødestraf for den nationale fodboldunion.

    Tysklands målmand, Manuel Neuer, har båret regnbuearmbindet i Tysklands to første EM-kampe. (Foto: Matthias Schrader / POOL © Ritzau Scanpix)

    Selvom UEFA har afvist forslaget, så kan man alligevel forvente, at der på onsdag finder en eller anden for protest sted - både i München og andre steder.

    Det fortæller DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter.

    - Det her er noget, der motiverer og bevæger mange tyskere til det punkt, at hvis Uefa beslutter at forbyde den her aktion på onsdag, så er der en række andre stadioner, der har sagt, at de så vil lyse op i regnbuefarver, blandt andet det olympiske stadion i München, FC Köln og flere andre, siger han.

    Også på sociale medier er der ifølge Tyskland-korrespondenten meldinger om at lave en form for protestaktion. Også fra byrådet i München lyder det, at man uanset vil flage med regnbueflaget på blandt andet byens rådhus for at ”sende et klart signal på dagen”.

    - Stolt af, at EURO 2020 bliver en turnering for alle, skrev Uefa i dette tweet fra august 2019, efterfulgt af en regnbue-emoji.

    Der har også været stor opbakning til forslaget om at lade stadion lyse regnbuefarvet på kampdagen, blandt andet fra det tyske landshold.

    - Vi i fodboldverdenen vil gerne modarbejde racisme og homofobi med diversitet, siger den tyske midtbanespiller Leon Goretzka ifølge Bild.

    Også en talsmand for den tyske regering, Steffen Seibert, støttede op om regnbuelyset:

    Jeg vil meget gerne se Allianz Arena lyse op i regnbuefarver under kampen. Jeg synes, det vil være et godt signal på frihed.
    Markus Söder, Bayerns delstatspræsident

    - Hvad står regnbuen for? Den står for den måde, vi gerne vil leve på. For respekt for hinanden, uden den diskrimination, som alt for længe har udelukket minoriteter, lød det fra Steffen Seibert på et pressemøde i går.

    Bayerns delstatspræsident og formand for det konservative parti CSU, Markus Söder, har også udtalt sin støtte til Münchens forslag:

    - Jeg vil meget gerne se, Allianz Arena lyse op i regnbuefarver under kampen. Jeg synes, det vil være et godt signal på frihed, siger han ifølge RND.

    Tidligere i dag lød også meldingen fra Tysklands Europa-minister, Michael Roth, at omverdenen bør sende et klart signal til Ungarn om, at seksuelle minoriteters rettigheder skal respekteres. Det siger han til Reuters.

    Den nye ungarske lovgivning betyder blandt andet, at virksomheder ikke længere må vise LQBT+-personer i reklamer, og at børn og unge under 18 år ikke må få undervisning eller oplysning, der bliver betragtet som ”promovering af homoseksualitet eller ikkebinære kønsidentiteter”.

    Loven blev vedtaget i sidste uge med et stort flertal af det ungarske parlament, blandt andet fordi den blev føjet til en lov, der skal forebygge seksuelt misbrug af børn.

    Ideen om, at det at være homoseksuel udgør en risiko for personer under 18 år er så frygteligt og ondskabsfuldt koncept.
    Andras Lederer, Hungary Helsinki Committee Europe

    Den nye lov har fået skarp kritik fra menneskerettighedsgrupper og ungarske oppositionsgrupper. Amnesty Internationals ungarske afdeling har kaldt vedtagelsen af loven for ”en mørk dag for LGBT-rettigheder og for Ungarn”.

    - At sætte denne lov i forbindelse med et lovforslag, der har til formål at slå ned på seksuelle overgreb på børn, ligner et bevidst forsøg fra den ungarske regerings side på at sætte pædofili i forbindelse med LGBT-personer, lyder det fra Amnesty Internationals chef i Ungarn, David Vig, ifølge The Guardian.

    Ifølge Andras Lederer fra menneskerettighedsorganisatione Hungary Helsinki Commitee Europe giver loven grønt lys til frit at behandle Ungarns LGBT+-befolkning ”med diskrimination og had”.

    - Ideen om, at det at være homoseksuel udgør en risiko for personer under 18 år er så frygteligt og ondskabsfuldt koncept. Det vil have tragiske konsekvenser for unge LGBT-personer psykiske velbefindende, siger han.

    Demonstranter på gaden foran præsidentpaladset i Budapest, Ungarn, efter parlamentet i sidste uge vedtog den nye lov. (Foto: Marton Monus © Ritzau Scanpix)

    I Ungarn afviser man kritikken af den seneste lovgivning og kritiserer samtidig det tyske forslag om at vise regnbueflagets farver på stadion onsdag.

    Politik og sport bør ikke blandes sammen, lyder det fra Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto:

    - Jeg betragter det som meget skadeligt og farligt, når nogen forsøger at blande politik og sport. Der har været en del forsøg på det igennem verdenshistorien og de er alle endt meget dårligt, udtalte han til Reuters tidligere på ugen.

    Szijjarto takkede efter dagens beslutning Uefa for ikke at "spille med på den politiske provokation mod Ungarn":

    - Gud ske tak og lov for at der i dele af det europæiske fodboldlederskab stadig findes sund fornuft, siger han ifølge Reuters og roser Uefa for at træffe "den rigtige beslutning".

    Uefa er lige nu i gang med undersøge ”mulige diskriminerende hændelser” under Ungarns kampe mod Frankrig og Portugal i Puskas Arena i Ungarn. Det meddelte organisationen søndag.

    Her skulle ungarske fans have medbragt bannere med teksten ”Anti-LMBTQ” – den ungarske betegnelse for LGBT – på lægterne, både under kampen mod Portugal den 15. juni og mod Frankrig den 19.

    Ungarske fodboldfans i Puskas Arena i Budapest, Ungarn, under kampen mod Portugal den 15. juni. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)
  45. EU-Domstol: Youtube er ikke ansvarlig for brugeres ulovlige videoer

    Når brugere på hjemmesider som YouTube uploader videoer, der krænker ophavsretten, kan hjemmesiderne som udgangspunkt ikke stilles til ansvar.

    Sådan lyder det i en afgørelse fra EU-Domstolen.

    Domstolen vurderer, at det indhold, som brugere ulovligt stiller til rådighed online, i princippet ikke bliver overført af operatørerne af onlineplatformene.

    Det lyder dog samtidig, at platforme som YouTube i særlige tilfælde - hvor hjemmesiderne aktivt bidrager til at give offentligheden adgang til videoerne - godt kan stilles til ansvar for at udbrede det ulovlige indhold, skriver Ritzau.

  46. MINUT FOR MINUT: Myndighederne gav aktuel coronastatus og EM-rejseråd

    Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Københavns Politi, Anne Tønnes og direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger Rasmussen deltog i dagens corona-briefing. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Her kan du følge dr.dk's live-dækning af myndighedernes briefing om den aktuelle coronasituation forud for sommerferien, EM i fodbold og den fjerde fase af genåbningen af rejseaktiviteter.

  47. Politiet advarer efter millionsvindel: Pas på snyd med kryptovaluta

    Politiet har fundet frem til svindel på cirka 20 millioner kroner i løbet af det seneste år i Danmark. (Foto: Anne Bæk © Ritzau Scanpix)

    Flere danskere er i løbet af det seneste år blevet narret for store beløb af it-kriminelle, der fik dem til at tro, at de investerede i kryptovaluta.

    Politiet har fået anmeldelser om svindel på samlet cirka 20 millioner kroner siden september 2020.

    Og tallet kan være større end det, da der typisk går lang tid, før offeret opdager svindlen.

    Det bedste råd, vi kan give, er at være kritisk.
    Jesper Kracht, centerchef, LCIK

    - Desværre kan der gå mange måneder, før det går op for de forurettede, at de er blevet snydt, og at der ikke er tale om en reel investering. Det sker ofte i forbindelse med, at man vil hæve investeringen, og så er det for sent, siger Jesper Kracht, der er centerchef for Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK).

    Det er LCIK, der modtager anmeldelserne fra danskerne, og Jesper Kracht understreger, at der ikke er tale om en ny form for kriminalitet.

    Men det er alligevel nødvendigt at advare danskerne.

    - Grunden til, at vi går ud og advarer nu, er, at vi i den seneste tid har set nogle anmeldelser på store beløb i millionstørrelsen, siger han.

    Ifølge LCIK kan krypto-svindlen foregå på flere forskellige måder. Men typisk skaber svindlerne kontakt gennem annoncer på sociale medier eller andre steder på internettet eller ved direkte henvendelse på e-mail eller telefon.

    Flere af ofrene for den type af kriminalitet fortæller, at kendte danskere eller navne på flere danske medier er blevet misbrugt som blikfang for at få en annonce til at virke troværdig.

    Når "investeringen" så er gennemført, fortæller svindlerne løbende, at den vokser, og de forsøger at lokke flere penge ud af ofrene.

    Hvis man så ønsker at hæve sin investering, vil man blive mødt med krav om at betale endnu mere.

    - Der går noget tid, før de finder ud af, at de er blevet snydt, og det kan typisk gøre, at svindleren vil have noget ekstra, før de vil give folk adgang til deres penge, siger Jesper Kracht.

    Politiet regner med, at de fleste af anmeldelserne - hvis ikke alle - faktisk slet ikke skal behandles af dansk politi.

    - De indledende spor fører til udlandet, og derfor skal den videre efterforskning faktisk foretages i udlandet, siger Jesper Kracht.

    Han opfordrer til, at man undersøger området og virksomheden grundigt, inden man overfører penge til nogen, der tilbyder at hjælpe med at investere i kryptovaluta.

    - Det bedste råd, vi kan give, er at være kritisk og undersøge den virksomhed, man tænker at investere igennem, grundigt. Tal med nogen, du stoler på, om dine planer, og involvér eksempelvis din bankrådgiver eller andre sagkyndige i beslutningen, siger Jesper Kracht.

  48. Få et skud vaccine og vind en stor sæk ris

    I et fattigt område i udkanten af Filippinernes hovedstad Manilla havde myndighederne svært ved at få indbyggerne til at vælge at blive vaccineret.

    Men siden slutningen af maj er udviklingen vendt, efter at man i Sucat-området har lavet et lotteri og udtrækker 20 ugentlige vindere af en sæk med 25 kilogram ris blandt dem, der lader sig vaccinere.

    Initiativet har ført til, at man nu dagligt får stukket omkring 2.000 personer i armen mod kun 400 tidligere.

    I Filippinerne har man foreløbigt kun vaccineret omkring to millioner fuldt ud af en befolkning på omkring 110 millioner indbyggere, primært med den kinesiske Sinovac-vaccine.

    Præsident Rodrigo Duerte truede mandag med fængselsstraf til filippinere, som nægter at lade sig vaccinere.

  49. Historisk: Amerikansk fodboldspiller står frem som homoseksuel

    Som den første aktive spiller i NFL står Carl Nassib fra Las Vegas Raiders offentligt frem og fortæller, at han er homoseksuel.

    - Jeg ønsker bare at tage et øjeblik (af jeres tid, red.) for at sige, at jeg er homoseksuel, lyder det fra den 28-årige Nassib i en video på Instagram.

    Han udtrykker samtidig lettelse over at informere offentligheden om det.

    - Jeg har tænkt over det i et stykke tid nu, men føler mig endelig tryg ved at få det ud. Jeg har et godt liv og den bedste familie, venner og job, nogen kan ønske sig, siger han videre.

    Ikke mange spillere i de fem store professionelle sportsligaer i Nordamerika, amerikansk fodbold (NFL), baseball (MLB), ishockey (NHL), basketball (NBA) og fodbold (MLS), har åbent erklæret sig som homoseksuelle.

    En af de få er Collin Martin, der i 2018 som aktiv spiller for MLS-holdet Minnesota United gjorde det.

    /ritzau/Reuters

    Carl Nassib er stået frem som homoseksuel. (Foto: USA TODAY SPORTS © Ritzau Scanpix)
  50. Sensorer i skraldespande har formindsket tømninger i med op til 70 procent

    I Albertslund har sensorer i skraldespandene formindsket kommunens tømninger med op til 70 procent.

    Sensoren fortæller, hvor meget affald der er i containeren, og hvornår der er behov for at tømme den.

    Dermed kan renovationsbilerne nøjes med kun at rulle ud, når containerne er fyldte - modsat før, hvor man kørte ud på faste ruter og tømte containere for luft.

    Det fortæller Kim Wagner, der er administrerende direktør i Ressourceindsamling A/S.

    Sensorerne har været en del af et projekt, hvor omkring 50 kommunale institutioner har haft sensorer på 250 containere.

  51. WHO: Flere lande stopper vaccinationsprogram - der er ikke flere doser tilbage

    En lang række lande er tvunget til at stoppe deres vaccinationsprogram, da der ikke er flere doser tilbage, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO.

    Det drejer sig om en del af de 80 fattigere lande, der får vaccinedoser gennem det internationale Covax-samarbejde, som skal sikre vacciner til lav- og mellemindkomstlande.

    Uganda, Zimbabwe, Bangladesh samt Trinidad og Tobago er blot nogle af de lande, som de seneste dage har oplyst, at de er løbet tør for vacciner, skriver BBC.

Mere fra dr.dk