Nyheder

DIN MENING: Skal sønnen dømmes?

Overblik

  1. DIN MENING: Skal sønnen dømmes?

    En ekstremt sjælden sag kommer for Retten i Odense i næste uge.

    Her er en fynsk mand anklaget for for at have hjulpet sin far til at begå selvmord, og man forventer, at sønnen vil tilstå.

    Han er sigtet for at have blandet 94 morfinpiller op med yoghurt og givet faren den livsfarlige blanding. Faren var på det tidspunkt allerede dødelig syg og døde kort efter. Men lægerne har ikke kunne bevise, at det var morfinblandingen, der slog faren ihjel.

    Hvad mener du? Er det okay, når sønnen hjælper sin dødeligt syge far det sidste stykke? Eller er det helt forrykt? Deltag i debatten herunder.

  2. Nyt Kanye West-album er udskudt til 6. august

    Fredag ventede fans af Kanye West forgæves på det nye album 'Donda', som skulle være udkommet efter et stort lytte-arrangement torsdag, som blev afholdt i Atlanta i USA, hvor der var premiere på albummet. Nu har en talsmand for Kanye West bekræftet, at albummet er udskudt til den 6. august. Det skriver Variety.

    Til arrangementet kom det frem, at blandt andre rapperen Jay-Z er gæste-feature på albummet.

    'Donda' skulle oprindeligt være udkommet i juli 2020, men blev også dengang udskudt. Albummet er opkaldt efter Kanye Wests mor, som pludselig døde i 2007 af komplikationer efter en plastikoperation.

  3. Ny film om prinsesse Diana får premiere på Filmfestivalen i Venedig

    Det er knapt 24 år siden, prinsesse Diana døde i en bilulykke i Paris. Nu skal en ny film, der handler om hendes skilsmisse fra prins Charles, kæmpe om den fornemme filmpris 'Guldløven' til Filmfestivalen i Venedig, hvor den får sin verdenspremiere.

    Filmen ‘Spencer’ har fået sin titel efter Dianas efternavn, inden hun blev gift med prins Charles, og hovedrollen spilles af Hollywood-skuespiller Kristen Stewart, der blandt andet er kendt fra 'Twilight'.

    Filmfestivalen i Venedig finder sted 1-11. september.

    Twilight-stjernen Kristen Stewart spiller rollen som prinsesse Diana i filmen 'Spencer'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
  4. Amnesty: Hongkong nærmer sig et farvel til ytringsfrihed

    En skelsættende dom i Hongkong kan være begyndelsen på enden for ytringsfrihed i den særlige kinesiske region.

    Sådan lyder det fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty, skriver Ritzau.

    Udmeldingen kommer, efter at 24-årige Tong Ying-kit tirsdag blev kendt skyldig i terrorisme og opfordring til løsrivelse efter en ny sikkerhedslov.

    - Dommen mod Tong Ying-kit markerer et væsentligt og ildevarslende øjeblik for menneskerettigheder i Hongkong.

    - Dagens afgørelse understreger det alvorlige faktum, at det nu officielt er en forbrydelse af udtrykke bestemte politiske holdninger, siger Amnesty Internationals regionale direktør i Asien, Yamini Mishra.

    Den 24-årige tidligere tjener har været under anklage for på motorcykel at være kørt ind i tre politibetjente, samtidig med at han viftede et flag med teksten "Befri Hongkong. Vor tids revolution".

  5. En person død og fem savnet efter eksplosion i tysk kemikaliefabrik

    En person er død, fem fabriksansatte savnes, og et ukendt antal personer er såret efter en eksplosion i kemikaliefabrikken Bayer AG i den tyske by Leverkusen.

    Det oplyser det lokale politi på Twitter.

    - Situationen i Leverkusen-Wiesdorf er i øjeblikket uoverskuelig. Vi er på stedet med flere politistyrker og skaber klarhed over situationen. Der er flere sårede, skrev politiet.

    Flere veje i området er spærret, og myndighederne beder om, at man giver plads til redningskøretøjer.

    Eksplosionen har ført til en advarsel om "ekstrem fare". Borgere i området er blevet opfordret til at lukke døre og vinduer.

    Eksplosionen skete tirsdag morgen klokken 9.40, og årsagen er endnu ukendt. Branden er nu slukket.

    Beboerne i området skal blive indendøre og lukke vinduer og døre. (Foto: ANNA FROSS © Ritzau Scanpix)
  6. 'Ekstrem fare' efter eksplosion på tysk kemikaliefabrik - beboere skal blive indendøre

    Beboere nær kemikaliefabrikken Bayer AG ved den tyske by Leverkusen skal holde sig indendøre og lukke døre og vinduer efter en eksplosion i fabrikken.

    Det skriver blandt andet tyske NTV.

    Myndighederne har sat varslingniveauet til "ekstrem fare".

    Årsagen er endnu ukendt.

  7. Sygeplejerskernes strejke udvides - nu rammes fertilitetsklinikker

    For tredje uge i træk udvider sygeplejerskerne deres strejke. Dermed skal yderligere 215 strejke fra 25. august.

    Det kommer særligt til at gå ud over fertilitetsklinikker i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland, skriver Dansk Sygeplejeråd i en pressemeddelelse.

    - Vi er selvfølgelig kede af, at det vil gå ud over nogle borgere. Men strejken er vores eneste våben, og vi udtager områder, som ikke er livstruende, og det gælder blandt andet fertilitetsområdet. Det er den måde vi kan presse arbejdsgiverne på, og det håber vi danskerne har forståelse for, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

  8. USA og FN advarer mod uro i den arabiske verdens eneste demokrati

    Glade demonstranter foran parlamentsbygningen i hovedstaden Tunis. De støtter præsident Kais Saied, der har sat demokratiet i Tunesien på prøve. (Foto: YASSINE MAHJOUB © Ritzau Scanpix)

    Det internationale samfund holder lige nu skarpt øje med Tunesien.

    Det nordafrikanske land er nemlig blevet kastet ud i den værste politisk krise siden revolutionen efter landets præsident, Kais Saied, har afsat regeringen, suspenderet parlamentet i 30 dage og indført et delvist udgangs- og forsamlingsforbud.

    Det udløste i aftes et opkald og en opsang fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, der opfordrede præsidenten til at "overholde principperne om demokrati og menneskerettigheder" i det unge demokrati.

    EU advarer også parterne mod at eskalere konflikten i det nye demokrati.

    - Vi opfordrer alle tunesiske aktører til at respektere forfatningen, dens institutioner og retsstatsprincippet, sagde EU's talsperson for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Nabila Massrali, i går.

    - Vi opfordrer parterne til at forholde sig i ro og holde sig fra vold for at sikre stabiliteten i landet.

    Også FN løfter pegefingeren over for Tunesiens stridende parter.

    - Vi følger situationen meget tæt. Vi opfordrer til, at man holder sig fra vold og sikrer roen. Det er en meget ustabil region, som ikke kan holde til mere uro, end der har været tidligere, siger FN's vicetalsperson, Farhan Haq.

    Tunesiens præsident præsident Kais Saied talte til nationen søndag, hvor han afsatte landets premierminister. (Foto: TUNISIAN PRESIDENT'S OFFICE © Ritzau Scanpix)

    Tunesien har i den grad oplevet uro, og landet blev i 2011 gnisten, der antændte revolutionen Det Arabiske Forår i regionen. Et årti efter er landet dog det eneste, der kan betegnes som et demokrati i den arabiske verden.

    Tunesien kæmper dog med både en dårlig økonomi og en coronaepidemi, der er løbet løbsk, hvilket har udløst voldsomme demonstrationer mod Tunesiens regering.

    Søndag valgte præsidenten så at afsætte premierminister Hichem Mechichi.

    Derudover har præsidenten indført et udgangsforbud fra klokken 19 til seks om morgenen, og det er blevet forbudt at samles mere end tre personer på offentlige steder, skriver nyhedsbureauet AP.

    I går stormede tunesisk politi tv-stationen Al Jazeeras kontor i hovedsateden Tunis, lukkede kontoret og sendte journalisterne hjem, skriver mediet, som kalder handlingen et angreb på pressefriheden.

    Ifølge de store partier i Tunesien, er der tale om et egentligt kup, hvilket præsidenten selv afviser. En betegnelse, USA heller ikke er klar til at bruge.

    - Vi har ikke konkluderet noget endnu. Det er en juridisk betegnelse, som udenrigsministeriet skal tage stilling til, siger Det Hvide Hus' talsperson Jen Psaki.

    I Tunesien har udviklingen medført både jubelscener hos kritikere af den nu afsatte regering - samt protester hos dem, der er kritiske over for præsidenten.

    Jubel blandt tunesere, der er glade for præsident Kais Saieds beslutning om at afsætte premierministeren:

    - Tunesien har haft 13 regeringer på ti år, og efter mange års dårlig økonomi og stigende arbejdsløshed har folk følt, at der er brug for at få ryddet op i det kaos, Tunesien er på vej imod, forklarer Ahlam Chemlali, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier.

    - Mange tunesere, jeg har været i kontakt med, kalder det et kup, men et nødvendigt kup. Omvendt mener kritikerne, at præsidenten længe har ventet på den rigtige situation, så han kunne tage mere magt til sig selv, siger hun.

    Tilhængere af Tunesiens største parti Ennahdha demonstrerede i går foran parlamentsbygningen i protest mod præsidentens handlinger:

    Facebook skriver den nu afsatte premierminister, at han agter at overgive magten til en ny regering:

    - For at sikre alle tuneseres sikkerhed meddeler jeg, at jeg ikke vil have en rolle i eller ansvar for staten, skriver Mechichi.

  9. BILLEDER Voldsomt vejr rammer på stribe: 'Det ekstreme bliver normalt over tid'

    • Landevejen ved Liege i Belgien er blevet en midlertidig losseplads. (Foto: NICOLAS MAETERLINCK © Ritzau Scanpix)
    • Ødelæggelserne især i Tyskland og Belgien er massive, efter oversvømmelserne ramte for små to uger siden. Billedet her er fra Dinant i Belgien i lørdags. Årsagen til de store mængder regn skal findes langt over landjorden, forklarer Sebastian Mernild. - Det skyldes, at der har ligget en kuldepol relativt stabilt over Europa, og når det varme vejr trænger op i køligere luft, så giver det kraftig regn. Det varme vejr har altså været med til at skabe de lokale og regionale nedbørsceller. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)
    • Flere end 200 har mistet livet under oversvømmelserne i Tyskland og Belgien - langt størstedelen i Tyskland. Her ses ødelæggelserne i Laach i Ahrweiler-distriktet i Tyskland fredag. - Det er sket i Tyskland og Belgien, og det skete også på Fyn, som fik omkring 150 millimeter på et døgn, siger Sebastian Mernild. Spørgsmålet er så, om vi kommer til at se så store regnmængder i København, som vi så det i 2011, siger han. - Det er spændende videnskabeligt, fordi man kan være med til at blive bedre til at forudsige det. Det er pokkers svært at vide, hvor det rammer i tid og rum. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)
    • Det er nemlig en helt anden situation, når skybrud rammer storbyer, end når de rammer landområder, forklarer klimaforskeren. Søndag fik London store mængder regn, hvilket blandt andet har betydet, at nogle hospitaler mangler strøm, mens andre har måttet evakuere patienter og bede folk blive væk. - Når nedbøren falder i åbne områder, så infiltrerer den ned gennem jorden og siver ud i vandløb og floder. I byer løben regnen af på overfladen og kanaliseres, og det kan hurtigt give oversvømmelser, siger Sebastian Mernild. (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    • - Man har ikke dimensioneret dræning og kloakker efter de nedbørshændelser, som vi ser. Tingene ændrer sig, og infrastrukturen skal følge med den klimatiske udvikling, fortæller Sebastian Mernild. (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    • Pepinster her er en af de hårdest ramte byer i Belgien. Og vi kan godt forvente at hændelser, som vi har set i vores nabolande den seneste tid, bliver mere hyppige, forklarer Sebastian Mernild. - 100 års-hændelser kan blive til 20-årshændelser. De ekstreme bliver mere normalt over tid. Spørgsmålet er, hvor mange årtier vi skal frem, før oversvømmelser som de her bliver normale forhold. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)
    • Landevejen ved Liege i Belgien er blevet en midlertidig losseplads. (Foto: NICOLAS MAETERLINCK © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Sebastian Mernild er den globale opvarmning med til at give det voldsomme vejr, vi er vidner til i øjeblikket - som her i Erfstadt i det vestlige Tyskland. - Klimasystemet bliver varmere og varmere, og vi ser en ophobning af energi i vores jord-atmosfære-system. Og hver eneste gang vi ser en opvarmning på én grad, ses en forøgelse af vandmængden på syv procent, siger han. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)
    • Om Danmark rammes af oversvømmelser som her i tyske Bad Muenstereifel, vides ikke, men vi ved, at vi får mere regn, fortæller Sebastian Mernild. - I Danmark får vi nu cirka 110 millimeter regn mere per år, end vi gjorde for 100 år siden. (Foto: Ina Fassbender © Ritzau Scanpix)
    1 / 9

    Tonstunge lastbiler revet med i oversvømmelser. Hele huse sunket ned i vandmasserne. Skovbrande på størrelse med Fyn. 50 graders varme.

    Hvis man har læst nyheder de seneste uger, kan man godt sidde tilbage med spørgsmålet: Hvad foregår der med vejret i øjeblikket?

    Og selv Sebastian Mernild, der er prorektor på Syddansk Universitet, klimaforsker og hovedforfatter på FN's klimapanels kommende rapport om klimaforandringer, kalder da også især oversvømmelserne her i Europa usædvanlige.

    - Mængden af nedbør, der den seneste tid har ramt Europa og også herhjemme er både interessant og usædvanlig. Europa er ramt af så kraftig nedbør, at det er bekymrende, siger han.

    Videoen her er fra Dinant i Belgien. Her kan du se, hvor hurtigt det går, når vandet kommer.

    Herunder forklarer Sebastian Mernild, hvorfor Europa er ramt af så voldsomme oversvømmelser, og om det er noget, vi skal vænne os til:

  10. Fossil afslører: Gigantiske sø-skorpioner dolkede byttedyr med kæmpe kløer

    Selvom søskorpionen mindede om en almindelig skorpion i udseendet, er de to ikke beslægtede. (© WikiMedia Commons)

    For over 400 millioner år siden svømmede skorpion-lignende monstre rundt i havene og fangede byttedyr med deres kløer.

    De såkaldte eurypterider, som på dansk også bliver kaldet søskorpioner, kunne blive op til to og en halv meter lange.

    - Der er ingen tvivl om, at søskorpioner var nogle ordentlige krabater. De var nogle top-rovdyr i fortiden, siger lektor i geologi Arne Thorshøj Nielsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

    Han forklarer, at søskorpioner var de største leddyr, af dem vi kender til, der nogensinde har levet.

    Nu har tjekkiske forskere muligvis opdaget et offer for søskorpionens kløer – en såkaldt trilobit, som er et leddyr, der levede samtidig med søskorpionen.

    Ud fra fossilet kan forskerne se, at trilobitten har fået nogle skader i hovedet.

    - Den har skader i hovedet, som det ser ud til, at den har overlevet og har været i stand til at regenerere, siger Arne Thorshøj Nielsen og fortsætter:

    - Det ses jævnligt, at trilobiter har skader. Men det specielle ved det her fossil er, at det er meget sjældent at finde skader i hovedet, som ikke har været fatale.

    Forskerne har gennemgået mulighederne for, hvordan trilobitten kan havet fået skaden i hovedet. Og de er kommet frem til, at det må havet været et angreb fra et andet dyr.

    - Ifølge forskerne er det mest sandsynligt, at det er et rovdyr, der har forårsaget skaden på trilobitten, som er lykkedes med at slippe fri og overleve, siger Arne Thorshøj Nielsen.

    Forskerne har flere idéer om, hvilket rovdyr der angreb trilobitten.

    - Blandt andet har de overvejet, om det kunne være en blæksprutte. Men de er altså kommet frem til, at det var et dyr med en klo, som hapsede fast i hovedet på trilobitten og dermed lavede nogle skader. Derfor gætter de på, at det nok var en søskorpion, siger Arne Thorshøj Nielsen.

    Ifølge Arne Thorshøj Nielsen er det muligt, at forskerne gætter rigtigt her, men der kan også være tale om et ukendt rovdyr.

    - Som palæontologer skal vi huske, at vi har en meget ukomplet viden om fortiden. Langt størstedelen af det, som levede i havet dengang, har vi ikke fossiler af. Man kan ikke udelukke, at der i stedet for en søskorpion var tale om et ukendt rovdyr, siger han.

    Et fossil af søskorpionen fra Naturhistorisches Museum Wien. (© WikiMedia Commons)

    Søskorpioner

    • Søskorpioner (eurypterider) begyndte at udbrede sig i den tidsperiode, som geologer kalder Ordovicium, som startede for knap en halv milliard år siden.

    • Men det var i Silurtiden (fra cirka 444 til 419 millioner år siden), at vi begyndte at se de største af dem, i hvert fald i forhold til dem, vi kender til.

    • Søskorpionen mindede om almindelige skorpioner i udseendet, men er dog beslægtet, ligesom trilobitterne, med dolkhalerne.

    • Kilde: Arne Thorshøj Nielsen, Institut for. Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

    Der er fundet fossiler af både trilobitter og søskorpioner flere steder rundt i verden.

    - Man har blandt andet fossiler af søskorpioner i Norge, og der er ingen tvivl om, at de levede, der hvor Danmark ligger i dag, siger Arne Thorshøj Nielsen.

    Søskorpioner levede primært i havet, men i slutningen af Silurtiden, som varede fra cirka 444 til 419 millioner år siden, begyndte de også at leve i ferskvand.

    - Her levede de faktisk mere, end de gjorde i havet helt frem til de uddøde for cirka 250 millioner år siden, siger Arne Thorshøj Nielsen.

  11. Svært for frivillige at nå frem til redningsbåde: Turister spærrer vejene og forsinker udrykning

    Henrik Manø Stenrøjl Kristensen er frivillig bådfører ved Rømø Redningsstation. Han håber det nye skilt på hans bil vil fange medtrafikanternes blik, når han er på vej mod redningsbådene på Rømø. (Foto: Henrik Mundbjerg)

    Når de frivillige, der bemander Rømø Redningsstation, får et nødkald, kører de til redningsbådene i deres egen bil. Men de oplever store problemer med at komme frem i ferietrafikken.

    - Folk er på ferie og tager det stille og roligt. Og når det er godt strandvejr, er der rigtig mange endagsturister. Og så har vi svært ved at komme igennem sommertrafikken, siger Henrik Manø Stenrøjl Kristensen, der er frivillig bådfører ved Rømø Redningsstation.

    Kan vi komme frem et minut hurtigere, kan det betyde rigtig meget, hvis der ligger nogen til havs og har brug for hjælp,
    Henrik Manø Stenrøjl Kristensen, frivillig bådfører, Redningsstation Rømø

    Han bor otte-ni kilometer fra redningsstationen og ærgrer sig, hvis hans kollegaer står og venter på ham ved redningsbådene.

    - Det er frustrerende. Kan vi komme frem et minut hurtigere, kan det betyde rigtig meget, hvis der ligger nogen til havs og har brug for hjælp, siger han.

    Det er ikke tilladt for redderne at sætte udrykning på deres private biler. Så i et forsøg på at få folk til at give plads på vejene, har de frivillige nu sat store skilte på bilernes kølerhjelme.

    På skiltene står der SAR - Search And Rescue. Det er en international betegnelse indenfor redning både til havs, i luften og på land.

    • Skiltene er lavet med magnetisk bagbeklædning, så de frivillige kan tage den af og på deres bil. (Foto: Rømø Redningsstation)
    • SAR eksisterer over hele verden. Og en af deres største opgaver var, da SAR deltog i eftersøgningen af det malaysiske fly, der under mystiske omstændigheder styrtede ned og forsvandt i 2014. (Foto: Rømø Redningsstation)
    1 / 2

    For at sprede budskabet har Rømø Redningsstation fortalt om deres nye tiltag på facebook. De har delt opslaget på både danske og tyske sider i håb om at nå ud til de mange turister på øen.

    I kommentarsporet kan man dog se, at flere tvivler på, at det vil virke, fordi turisterne ikke ved, hvad SAR er.

    Henrik Manø Stenrøjl Kristensen tror på, at de magnetiske SAR-skilte på bilerne vil gøre en forskel hen ad vejen.

    - Det er et forsøg på at gøre opmærksom på os selv. Vi håber, at vi kan få SAR udbredt, så når folk ser det i bakspejlet, ved de, at vi er på vej mod en udrykning.

    Selvom de frivillige kører for at redde folk i nød på havet, skal de overholde færdselsreglerne. Men der er ikke noget i vejen for at fange medtrafikanternes opmærksomhed med de store rød-hvide skilte, siger Knud Reinholdt, der er leder af færdselspolitiet hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

    - Vi ser jo også firmabiler med diverse reklamer på fronten. Om der står SAR eller VVS på kølerhjelmen – det kan jeg ikke se noget problem i.

    Trafiksikkerhedsmæssigt kan det dog udfordre, hvis nogle bilister tager hensyn til SAR-bilerne, mens andre ikke gør, siger Knud Reinholdt.

    - Hvis det første køretøj flytter sig, og det næste måske ikke gør, kan der opstå nogle uheldige situationer, hvor de skal lave en manøvre for at undvige.

    Hos Brand og Redning Sønderjylland oplever de frivillige også, at det kan være svært at komme frem, når brandmændene kører til brandstationen fra deres privatadresse – særligt hvis de skal gennem de større byer i myldretidstrafikken, fortæller Torben Groos, der er operativ chef hos Brand og Redning Sønderjylland.

    Derfor er han også spændt på at høre om erfaringerne fra Rømø.

    - Hvis det ender med, at det gør en stor forskel for dem, er det måske noget, man skal overveje på landsplan, siger han.

    For næsten 20 år siden stillede DF et forslag om at gøre det muligt for frivillige brandmænd at køre med udrykning, når de skulle køre fra privaten til brandstationen. Forslaget blev ikke stemt igennem i Folketinget.

  12. Over tre millioner danskere er færdigvaccinerede

    Over tre millioner danskere er nu færdigvaccineret for covid-19. Det fortæller Sundhedsministeriet på Twitter.

    I alt har 3.013.193 fået det sidste stik. Størstedelen af de færdigvaccinerede er over 16 år gamle.

  13. Det er flyttekassernes højsæson: Sidste år i august flyttede rekordmange danskere

    Hvis du den næste måned ser særligt mange møbelfyldte kassebiler parkeret på næsten-lovlig vis på landets fortove, er det ikke så mærkeligt.

    Med et gennemsnit på 94.000 flytninger er august generelt den måned, hvor flest danskere flytter, viser tal fra Danmarks Statistik.

    Sidste år trak rekordmange teltpælene op i august, da 96.238 personer flyttede. Hele 37.000 af de flytninger skete på månedens første dag.

  14. Risiko for skybrud flere steder i landet

    Rettelse: I en tidligere version af denne artikel stod der, at Jylland, Nordsjælland og det vestligste Fyn fik mindre regn en resten af landet - det modsatte er tilfældet.

    Tirsdag bliver en ganske våd affære i hele landet. Især i Jylland og Nordsjælland er der risiko for kraftig regn og lokale skybrud. Det skriver DMI.

    Kraftig regn er 25 og 35 millimeter på seks timer, mens skybrud er mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

  15. USA holder fast i rejseforbud for europæere

    Det er fortsat ikke muligt at rejse til USA som almindelig turist. (Foto: Jason Redmond © Ritzau Scanpix)

    Amerikanerne har ikke planer om at åbne grænserne for danskere og mange andre EU-borgere i den umiddelbare fremtid. Sådan lyder meldingen fra den amerikanske regering.

    - Vi vil opretholde de eksisterende rejserestriktioner på nuværende tidspunkt, siger talskvinde i Det Hvide Hus Jen Psaki.

    Forklaringen er den smitsomme delta-variant af coronavirus, der står for 83 procent af alle nye smittede i USA, skriver USA Today. De seneste to uger er smitten steget med 171 procent, især blandt ikke-vaccinerede.

    Rejserestriktionerne gælder lande, der deltager i Schengen-samarbejdet, heriblandt Danmark, samt Storbritannien, Indien, Kina, Brasilien, Sydafrika og andre lande. For de fleste rejsende fra Mexico og Canda er grænsen til USA lukket frem til 21. august.

    Det er kun muligt at rejse til USA, hvis man har nære relationer i landet, får en særtilladelse, eller hvis man først opholder sig mindst 14 dage i et land, som USA regner som mere sikkert.

    USA har været lukket for rejsende fra EU siden 2020.

  16. Første person dømt for terror efter ny sikkerhedslov i Hongkong

    24-årige Tong Ying-kit er som den første dømt skyldig efter Hongkongs nye, omstridte sikkerhedslov.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Han er dømt for terrorisme og opfordring til løsrivelse fra Kina. Han blev arresteret 1. juli sidste år, da han kørte sin motorcykel ind i tre politimænd. Med sig havde han et flag, hvor der stod "Befri Hongkong. Vor tids revolution."

    Tong Ying-kits straf er endnu ikke udmålt, men opfordring til løsrivelse kan give op til livstid efter den nye lov.

    24-årige Tong Ying-kit på vej til retten i Hongkong. (Foto: Isaac Lawrence © Ritzau Scanpix)
  17. 'Glamping' er camping på den glamourøse måde - og det hitter!

    Som glampist har man typisk eget toilet, elektricitet og måske et lille tekøkken. Man kan overnatte i alt fra et stort safaritelt med trægulv til en aflagt cirkusvogn med egen terrasse. (Foto: GoGlamping.dk)

    'Glamping' er for de campister, som helst vil undgå utætte teltduge, mølædte soveposer og dåsetun til aftensmad. Og dem er der åbenbart mange af i år.

    Flere glamping-pladser melder om en efterspørgsel, som langt overstiger antallet af lyskæde-prydede luksustelte.

    Krusmøller Glamping i Aabenraa er et af de steder.

    - Det er helt utrolig populært. På de vildeste dage har vi over 1.000 besøgende på vores hjemmeside. Jeg får dagligt opkald, hvor kunder spørger: ”Kan det passe, at vi ikke kan booke noget?” Og jeg må så sige, at vi er fuldt booket, fortæller medejer Henrik Loff.

  18. Bezos tilbyder rabat på to milliarder dollar på rumskib

    Jeff Bezos har tilbudt en rabat på to milliarder dollar til Nasa for at få mulighed for at bygge et rumskib til amerikanske astronauter.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Den amerikanske milliardær ønsker at konkurrere med Tesla-stifteren Elon Musks selskab SpaceX om at levere et rumskib til en amerikansk månerejse.

  19. Hold på sommerhat og mælketænder: Flere børn slår tænderne på trampolinen

    De ser noget så uskyldige ud, som de står der i utallige af landets parcelhushaver. Trampolinerne.

    Men hos forsikringsselskabet Alm. Brand har de set en stigning i trampolinskader i sommerferien. I mange af de tilfælde må hopperiet afbrydes af en tur til tandlægen, da hver anden skade på trampolinen sker på tænderne.

    Det bedste råd er, at du ikke sætter lillebror til at hoppe med sin tunge kusine.

    - Børn er særligt udsatte for tandskader, hvis de hopper sammen med andre på trampolinen. Især hvis der er forskel på højde og vægt på dem, der hopper sammen, siger Brian Wahl Olsen, som er direktør for skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand.

  20. Patient gik amok på psykiatrisk hospital og fik hjertestop - er nu udenfor livsfare

    Den patient, der mandag aften gik amok på det psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde, fik selv hjertestop og er nu indlagt.

    Det fortalte vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Møller Nielsen, til Ritzau kort efter midnat.

    Under et slagsmål blev patienten fastholdt af nogle plejere, da han selv fik hjertestop. Han blev indlagt og er nu uden for livsfare. To plejere måtte også på hospitalet med mindre skader.

    Det er endnu uvist, hvad der udløste tumulten.

  21. Fire børn og fire voksne døde i sandstorm i USA

    Otte personer er blevet dræbt i et harmonikasammenstød forårsaget af en sandstorm i den amerikanske delstat Utah. Yderligere ti er kvæstede, heraf tre i livsfare.

    De dræbte børn var to, seks, 12 og 14 år gamle, oplyser det lokale politi ifølge Ritzau.

    Ulykken skete mandag på en motorvej 240 kilometer sydvest for Salt Lake City, da en støvsky blev blæst indover vejen og nedsatte sigtbarheden for bilisterne.

    Det startede med en mindre ulykke, men da en lastvogn ramte en pickup truck, skabte det en voldsom kædereaktion.

    De dræbte sad i tre forskellige biler.

    Otte personer har mistet livet i et harmonikasammenstød i den amerikanske delstat Utah. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)
  22. Anne-Marie Rindom sejler sig i front af OL-feltet

    Anne-Marie Rindom er med to fjerdepladser i dag oppe på en foreløbig førsteplads. (Foto: IVAN ALVARADO © Ritzau Scanpix)

    Den danske laser radial-sejler Anne-Marie Rindom sejler sig op på en foreløbig førsteplads.

    Inden dagens to sejladser var Rindom på andenpladsen, men med to fjerdepladser hoppede den danske sejler op på en samlet førsteplads, da nordmanden, som lå nummer et, sluttede langt nede i feltet.

    Dermed ligger Rindom i en perfekt position inden de sidste fire sejladser i indledende runde.

  23. Småbørnsfamilier forlader storbyerne i stor stil

    Antallet af familier med børn under seks år, der flytter fra landets største byer, har taget et stort hop de seneste par år.

    Det viser analyser, som DR Nyheder har lavet med data fra Danmarks Statistik.

    I 2010 flyttede der 3.724 flere børn i alderen 0-5 år væk fra København, Frederiksberg og Aarhus, end der flyttede til.

    I 2020 var det tal steget med 78 procent, så storbykommunerne blev 6.638 småbørn med forældre færre.

    Det er især omegnskommunerne, der tager imod børnefamilierne. Sidste år flyttede der flest børnefamilier til kommunerne Rudersdal, Skanderborg, Silkeborg og Egedal.

    Fire familier fortæller DR Nyheder om, hvorfor de valgte at flytte fra storbyen. Det kan du læse mere om her.

  24. Nord- og Sydkorea genopretter hotline efter brevudveksling

    Nord- og Sydkorea er klar til at genoptage kommunikationen efter over et års kold luft. Det oplyser det sydkoreanske præsidentkontor ifølge Ritzau.

    Nordkorea afbrød i juni sidste år alle politiske og militære kommunikationslinjer med Sydkorea på grund af propaganda fra afhoppere.

    Men siden april i år har de to landes ledere udvekslet breve og er blevet enige om i første omgang at genoprette den såkaldte hotline mellem regeringerne.

    Den sydkoreanske præsident Moon Jae-in har siden april udvekslet breve med nordkoreanske Kim Jong-un for at forbedre forholdet mellem de to lande. (Foto: Yonhap © Ritzau Scanpix)
  25. Afføring skal hjælpe med at kortlægge corona i hele landet

    Hele juli har Statens Serum Institut undersøgt spildevand fra 20 rensningsanlæg og pumpestationer for at spore coronasmitte. Dette forsøg bliver nu udvidet til hele landet og kommer til at køre som et fast projekt.

    Det skriver Ritzau.

    Smittede udskiller nemlig coronavirus i deres afføring, før de viser symptomer, og spildevandet kan dermed potentielt afsløre smitteudbrud tidligere, end man har kunnet indtil videre.

    Steen Ethelberg, der er professor og seniorforsker ved SSI, mener, at metoden også vil kunne bruges i fremtiden i forbindelse med andre sygdomsudbrud.

  26. Småbørnsfamilier forlader de største byer: Flyttestatistik har taget stort hop de seneste år

    - Vi var nok lidt drømmere, da vi købte huset – og er det sådan set stadigvæk: Vi har en lille vinmark, børnene løber nøgne rundt, og fuglene synger, fortæller 31-årige Ronja Leth. (Foto: Sine Pam)

    Da landet sidste år var lukket ned, kørte 31-årige Ronja Leth og hendes kæreste Anders fra parrets lejlighed i Valby til Sondrup i Østjylland.

    I den lille landsby i Odder Kommune drejede parret ind ad en perlegrusindkørsel, blev mødt af et kampestenshus fra 1851 med blåsprossede vinduer og faldt pladask for drømmen om en ny tilværelse.

    - Vi kiggede bare på hinanden i bilen og sagde: Shit mand, det her bliver vi jo nødt til at købe, siger Ronja Leth i dag, et år efter at parret og deres to børn flyttede ind.

    Ronja Leth er født og opvokset på Vesterbro i København, så det lå ikke i kortene, at hun skulle ende i et bondehus i Jylland. Men da alternativet var lange pendletider og en dyr forstadshave, var hun åben for idéen.

    - Vi var kommet til et punkt i vores liv, hvor vi ikke rigtigt var bundet af noget: Jeg skulle til at have nyt job, og vores børn gik i institution, så hvis vi skulle rykke, var det der, siger hun.

    I Sondrup findes et lille yogastudie, og i nærheden ligger en vingård. Det passer perfekt: For Ronja elsker yoga, og Anders drømmer om at udvide rækkerne med vinstokke, som hører til deres nye hus.

    Ronja og Anders er del af et større mønster, som lige nu trækker tydelige spor i flyttestatistikkerne: Flere småbørnsfamilier vender storbyerne ryggen til fordel for omegnskommuner som Køge, Frederikssund, Skanderborg, Silkeborg, Odder og Rebild.

    I 2010 flyttede der 3.724 flere børn i alderen 0-5 år væk fra København, Frederiksberg og Aarhus, end der flyttede til.

    I 2020 var det tal steget med 78 procent, så storbykommunerne blev 6.638 småbørn med forældre færre.

    Det viser analyser, som DR Nyheder har lavet på data fra Danmarks Statistik.

    Den store tendens er stadig, at storbyerne vokser - primært fordi der bliver født mange nye byboere - men kigger man på de underliggende statistikker, er der altså et stigende antal småbørnsfamilier, som vælger storbyen fra.

    Som det fremgår af grafen ovenfor, er udviklingen accelereret siden 2019, og den vil ifølge ph.d. i statskundskab og direktør for det private forskningscenter Fremforsk Jesper Bo Jensen ændre Danmarkskortet de kommende år.

    - Der er klart en tendens, der går væk fra det urbane. De kommende 10-20 år vil vi se, at flere bor i de mere tyndtbefolkede dele af landet. Spredningen af befolkningen vil blive større, end vi har set de seneste år, siger han.

    Ifølge Jesper Bo Jensen skal det store spring fra 2019 til 2020 forklares med coronakrisens nedlukninger og medfølgende lejlighedskuller og frihedstrang.

    - Det boom, vi ser i 2020, vil formentligt tage lidt af igen, men tendensen vil fortsætte i årene fremover, fordi vi gerne vil have mere plads, og fordi vi ikke længere behøver at bo samme sted, som vi arbejder, siger han.

    I 2020 modtog Rudersdal, Skanderborg, Silkeborg og Egedal Kommune flest tilflyttere i alderen 0-5 år.

    Som det fremgår af kortet ovenfor, er der i det hele taget et klart mønster i, at småbørnsfamilierne flytter til de kommuner, som ligger lige op ad København og Aarhus.

    Det er nærliggende ikke at flytte alt for langt væk fra den lejlighed i byen, som man måske kommer fra, forklarer seniorforsker og ekspert i bosætning ved Aalborg Universitet Helle Nørgaard.

    Men det, der har størst betydning for børnefamiliernes bosætning, er de nærmeste venner og forestillingen om det gode liv, understreger hun.

    - Selvfølgelig spiller økonomi en rolle, men vi indretter os i mindst lige så høj grad efter, hvad vi mener, skaber et godt liv for vores børn. For mange er det stadigvæk hus og have frem for byen, siger Helle Nørgaard og tilføjer

    - Udviklingen er især drevet af dem, der allerede er flyttet ud, og som måske hen over en sommerferie får trukket andre vennepar med.

    Den pointe erklærer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen sig enig i.

    - Det er ligesom blevet det rigtige at gøre. Det at bo i parcelhus eller helt ude på landet er blevet den rigtige måde at leve på for småbørnsfamilier, siger han.

    • Ronja Leth faldt over huset i Sondrup i et opslag, som boligsitet Boliga havde lavet på Instagram. (Foto: DR Nyheder)
    • Familiens yngste medlem - Jens på halvandet - kom til verden, lige inden Ronja og Anders besluttede at flytte til Sondrup. (Foto: DR Nyheder)
    • Både Ronja og Anders arbejder i Horsens omkring 15 minutters kørsel fra deres hjem. (Foto: DR Nyheder)
    1 / 3

    I kampestenshuset i Sondrup griner Ronja Leth over sin fireårige datter Alva, der leger børnehave med en samling vinbjergsnegle.

    - Det har jeg aldrig gjort. Jeg tør ikke engang røre dem, siger Ronja Leth.

    Når hun skal pege på det, hun sætter allermest pris på ved sit nye liv, fremhæver hun lydene, lugtene og roen.

    - Jeg har en hektisk hverdag på akutmodtagelsen, men når jeg kører ind i den her gårdsplads, falder alting ned, siger hun.

  27. Britney Spears vil selv vælge ny værge

    Britney Spears vil fjerne sin far som værge og selv vælge hans erstatning. Det skriver New York Times.

    Sangerinden har i 13 år været under et værgemål, hvor hendes far, Jamie Spears, har kontrolleret store dele af hendes liv og økonomi.

    Tidligere denne måned fik hun lov til at vælge sin egen advokat, Mathew Rosengart, og det er ham, der nu har indgivet et søgsmål til retten i Los Angeles, hvor Spears kræver selv at kunne vælge sin værge. Får hun lov til det, ønsker hun revisoren Jason Rubin som værge.

    Britney Spears har i følelsesladede vidneudsagn i retten kaldt værgemålet grusomt og for et misbrug af hendes rettigheder. Hun ønsker dog ikke at få det fjernet helt endnu, men vil have mere indflydelse på, hvem der forvalter hendes liv og formue.

  28. Feriehusudlejere frygter overbelastning af elnetværket i sommerhusområder

    Flere og flere sommerhusejere får ifølge Ferieudlejernes Brancheforening installeret ladestandere til elbiler.

    Og det bekymrer administrerende direktør for Sol og Strand, Per Dam.

    - Hvis der ved hvert andet hus står en elbil, der skal oplades, er det jo en kolossal belastning på elnettet.

    Hos el-selskabet, N1, som dækker sommerhusområder i Nord- og Vestjylland, mærker de også til elbilerne.

    - Elforbruget i år er steget mere, end vi har set igennem rigtig mange år, siger Markeds og Udviklingsdirektør, Daniel Skovsbo Erichsen.

    Og sommerhusområdernes elnetværk er udsatte, hvis strømforbruget stiger for meget, og der ikke findes en løsning, fortæller han:

    - Ultimativt kan det give strømsvigt. Men vi skal nok finde en løsning. Jeg tror vi har brug for et elektrificeringstillæg til at finansiere udbygningen af elnettet.

  29. Blinken beder Tunesiens præsident respektere demokratiet

    USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, har i en telefonsamtale bedt Tunesiens præsident, Kais Saied, om at respektere demokratiet. Det fortæller en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium ifølge Ritzau.

    Samtalen sker efter voldsomme protester i Tunesien, hvor flere er frustrerede over regeringens håndtering af coronasituationen.

    Søndag afsatte Saied regeringen og suspenderede parlamentet, hvilket formanden for parlamentet kalder et kup.

    Mandag aften indførte Saied et forsamlingsforbud på maks tre personer, og han forbyder også folk at rejse mellem landets byer mellem klokken 19 og 6.

  30. Populær luksuscamping melder udsolgt: Må afvise kunder hver dag

    Det er populært at vælge den luksuriøse form for camping - også kaldet glamping - når man skal på sommerferie i 2021. (Foto: GoGlamping.dk)

    En redt seng, en god dyne og en flaske bobler er ikke nødvendigvis lige det, man forbinder med en campingferie.

    Men den mere luksuriøse form - også kaldet glamping - har for alvor vundet frem herhjemme. Flere steder melder om så fyldte ordrebøger hen over sommeren, at de må afvise kunder.

    GoGlamping.dk har for eksempel oprettet ventelister på flere lokationer, fortæller administrerende direktør Magnus Emil Holst Schou.

    Det er helt utrolig populært. På de vildeste dage har vi over 1000 besøgende på vores hjemmeside.
    Henrik Loff, medejer af Krusmølle Glamping

    Og hos Krusmølle Glamping i Aabenraa ringer telefonen ofte, fortæller medejer Henrik Loff.

    - Det er helt utrolig populært. På de vildeste dage har vi over 1.000 besøgende på vores hjemmeside. Jeg får dagligt opkald, hvor kunder spørger: ”Kan det passe, at vi ikke kan booke noget?” Og jeg må så sige, at vi er fuldt booket.

    - Vi bliver hjulpet af tiden. Der er corona, og glamping var på vej frem i forvejen. Folk vil opleve naturen – men samtidig være alene.

    Som glampist har man typisk eget toilet, elektricitet og måske endda et lille tekøkken.

    Og så kan man glemme alt om det lille, utætte telt. For her kan man overnatte i alt fra et stort safaritelt med trægulv – til en aflagt cirkusvogn med egen terrasse.

    • Lotte Lindevang og manden Flemming Lindevang valgte en glampingferie fremfor en campingferie. Og det var på grund af glamouren, siger Lotte Lindevang. (Foto: PRIVAT)
    • Lotte Lindevang var afsted med sin mand, Flemming Lindevang. De boede ikke i et telt, men i en stor vogn. (Foto: PRIVAT)
    • Glampingferien var i naturlige omgivelser. Og med eget toilet. (Foto: PRIVAT)
    • Der var udsigt over søen fra vognen. Lotte Lindevang er ikke i tvivl om, at de skal være glampister igen. (Foto: PRIVAT)
    1 / 4

    51-årige Lotte Lindevang fra Middelfart er netop hjemvendt fra en luksuriøs campingferie. Og det vil hun til enhver tid vælge – fremfor en almindelig telttur.

    - Det er glamouren. Der står en flaske champagne, når man kommer. Der er dyner. Man kommer ikke bare ind på et kedeligt hotelværelse. Det her er anderledes - for man kommer også ud i naturen. Men det er samtidig luksuriøst. Det er fantastisk.

    Og det er folk i alle aldre, der booker sig ind, fortæller Henrik Loff.

    - Det er typisk kærestepar i alle aldre. Det er de helt unge, men også de mere modne par. Og så er der også mange veninder, der vælger det.

    Der er da også en del campingpladser og overnatningssteder, der har lugtet tendensen. Flere vil derfor gerne med på bølgen nu, fortæller turistchef i Rømø-Tønder Turistforening, Kenneth Madsen.

    De vil forsøge at skille sig ud fra mængden.

    - Vi vil bruge de faciliteter, som vi kun har her. Så vi ikke bare kommer med et telt og en seng, men at vi ser på, hvad vi kan levere. Det kan for eksempel være at etablere et glampingtelt med udsigt over vadehavet.

    Men vil interessen for glamping herhjemme ikke dale, når det igen bliver nemmere at rejse ud i verden?

    - Jeg tror ikke, at den daler. Måske er der nogle af de nuværende kunder, der tager til udlandet i stedet. Men omvendt vil nogle udenlandske gæster nok også tage til Danmark for at få en glampingferie. Det er nemlig ikke kun i Danmark, at tendensen er voksende, siger Kenneth Madsen.

    51-årige Lotte Lindevang er heller ikke i tvivl om, at hun vil være glampist igen.

    - Selvfølgelig skal vi afsted igen. Det er så fantastisk! Jeg har næsten ikke ord for det. Man er bare sammen, og man slapper af.

  31. Idas nyskabende spil vinder hovedpriseninternational festival: 'Jeg hoppede og skreg i halvanden time'

    Ida Hartmann har selv skrevet og illustreret 'Stilstand' (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    Vi danskere kan sole os i megen hæder denne sommer:

    Landsholdet leverede det bedste EM-resultat siden 1992.

    Jonas Vingegaard kørte det bedste Tour de France-resultat hjem siden Bjarne Riis.

    Og nu har Ida Hartmann vundet hovedprisen ved A MAZE-spilfestivalen for spillet 'Stilstand', som hun har udviklet i samarbejde med det danske spilstudie Niila Games.

    I spillet følger du blandt andet hovedpersonens kærlighedsliv. Her er et screenshot fra en scene, hvor hovedpersonen klæder sig på til en date. (© Niila Games)

    Festivalen afholdes hvert år i Berlin, men i år foregik prisuddelingen digitalt.

    Ida Hartmann deltog via en Zoom-forbindelse fra sin lejlighed i Københavns Nordvestkvarter, og hun troede knap sine egne ører, da juryen fredag kårede 'Stilstand' som vinder af prisen 'Most amazing award', eller på godt dansk 'Mest fantastiske pris'.

    - Jeg gik helt i spåner. Det var simpelthen så stort, siger Ida Hartmann.

    Spiludvikleren blev overrumplet, for hun havde på ingen måde regnet med at vinde festivalens hovedpris. Men som hun siger:

    - Hvis vi skulle vinde en pris nogen steder, så skulle det nok være dér.

    For spilfestivalen A MAZE er kendt for at hylde eksperimenterende og kunstneriske spil, så 'Stilstand' var på hjemmebane.

    'Stilstand' er nemlig ikke et helt almindeligt spil. Det er snarere en slags interaktiv spiltegneserie. En historiefortælling, der byder på blandt andet bajere, bræk og bootycalls, og som tager omtrent en time at gennemspille.

    Spillet udspiller sig for det meste i Københavns Nordvestkvarter. Mere specifikt foregår en stor del af handlingen i hovedpersonens halvtomme lejlighed. (© Niila Games)

    Men Ida Hartmann havde på ingen måde regnet med, at hun skulle høste hovedprisen ved arrangementet.

    - Bare det at være nomineret til en hovedpris på en festival var helt vildt. Vi er jo bare et lille spil med en lille fortælling om en lille verden, så jeg troede virkelig ikke på, at det ville komme længere, siger Ida Hartmann.

    Men juryen tildelte altså 'Stilstand' festivalens hovedpris, og det blandt andet med denne begrundelse:

    - Stilstand er en smukt udført interaktiv tegneserie, der er smertefuldt relatérbar i sit lunefulde og absurde portræt af angst, ensomhed og fortvivlelse. (...) Oplevelsen balancerer følelser af håb og fortvivlelse med en unik sans for humor, der får spillere til at identificere sig med det skrøbelige limbo, det er at føle, at man sidder fast i livet.

    Ida Hartmann var forbløffet. Men da chokket lagde sig, skulle sejren fejres.

    For som mindre spilskaber er det "helt fantastisk" at få den form for anerkendelse. Og derfor var begejstringen til at tage og føle på.

    - Min mand og jeg dansede i halvanden time. Jeg skreg og hoppede non-stop. Det har sikkert været dejligt for mine naboer, siger Ida Hartmann med et grin.

    Du kendte måske ikke til 'A MAZE'-festivalen på forhånd, men i miljøet omkring indie-spil er den en vigtig institution, fortæller Ida Hartmann. - Den er ret stor i alternative, eksperimenterende indie-kredse. Den er meget artsy og hylder de små eksperimenter og mærkværdige spil, siger hun. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    For spilskaberen indikerer sejren, at 'Stilstand' stadig lever i bedste velgående her et år efter, det udkom.

    Faktisk føler hun først, det er nu, at der for alvor er begyndt at komme skub i spillet.

    - Det er som en langsom snebold, der ruller. De sidste par måneder er der sket flere dejlige ting, fortæller Ida Hartmann og fremhæver Independent Games Festival, hvor 'Stilstand' fik fire såkaldte "honorable mentions".

    Men nu er der til gengæld også begyndt at komme rul i snebolden.

    - Der sker virkelig noget nu. Det gør mig glad, for jo bredere, det kommer ud, jo flere spiller det og oplever det, siger spilskaberen.

    Hun fortæller afslutningsvist, at der der også "kommer til at ske noget nyt" med 'Stilstand' inden for de næste par måneder. Mere kan hun ikke løfte sløret, men som hun siger:

    - Spillet lever.

    I spillet hjælpes hovedpersonen af et ubestemmeligt væsen, der bor i hendes lejlighed. (© Niila Games)
  32. Dansk nedtur i badmintonhallen: Damedouble færdig ved OL

    Den danske damedouble med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er færdige ved OL efter nederlag til australske Setyana Mapasa og Gronya Somerville.

    Første sæt gik til australierne, mens danskerne tog andet sæt. I tredje sæt spillede nerverne det danske par et puds, og så kunne de australske underdogs tage sættet 21-12 og juble over sejren.

    Dermed har Maiken Fruergaard og Sara Thygesen slået deres sidste badmintonslag ved dette OL.

    Du kan se højdepunkterne fra opgøret i videoen ovenfor.

  33. Dansk judokæmper færdig ved OL

    Den 23-årige danske judokæmper Lærke Olsen er færdig ved OL.

    Lærke Olsen, som er den første danske kvindelige judokæmper til et OL, mødte canadiske Catherine Beauchemin-Pinard i 1/16-delsfinalen i klassen op til 63 kg.

    Canadieren ligger nummer syv i verden og er seedet som nummer fire ved OL, og det var altså en for stor mundfuld for den danske judokæmper, som ligger nummer 32 i verden.

    Lærke Olsen formåede at presse canadieren ud i golden score, men kunne i sidste ende ikke stille noget op mod favoritten.

    Dermed er OL slut for Lærke Olsen.

    Se den afgørende situation fra kampen i videoen.

  34. Triatlet sikrer Bermudas første OL-guldmedalje nogensinde

    Flora Duffy fra Bermuda så sig ikke tilbage, da hun først fik løbeskoene på i den tidlige morgens OL-triatlon.

    Den 33-årige triatlet løb sig i sikker stil først over målstregen, og dermed vekslede hun 8. pladsen fra Rio i 2016 til guld i Tokyo.

    Guldmedaljen var den første af slagsen til Bermuda ved et OL, og tilmed var det også blot den anden medalje, den lille ø-nation nogensinde har vundet ved legene. I 1976 vandt de en bronzemedalje i boksning.

    Du kan se Flora Duffys triumf i videoen herunder:

  35. Endeligt dødstal fra kollapset bygning i Florida lander på 98

    Mere end en måned efter det fatale bygningskollaps i Surfside nær Miami Beach i Florida fandt sted, er det sidste offer blevet identificeret.

    I alt er 98 personer blevet fundet døde i den sammenstyrtede bygning.

    Katastrofen er ifølge The New York Times en af de mest dødbringende bygningsfejl i amerikansk historie.

    Det 12 etager høje boligkompleks styrtede sammen i løbet af natten den 24. juni. Kollapset menes at være forårsaget af et nedbrudt fundament, hvor indtrængende vand over tid har fået armeringen til at ruste, men den er ikke officielt fastslået. Bygningen blev revet ned 11 dage efter kollapset, fordi der var risiko for, at den ville styrte sammen.

  36. Deltavariant får USA til at holde fast i indrejseforbud fra EU

    USA vil alligevel ikke lige foreløbig lempe de restriktioner, der forbyder de fleste udlændinge at rejse til USA fra Europa.

    Dermed står det indrejseforbud, der blev indført i marts 2020, stadig ved magt. Præsident Joe Biden antydede ellers tidligere denne måned, at der snart kunne blive sat en dato for, hvornår det kunne ophæves.

    - Vi vil opretholde de eksisterende rejserestriktioner på nuværende tidspunkt, siger talskvinde i Det Hvide Hus Jen Psaki.

    Hun siger videre, at det skyldes den mere smitsomme Delta-variant, der spreder sig hurtigt i USA og resten af verden.

    - På grund af Delta-varianten stiger antallet af smittede herhjemme, især blandt dem der ikke er vaccineret, siger Jen Psaki.

  37. Det Hvide Hus: Der kommer til at være tropper i Irak, men deres rolle bliver anderledes

    Der vil være tropper til stede i Irak - også efter nytår - men deres roller bliver anderledes.

    Fra næste år skal amerikanske soldater i Irak nemlig overgå til en trænende og rådgivende rolle.

    Sådan lyder det fra Det Hvide Hus, efter det er blevet aftalt, at USA formelt ender sin kampmission i landet ved årsskiftet.

    Og det er endnu ikke fastlagt, hvor mange tropper der bliver i landet, og det kan skifte over tid.

    - Antallet af soldater afhænger af, hvad missionen behøver over tid. Det handler mere om, at vores rolle skifter til en mere trænende og rådgivende rolle i forhold til tidligere år, siger talsperson for Det Hvide Hus Jen Psaki i en pressebriefing.

  38. Ministerium trækker udmelding om tredje stik tilbage

    Sundhedsministeriet oplyser, at søndagens melding om, at personer, der har fået to forskellige vacciner, skal have et tredje stik, var en fejl.

    Det kan stadig ende sådan. Men den beslutning er ikke truffet, oplyser ministeriet her til aften.

    - Den sundhedsfaglige vurdering er endnu ikke færdig. Det skal den være, før man ved, om man kan give et tredje stik, lyder det fra ministeriets presserådgiver.

    Søndag lød det ellers fra Sundhedsministeriet, at "det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine."

    Nu lyder det: "det er sundhedsfagligt tilstrækkeligt at tilbyde én dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen."

  39. Hvordan gik det danskerne i dag? Få et overblik over de danske OL-præstationer

    Herunder kan du se nogle af dagens resultater fra OL i Tokyo:

    1 / 8
  40. Patient går amok og skader flere plejere på psykiatrihospitalet Sct. Hans

    Flere plejere er kommet til skade, efter at en patient mandag aften gik amok på det psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

    - Vi får klokken 21.22 en opringning fra hospitalet om, at man har brug for hjælp, hvorefter røret bliver smidt på, fortæller politiets vagtchef Lars Galasz til Ritzau.

    - To minutter efter bliver der slået alarm, hvor der er brug for politi og ambulancer til blandt andet hjertestop.

    Flere plejere er kommet så meget til skade, at de skal behandles på sygehuset.

    Han kan ikke sige noget om, hvor mange plejere det drejer sig om, eller hvor alvorligt de er kommet til skade. Han kan heller ikke sige, hvordan det går med patienten.

  41. USA trækker alle kamptropper ud af Irak inden nytår

    Ved nytår vil der ikke længere være amerikanske kamptropper i Irak. Det har USA's præsident, Joe Biden, mandag formelt aftalt med Iraks premierminister, Mustafa al-Kadhimi.

    Der er aktuelt omkring 2500 amerikanske kamptropper. De er der for at bekæmpe Islamisk Stat.

    Der vil fortsat være amerikanske soldater i Irak efter nytår. Der vil de dog kun være for at rådgive og træne irakiske soldater.

    USA har haft soldater i Irak siden invasionen i 2003.

  42. Sønderjyske sejrer mod Vejle i tæt opgør

    Sønderjyske vandt mandag aften sin første 3F Superliga-kamp i sæsonen, da holdet efter en jævn præstation vandt 1-0 mod Vejle.

    Vejle havde store muligheder i første halvleg, hvor Sønderjyske havde svært ved at skabe chancer.

    Anden halvleg var meget jævnbyrdig og chancefattig, inden det lykkedes Sønderjyske at få scoret til sidst.

    Ti minutter før tid afgjorde Victor Mpindi kampen, da han bankede bolden i mål efter et indlæg.

    Med sejren har Sønderjyske fire point efter to runder, mens Vejle som ligaens eneste hold endnu ikke har fået point.

    Du kan se et kort sammendrag af kampen i toppen af artiklen.

  43. SSI satte måler på gravide Siri og høstede data til techfirma i USA: Nu ved de ikke, hvor oplysningerne er

    Siri Jensen er en af de forsøgsdeltagere, der har fået sendt sundhedsoplysninger til den amerikanske techvirksomhed Bloomlife.

    Siri Jensen var kun få måneder inde i sin første graviditet i 2016, da hun så en annonce fra Statens Serum Institut.

    Instituttet søgte gravide kvinder, der ville møde op hos forskningsinstitutionen hver uge. Her ville forskerne blandt andet tage blodprøver for at undersøge, om kvindernes biologiske materiale kunne afsløre, hvad der skete senere i graviditeten. Og Siri Jensen, der på det tidspunkt var studerende, ringede straks til instituttet.

    - Det lød bare rigtig spændende i forhold til, hvor jeg var i mit liv på det tidspunkt. Det var mit første barn, og alle der har været der ved, at man bare går all in. Så det passede perfekt både at kunne bidrage til forskningen og følge sin egen krop, siger hun i dag.

    Hos Statens Serum Institut fik hun også sat et elektrisk apparat på maven, der målte hendes veer i sidste del af graviditeten. DR har set hendes korrespondance med instituttet, hvor projektets studieleder betegner apparatet som ”vores mavemonitor.”

    Det var ikke alle deltagere i graviditetsprojektet, der fik udleveret mavemonitoren. Og Siri Jensen, der også er uddannet sygeplejerske, husker derfor, at hun følte sig særligt udvalgt.

    - Jeg blev glad, da jeg blev spurgt, om jeg også havde lyst til at bidrage med det her. Jeg havde en rigtig god relation til projektsygeplejersken og projektlederen, så jeg ville gå langt for at hjælpe dem med komme i mål med deres projekt. Så jeg havde ja-hatten på og tænkte – selvfølgelig – det vil jeg også bidrage med.

    Den vordende mor forventede, at oplysningerne fra mavemonitoren kun skulle bruges af forskerne på Statens Serum Institut.

    Men dokumenter, DR har fået aktindsigt i, viser, at de automatisk blev sendt videre til det amerikanske techfirma Bloomlife i Californien. Her blev sundhedsdataene gemt på cloud-servere ejet af den amerikanske internetgigant Amazon.

    Det var denne mavemonitor fra techfirmaet Bloomlife, som flere forsøgsdeltagere skulle bære i sidste del af graviditeten. [Foto: PR-video fra Bloomlife)

    Det stod der bare ikke noget om i det informationsmateriale, Siri Jensen fik udleveret.

    Og Statens Serum Institut havde heller ikke indgået en lovpligtig databehandler-aftale med Bloomlife, der sikrede kontrol med, hvem der havde adgang til deltagernes oplysninger.

    Det viser DR’s gennemgang af sagens dokumenter.

    I dag erkender Statens Serum Institut, at de ikke ved, hvad der er sket med de rådata, som Bloomlife fik adgang til. Instituttet har for mere end et år siden henvendt sig til techvirksomheden for at få oplysningerne slettet, men Bloomlife har ikke svaret.

    - Det er helt afgørende, at mennesker, der deltager i vores forskningsprojekter, kan have fuld tillid til, at de bliver oplyst om, hvordan de behandler deres data. Det er ikke sket fuldt ud i denne sag, og det beklager vi dybt, skriver instituttet i en mail til DR.

    Oplysningerne om, at graviditetsoplysningerne er sendt direkte til en privat virksomhed i USA, forarger Siri Jensen. Hun gik med i projektet, fordi hun håbede at gøre en forskel for offentlig dansk forskning.

    - Jeg bliver virkelig vred indvendigt og føler mig uretfærdigt behandlet. Jeg er meget utryg ved det. Jeg ved ikke, hvor mine data er, eller hvem der bruger det. Jeg ville jo ikke være gået ind til det her, hvis jeg vidste, det handlede om udenlandske interesser og store firmaer, siger hun.

    Ud over at høste kvindernes data har Bloomlife også udviklet den mavemonitor, som forsøgsdeltagerne fik sat på maven. Mavemonitoren hed ”Belli” og var en prototype, der hverken overholdt de amerikanske regler for medicinsk udstyr eller databeskyttelse, fremgår det af produktbladet. Men heller ikke det fik kvinderne besked om, viser deltagerinformationen, som DR har fået aktindsigt i.

    - Det er, som om man bare er et middel til, at nogen kan nå et mål. Man føler sig som et forsøgsdyr, der skal være med til, at nogen kan udvikle deres produkt bag om ryggen på en, siger Siri Jensen.

    Mavemonitoren er ikke længere at finde på Bloomlifes hjemmeside. Her reklamerer virksomheden til gengæld med, at den nu har opbygget verdens største fysiologiske datasæt om gravide baseret på målinger af kvinder og deres fostre.

    Frem til juli måned var Statens Serum Instituts logo også fremhævet på hjemmesiden, hvor den danske forskningsinstitution blev præsenteret som en af virksomhedens samarbejdspartnere.

    På Bloomlifes hjemmeside har Statens Serum Institut gennem flere år optrådt som en af techfirmaets partnere. Dette screenshot er fra 24. juni 2021.

    DR har forsøgt at opsøge Bloomlife i San Francisco for at få svar på, hvor kvindernes sundhedsdata er i dag, og om oplysningerne er delt med andre virksomheder.

    Virksomheden har adresse i et almindeligt boligkvarter i den vestlige del af byen, men her der ikke længere nogen spor af Bloomlife.

    En nabo forklarer, at virksomheden tidligere har haft til huse i en lejlighed i baggården, men at hun aldrig har set nogen ansatte fra firmaet. Hun modtager jævnligt post, der er stilet til Bloomlife, men ved ikke, hvad der er blevet af virksomheden i dag.

    DR har præsenteret både danske og internationale eksperter for oplysningerne i sagen.

    En af dem er Anil Aswani, der er ekspert i databeskyttelse på Berkeley Universitet i Californien. Han mener, det er problematisk, Statens Serum Institut ikke har styr på, hvem der får adgang til kvindernes graviditetsdata.

    - Det overrasker mig, at en national sundhedsmyndighed ikke har sikret, at oplysningerne blev beskyttet, før man begyndte at indsamle dem. Der er tale om helt basale principper, der ikke kun gælder for indsamling af sundhedsdata, men for data om mennesker i det hele taget, siger han.

    Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet, kalder sagen ”fejl i fejl” og vurderer, at adskillige dataregler er overtrådt.

    - Man har ikke gjort det, man skulle – nemlig at vurdere, hvordan den her databehandling skal foregå. Der er heller ingen overvejelser om datasikkerheden. Her er kontrollen jo mistet fuldstændigt. Og det lyder jo endnu mere skrækindjagende, at virksomheden muligvis slet ikke findes, siger lektoren.

    Statens Serum Institut har flere gange tidligere erkendt, at de ikke har haft styr på datasikkerheden i det offentlige forskningsprojekt.

    DR-dokumentaren ”Blodprøverne der forsvandt” afdækkede i december, at blodprøver fra 172 gravide danske kvinder var sendt til USA, uden Statens Serum Institut havde sikret kontrol med, hvem der fik adgang til kvindernes personfølsomme oplysninger.

    Samtidig har den myndighed, der fører kontrol med sundhedsforskning i Danmark nu fastslået, at graviditetsprojektet på flere punkter har overtrådt forskningsreglerne. Blandt andet blev de gravide kvinder ikke informeret om, at forskningslederen var medejer af et biotech-firma i Californien, der havde økonomiske interesser i projektet.

    Og nu viser det sig altså også, at det amerikanske techfirma Bloomlife har fået tilsendt sundhedsoplysninger om kvinderne, uden deltagerne blev informeret.

    Siri Jensen søns Theodor fylder snart fem år. Det er efterhånden mange år siden, den nu 33-årige mor gik rundt med en monitor på maven, der indsamlede oplysninger om, hvordan hendes graviditet udviklede sig.

    Alligevel bekymrer det hende, at oplysningerne stadig kan flyde rundt et sted i USA, uden hverken hun eller Statens Serum Institut har kontrol med dem.

    Derfor håber hun, instituttet snart indkalder forsøgsdeltagerne til det informationsmøde, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lovede kvinderne på et samråd i Folketingets Sundhedsvalg tilbage i januar måned.

    - At indkalde os til det her møde er det mindste, man kan gøre. Se os i øjnene og erkend: Vi har ikke levet op til den tillid, I har givet os. Og så synes jeg, alle informationer skal frem på bordet. Hvor er vores data, og hvad er de blevet brugt til? Og hvad er der med Bloomlife? Det synes jeg er virkelig vigtigt, siger Siri Jensen.

    Hun har nemlig stadig mange spørgsmål, hun gerne vil have Statens Serum Institut til at svare på.

    - Vi skal vide, hvad vores rettigheder er. Det skal vi ikke hyre en eller anden dyr advokat for at finde ud af. De skal tage ansvar for, at de ikke har haft styr på deres ting.

    Hvis oplysningerne er sendt over uden dit navn og cpr-nummer, kan det så ikke være ligegyldigt, hvad der sket?

    - Nej, det synes jeg ikke. For selv hvis folk ikke kan finde frem til, at det er mig og min graviditet, så er det stadig en principsag. At man går ind i noget, der ikke er sådan, som man bliver lovet – det går simpelthen ikke, siger Siri Jensen.

    Statens Serum Institut har gennem otte måneder afvist at stille op til interview med DR om sagen.

    Instituttet oplyser, at alle deltagere fra forskningsprojektet er indkaldt til et stormøde i august, og at der ifølge deres oplysninger ”heldigvis” ikke er sket datalæk eller misbrug af materialet.

    Ifølge Staten Serum Institut deltog 11 kvinder i den del af projektet, hvor deltagernes ve-oplysninger blev sendt videre til Bloomlife i USA.

    - Dataene viste sig ikke at være anvendelige, fordi der var udfordringer med at få monitoren til at virke, og at data var så ’støjfyldte’, at det var svært at oprense og få brugbare forskningsdata ud af det. Data fra forsøgene var pseudonymiserede, og SSI har bedt Bloomlife om at slette dem, skriver instituttet i en mail.

    Statens Serum Institut oplyser til DR, at de kontaktede Bloomlife den 23. juni 2020, men aldrig modtog svar. Sagen er nu overdraget til Kammeradvokaten.

    - Kammeradvokaten har fået kopi af korrespondancen med Bloomlife, og har til opgave at kontakte Bloomlife mhp. at få slettet alle data fra BSG-deltagere (forskningsdeltagerne, red.) samt at fjerne SSI’s logo fra deres hjemmeside.

    Bloomlife har ikke besvaret DR’s henvendelser, men har efter redaktionens deadline fjernet SSI's logo fra hjemmesiden.

  44. Sundhedsministeriet med kontramelding: Usikkert om krydsvaccinerede får tilbudt tredje stik

    Den sundhedsfaglige vurdering af et tredje stik er endnu ikke færdig, lyder det fra ministeriet. (Foto: Fred Tanneau © Ritzau Scanpix)

    Det var ’en fejl’, da Sundhedsministeriet søndag kunne oplyse til DR, at omkring 150.000 krydsvaccinerede danskere vil blive tilbudt et tredje vaccinestik.

    Det oplyser Sundhedsministeriet mandag til DR.

    - Den sundhedsfaglige vurdering er endnu ikke færdig. Det skal den være, før man ved, om man kan give et tredje stik, lyder det fra ministeriets presserådgiver.

    Søndag lød det ellers fra Sundhedsministeriet, at "det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine."

    Det kan jo ikke nytte noget, at vi har mennesker, der ikke kan rejse frit i verden, fordi de har en krydsvaccination
    Per Larsen, sundhedsordfører (K)

    Dagen efter lyder det, at "det er sundhedsfagligt tilstrækkeligt at tilbyde én dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen."

    Ministeriet oplyser fortsat, at udrulningen af et eventuelt tredje stik til krydsvaccinerede vil kunne ske, efter den generelle vaccineudrulning er gennemført.

    Men altså først, når den 'sundhedsfaglige vurdering' er færdig. Det kan Sundhedsministeriet på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvornår den bliver.

    Dermed står omkring 150.000 danskere stadig i ingenmandsland, når det kommer til at rejse udenlands.

    De har nemlig fået første vaccinestik med AstraZeneca og andet stik med Pfizer eller Moderna. Men i nogle lande udenfor EU- og Schengenlandene anser man ikke krydsvaccination som en fuld vaccination ved indrejse.

    Det er hovedsageligt danskere i sundheds-, ældre- og socialsektoren, som har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen. De danske sundhedsmyndigheder stoppede brugen af vaccinen i april, efter der var fundet en sammenhæng mellem den og få, men alvorlige bivirkninger.

    Ministeriets udmelding om et tredje stik til de krydsvaccinerede kom ellers efter pres fra flere af Folketingets partier.

    - Det siger sig selv, at det skal løses, for det kan jo ikke nytte noget, at vi har mennesker, der ikke kan rejse frit i verden, fordi de har en krydsvaccination, siger Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.

    Maneewan Choksavas og hendes mand har måttet aflyse en tur til Thailand, fordi hun er krydsvaccineret. (Foto: (C) DR Nyheder)

    DR kunne søndag fortælle om Maneewan Choksavas. Hun er en af de knap 150.000 danskere, der er krydsvaccineret. Maneewan Choksavas og hendes mand måtte aflyse en tur til Thailand, hvor de skulle besøge hendes forældre.

    - Jeg savner dem virkelig meget, og de er syge, siger hun.

    Maneewan Choksavas har som sosuassistentelev først fået et vaccinestik fra AstaZeneca og sidenhen et stik fra Pfizer, og ifølge parret accepterer Thailand for øjeblikket ikke en krydskombination, uden at man går i 14 dages karantæne, når man rejser ind i landet.

    Og det bør man finde en løsning på, for det er ikke godt nok, at frontpersonalet ikke er vaccineret på lige fod med andre danskere.

    Sådan lyder det fra FOA, som repræsenterer en stor del af det frontpersonale, der er blevet krydsvaccineret.

    - Vi har en stor del af vores medlemmer, som har familie i udlandet, og når de så vil rejse ind i landene, er den her krydsvaccine ikke god nok. Det er et kæmpe problem for dem. De har kæmpet hele coronapandemien igennem, og nu vil de gerne besøge deres familie, og det kan de ikke, siger Torben Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

  45. Dobbelt op på dobbelt skybrud: Nykøbing Mors stod for skud

    Dagen i dag har nu budt på hele to dobbelte skydbrud.

    Nykøbing Mors skriver sig på den liste, som Kalundborg på Vestsjælland allerede har placeret sig på i dag.

    Ved et almindeligt skybrud skal der falde mindst 15 millimeter regn på højst 30 minutter, og ved et dobbelt skybrud er det altså dobbelt så mange millimeter, der skal falde.

    Og det skete med cirka 35 milimeter regn på 30 minutter.

    Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på Twitter.

    DMI tilføjer desuden, at der derudover er observeret yderligere skybrud i Sønderjylland og Midtjylland.

  46. I Tunesien indføres nu forsamlingsforbud

    Tunesiens præsident har indført et delvist forsamlings- og bevægelsesforbud. Det har præsidenten, Kais Saied, meddelt via dekret ifølge Reuters.

    Forsamlingsforbuddet er det seneste tiltag, siden Tunesien sent i aftes blev kastet ud i den største politiske krise siden revolutionen, Det Arabiske Forår, for ti år siden.

    Tunesiens præsident, Kais Saied, har fyret landets premierminister, lukket parlamentet i foreløbig 30 dage og ophævet alle parlamentsmedlemmers immunitet.

    Desuden har det tunesiske politi stormet mediet Al Jazeeras kontor i hovedstaden Tunis og smidt alt personale på porten. Det skriver selvsamme medie.

    Altsammen tiltag, som hans fjender kalder et kup. Det internationale samfund - heriblandt FN og USA - har endnu ikke afgjort, om de vil kalde det et kup.

    Og de kommer efter masseprotester over håndteringen af coronapandemien og den økonomiske situation i landet. Protester, der udviklede sig voldeligt i går, og som blev afløst af jublen og fest i gaderne efter præsidentens meddelelse, om at han afsætter regeringen.

    - Vi har taget disse beslutninger... Indtil den sociale ro er genoprettet i Tunesien, og indtil vi har reddet staten, sagde præsident Kais Saied, der mandag morgen gik på gaden sammen med demonstranterne i hovedstaden Tunis.

  47. New York City til ansatte: Vaccine eller ugentlig test

    Fra midten af september vil over 300.000 kommunalt ansatte i den amerikanske storby New York blive mødt med et valg: Tag en ugentlig coronatest eller bliv vaccineret mod covid-19.

    Det oplyser byens borgmester, Bill de Blasio, mandag.

    Han begrunder tiltaget med behovet for at inddæmme spredningen af coronavirus.

    - Det handler om at beskytte arbejdsstyrker, deres helbred og sikkerhed og de mennesker, som de skal tjene, siger Bill de Blasio.

    Sundhedsmyndigheder i New York, der med sine over otte millioner indbyggere rummer flere mennesker end Danmark, har advaret om fornyet spredning af virus i byen.

    54 procent af byens indbyggere er allerede fuldt vaccineret ifølge bystyrets hjemmeside. Myndighederne vil dog gerne have smittespredningen ned, inden skoleåret begynder igen efter sommerferien.

  48. BioNTech vil udvikle ny vaccine mod malaria

    Lægemiddelproducenten BioNTech vil bruge mRNA-metoden til at udvikle en ny vaccine mod malaria.

    Det skriver Reuters.

    BioNTech har samarbejdet med lægemiddelselskabet Pfizer om at lave den ene af de to EMA-godkendte mRNA-vacciner mod coronavirus, vi bruger i det danske massevaccinationsprogram.

    Planen er, at de vil opstarte kliniske forsøg med malariavaccinen inden slutningen af næste år.

  49. Dødelige protester mod vandmangel i Iran

    I Iran er floder og søer er udtørret, marker ligger visne hen, kvæg dør, og i flere end 700 landsbyer er der næsten ikke mere drikkevand, ifølge observatører. Det har både ført til strømafbrydelser, vandmangel og problemer i landbruget.

    Og også store protester i landet. Mindst ni er omkommet i demonstrationer, der kritiserer regimet i Iran og manglen på hjælp i den værste tørke i 50 år i Iandet.

    Det meddeler aktivister i provinsen Khuzestan i det sydvestlige Iran, rapporterer flere internationale medier. Netop denne region er et af landets varmeste, hvor temperaturerne kan nå 50 grader celsius.

  50. Ekspert: Coronapas skal først gælde efter andet stik

    Lige nu kan man 14 dage efter første vaccinestik tage coronapasset i hånden og få adgang til restauranter, barer og resten af hverdagen uden at skulle testes.

    Men det bør ændres, så vaccinen først gælder på coronapasset 14 dage efter andet stik.

    Det mener professor på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet Jørgen Eskild Petersen.

    Den udmelding kommer efter SSI i dag har meldt ud, at hvert femte smittetilfælde med deltavarianten har modtaget første stik.

    - Det kan jo sagtens have været folk, der har fået første stik, og så har de troet, at der var fred og ingen fare. Derfor vil jeg foreslå, at man først kan få et coronapas efter andet stik, siger Jørgen Eskild Petesen.

    Han kalder det bekymrende, at første stik giver et fuldt coronapas herhjemme.

Mere fra dr.dk