Nyheder

DIN MENING: Skal SU'en tilbagebetales?

Overblik

  1. DIN MENING: Skal SU'en tilbagebetales?
    (© colourbox)

    Studerende på landets universiteter skal for fremtiden betale den SU, som de modtager under deres kandidatuddannelse, tilbage, hvis de tager job i udlandet i årene efter de bliver færdige.

    Sådan lyder det i hvert fald fra Dansk Folkeparti inden forhandlingerne om en SU-reform, som begynder tirsdag eftermiddag.

    Hvad siger du til det forslag? Og hvorfor er det en god ide eller alt andet end en god ide - kom med din mening herunder:

  2. Historisk: Amerikansk fodboldspiller står frem som homoseksuel

    Som den første aktive spiller i NFL står Carl Nassib fra Las Vegas Raiders offentligt frem og fortæller, at han er homoseksuel.

    - Jeg ønsker bare at tage et øjeblik (af jeres tid, red.) for at sige, at jeg er homoseksuel, lyder det fra den 28-årige Nassib i en video på Instagram.

    Han udtrykker samtidig lettelse over at informere offentligheden om det.

    - Jeg har tænkt over det i et stykke tid nu, men føler mig endelig tryg ved at få det ud. Jeg har et godt liv og den bedste familie, venner og job, nogen kan ønske sig, siger han videre.

    Ikke mange spillere i de fem store professionelle sportsligaer i Nordamerika, amerikansk fodbold (NFL), baseball (MLB), ishockey (NHL), basketball (NBA) og fodbold (MLS), har åbent erklæret sig som homoseksuelle.

    En af de få er Collin Martin, der i 2018 som aktiv spiller for MLS-holdet Minnesota United gjorde det.

    /ritzau/Reuters

    Carl Nassib er stået frem som homoseksuel. (Foto: USA TODAY SPORTS © Ritzau Scanpix)
  3. Sensorer i skraldespande har formindsket tømninger i med op til 70 procent

    I Albertslund har sensorer i skraldespandene formindsket kommunens tømninger med op til 70 procent.

    Sensoren fortæller, hvor meget affald der er i containeren, og hvornår der er behov for at tømme den.

    Dermed kan renovationsbilerne nøjes med kun at rulle ud, når containerne er fyldte - modsat før, hvor man kørte ud på faste ruter og tømte containere for luft.

    Det fortæller Kim Wagner, der er administrerende direktør i Ressourceindsamling A/S.

    Sensorerne har været en del af et projekt, hvor omkring 50 kommunale institutioner har haft sensorer på 250 containere.

  4. WHO: Flere lande stopper vaccinationsprogram - der er ikke flere doser tilbage

    En lang række lande er tvunget til at stoppe deres vaccinationsprogram, da der ikke er flere doser tilbage, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO.

    Det drejer sig om en del af de 80 fattigere lande, der får vaccinedoser gennem det internationale Covax-samarbejde, som skal sikre vacciner til lav- og mellemindkomstlande.

    Uganda, Zimbabwe, Bangladesh samt Trinidad og Tobago er blot nogle af de lande, som de seneste dage har oplyst, at de er løbet tør for vacciner, skriver BBC.

  5. Region Sjælland overtager ansvaret for lægevagten

    Region Sjælland har ifølge Ritzau indgået en aftale med de praktiserende læger, der står for lægevagten i dag, om at overtage ansvaret frem mod 2022.

    Aftalen kommer, efter at Praktiserende Lægers Organisation Sjælland i foråret opsagde den nuværende aftale.

    - Vi vil nu bruge det næste år på at tilrettelægge, hvordan vi helt konkret vil drive lægevagten på den længere bane, når vi overtager ledelsen i oktober 2022, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) i en pressemeddelelse.

    Til september begynder den gradvise overdragelse, når regionen overtager bemandingen af lægevagten i Vordingborg, Ringsted, Nakskov, Kalundborg og Nykøbing Sjælland.

    Fra oktober 2022 vil regionen have overtaget den samlede ledelse af lægevagten og stå for ansvaret for at bemande lægevagten.

  6. Italien dropper mundbindet udendørs

    Fra mandag den 28. juni vil det ikke længere være obligatorisk at bære mundbind udendørs i Italien.

    Det oplyser den italienske sundhedsminister, Roberto Speranza, på Facebook.

    Ophævelsen af mundbindskravet gælder i alle de italienske regioner på nær den lille region Valle d'Aosta i den nordvestlige del af landet.

  7. Tirsdag bliver en typisk dansk sommerdag

    Der kommer til at være skyer på himlen i dag, men en del sol i eftermiddag, mest i landets østlige egne. Her er det Korsør. (Foto: Frits Jensen)

    Vi ligger lige nu med en højtryksryg vest for Danmark, og det giver os mere traditionelt sommervejr.

    Det vil sige, at vi i dag har temperaturer mellem 17 og 22 grader og en overvejende tør dag.

    Vi får lidt eller nogen sol, mest i eftermiddag, og en svag til jævn vind fra vest og nordlig retning. Ved kysterne dog op til en frisk vind.

    Bygerne vil primært være over Østjylland i aftentimerne.

  8. Natklubber vil genåbne nu: 'Festen er derude. De unge fester nu bare ukontrolleret'

    Der er så få coronasmittede lige nu, at vi med ro i sindet kan åbne for natklubberne.

    Efter planerne kan natklubberne først åbne igen til september. Men det mener Peter Prip er alt for sent.

    For de unge holder ikke op med at feste, bare fordi natklubberne er lukket.

    - Festen er derude. De unge fester nu bare på ukontrolleret vis i lejligheder og på gader og stræder. Derfor mener jeg, at det eneste rigtige er at åbne op for de professionelle, så det sker under ordnede forhold, siger han.

  9. Storbritannien på vej ind i frihandelsaftale med 11 lande i Asien og stillehavsregionen

    Storbritannien indleder i dag forhandlinger om at blive optaget i den multinationale frihandelsaftale CPTPP, der omfatter 11 lande i Asien og stillehavsregionen.

    Den britiske handelsminister Liz Truss siger, at Storbritanniens største muligheder ligger i den del af verden.

    - Vi forlod EU med løftet om at uddybe forbindelserne med gamle allierede og hurtigt voksende forbrugermarkeder uden for Europa, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

  10. 'Lad for helvede være med at joke med det': Dansk filminstruktør vil have dig til at droppe OCD-jokes

    (Foto: Hanna Marie Biørnstad)

    "Jeg er sådan lidt OCD-agtig, når det kommer til at have orden i mine ting…"

    Har du selv sagt den sætning? Eller kender du nogen, der kunne finde på det?

    Jeg må erklære mig skyldig. Det med at bruge OCD som et adjektiv har for længst sneget sig ind i mit sprog, når jeg for eksempel skal forklare folk, hvorfor jeg helst selv vil fylde opvaskeren, eller hvorfor tæppet skal ligge på en helt bestemt måde i sofaen.

    Men det er faktisk ikke i orden, hvis man spørger den nyudklækkede filminstruktør Tone Ottilie, der har lavet afgangsfilmen 'Katastrofer'.

    Jeg er rigtig, rigtig træt af den måde, vi bruger OCD som et adjektiv på, når vi for eksempel siger: "Jeg er lidt OCD-agtig."
    Tone Ottilie, filminstruktør

    Filmen, som Tone Ottilie netop er dimitteret fra Den Danske Filmskole med, handler om Liv, der skal starte i 1.g. og har svær OCD.

    Når Liv udsættes for bakterier og snavs, begynder maddiker at infiltrere hendes krop. De kravler rundt inden i hende og spiser af hende. Men maddikerne er ikke virkelige. Det hele foregår i hendes hoved.

    Det ved Liv godt, men hun kan ikke slippe de tvangstanker, der er ét af sygdommens særlige kendetegn.

    Maddikerne repræsenterer den følelse, Liv har af bakterier, der er over det hele. (Foto: Emil Hougaard)

    Tone Ottilie forklarer det sådan her:

    - Det er jo nok ikke OCD, hvis du godt kan lide, at dit billede på væggen hænger helt lige. Det kan til gengæld muligvis være OCD, hvis du tror, alle dør, fordi dit billede på væggen hænger skævt. Der er faktisk rigtig mange mennesker med OCD, der bor enormt kaotisk og ulækkert, fordi man bare har det enormt dårligt.

    Så følger hun op med de sætninger, der med ét har fået mig til at tænke mig om, når jeg kaster om mig med hverdagsgloser:

    - Jeg er rigtig, rigtig træt af den måde, vi bruger OCD som et adjektiv på, når vi for eksempel siger: "Jeg er lidt OCD-agtig." For det er en rigtig alvorlig sygdom, som ødelægger mange menneskers liv, og der er forbundet så meget skam med den, at mange aldrig lukker folk ind i deres tanker.

    Og Tone Ottilie ved, hvad hun taler om. Hun har nemlig selv OCD, "men har fået det rigtig meget bedre" i dag, fortæller hun:

    - 'Katastrofer' er ikke en selvbiografisk film, men en fiktionsfilm, der er inspireret af noget, jeg selv har oplevet. Der er meget af filmen, der er meget personlig.

    - Inden jeg lavede filmen, havde jeg svært ved bare at sige ordene: "Jeg har OCD," men nu sidder jeg og fortæller det til dig.

    Det gør hun, fordi hun vil have os alle sammen til at blive bedre til at tale om OCD – og tage sygdommen alvorligt.

    - Vi har udviklet filmen i samarbejde med et panel af unge, hvor mange har erfaring med psykisk sårbarhed og OCD. Det kan være enormt smertefuldt at gå rundt med noget inde i ens hoved, som ingen kan se eller forstå, siger hun og uddyber:

    - Der er mange mennesker med OCD, der aldrig går til lægen, fordi det er så skamfuldt for dem.

    Tone Ottilie valgte dog at gå til lægen. Hun har med egne ord gået til "rigtig meget behandling" – blandt andet har hun gået til eksponeringsterapi, hvor man langsomt begynder at gøre de ting, man har svært ved.

    - Min OCD mindede om Livs i filmen. Det var de samme ting med bakterier, skidt og snavs, der nærmest overtog min hjerne i flere år, og virkelig gjorde mit liv svært, siger hun og uddyber:

    - Med filmen vil jeg gerne lukke folk ind i mit hoved, og jeg håber, at jeg ved at gøre det, kan vise folk, at det ikke behøver være skamfuldt at have OCD.

    Boy Ewald i rollen som Liv, der kæmper med svær OCD i 'Katastrofer'. (Foto: Emil Hougaard)

    Det er det for Liv i 'Katastrofer'. For selvom hun gerne vil ses som andet og mere end sin sygdom, så stikker OCD'en alligevel sit grimme ansigt frem, da hun møder pigen Anna, som hun bliver forelsket i.

    Det er svært for Anna at komme ind under huden på Liv, fordi Liv hele tiden kæmper med sit hoved, som Tone Ottilie forklarer.

    Undervejs i 'Katastrofer' øver Liv sig – ikke ulig Tone Ottilie – i at udsætte sig selv for eksponeringer. For eksempel når der bliver inviteret til at holde i hånd. Eller til at kysse.

    Tone Ottilie har haft en bog, hvor hun gav sig selv point, hver gang hun udsatte sig selv for en eksponering.

    - Det kunne for eksempel være, hvis jeg slikkede mig om munden. Min gave til mig selv efter eksponering nummer 500 var en tatovering, men den har jeg ikke fået lavet endnu.

    Anna Zerbib Streitz (til venstre) og Boy Ewald spiller rollerne som henholdsvis Anna og Liv i 'Katastrofer'. Anna Zerbib Streitz medvirkede også i Tone Ottilies 'Babylebbe'. (Foto: Emil Hougaard)

    Noget, Tone Ottilie til gengæld har fået masser af, er anerkendelse.

    Allerede inden sin afgang fra Den Danske Filmskole er hun nemlig blevet hyldet som et "stortalent" for filmen 'Babylebbe', der blev vist som en del af Berlinalens ungdomsprogram sidste år.

    Ja, faktisk vandt hun allerede som 16-årig en pris på ungdomsfestivalen Oregon for sin første kortfilm 'Cherrybombs', mens hun senere scorede sig en Robert-nominering for kortfilmen 'Lulus første gang'.

    Både 'Cherrybombs' og 'Lulus første gang' så dagens lys, inden Tone Ottilie kom ind på Den Danske Filmskole, som hun i dag er fuld af taknemmelighed over at have gået på:

    - Jeg er blevet voksen, mens jeg har gået der, og jeg har dealet med alle de her ting, mens jeg har gået der. Jeg føler mig privilegeret over at have fået lov til at lave 'Katastrofer' og fortælle om den. Jeg føler, jeg er et bevis på, at man godt kan få det bedre med den rette støtte og hjælp, siger hun og slutter så med en opfordring:

    - Man skal lade være med at tro, at man ved, hvordan folk med OCD har det. Der er lige så mange slags OCD, som der er mennesker. Spørg ind i stedet, og vær ikke bange for at tale om det. Og lad så for helvede være med at joke med det, for det er ikke morsomt.

  11. Minkavlere skal vedligeholde tomme minkhaller i flere år endnu: 'Det er fuldstændig tåbeligt'

    Jens Friis Jørgensen skal vedligeholde 3,5 hektar med tomme minkhaller, indtil han kan få vurderet sin erstatning. (Foto: José Ramanamihantatsoaran © Jose Ramanamihantatsoaran)

    Græsset når op til knæene.

    Den lange række af bure er blevet røde af rust.

    Fuglene er flyttet ind, og malingen skaller af gavlen på Jens Friis Jørgensens tomme minkhaller i Holstebro.

    Indtil november 2020 var vedligeholdelsen en del af den daglige gang på gården. Og det skal den nu blive ved med – også selvom de 50.000 mink, der var burenes tidligere beboere, for længst er aflivet.

    Vedligeholdelsen er vigtig, for den har stor betydning for hvor mange penge, minkavlerne kan få i erstatning.

    Men der er endnu ikke nedsat den taksationskommission, der skal vurdere erstatningen, og det efterlader de tidligere minkavlere med en følelse af at være bundet til deres gabende tomme minkfarm.

    Der skal nemlig bruges tid og ressourcer på vedligeholdelse, så den kan fremstå som ny den dag, den skal vurderes.

    - Det er klart, at vi skal passe farmen, for vi har en forpligtigelse til, at den skal fremstå bedst muligt, når den skal takseres. Jeg kan ikke bare gå ud og tage noget andet fast arbejde, så på den måde er jeg låst til farmen, siger Jens Friis Jørgensen, der er tidligere minkavler fra Holstebro.

    Og det bakkes op af Tage Pedersen, som er forhenværende minkavler og formand for Danske Minkavlere.

    - Grunden til at man skal vedligeholde, er nøjagtigt den samme, som hvis man skal sælge sit hus, så skal det stå knivskarpt den dag, køberne kommer forbi, så får man den bedste pris.

    Ifølge Fødevarestyrelsen vil det tage minimum tre år at vurdere de tomme minkfarme, fra den dag kommissionen er dannet. Og det er for lang tid, vurderer Tage Pedersen, forhenværende minkavler og formand for Danske Minkavlere.

    - Jeg synes, det er dybt urimeligt. Jeg vidste godt, at det ville tage lang tid at ekspropriere et helt erhverv, men det tager alt for lang tid. At vi ser ind i, at det tager en fire til fem år endnu, det er helt urimeligt for de 1000 familier, som er ramt.

    Og på farmen i Holstebro er Jens Friis Jørgensen også meget uforstående over for dén tidshorisont.

    - Det giver ingen mening. Det er spild af vores ressourcer og samfundets ressourcer, at vi skal vedligeholde noget, der skal fjernes, siger Jens Friis Jørgensen.

    Jens Friis Jørgensen besøger hver dag minkfarmen, der ligger bag hans hjem, selvom det ikke længere er et sted, han nyder at opholde sig. (Foto: José Ramanamihantatsoaran © Jose Ramanamihantatsoaran)

    At vurderingen kommer til at vare flere år, kan få store økonomiske konsekvenser for de tidligere minkavlere. Det vurderer Håkun Djurhuus, som er partner i et advokatfirma og tidligere formand for regeringens ekspropriationsudvalg.

    - Minkene er fjernet, men avlernes udgifter ligger der stadig – de har stadig lån med renter, og det bliver hurtigt rigtig mange penge. Hvis det varer 3-4 år endnu, er det svært at forestille sig, at man kan overleve med almindelig gæld uden indtægt.

    Men selvom udsigterne til at skulle vedligeholde de tomme minkfarme flere år endnu, får mundvigene til at vende nedad på de fleste minkavlere, kan det altså ikke gøres hurtigere. Det mener fødevareminister, Rasmus Prehn.

    - Det er desværre vilkårene, når vi gerne vil have en ordentlig taksationskommission, der arbejder i et tempo, der er realistisk. Men vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at det bliver nemmere for den enkelte minkavler.

    Hvis det står til minkavlerne, skal der findes en løsning på den langsommelige proces hurtigst muligt. Og løsningen på hvordan Jens Friis Jørgensen hurtigere kan få erstatning og rive sine fem kilometer tomme minkhaller ned, kan findes i et nyt system.

    Lige nu foregår ekspropriation nemlig som en sidebeskæftigelse for medlemmerne af taksationskommissioner, og derfor kan arbejdet nemt trække ud.

    - Man skal gøre det mere moderne ekspropriationsmæssigt. Man er nødt til at nedsætte en gruppe mennesker, som har forstand på at vurdere minkfarmene og have det som fuldtidsbeskæftigelse, så vi kan få det afsluttet i en fart, vurderer Tage Pedersen.

    I videoen kan du se, hvordan Jens Friis Jørgensens tomme minkfarm ser ud.

    At det kan gøres hurtigere, er Håkun Djurhuus, partner i et advokatfirma og tidligere formand for regeringens ekspropriationsudvalg, enig i. Han mener nemlig, at tid er lig med retssikkerhed.

    - Man kan udlicitere besigtigelserne til nogle sagkyndige, som har forstand på minkfarme, som optager foto og video, for så sparer man, at hele taksationskommissionen skal ud til hver enkelt farm. Alternativt kan man lave flere taksationskommissioner, så det går hurtigere.

    Men fødevareminister, Rasmus Prehn, vurderer ikke, at der er hænder nok til at udføre opgaven.

    - Vi er åbne over for kreative løsninger som foto- og videodokumentation, men det handler om, at der ikke er de medarbejdere, der skal til for at gøre det hurtigere.

    Det ærgrer Jens Friis Jørgensen, at der er lange udsigter til, at fuglerederne kan flytte ud af de mange tomme minkhaller.

    - Det er jo urimeligt. Vi kunne ordne det på ti dage. Selvfølgelig vil det her tage længere tid, men fire år er for lang tid.

  12. Danske natklubber ønsker genåbning: Når Frankrig kan, kan vi vel også?

    Disktoteker og natklubber står til at genåbne til september, men i Frankrig åbner de allerede 9. juli. (arkivfoto) (Foto: søren bidstrup © Scanpix Danmark)

    I Frankrig kan diskokuglen fra 9. juli snurre igen.

    Her kan landets natklubber genåbne, selvom Frankrig har været igennem en skrap nedlukning, hvor der flere gange har været indført udgangsforbud og krav om mundbind udendørs i de fleste regioner.

    Herhjemme må vi ifølge genåbningsplanen vente til 1. september på igen at indtage dansegulvet.

    Det mener natklubejer Peter Prip, ejer af de københavnske natklubber Rumors og Sukkerbageren, er alt for sent.

    - Med den udvikling, der er i coronapandemien og de tal, vi ser, så synes jeg ikke, at der er belæg for, at vi stadig skal være lukkede, siger han.

    - Festen er derude. Unge mennesker er ikke stoppet med at feste, fordi der er corona. De fester nu bare på ukontrolleret vis i lejligheder og på gader og stræder. Derfor mener jeg, at det eneste rigtige er at åbne op for de professionelle, så det sker under ordnede forhold, siger Peter Prip.

    I går var der 149 nye smittetilfælde, og virolog Allan Randrup Thomsen kaldte smittetallene "dejligt lave".

    Derfor mener man i brancheforeningen Horesta, at det snart er tid til at starte røgmaskinen.

    Hvis smittetallene kommer helt i bund her i juli måned, så synes jeg godt at man kan åbne til august.
    Per Larsen (K(, sundhedordfører

    - Jeg mener, at det er ansvarligt, når vi om lidt går på sommerferie, at åbne op for de diskoteker, barer og klubber, som har været lukket nu i halvandet år, siger Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Horesta.

    Hun mener, at man passende kunne genåbne natklubberne, når barer og restauranter 15. juli får lov til at holde åbent til klokken 02:00.

    - Så er nattelivet allerede i gang i de rammer, og der mener vi, at vi ligeså godt kan få åbnet resten af nattelivet, sådan at tingene hænger sammen, så vi ikke ser de unge og festglade strømme ud på vejene klokken 02:00 og fortsætte festen ved piratfester til stor gene for beboere og andre, siger Annette Hyldebrandt.

    I nattelivskoncernen Rekom, der ejer en lang række barer og natklubber i Danmark, ønsker man også en fremrykning af genåbningen. Man mener dog, at en eventuel fremrykning ikke skal være på bekostning af en fuld og hel genåbning.

    - Der er flere ting i det, siger Lars Børsting, politisk chef i Rekom.

    - Vi er klar til at åbne. Vi vil rigtigt gerne have vores medarbejdere tilbage, og vi vil rigtigt gerne tjene vores egne penge igen. Men jeg bliver nødt til at sige, at vi holder fast i, at det skal være en genåbning uden restriktioner, siger Lars Børsting.

    Coronapasset kan koncernen godt håndtere, men åbningstiden er afgørende.

    - Det skal være en genåbning, hvor vi får lov til at holde åbent til klokken 5 om morgenen. Vi kan ikke drive vores forretninger på et finansielt bæredygtigt grundlag ved kun at holde åben til klokken 02:00, siger han.

    Det Konservative Folkeparti er klar til at genåbne genåbningsaftalen, hvis smittetallene er lave henover sommeren.

    - Hvis smittetallene kommer helt i bund her i juli måned, så synes jeg godt man kan åbne til august, siger sundhedsordfører Per Larsen (K).

    Lignende toner lyder fra og Dansk Folkeparti.

    - Hvis den udvikling, vi ser nu, fortsætter, så mener jeg helt bestemt, at vi kan åbne en gang i august i stedet for at vente til 1. september, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

    Hans Jørn Kolmos, professor ved forskningsenheden for klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, advarer dog politikerne.

    - Vi har jo lige lavet plan for genåbning af landet. Den er lavet efter nøje politiske forhandlinger på Christiansborg, og den bygger på nogle meget omfattende vurderinger af risikoen ved at åbne op i det tempo, vi gør nu, siger han.

    - Der er lagt en plan nu, og den synes jeg er rimeligt afbalanceret. Den synes jeg vi skal følge og ikke begynde at eksperimentere i den her ret følsomme fase, hvor den indiske variant (Delta-varianten, red.), som er meget mere smitsom end de varianter, vi har haft hidtil, er på vej ind i Danmark, og hvor vi endu ikke har opnået flokimmunitet ved vaccination.

  13. FN: Great Barrier Reef bør på liste over truet verdensarv

    Verdens største koralrev, Great Barrier Reef, bør komme på en liste over verdensarvsområder, der er "i fare".

    Det mener FN-organisationen Unesco, der administrerer det internationale verdensarvsprogram, ifølge en ny rapport.

    Hvis koralrevet, der ligger ud for det nordøstlige Australien, bliver føjet til listen vil det være første gang, at et verdensområde kommer på 'farelisten' på grund af klimaforandringer, skriver The Guardian.

  14. WHO: Fattige lande er tvunget til at stoppe vaccinering

    En sundhedsarbejder i Kenya giver en AstraZeneca-vaccine til en kvinde i Siaya-området, der ligger langt fra sundhedsklinikker og hospitaler. (Arkivfoto) (Foto: Brian Ongoro © Ritzau Scanpix)

    En stor del af de 80 fattigere lande, der får vaccinedoser gennem det internationale Covax-samarbejde, har ikke nok doser til at fortsætte med at vaccinere deres befolkninger.

    Det tvinger dem til at stoppe indsatsen, siger seniorrådgiver i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Bruce Aylward.

    Manglen på vaccinedoser betyder, at de mennesker, der har fået første dosis coronavaccine, bliver nødt til at vente længe, før de kan få dosis nummer to.

    - Vi har et stort antal lande, som er blevet nødt til at indstille udrulningen af deres anden vaccinedosis, siger Aylward.

    - Hvis jeg husker ret, er det over 30 eller 40 lande, der kunne have fået dosis nummer to af for eksempel AstraZenecas vacciner, men som ikke får det.

    Nogle af landene er helt løbet tør for vacciner, tilføjer han.

    Manglen på vacciner er til dels forårsaget af forsinkelser i produktionen og i manglende leverancer fra Indien.

    De lande, der får vacciner fra WHO's Covax-samarbejde, ligger i Afrika syd for Sahara, Latinamerika, Mellemøsten og det indiske subkontinent.

    Sidstnævnte region omfatter lande som Indien, Nepal og Sri Lanka, der er særligt hårdt ramt, siger Bruce Aylward.

    Indiens seruminstitut fremstiller AstraZenecas vacciner og skulle have været den primære leverandør til Covax.

    Men Indien har begrænset eksporten for at kunne tage sig af den store stigning i antal smittede og døde, som landet har oplevet i de seneste måneder.

    En landsbyboer modtager en dose af COVISHIELD-vaccinen, som er lavet på Indiens serum-institut, i Utta Batora-øen i Indien. (Foto: RUPAK DE CHOWDHURI © Ritzau Scanpix)

    Også flere lande i Afrika har netop nu en periode med mange smittede og døde som følge af en tredje bølge af pandemien.

    I hele Afrika er det kun omkring 1 ud af 100 indbyggere, der er færdigvaccineret, viser tal fra WHO.

    Covax-samarbejdet har foreløbig resulteret i, at 88 millioner vaccinedoser er fordelt til 131 lande. Det er langt færre doser end ventet.

    USA har lovet at donere 55 millioner doser, hvoraf tre fjerdedele går til Covax. Men det bliver forsinket.

    - Vi har fundet ud af, at den største udfordring faktisk ikke er forsyningerne, for vi har masser af doser at dele med verden, men det er en herkulisk logistisk udfordring, siger Det Hvide Hus' talskvinde Jen Psaki mandag.

    /ritzau/AFP

  15. Taliban tager kontrol med yderligere otte distrikter i Afghanistan

    Taliban fortsætter med at indtage terræn, efter at de vestlige styrker har trukket sig ud af Afghanistan.

    Lokale embedsmænd fortæller, at otte distrikter på tværs af provinserne Baghlan, Balkh og Takhar er blevet indtaget af den islamistiske milits i løbet af de seneste 24 timer.

    Hvis rapporterne er korrekte, vil det betyde, at Taliban-oprørere har taget kontrol over 50 distrikter i Afghanistan siden den 1. maj, skriver Ritzau.

    Afghanistan er opdelt i 34 provinser, som derefter er opdelt i omkring 400 distrikter.

  16. Hjulmand: Jeg var fuldstændig med hele vejen

    Kasper Hjulmand har altid en plan.

    Mandag aften var ingen undtagelse, da Danmark med 20 minutter tilbage af kampen stadig stod til at ende på gruppens tredjeplads.

    Derfor var der også en verden til forskel på en sejr på 2-1 fremfor 4-1 for de danske drenge, der skulle bruge alle de mål, de kunne få, hvis ottendedelsfinalen skulle i hus.

    Det scenarie havde landstræneren luret inden kampen, og derfor var det ikke noget tilfælde at Andreas Christensen og siden Joakim Mæhle kunne sende Danmark på tre og fire mål, afslørede Hjulmand på pressemødet efter kampen.

    Hør Hjulmands plan for kampen her:

    Heldigvis kom målscoren aldrig i spil, da Belgien samtidig vandt over Finland og Danmark er dermed klar til ottendedelsfinalen mod Wales på lørdag.

  17. Damsgaard tog rekord fra Povlsen: 'Han kommer til at lave mange flere'

    Mikkel Damsgaard blev med sin scoring i 4-1-sejren over Rusland den yngste danske målscorer ved en slutrunde. Rekorden tilhørte før den tidligere danske landsholdsangriber Flemming Povlsen.

    Men den tidligere danske målræv giver gladeligt rekorden videre til blot 20-årige Mikkel Damsgaard:

    - Jeg giver den gerne videre til Damsgaard. Han kommer til at score mange flere, siger Flemming Povlsen, da han i TV-studiet efter kampen bliver spurgt ind til rekorden.

    Du kan se Flemming Povlsens reaktion på rekorden i videoen herunder:

    Højdepunkterne fra kampem mellem Danmark og Rusland kan du se lige her.

  18. Fillipinernes præsident truer borgere med fængsel, hvis de nægter vaccination

    Fængsel eller vaccine. Det valg står filippinske borgere overfor.

    Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, truer borgere, der nægter at lade sig vaccinere, med fængsel. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    - Du træffer valget. Bliv vaccineret eller jeg får dig fængslet, sagde Duterte i en tv-tale tidligere i dag.

    Udmeldingen kommer, efter meldinger om lavt fremmøde ved vaccinationscentre i hovedstaden Manila.

    Dutertes kommentar står i kontrast til det, hans embedsmænd ellers tidligere har sagt. Selvom det er frivilligt at blive vaccineret, så opfordrer de til det.

    - Misforstå mig ikke, der er en krise i dette land, sagde Duterte, og tilføjede

    - Jeg er bare oprørt over filippinere, der ikke følger regeringen.

    Frem til 20. juni er 2,1 million fuldt vaccineret i landet med 110 millioner indbyggere. Regeringen har et mål om, at 70 millioner skal være vaccineret inden årets udgang.

  19. Schmeichel om vild opbakning: 'Parken bliver ved med at overgå sig selv'

    Efter den forløsende EM-sejr over Rusland, blev det danske landshold hyldet af 25.000 jublende danskere i Parken. Og den opbakning og hyldest, som landsholdet har fået i dag og de seneste dage, er noget, der gør indtryk hos landsholdets målvogter Kasper Schmeichel:

    - Parken bliver ved at overgå sig selv. Jeg er så stolt af at spille herinde. Jeg elsker det. Det er blevet taget til et helt nyt niveau. Hele byen er ude at vinke os farvel i Helsingør. Det er det, et landshold kan og skal. Det skal samle nationen, give os håb og stolthed, og det har vi gjort i aften, siger Kasper Schmeichel.

    Du kan se hele interviewet med Kasper Schmeichel i videoen herunder.

    Højdepunkterne fra kampem mellem Danmark og Rusland kan du se lige her.

  20. Stolt dansk målscorer: 'Det er en mandfolkepræstation'

    Den danske back Joakim Mæhle spillede en blændende kamp og scorede det sidste mål, da Danmark i dag besejrede Rusland med 4-1 ved EM i fodbold. Ganske forståeligt er han derfor også stolt af den indsats, det danske landshold leverede i dag:

    - Det er en mandfolkepræstation. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det bliver overgået hver eneste gang, vi er i Parken. Det er fantastisk, siger Joakim Mæhle.

    Du kan se hele interviewet med den danske målscorer her.

    Højdepunkterne fra den flotte 4-1-sejr kan du se her.

  21. Danmark banker Rusland i EM-kamp: Se de fire flotte mål

    Det danske fodboldlandshold er endegyldigt klar til EM-ottendedelsfinalen, og spillerne kan sende en varm tanke til Belgien, når de puster ud oven på sejren over Rusland i Parken. (Foto: Friedemann Vogel © Ritzau Scanpix)

    EM-festen er for alvor skudt i gang her til aften, hvor det danske fodboldlandshold bankede det russiske landshold i Parken, der var malet i rødt og hvidt.

    De danske drenge er nu klar til EM-ottendedelsfinalen i Amsterdam på lørdag mod Wales.

    Det står helt klart, efter at Belgien også besejrede Finland med 2-0 i Sankt Petersborg.

    Det blev til fire flotte mål under kampen. Du kan få et gensyn med dem her:

    1-0: 38minutter inde i kampen, nummer 14 Mikkel Damsgaard

    2-0: 59 minutter inde i kampen, nummer 20 Yussuf Poulsen

    3-1: 79 minutter inde i kampen, nummer 6 Andreas Christensen

    4-1: 81 minutter inde i kampen, nummer 5 Joakim Mæhle

  22. Danmark er videre til ottendedelsfinalen ved EM

    Det danske landshold er klar til ottendedelsfinalen ved EM.

    Danmark vandt 4-1 mod Rusland.

    Opgaven var på forhånd simpel, hvis Danmark ville gå videre fra gruppen. Kun en sejr talte.

    Efter en periode med hakkende dansk spil dukkede Mikkel Damsgaard op, og med et forrygende langskudsmål gjorde han det til 1-0 til Danmark.

    Efter pausen fordoblede Yussuf Poulsen føringen, da han opsnappede en russisk tilbagelægning og trillede bolden forbi den sagesløse russisk målmand.

    Efterfølgende reducerede Artem Dzyuba for Rusland på et straffespark. Andreas Christensen og Joakim Mæhle scorede siden for Danmark.

    Samtidig slog Belgien Finland med 2-0, og derfor tager Danmark andenpladsen i gruppen.

  23. For første gang nogensinde dominerer kvinder bestyrelsen, der uddeler Oscar-prisen

    For første gang nogensinde kommer der til at sidde flest kvinder i bestyrelsen for The Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS), der uddeler Oscar-statuetterne.

    Det skriver flere amerikanske medier blandt andet The Hollywood Reporter.

    Foreningen, med over 9.000 medlemmer, er stiftet i 1927 med det formål at fremme filmkunst og -videnskab.

    I bestyrelsen for AMPAS er der 54 pladser og i næste periode, fra 2021 til 2022, er 31 af de 54 stole besat af kvinder. Fra 2020 til 2021 er tallet 26.

    En af de spritnye i bestyrelsen er skuespiller Rita Wilson, der i privaten er gift med skuespiller Tom Hanks. Danske instruktør Susanne Bier tager endnu en periode, og hun er dermed også at finde i bestyrelsen næste år.

    The Hollywood Reporter skriver desuden, at antallet af underrepræsenterede minoriteter er steget med 25 procent. Det betyder, at der kommer til at sidde 15 personer med minoritetsbaggrund i bestyrelsen det næste år. Første møde bliver afholdt i juli.

  24. Damsgaard bringer Danmark foran: Se 1-0 målet her

    Danmark er foran mod Rusland!

    Efter 37 minutters spil af den altafgørende EM-gruppekamp lagde blot 20-årige Mikkel Damsgaard an til skud og sendte en følt afslutning op i krogen af det russiske mål.

    Se det flotte 1-0mål i videoen herunder:

    Scoringen satte også gang i festen på Ofelia Beach. Bare se med i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Rusland kan følges på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  25. På under én måned er fem præsidentkandidater tilbageholdt i Nicaragua

    I juni måned har det nicaraguanske politi tilbageholdt fem kandidater til præsidentvalget, der finder sted i det mellemamerikanske land i november.

    Det betyder, at det samlede antal oppositionspolitikere, der er blevet tilbageholdt i landet, er oppe på 15. Det skriver CNN.

    I går blev Miguel Mora Barberena fra oppositionspartiet PRD anholdt. Ifølge politiet er han sigtet for handlinger, der truer den nationale suverænitet.

    De 15 oppositionspolitikere er blevet anholdt og anklaget for flere lidt uklare overtrædelser, der skulle true den nationale sikkerhed.

    Flere menneskerettighedsgrupper har ifølge CNN erklæret, at det er et tydeligt tegn på, at landets nuværende præsident, Daniel Ortega, forsøger at eliminere fjerne enhver form for modstand.

    Hvis Ortega vinder valget, der finder sted 7. november, bliver det hans fjerde periode i træk som præsident.

  26. Danmarks kamp mod Rusland er begyndt

    Danmark spiller lige nu en altafgørende EM-kamp mod Rusland.

    Kampen er netop begyndt og kan følges på DR1, DRTV eller i LIGA på P3 i radioen.

    Danmark skal vinde kampen for at have muligheden for at sikre avancement til ottendedelsfinalerne ved EM.

    Hvis Danmark vinder skal vi også håbe på et finsk nederlag mod Belgien. Få helt styr på scenarierne her.

  27. Korrespondent: Löfven befinder sig i 'en møgsituation'

    Stefan Löfven blev i dag - som den første svenske statsminister nogensinde - væltet ved en mistillidsafstemning. (Foto: ANDERS Wiklund © Ritzau Scanpix)

    - Vi har gjort noget, der anses for at være atypisk i politik: Holdt vores ord.

    Sådan lød det fra talerstolen her til formiddag, da Nooshi Dadgostar tog ordet inden en historisk afstemning i det svenske parlament, Rigsdagen.

    Hun er formand for Venstrepartiet, som er Sveriges pendant til Enhedslisten. Hidtil har partiet været støtteparti for regeringen, men i dag trak de gulvtæppet væk under den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, på grund af en strid om en fastsættelse af de svenske huslejepriser.

    - Vores udstrakte hånd er gang på gang blevet afvist af Stefan Löfven og støttepartierne, som i to og et halvt år har vidst, at de ikke kan komme med et forslag om markedsleje, lød det ved et efterfølgende pressemøde fra venstrefløjspolitikeren ifølge SVT.

    - Derfor gik det som det gik.

    Nu har Stefan Löfven en uge til at beslutte, om han skal træde tilbage som statsminister og bede Rigsdagens formand om at finde en ny statsministerkandidat, eller om han skal udskrive et såkaldt ekstravalg.

    Han satser på det første. Svenskerne har ikke tradition for valg i utide, siger DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

    - Han forsøger ihærdigt at genstarte det samarbejde, der her til formiddag blev blæst til atomer, siger korrespondenten, som peger på, at der venter Stefan Löfven en enorm opgave.

    - Det ligger et sted mellem umuligt og virkelig, virkelig svært.

    Stefan Löfven har indtil tirsdag i næste uge til at træffe sin afgørelse. Vælger han at udskrive et såkaldt ekstravalg, bliver regeringen siddende og kan fungere normalt frem til valget, der skal afholdes om senest tre måneder.

    Hvis han i stedet vælger at bede formanden for Rigsdagen om at forsøge at finde en ny statsministerkandidat, bliver regeringen siddende, indtil der er fundet en afløser. Men der bliver tale om en regering, der er forpligtet til kun "at holde butikken kørende", og som derfor ikke må indføre nye politiske tiltag.

    Sådan så det ud, da Stefan Löfven tabte dagens mistillidsafstemning:

    Löfven har meldt ud, at han vil bruge i hvert fald noget af den afsatte betænkningstid, inden han giver sin melding til Rigsdagens formand.

    Hans store opgave med at sikre sig flertal blev her til eftermiddag endnu sværere, efter formanden for støttepartiet De Liberale, Nyamko Sabuni, meldte ud, at de er klar til at pege på en borgerlig statsminister.

    De Liberales Nyamko Sabuni kom i dag i fokus. (Foto: 62260 Nils Petter Nilsson / TT © Ritzau Scanpix)

    Efter valget i 2018 pegede de på Löfven efter fire måneders forhandlinger for sørge for at holde det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne uden for indflydelse. Men nu er de klar til at skifte lejr.

    - Så nu står det 175-174 i de rødes favør. Det er ikke voldsomt sikkert, siger Anna Gaarslev.

    Dermed står Löfven tilbage med Miljøpartiet og Centerpartiet samt Venstrepartiet, der altså i dag var med til at vælte ham. Og det bliver værre endnu.

    - Centerpartiet har som erklæret mål at holde Venstrepartiet uden for indflydelse. Det er ikke just opskriften på respektfuld og frugtbar dialog, siger Anna Gaarslev.

    Hun peger på, at den oprindelige regeringsaftale i praksis er revet i stykker, og nu skal Löfven forsøge at få Centerpartiet til at sige ja til en ny aftale, som de kan leve med, hvor Venstrepartiet samtidig kan komme ud med værdigheden i behold.

    - Nu ligger nøglen hos Centerpartiet. Spørgsmålet er, om de vil give sig, siger korrespondenten.

    Det er for tidligt til at dømme Löfven ude, fordi han tidligere har vist sig som en dygtig forhandler og politisk håndværker, understreger Anna Gaarslev.

    - Men det her er altså noget, der trækker tænder ud.

    På et pressemøde i eftermiddag slog Venstrepartiets Nooshi Dadgostar fast, at man ikke har smækket døren, selv om man har trukket gulvtæppet væk under statsministeren.

    Partilederen siger nemlig, at hendes parti aldrig vil støtte en højrenationalistisk regering, men nu er det op til Stefan Löfven at byde ind med en løsning, der ikke indbefatter markedsleje på boligmarkedet.

    - Der er nu en helt ny situation, hvor alle parter skal tage et stort ansvar, så Sverige kan styres. Venstrepartiet er åbne over for samtaler, diskussioner og forhandlinger, lød det fra partiformanden beretter SVT.

    Men mens Venstrepartiet er klar til igen at støtte Löfven, så kræver de nu større indflydelse, påpeger Anna Gaarslev.

    - Venstrepartiet har grundlæggende ændret præmissen for det politiske samvær i Rigsdagen med denne manøvre, siger hun.

    - Nu består Löfvens opgave i at forsøge at overbevise Centerpartiet om at være fleksible, selv om de vil holde fløjpartier som Venstrepartiet uden for indflydelse, forklarer Anna Gaarslev, som kalder det "en møgsituation" for statsministeren.

    - På den ene side har han nogle særdeles besværlige samarbejdspartnere, der ikke kan holde ud at være i stue sammen. På den anden side har han en blodtørstig opposition, der går efter struben.

    Hun peger på, at den svenske regerings-samarbejde var en politisk kolos på lerfødder i den forstand, at fire af partierne i koalitionen åbent blev enige om at holde Venstrepartiet ude, selv om de leverede de afgørende mandater.

    - Det er jo en ydmygelse. Den ydmygelse har de slugt, fordi alternativet var værre. Deres had til de borgerlige og især Sverigedemokraterne var større end deres egen trang til politisk indflydelse.

    Men når der ikke blev lyttet til deres veto mod et enkelt punkt i den 73 punkt lange regeringsaftale, flød bægeret altså over.

    Det indvandringskritiske oppositionsparti Sverigedemokraterne stod bag dagens mistillidsafstemning, der blev bakket op af De Moderate, Kristendemokraterne og altså Venstrepartiet.

    Samarbejdet mellem de højrekonservative partier og Venstrepartiet er "den mest unaturlige alliance, man kunne forestille sig", siger Anna Gaarslev.

    - I runde tal er de ikke enige om noget som helst. Og i dag har de stemt ud fra vidt forskellige motiver. Venstrepartiets motiver er jo ikke at få en borgerlig regering, selv om de ved, at det er det, de risikerer. Deres mål er at få indflydelse i en socialdemokratisk regering og at blive inddraget og lyttet til.

    Den usædvanlige alliance blev i dag kritisereret af Stefan Löfven, der på et pressemøde efter afstemningen sagde, at Sverige nu befinder sig et svært sted rent politisk og samtidig kritiserede alliancen for ikke at byde ind andre løsninger.

    - Det er et meget midlertidigt flertal, som bare har stemt regeringen ud, og som ikke har fremlagt noget alternativ, lød det fra socialdemokraten.

  28. EU strammer sanktionsskruen: 'Lukasjenkos regime skal løbe tør for penge'

    Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, bliver nu ramt af en række nye sanktioner, efter at et Ryanair-fly i sidste uge blev tvunget til at lande i Minsk. (Foto: TUT.BY © Ritzau Scanpix)

    Det kommer nu til at gøre ondt på en række hviderussere, at et Ryanair-fly, der var på vej fra Grækenland til Litauen, i sidste måned blev tvunget til at lande i Hvideruslands hovedstad, Minsk.

    EU-landenes udenrigsministre har i dag vedtaget sanktioner mod 78 personer samt otte virksomheder og organisationer, der har forbindelser til det hviderussiske regime og dets præsident, Aleksandr Lukasjenko, som efter alt at dømme stod bag flykapringen.

    Det er rigtig vigtigt, at det gør ondt på dem, og at det kan afskrække andre i regimet fra at støtte Lukasjenko, hvis de kan se, at det faktisk har konsekvenser for dem selv.
    Jeppe Kofod (S), udenrigsminister

    Med ombord var journalist og systemkritiker Roman Pratasevitj og hans kæreste, Sofija Sapega. De blev begge anholdt, da de ufrivilligt satte deres fødder på hviderussisk jord, og den manøvre mødte massiv fordømmelse fra EU's side.

    Men blandt medlemslandene er der også en vrede over de mange alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der fortsat finder sted i Hviderusland - eller Belarus, som det også bliver kaldt.

    Derfor har de nu besluttet at straffe de i alt 86 personer, virksomheder og organisationer – heriblandt syv personer og en såkaldt enhed, der var direkte involveret i den ulovlige Ryanair-landing – med indrejseforbud og indefrysning af midler, de har i EU.

    I forvejen er 88 personer, heriblandt præsidenten selv, og syv enheder allerede på sanktionslisten.

    - Det er rigtig vigtigt, at det gør ondt på dem, og at det kan afskrække andre i regimet fra at støtte Lukasjenko, hvis de kan se, at det faktisk har konsekvenser for dem selv, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Ritzau.

    Derudover er ministrene klar til at stramme skruen yderligere over for Lukasjenko-regimet og for første gang indføre hårde sanktioner mod hele sektorer i den forhenværende sovjetrepublik, der grænser op til EU-landene Polen, Letland og Litauen.

    - Vi vil ikke længere kun sanktionere mennesker, men også dele af økonomien, der er vigtige for regimet, lyder det fra Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas.

    Vi ønsker, at Lukasjenkos regime skal løbe tør for penge.
    Heiko Maas, Tysklands udenrigsminister

    Ifølge flere nyhedsbureauer lægger de blandt andet op til forbyde eksport af aflytningsudstyr, sportsvåben og komponenter, som bliver brugt i tobaksindustrien.

    Derudover vil de forbyde import af blandt andet olie og potaske, der bliver brugt til gødning, samt indføre sanktioner mod landets finanssektor – heriblandt forbud mod at udstede nye lån til Hviderusland.

    EU er Hvideruslands næststørste eksportmarked efter Rusland, og ifølge nyhedsbureauet Reuters eksporterede Hviderusland sidste år kemikalier til EU-landene for knap ni milliarder kroner. Ved siden af det blev der eksporteret råolie til en værdi af mere end 7,5 milliarder kroner, og Hviderusland er stærkt afhængig af lån fra europæiske banker.

    - Vi ønsker, at Lukasjenkos regime skal løbe tør for penge, understreger Heiko Maas.

    De nye målrettede sektorsanktioner vil kunne blive vedtaget senere på ugen.

    Hviderusland er ikke det eneste land, EU har indført sanktioner mod. Her kan du læse om de lande, der er blevet ramt:

    Det er den fjerde pakke af sanktioner, som EU-landene indfører mod Hviderusland siden det omstridte præsidentvalg i august sidste år.

    Her erklærede Aleksandr Lukasjenko, der har siddet på magten i landet siden 1994, sig som vinder med hele 80 procent af stemmerne.

    Vi står sammen, når det kommer til vores dybe bekymring over Lukasjenkos fortsatte angreb på menneskerettigheder, de grundlæggende friheder og international lov.
    EU, USA, Storbritannien og Canada

    Der blev dog efterfølgende sået alvorlig tvivl om den påståede valgsejr. Og præsidenten blev fra flere sider beskyldt for at have begået omfattende valgsvindel for at kunne fastholde sit jerngreb om landet, der ofte bliver betegnet som ’Europas sidste diktatur’.

    Det førte til enorme folkeprotester, og myndighederne slog efterfølgende hårdt ned de på hundredtusindvis af hviderussere, der var gået på gaden for at vise deres utilfredshed.

    Fra EU’s side anerkender man ikke Aleksander Lukasjenko som landets præsident. Og den hårdhændede fremfærd over for demonstranterne og den politiske opposition er løbende blevet mødt med hård kritik og en række sanktioner.

    Ifølge Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, var der flere medlemslande, der for blot en måned siden troede, at det fortsat var muligt at tale sig til rette med den hviderussiske præsident. Men nu har "stemningen ændret sig", sagde han inden dagens møde.

    Det er dog ikke kun EU, der i dag har indført nye sanktioner mod Hviderusland. Regeringerne i USA, Canada og Storbritannien har ligeledes indført sanktioner.

    - Vi står sammen, når det kommer til vores dybe bekymring over Lukasjenkos fortsatte angreb på menneskerettigheder, de grundlæggende friheder og international lov, lyder det i en fælles udtalelse.

    Europa-Kommissionen har forberedt en hjælpepakke på 22 milliarder danske kroner til Hviderusland, som ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen vil blive taget i brug, så snart landet er "demokratisk".

    I maj mødtes præsident Lukasjenko med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Rusland. Trods kritikken fra EU og resten af den vestlige verden er de to fortsat allieret. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)
  29. Statsministeren er klar til landskamp: 'Selvfølgelig kan Danmark slå Rusland'

    Cirka 25.000 danskere er mødt op i Parken for at bakke det danske landshold op til den længe ventede EM-kamp mod Rusland. En af dem er statsminister Mette Frederiksen (S). Iklædt et rødt halstørklæde er hun klar til støtte de danske drenge, når de om lidt skal kæmpe for en plads i ottendedelsfinalen.

    - Den skal nok komme i hus (ottendedelsfinalen red.). Selvfølgelig kan Danmark slå Rusland, siger Mette Frederiksen.

    Se det fulde interview med den danske statsminister i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Rusland begynder klokken 21 og kan følges på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  30. Et parti pasta og økologisk mayonnaise tilbagekaldes

    Fødevarestyrelsen er ude med to pressemeddelelser om madevare, der tilbagekaldes.

    Vi starter med et parti speltmel fuldkornspasta fra Solhjulet, der tilbagekaldes, da det har et for højt indhold af meldrøjealkaoider. En risikovurdering foretaget af DTU kan ikke udelukke, at det kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen.

    Scandic Food A/S tilbagekalder REMA 1000 Økologisk Mayonnaise, da der er risiko for skimmelvækst i produktet. Skimmelvækst gør, at produktet er vurderet uegnet som fødevare.

    Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

  31. En legende takker af: Se makedonske spillere give anføreren æresport

    Angriberen Goran Pandev er nærmest et synonym på Nordmakedoniens fodboldlandshold. Med 20 års tjeneste og 120 landskampe på CV'et er han sin nations klart største og mest rutinerede stjerne.

    Men i dag sagde Pandev tak for nu. Da angriberen i det 67. minut af EM-kampen mellem Nordmakedonien og Holland blev skiftet ud, var det nemlig sidste gang, han gik fra banen som professionel fodboldspiller.

    Ved udskiftningen blev den makedonske angriber mødt af en æresport af medspillere, der alle ville hylde deres kaptajn. Du kan se video af æresporten herunder:

    Holland vandt 3-0 over Nordmakedonien, og højdepunkterne fra kampen kan du se her.

  32. Holland og Østrig sikrer sig EM-avancement

    Holland havde allerede sikret sig førstepladsen i gruppe C, men der var stor spænding om, hvem der skulle følge med hollænderne videre til ottendedelsfinalerne.

    Ukraine og Østrig mødtes i en direkte duel om andenpladsen. Østrig slap bedst fra det møde og sikrede andenpladsen med en 1-0-sejr.

    Hollænderne tog en stensikker sejr på 3-0 mod Nordmakedonien, og de orange gør altså rent bord i gruppen med tre sejre i lige så mange kampe.

    Dermed går Holland og Østrig videre til ottendedelsfinalerne, mens Ukraine må vente på, at resten af grupperne spilles færdig, før de ved, om de er med videre på tredjepladsen.

  33. Spielberg skal producere en række spillefilm for Netflix

    Dødens Gab, Indiana Jones, E.T, Jurassic Park, Saving Private Ryan, og jeg kunne blive ved.

    Bag står en af verdens mest kendte filminstruktører. Steven Spielberg.

    Spielbergs produktionsselskab har indgået et samarbejde med streamingtjenesten Netflix.

    Ifølge aftalen skal Spielbergs produktionsselskab, Amblin Partners, lave en række spillefilm for streamingtjenesten hen over de næste par år.

    - Steven er en kreativ visionær og leder, og som så mange andre rundt om i verden blev min opvækst formet af hans mindeværdige karakterer og historier, der har været vedvarende, inspirerende og opvågnen, lyder det fra administrerende direktør i Netflix, Ted Sarandos.

  34. Fransk storklub henter dansk landsholdsangriber

    Den franske storklub Lyon henter den danske angriber Signe Bruun hos ligarivalerne Paris Saint-Germain.

    Det bekræfter Lyon mandag eftermiddag.

    Signe Bruun har fået en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2023.

    Samtidig har Lyon præsenteret Danielle van de Donk fra Arsenal og Christiane Endler, som også kommer fra Paris Saint-Germain.

    Paris Saint-Germain vandt i denne sæson mesterskabet foran Lyon, der forinden havde vundet mesterskabet 14 år i træk.

    Mellem 2016 og 2020 vandt Lyon også Champions League fem gange i træk.

  35. Se billederne: Rød hær af roligans varmer op til Danmark-Rusland

    Det er næppe gået ret mange danskeres opmærksomhed forbi, at Danmark i aften spiller den sidste og altafgørende gruppekamp ved EM i fodbold.

    Klokken 21 tager græstæppet i Parken imod det danske landshold og deres russiske modstanderne, der ligeledes har ryggen mod muren forud for skæbnekampen.

    Dansk sejr over Rusland samt et finsk nederlag til Belgien i den samtidig kamp i russiske Sankt Petersborg er den magiske formel, der sikrer dansk deltagelse i ottendedelsfinalerne.

    25.000 tilskuere får lov til at overvære kampen i Parken - og langt størstedelen bliver de danske roligans, da de danske indrejseregler under coronapandemien i praksis har gjort det umuligt for de fleste russere at rejse til Danmark.

    • Danmark spiller her til aften den tredje og sidste EM-gruppekamp. Modstanderen er Rusland, og kravet er en sejr, hvis Danmark skal gå videre. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Danmark har nul point efter de to første gruppekampe, men resultaterne har artet sig således, at Danmark kan gå videre i tilfælde af sejr over Rusland og nederlag til finnerne i deres kamp mod Belgien. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Sankt Hans Torv på Nørrebro, der ligger i gåafstand til Parken, er her til aften fyldt med rød-hvide fans. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • DBU melder om et heftigt salg af Danmark-merchandise - inklusive spillertrøjer - under EM. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Mange fans har valgt at følge Danmarks kampe på storskærm på Ofelia Beach ved Skuespilhuset i København. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Danmark og Rusland vises på DR1 - den kan også følges i tekst og billede på dr.dk. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  36. Franskmændene kan i juli igen komme på natklub

    Det er snart 15 måneder siden, at de franske natklubber lukkede og slukkede for besøgende.

    I sidste uge fremlagde den franske regering så, at de planlagde at genåbne natklubberne i juli måned.

    På et pressemøde, der ligger tilgængelig på den officielle Twitter-konto fra det franske præsidentskab, Élysée, fremgår det, at franskmændene fra 9. juli igen kan komme på natklub.

    Minister i den franske regering, Alain Griset, bekræfter det også på sin Twitter-profil.

    De danselystende franskmænd skal ikke iføre sig et mundbind, men de skal kunne fremvise et gyldigt coronapas for at komme ind, skriver flere franske medier, herunder Le Nouvel Observateur.

    Der må heller ikke komme mere end maksimalt 75 procent ind af den normale besøgskapacitet.

  37. Mindst 15 danske biler er den seneste måned blevet ramt af sten i Sverige

    På en motorvej mellem de to svenske byer Skurup og Ystad har flere danske bilister oplevet stenkast mod deres biler. Det har fået Rigspolitiet til at sende en advarsel ud på Twitter.

    I løbet af den seneste måned er mindst 15 danske biler blevet ramt af sten på strækningen, oplyser politiet i Ystad til DR.

    To personer er blevet kvæstet, og en del forruder er blevet smadret.

    Torsdag morgen gik det ud over Nicolai, der var på vej til Folkemødet på Bornholm.

    - Vi kunne ret hurtigt fornemme, at det var noget meget tungt, og noget, som kom i meget høj hastighed, og noget, der var større, baseret på størrelsen af det hul, det har lavet i ruden, siger Nicolai, der ikke ønsker at få sit efternavn frem, da ingen endnu ved, hvorfor der bliver kastet sten mod danske biler.

    - Jeg vil helt sikkert køre en omvej, indtil man har fået et overblik, tilføjer han.

    Det svenske politi kender ikke til tilfælde, hvor svenske biler er blevet ramt.

  38. EU-lande vil sende valgobservatører til Irak

    Udenrigsministrene i EU er mandag blevet enige om, at de vil sende valgobservatører til Irak, når der afholdes parlamentsvalg til oktober.

    - Vi må se den sikkerhedspolitiske situation i landet an, og jeg mener, at det er rigtig vigtigt, at den irakiske regering dokumenterer, at den er klar til at støtte det, siger den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, til Ritzau.

    Mandag drøftede EU-landenes ministre situationen i Irak med landets udenrigsminister, Fuad Hussein, i Luxembourg.

    Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), besøgte tidligere i juni Hussein, hvor han blandt andet forsøgte at bane vejen for mødet og en EU-valgmission.

    - Det er vigtigt for Danmark, at vi får en valgobservationsmission til landet, fordi det kan være med til at sikre demokratiske, legitime, fair og frie valg, siger Kofod efter EU-mødet.

  39. Danske fans sikrede sig de sidste billetter: 'Jeg ved ikke, hvad jeg har betalt. Penge eller min førstefødte? Jeg aner det ikke'

    Nina Palesa Bonde skyndte sig ned til spillestedet Vega i København, hvor DBU satte de sidste billetter til aftenens landskamp til salg. (Foto: Dr)

    Fodboldtrøjen havde hun på i forvejen, men billetter til aftenens kamp manglede hun.

    Så da DBU's fanservice før middagstid slog op, at der helt ekstraordinært ville blive sat 100 billetter til salg til herrelandskampen mellem Rusland og Danmark, susede Nina Palesa Bonde ned i en taxa og afsted til spillestedet Vega i København.

    Kort tid efter var hun blandt de mange håbefulde, der stod i kø foran billetsalget.

    - Jeg har talt hundrede gange, at der er så få mennesker foran mig, så hvis de 100 forventede billetter kommer ud, skulle jeg være i mål, fortalte hun DR's udsendte.

    Der var tale om fysiske billetter, der ikke var blevet afhentet af russiske fans, og de blev kun solgt til medlemmer af fanklubben 'ForDanmark'. Man kunne maksimalt købe to billetter, og man kunne ikke vælge pladser.

    Men for Nina Palesa Bonde er den slags småting.

    - Det er KAMPEN. Det er jo den sidste chance. Det skal bare være nu, og jeg har fået mobiliseret svigermor, som vil passe den lille. Nu skal vi ind og heppe og brøle vores drenge i mål, siger hun, mens hun venter.

    Det har været et EM, hvor det har været usædvanligt svært og kompliceret for fans af Kjær & Co. at sikre sig en plads på tribunerne.

    Først fik fans, der havde købt billetter til Danmarks kampe, annulleret deres billetter på grund af corona-restriktioner. Siden blev restriktionerne lempet, og der blev plads til 25.000 fans i stedet for 18.000 i Parken.

    De fans, der havde fået annulleret deres billet kom først i køen til de nye billetter, men mange andre forsøgte forgæves at komme igennem onlinesalget.

    I går satte UEFA, som styrer billetsalget, så pludselig 2.000 ekstra billetter til aftenens kamp til salg.

    Jeg er fuldstændig høj. Det her bliver den sygeste forløsning på det dummeste corona-år.
    Nina Palesa Bonde, fodboldfan

    Det kaotiske billetsalg frustrerede DBU's kommercielle direktør Ronnie Hansen:

    - Jeg har solgt billetter i 15 år. Jeg kender de fleste billetsystem endog meget indgående. Jeg kan med stor kraft i stemmen sige, at det her system ikke er med vores gode vilje - og jeg er ked af, at tilhængere af vores landshold mødes af det her juks, skrev han i går på Twitter.

    I dag kunne han med et smil sikre sig, at de sidste billetter gik til de mest loyale fans, medlemmerne af fanklubben.

    - Jeg føler mig som julemanden, sagde han, mens han solgte billetter til blandt andet Nina Palesa Bonde.

    Hun havde held til at sikre sig to billetter. Bagefter havde hun svært ved at finde ordene.

    - Jeg er fuldstændig høj. Det her bliver den sygeste forløsning på det dummeste corona-år, siger hun.

    Hvad kostede billetterne?

    - Jeg er helt blank. Jeg ved ikke, hvad jeg har betalt. Penge eller min førstefødte? Jeg aner det ikke, siger hun.

    På sociale medier brokkede flere fans sig i dag over, at man skulle være til stede i København for at få fingre i de sidste billetter. Men sådan må det nødvendigvis være, siger fankoordinator i DBU Anders Hagen.

    - Kampen er i Parken. Det er svært at køre til Aarhus og sælge billetterne der, når vi først får udleveret dem kort før kampstart, siger han.

    De fans, der fik annulleret deres billetter, har dog allesammen fået tilbudt at købe nye, siger han.

    - De meste loyale fans og alle de, der havde billet i forvejen, har allesammen fået billet. Der er så nogen på dagen, der gerne vil ind og se en landskamp, der måske er den største i mange år. Det er selvfølgelig ærgerligt, at de ikke kan købe billet, men sådan er det nu engang til udsolgte kampe, siger han.

    Nina Palesa Bonde sikrer sig to billetter hos DBU's kommercielle direktør Ronnie Hansen. (Foto: Dr)

    Skulle Danmark gå videre, er billet- og adgangskvalerne ikke ovre for de danske fans. Ifølge Anders Hagen forventer man også, at UEFA - hvis Danmark går videre - vil tilbyde billetter til de danske fans, der har fået deres oprindelige billetter aflyst.

    - UEFA har fortalt os, at til ottendedelsfinalerne vil alle, der har haft billet til kampen via 'follow my team', blive tilbudt billetter igen som de første, siger Anders Hagen.

    Derudover kommer spørgsmålet om rejserestriktioner. I øjeblikket frarådes alle ikke-nødvendige rejser til Holland, hvor Danmark skal spille i hovedstaden Amsterdam, hvis vi bliver nummer to i gruppen.

    Men på lørdag, hvor kampen skal spilles, træder fase 4 i genåbningen af rejseaktiviteter ind og ud af Danmark i kraft. Det betyder, at Holland sammen med resten af EU-landene bliver "grønt".

    I øjeblikket opfordrer de hollandske myndigheder indrejsende til ti dages karantæne. Der er dog håb om, at de restriktioner lempes i forbindelse, at EU's coronapas tages i brug.

    - Det er sindssygt svært at navigere i det her, når man får af vide fra Udenrigsministeriet, at man ikke bare kan rejse til Holland lige nu. Men de restriktioner, håber vi på, ændrer sig på lørdag, siger Anders Hagen, fankoordinator i DBU.

    - Lige nu er vi i samarbejde med Udenrigsministeriet i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst kan rådgive folk, siger han.

  40. Landsholdstrøjen er blevet revet væk fra hylderne: 'Aldrig har vi solgt så mange'

    Hjemmebanetrøjen til dette års EM pryder lægterne i Parken. Men hvis du vil have fat i én nu, kan det blive svært. (© Ritzau Scanpix)

    Når Danmark - forhåbentlig - går videre til ottendedelsfinalen i aften, så er det på med landsholdstrøjen.

    Men hvis du ikke har én, og du pønser på at købe den rød-hvide trikot, kan det ende med stolpe ud.

    For trøjen er svær at opspore, hvis ikke man vil gå rundt i børnestørrelser.

    I år er den rekord blevet slået, hvis man kigger på antal trøjer der er blevet solgt.
    Morten Lund, marketing manager, Hummel

    Gennemgår man de forskellige forhandleres hjemmesider med drømmen om at købe en hjemmebanetrøje, bliver man nemlig hurtigt skuffet.

    - Vi melder så godt som udsolgt. Det er gået ret stærkt helt fra starten af, og der har været en kæmpe opbakning. Hjemmebanen gør nok en del, og mange bliver nok ekstra fans af landsholdet og det at være dansk af den grund, siger Morten Lund, der er marketing manager i Hummel.

    Og hos Hummel, der producerer trøjen, kan man virkelig mærke den store opbakning, landsholdet får.

    - I 2018 havde vi et rekordår, der slog rekorden fra 1992. Men i år er den rekord blevet slået, hvis man kigger på antal trøjer, der er blevet solgt. Aldrig har vi solgt så mange, siger Morten Lund.

    - Det er en kæmpe cadeau til hele landsholdet, og det har de været med til at skabe, fortsætter han.

    Også hos Intersport mærker man støtten til landsholdet.

    - Det er fantastisk, når man ser den opbakning. Der skete noget lignende til sidste slutrunde, men i år har det været endnu vildere. Jeg tror også, at det er en form for corona-effekt. Folk har brug for at feste og stå sammen om noget, siger Peter Lau Larsen, der er direktør i Intersport.

    Røde, hvide farver har fyldt Københavns gader under dette EM. Her ses fans i Nyhavn inden aftenens kamp mod Rusland. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke kun hjemmebanetrøjen, der bliver revet væk fra hylderne.

    Al merchandise, der har noget med Danmark at gøre, går som varmt brød.

    - Næsten alt, hvad der står Danmark på, bliver revet væk fra vores butikker. Og det startede faktisk et par dage inden første landskamp. Man fik fornemmelsen af, at der var noget, vi skulle stå sammen om. Og det vil folk gerne støtte, fortæller Peter Lau Larsen.

    - Folk har brug for at have noget, der står Danmark på. Om det er sjove hatte, halstørklæder eller truthorn, det er lige meget. Folk køber det, siger han.

    Selvom Danmark indtil videre står uden point til dette års EM, holder det ikke danskerne tilbage, når pengepungen skal bruges på landsholdstrøjer. Og det overrasker også Morten Lund fra Hummel.

    - Vik fik en ekstra portion trøjer hjem i juni, men de røg med det samme. Tredjetrøjen blev også udsolgt på ingen tid. Det viser bare, at selvom vi ikke har fået nogen point, så er der en kæmpe opbakning. Personligt havde jeg ikke forventet den her succes, siger han.

    De danske fans viser deres støtte til Christian Eriksen og landsholdet til kampen mod Belgien i torsdags. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvis man stadig har lyst til at købe en landsholdstrøje, skal man væbne sig med lidt tålmodighed.

    - Vi får ikke flere hjem under slutrunden. De næste kommer hjem til VM-kvalifikationskampene i september, siger Morten Lund.

  41. 15 procent af de 17-24 årige siger, at de har prøvet at køre spritkørsel

    (Arkiv) 15 procent af unge mellem 17 og 24 år svarer i en ny undersøgelse, at de inden for de seneste tre år har kørt bil med for meget alkohol i blodet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    For meget alkohol i blodet og og en fod på speederen er ikke verdens bedste kombination. Tværtimod. Og så er det selvfølgelig også ulovligt.

    Alligevel svarer 15 procent af unge mellem 17 og 24 år i en ny undersøgelse, at de inden for de seneste tre år har kørt bil med for meget alkohol i blodet.

    - Det er et overraskende højt tal. Og det er bekymrende, siger seniorprojektleder Michelle Laviolette fra Rådet for Sikker Trafik, der står bag undersøgelsen.

    Tallet er fra 2020 og er højere, end da man lavede en lignende undersøgelse året før. Og antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikulykker med en alkoholpåvirket ung bilist var også højere i 2020 end i årene inden.

    Ifølge Michelle Laviolette ser tallet usædvanligt højt ud - og måske kan det skyldes, at vi har opført os anderledes under coronanedlukningerne.

    - Det er svært at komme uden om at tænke corona ind i det her tal, når det skiller sig sådan ud.

    - Tidligere var det jo meget planlagt, når man skulle til fest. Så er det let at lade bilen stå hjemme. Men her under corona mødes man måske oftere i mere uofficielle sammenhænge, hvor det så har udviklet sig til noget med mere alkohol, uden at man var forberedt på det. Og så har man taget bilen, siger hun og understreger, at det ikke er noget, de specifikt har undersøgt.

    Og det er et stort problem, hvis 15 procent har kørt rundt med for høj promille.

    For udover at det vil være en farlig situation, uanset hvem det gør det, så kan det være endnu værre, når det er en ung, der sidder bag rattet, forklarer Michelle Laviolette.

    - Jo højere promille, jo større er risikoen for at køre galt. Men vi ved faktisk, at unge kører galt med en lavere promille end ældre, fordi de i forvejen er mere urutinerede bilister. Så de er ekstra udsat, siger hun og understreger, at det ikke blåstempler spritkørsel for en 50-årig.

    I undersøgelsen har man spurgt personer mellem 17 og 24 år, der selv kører bil. Af dem har 10 procent svaret, at de har kørt spritkørsel en enkelt gang, mens fem procent siger, at de har gjort det flere gange. Tre procent er ikke sikre.

    Vi kan faktisk se i vores undersøgelser, at unge slet ikke accepterer spritkørsel (...) der mangler hverken holdning eller viden. Det er måske mere et tegn på, at der det sidste år måske er sket det, at vores mønstre har ændret sig fuldstændig.
    Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

    Selvom tallet er højt, er der lidt gode nyheder på den lange bane. For går man 10 eller 20 år tilbage i tiden, var spritkørslen betydeligt mere udbredt, lyder det fra Michelle Laviolette.

    - Så på den måde er det stadig en succes, at antallet af ulykker med alkohol involveret er reduceret markant.

    Der er da heller ikke noget, der tyder på, at unge skulle være særligt vilde med spritkørsel.

    - Vi kan faktisk se i vores undersøgelser, at unge slet ikke accepterer spritkørsel. Holdningen er på plads, og man ved også godt, at det er en dårlig kombination.

    - Så der mangler hverken holdning eller viden. Det er måske mere et tegn på, at der det sidste år måske er sket det, at vores mønstre har ændret sig fuldstændig.

    (Arkiv) Politiet i færd med at kontrollere om promillen er for høj hos bilisten. I forhold til for 10 år siden har der været et fald i antallet af spritulykker med unge. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I undersøgelsen er der ikke lavet tal for, om der er forskel på svarene alt efter, hvor folk bor. Men der er formentlig en geografisk forskel på, hvor almindeligt det er at køre spritkørsel.

    - Hvis vi ser på trafikulykker med alkohol involveret ligger politikredsene i Nordjylland og Midt- og Vestjylland som regel og kæmper om den kedelige førsteplads.

    - Det giver mening, for transportmønsteret er et helt andet. For det første kører man lettere for stærkt på lange, lige landeveje, og for det andet er det jo en del lettere at tage offentlig transport i de store byer - og man bor tættere, så man kan oftere komme hjem til fods eller på cykel, siger Michelle Laviolette.

  42. Er hun morder eller offer? Det er det store spørgsmål, der optager Frankrig lige nu

    Valérie skød den mand, der oprindeligt var hendes stedfar, og som var dømt for voldtægt af hende som mindreårig. Hun står til livsvarigt fængsel i retssagen, der begyndte i dag. (Foto: Malene Zøllner-Manly)

    Den følgende beretning indeholder voldsomme beskrivelser

    40-årige Valérie Bacot har stadig mareridt om den søndag aften ude i skoven, hvor det hele brændte sammen for hende:

    - Jeg troede, han ville slå mig ihjel. Jeg var stadig nøgen, så tog jeg bilen og stak af.

    Valérie Bacot har også stadig mareridt om sin tilværelse med Daniel Polette, der oprindeligt var hendes stedfar.

    Nu står hun frem med sin version af fortællingen om sit liv. Et liv, som ifølge hende var præget af vold og overgreb.

    Stedfaren voldtog hende første gang, da hun 12 år. Han var 37.

    - Det skete hver dag efter skole, undtagen i weekenden, hvor min mor var der. Én gang kæmpede jeg meget imod og blev brændemærket af gulvtæppet. Så fandt jeg ud af, at hvis det skulle gå hurtigt, var det bedre ikke at stritte imod, fortæller Valérie Bacot.

    Daniel Polette blev anmeldt af sin egen søster, der syntes, han havde andre følelser for sin steddatter end faderkærlighed. Han blev idømt fire års fængsel for voldtægt af Valérie Bacot, der var mindreårig. Han blev dog løsladt efter kun to et halvt år og flyttede direkte tilbage til familien.

    - Voldtægterne fortsatte, og da jeg var 17, blev jeg gravid med ham. Så smed min mor mig ud. Jeg havde ingen. Han sagde 'du bærer mit barn, så du følger med mig'.

    Var din mor klar over, hvad der foregik?

    - Det har jeg ofte spurgt mig selv om. Med tiden har jeg fundet ud af, at hun vidste besked, og måske passede det hende endda godt. I alt fald tvang hun mig til at besøge ham i fængslet og skrive breve til ham.

    Valérie Bacot flyttede til nabolandsbyen med stedfaren. De blev gift, og på få år fik de fire børn sammen. Ifølge Valérie Bacot blev Daniel Polette mere og mere voldelig mod hende og børnene, men især hende:

    - Nogle gange tog han sin pistol og satte den for min tinding og trykkede på aftrækkeren. Jeg vidste aldrig, om der var en kugle i våbnet. Han truede også med at slå både mig og børnene ihjel, hvis jeg ikke gjorde, som han sagde.

    Ifølge Valérie Bacot tvang Daniel Polette hende til prostitution, han indrettede familiens varevogn, så hun kunne betjene kunderne bag i bilen, mens han instruerede hende over mobilens headsæt.

    - Han sagde, hvad jeg skulle sige og gøre med kunderne, som ofte var meget voldsomme.

    Den søndag aften i 2016, som blev skæbnesvanger for dem begge, begyndte med en fast kunde, som Valérie Bacot var bange for.

    - Fordi han var en af dem, der var særligt voldelig.

    Valérie Bacots stedfar og ægtemand tvang hende til prostitution i en varevogn, som han kørte ud i denne skov, tæt på deres hjem (Foto: Malene Zøllner-Manly)

    Af samme grund havde Daniel Polette medbragt sin pistol. Da Valérie Bacot ikke ville gøre, hvad kunden ønskede, gik han i vrede, og Daniel Polette sagde, at hun ville komme til at betale dyrt for, at de havde mistet en god kunde. Valérie Bacot fandt pistolen, og da Daniel Polette satte sig ind bag rattet, skød hun ham.

    - Det hele slog klik for mig. Også fordi han nogle dage inden havde spurgt vores datter, hvordan hun var seksuelt. Han havde sagt sit job op, og jeg vidste, han ville prostituere vores datter også, siger hun.

    Valérie Bacots to kvindelige forsvarsadvokater mener, hun dræbte i selvforsvar.

    - Hvis Valérie ikke havde grebet til våben, var hun selv blevet dræbt og var blevet endnu et tal i statistikken over kvinder, der dræbes af deres partner, siger Janine Bonnagiunta, der har specialiseret sig i sager om vold i hjemmet.

    Hun mener principielt, at Valérie Bacot bør betragtes som offer, ikke morder.

    - Når man lever i et voldeligt parforhold i så mange år, lever man i slags undtagelsestilstand. Man kan se på kvinder, der har været udsat for mange års hustruvold, at deres hjerner har forandret sig. De lider af en form for PTSD og reagerer ikke normalt, forklarer Janine Bonnagiunta.

    Hun mener, at sagen om Valérie Bacot viser, at fransk straffelov bør ændres:

    - Straffeloven er lavet af mænd, for mænd. Kriterierne er planlagt for mennesker, der ikke kender hinanden, et angreb på gaden for eksempel. Her er det angreb i hjemmet, det er noget andet.

    Men Valérie Bacot har jo dræbt et menneske, sin mand?

    - Ja, men vi mener, det skete i selvforsvar. Det er ikke en tilladelse til at dræbe, det er ganske enkelt en tilladelse til at leve, siger Janine Bonnagiunta.

    Over 420.000 franskmænd er enige. De har skrevet under på en erklæring, der kræver "Frihed for Valérie".

    Men anklagemyndigheden mener ikke, det kan være selvforsvar, når manden er skudt bagfra. Desuden anses det som en skærpende omstændighed, at Valérie Bacot ikke tilkaldte politiet.

    - Jeg tilkaldte ikke politiet, for så ville jeg miste mine børn. Det var ikke muligt. Jeg havde brug for tid til at hjælpe dem på vej.

    Halvandet år gik der, før drabet blev opdaget.

    - Aftenen før politiet kom, fortalte jeg det til min mindste søn. Han begyndte at græde, så sagde han, jeg bebrejder dig ikke noget, mor, men bare du havde sagt det. For i al den tid har jeg været bange for, han skulle komme igen, fortæller Valérie Bacot.

    De seneste år er vreden mod netop hustruvold og partnerdrab taget til i Frankrig. Tal viser, at der hver tredje dag begås et partnerdrab på en kvinde i Frankrig. Og for mange er Valérie Bacots historie blevet et symbol på kampen for retfærdighed for incest- og voldsofre.

    Valérie Bacot sad varetægtsfængslet i et år. Hun blev løsladt før retssagen, og hun har forberedt sig på, at hun skal tilbage i fængslet i mange år. Hun står til livsvarigt fængsel.

    - Jeg fortjener at komme i fængsel, det er normalt, jeg skal betale. Men jeg ser det ikke kun som en straf af mig, men også som at min kamp mod ham fortsætter.

    Her kan du se hele indslaget om Valérie Bacot fra 21 Søndag

  43. Gratis stik får inderne til at valfarte til vaccination

    Indien har i dag vaccineret et rekordhøjt antal borgere på en enkelt dag.

    7,5 millioner har taget imod regeringens tilbud om gratis vaccinationer til alle voksne, skriver Reuters.

    Indien har i de seneste måneder været hårdt ramt af en anden bølge af coronavirus, som menes at være blevet forstærket af en kaotisk udrulning af Indiens vaccineprogram.

    Tidligere var det landets delstater og private hospitaler, der opkøbte vacciner, men i sidste måned meddelte premierminister Narendra Modi, at den føderale regering nu ville købe vacciner og distribuere dem gratis.

    Set over de seneste 30 dage har Indien i gennemsnit vaccineret 2,7 millioner borgere om dagen.

  44. LÆS SVARENE om den politiske krise i Sverige: ’Vänsterpartiet ville ikke ydmyges mere’

    (Foto: Lene Koogi DR Nyheder)
  45. Vil du overvære VM-kampene på tribunen i Qatar næste år? Så skal du været vaccineret

    I midten af december 2022 bliver det afgjort, hvilket land der de næste fire år kan blære sig med at være verdensmestre i fodbold.

    Har du en drøm om at se det danske landshold spille i Qatar, så kræver det, at du er blevet vaccineret.

    Qatars premierminister Khalid bin Khalifa bin Abdulaziz Al Thani har udtalt, at de kun vil lukke tilskuere ind på stadion, der er blevet vaccineret mod covid-19. Det skriver Reuters.

    Ifølge Reuters regner arrangørerne, at de fleste lande har fået vaccineret deres befolkning, før verdensmesterskabet afgøres i november og december næste år.

    Myndighederne har også været i dialog med en vaccineproducent om at få bestilt én million vaccinedoser til at give tilskuere, der rejser til Qatar uden at være fuldt vaccineret.

    Det er ikke helt tydeligt, hvilken vaccine der er tale om, og hvordan myndighederne har tænkt at tilbyde vaccinen. De fleste coronavacciner kræver to stik, der skal gives med ugers mellemrum.

    Qatar vaccinerer sine borgere og beboere med Pfizer-BioNTech- og Moderna-vaccinerne.

  46. Lune og milde flyveforhold på heksens tur til Bloksbjerg

    Sankhansvejret onsdag aften tegner til at blive ret perfekt, lyder det fra DR's vejrtvært Louise Gade.

    Her styrer vi nemlig uden om de to største jokere ved enhver bålfest: Regn og kraftig blæst.

    - I dagtimerne viser prognoserne lidt overskyet vejr og risiko for at rende ind i en lille byge, men som timerne går rydder vejrguderne mere og mere op i skyerne, så der ud på aftenen er plads til solskin, og det holder tørt.

    - Samtidig bliver det halvlunt med omkring 20 grader, og især ind over land er vinden løjet af ved aftenstid og bliver bare svag-let. Det er supergodt, når vi skal lave bål, lyder det fra Louise Gade.

  47. Nu kommer der fokus på brandsikkerheden på landets plejeboliger

    Regeringen har i dag meldt ud, at de vil bede en række faglige eksperter om konkrete forslag til at forbedre brandsikkerheden på plejeboliger landet over.

    - Der er i mange tilfælde tale om fysisk svækkede borgere, som vi alle har et fælles ansvar for at beskytte, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S).

    Det sker, efter flere dødsbrande på plejeboliger.

    I august sidste år døde tre kvinder i en brand på et plejehjem i Allingåbro i Djursland, og det fik dengang Folketinget til at vedtage, at der skulle skrappere lovgivning på området.

    Det pågældende plejehjemmes brandsikkerhed levede ikke op til kravene - som eksempelvis at have et automatisk sprinkleranlæg.

    Fra 2016 til 2020 har der været 242 dødsbrande i Danmark, ti procent - svarende til cirka 24 dødsbrande, har fundet sted på et plejehjem. Det fremgår det i en rapport fra Beredskabet, der er publiceret i april.

  48. Movia vil genindføre kontanter i busser, Flextrafik og lokaltog

    Siden marts sidste år har det ikke været muligt at komme af med kontanterne i de sjællandske busser eller i flextrafikken.

    Men fra 1. september, når alle restriktioner i den kollektive transport ophæves, forventer Movia også at genindføre muligheden for at betale kontant i busser og flextrafik overalt på Sjælland og Øerne.

    Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

    - Som det er udmeldingen nu, kan vi fra 1. september byde velkommen i vores busser, lokaltog og flextrafik uden restriktioner, og det forventer vi også gælder kontanterne, udtaler Camilla Struckmann, direktør for Kommerciel og Kunder i Movia.

  49. EU klar med flere sanktioner mod militæret i Myanmar

    Den Europæiske Union (EU) fordømmer militærkuppet i Myanmar på det kraftigste.

    Det er ikke nye ord, men tonen over for militærkuppet er endnu engang slået an.

    EU har aftalt at sanktionere Myanmar yderligere, og otte personer og fire virksomheder er blandt andet føjet til en eksisterende sanktionsliste.

    EU har også sat alle pengeoverførsler, der skulle gå til udviklingsbistand til Myanmars regeringsbudget, på pause.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger til Ritzau, at Danmark har arbejdet for flere restriktioner.

    - Vi reagerer meget konsekvent og hårdt over for generalernes undertrykkelse af befolkningen. Så jeg er glad for, at EU leverer de sanktioner, siger Kofod til Ritzau.

    Nogle ngo'er, heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke, ønsker sanktioner, der rammer militæret hårdere. Det mest effektive vil være sanktioner på olie og gas, siger politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Kock til Ritzau.

  50. Den spanske premierminister vil benåde ni fængslede separatister

    Ni catalanske separatister, der blev fængslet efter et løsrivelsesforsøg i 2017, bliver efter planen benådet i løbet af denne i uge. Det kan ske så tidligt som i morgen.

    Det fortalte den spanske premierminister, Pedro Sánchez, i en tale tidligere i dag.

    - Konfrontationer løser ikke nogen problemer, sagde Sánchez tidligere i dag, da han holdt tale ved operahuset i den catalanske hovedstad, Barcelona.

    - For at nå frem til en aftale er der nogen, der skal tage første skridt. Den spanske regering tager nu det første skridt, lyder det.

    De ni personer, der stod i spidsen for Cataloniens forsøg på løsrivelse fra Spanien, blev fængslet i 2019.

    Cataloniens løsrivelsesforsøg fra resten af Spanien skabte den største politiske krise i årtier, skriver BBC.

  51. Dansker i russisk topklub: 'Det er en stolt fodboldnation'

    Når Kasper Scmeichel og kompagni i aften træder ind i Parken til den afgørende kamp i EM's gruppe B, står de overfor et russisk landshold, der indtil videre ikke har imponeret ved slutrunden.

    Alligevel er kulturen og forventningerne omkring landsholdet store i hjemlandet. Det vurderer den danske fodboldspiller Oliver Abildgaard, der til dagligt tørner ud for den russiske topklub Rubin Kazan.

    - Det er en stolt fodboldnation. Hypen omkring fodbold er måske lige et niveau op i forhold til, hvad jeg er vant til derhjemme.

    Alligevel forventer russerne ikke, at kampen mod det danske landshold bliver en walkover. Tværtimod faktisk.

    - De ved bestemt godt, at det ikke bliver en let kamp for dem, siger den danske midtbanespiller, siger Oliver Abildgaard.

    Du kan se Oliver Abildgaard fortælle om Ruslands landshold og den russiske fodboldkultur i videoen herunder.

    Kampen mellem Danmark og Rusland starter klokken 21 og kan følges på DRTV, DR1 og i Liga på P3.

Mere fra dr.dk