Energiselskaberne DONG og Vattenfall importerede så sent som i 2014 kul fra en mine i Colombia, der er blevet beskyldt for forbindelser til paramilitære grupper. De paramilitære grupper har ifølge anklagerne stået bag mord og fordrivelse af lokalbefolkningen - og samtidig anklages minen for at skade miljøet og lokales helbred.
Mineselskabet Prodeco er flere gange idømt bøder for at skade miljøet. Senest i 2013 blev minen i en periode lukket af miljømyndighederne i Colombia.
Afsløringen dokumenteres af et data-træk, som P1 Orientering har fået fra de colombianske myndigheder, hvoraf det fremgår, at de to selskaber bare i 2014 importeret mere end 1 mio. tons kul fra Prodeco.
Nu erkender DONG, at seskabet så sent som i 2014 købte kul fra Prodeco. Vattenfall afviser at be- eller afkræfte, hvilke miner selskabet løber kul fra.
Det er ikke første gang, at DONG er i skudlinjen for import af socialt uansvarligt kul. I 2010 kunne P1 Dokumentar fortælle om import af kul fra Cerrejon-minen i Colombia, og i slutningen af 2010 rejste Ekstra Bladet en alvorlig kritik af forholdene for minearbejde i de russiske SUEK-miner.
DONG og Vattenfall står samlet set for mere end halvdelen af den danske strømproduktion. Den nye kritik af deres kul-leverandører, kommer fra flere kanter. Den hollandske NGO PAX udgav i 2014 en 142 sider lang rapport, som blandt andet bygger på vidneudsagn, som ni tidligere paramilitære ledere har afgivet under ed. Deres research viser, at Prodeco sættes i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder.
- Ifølge vidneudsagn givet under ed, betalte de to store mineselskaber (Prodeco og et andet stort kulselskab i regionen, red.) paramilitære grupper i Cesar-regionen i perioden 1996 til 2006 – en støtte der ifølge anklagerne var med til at føre til mere end 3000 drab, 200 forsvundne personer og 55.000 mennesker, der er blevet fordrevet fra deres jord, siger Marianne Moor, PAX’s latinamerikaekspert PAX, der har arbejdet tre år på rapporten 'Kullets mørke side'.
Anklagerne om forbindelser til paramilitære grupper og mord kommer ikke kun fra PAX. I 2012 fortalte et BBC-program eksempelvis, at Prodeco-minen i Colombia havde betalt penge til personer mistænkt for at tilhøre paramilitære grupper. Mindst ti beboere blev myrdet, da paramilitære styrker overtog et areal ved siden af minen i Colombia i 2002, hævdede BBC.
Prodeco og det andet store mineselskab har kategorisk afvist anklagerne om forbindelser til paramilitære grupper.
Ifølge Marianne Moor har Prodeco også en alvorlig påvirkning både af miljøet og lokalbefolkningen.
- De lokale omkring minerne bliver syge af støv fra minerne, og de får især lunge- og øjenproblemer, siger Marianne Moor.
En rapport fra NGO'erne PAS og ASK hævder, at Prodeco forurener de floder, der før blev brugt flittigt af de lokale - og at luften i og omkring minerne er forurenet i en sådan grad at miljømyndighederne i 2010 beordrede Prodeco og to andre selskabet at tvangsforflytte tre landsbyer for at beskytte deres helbred.
Glencore, Prodecos ejer, anerkender, at minedriften påvirker miljøet, men hævder, at selskabet gør alt, hvad det kan for at monitorere og minimere skaden.
Orientering har fået aktindsigt i en intern DONG-rapport fra juni 2013, som vedrører forholdene i Prodeco-minerne. Og ifølge den interne DONG-rapport er Prodeco idømt en stribe bøder for at overtræde colombiansk miljølovgivning – blandt andet for at dumpe minespildevand i et vandløb og for at forstyrre skovreservater. Så sent som i 2013, hvor DONG-rapporten senest blev opdateret, blev en af minerne lukket i en periode af myndighederne for at overtræde lokal miljølovgivning.
- This is an area of concern, står der i rapporten - altså, det er et område, DONG skal bekymre sig om.
Ifølge data fra de colombianske myndigheder købte DONG og Vattenfall mere end en mio. tons kul fra Prodeco i 2014.
Også i 2011, 12 og 13 købte selskaberne store mængder kul hos Prodeco.
DONG og Vattenfall afviste i første omgang at be- eller afkræfte, om de så sent som i 2014 havde købt kul fra Prodeco. Begge selskaber svarede, at det var forretningsmæssigt følsomme oplysninger.
Orientering har også spurgt begge selskaber, hvordan de forholder sig til anklagerne mod deres leverandør.
DONG mener, at begivenhederne i Colombia ligger bedst hos myndighederne:
"De historiske forhold, der ligger 10-20 år tilbage, mener vi, bør behandles i politiske processer som den igangværende fredsproces mellem regeringen og FARC samt i det juridiske system i Colombia. Det er klart, at de tragiske begivenheder i halvfemserne påvirker vores vurderinger af vores kulleverandører. Men når vi vurderer vores leverandører, fokuserer vi hovedsagligt på deres CSR-praksis i dag." skriver DONG i en mail til Orientering.
Ifølge latinamerikaekspert Marianne Moor fra PAX hører problemerne dog ikke kun fortiden til.
- De mennesker, som er blevet fordrevet fra deres jord, venter stadig på oprejsning, mens de, der taler ofrenes sag, bliver truet. Det samme gør fagforeningsfolk, der på det seneste også er blevet fyret af Prodeco, siger Marianne Moor.
Også den anklage afvises af mineselskabet. Respekten for faglig organisering er en af hjørnestenene i vores organisation, skriver Prodeco på deres hjemmeside. Både DONG og Vattenfall skriver til Orientering, at det som oftest er bedre at forsøge at forbedre forholdene i dialog med leverandørerne end ved at boykotte dem.
Efter at P1 Orientering i går sendte et indslag om DONG og Vattenfalls indkøb fra den omdiskuterede mine, bekræfter DONG nu, at de har købt kul fra Prodeco i 2014.
- Ja det er rigtigt. Vi har købt kul fra Prodeco. Men det ændrer ikke ved at vi ikke vil sige, hvilke andre miner vi køber eller ikke køber fra, for så er der så få miner, vi kan købe fra, at de vil danne et kartel mod os, siger kommunikationschef i DONG, Martin Barlebo.
Vattenfall ønsker fortsat hverken at be- eller afkræfte, om de køber kul hos Prodeco
P1 Orientering har forelagt kritikken for Prodeco, men selskabet er ikke vendt tilbage. Prodeco har dog mange gange tidligere fuldstændig afvist anklagerne. Orientering har også kontaktet Prodecos ejere, Glencore. De ønsker ikke at udtale sig til bånd, men henviser til de svar de tidligere har givet, hvor de altså pure har afvist kritikken som værende uden hold i virkeligheden.
FAKTA: KUL FRA COLOMBIA TIL DANMARK
- •
En tredjedel af det strøm, vi bruger i Danmark, kommer i dag fra kul.
- •
DONG importerer 51 procent af deres kul fra Colombia. For de danske værker, som Vattenfall leverer til, udgør kullet fra Colombia 30 procent.
- •
Kulforbruget er faldet til mindre end det halve siden 1990. I alt importerede Danmark 4,5 millioner ton kul i 2014. I 1990 importerede Danmark godt 10 millioner ton kul.
- •
Danmark importerede sidste år 1,8 millioner ton kul fra Colombia. Dermed udgør kul fra Colombia 40 procent af den samlede kulimport til Danmark.
- •
Colombia var ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen den største leverandør af kul til Danmark.
- •
Kilde: Energistyrelsen.
