Nyheder
8. jun 2009

DR udfordrer vanetænkningen

Kan man blive opløftet og inspireret af nyheder?

Ja, mener vi i DR Nyheder, der har sat sig for at udfordre vores egen og vort fags journalistiske vanetænkning, som sommetider udelukkende får os nyhedsjournalister over hele verden til især at fokusere på konflikter, dramaer, skurke og ofre.

Det gør, at nyhedsmedier sommertider kan blive en deprimerende oplevelse, når selv nok så relevante og væsentlige død, ulykker, krige og historier fra hjemlige og globale brændpunkter bliver redigeret sammen i en nyhedsudsendelse eller en avis.

Definitionen på en nyhed er afvigelser fra normalbilledet. Og ikke mindst i krisetider har verden brug for, at vi fortæller hinanden historier, der peger fremad.

For verden er også muligheder, glæde og mennesker, der gør noget, vi andre kan lære af.

Vi kalder fænomenet konstruktive nyheder.

Det er historier, der også fokuserer på løsninger og ikke kun på problemer. På muligheder - ikke kun på begrænsninger. På inspiration - ikke blot på registrering. Det er påstanden om, at en god historie ikke behøver at være en dårlig historie.

Det er ikke et fravalg af kritisk journalistik eller et forsøg på at blive tandløs. Tværtimod.

Men i DR øver vi os i også at vinkle på det konstruktive. Og vi tager gerne imod din hjælp:

Fortæl os dine gode historie; Send os en mail på 1212@dr.dk og lad os sammen inspirere Danmark til en bedre fremtid.

Nyheder

  1. I går kl. 21:20

    Musikstjernen R. Kelly idømt 30 års fængsel

    R. Kelly ses her ved en retsbygning i Chicago i 2019. (Foto: KAMIL KRZACZYNSKI © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske R&B-sanger, R. Kelly, er blevet idømt 30 års fængel

    Sidste år blev kendt han kendt skyldig i menneskehandel og i at udnytte sin stjernestatus og formue til seksuelt misbrug af blandt andre børn. Det stod på gennem mere end 25 år. Han nægter sig skyldig.

    Anklagemyndigheden krævede, at den amerikanske distriktsdommer Ann Donnelly afsagde en dom på over 25 års fængsel til Kelly, skriver Ritzau.

    Kellys forsvarere havde modsat sagt, at deres klient højst fortjente en dom på ti års fængsel, da Kelly selv var offer for seksuelt misbrug som barn, og at hans "hyperseksualitet" som voksen ikke længere udgør en risiko for nogen.

    Den 55-årige sanger med det borgerlige navn, Robert Sylvester Kelly, er kendt for flere store musikhits, og han vandt for 20 år siden en Grammy for hittet "I Believe I Can Fly".

  2. I går kl. 23:56

    Japan ramt af værste hedebølge siden 1875

    Onsdagen bød på ekstrem varme i Japan, der er ramt af en decideret hedebølge.

    I Tokyo blev der målt over 35 grader celsius for femte dag i træk, hvilket er den længste periode med så høje temperaturer, siden man begyndte at registrere dem i 1875.

    Byen Isesaki var højdespringer med en temperatur helt oppe på 40,2 grader. Det er ifølge BBC den højeste temperatur, der nogensinde er målt i Japan.

    Myndighederne opfordrer borgerne til at søge i ly for varmen i blandt andet rum med air condition.

  3. I går kl. 23:05

    Japanske Fujifilm investerer 11 milliarder kroner i dansk fabrik

    Det japanske selskab Fujifilm Corporation er klar med en milliardinvestering i sine danske faciliteter.

    Det skriver erhvervsmediet Børsen onsdag.

    I alt investerer selskabet cirka 11 milliarder kroner i sin medicinfabrik i Hillerød.

    Det er ifølge Børsen "en af de største enkeltstående investeringer i Danmark fra en udenlandsk virksomhed nogensinde".

    Investeringen ventes ifølge selskabet at skabe omkring 450 nye stillinger.

    Fujifilm er måske bedst kendt for at lave kameraudstyr, men producerer også medicinsk udstyr, og produktionsanlægget i Danmark er én af flere medicinalfabrikker, som selskabet ejer.

    /Ritzau

  4. I går kl. 22:52

    Putin lover gengæld for Nato-infrastruktur i Sverige og Finland

    Vladimir Putin lover gengældelsesaktioner, hvis Nato etablerer militær infrastruktur i Sverige og Finland.

    Det siger den russiske præsident ifølge nyhedsbureauet Tass. Han uddyber dog ikke, hvad man skal lægge i ordet "gengældelsesaktioner".

    Militær infrastruktur kan være bygninger og permanente installationer, som er nødvendige for at vedligeholde en nations militær.

    Samtidig siger Putin, at han ikke vil udelukke, at der kan opstå spændinger i Ruslands forhold til de to nordiske lande, efter at de har bestemt sig for at blive medlemmer af den vestlige forsvarsalliance.

  5. I går kl. 22:43

    Tilskuere i Tivoli tog fusen på tidligere Tour-vinder

    Cykelrytteren Chris Froome ruller på fredag ud til sit tiende Tour de France.

    Derfor er han ganske erfaren, når det kommer til holdpræsentationer inden en Tour-start. Men den tiende af slagsen blev en helt særlig én for den 37-årige brite.

    - Da jeg vågnede i morges, tænkte jeg: 'Okay, jeg har endnu en præsentation. Jeg har prøvet det ni gange før, så jeg ved, hvad jeg kan forvente'.

    - Men jeg tog fejl. Det var en stor overraskelse at komme op på scenen og mærke energien fra de danske fans. De var så passionerede omkring cykling, siger Chris Froome.

    Den firedobbelte Tour de France-vinder kører på hold med danske Jakob Fuglsang for Israel-Premier Tech, og holdkammeraten havde talt godt om Danmark og cykling inden præsentationen.

    - Men jeg var åbenbart nødt til at komme her og opleve det på egen hånd for virkelig at forstå, hvad han havde sagt, siger Froome.

  6. I går kl. 22:11

    Wammen om sænket beløbsgrænse: 'Den her ordning er god for Danmark'

    Finansminister Nicolai Wammen (S) er glad for den aftale, som et bredt, politisk flertal onsdag aften har indgået om at sænke grænsen for, hvor meget en ikke EU-borger skal tjene om året inklusiv feriepenge og pension, hvis vedkommende skal have lov til at arbejde i Danmark.

    - Det her giver mulighed for, at dansk erhvervsliv - som jo nogle steder i dén grad mangler arbejdskraft - kan hente udenlandsk arbejdskraft på den her ordning under ordnede forhold. Og på en måde, som er god for Danmark, siger han til DR Nyheder.

    Med aftalen har politikerne besluttet at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 kroner om året til 375.000 i en afgrænset periode på tre år fra den 1. december 2022.

    - Nu skal vi først have det igennem Folketinget og vedtaget efter sommerferien, men virksomhederne kan godt begynde at indstille sig på den her mulighed, som betyder, at vi kan hente op til 15.000 medarbejdere ind (på landsplan, red.), som vi virkelig har brug for lige nu, siger Nicolai Wammen.

    Det uddyber han i videoen herunder:

  7. I går kl. 22:01

    Havnebad lukket af rotter - håber på genåbning inden for 14 dage

    Havnebadet i den nordjyske by Nibe er lukket, fordi der svømmer rotter rundt i badevandet.

    Aalborg Kommune har sat skilte op, hvor den fraråder badning som følge af rotterne, som der er fundet 4-5 af den seneste måned.

    En lokal skadedyrsbekæmper siger til TV2 Nordjylland, at han forventer, at havnebadet er klar igen om cirka 14 dage.

  8. I går kl. 20:54

    Flertal sænker beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft

    En ny politisk aftale skal være med til at få mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

    Det sker ved at nedsætte minimumsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft til 375.000 kroner om året i en begrænset periode. Dette træder i kraft fra første december i år og tre år frem.

    I dag skal man tjene 448.000 kroner årligt.

    - De nye midlertidige tiltag skal ses i lyset af den aktuelle konjunktursituation med mangel på arbejdskraft, lyder det i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

    Der kan dog ikke udstedes nye opholdstilladelser på den midlertidige ordning, hvis bruttoledigheden overstiger 3,75 procent eller over 15.000 personer benytter sig af den.

    Fast track-ordningen udvides også så minimumskravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for benytte den, halvveres fra 20 til ti. Dermed får flere virksomheder adgang til fast track-ordningen.

  9. I går kl. 20:53

    130 mennesker døde i Paris i 2015: Eneste overlevende gerningsmand idømt livstid

    En tegning af den eneste overlevende gerningsmand, Salah Abdeslam, fra retssalen. (Foto: Benoit Peyrucq © Ritzau Scanpix)

    Et mørkt kapital i Frankrigs historie har fået et punktum.

    I dag blev der afsagt dom i den historiske retssag efter de omfattende terrorangreb, der ramte Paris og rystede hele Frankrig den 13. november 2015.

    Den eneste overlevende gerningsmand fra angrebet, Salah Abdeslam, er blevet idømt livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Det var, hvad anklagemyndigheden i forvejen havde ønsket.

    Her kan du se videobilleder fra Paris’ gader, mens terrorangrebet stod på.

    Angrebene fandt sted en lun novemberaften i Paris i 2015 og var et af de blodigste terrorangreb i Frankrigs historie.

    Tre bevæbnede terrorister angreb koncertstedet Bataclan med Kalasjnikov-geværer og dræbte så mange mennesker, de kunne, før to af dem udløste deres bombebælter.

    Samme aften sprang en selvmordsbomber sig selv i luften foran nationalarenaen, Stade de France, midt under en fodboldlandskamp mellem Frankrig og Tyskland. Få minutter senere udløste næste terrorist sit bombebælte udenfor stadion.

    I videoen herunder kan man høre det første brag, mens Frankrig og Tyskland spiller landskamp.

    Flere barer og restauranter i Paris blev samtidig ramt af angreb. 130 mennesker døde i terrorangrebene, og flere end 490 mennesker blev såret.

    Selvom det er seks et halvt år siden angrebene i Paris, har det været vigtigt for franskmændene at få en afslutning på sagen. Det fortæller DR's udlandsjournalist, Karin Mørch, der følger Frankrig tæt.

    - Retssagen har stor symbolsk betydning, og der har været meget fokus på den. Det har været vigtigt at få sat et juridisk punktum i en meget stor og kompliceret sag, siger Karin Mørch.

    - Det kan være svært for de overlevende og for pårørende til de dræbt at komme videre, men det er dog en måde at få sat et punktum på, siger hun.

    Udover dommen til gerningsmanden, nu 32-årige Salah Abdeslam, er 17 personer kendt skyldige i terrorrelaterede handlinger som blandt andet at skaffe våben. En er dømt for en mindre anklage om svindel.

    Seks er dømt in absentia, hvoraf fem af dem menes at være blevet dræbt i Syrien.

    Det har været en omfattende retssag med en million sagsakter, over 300 advokater og i alt 20 tiltalte. Terrorretssagen har været i gang siden 8. september 2021 i en specialbygget.

    Den eneste overlevende gerningsmand, Salah Abdeslam, var tiltalt for at være del af en gruppe på 10 svært bevæbnede jihadister, der angreb Stade de France, spillestedet Bataclan og flere barer og restauranter.

    Han detonerede aldrig sit selvmordsbælte, men flygtede derimod til Bruxelles-forstaden, Molenbeek, hvor mange af hans medtiltalte boede.

    Abdeslam kan se frem til 30 år bag tremmer uden udsigt til prøveløsladelse. Det er Frankrigs hårdeste straf. Den dom er kun givet fire gange tidligere.

  10. I går kl. 20:51

    Ekspert efter ny Trump-høring: 'Vel det mest fordømmende billede, der nogensinde er tegnet af nogen præsident'

    Tirsdag aften blev det hidtil mest fordømmende billede af nogen præsident i en kongreshøring tegnet, vurderer lektor Niels Bjerre-Poulsen. (Foto: Michael B. Thomas © Ritzau Scanpix)

    Efterhånden som den ene høring om stormløbet mod Kongressen efter den anden løber af stablen i USA's kongres, bliver billedet, der tegnes af den forhenværende præsident Donald Trump, grimmere og grimmere.

    Tirsdag aften dansk tid blev den sjette høring afholdt, og ifølge Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier hos SDU, var indholdet "mind-blowing".

    - Det rykkede måske ikke ved det billede, jeg og mange andre havde i forvejen, men det bekræftede det, siger Niels Bjerre-Poulsen.

    Det er vel det mest troværdige og mest fordømmende billede, der nogensinde er tegnet af nogen præsident i en høring i Kongressen
    Niels Bjerre-Poulsen

    Det var den tidligere rådgiver for Trumps stabschef, Cassidy Hutchinson, der blev omdrejningspunktet. Hun fortalte om, hvordan Trump og hans inderkreds var klar over, at det kunne ende med vold 6. januar 2021, og de var ligeledes klar over, at flere af de fremmødte var bevæbnede.

    Det er nyt, at det bliver bekræftet, at Donald Trump og hans inderkreds vidste, at de mange fremmødte Trump-tilhængere havde våben med 6. januar 2021, påpeger Niels Bjerre-Poulsen.

    - Det blev vel og mærket bekræftet af et førstehåndsvidne, som var til stede ved alle de her møder og har været loyalist til det sidste. Hun talte under ed, hun havde valgt at tale på trods af, at hun ikke havde noget at vinde, siger Niels Bjerre-Poulsen.

    Cassidy Hutchinson fortæller, at Trump var klar over, at de fremmødte 6. januar var bevæbnede:

    Når Niels Bjerre-Poulsen skal gøre regnestykket op, så er resultatet ikke pæn læsning for Donald Trump.

    - Det er vel det mest troværdige og mest fordømmende billede, der nogensinde er tegnet af nogen præsident i en høring i Kongressen. Vi skal huske, at der er forskel på sigtelser, som skal rejses af Justitsministeriet, og så det, der er i høringerne her, som ikke munder ud i sigtelser, siger Niels Bjerre-Poulsen.

    Når Kongres-høringerne ikke kan ende ud i konkrete sigtelser, så er spørgsmålet, hvad høringerne skal opnå.

    - Frygten er der hele tiden for, at tilpas mange vælgere går mere op i benzinpriser og inflation end i de her høringer.

    - Jeg tror, det er givet på forhånd, at der er millioner af amerikanere, der ikke vil høre de her ting. Altså Trump-tilhængere, som er blevet overbevist om, at det her er noget, demokraterne har fundet på, at det er løgn og opspind alt sammen, siger Niels Bjerre-Poulsen.

    Derfor tror Niels Bjerre-Poulsen, at det primært er de uafhængige vælgere og en lille skare af de republikanske vælgere, der vil tage notits af høringerne.

    Men selvom høringerne i Kongressen ikke kan munde ud i sigtelser, så kan det lægge pres på Justitsministeriet, der har gang i sine egne efterforskninger af begivenhederne omkring stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021.

    Niels Bjerre-Poulsen peger på, at Justitsministeriet nok ikke kan leve med, at mange bliver sigtet for diverse forbrydelser fra hærværk til planlagt kupforsøg efter stormløbet, men ingen fra Trumps inderkreds gør.

    - Hvis man skal tro, hvad justitsminister Merrick Garland har sagt, så har man tænkt sig at gå videre opad i, hvem man rejser tiltale mod, siger han.

  11. I går kl. 20:48

    Mulig strejke er udsat, og folk kan komme afsted - men hjemrejsen er i fare: 'Vi får travlt'

    Mange SAS-fly kan risikere at blive stående på landingsbanen fra på lørdag af. (Foto: (Illustration) Søren Winther Nørbæk)

    Hvis du sidder med en SAS-billet i hånden og skal flyve indenfor de næste tre dage, kan du ånde lettet op.

    For pilotstrejken er blevet udsat med 72 timer, så deadline nu hedder fredag midnat.

    En masse fly er derfor alligevel ikke i risiko for at blive aflyst de næste par dage - men hvis strejken træder i kraft fra lørdag, kan der stadig komme en masse kunder i klemme på hjemrejsen.

    Én af dem, der kunne ånde lettet op i morges, er Birgitte Beneteau, der er selvstændig.

    Hun skulle med flyet i dag mod Kroatien.

    Birgitte skal 14 dage til kroatien med sin familie. (Foto: (C) DR Nyheder)

    - Vi tænkte bare, at nu står vi op og ser, om der er en flyver. Og hvis der ikke er, så kører vi. Men der var en flyver, og det er fedt.

    - Nu håber vi bare, at de flyver, når vi skal hjem igen, sagde hun, da DR Nyheder fangede hende i Københavns Lufthavn i morges.

    Hun tager det dog roligt, hvis strejken er i gang, når de skal med flyet hjem igen.

    - Vi tager en drink, slapper af og ser, hvordan det går. Vi skal nok komme hjem på en eller anden måde, sagde hun.

    Og Birgitte Beneteau er ikke den eneste, der havde snuden vendt mod udlandet i morges.

    Der var travlt i Københavns Lufthavn i morges. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Søren Krag Jacobsen, der er finansmanager, skulle mod Malaga i Spanien med hele familien i en uge.

    De skulle egentlig afsted i går, men det fly blev aflyst, så nu afgangsdatoen altså i dag. Familien kan potentielt få deres fly aflyst på hjemrejsen, men det tager Søren Krag Jacobsen med oprejst pande.

    - Strejken skulle først starte i dag, og vi skulle flyve i går, så afgangen var vi ikke nervøse for. Det er mere hjemturen, vi er pressede over. Men vi tager det som det, som det kommer, og ellers må vi finde en anden vej hjem.

    - I princippet er det ikke en fordel, at det er udskudt i 72 timer, ellers kunne vi havde gået i gang med at planlægge hjemturen, men nu venter vi. Det er fint, sagde Søren Krag Jacobsen.

    Hør mere om, hvordan Søren Krag Jacobsen ser på hjemrejsen i videoen nedenfor.

    Hvis man ender i den penible situation, hvor ens fly mod Danmark er aflyst grundet strejke, oplyser Forbrugerrådet Tænk, at SAS skal betale rimelige udgifter til hotel og mad, indtil de kan bringe en hjem.

    Er du i udlandet?

    • Hvis du er i udlandet lige nu og skal flyve hjem med SAS fra på lørdag af, så hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive til journalisten her: auje@dr.dk

    Mange mennesker er allerede ude at rejse.

    Især charterselskabet Apollo Rejser får sendt mange kunder afsted med SAS, der skal ned til pool og solsenge. I alt har de 15 afgange om ugen med SAS-fly i år.

    - Vi har været en stor samarbejdspartner med SAS i mange år. Det har været i medgang og modgang. Vi er rigtige glade for samarbejdet, og vores gæster er rigtige glade for det produkt, SAS leverer, siger salgsdirektør i Apollo Rejser, Glenn Bisgaard.

    I videoen nedenfor kan du høre, hvordan Glenn Bisgaard ser på forhandlingerne.

    Apollo Rejser har dog også mange kunder, der skal hjem i weekenden - og her kan strejken være i gang. Derfor er de i gang med at forberede sig.

    - Hvis man ser på flyvningerne, har vi følere ude hos luftfartsselskaber vi kender og nogle nye, der måske kunne have noget ledigt kapacitet. Men det kan først blive konkret, når vi har noget konkret, og det har vi højst sandsynligt først fredag, hvis det bliver aktuelt med en strejke, siger Glenn Bisgaard og fortsætter:

    - Hele kommunikationsdelen kan vi forberede, fordi vi kan lave manuskripter til, hvad vi skal have af information. Derudover er vi i dialog med hotellerne og adviserer dem om, at der er en mulig risiko for strejke, og at nogle gæster kan strande.

    Men der er ikke meget tid at løbe på, hvis strejken bryder ud. Over tusind kunder kan ende med at få alternative løsninger til hjemrejsen.

    - Hvis strejken bryder ud, får vi travlt. Lørdag og søndage er de store rejsedage. Mange møder op i lufthavnen klokken fire, og får vi beskeden midnat fredag aften, har vi kun fire timer at rykke på, siger Glenn Bisgaard.

    SAS og piloterne har nu til midnat på fredag til at blive enige.

    Og begge parter kæmper for livet.

    SAS skal i mål med deres store spareplan, SAS FORWARD. Det skandinaviske flyselskab skal spare 5,2 milliarder kroner, og planen skal gøre selskabet konkurrencedygtigt med lavprisselskaber som Ryanair og Norwegian i fremtiden.

    Både den svenske, danske og norske stat har luftet idéen om at eftergive milliarder af kroner i gæld mod at få aktier i stedet.

    Der er rigtig mange ting, der gør de her forhandlinger komplekse.
    Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet

    Men for at det hele kan lykkes, skal de SAS-ansatte også betale deres del, siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

    - Det handler i bund og grund om penge. SAS står overfor en stor spareplan, og der har de brug for, at piloterne går ned i løn, siger han.

    Det hele handler dog ikke kun om løn. SAS har oprettet to datterselskaber, der især skaber knaster i forhandlingerne.

    - Piloterne har været utilfredse med, at SAS-ledelsen har oprettet to nye selskaber, hvor de har hyret andre piloter ind på andre vilkår. Så der er rigtig mange ting, der gør de her forhandlinger komplekse, siger Laust Høgedahl.

  12. I går kl. 20:47

    Popsensation åbnede Orange Scene - som første danske kvinde i 37 år: 'Det er fuldkommen sindssygt'

    Drew Sycamore under åbningen af Orange Scene på Roskilde Festival. (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)

    Vi har ventet tre år på at høre dem. Og onsdag aften kom de så endelig, de forløsende ord:

    - Hvad så, Roskilde?!

    Kvinden, der råbte publikum op, var musiker Drew Sycamore.

    Hun har i år fået tildelt det ærefulde hverv at åbne Orange Scene, den største scene på årets Roskilde Festival - i øvrigt som den første danske kvinde i 37 år.

    Senest en dansk sangerinde stod i front var nemlig i 1985, hvor Anne Linnet og bandet Marquis de Sade åbnede festivalen, mens den svenske rapper Silvana Imam - som første kvinde i årtier - fik tjansen i 2019.

    - Siden jeg var helt lille, har jeg drømt om at spille på Orange Scene, og nu står jeg her. Det er fuldkommen sindssygt, lød det fra scenen fra en tydeligt overvældet Drew Sycamore, der flere gange måtte løfte på de ellers selvsikre rockstjerne-solbriller for for alvor at få overblik over det menneskehav, der stod foran hende.

    • Drew Sycamore spejder udover publikum foran Orange Scene. (Foto: Helle Arensbak © Rtizau Scanpix)
    • Fulde huse foran den berømte orange teltdug onsdag aften. (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)
    • Drew Sycamore skiftede outfit flere gange under koncerten. (Foto: Helle Arensbak © Rtizau Scanpix)
    • Drew Sycamore spillede også flere nye numre fra sit kommende album 'Masculina'. (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Tidligere har Drew Sycamore kaldt det "en kæmpe ære" at skulle åbne Orange Scene, noget hun gentog fra scenekanten onsdag aften:

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at det her en stor opgave, og jeg tager det meget alvorligt, lød det fra popstjernen, der også markerede Roskilde Festivals 50 års jubilæum:

    - Kæmpestort tillykke til Roskilde med de 50 festivaler. Det her sted er noget helt særligt og fuld af kærlighed. Det er derfor, vi kommer igen og igen.

    Drew Sycamore startede onsdagens åbningsfest med den dugfriske single 'Electric Motion', der lige nu er 'P3's Uundgåelige', ligesom der også var plads til hits som 'Take It Back', '45 Fahrenheit Girl' og 'Perfect Disaster' på setlisten.

    For den 32-årige musiker markerer åbningen af Orange Scene på mange måder en ny æra i Drew Sycamores karriere.

    Musikerens store gennembrud kom nemlig med singlerne 'Take It Back' og 'I Wanna Be Dancing', der begge toppede den danske radiohitliste i 2020 - en tid hvor festivaler og livekoncerter må siges at have været en mangelvare.

    Hør Drew Sycamores seneste single, 'Electric Motion', her:

    Derfor fik coronakrisen hurtigt stukket en ordentlig kæp – eller nærmere; en god stak mundbind og masser af sprit – i hjulet på gennembrudsåret, da pandemien påførte musikbranchen - og resten af samfundet - benhårde restriktioner.

    - Jeg ved jo, at mine sange bliver spillet meget i radioen, men jeg har ikke oplevet det på egen krop endnu. Jeg har jo ikke rigtigt prøvet at spille store koncerter, hvor folk synger med på mine sange, og når jeg går på gaden, bliver jeg heller ikke genkendt. Der er jeg jo dækket til af et stort mundbind, fortalte musikeren sidste år til DR.

    Denne sommer tager Drew Sycamore så for alvor revanche, når hun spiller på hele 26 koncerter på tværs af landet, hvoraf én af dem altså blev spillet på onsdag på Dyrskuepladsen i Roskilde.

    Koncerterne på Roskilde Festival kører frem til lørdag, og blandt hovednavnene er stjerner som Dua Lipa, Megan Thee Stallion, The Strokes og Tyler, the Creator.

    Publikumshavet foran Orange Scene brød flere gange ud i fællessang under koncerten, blandt andet da Drew Sycamore serverede et cover af superhittet 'Let Me Love You', der blev en dille verden over i 2004 med sangeren Mario bag mikrofonen. (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)
  13. I går kl. 20:35

    Bataclan-terrorist og 18 andre kendt skyldige

    Den nu dømte gerningsmand, Salah Abdeslam, skitseret under retssagen. (Foto: Benoit Peyrucq © Ritzau Scanpix)

    Alle tiltalte på nær én er kendt skyldige i samtlige anklagepunkter i maratonretssagen om det terrorangreb, der fand sted i Paris den 13.november 2015. Det skriver AP.

    Angrebet fandt sted på spillestedet Bataclan, udenfor nationalarenaen Stade de France og på flere andre barer og restauranter. 130 mennesker døde.

    Den hovedtiltalte, Salah Abdeslam, der er eneste overlevende gerningsmand, kendes blandt andet skyldig i drab, drabsforsøg og terrorhandlinger.

    I alt var 20 personer tiltalt i sagen - heraf seks in absentia.

  14. I går kl. 20:14

    Nato er først klar med hurtig udrykningsstyrke næste år

    Nato's generalsekretær på topmødet i Madrid tidligere i dag. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    Først til næste år vil Nato være klar med den hurtige reaktionsstyrke på 300.000 soldater, som skal være med til at forhindre Rusland i at invadere eksempelvis de baltiske lande.

    Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ifølge Reuters.

    - Vi er enige om en ny styrkestruktur. Det bliver en kombination af styrker, der vil være indsat i den østlige del af alliancen, mens størstedelen af styrkerne vil være baseret i deres egne lande, sagde Stoltenberg i forbindelse med Natos topmøde i Madrid.

    Han sagde desuden, at Natos medlemslande nu skal byde ind med de konkrete soldater, der skal udgøre udrykningsstyrken.

    Dermed vil styrken først kunne være klar til næste år, siger Jens Stoltenberg.

    Natos hurtige udrykningsstyrke er i dag på 40.000 soldater.

  15. I går kl. 19:54

    Danmark lider smalt nederlag i sidste EM-test

    (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

    Det danske fodboldlandshold for kvinder fik ikke den EM-optakt, de nok havde håbet.

    Onsdag aften tabte Danmark nemlig 2-1 mod Norge i den sidste testkamp inden slutrunden i England.

    Danmark startede ellers ud som lyn og torden. Allerede inden for kampens første minut havde angriberen Signe Bruun pandet bolden i nettet til 1-0.

    Men herefter kom normændene stærkt igen, og kort inden pausen fik de også udlignet, da Guro Reiten sendte bolden i mål.

    Og den bedrift gentog hun kort efter pausen.

    Efter 52. minutters spil forsøgte den danske forsvarsspiller Kathrine Veje at drive bolden fremad, men danskeren løb lige ind i en nordmand, der opsnappede bolden. Herefter blev bolden sendt ind til Guro Reiten, der med lethed kunne bringe Norge foran med 2-1.

    Og selvom Danmark herefter havde flere fine muligheder for at udligne, lykkedes det aldrig, og dermed blev det Norge, der trak det længste strå.

    EM i fodbold starter den 6. juli, og Danmark spiller deres første opgør mod Tyskland den 8. Kampen kan følges på alle DR's platforme.

  16. I går kl. 19:48

    Israels premierminister genopstiller ikke

    Den israelske premierminister, Naftali Bennett, genopstiller ikke ved det kommende valg.

    Det oplyser hans ministerkontor ifølge nyhedsbureauet AP.

    Bennett har stået i spidsen for en skrøbelig koalitionsregering, der er gået i opløsning knap et år efter sin dannelse.

    Regeringen meddelte i sidste uge, at man vil opløse det israelske parlament, Knesset, forud for et valg, der forventes til efteråret, men opbakningen til at opløse parlamentet er kørt fast i uenigheder med oppositionen.

    Ifølge premierministerens kontor vil Naftali Bennett fortsætte som vicepremierminister i en midlertidig regering, der vil blive ledet af Israels nuværende udenrigsminister, Yair Lapid.

  17. I går kl. 19:17

    Hidtil største udveksling af fanger mellem Ukraine og udbryderegion

    144 ukrainske soldater er blevet løsladt som led i en fangeudveksling med udbryderregionen Folkerepublikken Donetsk, der til gengæld har modtaget 144 soldater den anden vej.

    Det melder de to parter onsdag ifølge Ritzau.

    Ifølge det ukrainske forsvarsministerium er udveksling den største ind til nu. Det uddybes ikke i onsdagens melding fra efterretningsdirektoratet, hvor fangeudvekslingen fandt sted.

    I tirsdags blev 17 ukrainske soldater, der var taget til fange, udleveret af den russiske regering.

  18. I går kl. 19:08

    Norsk politi mistænker flere gerningsmænd bag masseskyderi i Oslo

    I Norge mener Politiets Efterretningstjeneste, PST, at flere personer kan have været involveret i masseskyderiet på natklubber i Oslo natten til lørdag.

    Det siger tjenestens chef, Roger Berg, til det norske nyhedsbureau NTB.

    Skyderiet kostede to mænd livet og sårede 21.

    Roger Berg tilføjer, at politiet har søgelyset rettet mod konkrete personer, men han kommer ikke med yderligere detaljer foruden den, at nogen muligvis har hjulpet den mistænkte gerningsmand - en 43-årig nordmand - med at få våben.

    Han gør det klart, at efterretningstjenesten samtidig har fokus på, at der kan komme flere angreb.

    Tirsdag var 116 vidner indtil videre blevet afhørt. Mindst lige så meget bevismateriale, herunder videoer, var blevet gennemgået.

  19. I går kl. 19:03

    Inger Støjberg efter Thulesen Dahls DF-exit: Det er klart, at vi skal have en kop kaffe

    (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Kristian Thulesen Dahl har onsdag aften på sin Facebook-profil meddelt, at han har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Det sker 28 år efter, at han selv var med til at stifte partiet.

    - Det er på mange måder en trist følelse, jeg sidder tilbage med. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle komme i en situation, hvor jeg ikke skulle være medlem af det parti, jeg selv har været med til at stifte.

    - Men en gang imellem udvikler tingene sig helt anderledes, end man havde forestillet sig. Og så må man tage konsekvensen af det, siger Kristian Thulesen Dahl.

    Han fortæller, at hans tro på, at det kommer til at fungere i partiet, er slut, og at man i partiet har kaldt hinanden øgenavne og "behandlet hinanden rigtig skidt".

    - Det er værre at være i det, end det man hører om, siger Kristian Thulesen Dahl blandt andet.

    Desuden fortæller han, at han sendt en vælgererklæring afsted til Inger Støjbergs nystiftede parti, Danmarksdemokraterne.

    Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Inger Støjberg siger, at hun godt kan forstå, at Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti.

    - Han har været udsat for et meget stort pres i lang tid. Og det er menneskeligt meget hårdt, siger hun.

    Længe har der været spekulationer om, hvorvidt hun og den tidligere leder af Dansk Folkeparti havde gang i et parløb om dannelsen af Inger Støjbergs nye parti.

    Inger Støjberg siger, at det er helt op til Kristian Thulesen Dahl, om han kan se sig selv i projektet. Men hun er klar til at tale med ham.

    - Vi har ikke lavet en aftale om, at vi skal have en kop kaffe eller noget i den retning. Men det er klart, at mine døre står åbne for sådan en snak. Det skal der slet ikke herske tvivl om.

    Så han er meget velkommen i partiet?

    - Kristian Thulesen Dahl vil være en styrke alle steder. Og det vil han også være for Danmarksdemokraterne, siger Inger Støjberg.

    Hun fortæller dog, at hun har stor forståelse for, hvis Kristian Thulesen Dahl nu skal overveje sin fremtid, og om den stadig vil befinde sig i dansk politik.

    Og det er netop lidt betænkningstid, at sagens hovedperson nu vil have.

    - Jeg har det sådan, at når man træffer store beslutninger, så skal man lige sove på det og føle efter i maven, hvor man står. Jeg skal mærke efter, om jeg stadig skal være i politik, eller om jeg skal bruge det her som en anledning til at lave noget helt andet. Jeg håber, at jeg har en afklaring i løbet af kort tid, og så vil jeg melde det ud, siger han.

  20. I går kl. 18:56

    Blomster fra Ellemann-Jensens bisættelse pryder monument for danske soldater

    Det skortede ikke på smukke buketter ved Uffe Ellemann-Jensens bisættelse i går.

    Men efterfølgende har buketterne ikke fulgt den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister videre på den sidste rejse.

    Efter bisættelsen i Holmens Kirke i København er blomster og kranse blevet kørt til Kastellet og lagt ved 'Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948'.

    Det skete efter anmodning fra familien, oplyser Forsvaret.

    Monumentet er rejst for de mange, der har været udsendt, er udsendt lige nu eller skal udsendes i Danmarks tjeneste.

    En video fra Kastellet kan ses nedenfor:

    Video: Forsvaret.

  21. I går kl. 18:36

    Kristian Thulesen Dahl har sendt en vælgererklæring i Støjbergs retning

    Kristian Thulesen Dahl og Inger Støjberg i 2021. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Kristian Thulesen Dahl har ikke sin politiske fremtid på plads, men han har altså sendt en vælgererklæring afsted mod Inger Støjbergs nystiftede parti, Danmarksdemokraterne.

    - Ja, det har jeg ligesom allemulige andre gjort, siger Kristian Thulesen Dahl.

    - Om jeg skal være en del af det politiske projekt, det er for tidligt at sige endnu.

    Han kommer heller ikke til at komme med en afklaring om sin politiske fremtid lige med det samme.

    - Det er en kæmpestor beslutning for mig efter 28 år med Dansk Folkeparti.

    - Jeg skal bruge en god nats søvn, og så skal jeg mærke efter i de kommende dage, om jeg har den gnist, der skal til for at sige, at jeg skal blive i politik.

  22. I går kl. 18:30

    Klap i numsen kan give advarselsarmbånd på Roskilde Festival

    Roskilde Festival har onsdag taget hul på det store musikprogram, og festen er nu for alvor i gang. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)

    Så er Roskilde Festival for alvor gået i gang, og op mod 100.000 mennesker stimler de kommende dage sammen foran Orange Scene.

    Allerede før festivalens start har der i medierne været en del fokus på samtykke, overgreb og krænkende adfærd.

    I 2019 var der et rekordhøjt antal anmeldte voldtægter, og Politiken har beskrevet, hvordan kun to ud af 59 anmeldte voldtægtssager på Roskilde Festival fra 2010 til 2019 har udløst dom.

    I år har Midt- og Vestsjællands Politi forsøgt at gøre både danskere og udenlandske gæster opmærksomme på, at man skal huske, at vi har fået en ny samtykkelov i Danmark siden sidste Roskilde Festival.

    Screenshot af Midt- og Vestsjællands Politis tweet om samtykke. Tweetet er skrevet mandag den 27. juni 2022.

    Sikkerhedschefen for det hele på Roskilde Festival er Morten Therkildsen. Han har været sikkerhedschef siden 2014 og siger, at man på Roskilde Festival har et øget fokus på, at alle skal kunne nyde festivalen som det frirum, det skal være.

    Morten Therkildsen har været sikkerhedschef for Danmarks største festival siden 2014. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Som led i indsatsen har man derfor givet Roskilde Festivals cirka 60 specialudvalgte safety værter, som er i dialog med gæsterne, ekstra kursus i at håndtere sager med krænkende adfærd.

    Et redskab de har, er de såkaldte "advarselsarmbånd", som de kan uddele til festivalgæster, der krænker andre, forklarer Morten Therkildsen.

    - Advarselsarmbåndet handler om at signalere, at vi rent faktisk mener det. Vi fjerner det armbånd, man allerede har, og vi monterer et nyt armbånd, så det bliver tydeligt, at du har fået en advarsel. Hvis vi taler med dig igen på et andet tidspunkt på denne måde, får du ikke flere advarsler. Så er det farvel og tak.

    Safetyværter Malene og Irene går en runde på camp-områderne. De har fokus på dialog, men kan også uddele advarselsarmbånd, hvis gæsterne overtræder spillereglerne. (Foto: Johan Stauner Bill © Vækst visuals)

    Hvor mange advarselsarmbånd har I uddelt i år?

    -Jeg kan ikke give dig antal, det interesserer mig ikke. Det er ikke statistikker, men dialogen, det handler om.

    Hvad er en krænkelse?

    - En krænkelse handler om der, hvor man træder ved siden af frirummet - og det kommer an på, hvordan folk oplever det. Hvis du står til en koncert og får en hånd på numsen, tænker jeg, at det ikke er noget, vi accepterer.

    Hvornår er det ellers tilstrækkeligt til, at I vil gribe ind?

    - Det er virkelig svært - for reelt er essensen, at det er et svært balancepunkt. Nogle vil kritisere os for, at vi har gjort for meget, andre for at vi har gjort for lidt.

    - Der er nogle ting, man ikke er i tvivl om. For eksempel skal man lade være med at befamle andre på numsen. Men man kan også gøre noget, man ikke selv tænker, var slemt, men føles som en krænkelse for den anden. Og her er det så vigtigt med dialogen.

    Selvom sikkerhedschefen har svært at sige, hvornår noget helt præcist er over grænsen, nævner han selv et eksempel fra 2019, hvor nogle drenge havde skrevet "voldtægtstelt" på deres telt. Festivalen fik klager, og Morten Therkildsen medgiver, at man dengang ikke var gode nok til at håndtere det.

    Sikkerhedschef Morten Therkildsen er håbefuld trods flere historier i medierne om, at publikum til større begivenheder har fået kritik for deres opførsel. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    I går blev der anmeldt to såkaldte sædelighedsforbrydelser, der dækker over seksuelle overgreb som blufærdighedskrænkelse og voldtægt.

    - Der har desværre været tilfælde, og det arbejder vi med. Når der sker sådan noget, er det ikke advarselsarmbånd vi taler, det er naturligvis bortvisninger og anmeldelser til politiet. Det er det her meget svære spænd af, hvordan vi samarbejder med myndighederne, hvordan vi respekterer fortroligheden - og at man jo er uskyldig, indtil man er dømt, men samtidig ikke hører til her, siger Morten Therkildsen.

    - Det fylder meget hos mig, når bare en enkelt person oplever en voldtægt eller lignende. Det gør det.

    Trods anmeldelserne er sikkerhedschefen håbefuld - for i år er her umådeligt stille og roligt, siger han.

    - I år vil jeg sige, der er et helt exceptionelt fællesskab. Det siger vi hvert år, så det lyder måske lidt hult, men det er anderledes i år. Vi kan mærke, vi har meget mindre at lave hos vores samaritter, og her er i det hele taget en afslappet stemning.

    Sikkerhedschef Morten Therkildsen med en af de beskeder, der kommer på storskærme på de store musikscener. - Vi gør opmærksom på, at alle skal respektere det frirum, vi har, der skal være plads til at være sig selv, plads til at få samtykke, før man begynder at røre - den type ting. Så vi minder folk om, at sådan er kulturen på Roskilde Festival. (Foto: undefined © DR)

    Det er tre år siden, Roskilde Festival sidst blev afholdt på grund af corona, og Tivoli har aflyst navne, fordi de frygtede tumult efter en koncert, der endte kaotisk. Har I også samme øget fokus på den unge målgruppe?

    - Vi har altid en masse, der aldrig har været på festival før. Vi har selvfølgelig fulgt med, men aldrig købt ind på den præmis, at det er publikum, der er en udfordring med. Vi har lavet forskning i coronatiden på folks opførsel, og det vi har set, er en stor fællesskabsånd - og det er faktisk det, vi ser i år.

    Sikkerhedschefen oplyser om, at hvis man føler sig krænket, skal man tage fat i en medarbejder med en orange vest, som altid kan hjælpe en videre. Og man kan faktisk også klage, hvis man føler, det er uberettiget, at man får fjernet sit armbånd.

    - Selvfølgelig kan man skrive en mail til festivalen og klage. Hvis det er noget, hvor vi reelt mener, der kan være hold i det, så ryger det til mig, og så vurderer jeg det. Vi har ikke nogle klagesager i år, men der er selvfølgelig et par stykker hvert år, og så vurderer vi, om det er ok eller ikke ok.

  23. I går kl. 18:21

    Lucas føler sig fri i Rema: Flere unge med psykiske og fysiske diagnoser skal i job fremfor uddannelse

    Lucas Sønderskov Vilhelmsen har ADHD og trivedes ikke i folkeskolen. Efter 9. klasse orkede han ikke at tage en uddannelse, men fem år i en dagligvarebutik har givet selvtillid. (Foto: Emil Nordkvist Johansson)

    Det kan være en god idé for nogle unge med psykiske og fysiske handicap at droppe uddannelse efter folkeskolen og i stedet få et job.

    Det mener Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) efter at en ny undersøgelse fra AE-Rådet viser, at fire ud af ti af de unge, som hverken har job eller ungdomsuddannelse har en diagnose, der tyder på et fysisk eller psykisk handicap.

    - Uddannelse vil være den bedste vej for de fleste. Men nogle unge har haft en så svær og udfordrende skolegang, at uddannelse virker uoverskueligt. For den gruppe vil arbejde være den bedste vej, siger Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester og formand for KL´s undervisningsudvalg.

    Dansk Arbejdsgiverforeningen mener, at regering og jobcentre i for høj grad fokuserer på, at unge skal have en uddannelse. Blandt andet er der krav om, at mange unge under 30 år, som søger uddannelseshjælp, får et pålæg om at gennemføre en uddannelse.

    - Vi skal ændre kontanthjælpssystemet, så vi anerkender, at arbejdsmarkedet har rigtigt meget at tilbyde unge mennesker i stedet for stædigt at holde fast i, at de skal have uddannelse først, siger Erik Simonsen, der er vicedirektør i DA og peger på, at får de unge først et job, kan de få mod på uddannelse siden hen.

    Lucas Sønderskov Vilhelmsen har mærket, at et arbejde i Rema var bedre end en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

    Som barn fik han stillet diagnosen ADHD, gik i specialklasse og mistrivedes i folkeskolen, hvor han ikke kunne sidde stille.

    Som 15-årig fik han et fritidsjob i Rema i Stavtrup nær Aarhus. Der har han været i fem år, hvor han blandt andet fylder op på hylderne, sidder bag kassen og bestiller varer hjem.

    - Det har betydet alt. Jeg føler mig fri og ikke til fange. Jeg kan være mig selv og elsker kunder og at være her. Jeg fungerer på en helt anden måde end i folkeskolen, siger han.

    Købmanden i Rema i Stavtrup vidste godt, at Lucas Sønderskov Vilhelmsen havde det svært, da hun ansatte ham. Dengang var han usikker, træt af skolen, og havde uro i kroppen.

    Men uroen betød også, at han var god i butikken og hurtig til at fylde varer op.

    - Fra at være en usikker fyr, er han blevet en veltalende ung mand. Det er næsten ubeskriveligt, hvad der er sket. Lucas er rykket vildt meget. Det giver meget at opleve, at et menneske, som ingen selvtillid har, får en sprudlende selvtillid, siger Lise Leander, der er selvstændig købmand i Rema.

    • Lucas Sønderskov Vilhelmsen er hurtig til at fylde varer op. Købmanden oplever en loyal medarbejder, som trives. (Foto: Emil Nordkvist Johansson)
    • Lise Leander er selvstændig købmand i Rema i Stavtrup. Hun tager gerne et socialt ansvar og mener, at flere arbejdspladser ville ansætte mennesker med fysiske og psykiske handicap, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis der var en ulønnet prøveperiode. Men det skal omvendt koste arbejdspladsen et gebyr, hvis prøveperioden ikke munder ud i fx job eller praktikplads, så virksomheder ikke spekulerer i billig arbejdskraft. (Foto: Emil Nordkvist Johansson)
    1 / 2

    Selvom det kan være en succes at komme i job i stedet for uddannelse, så advarer senioranalytiker Helle Bendix Kleif fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) mod at bruge strategien for meget.

    - Det med job er ikke relevant for særligt mange unge efter folkeskolen. Hvis man ikke får en uddannelse efter folkeskolen, er der en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet. Vi har færre ufaglærte job i dag end tidligere, så det er svært at finde job, hvis man ikke har et uddannelsespapir med sig, siger hun.

    Derfor mener hun, at uddannelserne skal blive bedre til at rumme unge med psykiske og fysiske diagnoser.

    Danske Handicaporganisationer hælder også mest til uddannelse, men for nogle unge vil job også være vejen frem.

    - Det ville være en fantastisk løsning, hvis jobbene var der. Hvis arbejdsgiverne siger, at de gerne vil have os, så skal de også tage os. Unge med handicap får ikke tilknytning til arbejdsmarkedet i dag på grund af fordomme og mangel på rummelighed, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, at Danmark ´helt åbenlyst ikke har gjort nok´ for at rumme unge med psykiske og fysiske handicap, når det gælder job og uddannelse.

    - Min varmeste opfordring til virksomheder, der mangler arbejdskraft, er at gøre sig selv lidt mere rummelige og acceptere, at nogle ikke kan levere 100 procent fra første dag, men har brug for lidt oplæring og hjælpemidler, siger han.

    Peter Hummelgaard fortæller, at der er kompensationsordninger så arbejdspladser lettere kan få støtte og hjælp, når de ansætter personer med handicap, men 'ordningerne bliver ikke brugt så godt, som vi gerne vil'.

    Ministeren er åben for at se på forslag for at få flere unge med handicap i job og uddannelse. I løbet af i år kommer reformkommisionen også med bud på, hvordan det kan lykkedes.

    Lucas Sønderskov Vilhelmsen troede aldrig, at han ville få en uddannelse, men som 20-årig er han kommet i mesterlære som butiksassistent i Rema.

    Det betyder også undervisning nogle dage om ugen, som i begyndelsen var overvældende og skræmmende, så han havde meget fravær.

    Det har hjulpet, at butikschefen har inviteret ham til butikken klokken syv, og så tager han på uddannelsen bagefter.

    - Jeg får morgenmad og noget energi. Det er mit trygge space – og så sidder jeg og vågner op, siger som Lucas Sønderskov Vilhelmsen, som har bestået sin første eksamen i afsætning.

    Han havde ikke regnet med at nå så langt og ser frem til at blive uddannet butiksassistent.

    Om undersøgelsen af unge med handicap og diagnoser

    • AE-Rådet udkommer i dag med en anaylse af, hvor mange unge i alderen 15-24 år, der står uden for job og ikke har taget en ungdomsuddannelse.

    • For at finde ud af om unge har et handicap har AE-Rådet kigget på diagnoser som fx ADHD, autisme, muskelsvind mm. Der er dog ikke altid lighedstegn mellem diagnose og handicap, for ikke alle unge med en diagnose er begrænset i hverdagen. Handicap registereres ikke i Danmark, så derfor er de udvalgte diagnoser en tilnærmelse af den gruppe, der ofte vil have et handicap.

    • Tallene kigger på slutningen af 2018, da det er det seneste tidspunkt nogle registre er opdaterede.

    • KL udkom i maj med en lidt lignende analyse. Den viste, at 48 procent af de 25-årige uden uddannelse på et tidspunkt havde fået en psykiatrisk diagnose.

  24. I går kl. 18:20

    Tyrkiet åbner Nato-døren for Finland og Sverige: 'Vi har faktisk solgt kurderne'

    (Foto: Kollage: Nathalie Nystad/Søren Winther Nørbæk © DR)

    Smilene var brede, da Tyrkiet sent i aftes droppede sit veto mod svensk og finsk medlemskab af Nato.

    - Jeg er glad for at kunne meddele, at vi har indgået en aftale, der baner vejen for, at Sverige og Finland kan tilslutte sig Nato, sagde forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    • Trepartsmøde med regeringscheferne og udenrigsministrene fra Tyrkiet, Sverige og Finland superviseret af Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. (Foto: NATO © Ritzau Scanpix)
    • Regeringscheferne fra Tyrkiet, Sverige og Finland samt Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. (Foto: MURAT CETIN MUHURDAR © Ritzau Scanpix)
    • De tre landes udenrigsministre underskriver forståelsespapiret, der skal bane vejen for Sveriges og Finlands indtræden i Nato. (Foto: MURAT CETIN MUHURDAR © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, har ellers været skeptisk overfor Nato-medlemsskab til særligt Sverige, som han beskylder for at beskytte militante kurdere og for at være for føjelig over for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK).

    Udenrigsministrene fra Sverige, Finland og Tyrkiet har underskrevet et forståelsespapir, hvor de to nordiske lande forpligter sig til at tage fat på Tyrkiets sikkerhedsproblemer.

    - Sverige, Finland og Tyrkiet er blevet enige om en fælles indsats for at bekæmpe terrorisme, sagde Jens Stoltenberg i går.

    Forpligtelserne skal konkretiseres i løbet af i dag og i morgen, hvor Natos stats- og regeringschefer afholder topmøde i Madrid.

    Finland, Sverige og Tyrkiet har med aftale vedtaget en række punkter, der gør det spiseligt for Tyrkiet, at lade Sverige og Finland indtræde i Nato.

    De to nordiske lande lover blandt andet, at man ikke vil yde støtte til den kurdiske YPG/PYD-milits, der har kæmpet mod Islamisk Stat i Syrien. Ligeså har landene lovet ikke at støtte Gülen-bevægelsen, som Tyrkiet mener stod bag et kupforsøg i landet i 2016.

    Samtidig ophæver Sverige og Finland en embargo mod salg af våben til Tyrkiet.

    Sverige og Finland bekræfter i aftalen desuden, at Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som både Tyrkiet og EU har på sin terrorliste, er en forbudt terrororganisation, og landene forpligter sig til at forhindre aktiviteter udført af PKK og andre terrororganisationer.

    Særligt Sverige er af den tyrkiske præsident blevet beskyldt for at beskytte militante kurdere og for at være for føjelig over for PKK.

    I dag har Tyrkiet så krævet 33 personer udleveret fra Sverige og Finland. Ifølge nyhedsbureauet AFP drejer det sig om 21 terrormistænkte fra Sverige og 12 fra Finland, som Tyrkiet kræver udleveret til retsforfølgelse.

    Tyrkiet beskylder de 33 personer for enten at have været medlem af PKK eller at være medlem af Gülen-bevægelsen.

    - Vi arbejder altid efter svensk lovgivning og i henhold til de internationale konventioner og udviser aldrig svenske statsborgere. Og hvis du ikke engagerer dig i terrorisme, så behøver du ikke bekymre dig, siger Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, ifølge SVT.

    Jeg kan ikke udelukke, at der kommer lidt politisk pres på dem
    Rikard Jozwiak, redaktør, Radio Free Europe

    Men de ansvarlige svenske myndigheder kan komme under et vis pres fra Regeringen, mener den svenske journalist, Rikard Jozwiak, der er Europa-redaktør hos Radio Free Europa.

    - Jeg kan ikke udelukke, at der kommer lidt politisk pres på myndighederne for at levere lige nu. Tyrkiet vil jo lægge pres på Sverige, og Tyrkiet kommer ikke til at glemme den her aftale. Aftalen forsvinder ikke, når Sverige kommer med i Nato.

    - Jeg tror, at Sverige må begynde at finde kompromiser med Ankara, og et af de kompromiser er, at vi ikke længere kan beskytte kurdere på samme måde, siger Rikard Jozwiak.

    Han mener, at man med aftalen simpelthen har solgt de mange kurdere, der bor i Sverige.

    - Førhen har Sverige mest ignoreret det her fra Tyrkiet, men nu må de tage det alvorligt. Vi ser allerede i dag, at Tyrkiet beder om 33 personer. Og nu er Sverige nødt til at tage det alvorligt.

    Vi har jo mange kurdere i Sverige, og nu har vi så forrådt dem
    Rikard Jozwiak, redaktør, Radio Free Europe

    - På en måde så vi har jo faktisk solgt kurderne. Vi har jo mange kurdere i Sverige, og nu har vi lige forrådt dem. De er blevet noget, som vi faktisk har solgt, siger Rikard Jozwiak.

    Radio Free Europe er en organisation, som laver nyheder til Østeuropa, Centralasien, Kaukasus, Mellemøsten og andre steder, der ikke er sikret pressefrihed. Organisationen finansieres af Kongressen i USA.

    Hvorfor har Nato brug for Sverige og Finland? Få svarene i videoen herunder.

  25. I går kl. 18:20

    Rusland er igen Natos fjende nummer ét: 'Vi har været naive for længe'

    Nato-landenes stats- og regeringschefer står sammen i deres kritik af Rusland. (Foto: Pierre-Philippe Marcou © Ritzau Scanpix)

    Rusland har genindtaget pladsen som Natos fjende nummer ét, efter russiske styrker tidligere på året krydsede grænsen til Ukraine og indledte den blodige krig mod nabolandet.

    Det står klart, efter at Nato-landenes ledere i dag har blåstemplet deres nye strategiske koncept på et topmøde i den spanske hovedstad, Madrid.

    Præsident Putins krig mod Ukraine har smadret freden i Europa, og den har medført den største sikkerhedskrise i Europa siden Anden Verdenskrig.
    Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær

    Konceptet opridser alle de trusler og sikkerhedspolitiske udfordringer, som medlemslandene står overfor, og det fungerer som en rettesnor for, hvor forsvarsalliancen har tænkt sig at bevæge sig hen i de kommende ti år.

    Her fremgår det, at Rusland nu er "den væsentligste og mest direkte trussel" mod alliancen, og derfor har landene også besluttet at opruste betydeligt på den militær front for at kunne forsvare sig mod angreb østfra.

    - Præsident Putins krig mod Ukraine har smadret freden i Europa, og den har medført den største sikkerhedskrise i Europa siden Anden Verdenskrig, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    Den russiske præsident, Vladimir Putin, er nu formelt blevet kastet ud i kulden af Nato-landene. (Foto: GRIGORY SYSOYEV / SPUTNIK / KREM © Ritzau Scanpix)

    Det er i den grad en kursændring i forhold til det nuværende strategiske koncept, som blev vedtaget på et Nato-topmøde i Lissabon i 2010. Dengang besluttede stats- og regeringscheferne nemlig, at russerne skulle betragtes som en "strategisk partner", som de skulle arbejde sammen med.

    Flere af lederne betegnede det som et historisk vendepunkt i forholdet mellem de to gamle ærkefjender. Nato blev netop oprettet i 1949 for at beskytte de vestlige lande mod det daværende Sovjetunionen.

    - Den Kolde Krig er virkelig ovre, konstaterede den tyske kansler, Angela Merkel, efterfølgende.

    Der er ingen tvivl om, at der har været en naivitet for længe, som heldigvis er slut nu.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Og Ruslands daværende præsident, Dmitrij Medvedev, som højst opsigtsvækkende var blevet inviteret med som særlig gæst til topmødet, tilføjede, at han var ”meget tilfreds med, at Nato ikke længere betragter Rusland som en trussel”.

    - Begge parter vil vinde ved det, forudså han ligefrem.

    Men det skete som bekendt ikke. I 2014 annekterede russerne ulovligt den ukrainske Krim-halvø, og 24. februar i år gik de ind i nabolandet, som de efterfølgende har været i krig med.

    Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har Nato-landene været alt for naive over for Rusland.

    - Landene har jo gjort det af et godt hjerte, og der har kun været et ønske fra Europas og USA’s side om at have et samarbejde med Rusland. Men der er ingen tvivl om, at der har været en naivitet for længe, som heldigvis er slut nu, siger statsministeren.

    Det afspejler sig også i en lang række af de andre beslutninger, som stats- og regeringscheferne har truffet på dagens topmøde.

    De har blandt andet besluttet at styrke deres såkaldte østlige flanke, der løber fra Baltikum til Sortehavet, for at kunne beskytte den mod et eventuelt angreb fra Rusland.

    Landene vil blandt andet øremærke flere end 300.000 soldater til deres fælles reaktionsstyrke, Nato Response Force (NRF), som kan sendes afsted på kort tid. Det er en markant opjustering i forhold til i dag, hvor der er omkring 40.000 soldater i styrken.

    Ved siden af det har en lang række lande, heriblandt Danmark, besluttet at øge deres nationale forsvarsbudgetter. Derudover er Finland og Sverige i dag formelt blevet inviteret til at slutte sig til Nato. Når det sker, vil alliancen vokse fra 30 til 32 medlemmer.

    - Vi kigger grundlæggende ind i et forandret Europa efter den russiske invasion i Ukraine. Jeg tror personligt ikke på, at vi vender tilbage til det Europa, der var. Og jeg tror heller ikke på, at vi kan vende tilbage til den relation til Rusland, som var der tidligere, siger statsminister Mette Frederiksen.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) krammer her sin svenske kollega, Magdalena Andersson, efter at Sverige nu har udsigt til at blive optaget i Nato. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    Ifølge Sten Rynning, der er professor i international politik ved Syddansk Universitet, og som forsker i Natos rolle i den globale verden, er det en enorm omvæltning, medlemslandene nu står overfor.

    Der er en brutalitet ved den russiske stat, som vi fuldstændig har undervurderet.
    Sten Rynning, professor

    I de seneste 30 år har alliancen nemlig haft fokus på såkaldt kollektiv sikkerhed – det vil sige at sikre fred og stabilitet i medlemslandene ved at arbejde tæt sammen med omverdenen, herunder også Rusland, og løse potentielle konflikter i opløbet, inden de har fået lov til at udvikle sig.

    - I de seneste årtier har Nato ikke været vant til at tænke på store, onde trusler. Man har derimod forsøgt at undgå misforståelser og sikre plads til alle. Og man har samtidig troet, at hvis man bare styrkede globaliseringen og blev ved med at handle med hinanden, så kunne det ikke længere betale sig for landene at gå i krig med hinanden. Men den ære er nu slut, siger Sten Rynning.

    Det handler om at forsvare Natos grænser og afskrække Rusland fra angribe, og jeg tror, at det vil få den effekt, hvis landene ellers leverer på det, de siger.
    Sten Rynning, professor

    Den seneste tid har nemlig vist med al tydelighed, at hverken samarbejdsaftaler og milliardstor samhandel har kunnet forhindre russerne i at angribe Ukraine. Derfor fokuserer Nato nu igen på at styrke det kollektive forsvar.

    - Der er en brutalitet ved den russiske stat, som vi fuldstændig har undervurderet. Derfor skal tropperne tilbage til fronten, og der skal være mange flere af dem. Fjenden står udenfor, og vi skal have forstærket havelågen. Russerne skal ikke engang tro, at de kan komme ind, siger Sten Rynning og tilføjer, at den nye kursændring kan få den tiltænkte effekt, hvis medlemslandene leverer det, de har lovet.

    - Det handler om at forsvare Natos grænser og afskrække Rusland fra angribe, og jeg tror, at det vil få den effekt, hvis landene ellers leverer på det, de siger. Jeg synes dog, at Europa er for langsom om at komme op i gear, og Danmark bliver eksempelvis nødt til at sætte ekstra turbo på investeringerne i forsvaret, siger Sten Rynning.

  26. I går kl. 18:15

    Inger Støjberg: 'Kristian Thulesen Dahl vil være en styrke alle steder'

    Inger Støjberg er ikke afvisende overfor at se Kristian Thulesen Dahl i sit parti, men det kræver vigtige snakke først. (Foto: Thomas Boel © DR)

    Selvom Kristian Thulesens Dahls politiske fremtid ikke er på plads, så har der været mange spekulationer om, hvorvidt den måske ligger ved Inger Støjbergs nystiftede parti, Danmarksdemokraterne.

    Og Inger Støjberg, der ifølge hende selv taler meget med den nu tidligere DF'er, har først og fremmest forståelse for Thulesen Dahls valg.

    - Jeg er ikke i tvivl om, at så stort et pres, han har været udsat for i så lang tid, siger hun.

    Og hun lægger ikke skjul på, at selvom de endnu ikke har talt om det, så er Kristian Thulesen Dahl velkommen i hendes parti.

    - Kristian Thulesen Dahl vil være en styrke alle steder, han melder sig ind. Det vil han også være i Danmarksdemokraterne.

    - Vi har ikke nogen aftale om, at vi skal have en kop kaffe eller noget i den retning, men det er klart, at mine døre står åbne for sådan en snak.

  27. I går kl. 18:08

    1-0 i første minut: Danske kvinder møder Norge i sidste test før EM

    Det danske kvindelandsholds sidste testkamp inden EM i England er netop fløjtet i gang på stadion i Viborg, og der står allerede 1-0 til Danmark på et mål scoret af Signe Bruun i første minut:

    Kampen kan ses direkte her på DRTV, ligesom den kan følges i tekst i vores liveblog her.

    Landstræner Lars Søndergaard har valgt følgende 11 til kampen mod Norge:

    Lene Christensen, Stine Ballisager, Sara Holmgaard, Karen Holmgaard, Janni Thomsen, Kathrine Kühl, Sofie Junge, Katrine Veje, Pernille Harder, Signe Bruun og Stine Larsen.

  28. I går kl. 17:55

    Mand idømt syv års fængsel for drabsforsøg mod sin syge kone

    Over mere end et år blev en syg og svækket kvinde udsat for drabsforsøg, mishandling og vanrøgt af sin nu 64-årige mand.

    Det har Østre Landsret slået fast, skriver Ritzau.

    Landsrettet har skærpet byrettens straf med seks måneder, så den nu lyder på i alt syv års fængsel til 64-årige mand.

    Hans kone var sidste år i fare for at dø på et plejehjem i Nykøbing, da hun fik et stykke pølse i svælget. Det var manden, der havde givet hende maden, selv om hun som følge af sin sklerose-sygdom ikke måtte få fast føde af fare for at blive kvalt. Det vidste han godt, vurderer retten.

    Med onsdagens afgørelse er det blevet slået endeligt fast, at manden stod bag.

  29. I går kl. 17:36

    Herlufsholm har valgt en for gammel formand: 'Der er tale om en force majeure-situation'

    71-årige Jon Stokholm skal udpege en ny bestyrelse for Herlufsholm Skole. (Foto: (C) DR Nyheder)

    For i fundatsen for Herlufsholm Skole og Gods står der, at der er en øvre aldersgrænse på 70 år for bestyrelsens medlemmer. Stokholm selv er 71 år.

    - Der er tale om en force majeure-situation, hvor det vigtigste er at få Herlufsholm Skole på rette kurs igen, og ikke hvad der står i fundatsen, lyder det i et skriftligt svar fra Jon Stokholm til DR.

    - Det er allerede ulovligt at aldersdiskriminere i selskaber, men alder er ikke pillet ud af al fondslovgivning endnu.

    Han slår fast, at en ændring af ordlyden ikke er noget, han har i sinde at bruge tid på lige nu, men de er ved at søge dispensation ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

  30. I går kl. 17:22

    Farvel til populær pølse: Coop fjerner 'Langelænderen' i tusindvis af butikker

    Supermarkedskæden Coop har valgt at fjerne pølsen med navnet "Langelænderen" i mere end 1.000 af sine butikker.

    Det skyldes en konflikt mellem Coop og fødevareproducenten Stryhns, skriver Fyens Stiftstidende.

    Konflikten bunder i, at Stryhns vil hæve priserne på pølserne som følge af stigende udgifter til råvarer, energi og emballage. Den prisstigning vil Coop ikke acceptere, og derfor stopper man salget af pølsen i Kvickly, Brugsen, Coop 365, Fakta og Irma fra på fredag.

    Konflikten får desuden den konsekvens, at 45 sæsonarbejdere på Stryhns Gruppens fabrik i landsbyen Simmerbølle, hvor pølserne produceres, har fået forkortet deres kontrakter, så de udløber i løbet af juli i stedet for som planlagt midt i august, skriver Fyens Stiftstidende.

  31. I går kl. 17:10

    Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti

    Kristian Thulesen Dahl stopper i Dansk Folkeparti, som han både har ledet og været med til at stifte. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Kristian Thulesen Dahl har valgt at melde sig ud af Dansk Folkeparti. Et parti, han både har stået i spidsen for og været med til at stifte.

    - Det har været en rigtig svær beslutning, for vi har i partiet haft en fantastisk rejse sammen, indleder den tidligere partiformand i sit opslag.

    Han forklarer, at han den seneste tid har tænkt, at der måtte være en være en vej ud af problemerne, og at der ville komme eftertanke i partiet.

    - Men realiteten er, at det ikke sker. Derimod er der et pres for, at jeg skal tage beslutning om min fremtid nu. Det italesættes, at partiet først kan komme videre, når jeg er ude.

    - Og hvis vurderingen er, at den nuværende ledelse ønsker, jeg skal melde mig ud, er det den rigtige beslutning for mig at tage, skriver han.

    Samtidig lover han, at han ikke vil kaste smuds på partiet eller personerne i det.

    - Jeg vil i stedet tænke tilbage på alt det positive, der har været. Og jeg vil opfordre alle til at gøre det samme, skriver han på Facebook.

    Thulesen Dahl har allerede meddelt, at han ikke genopstiller til Folketinget for Dansk Folkeparti.

    DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, siger, at Kristian Thulesen Dahls udmeldelse ikke er så overraskende, men alligevel markant.

    - Det har mest været et spørgsmål om, hvornår han ville meddele, at han træder ud af partiet, siger hun.

    Hun fortæller, at der i seneste uger har været en form for nervekrig mellem ham og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Den krig er ifølge hende i høj grad blevet ført for at placere ansvaret for bruddet.

    - Selvfølgelig er det markant, når det er en af stifterne og en mand, der har været formand for partiet i rigtig mange år. Det er også derfor, jeg tror, vi kan se, at Kristian Thulesen Dahl bruger det her med at partiet har opfordret ham til at melde sig ud. Det er også et led i denne her nervekrig, siger hun.

    Det er endnu uvist, hvad Kristian Thulesen Dahl vil fremover. Christine Cordsen fortæller, at der både er forlydender om Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne, men at der også er en mulighed for, at han skal noget helt andet.

  32. I går kl. 17:10

    Kristian Thulesen Dahl melder sig ud af Dansk Folkeparti

    Kristian Thulesen Dahl stopper i Dansk Folkeparti, som han både har ledet og været med til at stifte. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Kristian Thulesen Dahl har valgt at melde sig ud af Dansk Folkeparti. Et parti, han både har stået i spidsen for og været med til at stifte.

    - Det har været en rigtig svær beslutning, for vi har i partiet haft en fantastisk rejse sammen, indleder den tidligere partiformand i sit opslag.

    Thulesen Dahl skriver desuden, at der har været "et pres for, at jeg skal tage beslutningen om min fremtid nu".

    - Det italesættes, at partiet først kan komme videre, når jeg er ude. Og hvis vurderingen er, at den nuværende ledelse ønsker, jeg skal melde mig ud, er det den rigtige beslutning for mig at tage, skriver han på Facebook.

    Thulesen Dahl har allerede meddelt, at han ikke genopstiller til Folketinget for Dansk Folkeparti.

  33. I går kl. 17:07

    Jakob Fuglsangs holdkammerat misser Touren som nærkontakt

    Opdateret efter Samuele Battistella fra Astana er blevet testet positiv for coronavirus.

    Blot to dage før Tour de France starter, laves der en udskiftning på Jakob Fuglsangs hold, Israel-Premier Tech.

    Holdets israelske rytter Omer Goldstein er blevet kategoriseret som nærkontakt til en coronasmittet. Han misser derfor Touren, oplyser holdet via sin Twitter-profil.

    Omer Gouldstein erstattes af canadiske Guillaume Boivin.

    Holdet oplyser desuden, at deres sydafrikanske rytter Daryl Impey også er nærkontakt.De afventer dog stadig, om han kan deltage i Touren.

    Også Samuele Battistella fra Astana-holdet misser Tour de France.

    Den italienske rytter er blevet smittet med coronavirus og kommer derfor ikke med til verdens største cykelløb. Det oplyser Astana på Twitter.

    Battistella erstattes af hviderussiske Alexandr Riabushenko.

  34. I går kl. 16:57

    Efterforskning skal vise, om Boris Johnson vildledte parlamentet

    Det skal undersøges, om den britiske premierminister Boris Johnson har vildledt parlamentet i sagerne om coronafester under nedlukningen af landet.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    I april fik Johnson en bøde, fordi han havde en gruppe mennesker forsamlet i anledning af sin fødselsdag. Han havde forinden sagt, at alle reglerne var overholdt, men da han fik bøden, undskyldte han og påtog sig skylden.

    Nu vil en komité i parlamentet så have klare svar på, hvorvidt Boris Johnson vildledte de andre parlamentsmedlemmer, da han udtalte sig om sagen. Det afviser han selv.

    Parlamentarikere - både fra oppositionen og fra Johnsons eget parti - har opfordret ham til at trække sig i kølvandet på den såkaldte "Partygate".

  35. I går kl. 16:30

    Norsk efterretningstjeneste sænker trusselsniveauet

    Det norske politis efterretningstjeneste, PST, nedjusterer igen trusselsniveauet i landet. Det oplyser PST på et pressemøde onsdag eftermiddag, skriver Ritzau.

    Efter et dødeligt skyderi natten til lørdag, hvor to blev dræbt og 21 såret, hævede PST lørdag terrortrusselsvurderingen i Norgen fra niveau 3 til niveau 5, der er det højeste.

    I dag nedjusteres trusselsvurderingen så til niveau 4.

    En 43-årig mand er sigtet for drab, drabsforsøg og terrorhandlinger efter skyderiet. Han har indtil nu nægtet at lade sige forhøre af politiet.

  36. I går kl. 16:22

    Symptomfri dansk cykelrytter melder sig helt klar til Tour de France

    (Foto: GIAN EHRENZELLER © Ritzau Scanpix)

    Blot to uger før Tour de France skulle skydes i gang, testede cykelrytteren Andreas Kron positiv i en coronatest.

    Men nu - to dage før starten går - føler den 24-årige danske Lotto-Soudal-rytter sig klar til at tage hul på verdens største cykelløb.

    Det siger han på Lotto Soudals pressemøde onsdag eftermiddag.

    - Jeg har det godt. Hvis jeg ikke havde det, ville jeg ikke sidde her. Jeg har ikke haft nogen symptomer overhovedet. Jeg havde kun en dag væk fra cyklen og kunne begynde langsomt igen, siger Andreas Kron ifølge Ritzau.

    Tour de France begynder på fredag, og du kan følge med på dr.dk og i Touren på P4.

  37. I går kl. 16:13

    Politiet afviser anmeldelse af ansat i Vor Frue Kirke i København

    Københavns Politi har afvist domkirken Vor Frue Kirkes anmeldelse af en hjemsendt medarbejder.

    Det oplyser medarbejderens advokat, Kåre Pihlmann, til Ritzau, og Københavns Politi bekræfter det.

    - Det er en meget kortfattet begrundelse, som i al sin enkelthed går ud på, at man ikke finder et grundlag for en efterforskning, siger advokaten.

    Medarbejderen blev meldt til politiet af menighedsrådet, efter at Berlingske i maj skrev, at vedkommende havde beholdt sit job til trods for beskyldninger om overgreb begået imod et barn i 1990'erne.

    Sagen blev også politianmeldt i 2014 af menighedsrådet, men her blev den henlagt på grund af de daværende regler om forældelse.

    Der var også rettet anklager mod den ansatte for ved to lejligheder i 00'erne at have udvist grænseoverskridende eller seksuelt krænkende adfærd.

  38. I går kl. 15:56

    Folk med gasfyr får besked om fjernvarme inden nytår

    Alle danskere med gasfyr i hjemmet får inden nytår besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme og i givet fald hvornår.

    For nu er regeringen og Kommunernes Landsforening blevet enige om en aftale, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

    Baggrunden er, at regeringen vil udfase gasfyr til boligopvarmning.

    Derfor er aftalen nu, at alle gasfyrs-ejere inden nytår får klar besked om, hvilke alternativer der er til gasfyret.

    Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er 412.000 boliger herhjemme, som opvarmes med naturgas. De boligejere vil få at vide, om de kan blive omfattet af fjernvarme, eller om de bør søge rådgivning om en anden løsning. Det kan eksempelvis være at anskaffe en varmepumpe.

  39. I går kl. 15:37

    Nato har nu formelt inviteret Sverige og Finland

    Det var meldt ganske klart ud i går, men nu er der sendt en formel invitation.

    - I dag har vi besluttet at invitere Finland og Sverige til at slutte sig til Nato, og vi er blevet enige om at underskrive tiltrædelsesprotokollerne, skriver Nato i en erklæring.

    Dermed er optagelsesprocessen i gang.

  40. I går kl. 15:27

    Polsk appeldomstol kræver LGBT-fri zoner afskaffet

    En polsk appeldomstol har besluttet, at såkaldte LGBT-fri zoner skal afskaffes i fire af landets kommuner.

    Dommen hilses velkommen af aktivister som en sejr for menneskerettigheder og demokrati, skriver Reuters.

    Hvis tanken om en LGBT-fri zone i et EU-land lyder lidt mærkelig, så er forhistorien, at flere af Polens regioner i 2019 meddelte, at de nu var fri for det, de betegnede som "LGBT-ideologi".

    Den bragte Polen på kollisionskurs med EU, der siger, man ikke må diskriminere på baggrund af seksualitet.

    Forbuddet betød, at LGBT-personer ikke måtte kysse eller holde i hånd i det offentlige rum. Det blev også forbudt at tale om homoseksualitet i skolerne.

    Nogle regioner har droppet forbuddet, andre har taget kampen op til trods for en afgørelse, der krævede det fjernet. Dette er den første afgørelse fra en appeldomstol.

  41. I går kl. 14:47

    Jan fra Hjørring skal cykle med stjernerne

    22 seniorer og 22 juniorer fra danske cykelklubber deltager i præsentationen af Tour de France-holdene. En af dem er Jan Sommer fra Hjørring. (© (c) privatfoto)

    En lille flok heldige motionscyklister kører med, når Tour de France-rytterne bliver præsenteret i København i aften.

    Hvert hold får selskab af to amatører, og en af dem er Jan Sommer fra Cycle Clubben Hjørring. Han glæder sig til at komme tæt på de professionelle.

    - Når man ved, hvor meget træning der ligger bag, bliver det en kæmpe oplevelse at cykle sammen med dem, siger han.

    Rytterne skal køre gennem Københavns gader med retning mod Tivoli, hvor præsentationen finder sted. Først inden afgang får motionisterne at vide, hvilket hold de skal cykle med.

    - Jeg håber på Quick-Step, for her er der flest danske ryttere, siger Jan Sommer.

  42. I går kl. 14:44

    Nato offentliggør ny strategi: Rusland er en 'direkte trussel' mod Natos sikkerhed

    Forholdet mellem Rusland og Vesten er i den grad blevet forværret efter invasionen af Ukraine, og derfor betragter Nato-landene nu landet som 'den væsentligste og mest direkte trussel mod de allieredes sikkerhed og stabilitet'.

    Det fremgår af Natos nye strategiske koncept, som de 30 medlemslande er blevet enige om på topmødet i Madrid.

    Konceptet er kort fortalt en oversigt over de potientielle trusler, medlemslandene lige nu står overfor, og den udstikker kursen for, hvor forsvarsalliancen skal bevæge sig hen i det kommende årti. Og her er Rusland nu den største trussel.

    Da det seneste strategiske koncept blev vedtaget i 2010, blev Rusland karakteriseret som en 'strategisk partner', som Nato-landene gerne ville arbejde tættere sammen med.

    Udover den nye, hårde kurs over for Rusland er medlemslandene blandt andet også blevet enige om at invitere Finland og Sverige til at blive medlemmer af forsvarsalliancen. Det sker, efter at Tyrkiet i aftes droppede sin modstand mod de to nordiske lande, og derved kan optagelsesprocessen formelt gå i gang.

    Derudover vil de forstætte støtten til Ukraine, øge Natos direkte budget og styrke den militære tilstedeværelse i de østlige medlemslande.

  43. I går kl. 14:35

    Norge under hackerangreb: Flere store selskaber ramt

    Norge er blevet ramt af et stort hackerangreb, der har lagt en række tjenester ned.

    - Angrebene er rettet mod en række store norske virksomheder, der tilbyder vigtige tjenester til befolkningen, siger direktør Sofie Nystrøm fra Norges Nasjonal Sikkerhetsmyndighet (NSM) i en pressemeddelelse.

    Den russiske hackergruppe Killnet lader til at stå bag angrebet.

    NSM nævner ikke specifikt Killnet, men NRK henviser til, at gruppen har taget angrebet på sig via beskedtjenesten Telegram. Deres motivation skulle være, at Norge har nægtet, at et russisk mineselskab på Svalbard måtte transportere varer via det norske fastland.

    Killnet er en kendt prorussisk aktør, der hævder at stå bag en række cyberangreb i forbindelse med krigen i Ukraine.

    Lige efter midnat registrerede det norske arbejdstilsyn en voldsom trafik på deres hjemmeside, som fik serverne til at bukke under, skriver NRK.

  44. I går kl. 14:07

    Fem nye stenrev skal hjælpe dyrelivet rundt i landet

    Det skal være lettere at være fisk eller skalddyr flere steder i landet.

    Derfor bliver der nu placeres stenrev fem forskellige steder, oplyser Miljøministeriet.

    Stenrevene, der altså er samlinger af større sten på havbunden, skal være med til at skabe bedre levevilkår for krebsdyr og småfisk i danske farvande.

    De skal placeres i Køge Bugt, ved Nivå Strandpark, nord for Hundested og to steder i Lillebælt.

    - I mange år har havets dyr og planter mistet levesteder, og fugle og marsvin har mistet steder, hvor de kunne finde føde, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i meddelelsen.

    - Med stenrevene skaber vi bedre forhold for og passer bedre på det mangfoldige og vilde liv.

    Det kommer til at koste 35 millioner kroner af etablere stenrevene.

  45. I går kl. 14:06

    Tour de France-stjerne ramt af corona få dage før start

    Trentin er ude kort før tour-starten. (Foto: Shutterstock © Copyright (c) 2022 Shutterstock. No use without permission.)

    Den forsvarende Tour de France-vinder Tadej Pogacar må undvære sin holdkammerat Matteo Trentin.

    Den italienske cykelrytter er blevet smittet med corona. Det oplyser hans hold UAE Emirates på sin hjemmeside.

    Trentin er dermed den anden rytter, som misser tour-starten i København på grund af en positiv coronaprøve. I går meddelte Quick-Step, at Tim Declercq var blevet smittet.

    Schweizeren Marc Hirschi erstatter Trentin på UAE Emirates-holdet, der også tæller danske Mikkel Bjerg.

  46. I går kl. 13:51

    SE BILLEDERNE Her er (nogle af) de største øjeblikke fra 50 års Roskilde

    • (Foto: Dr)
    • Gæster på Roskilde Festival i 1972, der dengang hed festivalen Fantasy. (Foto: Lars Hansen © Ritzau Scanpix)
    • Festivalgæster ankommer til Roskilde Festival i 1970'erne. (Foto: Leif Nyholm © Ritzau Scanpix)
    • Luftfoto af festivalpladsen i Roskilde fra midten af 1970'erne. (Foto: Unknown © Ritzau Scanpix)
    • Nøgenhed og Roskilde Festival har altid hængt uløseligt sammen. Her har amerikanske Dr. Hook smidt kludene under deres optræden på festivalen i 1976. (Foto: Erik Kragh © Ritzau Scanpix)
    • Gæster sover rusen ud i 1977. (Foto: Erik Kragh © Ritzau Scanpix)
    • Ensom øldrikker på Roskilde Festival 1982. Dengang kostede en billet i forsalg 170 kroner, hvilket svarer til omkring 400 kroner i dag. (Foto: Finn Frandsen © Ritzau Scanpix)
    • Publikum foran Orange Scene i 1985. (Foto: Dr)
    • Grunge-legenderne i Nirvana spillede i 1992 en koncert, der skulle gå hen i historien. Ikke grundet Kurt Cobain og co.'s musikalske præstation, der ifølge anmelderne var noget middelmådig, men fordi det både skulle blive bandets første og sidste koncert på dansk jord, og fordi koncerten blev spillet samme aften, som Danmark blev europamestre i fodbold. Sejren havde udløst ren eufori blandt publikum, angiveligt til stor undren for Nirvana, der ikke helt havde forstået, hvorfor publikum var så henrykte. (Foto: Jan Grarup)
    • I 1994 gjorde islandske Björk sin solodebut på Roskilde med en koncert, der siden er blevet fremhævet som én af de mest mindeværdige festivalkoncerter gennem tiden. I alt har Björk optrådt på Roskilde seks gange, senest i 2012. (Foto: Morten Overgaard)
    • Der fællesbades på Roskilde Festival 1995. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)
    • Maden – både den fine og den snaskede – har alle dage været en essentiel del af festivaloplevelsen på Roskilde. Her nærstuderer madanmelder Jonna Dwinger udbuddet af paella på Roskilde Festival i 1997. (Foto: Kim Agersten © Ritzau Scanpix)
    • Tilskuere foran Orange Scene i 1998. Det år var Beastie Boys, Black Sabbath og Bob Dylan blandt hovednavnene. (Foto: Peter Elmholt © Ritzau Scanpix)
    • I 2000 ender Roskilde Festival som en tragedie, da ni mennesker foran Orange Scene bliver mast ihjel under en koncert med bandet Pearl Jam. Fra scenen kan forsanger Eddie Vedder se publikum vælte og gæster forsvinde ned i menneskemængden. "On the count of three. Take three steps back. One two three, one two three," råber Eddie Vedder fra scenen i et forsøg på at hjælpe dem, der er væltet. Det er dog for sent, og den nat mister otte mennesker livet. (Foto: Peter Hove Olesen © Rtizau Scanpix)
    • To dage efter tragedien fik danske D-A-D den tunge opgave at lukke festivalen med en koncert på Orange Scene. Flere hovednavne havde ellers aflyst deres koncerter, men rockbandet valgte efter lange diskussioner internt i bandet alligevel at gå på scenen. Under koncerten mindedes bandet de afdøde ved at lade otte tændte fakler, der repræsenterede de otte gæster, der på det tidspunkt var døde, rejse ned blandt publikum. Herefter vandrede faklerne tavst gennem menneskehavet, inden de endte deres rejse og blev placeret på den mindeplads, der var opstået foran hovedscenen i dagene efter ulykken. (Foto: Jens DIge © Ritzau Scanpix)
    • Her ses blomster, fakler og andre mindesmærker foran Orange Scene efter ulykken. Faklen i midten repræsenterer en ung australier, der også blev kvæstet under koncerten og mistede livet kort efter festivalen var ovre. Han blev ulykkens niende og sidste offer. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)
    • I mange år var Roskilde Festival kendt for at være rockmusikkens højborg, men gennem årene er festivalens musikalske genre-palette blevet udvidet gevaldigt. I 2001 skabte det dog alligevel røre, da popmastodonterne Aqua blev annonceret som ét af årets hovednavne. Trods protester og rynkede øjenbryn fra smagsdommerne indtog frontkvinde Lene Nystrøm og resten af hitbandet alligevel Orange Scene, hvor de serverede popbaskere som 'Barbie Girl' og 'Doctor Jones' for publikum. Blot én måned senere gik Aqua i opløsning og blev først gendannet seks år senere. (Foto: JACOB LANGVAD NILSSON © Ritzau Scanpix)
    • Der var fulde huse, da Metallica spillede på Orange Scene i 2003. I alt har det dansk-amerikanske rockband gæstet Roskilde Festival fire gange, senest i 2013. (Foto: Jens DIge © Ritzau Scanpix)
    • Nøgenløbet – her foreviget i 2004 – er en af de faste traditioner på Roskilde Festival. I løbet kæmper deltagerne om at komme først i mål og sikre sig hovedpræmien; en billet til næste års festival. Løbet er samtidig den årlige undskyldning for rubriksmede landet over til at bruge udtryk som "dinglende dillere", "bimlende klunke-klokkeværker" og "blafrende bryster" i mediernes traditionsrige billedgallerier fra begivenheden. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)
    • Nogle festivalgæster gyser næsten, når snakken falder på Roskilde Festival i 2007. Festivalen endte nemlig i et massivt regn- og mudderkaos, efter vejrguderne udsatte festivalgæsterne og deres telte for intet mindre end 44,6 millimeter regn på én dag. Det gør 2007 til det absolut vådeste år på festivalen nogensinde, og mange gæster måtte dengang kapitulere og flygte fra festivalens regn-ragnarok før tid. Andre valgte dog i stedet at drikke sorgerne væk. (Foto: LISELOTTE SABROE © Ritzau Scanpix)
    • I 2009 fik Coldplay æren af at lukke og slukke Orange Scene. Her leverede frontmand Chris Martin og resten af bandet en koncert, som blandt andre musikmediet Gaffa gav seks stjerner. (Foto: Martin Rosenauer © Ritzau Scanpix)
    • En gæst er kollapset blandt skrald og skrammel på campingområdet i 2010. Hvert år bliver der efterladt mange ting på festivalpladsen, og alene i 2018 efterlod gæsterne 2.297 ton affald. (Foto: Jacob Ehrbahn © Ritzau Scanpix)
    • Popstjernen Rihanna indtog den orange teltdug i 2013. "Danmark, I overraskede mig! Jeg havde ingen idé om, hvor vanvittige I er," skrev sangeren efterfølgende på Twitter om koncerten, som blev overværet af omkring 70.000 gæster. (Foto: Katrine Emilie Andersen © Ritzau Scanpix)
    • Kronprins Frederik, her fotograferet i 2014, har gennem årene været en flittig gæst på Roskilde Festival. (Foto: Betina Garcia © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Roskilde Festival selv var den amerikanske Eminem én af de mest ønskede kunstnere nogensinde blandt festivalens gæster. Derfor vakte det da også begejstring, da Slim Shady i egen høje person lagde vejen forbi festivalen i 2018 med en koncert, det angiveligt slog ny publikumsrekord med over 100.000 tilskuere. (Foto: LANGE PER © Ritzau Scanpix)
    • Der blev bandet, svovlet og rystet røv, da verdensstjernen Cardi B i 2019 indtog Orange Scene. Koncerten, der varede i alt 43 minutter, havde ifølge verdensstjernen selv et prismærke på svimlende fem millioner danske kroner. Hvad festivalgæsterne ikke kunne vide var, at koncerten med den høje timepris ville blive én af de sidste på Roskilde i tre år. (Foto: Jens Hartmann © Ritzau Scanpix)
    • Det herrens år 2020 var året, hvor Roskilde med pomp og pragt skulle have fejret sin 50-års fødselsdag. Festlighederne udeblev dog, da Roskilde Festival for første gang i historien måtte aflyses grundet coronapandemien. Her ses den tomme Dyrskueplads i Roskilde den 1. juli, dagen hvor navne som Taylor Swift og Jada skulle have skudt festivalen i gang. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    • Først året efter vendte musikken tilbage til Dyrskuepladsen, hvor Roskilde afholdte det coronavenlige festival-alternativ 'Summer Days'. Her ses et af hovednavnene, Tessa, på scenen. Hun optræder også på årets festival. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Torben Christensen)
    • Også maskotduoen Alien og Ko, der blandt Roskilde-gæster har opnået noget nær kultstatus, var at finde ved sidste års sommerkoncerter. Og mon ikke også ballon-fanen, der også kaldes "Alien-boller-ko", er på plads, når Roskilde i denne uge – endelig – igen kan byde gæsterne velkommen til en tiltrængt omgang fest, fadøl og festival. (Foto: Per Lange)
    1 / 29

    Efter to år med aflysninger vender Roskilde Festival i denne uge endelig tilbage. Samtidig kan festivalen, der hvert år tiltrækker omkring 130.000 gæster, fejre festival nummer 50.

    Det var helt tilbage i 1971, at den første teltpløk blev hamret i jorden på Dyrskuepladsen i Roskilde. Dengang hed festivalen Sound Festival, havde plads til 10.000 gæster og hovednavnene hed Gasolin, Povl Dissing og Sebastian. Nå ja, og indgangsbilletten kostede sølle 30 kroner.

    Der er løbet meget fadøl gennem svælget og mudder gennem Dyrskuepladsen siden da, og for at fejre årets jubilæum har vi støvet arkivet af for minder og store øjeblikke fra Roskilde Festivals 50 år lange historie.

  47. I går kl. 13:40

    Mangel på rør og arbejdskraft kan forsinke mange fjernvarmeprojekter - Hanne frygter, at Vinderslevs bliver tabt på gulvet

    Hanne Jensen håber, at der kommer stor tilslutning til fjernvarme i Vinderslev, så hun kan få skiftet pillefyret ud. (Foto: Jesper Ottosen/DR Østjylland)

    I Vinderslev holder flere borgere vejret i øjeblikket.

    Det balancerer nemlig på en knivsæg, om tilslutningen til at blive koblet på fjernvarmenettet i nabobyen Kjellerup bliver stor nok, så de kan komme væk fra den dyre naturgas og træpillerne.

    Det vil gøre det nemmere at sælge huse i byen og dermed nemmere at tiltrække nye borgere.
    Hanne Jensen

    De høje priser på netop de varmekilder har dags dato fået godt 160 borgere i den midtjyske by til at skriver under på, at de gerne vil have fjernvarme i radiatorerne.

    Yderligere godt 70 borgere mangler at komme med en tilkendegivelse.

    Men projektet med at lægge fjernvarme godt fire kilometer fra Kjellerup og ud til Vinderslev kan blive forsinket, fordi der er opstået mangel på rør og arbejdskraft.

    Derfor frygter Hanne Jensen, der er formand for lokalrådet i Vinderslev, at projektet kan blive tabt på gulvet.

    - I forhold til forsinkelser kan jeg være bange for, at nogen bliver utålmodige, springer fra og køber en varmepumpe i stedet, fordi gassen bliver for dyr. Det kan gøre, at vi andre ikke kan få fjernvarme. Derfor skal vi have det igennem så hurtigt som muligt, siger hun.

    400.000 danske husstande bliver i dag opvarmet med naturgas, og regeringens mål er, at op mod halvdelen af dem skal over på fjernvarme senest om fem år.

    Det skal blandt andet være med til at frigøre os fra Vladimir Putins russiske gas.

    Men der kan komme mange forsinkelser, vurderer driftschef Lars Bjørnkjær fra Kjellerup Fjernvarme ved Silkeborg.

    - Det afhænger helt af situationen med rørene. Der er ventetid på leveringen, og det kniber med mandskab til at udføre arbejdet, siger han.

    Ventetiden på fjernvarmerør er i øjeblikket på op til et halvt år - før kunne de skaffes fra uge til uge.

    Lars Bjørnkjær vurderer, at de 16 meter lange fjernvarmerør er steget 40 procent i pris de sidste tre år. (Foto: Jesper Ottosen/DR Østjylland)

    Lars Bjørnkjær vurderer, at de 16 meter lange fjernvarmerør er steget 40 procent i pris de sidste tre år. Men der er mange andre udfordringer.

    - Der er pres på hele vejen rundt. Det er, lige fra vi starter med at lave et projektforslag, til myndighederne, som skal godkende det, og til de folk, der skal udføre det. Ja, og så rørene oven i nu, siger Lars Bjørnkjær.

    Hans bud er, at "hvis alt flasker sig", så kan der være fjernvarme i Vinderslev på et tidspunkt i løbet af 2024.

    - Tålmodighed er budskabet, siger Lars Bjørnkjær, der kort efter sommerferien vil vurdere, om der er nok Vinderslev-borger med i projektet til, at det kan sættes i gang.

    Spørgsmålet er altså, om borgerne vil vente i op mod to år på at få skiftet den dyre naturgas eller pillefyret ud med fjernvarme.

    Hanne Jensen har selv et pillefyr i kælderen. Prisen på træpillerne er fordoblet i den seneste tid.

    - Jeg ville kunne spare omkring 16.000 kroner om året, hvis jeg fik fjernvarme nu, siger hun.

    I lokalrådet i Vinderslev gør de alt for at overbevise borgerne om, at de skal skrive under på at blive koblet på et nyt fjernvarmenet.

    - Vi har skrevet på Facebook og i lokalavisen. Vi har sat skilte op, når man kører ind i Vinderslev, og så prøver vi at tale med så mange som muligt. Vi prøver virkelig at lade jungletrommerne lyde, siger Hanne Jensen.

    Dette skilt møder dig, hvis du kører ind i Vinderslev, der ligger fire kilometer fra Kjellerup i Midtjylland.

    Hun mener også, at på længere sigt vil gavne Vinderslev, hvis der laves en tilkobling til fjernvarme.

    - Det vil gøre det nemmere at sælge huse i byen og dermed nemmere at tiltrække nye borgere. Det er vigtigt, blandt andet også for at holde liv i skolen, siger Hanne Jensen.

    I brancheforeningen Dansk Fjernvarme mener de, at der er brug for en solid økonomisk håndsrækning fra Folketinget, hvis det skal lykkes at skrotte tusindvis af naturgasfyr til fordel for fjernvarme de kommende år.

    For prisstigninger på 40 procent på fjernvarmerør kan kølne interessen for nogle af landets fjernvarmeprojekter, mener chefkonsulent Nicolai Kipp.

    - Hvis rammerne ikke understøtter det i højere grad end i dag, risikerer vi, at fjernvarmen ikke kommer ud i de sidste områder, hvor det faktisk giver mening at lave fjernvarme, siger han.

    Nicolai Kipp vurderer, at regeringen skal lægge i nærheden af tre milliarder kroner i den statslige fjernvarmepulje for at nå målet.

    - Hvis vi vil støtte alle de konverteringer, der samfundsmæssigt giver mening, er det, deromkring, siger han.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). DR Østjylland forsøger at få en kommentar fra klimaordfører Anne Paulin (S).

  48. I går kl. 13:33

    Sundhedsstyrelsen: Ikke flere alvorligt syge med ny coronavariant

    Den nye BA.5-variant, der på det seneste har fundet vej til Danmark, har givet flere smittede, men ikke flere alvorligt syge.

    Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse i dag.

    Styrelsen oplyser, at der har været en lille stigning i antallet af patienter, der er testet positiv for covid-19, når de bliver indlagt.

    Men ikke flere end tidligere er hårdt ramt af sygdommen.

    - De danske tal svarer til erfaringer fra andre lande, hvor BA.5 har været dominerende i længere tid end i Danmark, siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

    - Vi forventer at se frem til en relativ rolig sommer, men vi holder naturligvis øje med, om der sker ændringer i smittesituationen.

  49. I går kl. 13:25

    Det sidste hold er på plads: 10 danskere cykler med i Tour de France

    Der er ti danskere med i årets Tour de France. Det står klart, efter at EF som de sidste har udtaget sit hold. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Magnus Cort er udtaget til Tour de France.

    Det oplyser cykeldanskerens hold, EF Education, på sin hjemmeside. Dermed er der 10 danskere i årets felt, som fredag begiver sig ud på ruten med start i København.

    Magnus Cort ser frem til det prestigefyldte cykelløb.

    - At vinde etaper ved Touren er på et andet niveau sammenlignet med alt andet i cykelsporten. Det betyder meget bare at blive udtaget. Især i år når Touren begynder i Danmark, siger Cort.

    Danskeren vandt senest en tour-etape i 2018.

    EF Education var det sidste hold til at annoncere sit hold. Hele tour-feltet præsenteres senere onsdag i Tivoli i København.

  50. I går kl. 13:02

    Fremover bliver det 30.000 kroner dyrere at have en plug-in-hybridbil som firmabil

    Plug-in-hybridbilerne skal ikke længere give den samme skattefordel som el-biler for de danskere, der kører i firmabil.

    Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

    Ifølge en ny politisk aftale bliver det 30.000 kroner dyrere, hvis firmabilen er en plug-in-hybridbil.

    Omvendt bliver det 15.000 kroner billigere, hvis firmabilen kører på el.

    - Med aftalen gør vi det mere attraktivt at køre i elbil for firmabilisterne. Det er en klog justering af aftalen om grøn vejtransport, som kommer i takt med, at vi bliver klogere på brugen af de forskellige biltyper, udtaler skatteminister Jeppe Bruus (S) i pressemeddelelsen.

    Aftalen ændrer dog ikke på, at der fortsat vil være en afgiftsrabat på plug-in-hybridbiler.

Mere fra dr.dk