Nyheder

Efter dødsfald: Efterskole ramt på ny af meningitis

Overblik

  1. Efter dødsfald: Efterskole ramt på ny af meningitis

    To gange på kort tid har den frygtede sygdom meningitis ramt Efterskolen ved Nyborg.

    4. januar døde en 16-årig elev af sygdommen, da han var hjemme på juleferie, og i fredags fik endnu en elev konstateret den frygtede hjernehindebetændelse.

    - Eleven blev pludselig meget syg og fik høj feber, og det viste sig, at det var meningitis, siger forstander Keld Schmidt.

    Den smittede elev kom hurtigt i behandling og er nu uden for fare. Han får heller ingen mén af sygdommen.

    Alle på efterskolen skulle have været af sted på skitur i denne uge, men den er nu aflyst, og både elever og lærere er sat i forebyggende antibiotika-behandling:

    - Vi har aflyst skituren, for vi har ikke mod på at stå et eller andet sted på en motorvej med en meget syg elev. Vi har sendt eleverne hjem den næste uges tid for at få ro på tingene og få eleverne hjem til deres forældre, siger Keld Schmidt.

    Både elever og lærere er chokerede over udbruddet af meningitis.

    - Eleverne har selvfølgelig været rystede. Men de har faktisk taget det pænt omstændighederne taget i betragtning, siger forstander Keld Schmidt.

    Da den 16-årige elev døde i juleferien var vurderingen, at han var blevet smittet, efter han var taget hjem på juleferie. Derfor blev kun de 20 elever, som fejrede nytår med den nu afdøde elev, sat i forebyggende behandling og ikke hele skolen.

    Og når der er givet forebyggende behandling - så behøver man som udgangspunkt ikke at være specielt bekymret for flere tilfælde af sygdommen, det forklarer embedslæge Jan Greve, der dog ikke kommenterer på det konkrete tilfælde - men udtaler sig generelt om sygdommen.

    - Hvis man har et barn, der sygt, så skal barnet til lægen. Men risikoen for, at der er yderligere tilfælde, når der er givet antibiotika-behandling, burde ikke være større end den er for alle andre, siger Jan Greve.

  2. Morten Messerschmidt stiller op som formand for Dansk Folkeparti

    Morten Messerschmidt går efter at blive valgt som formand for Dansk Folkeparti ved partiets ekstraordinære årsmøde den 23. januar i Herning. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

    Dansk Folkepartis nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, går efter at blive formand for partiet.

    Det fortæller han i et interview med Berlingske.

    Her lancerer han sit kandidatur flankeret af Europa-parlamentariker Peter Kofod (DF), som skal være næstformand, hvis Messerschmidt bliver valgt som formand på partiets ekstraordinære årsmøde 23. januar.

    - Jeg mener, at jeg sammen med Peter Kofod kan sætte den nye retning for Dansk Folkeparti - både politisk og organisatorisk - som skal til for at genrejse partiet, siger Morten Messerschmidt til DR Nyheder.

    Hør Morten Messerschmidt fortælle om, hvorfor han stiller op her:

    Der er altså tale om et samlet kandidatur til de to poster som henholdsvis formand og næstformand, og det er der et klart formål med.

    Morten Messerschmidt afventer, at retssagen imod ham for dokumentfalsk og svindel med EU-midler skal igennem landsretten, og med sit formandskandidatur slår han fast at skulle udfaldet af ankesagen gøre, at han ikke kan fortsætte som formand for partiet, så tager Peter Kofod over.

    Hvis der på nogen måde opstår uklarhed om, om jeg skal kunne fortsætte som formand, så træder Peter Kofod til
    Morten Messerschmidt, næstformand, Dansk Folkeparti

    - Hvis der på nogen måde opstår uklarhed om, om jeg skal kunne fortsætte som formand, så træder Peter Kofod til. Det er hele pointen i, at vi stiller op i den her konstellation, siger Morten Messerschmidt.

    I byretten lød dommen på seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svig med EU-midler, og hvad der konkret skal ske i landsretten for, at Messerschmidt kan forblive formand, hvis han bliver valgt, vil han ikke konkret tage stilling til.

    - Jeg er ret overbevist om, at det bliver en frifindelse - det er det, jeg arbejder ud fra. Jeg siger bare, at hvis det ender på en måde, hvor der skulle opstå tvivl om, om jeg kan fortsætte som formand, så behøver folk ikke bekymre sig, fordi så er arvefølgen på plads.

    Morten Messerschmidt er den første til offentligt at tilkendegive, at han går efter at afløse den nuværende formand Kristian Thulesen Dahl, som forlader posten efter et dårligt resultat ved kommunalvalget.

    Blandt andet også Inger Støjberg er flere gange blevet nævnt som en anden mulig kandidat til posten. Det er til trods for, at hun endnu ikke er medlem af partiet og heller ikke endeligt har meldt ud, at hun har tænkt sig at blive det.

    Men skulle Inger Støjberg melde sig ind i partiet og meddele, at hun gerne vil være formand, så viger Morten Messerschmidt og Peter Kofod pladsen, siger han.

    - Hvis Inger (Støjberg, red.) gerne vil være med, så får hun det, hun peger på.

    Skal det forstås sådan, at hun er en bedre kandidat, end du er?

    - Nej. Det skal forstås på den måde, at hvis Inger Støjbergs betingelse for at komme ind i Dansk Folkepartis ledelse er, at hun skal være formand, så er det klart, at et trekløver bestående af Inger Støjberg, Peter Kofod og mig er bedre end et tokløver bestående af Peter Kofod og mig, siger Morten Messerschmidt.

    Inger Støjberg har gjort det klart, at hun ikke vil melde noget ud, før rigsretssagen mod hende er afsluttet.

    Hør Messerschmidt fortælle om Inger Støjberg her:

    Som formand for partiet ønsker Morten Messerschmidt en "ny skærpet politik" på udlændingeområdet og nye tiltag på social- og ældreområdet, siger han.

    Han slår samtidig fast, at Dansk Folkeparti hører til i blå blok, og at partiet skal være klar til at gå i regering.

    - Der må ikke være tvivl om, at Dansk Folkeparti er et borgerligt parti. Vi skal også benytte lejligheden til, når der er blåt flertal på Christiansborg at komme i regering og gå efter indflydelsen, siger han.

    Dermed lægger han an til en anden retning for partiet, der ikke gik i regering efter partiets meget succesfulde valg i 2015. En beslutning, der sidenhen er blevet heftigt diskuteret, ligesom også Kristian Thulesen Dahls tidligere tilnærmelser til Socialdemokratiet er blevet det.

    Derudover lancerer han og Peter Kofod en række organisatoriske ændringer i partiet, som i hele sin levetid har haft ry for at være meget topstyret. Messerschmidt ønsker at inddrage partiets bagland mere, når der skal udvikles politik.

    - Politikudviklingen skal ikke kun foregå på Christiansborg, men sammen med vores byrødder og regionsrådsmedlemmer, siger han.

    Både Morten Messerschmidt og Peter Kofod har været nævnt som mulige kandidater til formandsposten i partiet, men Messerschmidt forsikrer om, at der ikke har været nogen kamp mellem dem for at lande på den konstellation, der lancerer i dag.

    Morten Messerschmidt kalder sin nye kompagnon i kampen for at stå i spidsen for Dansk Folkeparti for en politiker med "åbenlyse talenter". De to er gennem den seneste tid er blevet fortrolige og "gode venner", lyder det.

    Politikudviklingen skal ikke kun foregå på Christiansborg, men sammen med vores byrødder og regionsrådsmedlemmer
    Morten Messerschmidt, næstformand, Dansk Folkeparti

    - Derfor er det også helt naturligt, at vi vælger at stille op skulder ved skulder, siger han.

    Udpræget forsonlighed er ellers ikke, hvad der har præget partiet igennem den seneste tid. Dansk Folkeparti har været plaget af store interne stridigheder, som også ad flere omgange har fundet vej til offentligheden.

    Blandt andet tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen har ytret sig kritisk om ledelsen af partiet.

    Hvilken rolle skal for eksempel Martin Henriksen have?

    - Det er der overhovedet ikke taget stilling til her, men alle, der gerne vil være en del af Dansk Folkeparti er velkomne til det her projekt, siger Morten Messerschmidt.

  3. En helt særlig sms gav ekstra styrke: Her er vinderen af Den store bagedyst

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    - Nej! Nej! Nej!

    Sæþór Kristínsson kunne slet ikke tro sine egne ører, da Timm Vladimir udråbte ham som årets vinder efter en intens finale.

    Men den var god nok – Sæþór er vinder af 'Den store bagedyst 2021'.

    - Det var sindssygt. Jeg havde ikke forventet, at det ville være mit navn, der blev råbt op, så jeg følte lidt, at de tog røven på mig, siger han med et grin.

    - Jeg havde lige stået oppe i teltet og sagt til de to andre, at det ikke gjorde mig noget at tabe til dem, fordi de begge er så dygtige. Jeg var helt overbevist om, at det ville blive Frederik – han var jo favoritten til at vinde, tilføjer Sæþór.

    I finalen lavede Sæþór blandt andet denne islandske vulkan-kage, som dommerne var vilde med. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Selvom det efterhånden er flere måneder siden, finalen blev optaget, har Sæþór stadig ikke helt forstået, at han rent faktisk kan kalde sig for vinder af 'Bagedysten'. Måske især fordi han har skullet holde sejren hemmelig så længe, forklarer han.

    - Det bliver så fedt endelig at kunne sige det højt. Det er, som om at jeg først rigtig har vundet nu, hvor det har været sendt.

    Det har mildt sagt ikke været nemt for Sæþór at holde sin sejr hemmelig. For selvom han indimellem har tvivlet på sit eget bagetalent, har han på den anden side også tit haft lyst til at råbe sin sejr ud til verden.

    Særligt når folk prikkede lidt til ham.

    - Nogle gange har folk sagt: "Du er virkelig dygtig, men den eller den deltager bliver godt nok svær at slå". Og så har jeg lidt haft lyst til at sige: "Ja, ja, men det gør jeg jo! Bare vent og se". Men det kan man jo ikke sige, siger han og ler.

    En, der med sikkerhed ville have heppet på Sæþór hele vejen, er hans mor, der selv elskede at bage. Hun døde i januar, men nåede at opfordre sin søn til at stille op i 'Bagedysten'.

    Til gengæld nåede hun ikke at få at vide, at han kom med som deltager, og derfor fik hun heller aldrig oplevet sønnens personlige udvikling og flotte kager i programmet.

    Den besked havde jeg med mig hver dag i teltet, og jeg kiggede på den, hvis jeg var lidt træt af det hele.
    Sæþór Kristínsson

    - Jeg ville sådan ønske, at hun kunne have været med på sidelinjen under det hele. Hun har altid støttet sine børn i alt, så det har været svært, at hun ikke var der, fortæller Sæþór.

    Moderen har naturligt nok fyldt meget i hans hoved under hele forløbet, og han dedikerede derfor også en mosaik af småkager til hende i afsnit fire.

    Når forløbet med 'Bagedysten' var ekstra hårdt, fandt han da også trøst i en sms, hun sendte til ham 19. december sidste år, fordi hun fejlagtigt troede, at det var den dag, Sæþór skulle til casting.

    Den besked har han gemt og kigget på mange gange.

    - Hun ønskede mig held og lykke og skrev, at det nok skulle gå. Den besked havde jeg med mig hver dag i teltet, og jeg kiggede på den, hvis jeg var lidt træt af det hele. Så på den måde havde jeg altid hendes opbakning med mig, siger han.

    En anden, der også har bakket op hele vejen, er Sæþórs kæreste, 'Vild med dans'-danseren Thomas Evers Poulsen.

    Han har da også selv haft 'Bagedysten' helt tæt inde på livet – han vandt nemlig 'Den store julebagedyst' i 2012, og dermed har kæresteparret nu skrevet tv-historie.

    - Thomas fik godt nok aldrig et trofæ, men vi kan da prale af, at vi er det første par, hvor vi begge har vundet 'Bagedysten', siger Sæþór stolt.

    Sådan så det ud, da Timm Vladimir udråbte Sæþór som årets vinder. Til højre ses hans datter, Gloria, og bag ham ses kæresten, Thomas, der var lige så glad og overrasket over resultatet som Sæþór selv. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Og så vender vi tilbage til finalen, hvor Sæþór imponerede dommerne med sit tredelte og personlige mesterværk inspireret af Island. Det er dér, hans familie kommer fra, og dér, han er født.

    Mesterværk-opgaven løste han til "perfektion", mente dommerne – og den lidt dristige smag af malt og appelsin i kagen var de vilde med.

    Hvis du vinder bare af held, er det lidt en fesen sejr, ikke?
    Sæþór Kristínsson

    - Når man ser finalen, håber jeg ikke, at man sidder med en følelse af, at det ikke var mig, der skulle have vundet finalen – for jeg føler virkelig, at jeg præsterede godt i den finale. Jeg synes, jeg har gjort det godt, siger han forsigtigt.

    Men Sæþór har virkelig også knoklet for succesen. Sådan som hans mor har lært ham.

    - Hvis du vinder bare af held, er det lidt en fesen sejr, ikke? Og jeg er virkelig ikke kommet sovende til sejren. Jeg har lagt mange timer, tårer og sene aftener i køkkenet i det her, og derfor betyder det også mega meget, at jeg bliver honoreret for det arbejde.

    Hvad han vil bruge sejren til, ved han stadig ikke. Der er med andre ord ikke en bagebog eller en ny tv-opgave lige på trapperne. Til gengæld er Sæþór, der arbejder som regnskabsassistent, åben for at se, hvad 'Bagedysten'-trofæet kan føre med sig.

    - Jeg har ingen planer om, hvad jeg skal bruge min sejr til. Det tør jeg ikke have. Jeg kan ikke lide at forvente ting, for jeg vil gerne selv gøre noget for det. Men det kunne da være sjovt at lave mere tv. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Lige nu betyder det dog mere for ham, at han ser ud til at have inspireret andre med sin deltagelse i programmet.

    Han har i hvert fald fået "vildt mange beskeder" fra forældre, der skriver, at Sæþór er en inspiration for deres børn.

    Det varmer hans hjerte.

    - Hvis min sejr kan være med til, at en lille dreng kommer til at gøre sine ting, så har jeg sgu vundet endnu mere. Så jeg håber bare, min deltagelse og sejr kan være med til at nedbryde nogle stereotyper og måske inspirere nogle drenge til at gå deres egne veje.

    Var du på Team Sæþór hele vejen – og har du mod på at lave et af hans mesterværker? Så får du her opskriften på hans kage, der forestiller Den Tilsandede Kirke i Skagen.

  4. STIL SPØRGSMÅL til vinderen af Den Store Bagedyst: Hvad skal sejren bruges til?

    (© Agnete Schlichtkrull/DR)
  5. Mere end hver sjette fugl er forsvundet i Europa

    Det er især almindelige fugle som gråspurve, der oplever stor tilbagegang. (Foto: Zeynel Cebeci © WikiMedia Commons)

    Du har måske ikke bidt mærke i det, men i løbet af årene er der kommet færre og færre gæster ved foderbrættet i haven.

    Mere end hver sjette fugl er forsvundet i Europa siden 1980'erne.

    Det viser en ny opgørelse, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Ecology and Evolution.

    Det svarer til et tab på omkring 600 millioner individuelle fugle i de seneste 40 år.

    Værst er det gået ud over mindre fuglearter som gråspurv, gul vipstjert, stær og sanglærke.

    Alene antallet af gråspurve er faldet med 247 millioner, vurderer forskerne bag undersøgelsen.

    I Danmark er mere end halvdelen af nogle af arterne forsvundet i løbet af de seneste fire årtier.

    - Det er mange af de samme arter, vi ser, som er i nedgang i hele Vesteuropa, siger Henning Heldbjerg.

    Han er biolog og ph.d. ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

    Forklaringen på det dalende antal af fugle finder man blandt andet i landbruget.

    Særligt i Vesteuropa er det største fald i arter knyttet til landbrugs- og græsområder.

    - Det er blevet sværere at være fugl i landbrugslande, siger Henning Heldbjerg.

    Særligt siden 1950'erne er landbruget intensiveret, og mange insekter er forsvundet fra marker og naturområder, hvilket har haft en stor betydning for fuglenes levesteder.

    Det er blevet sværere at være fugl i landbrugslande.
    Henning Heldbjerg, ph.d. ved Institut for Euroscience ved Aarhus Universitet

    En undersøgelse viser, at antallet af insekter på verdenplan er næsten reduceret med en fjerdedel siden 1990’erne.

    Forklaringen er blandt andet vores ensartede måde at dyrke marker på og vores brug af kvælstof (gødning) og pesticider (gift).

    Det har fjernet levestederne for mange insekter og dermed fødegrundlaget for fugle.

    - Et område med færre orme, biller og fluer er også lig med et område med færre fugle, siger Henning Heldbjerg.

    Den store nedgang i fuglene betyder ikke, at arterne nærmer sig udryddelse.

    Men det kan ses derude i naturen - og på forderbrættet.

    - Det er ikke særligt sandsynligt, at vi får de tabte individer tilbage igen. Det hele bliver mere ensartet, når du har mindre natur i de arealer, hvor vi dyrker landbrug, siger Henning Heldbjerg.

    Det er langt fra kun Europa, der er blevet fattigere i fugleriget. Samme tendens ses i Nordamerika.

    Udover landbruget påvirker klimaforandringer også fuglene.

    De stigende temperaturer får dem nemlig til at flytte sig.

    - Vi kan se, at nogle fuglearter på europæisk plan skubbes mod nord, fordi de klimatiske betingelser ikke levner plads til dem længere, siger Henning Heldbjerg.

    Enten fordi det bliver for varmt, eller fordi nogle arter bliver udkonkurreret af andre, der kommer sydfra.

    Selvom det kan betyde, at vi får nye arter at se her i Nordeuropa, kan det i værste fald også betyde et farvel til arter, vi kender.

    - Vi kan se, at klimaforandringerne resulterer i, at yngleområderne generelt forskydes mod nord. For ynglefuglene i de nordligste områder af Skandinavien er det særligt et problem, da de ikke kan bevæge sig yderligere nordpå, så yngleområdet bliver mindre, siger han.

  6. Ny coronavariant giver panderynker - men en justering af vores vaccinearsenal er 'relativt nem'

    WHO har kaldt varianten for "bekymrende". (Foto: Stephane De Sakutin © Ritzau Scanpix)

    I går fik den sit officielle kaldenavn. Omikron. Den nye coronavariant, der lige nu skaber bekymring hos sundhedsmyndighederne verden over.

    Meget tyder på, at varianten kan være mere smitsom og har lettere ved at finde sprækker i vores immunforsvar. Men - og det er et stort men - både udenlandske og danske eksperter understreger, at det er alt for tidligt at slå alarm.

    Dertil ved vi for lidt om Omikron, men allerede nu diskuteres det, hvordan vaccinerne virker mod varianten.

    Man skal selvfølgelig teste vaccinen mod den nye variant for at se, hvordan den påvirker immunforsvaret, men man skal ikke til at lave helt nye kliniske forsøg fra bunden.
    Professor i vaccinedesign Camilla Foged

    - Vi ved i praksis ikke, hvordan vaccinerne vil virke overfor den her variant, men det er meget usandsynligt, at den ikke vil virke. Derfor er det vigtigt, at vi har en høj immunitet i samfundet, og derfor vil det styrke os mod nye varianter, sagde hun.

    Hvis det modsatte skulle vise sig, at vaccinerne ikke virker lige så godt, kan medicinalfirmaerne efter alt at dømme nemt justere vaccinerne, så de dækker bedre mod nye varianter.

    - Teknisk set er det faktisk relativt nemt, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

    Jens Lundgren er professor og overlæge. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Hvis det viser sig, at den nye variant bliver et problem, så er der formentlig - og her understreger jeg formentlig - et behov for at ændre på vaccinens sammensætning, så den også vil virke overfor den her variant. Og det er formentlig, hvad der vil være nødvendigt.

    - Der er nogle ændringer i arvematerialet i overfladeproteinet, det vi kalder spike-proteinet, som kunne antyde, at den måske er bedre end andre varianter, eksempelvis deltavarianten, til at undgå den immunologiske beskyttelse, som vaccinerne giver. Det er derfor, der er stor fokus på den.

    Jens Lundgren fortæller, at man tidligere i pandemien har justeret vaccinerne to gange ved varianterne P1 og B1351, der første gang blev påvist i henholdsvis Brasilien og Sydafrika.

    Man tog dog aldrig de vacciner i brug, da de begge blev overhalet indenom af deltavarianten.

    Camilla Foged er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet. Ligesom sin kollega siger hun, at det dybest set er ret ligetil at justere vaccineopskriften.

    - Man skal selvfølgelig teste vaccinen mod den nye variant for at se, hvordan den påvirker immunforsvaret, men man skal ikke til at lave helt nye kliniske forsøg fra bunden. Man skal lave en lille pakke, men man skal ikke lave det hele om.

    - Jeg opfordrer kraftigt til, at man tager imod boostervaccinen, siger Camilla Foged.

    Desuden bruges de samme råvarer og faciliteter.

    Vaccinerne fra Pfizer/BioNTEch og Moderna, som vi benytter os af herhjemme, beror på mRNA-teknologi.

    - Fordelen ved dem er, at det her er relativt nemt at ændre en smule i opskriften i forhold til andre vacciner.

    BioNTech, der er en af producenterne bag den mest benyttede vaccine, meddelte fredag, at selskabet senest om to uger forventer at have data klar om, hvor godt vaccinen fra Pfizer/BioNTech beskytter mod Omikron-varianten.

    Hvis det bliver nødvendigt at justerevaccinen, vurderer BioNTech, at det bliver muligt inden for seks uger. Den nye vaccine ventes derpå at kunne leveres om senest 100 dage, meddeler selskabet ifølge nyhedsbureauet dpa.

    Ifølge Camilla Foged har medicinalindustrien hele tiden været forberedt på, at vaccinerne med tiden skulle justeres.

    - Det har hele tiden været et scenarie, at der ville komme nye varianter, så det er noget, man selvfølgelig er forberedt på. Det gælder både medicinalbranchen og myndighederne.

    Hvis man står overfor at skulle modtage sit tredje coronastik, advarer hun imod, at man afventer, om der pludselig skulle komme en ny udgave af vaccinen.

    - Jeg opfordrer kraftigt til, at man tager imod boostervaccinen. Der sker jo et fald i immuniteten efter seks måneder, så jeg kan kun opfordre til, at man bliver revaccineret, siger Camilla Foged.

  7. Messerschmidt: Hvis Støjberg vil være formand, så viger jeg pladsen

    Morten Messerschmidt annoncerede tidligere i dag sit kandidatur til formandsskabet i Dansk Folkeparti. Det sker i en konstellation med Peter Kofod som kandidat til næstformandspladsen.

    Messerschmidt slår dog fast, at han viger pladsen, hvis Inger Støjberg skulle bestemme sig for at gå efter formandsposten.

    - Inger Støjberg er en helt fantastisk politiker. Hun har en karisma og en politisk gennemslagskraft, der er unik, siger Morten Messerschmidt.

    - Hvis hun kommer og siger, at hun vil være formand, så viger jeg pladsen.

    Der ventes dom i rigsretssagen mod Inger Støjberg den 13. december, hvor anklagerne kræver mindst fire måneders ubetinget fængsel til den tidligere Venstre-profil.

    Morten Messerschmidts ankesag forventes afgjort 24. februar. DF-næstformanden blev i august idømt seks måneders betinget fængsel for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

    Den dom har han anket til landsretten.

  8. Kvinde død efter hest løb løbsk ved julemarked

    Den forulykkede hestevogn. (Foto: Gitte Kvist)

    Tidligere i dag mistede en 61-årig kvindelig kusk kontrollen over en hestevogn ved et julemarked ved Store Torv i det centrale Aarhus.

    Hesten, der var spændt for vognen, løb løbsk og kusken røg af vognen. Hun slog derefter hovedet mod jorden.

    Kvinden blev bragt på hospitalet, men stod ikke til at redde.

  9. Omikron er nu også fundet i Italien

    Som det fjerde europæiske land har Italien registreret sit første smittetilfælde med den nye coronavirusvariant Omikron, der frygtes at være særligt smitsom. Omikron blev for få dage siden opdaget i Sydafrika.

    Det oplyser den italienske sundhedsstyrelse.

    Den smittede er kommet til Italien fra Mozambique.

    Udover Italien har Storbritannien, Belgien og Tyskland registreret smittetilfælde med Omikron i Europa.

  10. Emma Snerle kåret til efterårets profil

    Fodboldspilleren Emma Snerle fra Fortuna Hjørring er blevet kåret til efterårets profil i Gjendsige Kvindeligaen.

    Offensivspilleren har haft et glimrende efterår for den nordjyske klub, hvor hun har lavet 13 mål i 14 kampe.

    I de første fire ligakampe i sæsonen lavede hun otte mål.

    Med titlen følger også 5.000 kroner i kontanter.

    Emma Snerle er i øjeblikket med landsholdet, som spiller mod Rusland i VM-kvalifikationen på tirsdag.

    Opgøret kan ses direkte på DR1 og DRTV klokken 18.

  11. Morten Messerschmidt vil være formand i DF

    Morten Messerschmidt stiller op som formand i Dansk Folkeparti.

    Peter Kofod stiller op som næstformand. Det siger Morten Messerschmidt til Berlingske.

    Konstellation sikrer, at medlemmerne af partiet ved, hvem der tager over for Messerschmidt som formand, hvis han ikke får held med at anke sin dom på seks måneders betinget fængsel for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

    - Der er nogen, som – berettiget eller uberettiget – sår tvivl om mine fremtidige muligheder. Den bekymring vil jeg gerne komme i møde ved at sige, at skulle der ske et eller andet i forbindelse med sagen, har jeg allerede nu gjort klart, hvem der bliver formand. Arvefølgen er sikret, ligesom den var under Pia Kjærsgaard, siger Morten Messerschmidt.

  12. Tyskland finder to smittetilfælde med ny coronavirus

    Tidligere i dag har Storbritannien strammer deres coronaregler, da man har konstateret to smittetilfælde med den nye coronavariant Omikron, der frygtes at være den hidtil mest smitsomme variant.

    Nu bekræfter Tyskland så også, at man ligeledes har konstateret to tilfælde af smitte med Omikron.

    De er fundet i München, skriver det tyske nyhedsbureau dpa på baggrund af oplysninger fra Bayerns sundhedsmyndigheder.

  13. Storbritannien strammer coronaregler efter fund af ny virus

    Boris Johnson, den britiske premierminister, siger på en pressekonference, at Storbritannien strammer coronareglerne på grund af den nye coronavariant Omikron, skriver Reuters.

    Der er fundet to tilfælde af smitten i Storbritannien.

    Han siger, at personer, der mistænkes for at være smittet med varianten, skal isolere sig i 10 dage. Det gælder, uanset om man er vaccineret.

    Der skal igen bruges mundbind i butikker.

  14. GOG slider sig til uafgjort efter sent drama i Aalborg

    Mathias Gidsel og GOG er fortsat ubesejrede i sæsonen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    De rødgule håndboldherrer fra GOG har været suveræne i denne sæson, og havde 11 sejre fra 11 kampe inden dagens opgør mod Aalborg Håndbold.

    Men med de forsvarende danske mestre på menuen blev det ingen walkover for GOG. Tværtimod.

    Nordjyderne var bedst i hele første halvleg og gik til pause med en føring på 17-13. Især Aalborgs svenske bagspiller Felix Claar var storspillende og stod for 11 scoringer i opgøret.

    Med et kvarter tilbage af topkampen viste halvuret 25-19, og med den føring burde hjemmeholdet have holdt fynboerne bag sig.

    Alligevel lykkedes det GOG at slide sig tilbage, og bare et enkelt minut før tid var de pludselig foran for allerførste gang i kampen.

    Aalborg-træner Stefan Madsen tog en timeout, fik sat det sidste angreb op til perfektion, og føjspilleren Sebastian Barthold udlignede til slutresultat 30-30 to sekunder før tid.

    Det rykker ikke meget ved toppen af tabellen. GOG fortsat duks i Herreligaen, og forspringet til Aalborg Håndbold på andenpladsen er fortsat på fire point.

  15. Dansk drømmeopgør i vente efter Heroic-sejr i Royal Arena

    Det bliver et brag senere i aften, når de to danske Counter Strike-hold Astralis og Heroic mødes i turneringen BLAST Premier.

    Efter en sejr over det amerikanske hold Team Liquid har Heroic sikret sig en plads i kampen mod Astralis, der agerer kvartfinale.

    Heroic tabte ellers det første af tre maps og havde derfor panden mod muren. Men et tæt andet map blev vundet efter storspil af holdets kaptajn Casper 'cadiaN' Møller, og så var det hele åbent inden det tredje og afgørende map.

    Igen var kaptajn Casper "cadiaN" Møller afgørende i de vigtigste øjeblikke, og Heroic vandt det afgørende map med 16-12.

    De har selvtillid inden aftenens danske duel mod Astralis og har vundet de seneste indbyrdes opgør. Men i et pakket Royal Arena har Astralis mulighed for at drille favoritterne og snuppe pladsen i morgendagens semifinale.

    Der er ligeledes finale ved turneringen søndag, og ved BLAST Premier kan det godt betale sig at vinde sådan én. Vinderen kan nemlig juble over en præmiecheck på over halvanden millioner kroner.

  16. Hest løb løbsk midt i Aarhus: Én person er kommet alvorligt til skade

    Den forulykkede hestevogn. (Foto: Gitte Kvist)

    En person er kommet alvorligt til skade, efter en hest løb løbsk i forbindelse med et julemarked i det centrale Aarhus tidligere i dag.

    Det bekræfter Østjyllands Politi overfor Ritzau.

    Hesten var spændt for en hestevogn med tre passagerer, da kusken mistede kontrollen over hesten, røg af vognen og slog sit hoved mod jorden.

    Det fortælller et øjenvidne til episoden til Lokalavisen Aarhus.

    Yderligere én person er kommet lettere til skade.

  17. Danmark er så afhængig af et godt forhold til Kina, at Jeppe Kofod ikke ville møde Ted Hui

    Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix - Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix - Collage: Morten Fogde Christensen, DR Nyheder.

    Ted Hui er borgerrettighedsforkæmper fra Hongkong og har været en fremtrædende og synlig kritiker af det kinesiske styre på bystatens gader.

    Men det kunne ifølge ham selv ikke længere lade sig gøre, så længe han fysisk opholdt sig i Hongkong, hvor han blev "udsat for politisk forfølgelse fra bystatens myndigheder."

    - Jeg bliver jagtet af Hongkongs medier. Jeg tror, politiet har frigivet oplysninger om, at jeg og min familie har forladt landet. Jeg har ellers været tilbageholdende med at forlade Hongkong.

    Derfor samarbejder han i efteråret 2020 med foreningen Kina-Kritisk Selskab om at komme til Danmark - med den bagtanke at han ønsker at gå i eksil derfra.

    Ted Hui (tv.) til demonstration i Hongkong (foto: skæmbillede fra 'Diplomaterne afsnit: Thomas og den udbudne gæst')

    Samtidigt forsøger Danmarks nye ambassadør til Kina, Thomas Østrup Mølller, at holde gode miner til slet spil ved en banket i den danske ambassadørbolig i andledning af 70-årsdagen for oprettelsen af den danske ambassade i Kina.

    Kina har de seneste årtier udviklet sig til en global økonomisk og politisk supermagt. Og ambassaden i Beijing er derfor blevet en af Danmarks vigtigste – og sværeste - diplomatiske poster ude i verden.

    Thomas Østrup Møller har tidligere arbejdet på ambassaderne i Kairo, Warszawa og Berlin, men han er ny på posten i Beijing – det er i efteråret 2020, bare et halvt år siden han tog afsked med Danmark.

    Det helt store emne på Thomas Østrup Møllers første Folkekongres er Kinas stilling over for demokratibevægelsen i Hongkong, der i mere end et år har afholdt ugentlige demonstrationer i forsøg på at sikre mindre kinesisk indblanding i Hongkongs politik.

    - Sammenlignet med de unge mennesker, der bliver i Hongkong, og som bliver retsforfulgt og kæmper, fortjener jeg ikke nogen komplimenter for at være udenfor, siger Ted Hui i forbindelse med, at han bekendtgør for hele verden, at han har tænkt sig at gå i eksil under en rejse til Danmark.

    Ted Hui er blevet anholdt flere gange for sin aktivisme.

    Blandt andet fordi han ved to lejligheder tidligere i år kastede med ildelugtende materiale i Hongkongs parlament.

    Dengang var forsamlingen ved at behandle et forbud mod at fornærme Kinas nationalsang.

    Se en video fra 28. maj 2020 af denne episode herunder.

    På grund af sigtelsen var det faktisk slet ikke tilladt for Ted Hui at forlade Hongkong i efteråret 2020.

    - I mine øjne opfinder regimet bare historier og undskyldninger for at arrestere mig og os demokrater, så vi ikke kan sige, hvad vi mener, fortalte Ted Hui.

    Men han kunne ikke offentliggøre, at han ikke agtede at returnere til Hongkong, førend han havde sikret sig, at hans kone og børn også var sikkert ude af landet.

    Da nyheden om, at danske politikere har hjulpet Ted Hui ud af Hong Kong, når Kina, spidser situationen til for Udenrigsministeriet:

    - Visse danske politikeres adfærd strider mod de grundlæggende normer for internationale relationer og skader Danmarks image som et land, der altid har lagt vægt på retsstatsprincippet, lyder det blandt på kinesisk stats-tv.

    Det bliver ambassadør Thomas Østrup Møllers opgave at forklare de kinesiske myndigheder om grundlæggende danske rettigheder - og samtidigt opretholde danske interesser i Kina:

    - Når man er parlamentariker i Danmark, så har man en ytringsfrihed, og man har en forsamlingsfrihed, og man har ret til at mødes med dem, man nu vil, og det har vi også kommunikeret til de kinesiske myndigheder.

    Hvilken reaktion får du så?

    - Det bliver så mellem os og dem.

    I 1950 var Danmark et af de første vestlige lande, der oprettede diplomatisk forbindelse til den nyudråbte Folkerepublik, Kina. Lige siden har landet været kommunistisk - ofte med én stærk mand i spidsen.

    De første år var præget af voldsomme reformer, og millioner døde af sult. Det kinesiske styre har historisk slået hårdt ned på kritik og undertrykker mange religiøse og etniske mindretal.

    Men Kina har også oplevet en svimlende udvikling over de seneste årtier, og flere hundrede millioner kinesere er blevet løftet ud af fattigdom.

    Danmarks handel med Kina er eksploderet, og i dag er omkring 40.000 danske arbejdspladser afhængige af samhandlen med Kina.

    - Kina er dilemmafyldt, vi er uenige på værdipolitikken. Kina er en konkurrent og en mulighed for os, siger Thomas Østrup Møller.

    Til receptionen for at fejre 70-årsdagen for oprettelsen af den danske ambassade i Kina mødtes Thomas Østrup Møller og den kinesiske vice-udenrigsminister, hvor mikrofoner ikke var velkomne.

    - Vi havde en god bilateral snak, som var rigtig fornuftig, og som har flere lag, som jeg ikke tror, jeg skal komme ind på nu. Det er det, der hører til det rum, så jeg har nogle gode ting at arbejde med – også i dialogen med de kinesiske myndigheder. Også nogle af de svære ting, og dem kommer jeg til at arbejde med i de kommende år, det er helt sikkert.

    Et land, to systemer

    • Hongkong har i mere end halvandet år været præget af store demonstrationer for demokrati og mod styret i Beijing.

    • Hongkong, som engang var en britisk koloni, har nemlig været under kinesisk styre siden 1997.

    • Ved overtagelsen blev Hongkong lovet en vis form for selvstændighed fra Kina, som blandt andet betød, at de bevarede deres ytrings- og forsamlingsfrihed. Men Kina har i de seneste år strammet grebet gevaldigt om Hongkongs demokratiske friheder.

    • Kina vedtog i juni 2020 en ny, dybt kontroversiel sikkerhedslov for Hongkong, der indskrænker ytringsfriheden markant. Den betyder blandt andet, at det nu er forbudt at kræve uafhængighed fra Kina.

    Ted Hui havde håbet på, at han under sit besøg i Danmark ville få mulighed for at mødes med den danske regering, men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ønskede ikke at mødes med demokratiforkæmperen, da han var i Danmark.

    - Jeg er skuffet over, at jeg slet ikke havde en chance for at møde nogen regeringsembedsmænd for ikke at nævne udenrigsministeren, sagde Hui, der i dag lever i landflygtighed i Australien.

    - Regeringen har ikke inviteret Hui og har ikke været bekendt med besøget. Vi har fra regeringens side ikke planer om at møde ham, skrev udenrigsministeren dengang i et skriftligt svar.

    - Hvis jeg havde mødtes med ham, så havde det diplomatiske vindue lukket fuldstændigt i i forhold til Kina. Det er der ingen tvivl om. Og der har jeg et større hensyn, hvis jeg havde lukket ned for for eksempel en menneskerettighedsdialog med Kina. Så skyder jeg mig som udenrigsminister nogle rigtigt vigtige redskaber af banen, siger Jeppe Kofod nu til DR Nyheder.

  18. For svært? For let? eller lige tilpas? Sådan bliver man statsborger i Danmark

    At være dansk statsborger kan have mange fordele.

    Vores rødbedefarvede pas gør det let at rejse verden rundt - så længe der ikke er rejserestriktioner.

    Man skal også have statsborgerskab for at stemme til folketingsvalget.

    Som dansk statsborger har man også lettere ved at låne penge i danske banker.

    Er man uheldig og kommer i uføre i udlandet, så er den danske stat også forpligtet til at hjælpe én diplomatisk - hvis man er dansk statsborger.

    Og så kan det naturligvis betyde enormt meget at have papir på, at man er dansk, hvis man føler sig dansk.

    Men hvad skal der egentlig til for at blive dansk statsborger?

    Mere end et håndtryk og en bestået indfødsretsprøve.

    Se med i videoen over artiklen.

  19. Aflyste fly, indrejseforbud og hotelkarantæner: Omikron får verden til at slå alarm

    Lande på stribe har indført rejserestriktioner mod Sydafrika og de omkringliggende nabolande. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)

    En ny coronavariant får flere og flere lande til at slå alarm og indføre restriktioner for rejsende, der ankommer fra det sydlige Afrika.

    Coronavarianten, der første gang blev opdaget i Sydafrika, har nu fået navnet omikron af Verdensundhedsorganisationen WHO.

    Det er variantens høje antal af mutationer, der bekymrer både forskere.

    Senest har Australien suspenderet fly fra Sydafrika, Namibia, Zimbabwe, Botswana, Lesotho, Eswatini, Seychellerne, Malawi og Mozambique.

    Udenlandske rejsende, der har befundet sig i disse lande inden for de seneste 14 dage, bliver nu nægtet adgang til landet.

    I går indførte også Danmark og flere andre europæiske lande indrejseforbud for rejsende fra Sydafrika og en række andre lande i regionen.

    I Danmark betyder det for eksempel, at man skal lade sig teste og gå i isolation i ti dage, når man kommer til Danmark fra Sydafrika og de tilstødende lande Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini - tidligere kaldet Swaziland.

    Alligevel har den nye variant fundet vej til Europa.

    En ambulance transporterer flypassagerer fra Sydafrika, der er testet positive for coronavirus, til et hotel, hvor de skal i karantæne. (Foto: LAURENS BOSCH © Ritzau Scanpix)

    I går var Belgien det første europæiske land til at bekræfte et tilfælde af den nye variant, og i dag har Storbritannien opdaget to tilfælde af omikron.

    I Tyskland og Tjekkiet har sundhedsmyndighederne også mistanke om at have fundet tilfælde af den nye variant.

    I Holland er der stor opmærksomhed på 61 personer, der er testet positive med coronavirus, efter at de igår ankom med fly fra fra de to sydafrikanske byer Johannesburg og Cape Town. I alt var der omkring 600 passagerer ombord på de to fly.

    Det er endnu uvist, om den nye variant er at finde blandt nogen af de smittede passagerer.

    Passagererne blev tilbageholdt i lufthavnen i flere timer efter landingen, mens de blev testet. De 61 personer med en positiv test er nu i isolation på et hotel ved lufthavnen.

    Storbritannien har netop tilføjet fire nye lande til deres såkaldte røde liste.

    Dermed er rejsende fra ti sydafrikanske lande næget adgang til Storbritannien.

    Fra mandag indfører USA også indrejseforbud for udenlandske rejsende fra otte lande i det sydlige Afrika.

    Canada, Brasilien og De Forenede Arabiske Emirater er også blandt de lande, der har indført rejserestriktioner for Sydafrika og nabolandene.

    I Japan skal personder, der har rejst i det sydlgie Afrika ti dage i karantæne og testes fire gange, for at forhindre den nye variant i at sprede sig.

    Sydafrikas udenrigsministerium kritiserer de nye restriktioner mod landene i regionen:

    - Fremragende videnskab bør belønnes og ikke straffes, skriver ministeriet i en pressemeddelse.

    Og de nye restriktioner kan ramme Sydafrika hårdt, fortæller DR's Afrikakorrespondent, Søren Bendixen:

    - Det her sker på et tidspunkt, hvor Sydafrika netop er kommet af alverdens røde lister.

    Derfor er det et kæmpe slag for Sydafrika, netop som turistsæsonnen står for døren.

    - Noget af det, landet har tabt på turisme det seneste halvandet år, havde man håbet på at tjene ind, siger Søren Bendixen.

  20. Rasmus Gemke misser finaleplads mod Axelsen i Indonesien

    Det kunne være blevet dobbelt dansk i finalen ved badmintonturneringen Indonesia Open.

    Tidligere i dag vandt Viktor Axelsen sin semifinale i herresingle, og den danske landsmand Rasmus Gemke kunne følge trop.

    Men Gemke, der er nummer 13 på verdensranglisten tabte 14-21, 7-21 til Kean Yew Loh fra Singapore i dagens anden semfinale.

    Netop Kean Yew Loh slog Hans-Kristian Vittinghus i turneringens kvartfinale, og tidligt i semifinalen mod Gemke viste han sig også for stærk.

    Mens første sæt startede tæt, var andet ulige, og den 24-årige dansker var aldrig tæt på at udlige i sæt.

    Dermed står Kean Yew Loh for tredje dag i træk overfor dansk modstand, når Viktor Axelsen venter i morgendagens finale i herresingle.

  21. Danmark finpudser VM-formen med storsejr over Ukraine

    (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Om fem dage skal de danske håndboldkvinder spille første kamp ved VM i Spanien.

    For at blive helt klar dertil møder de i denne weekend Ukraine af to omgange, og i det første af de opgør blev det til en storsejr på hele 35-18 til Jesper Jensens hold.

    Særligt Sandra Toft havde en god dag i det danske mål, og stod i første halvleg med en redningsprocent på hele 55. Den danske målvogter fik dog også hjælp af et velspillende forsvar.

    VM i kvindehåndbold starter 2. og slutter 19. december, og Danmark er kommet i gruppe med Sydkorea, Congo og Tunesien. Landsholdet møder sidstnævnte 2. december.

    Danmark møder Ukraine igen i morgen klokken 16. Den kamp kan følges på TV2.

  22. Storbritannien opdager to tilfælde af ny coronavariant

    Coronavarianten Omikron, der først blev opdaget i Sydafrika, er nu nået til Storbritannien, der lørdag har registreret to smittetilfælde.

    Det oplyser Storbritanniens sundhedsminister, Sajid Javid.

    Omikron, der også er kendt som B.1.1529, frygtes af være en særligt smitsom variant af coronavirusset.

    Udenrigsministeriet i Danmark har tidligere oplyst, at man nu fraråder rejser til syv lande i det sydlige Afrika efter opdagelsen af Omikron.

  23. Professor i infektionsmedicin: Vi kan være forsigtigt optimistiske

    Selvom en ny coronavariant kan være 'en mørk sky i horisonten', så giver de sidste dages coronatal et billede af, at epidemien har toppet.

    Sådan siger professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen til Ritzau.

    Det seneste døgn er 3.744 personer blevet smittet med corona, viser tal fra Statens Serum Institut.

    - Smittetallet har ligget stabilt i adskillige dage, og det samme har antallet af coronaindlagte. Jeg tror, vi må sige, at tallene er stagneret, og at vi har set epidemien toppe, siger Eskild Petersen.

    Mandag genindføres brugen af mundbind flere steder i det offentlige rum, og fra i dag vil børn mellem fem og 11 år blive tilbudt en coronavaccine.

    - Det er alt sammen noget, der gør, at vi kan være forsigtigt optimistiske, siger Eskild Petersen.

  24. 3.744 nye coronatilfælde i dag

    Der er det seneste døgn blevet registreret 3.744 nye coronasmittede.

    Det oplyser Statens Serum Institut.

    Antallet af indlagte falder med otte, så der nu er 418 indlagte med coronavirus. Der er registreret 13 nye coronarelaterede dødsfald siden i går.

  25. DGI trods stigende smitte: Hold gang i idrætten

    Særligt blandt skolebørn er der en stor smittespredning af corona i Danmark for tiden. Men hovedorganisationen for de lokale idrætsforeninger, DGI, mener, at det stadig er meget vigtigt at holde gang i idrætten på trods af risikoen for at blive smittet.

    Det siger DGI til de omkring 6600 idrætsforeninger i landet.

    - Det er rigtig vigtigt for børn og unges sociale, mentale og fysiske trivsel, at vi holder gang i vores idrætsaktiviteter, siger DGI's landsformand, Charlotte Bach Thomassen, der samtidig erkender, at der er udfordringer i landet pt.

    Torsdag kom Kulturministeriet med anbefalinger til foreningerne, der skal være smitteforebyggende. Heriblandt en opfordring til at møde omklædt, når det giver mening.

  26. 800 år gammel mumie fundet i Peru

    Mumien kaldet The Lady of Cao blev fundet i 2006 ved udgravningsstedet Huaca El Brujo i Peru. Der er hundredevis af andre arkæologiske udgravningssteder rundt omkring i Peru. (Foto: MARIANA BAZO © Scanpix Denmark)

    I udkanten af hovedstaden Lima i Peru har en gruppe arkæologer fundet en mumie, som man mener er omkring 800 år gammel.

    Der er tale om de mumificerede rester af et menneske, og ved hjælp af kulstof-14-metoden vil det være muligt at lave en mere præcis tidsangivelse, siger en af arkæologerne bag fundet, Van Dalen Luna fra State University of San Marcos i Californien.

    - Det mest karakteristiske ved mumien er, at hele kroppen var bundet med reb, mens hænderne dækkede for ansigtet, hvilket er et tegn på et lokalt begravelsesmønster, siger han.

    Sammen med mumien fandt man også offergaver som keramik, stenredskaber og rester fra grøntsager. Kønnet på mumien er ikke kendt.

  27. Billeder: Sæsonens første storm sætter sit aftryk på Storbritannien

    • Arwen har sat sine aftryk på både England, Skotland og Nordirland. (Foto: Lee Smith © Ritzau Scanpix)
    • Trampolinerne fik sig en flyvetur på grund af stormen. (Foto: Paul ellis © Ritzau Scanpix)
    • Træer er væltet mange forskellige stedet, og det har også taget livet af to personer. (Foto: Paul ellis © Ritzau Scanpix)
    • Det her billede er fra østkysten i den nordlige del af England syd for Newcastle. (Foto: Lee Smith © Ritzau Scanpix)
    • Mange bygninger har også taget skade som følge af stormen. Det her er fra den engelske by Sunderland. (Foto: Owen Humphreys © Associated Press)
    • Det er specielt kraftige vindstød, der har sat sit aftryk, hvor lastbiler blandt andet er blevet væltet. (Foto: Owen Humphreys © Associated Press)
    • Stormen har været aftagende siden lørdag morgen. (Foto: Owen Humphreys © Associated Press)
    1 / 7

    Mindst to personer har mistet livet i forbindelse med stormen Arwen, der har hærget landet inden for det seneste døgn. Specielt det nordlige England, Skotland og Nordirland har mærket stormens styrke.

    De to dødsfald er begge sket på grund af væltede træer er faldet ned over personerne. Det skriver AP.

    Udover væltede træer har bygninger også taget skade, og den offentlige transport er også forsinket eller helt aflyst i flere områder. 80.000 borgere i Skotland har mistet strømmen.

    Stormen er aftagende nu, men tidligere har den givet vindstød på helt op til knap 160 kilometer i timen, hvilket svarer til 44 meter i sekundet.

    Du kan se billeder af ødelæggelserne øverst i artiklen.

  28. Nu får butiksansatte et valg: Fremvis coronapas, eller ta' mundbindet på

    Kunder, men ikke ansatte, skal bære mundbind fra på mandag. (Arkivfoto) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Mens kunderne fra på mandag skal bevæbne sig med mundbind, når de bevæger sig ned i supermarkedet eller tøjbutikken, vil der ikke være de samme krav for de ansatte.

    Det står klart, efter at medlemmerne af Folketingets Epidemiudvalg er blevet enige om rammerne for brug af mundbind i detailhandlen fra på mandag.

    Den her model er et godt og afbalanceret kompromis for alle parter.
    Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel

    I den forbindelse er det blevet aftalt, at ansatte i detailhandlen undtages for reglen om mundbind, så længe at den enkelte virksomhed har krav om coronapas.

    - Nu bliver butiksansatte undtaget for krav om mundbind, hvis butikken stiller krav til den ansatte om coronapas. Tak til Folketingets Epidemiudvalg for at bakke op om den balancerede løsning, skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) på sin Twitter-profil.

    Brancheorganisationerne er godt tilfredse med, at deres medlemmer bliver fritaget.

    Hos HK Handel er meldingen da heller ikke til at tage fejl af.

    - Vi er da jublende lykkelige over, at vi er blevet hørt, når vi har sagt, at der altså er udfordringer ved at bære mundbind i løbet af en lang arbejdsdag, siger formand Mette Høgh.

    Hun mener, at man har fundet en god løsning, hvor valget står mellem mundbind eller et grønt coronapas.

    - Nu er det arbejdsgiveren, der kan vælge mellem at kræve coronapas eller kræve, at medarbejderne skal bære mundbind, og jeg håber selvfølgelig, at alle arbejdsgivere følger de butiksansattes ønske om ikke at bære mundbind, siger Mette Høgh.

    Ifølge formanden er der over 150.000 HK Handel-medlemmer, der får "glæde af det her coronatiltag".

    Også hos Dansk Industri er man tilfreds.

    - Man skal huske på, at mange ansatte i detailhandlen er på arbejde i mange timer ad gangen, ligesom det er væsentligt sværere at yde en god service og kundekontakt, når man har mundbind på.

    - Den her model er et godt og afbalanceret kompromis for alle parter, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, i en skriftlig kommentar.

    Dermed kan man fra mandag den 29. november, hvor kravet træder i kraft, opleve, at man i en dagligvarebutik kan se butiksansatte med mundbind, mens de ansatte i dagligvarebutikken ved siden af går rundt uden, fordi de i så fald har vist et gyldigt coronapas.

    - Lige nu er det vores vigtigste opgave at holde samfundshjulene i gang samtidig med, at vi passer på hinanden, siger Simon Kollerup. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Det har ikke været muligt at få et interview med erhvervsminister Simon Kollerup, men i en supplerende pressemeddelelse siger han, at samfundet stadig er åbent, selv om man skal vise coronapas eller bruge mundbind oftere end før.

    - Vi kan altså blive ved med at gå på restaurant, i biografen eller tage til koncert og nyde de mange muligheder, som erhvervsdrivende landet over har at byde på. Men der er selvfølgelig fortsat hjælp til dem, der er hårdest ramt.

    Virksomheder, der har et fald i omsætningen på mindst 45 procent, kan frem til årsskiftet søge om kompensation for faste omkostninger.

    Fra på mandag er det frem med dem igen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Også ansatte i offentlig transport slipper for at bære mundbind eller visir, hvis deres arbejdsplads i stedet kræver at se et gyldigt coronapas fra mandag, oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

    Undtagelsen omfatter ansatte, der arbejder med bus, tog, letbane, metro, færge, taxi, fjernbusser, turistbusser eller indenrigsfly.

    For passagererne er der dog krav om mundbind, uanset om man har et coronapas eller ej.

  29. Asal og Salar er på grund af 'systemfejl' alligevel ikke danske statsborgere: Myndighederne fejltolker ifølge ekspert loven

    Asal og Salar Tafti er blevet bedt om at aflevere deres danske pas. De er nemlig ifølge myndighederne ikke danske statsborgere. Men Udlændinge- og Integrationsministeriet fejltolker ifølge ekspert lovgivningen.

    'Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at du ikke er og aldrig har været dansk statsborger'.

    'Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at du er statsborger i Iran'.

    Sådan står der i de breve fra de danske myndigheder, søskendeparret Asal og Salar Tafti på henholdsvis 31 og 29 år har modtaget. Yderligere fremgår det, at de ikke har lovligt ophold i Danmark.

    - Da jeg først så brevet, tænkte jeg, at det var spam. To uger efter fik jeg et identisk brev i e-boks, og efter yderligere et par uger fik jeg et fysisk brev. Først der gik det op for mig, at det her er sgu da ikke spam. Jeg tror, jeg gik lidt i chok, siger Salar Tafti, der fik sit brev i november 2019, mens hans søster Asal Tafti først modtog det i februar i år.

    Asal og Salar Tafti bliver født i Danmark af iranske forældre i henholdsvis 1990 og 1992. Her går de i dansk vuggestue, børnehave og folkeskole. Når de som børn fejrer deres fødselsdage, sker det med dannebrogsflag på bordet ved siden af bollerne og lagkagen.

    Asal og Salar Tafti er født og opvokset i Danmark. Privatfoto.

    Deres danske sygesikringskort er fast inventar i deres punge. De er begge blevet studenter i Danmark, og når familien har skullet ud at rejse, har det været med det rødbedefarvede pas i hånden. Ingen af dem har nogensinde overvejet, at de kunne være andet end danskere.

    - Hvis nogen spørger, hvor jeg er fra, svarer jeg jo Danmark. Hvis de spørger yderligere ind, fortæller jeg gerne, at mine forældre oprindeligt er fra Iran. Men jeg er fra Danmark. Jeg er født her, det samme er mine børn. Hele mit liv er i Danmark, siger Asal Tafti.

    Men det danske statsborgerskab er ugyldigt og beror på en systemfejl, mener de danske myndigheder. For at forstå hvordan det hænger sammen, skal vi tilbage til både søskendeparrets fødsel og deres forældres bryllup.

    Asal og Salar Taftis forældre er ved børnenes fødsel iranske statsborgere, og Asal og Salar Tafti bliver derfor ved deres fødsel registreret som iranske statsborgere i CPR-registeret.

    I 1993 får deres far dansk statsborgerskab. Godt ti år senere – i 2004 – gifter faren sig med moren, der har permanent opholdstilladelse i Danmark, men statsborgerskab i Iran. Det er ved forældrenes indgåelse af ægteskab i 2004, at Asal og Salar Tafti bliver registreret som danske statsborgere. Altså for 17 år siden.

    Men de skulle aldrig have været CPR-registreret som danske statsborgere, lyder det nu fra myndighederne.

    I den danske lov om, hvornår børn automatisk tildeles statsborgerskab – eller indfødsret, som det kaldes – findes to paragraffer. Paragraf 1 beskæftiger sig med, hvornår man får dansk statsborgerskab ved fødslen, og det gør man, hvis enten ens far eller mor er dansk. Eftersom hverken Asal og Salar Taftis mor eller far er danske statsborgere, da børnene fødes, er den paragraf ikke relevant.

    Det er til gengæld paragraf 2. Den beskæftiger sig med de tilfælde, hvor børn tildeles dansk statsborgerskab, når deres forældre gifter sig. I paragraffen står der, at børn af en dansk far og en udenlandsk mor, der ikke har fået dansk statsborgerskab ved fødslen, får det, hvis forældrene gifter sig. Det er en forudsætning, at børnene på tidspunktet, hvor forældrene gifter sig, er ugifte og under 18 år.

    I 2004 gifter Asal og Salar Taftis far sig altså med deres mor. På det tidspunkt er Asal og Salar Tafti henholdsvis 14 og 12 år og begge ugifte og lever dermed op til de krav, der står beskrevet i lovgivningen.

    Men Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at en tredje betingelse skal være opfyldt. Nemlig at børnenes far skal være dansk statsborger ved deres fødsel. Det er Asal og Salar Taftis far ikke, da de bliver født i 1990 og 1992. Deres far får dansk statsborgerskab i 1993.

    Det er altså det, ministeriet lægger til grund for, at der ikke er og aldrig har været noget dansk statsborgerskab til Asal og Salar Tafti.

    - Jeg kan slet ikke forlige mig med at skulle være iransk statsborger. Jeg har været i Iran én gang i midten af 90'erne. Jeg taler ikke sproget særlig godt, og den iranske kultur er ikke noget, vi dyrker. Det er så mærkeligt, at Danmark bare beslutter sig for, at jeg nu hører til i Iran, siger Asal Tafti.

    DR Nyheder har tidligere belyst problemstillingen, hvor førende eksperter vurderede, at der ikke var lovgrundlag for Udlændinge- og Integrationsministeriets tolkning af loven. Og der er ikke noget, der har ændret sig, siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita med speciale i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder.

    - Det, der helt specifikt står i paragraffen, er, at børn med en dansk far og en udenlandsk mor får dansk statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Der står ikke noget om, at manden skal være dansk på tidspunktet, hvor hans barn fødes. Det er en fortolkning, ministeriet lægger ind.

    DR Nyheder har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, om han mener, der er anledning til at kigge nærmere på ministeriets fortolkning af loven, og om ministeriet kan påvise, hvor det tredje krav, de indfortolker i paragraf 2, kommer fra.

    Ministeren afviser at stille op til interview, men henviser i en mail til et tidligere skriftligt svar til DR Nyheder. Heri skriver han, at han ikke selv er jurist, men at han stoler fuldstændigt på ministeriets vurdering af, hvordan reglerne skal forstås.

    I samme svar skriver han, at han godt forstår, at det ikke er rart for de pågældende personer at få at vide, at de alligevel ikke er danske statsborgere.

    - Men det ændrer ikke ved, at de faktisk ikke er danske statsborgere.

    Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser desuden, at det ligger i paragraffens formulering, at det er en betingelse, at faren er dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel. Ministeriet oplyser desuden, at det ikke er bekendt med, at der har været en anden praksis end den nuværende.

    Men den forklaring køber Eva Ersbøll ikke.

    Det fremgår ikke noget sted af paragraffen, at faren skal være dansk statsborger allerede ved barnets fødsel.
    Eva Ersbøll, seniorforsker emerita med speciale i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder

    - Det fremgår ikke noget sted af paragraffen, at faren skal være dansk statsborger allerede ved barnets fødsel. Jeg kan ikke se i nogen af de tidligere indfødsretslove, forarbejder dertil eller øvrig litteratur, hvor det krav, ministeriet læser ind i paragraffen, kommer fra.

    Alle love kommer med såkaldte forarbejder, som beskriver lovens formål. Formålet med paragraf 2 i Indfødsretsloven er – og har siden 1898, da den første indfødsretslov blev skrevet, været – at et ægtepars fællesbørn skal have samme statsborgerskab, uanset om de var født inden eller uden for ægteskabet.

    Og det er her, der ifølge Eva Ersbøll opstår problemer med ministeriets fortolkning af paragraffen:

    - Reglens formål kan man ikke nå med ministeriets fortolkning.

    Havde Asal og Salar Taftis forældre fået en efternøler i 2005, efter at forældrene giftede sig, ville det barn få dansk statsborgerskab, mens Asal og Salar Tafti ifølge regeringens fortolkning ikke er berettiget til det.

    Det er ifølge Eva Ersbøll præcis den type forskelsbehandling, loven er til for at forhindre.

    Asal og Salar Tafti er imidlertid langt fra de eneste personer i Danmark, der ikke anerkendes som danske statsborgere som følge af en systemfejl. Faktisk er de en del af en gruppe på i alt 68 personer.

    Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for DR Nyheder. Fælles for de 68 personer er, at ingen af deres forældre var danske statsborgere ved fødslen, men at faren var dansk statsborger ved indgåelse af ægteskab med moren.

    Tager man ministeriets fortolkning af Indfødsretslovens paragraf 2 til troende, er der altså ingen af de 68 personer, der reelt er berettiget til at være danske statsborgere.

    Det er dog ikke alle 68 personer, myndighederne nødvendigvis har kendskab til endnu. Ifølge DR Nyheders oplysninger har myndighederne kontaktet 19 personer med besked om, at de ikke er danske statsborgere.

    Der er altså 49 personer, der i fremtiden kan modtage et brev med beskeden: 'Du er ikke dansk statsborger'.

    DR Nyheder har spurgt Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye, hvordan han forholder sig til, at der potentielt er 49 yderligere personer i samme situation, og om ministeren vil gøre en aktiv indsats for at finde de pågældende personer.

    Det har ministeren ikke svaret på.

    Både støtte- og oppositionspartier mener, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skylder svar på, hvor den nuværende fortolkning af paragraffen kommer fra.

    - Det undrer mig, at der er så stor forskel på en anerkendt eksperts fortolkning og ministeriets, og derfor skal ministeren forholde sig seriøst til den kritik, der bliver fremlagt, siger SF's indfødsretsordfører, Carl Valentin.

    Hvad er det helt præcist, der skal ske? Kritikere vil jo mene, at I som støtteparti tillader regeringen at føre en stram udlændingepolitik.

    - Det her er ikke noget, hvor vi bare lader stå til. Vi har tænkt os at presse regeringen på det her. Hvis man træffer så voldsom afgørelse, skal man kunne retfærdiggøre det. Jeg har ikke set regeringen tydeligt argumentere for, hvordan man kan fortolke loven sådan her. Jeg har tænkt mig at forelægge regeringen kritikken.

    Jeg har ikke set regeringen tydeligt argumentere for, hvordan man kan fortolke loven sådan her.
    Carl Valentin, indfødsretsordfører, SF

    Samme linje finder man hos Nye Borgerlige.

    - Der er helt tydeligt en usikkerhed om lovgivningen. Derfor må ministeren svare på, hvad der er op og ned i det her, og om den gældende praksis er, som den skal være, siger Mette Thiesen, der er partiets indfødsretsordfører.

    Når de mennesker, der er berørt af det her, søger om dispensation, ender det på jeres bord i Indfødsretsudvalget. Vil du kigge på de sager med mildere øjne?

    - Sager i Indfødsretsudvalget bliver altid vurderet individuelt. Men det her handler om tvivl om praksis i ministeriet, og derfor må ministeren på banen.

    Tilbage hos Asal og Salar Tafti har søskendeparret overvejet deres muligheder. Dem er der tre af. De kan klage til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen, de kan sagsøge Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller de kan søge om dansk statsborgerskab.

    De har begge overvejet at gå domstolenes vej for at udtrykke deres frustration over den situation, de er i, men søskendeparret er nået frem til, at det næppe kan betale sig.

    - Jeg er den lille imod den store. Jeg tror, det er nemmere bare at føje myndighederne. Jeg tror ikke, at al den hovedpine, det vil give at tage kampen, vil være det værd. Jeg tror simpelthen ikke, det vil ændre noget, siger Salar Tafti.

    Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR, at såkaldte fejlregistreringssager - som Asal og Salar Taftis - hastebehandles af Indfødsretsudvalget.

    Men det betyder ikke, at passet lander i postkassen foreløbigt. Salar Tafti har foreløbigt været i gang med ansøgningsprocessen i næsten to år og er endnu ikke kommet i mål, mens processen for Asal Tafti indtil videre har varet knap et år.

    Det er kun to gange årligt - i april og oktober - at der fremsættes lovforslag om indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet lukker for ansøgninger to til tre måneder før, lovforslaget fremsættes.

    Det vil sige, at Asal og Salar Tafti ikke kunne nå at komme med på oktober måneds lovforslag. De skal derfor vente til april. Et lovforslag fremsat i april som udgangspunkt vil blive vedtaget i juni. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til DR Nyheder.

    Derudover skal Dronning Margrethe underskrive loven, og ansøgerne skal deltage i en grundlovsceremoni, der afholdes af kommunerne. Kommunerne må afholde grundlovsceremonien tidligst en måned og senest fire måneder efter ikrafttrædelsen af loven.

    Det vil sige, at Asal og Salar Tafti med al sandsynlighed først vil stå med deres – gyldige – danske pas i hånden et sted mellem juni og oktober 2022. Hvis de vel at mærke kommer med på lovforslaget i april 2022.

  30. Under coronakrisen fik tusindvis af familier hund: Nu bliver mange afleveret på internater

    Labradoren Mario er ny på Dyreværnets internat i Roskilde. Internatet håber, at han kan få et nyt hjem inden for et par uger.

    Under coronakrisen fik tusindvis af familier selskab af en firbenet ven.

    Men nu melder internaterne, at mange ejere af coronahunde er begyndt at indlevere dem.

    Hos Dyreværnet, der blandt andet har et internat i Rødovre, har man fået 47 nye hunde ind i de seneste tre måneder - mod 19 i samme periode året før.

    - Det er virkelig usædvanligt og en kæmpe stigning
    Maria Rønde Jakobsen, internatsleder

    Og udviklingen bekymrer internatsleder Maria Rønde Jakobsen.

    - Det er virkelig usædvanligt og en kæmpe stigning. Vi kan regne ud, at de er anskaffet under coronaen, og folk har ikke sat sig ind i, hvad det vil sige at have en hund, siger hun.

    Også hos Dyrenes Beskyttelse, der har ti internater landet over, oplever de, at mange hunde anskaffet under corona bliver indleveret.

    Her mener familiedyrchef Jens Jokumsen, at det er positivt, at folk kaster håndklædet i ringen og afleverer hunden til internaterne. Men det ærgrer ham på hundenes vegne, at mange tilsyneladende har valgt at få hund, uden at tænke mere over, hvad de gik ind til.

    - Det kan have en negativ effekt på hunden, at den skal skifte hjem for mange gange. Det gælder særligt for de unge hunde, der er følsomme, og så bliver revet ud af de trygge rammer, siger han.

    DR har tidligere beskrevet, at en del af hundene, købt under coronakrisens nedlukninger, udviklede angst, fordi deres ejere ikke havde lært dem at være alene hjemme.

    Netop den manglende hundeopdragelse kan gøre det ekstra svært for hundene at blive afleveret på et internat, mener formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.

    - Det er svært for internaterne at give hundene den nødvendige prægning og opdragelse, for det kræver megen tid, hvis det drejer sig om unge hunde. Og det bliver dobbelt så svært, hvis hundene ikke kan finde ud af at være alene eller har adfærdsproblemer, siger hun.

    På Dyreværnets internat i Rødovre går Maria Rønde Jakobsen imidlertid til opgaven med krum hals og forsikrer, at internatets personale gør alt, hvad de kan for at hjælpe hundene.

    - Vi har adfærdsrådgivere og hundetrænere ansat, som går i gang med at lave et træningsprogram, siger hun og fortæller, at hundene typisk finder et nyt hjem inden for et par uger.

    Internaternes personale lærer hundene at begå sig, før det får lov til at komme videre til en ny familie. Her er det et billede fra træning i Hundeklubben i Lyngby. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix Danmark)

    På internatet i Roskilde oplyser Jens Jokumsen, at det i gennemsnit tager 20 dage, før hundene får et nyt hjem.

    - Men de kan godt være her længere tid, hvis de er i medicinsk behandling eller har et særligt plejebehov, siger han.

    Ifølge Dansk Hunderegister blev der registreret 4904 flere hunde i 2020 i forhold til 2019.

  31. 1,6 milliarder kroner brugt på Mobilepay i Black Friday-ugen

    De samlede tal fra Black Friday viser endnu engang, at der bliver brugt færre penge på den travle handelsdag - men det skyldes, at de mange indkøb nu er fordelt ud over hele ugen.

    Tal fra Nets og Mobilpay viser nemlig, at der stadig bliver brugt mange penge, men færre end hidtil på Black Friday.

    - At Black Week nu starter weekenden før Black Friday betyder, at salget i dagene op til fredagen er aftaget lidt. Det er tydeligt at se, at danskerne har jagtet tilbud hele ugen, men færre har siddet klar til at turbo-shoppe om fredagen, selvom det stadig er den mest travle handelsdag, siger Henriette Dunkjær Andersen, Head of Sales hos Nets Group i en pressemeddelelse.

    Tallene fra Nets siger, at aktiviteten på Black Friday er faldet med 5,9 procent sammenlignet med sidste år. Den seneste uge er der blevet brugt 1,6 milliarder kroner fordelt på cirka en million swipes i betalingstjenesten Mobilepay.

  32. Butiksansatte kan undgå mundbind, hvis de viser et gyldigt coronapas

    Mandag er det frem med mundbindet, hvis man skal ud og købe julegaver. Men er man ansat, kan man slippe, hvis virksomheden stiller krav om, at man har et gyldigt coronapas.

    Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

    Og det vækker glæde i fagforeningen HK, der blandt andet organiserer butiksansatte.

    - Vi er da jublende lykkelige over, at vi er blevet hørt, når vi har sagt, at der altså er udfordringer ved at bære mundbind i løbet af en lang arbejdsdag, siger Mette Høgh, som er formand i HK Handel.

    Det er Folketingets Epidemiudvalg, som har truffet beslutning om, at der skal indføres mundbind fra på mandag. Men det slipper de butiksansatte altså for, hvis coronapasset er i orden.

    Erhvervsminister Simon Kollerup (S) takker for, at Epidemiudvalget bakker op om "en balanceret løsning, skriver han i et tweet.

  33. Dansk mixeddouble misser finale

    Den danske mixeddouble bestående af Mathias Christiansen og Alexandra Bøje tabte lørdag morgen sin semifinale ved badmintonturneringen Indonesia Open.

    Japanske Yuta Watanabe og Arisa Higashino var for stor en mundfuld for den danske duo, der tabte i to sæt med 21-16 og 21-12.

    Senere lørdag spiller både Viktor Axelsen og Rasmus Gemke også semifinale ved Indonesia Open.

    Den olympiske guldvinder Axelsen tørner sammen med sjetteseedede Jonatan Christie fra Indonesien, mens Gemke møder Kean Yew Loh fra Singapore.

    Indonesia Open er en Super 1000-turnering, der har en samlet præmiepulje på 850.000 dollar.

  34. Fan sælger Lars Høgh-trøje for 51.000 kroner: Går til kampen mod kræft

    Der var budkamp på Facebook helt frem til klokken præcis klokken 8.17 i Morud uden for Odense. Det var nemlig her OB-fan Bjarne Jensens auktion af en helt særlig målmandstrøje sluttede. Trøjen fra 1993 blev nemlig båret af tidligere OB-målmand og klubkoryfæ Lars Høgh.

    Vinderbuddet lød på 51.000 kroner, og kom lidt overraskende fra virksomheden Damixa, der også var trøjesponsor for klubben i 1993.

    - Det er helt vildt, siger en tydeligt overrasket Bjarne Jensen, der har fået stor opmærksomhed på grund af auktionen.

    - Det er ikke noget, jeg er vant til. Det har været fedt, men nu glæder jeg mig også til mandag, når det hele er slut.

    Auktionen blev startet efter det kom frem, at Lars Høgh er terminalt syg med kræft. Derfor går alle pengene fra auktionen ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

    Lars Høgh nåede at spille 817 kampe for OB.

  35. 61 personer fra Sydafrika-fly afleverer positiv coronatest i Holland: Uvist om ny variant er iblandt

    Fredag landede der to fly fra de to sydafrikanske byer Johannesburg og Cape Town i den hollandske lufthavn Schiphol i Amsterdam, og blandt de omkring 600 passagerer var der 61, som blev testet positiv for corona. Det skriver De Telegraaf.

    Nyheden kommer efter, at det torsdag aften kom frem, at der er fundet en ny coronavariant, Omikron, i Sydafrika. De hollandske sundhedsmyndigheder ved dog endnu ikke, om den nye variant er at finde blandt de 61 personer. Det er de nu i gang med at undersøge.

    Passagererne blev tilbageholdt i lufthavnen i flere timer efter landingen, mens de blev testet. De 61 personer med den positive test skal nu i isolation på et hotel ved lufthavnen.

    Holland har indført flyveforbud fra Sydafrika. I Danmark har man indført rejserestriktioner omkring landet og seks nabolande, hvor rejser frarådes.

  36. 35 var forbi den mobile behandlingspladsRådhuspladsen den første nat

    Grundet ekstra meget travlhed de kommende uger på grund af blandt andet julefrokoster har Region Hovedstaden valgt at placere Akutberedskabets mobile behandlingssted på Rådhuspladsen i København.

    Det åbnede i går klokken 22, og Region Hovedstaden beretter, at det er blevet benyttet med succes i løbet af natten.

    - 35 borgere blev behandlet ved den mobile behandlingsplads, der havde første nat på Rådhuspladsen. Syv borgere har fået syet flænget, to er sendt med videre ambulance til en akutmodtagelse, skriver Region Hovedstaden på Twitter.

    Der er bemanding fredag og lørdag fra klokken 22 til 5 om morgenen.

  37. Ung mand fundet kvæstet i sin bil i et træ efter soloulykke i Nordjylland

    En 20-årig mand er natten til lørdag kørt alvorligt kvæstet til skadestuen, efter han klokken 03.19 blev fundet i sin bil oppe i et træ.

    Ifølge vagtchef René Kortegaard fra Nordjyllands Politi er ulykken et solouheld.

    - Han sad fastklemt oppe i træet, som står ved en rundkørsel mellem Borupvej og Vråvej. Da han blev kørt til skadestuen var han i kritisk tilstand, siger vagtchefen til Nordjyske.

    Den tilskadekomnes bil blev opdaget af en forbipasserende, som ringede 112.

    - Vi har haft en bilinspektør ude, og noget tyder på, at uheldet hænger sammen med for høj hastighed, siger René Kortegaard.

  38. Find vanterne og striktrøjen frem, hvis der skal samles pynt til adventskransen

    Det bliver en dag med køligt vejr og røde kinder, hvis dagen skal bruges i det fri. Så tag godt med varmt tøj på, hvis der skal samles gran og kogler til julepynten.

    Det bliver nemlig en kold fornøjelse med temperaturer mellem to og fire grader, skriver DMI.

    Der vil være spredte byger, som kan være med slud, men der kan også komme lidt sol over de østlige egne.

    Der er i morgentimerne risiko for pletvis glatte veje.

  39. Ny borgmester vil ikke droppe omdiskuteret biogasanlæg

    Biogasanlægget i Vig har fyldt meget i valgkampen i Odsherred Kommune. Men den nye borgmester kommer ikke til at ændre på planerne. (Foto: Brian Dalsgaard Jensen © DR)

    Et af de helt store debatemner under kommunalvalgkampen i Odsherred Kommune har handlet om, hvorvidt der skal placeres et biogasanlæg uden for Vig i det nordvestsjællandske eller ej.

    Men til trods for at lokale foreninger og borgere i Vig op mod kommunalvalget har protesteret mod anlægget, så skal de ikke regne med en håndsrækning fra den nye borgmester.

    Karina Vincentz fra lokallisten Nyt Odsherred og kommende borgmester i Odsherred Kommune regner nemlig ikke med, at planerne om biogasanlægget bliver droppet, når hun og den nye kommunalbestyrelse indtager byrådssalen ved årsskiftet.

    - Det er ikke en del af det forståelsespapir, vi har skrevet under på, og det er ikke, fordi det har fyldt særlig meget i forhandlingerne. Så jeg tænker, at hvert parti og liste stadig står, som de gjorde før, siger hun.

    Biogasanlægget er ikke nævnt med et enkelt ord i det forståelsespapir om fremtiden for Odsherred Kommune, som Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Nyt Odsherred, Dansk Folkeparti og Venstre er blevet enige om.

    Rådhuset i Odsherred Kommune ligger i Højby. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    For netop Venstre sidder Hanne Pigonska i byrådet i Odsherred Kommune, og står det til hende, så skal den lokalplan, der gør et bioanlæg muligt, stadig ikke ændres

    - Det vi mener før valget, mener vi selvfølgelig stadig efter valget. Der kan komme ændringer, men som udgangspunkt vil vi ikke give borgere i Odsherred den store regning, der vil være, hvis man vælger at lave planerne om, siger hun

    At planerne om biogasanlægget ikke står til at blive droppet, selvom borgmesterkæden skifter hænder, så betyder det ikke, at borgerne omkring Vig vil droppe kampen mod anlægget.

    Jørgen Preuss, der er medlem af protestgruppen ’Biogas anlæg – VIG – Nej tak’, er en af de borgere, der i flere år har protesteret mod planerne omkring biogasanlægget og sammen med 1400 andre har sat sin underskrift på en protest mod anlægget.

    Vi vil ikke have et biogasanlæg.
    Thomas Nicolaisen fra Radikale Venstre

    Han mener, det er urimeligt at oprette et biogasanlæg i Vig, fordi omfartsvejen mellem Vig og Holbæk bliver epicenter for meget mere trafik. Derudover synes han heller ikke, at et biogasanlæg er særlig kønt at have i sin baghave.

    - Vi vil blive ved med at kontakte de politikere, der nu har sagt at de vil gå ind og ændre lokalplanen i det nye byråds år, og blive ved med at presse dem til at få taget det op, siger han

    Det er ikke kun borgere, der gerne vil have planerne om et biogasanlæg annulleret. Fra politisk side har projektet også mødt modstand i kommunen, men i den nye kommunalbestyrelse vil det kun være seks folkevalgte ud af 25, der vil have anlægget flyttet eller droppet.

    En af dem er Thomas Nicolaisen fra Radikale Venstre, og han er klar over, at det ikke bliver nemt at ændret lokalplanerne.

    - Jeg står ved den holdning, vi har haft siden 2017, og vi vil ikke have et biogasanlæg. Men jeg kan også godt tælle, og som det ser ud nu, så er der ikke flertal, siger han.

    Selvom Nyt Odsherred og den kommende borgmester Karina Vincentz ikke vil ændre lokalplanen, så regner hun med, at bioanlægget nok kommer op til debat i det kommende byråd.

    - Jeg har ikke hørt andet end, at de partier, som tidligere var imod biogas, stadig er det. Så jeg tænker, den vil blive rejst i byrådssalen, og så kommer der en afstemning om den der, siger hun.

  40. Den berømte komponist Stephen Sondheim er død

    Den berømte komponist og sangskriver Stephen Sondheim er død i en alder af 91 år. Han blev i 2015 tildelt præsidentens frihedsmedalje af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama. (Foto: FRED PROUSER © Ritzau Scanpix)

    Den berømte komponist og sangskriver Stephen Sondheim er død i en alder af 91 år. Han døde i sit hjem i den amerikanske delstat Connecticut i går, dagen efter at han havde fejret Thanksgiving sammen med nogle venner.

    Det oplyser hans advokat, F. Richard Pappas, skriver Ritzau.

    Den amerikanske sangskriver nåede i stor udstrækning af få æren for at have revolutioneret amerikansk musicalteater. Han har blandt andet skrevet tekster til sangene i den ikoniske musical "West Side Story" fra 1957. Han blev født i 1930 i New York City i USA og var allerede fra en tidlig alder involveret i musicalscenen.

    I 2015 blev Stephen Sondheim tildelt præsidentens frihedsmedalje af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama.

  41. Skal du med på glatis? Se på kortet, hvor du kan komme ud at skøjte

    Frederiksberg Rundel, som er indgangen til Frederiksberg Have, bliver brugt som skøjtebane. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix Danmark)

    Weekenden står for døren.

    Du har måske en date, der trænger til at grine med dig, eller du skal måske aktivere dine børn med noget, der er sjovt.

    Der er hjælp at hente. Nu åbner langt de fleste offentlige skøjtebaner i mange af de større byer rundt omkring i landet. Det giver mulighed for at komme ud og snøre skøjterne og lade følelsen af vinter og jul rykke lidt tættere på.

    - Det er den hyggeligste vinteraktivitet. Det er så fedt at komme udenfor og få pulsen lidt op. Både børn og voksne kan være med.

    Det siger Marina Aagaard, der har en master i fitness og træning. Hun også er forfatter til en række bøger om sundhed og bevægelse.

    - Skøjteløb er fantastisk god konditionstræning. Lidt ligesom ved løb holder du dig i bevægelse i lang tid ad gangen, men i moderat tempo. Er man rutineret, kan man sætte spurt på, som giver et ekstra boost. Men skøjteløb er så meget mere end bare motion. Det er i høj grad også hygge og glæde, siger hun.

    Skøjteturen kan du bruge som et lille afbræk under årets julegaveindkøb. Du behøver nemlig ikke skifte tøj og skøjterne kan du som regel leje ved banen.

    Og så er det god træning.

    - Først på sæsonen kan man godt føle sig lidt som Bambi på glatis. Så spænder man op i hele kroppen, og hjernen arbejder intenst, så man kan balancere og styre skøjterne, siger Marina Aagaard og fortsætter:

    - Men når du har skøjtet i en halv times tid eller været på skøjter et par gange og løber mere sikkert, giver det god kondi og udholdenhedstræning til musklerne. Det er særligt ben-, hofte-, ryg- og mavemuskler, som du spænder op i og træner, når du skøjter.

    Herunder kan du se nogle af de steder i Danmark, hvor du kan komme ud at skøjte enten gratis eller for et mindre beløb.

    Husk at alle åbningsdatoer kan variere efter vejrforholdene. Derfor skal du altid holde dig opdateret ved din lokale skøjtebane.

    Sortedams Sø i København fredag den 5. februar 2021, hvor isen ikke var sikkerhedsgodkendt af kommunen (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Skøjter du ude i naturen, når temperaturene tillader det, er det vigtigt at have styr på nogle sikkerhedsregler.

    Du kan altid orientere dig på skilte, om isen ved en sø er godkendt af kommunen til færdsel.

    I mange havne og ved kysterne vil isen aldrig blive tyk nok til at være sikker.

  42. Carsten er selv vaccineret, men vil ikke lade sin datter på ni blive det: 'Jeg vil ikke lade hende løbe den risiko'

    Det er ikke en nem beslutning, men Carsten Gehling har sammen med sin kone besluttet, at deres niårige datter ikke skal vaccineres. (© PRIVATFOTO)

    Carsten Gehling er selv vaccineret, hans niårige datter følger børnevaccinationsprogrammet, og når hun bliver tilbudt en HPV-vaccine, så skal hun også have den.

    Men den coronavaccine, hun snart vil blive inviteret til at få, skal hun ikke have. Det er ikke en nem beslutning for Carsten Gehling og hans kone at tage - faktisk har det været "virkelig svært", synes han. Men de ender med at takke nej, når invitationen kommer.

    - Alle studier viser, at børn gennemsnitligt ikke bliver særligt syge, så det er ikke for deres egen skyld, at det bliver anbefalet, at de skal have vaccinen, siger 50 -årige Carsten Gehling fra Odense, der understreger, at han ikke er konspirationsteoretiker.

    Fredag meddelte Sundhedsstyrelsen, at man nu anbefaler alle børn mellem 5 og 11 år at blive vaccineret mod coronavirus. De ældste i aldersgruppen vil allerede blive indkaldt til vaccination i morgen via deres forældres e-Boks.

    - Vi har brug for mere immunitet blandt børnene, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst på pressemødet i går. (Foto: Nikolai Linares © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsmyndighedernes argument for, at børn mellem 5 og 11 år bør blive vaccinerede, er, at det er en nødvendighed for, at vi kan holde coronasmitten i skak og dermed sikre et åbent samfund.

    Samtidig understregede Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probst, at det er myndighedernes vurdering, at vaccinen er lige så sikker for børn som for voksne.

    Men for Carsten Gehling er der flere ting, der gør, at han og hans kone ikke kommer til at følge sundhedsmyndighedernes anbefaling, når det kommer til vaccination af deres datter.

    Gehling peger blandt andet på, at coronavaccinen til forskel for de andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet og HPV-vaccinen ikke forhindrer, at datteren kan få sygdommen.

    - De (vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet, red.) er alle sammen vacciner, som bliver givet af hensyn til hende selv. Fordi det er nogle alvorlige sygdomme, og fordi det er sygdomme, der ved vaccinens hjælp bliver udryddet for hendes vedkommende, siger han.

    - Sådan er det ikke for den her vaccine - ligesom det ikke er det for influenzavaccinen.

    Umiddelbart tænker jeg, at det er en god idé, fordi vi er nødt til at opspore den smitte, der er, og få den stoppet.
    Pernille Møller, mor til to mellem 5 og 11 år

    Men så er der hensynet til samfundet og den smitte, der i øjeblikket stiger. Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen sagde det klart på pressemødet.

    - Vi har brug for mere immunitet blandt børnene, sagde hun.

    Og Carsten Gehling er med på, at der er et samfundshensyn, men det er ikke nok til at lade datteren vaccinere.

    - Det skal stilles op imod de mulige risici, der er for hende som individuel person, siger han.

    Modsat Carsten Gehling, så hælder Pernille Møller til, at hendes to børn i aldersgruppen - en datter på seks år og en søn på ti - begge skal vaccineres mod coronavirus.

    - Umiddelbart tænker jeg, at det er en god idé, fordi vi er nødt til at opspore den smitte, der er, og få den stoppet, siger Pernille Møller, som bor i Nøvling udenfor Aalborg.

    Pernille Møller fortæller her, hvordan hun forholder sig til den nye anbefaling:

    Argumentet for Pernille Møller er blandt andet et hensyn til samfundet og den epidemikontrol, som i øjeblikket er udfordret af blandt andet smitte på skolerne blandt børn i netop aldersgruppen 5 til 11 år.

    - Vi har jo et ansvar alle sammen for det her, og man føler lidt, at man ikke rigtigt har noget valg. Og så må vi have tillid til, at det er nogle rigtige valg, vi tager.

    Men det er ikke et ubetinget nemt valg - Pernille Møller har også sine betænkeligheder.

    - Det er de bivirkninger, vi ved ikke helt, hvad fremtidsudsigterne er, og om det har nogle konsekvenser er på sigt. De betænkeligheder havde jeg også, da jeg selv skulle vaccineres, siger hun.

    Netop bivirkningerne er også noget af det, der bekymrer Carsten Gehling. Han føler sig ikke sikker på, at det er helt udelukket, at der vil kunne være langsigtede bivirkninger, som man endnu ikke kender til.

    Sammenholdt med, at datteren med al sandsynlighed ikke selv ville blive meget syg af at få corona, så falder valget på et nej tak til vaccinen.

    Det er enormt vigtigt både at have respekt for et tilvalg og et fravalg
    Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

    - Hvis risikoen ikke er større for mit eget barn på grund af sygdommen, så synes jeg ikke, jeg vil lade hende skulle løbe den risiko, der kunne være ved langsigtede bivirkninger ved den vaccine, der bliver tilbudt, siger Carsten Gehling.

    De tanker, som Carsten Gehling og Pernille Møller gør sig, deler de med al sandsynlighed med en hel masse andre forældre, som nu skal beslutte, hvad de vil svare på den invitation, der for nogens vedkommende allerede tikker ind i e-boksen i morgen.

    Det er alene op til forældrene at beslutte, hvad udfaldet bliver, og det skal respekteres understregede Helene Probst flere gange på dagens pressemøde.

    - Det er enormt vigtigt både at have respekt for et tilvalg og et fravalg, sagde hun.

    Indenfor de kommende uger vil alle børn i aldersgruppen have modtaget en invitation til vaccination mod coronavirus.

  43. Klar, parat, stem! Hvilken kage er den flotteste i 'Bagedysten' nogensinde?

    Timm Vladimir har set utallige smukke kager som vært på 'Den store bagedyst'. Men hvilken har været den allersmukkeste? (Foto: Carsten Mol/DR © Grafik: Nathalie Nystad/DR)

    Når finalen af 'Den store bagedyst' i aften løber over skærmen, er det ikke kun kulminationen på programmets tiende sæson. Det er også 'Bagedysten'-afsnit nummer 100 her i Danmark.

    Konceptet er godt nok, som det altid har været, men kagerne har forandret sig en del, siden der for første gang blev sagt "klar, parat, bag!" i bageteltet i 2012.

    I dag står kagerne nemlig skarpere og flottere end nogensinde, mener P3-vært Mathias Helt, der lige nu bestyrer DR-podcasten 'Et stykke med Bagedysten' – og det er der en naturlig forklaring på, mener han.

    - 'Bagedysten' er et visuelt program, og selvom der er fokus på, at det skal smage godt, kan jeg jo ikke som seer vurdere, om det smager af havtorn eller lakrids. Men jeg kan se, om kagen er symmetrisk, eller om fondanten er flækket, siger Mathias Helt.

    Han synes, at niveauet for kagerne er steget gevaldigt – og det vil du måske også opdage, hvis du genser sæson et.

    Lars Juul, der er chefkonditor på det hæderkronede, københavnske konditori La Glace, har også bidt mærke i, at ambitionerne hos deltagerne er vokset med årene, og at der bliver pyntet mere end nogensinde.

    - Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt og glædeligt at se, hvor godt forberedt 'Bagedyst'-deltagerne faktisk er. Det kan man se på sværhedsgraden af deres kager, siger Lars Juul imponeret.

    I det hele taget kan chefkonditoren mærke, at danskerne har fået et helt andet blik for kagekunst de senere år. Blandt andet takket være diverse kageprogrammer og i særdeleshed på grund af 'Den store bagedyst'.

    - Jeg synes, at noget af det, 'Bagedysten' har bragt med sig, netop er en større forståelse for, at kager ikke bare er noget, man lige klasker sammen. Det har været godt for vores fag, at kunderne nu forstår det, siger Lars Juul.

    P3-vært Mathias Helt ser også en anden grund til, at kagerne fra 'Den store bagedyst' er blevet flottere med årene. Flere af de yngre deltagere er nemlig vokset op med 'Bagedysten' og har fulgt deltagernes kamp for at kreere vilde kager med et perfekt snit, siden de var børn.

    - De børn og unge, der ser programmet nu, har jo en helt anden forståelse for kager end os andre. Når de tænker på kager, er det nogle med fondant eller på en opsats. Når jeg tænker på kager, tænker jeg mere på en chokoladekage eller banankage, siger han.

    Den yngste deltager i årets konkurrence, 18-årige Johanne Gormsen, var barn, da 'Den store bagedyst' havde premiere på DR i 2012. Og ligesom flere andre tidligere deltagere fra hendes generation har kage-ambitionerne aldrig fejlet noget. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    I 'Den store bagedyst' har flere af deltagerne da også eksperimenteret eller skruet ekstra op for kreativiteten. Lars Juul har i hvert fald været særligt imponeret over deltagerne Tobias Hamann og Emil Obel, der begge endte med at løfte vindertrofæet.

    - Det er interessant, når en deltager kommer med en fuldstændigt crazy tilgang til kagerne, sådan som vi så med Tobias og Emil. De løftede det virkelig til nogle helt andre højder på en megakreativ måde, siger Lars Juul.

    Mathias Helt er derimod især imponeret over 2019-vinder Frederikke Legaards kager, heriblandt hendes skovsø-kage.

    Men der har selvsagt været rigtig mange andre mesterværker de seneste ti år.

    Vi har derfor været en tur i arkiverne og set alle 100 afsnit af 'Bagedysten' og udvalgt 15 af de flotteste og mest imponerende kager fra programmets historie til en afstemning, der stiller det store spørgsmål: Hvilken kage er den flotteste i 'Bagedysten' nogensinde?

    Og det er her, du kommer ind i billedet! Herunder kan du nemlig være med til at stemme din all time favoritkage til tops. Du kan klikke på op til tre forskellige kager – så stemmer du dem op ad listen. Hvem vinder mon? Klar, parat, stem!

  44. Stormen Arwen har ramt Storbritannien: En mand har mistet livet

    De store juleindkøb er for mange indbyggere i Storbritannien udsat, hvis man ellers ikke vil blæses helt væk. Stormen Arwen har nemlig ramt landet med vindstød af ødelæggende styrke.

    En mand har mistet livet som følge af stormen, mens bygninger er blevet beskadiget, og træer er blæst omkuld. Det skriver Ritzau.

    Indtil videre har Arwen leveret vindstød på knap 160 kilometer i timen, hvilket svarer til 44 meter i sekundet.

    Vejrvarslet er lørdag morgen blevet nedgraderet fra rød til gul, men man venter stadig 'ekstremt kraftige vindstød' i flere områder af landet, oplyser vejrtjenesten Met Office.

  45. Joe Biden vil ophæve patentrettighedercoronavacciner

    Det skal være muligt for flere lande at producere vacciner mod coronavirus. Og derfor bør patentrettighederne ophæves, mener USA's præsident, Joe Biden.

    Han opfordrer de lande, der i næste uge skulle have mødtes i Verdenshandelsorganisationen (WTO), til at droppe patentrettigheder på covid-19-vacciner, efter at en ny variant af virussen - Omikron-varianten - er blevet opdaget i Sydafrika. Det skriver Ritzau.

    - Nyheden om denne nye variant bør gøre det tydeligere end nogensinde før, at denne pandemi ikke vil stoppe, før vi har globale vaccinationer, udtaler Biden i en erklæring.

    - Dagens nyhed understreger nok en gang vigtigheden af at ophæve patentrettighederne hurtigst muligt, tilføjer han.

    Kort tid efter Joe Bidens opfordring blev næste uges møde i WTO udskudt netop som følge af bekymringer over den nye Omikron-variant.

  46. ECDC: Meget sandsynligt, at Omikron-variant spreder sig i Europa

    Der er "høj til meget høj" risiko for, at den nye variant af coronavirus spreder sig i Europa.

    Sådan lyder vurderingen fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Og selvom man endnu har relativt begrænset viden om den nye variant, som først blev fundet i Sydafrika, og som indtil videre kun er konstateret i Belgien indenfor Europas grænser.

    - Der er betydelig usikkerhed i forhold til, hvordan varianten overføres, vacciners effektivitet, risikoen for at blive smittet igen og andre egenskaber ved Omikron-varianten, lyder det i en risikovurdering fra ECDC.

  47. Akutberedskab står klar på Rådhuspladsen

    Akutberedskabet i Region Hovedstaden gør nu en ekstra indsats for at hjælpe københavnerne der, hvor de har brug for det med en mobil behandlingsplads, en stor lastbil, der er parkeret inde på Rådhuspladsen i København. Her kan man behandle folk, der kommer til skade i det københavnske natteliv, for småskader og undersøge, om det er nødvendigt at sende dem videre på hospitalet. Samtidig aflaster man sundhedssystemet, som er presset lige nu.

    - Vi har mulighed for at gøre rigtigt mange af de ting, som man kan gøre i en ambulance: Måle blodtryk, tage hjertekardiogram, give ilt og suge noget op af lungerne, hvis der er behov for det. Vi kan også sy et lille sår, men dybest set handler vores tilstedeværelse her om at vurdere, hvem der har behov for at komme på hospitalet, og hvem der har behov for at komme hjem og sove den ud, fortæller lægefaglig chef for Vagtcentralen, overlæge Anders Damm-Hejmdal.

    Behandlingspladsen er tilgængelig hver fredag og lørdag imellem klokken 22 og 05, og den åbnede for første gang her til aften. Foreløbigt kører den de næste tre weekender.

  48. Om to uger ved BioNTech, om vaccinen skal justeres

    En lang række lande verden over lukker ned overfor indrejse fra syv lande fra det sydlige Afrika på grund af den nye Omikron-variant af coronavirus. Men det er endnu ikke fastslået, om den er mere smitsom eller mere dødelig end delta-varianten, som ellers er dominerende.

    Og vi ved heller ikke, om de eksisterende vacciner skal opdateres for at kunne virke lige så effektivt mod den nye variant, siger Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som nøje følger den aktuelle udvikling.

    BioNTech forventer, at man senest om to uger har data klar, som kan fastslå, hvor godt vaccinen fra Pfizer/BioNTech beskytter mod Omikron-varianten.

    Hvis det bliver nødvendigt at justerevaccinen, forventer BioNTech, at den nye vaccine vil kunne leveres om senest 100 dage.

  49. AGF og Silkeborg skød om kap i chancerig deler

    Jesper Hansen stod så godt, at han nærmest kunne holde regnen fra at ramme græsset.

    AGF's målmand leverede flere store redninger i 1-1-kampen mod Silkeborg i Superligaens sidste runde før vinterpausen.

    Mustaphu Bundu bragte hjemmeholdet i front efter 17 minutter. Herefter faldt chancerne stort set i takt med nedbøren over Ceres Park i Aarhus. Silkeborgs Nicklas Helenius, AGF's Anthony D'Alberto og Mikael Anderson var alle tæt på.

    I anden halvleg fortsatte chanceorgiet. AGF var et stolpeskud fra at bringe sig yderligere i front, men i stedet var det Silkeborg, som udlignede. I 70. minut scorede Rasmus Carstensen sit første mål i sæsonen.

    Begge hold var tæt på i slutningen af kampen. Nicolai Vallys var tæt på at sende alle tre point til Silkeborg, men AGF's målvogter Jesper Hansen kastede sig ned og blokerede skudet. Opgøret sluttede 1-1, og dermed er der fortsat fire point imellem AGF og Silkeborg IF.

  50. Heunicke smider bombe i Minkkommission: Har håndskrevne noter fra afgørende møder

    Afhøringen af sundhedsminister Magnus Heunicke blev ikke færdig. Han skal afhøres igen til januar. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen sagde på et møde:

    - Hvis vi har vaccinen i vores hænder, så skal de mink slås ned.

    Skatteminister Morten Bødskov på et andet:

    - Bilag 2 er som en scary film.

    Fra Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, lød det:

    - Der vil ingen tilgivelse være, hvis ikke vi løser det her.

    Og i en telefonsamtale sagde Mogens Jensen om mink:

    - Ned med hele lortet!

    Indtil fredag eftermiddag var det kommentarer og bemærkninger, der aldrig havde nået offentlighedens lys.

    Det ændrede sig, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under sin afhøring i Minkkommissionen smed det, der bedst kan beskrives som en mindre bombe i sagen.

    Magnus Heunicke tager konsekvent noter, når han er til møder.

    Det stammer helt tilbage fra hans tid som journalist. Og Heunicke har også taget noter fra de møder, der ledte frem til, at regeringen den 3. november sidste år besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives.

    Noterne er i denne uge blevet indleveret til Minkkommissionen over to omgange. De sidste kom torsdag.

    - De er ikke godkendt af de andre mødedeltagere, og det er ikke beslutningsreferat. Jeg forsøger at skrive de vigtigste sætninger ned, forklarede Heunicke, der ikke havde det godt med at fremlægge noter fra eksempelvis telefonsamtaler.

    - Når en minister ringer til en anden minister, regner man ikke med, det bliver skrevet ned. Det er uhørt, at man skriver det ned og viser det til nogen andre. Det er talesprog i et lukket rum. Jeg har det ikke godt med mig selv med at vise ting, der er interne, sagde han.

    Så lad os med det samme tage de forbehold, der skal tages for noterne. De er skrevet som stikord. Eller korte sætninger. Noterne er Heunickes opfattelse og et udsnit af, hvad der er sagt på møder, som fandt sted for et år siden.

    Når det er sagt, så giver de et unikt indblik i, hvad der skete på de afgørende møder.

    For der bliver nemlig ikke taget referater fra regeringsmøder. Derfor har kommissionen indtil videre måtte bruge vidnernes hukommelse for at rekonstruere, hvad der skete på de afgørende møder

    Kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen stillede sig også meget kritisk overfor, at Magnus Heunicke og Sundhedsministeriet ikke havde udleveret materialet, da kommissionen bad om at få alt, der var relevant for sagen.

    - Jeg er ikke involveret i, hvad ministeriet har sendt, sagde Heunicke.

    Det kan ikke være ubekendt for dine medarbejdere, at du havde noter fra møderne?

    - Det tror jeg ikke. Jeg har noter fra næsten alle møder. Vi vurderede op til i dag, at det kunne være relevant for kommissionen...

    ...ja det er så sandelig, afbrød Jakob Lund Poulsen og fortsatte:

    - Det ville også have været relevant at have dem, da Mogens Jensen blev afhørt.

    Men hvad står der så i de håndskrevne noter, der er blevet kastet ind i kommissionen?

    Der er gengivet telefonsamtaler og lavet en form for referater fra regeringsmøder, et ministermøde, interne møder i Sundhedsministeriet og et møde i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

    Mest centralt står mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november.

    Det blev afholdt klokken 21.30, og det var på det møde, det blev besluttet at aflive alle mink.

    Det har tidligere været fremme, at der i mødematerialet blev foreslået to mulige løsninger til at håndtere coronasmitten blandt mink. Den ene var en dvalemodel, hvor der ikke blev avlet nye mink i 2021. Den anden var en nedlukning af erhvervet.

    Regeringen gik en tredje vej ved at aflive alle mink, men ikke træffe en beslutning om nedlukning.

    Spørgsmålet har hele tiden derfor været, hvordan man landede på en aflivning af alle mink, og hvem der traf den beslutning.

    Hvis man skal tro Heunickes noter, blev vi lidt klogere på det i dag.

    Heunicke læste sine 13 siders noter op. Flere bisiddere protesterede løbende, fordi materialet var kommet sent, og fordi de derfor ikke havde ordentlig mulighed for at stille modspørgsmål.

    Hvis vi har vaccinen i vores hænder, så skal de mink slås ned
    Mette Frederiksen

    Men kommissionen holdt fast i, at Heunicke skulle gennemgå materialet.

    Han læste op fra sine noter. Her havde han skrevet, at Mette Frederiksen indledte mødet:

    - Hvis vi har vaccinen i vores hænder, så skal de mink slås ned, sagde hun ifølge noterne.

    Heunicke forklarede, at hun med det udtryk mente, at Danmark kunne have ansvaret for, at en corona-vaccine ikke ville være anvendelig.

    Efter Mette Frederiksen tog Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, ordet. Justitsminister Nick Hækkerup var syg, og derfor talte Legarth på ministeriets vegne.

    I Heunickes noter er han citeret for at sige: Mink skal slås ned.

    – Det var klart et oplæg, men der var så ingen, der sagde det imod, sagde Heunicke under sin afhøring.

    Finansminister Nicolai Wammen sagde ifølge noterne, at det var en ekstremt alvorlig situation for Danmark.

    - Gør vi nok? Vi kan ikke løbe med risikoen. Hvor hurtigt kan det slås ned? Skadevirkning for Danmark og det tab, vi kan lide, noterede Heunicke blandt andet, at Wammen sagde.

    Erhvervsminister Simon Kollerup tog også ordet: 'Flammeskrift-konklusion på SSI. Hjælp til lokalområdet. Giv dem noget andet, der kan sætte gang i hjulene. Verdens spotlys er på os, står der i noterne om hans indlæg.

    Ifølge noterne spurgte Mette Frederiksen flere gange ind til, om tiltagene var for vidtgående.

    Heunicke svarede, at risikovurderingen var klar. Det var altså nødvendigt at aflive alle mink.

    Barbara Bertelsen sagde ifølge noterne: 'Vi bærer befolkningens sundhed i vores hænder.'

    Ifølge noterne endte det med, at det var Mette Frederiksen, der efter tre kvarter konkluderede, at alle mink skulle aflives.

    Sådan husker Heunicke det også i dag.

    - Vi opfatter det som om, at hun konkluderer midt på mødet. Jeg tror også, der findes sms'er, hvor vi melder tilbage til vores system, at der er truffet beslutning, forklarede Magnus Heunicke i sin afhøring.

    Mødet var virtuelt og han sad sammen med sin departementschef Per Okkels og deltog på en videoforbindelse. Klokken 22.14 sendte Okkels en sms til sin afdelingschef Dorthe Søndergaard: 'Alle mink slås ned'

    I noterne står der ikke noget om, hvorvidt ministrene på mødet talte om lovhjemmel til at aflive alle mink.

    I sin afhøring holdt Magnus Heunicke også fast i, at det var tilfældet.

    - Der var ingen drøftelser af hjemmelsspørgsmålet, svarede han på et direkte spørgsmål.

    Heller ikke i forhold til økonomien eller kompensation?

    - Nej.

    Tidligere på dagen havde finansminister Nicolai Wammen ligeledes sagt, at der ikke blev drøftet hjemmel til aflivning på mødet.

    Efter afhøringen sagde Heunicke, at han mente, kommissionen skulle have noterne.

    - Det er sjældent, man har set så mange private noter fra regeringsmøder. Det fik man så i dag. Jeg synes, det var den rigtige beslutning at give det til kommissionen. Jeg synes også, jeg kunne fornemme, at kommissionen var glad for at kunne læse dem, sagde han og tog også et forbehold.

    - Jeg vil bare sige, at det er mine noter, som jeg har oplevet det og skrevet ned. Det er ikke alt, man har fået fanget 100 procent rent, sagde han.

    Han blev spurgt til, hvorfor han først har afleveret noterne nu. Hans bisidder Jonas Christoffersen brød ind.

    - Det er mig, der har rådgivet ham til, hvordan det skulle foregå. Selvfølgelig er det relevant, derfor sender vi det også over nu, op til hans afhøring, så han kan støtte sig notaterne under afhøringen, sagde Jonas Christoffersen.

    Ærgrer det dig Magnus Heunicke, at kommissionen ikke har fået de notater før?

    - Det har jeg ikke nogen holdning til. De blev sendt over til kommissionen, da vi blev færdige med vores forberedelser, også inden jeg selv var i vidneskranken, sagde Heunicke.

  51. Myndighederne strammer rejserestriktioner fra sydafrikanske lande: Ny coronavariant bekymrer

    Thyra Grove Krause fra Statens Serum Institut fortæller på dagens pressemøde, at coronavarianten B.1.1.529 første gang blev påvist i Sydafrika den 1. november. (Foto: Nikolai Linares)

    Befinder du dig i den sydlige del af Afrika, så er det med at få pakket kufferten, hvis du har planer om at skulle til Danmark i den nærmeste fremtid.

    For fra midnat strammer de danske myndigheder nemlig rejserestriktionerne gevaldigt for Sydafrika og de tilstødende lande Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini - tidligere kaldet Swaziland.

    De nye regler betyder, at man skal lade sig teste og gå i isolation i ti dage, når man rejser ind i Danmark fra et af de syv lande. Man kan kun komme ud af isolationen, hvis man får en negativ test på dag fire.

    De bliver indført, efter man i blandt andet Sydafrika har fundet en ny variant af coronavirus, som vækker bekymring.

    Det fortalte myndighederne på et pressemøde her til eftermiddag, der ellers var planlagt til at skulle handle om coronavaccine til børn.

    - Efter de her gode nyheder om muligheden for vaccination til børn, så kommer jeg med nogle lidt dårligere nyheder omkring en ny virusvariant, som giver anledning til international bekymring i de her dage, siger Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut.

    Bekymringen er opstået, efter undersøgelser har vist, at varianten har mutationer, der er forbundet med øget smitsomhed og nedsat følsomhed overfor vaccinernes antistoffer, forklarer hun.

    - Den har en lang række mutationer i spike-proteinet - faktisk 35 mutationer. Og det er langt flere, end vi plejer at se i de kendte varianter. For eksempel har deltavarianten 10-15 mutationer.

    - Vi er parate til at opdage den, hvis den kommer til Danmark, forsikrer Tyra Grove Krause.

    I Sydafrika er turister og andre rejsende begyndt at søge mod lufthavnen for at komme hjem grundet de nye rejserestriktioner. (Foto: SUMAYA HISHAM © Ritzau Scanpix)

    De strammere rejserestriktioner gælder altså allerede fra midnat. Og hvis man lige nu befinder sig i et af de syv lande, skal man ifølge Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice, finde en måde at komme hjem.

    - Man skal forholde sig stille og roligt i den forstand, at man ikke nødvendigvis skal piske mod lufthavnen. Men tag fat i dit rejsebureau og find en vej hjem, siger han.

    Han forventer, at mange mennesker vil søge ud af landene de næste dage, da Danmark ikke er det eneste land, der indfører rejserestriktioner. Faktisk har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordret alle EU-lande til at stoppe flytrafikken til og fra landene.

    Så længe, der er fly ud af landet, skal man tage de fly, der er.
    Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet

    Der bliver dog ikke tale om, man fra Udenrigsministeriets side indsætter særtransporter hjem. Det er ikke en evakueringssituation, lyder det fra Erik Brøgger Rasmussen.

    - Så længe, der er fly ud af landet, skal man tage de fly, der er.

    Under pressemødet tidligere i dag kom det frem, at Belgien som det første land i Europa har kontateret en person smittet med den nye variant.

    Udenrigsministeriet har dog endnu ikke taget stilling til, om der skal indføres lignende restriktioner for Belgien og andre lande, hvor varianten eventuelt bliver fundet.

    - Vi har ikke mange informationer om det endnu, men det er klart, at vi kommer til at følge det, også hen over weekenden. Vi sover med støvlerne på, og når vi ved mere, kan vi også træffe mere informerede beslutninger, siger han.

    Erik Brøgger Rasmussen er direktør for Borgerservice i Udenrigsministeriet. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    Kommer man til at indføre de her rejserestriktioner for alle lande, hvor den bliver fundet?

    - Der er ikke noget, der er kutyme i det her. Det er en helt ny variant.

    - Nu har vi taget første skridt, og efterhånden, som vi får mere information, også fra sundhedsmyndighederne, kommer vi til at tage beslutninger om, om det skal udvides – eller man kan håbe på, at data viser, at den ikke er så bekymrende. Men vi har ikke mere information i øjeblikket, siger han.

    Med udviklingen har Udenrigsministeriet farvet de syv lande "røde" i rejsevejledningerne til landene med grønne, gule, orange og røde farver. Og mens hele verden tidligere har været farvet orange og rød, da man frarådede alle rejser ud af landet, har der været løsnet op på det seneste.

    Erik Brøgger Rasmussen kan ikke afvise, at flere lande vil ende i den røde kategori i den kommende tid.

    - Det her er kommet ekstremt hurtigt, og hvis den her virus viser sig at være meget bekymrende, så vil man se et farveskift. Jeg vil ikke spå om noget, men vi har jo før set, at det kan gå meget hurtigt med nye varianter, som bevæger sig lynhurtigt rundt i verden, siger han.

    Han har desuden et godt råd til alle, der skal ud at rejse det næste stykke tid, hvor rejsevejledningerne altså kan skifte hurtigt.

    - Man skal have styr på sin rejseforsikring, så hvis man ender i en situation, hvor man ikke kan komme afsted på rejse, fordi vi ændrer rejsevejledning, så skal man gerne kunne få sine penge tilbage, siger han.

    Personer der har været i et af de syv lande med nye rejserestriktioner inden for de seneste ti dage, men nu er i Danmark, opfordres til at lade sig teste hurtigst muligt med en PCR-test.

Mere fra dr.dk