Nyheder
15. jan 2020

Efter sønderlemmende kritik af skattevæsenets kontrol: Få fem hurtige svar om ny svindelsag

DR Nyheders erhvervskorrespondent Jakob Ussing giver her svar på fem spørgsmål om sagen, hvor to medarbejdere i skattevæsenet er blevet bortvist og politianmeldt for misbrug af offentlige penge. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Siden 2015 har Skattestyrelsen fyret og politianmeldt to medarbejdere for svindel for tilsammen mere end fire millioner kroner.

Hovedopgaven i skattevæsenet lige nu er at sørge for, at tilliden ikke smuldrer.
Jakob Ussing, erhvervskorrespondent, DR

Det kommer frem, samtidig med at Rigsrevisionen i en ny rapport advarer mod mangelfuld og svag kontrol med medarbejdernes adgang til systemer, hvor der årligt løber omkring 1.000 milliarder kroner igennem.

Rigsrevisionen påpeger ifølge Berlingske, at sikkerheden ved systemerne er så ringe, at det vil kunne udnyttes af medarbejdere, og at det indbyder til snyd.

De to sager fra skattevæsenet kommer oven i en række sager om svindel og bestikkelse i det offentlige.

Blandt andet er ansatte i Bygningsstyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for nylig blevet bortvist, mistænkt for enten bestikkelse eller direkte svindel.

Samtidig kæmper Socialstyrelsen stadig med efterdønningerne fra sagen om den tidligere ansatte Britta Nielsen, der er tiltalt for over en årrække at have svindlet med 117 millioner kroner.

DR Nyheders erhvervskorrespondent Jakob Ussing giver her svar på fem spørgsmål om de nye sager.

- Den er ikke god nok, og det har den ikke været i lang tid, som Rigsrevisionen også påpeger. Kontrolområdet var et af de hårdest ramte områder under de mange års nedskæringer i skattevæsenet, og det er der altså endnu ikke rettet helt op på.

- Det er jo særligt vigtigt i skattevæsenet, fordi der løber cirka 1.000 milliarder kroner til finansiering af velfærd igennem. Der skal være ordentlig kontrol med medarbejderne såvel som udadtil med borgere og virksomheder.

- Skal man tage de positive briller på, så ligger de her to sager tilbage i 2015 og 2017. Der er gjort meget siden, men man er ikke i mål med det endnu, og det er også det, Rigsrevisionen understreger.

- Det er i hvert fald skadeligt for tilliden til skattevæsenet, at der nu er to nye svindelsager. Vi har i forvejen skandalesagerne om udbytteskat, ejendomsvurderinger og gældsinddrivelse. Hele hovedopgaven i skattevæsenet lige nu er at sørge for, at tilliden ikke smuldrer, men tværtimod bliver genopbygget.

- Det her er en rigtig dårlig sag, men heldigvis siger Skattestyrelsen, at man ikke har kendskab til flere end de to. Det må man håbe, at styrelsen har ret i, men styrelsen tør ikke give en garanti for, at det her ikke kan gentage sig. Det er svært at sikre sig fuldstændig, at der ikke er folk med kriminelle hensigter, der ender med at blive ansat i en offentlig styrelse. Netop derfor er kontrollen så vigtig.

Andre sager om svindel med offentlige midler

  • Britta Nielsen: Den tidligere ansatte i Socialstyrelsen Britta Nielsen blev i efteråret 2018 mistænkt for underslæb mod styrelsen. Hun blev siden tiltalt for over en årrække at have svindlet med 117 millioner kroner, som hun har overført til sig selv. Retssagen pågår, og der forventes dom i februar i år.

  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse: I december 2019 kom to sager fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse frem. I den ene viste Rigsrevisionens arbejde, at medarbejdere i årevis kunne bestille varer og tjenesteydelser uden andres indblanding. To medarbejdere blev sigtet for svindel. I den anden er der tale om bestikkelse. To civilt ansatte i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er blevet tiltalt for at have modtaget bestikkelse for 1,8 millioner kroner. Desuden er to selvstændigt erhvervsdrivende og en tidligere ansat hos en entreprenørvirksomhed tiltalt.

  • Statens Serum Institut: Direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melbye, blev i december 2019 fritaget for tjeneste grundet mistanke om fejl og uregelmæssigheder. Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet havde to sager rejst spørgsmål om ledende medarbejderes sammenblanding af privatøkonomiske og forskningsmæssige interesser. Sagen undersøges i øjeblikket af en kommission og Kammeradvokaten.

  • Sygehus Lillebælt: Sygehus Lillebælt har politianmeldt en tidligere betroet medarbejder på grund af mistanke om svindel for et beløb mellem 1 og 1,5 millioner kroner. Det er endnu uvist, hvordan den formodede svindel er foregået.

  • Kriminalforsorgen: I december 2019 blev daværende institutionschef for Storstrøm Fængsel Michael Fønss Gjørup ligeledes fritaget for tjeneste. Det skyldes "mulige uregelmæssigheder" i Kriminalforsorgens indløbspraksis. Undersøgelserne af sagen er endnu ikke færdige.

  • Skattevæsenet: Berlingske kan berette, at Rigsrevisionen undersøger to sager fra skattevæsenet. I begge sager er en ansat blevet bortvist og politianmeldt. Den ene sag er fra 2015, hvor en ansat har misbrugt sin systemadgang til uretmæssigt at udbetale til en tredjeperson. Der er tale om beløb i omegnen af tre millioner kroner. Siden er der faldet dom i en erstatningssag. Den anden er fra 2017 og handler om en ansat ved det daværende Skat Motor, som har sat nogle prisafsættelser for lavt. Derfor er der sket en manglende afbetaling for omkring en million kroner.

  • Udbyttesag: En del af komplekset om svindel med udbytteskat indeholder en dom til en af de ansatte i Skats daværende kontor for udbytteskat. I 2018 fik han fem års fængsel ved Østre Landsret. Udover den ansatte blev en anden person idømt fire år og seks måneders fængsel i sagen. Den tidligere Skat-ansatte udbetalte ifølge dommen 37,4 millioner kroner uretmæssigt til sin ven - og fik to millioner kroner af vennen for tjenesten. Den dømte tidligere Skat-ansatte han ønsket at få sagen for Højesteret. Han har dog ikke ønsket at vidne for den kommission, der undersøger udbytteskandalen.

  • Kilde: Berlingske og Ritzau

Nyheder

  1. I dag kl. 14:05

    Der er registreret 40.626 nye smittetilfælde det seneste døgn

    40.626 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Samtidig er der 15 nye dødsfald. Antallet er det højeste, der er målt i coronaperioden.

    2.639 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

    Dagens smittetal er baseret på 230.791 pcr-test. Det giver en positivprocent på 17,60.

    I går var antallet af smittede 38.759.

    Der er nu 825 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 4 flere end i går.

    En del er indlagt med andre ting, men indgår i statistikken, da de også er testet positive for covid-19.

  2. 15 min. siden

    Politichef undsiger advokatundersøgelse i minksag

    Politiinspektør Uffe Stormly går nu i rette med den advokatundersøgelse, der i efteråret kom frem om politiets brug af actioncard, da alle mink skulle aflives.

    Det kom frem under afhøringen af politichefen i Retten på Frederiksberg, hvor Minkkommissionen gransker forløbet.

    Actioncardene blev brugt til at kontakte avlere uden for zonerne.

    Advokatundersøgelsen konkluderer, at der er lavet fejl, fordi actioncardet "hverken er blevet kvalitetssikret, legalitetssikret eller godkendt af rette vedkommende."

    Det er ifølge Uffe Stormly ikke rigtigt.

    Leder af den juridiske sektion Birgitte Buch har stået for at sikre legaliteten, og Uffe Stormly har selv godkendt det på et operationelt plan, forklarede politiinspektøren.

  3. 37 min. siden

    29 er omkommet i Liberia efter pludselig panik ved fællesbøn

    Under en fællesbøn i Liberias hovedstad, Monrovia, udbrød der pludselig panik, og det endte med, at 29 personer mistede livet. Det skriver AFP.

    Det er endnu uklart, hvad der skabte panikken, men lokale medier skriver, at det var på grund af, at røvere med macheter pludselig dukkede op. Det er dog ikke blevet bekræftet fra officielle kilder.

    Hændelsen fandt sted i den fattige forstad New Kru Town sent onsdag eller i løbet af de tidlige morgentimer torsdag. Polititalsmanden Moses Carter oplyser, at antallet af omkomne er et foreløbigt tal. Der er 15 personer, som er indlagt på hospitalet efter episoden. Flere er i kritisk tilstand.

    Blandt de omkomne er 11 børn og en gravid kvinde, oplyser myndighederne.

    Præsident George Weah har erklæret tre dages landesorg og beordret en nærmere undersøgelse af hændelsen.

  4. 38 min. siden

    Ung judokæmper er Bestsellers Olympiske Håb

    (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Judokæmperen Lærke Marie Olsen er dette års vinder af prisen Bestsellers Olympiske Håb.

    Prisen bliver givet til en ung atlet, som ikke kun udmærker sig ved et stort talent, men også nogle særlige, menneskelige værdier

    - Det er en kæmpe anerkendelse, og for mig er prisen et tegn på, at andre også tror på mig. Jeg håber og tror også på, at det betyder noget for min sport i sig selv, siger Lærke Marie Olsen

    Sidste år blev den 23-årige den første kvinde nogensinde til at repræsentere Danmark i judo ved OL.

    Lærke Marie Olsen bliver officielt kåret som Betsellers Olympiske Håb ved Sport 2021, der kan ses på DR1 fredag kl. 21.30.

  5. 50 min. siden

    19-årig bliver den yngste kvinde nogensinde til at flyve jorden rundt alene

    Efter fem måneders rejse landede 19-årige Zara Rutherford i dag i lufthavnen i den belgiske by Kortrijk-Wevelgem.

    Hun kan nu kalde sig den yngste kvinde nogensinde til at flyve jorden rundt alene, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Hun tog turen i et Shark ultralight, der som navnet antyder er en meget let flytype, og det gør hende også til den første kvinde til at tage jordomrejsen i den flytype.

    De seneste fem måneder har hun fløjet 51.000 kilometer igennem 52 lande.

    Selvom det må have været noget af et eventyr, så er det ikke en tur, hun har tænkt sig at tage igen.

    - Der har været fantastiske øjeblikke, men der har også været øjeblikke, hvor jeg har frygtet for mit liv, siger Zara Rutherford.

  6. I dag kl. 13:54

    Danmarks ambassadør i Ukraine: Der er ikke udbredt krigsfrygt

    For ukrainerne er konflikten med Rusland intet nyt, som blandt andet ses her på mindevæggen på Kievs Myhailivska Square over faldne i konflikten i den østlige del af Ukraine. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    En russisk invasion af Ukraine kan ske "hvert et øjeblik"

    Men blandt ukrainerne er der trods den usikre situation en slående ro og fatning.

    Det fortæller Danmarks ambassadør i Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen, fra hovedstaden, Kiev.

    - Der er ikke udbredt krigsfrygt. Der er hverken hamstring, kø ved hæveautomaterne eller andre tegn på, at man har mistet modet. Livet går faktisk på mange måder videre, og det hænger nok sammen med, at det er et land, der har været i krig og konflikt længe, siger han.

    Spørger man ukrainerne, har de nemlig været i krig siden 2014, hvor Rusland ulovligt annekterede halvøen Krim. Siden da har der næsten dagligt været ukrainske tab ved det, man kalder kontaktlinjen, altså grænsen til de russisk besatte områder i det østlige Ukraine.

    Trods ro og fatning er ukrainerne heller ikke helt uberørte af situationen, fortæller ambassadøren.

    - Selvfølgelig er folk bekymrede, siger han.

    Den langvarige konflikt med Rusland er også synlig i Kiev, der ligger flere hundrede kilometer fra fronten.

    Hver uge kommer der nye mindeplader op på en mindemur, der er opsat i byen, når familier mister typisk unge mænd i krigen, fortæller ambassadøren, som kalder konflikten "meget nærværende".

    Der er en meget nøgtern erkendelse af, at Ukraine vil være alene på slagmarken, skulle det komme til et angreb.
    Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Ukraine

    - Men der er også en meget nøgtern erkendelse af, at Ukraine vil være alene på slagmarken, hvis det skulle komme til et angreb. Det er ikke et Nato-land, og der er kun ukrainerne til at kæmpe. Jeg tror, der er en ret fast opfattelse af, at det må man så gøre, så godt man kan, siger Ole Egberg Mikkelsen og fortsætter:

    - Der er en meget udbredt forsvarsvilje, men ifølge ukrainerne kan det heller ikke nytte noget, at man går i panik på forhånd, siger han og tilføjer, at mange ukrainere opfatter aggressionerne fra Rusland som psykologisk krigsførelse, hvis formål er at få dem til at miste modet.

    Ifølge ambassadøren kommer den ukrainske forsvarsvilje blandt andet til udtryk ved en meget stor søgning til hjemmeværnet, i Ukraine kaldet territorialforsvaret. Også mange ukrainere melder sig til våbentræning, fortæller han.

    Reservister i det ukrainske territorialforsvar under en træningsøvelse uden for Kharkiv i det østlige Ukraine den 11. december 2021. (Foto: VYACHESLAV MADIYEVSKYY © Ritzau Scanpix)

    Den nuværende situation fylder også godt på de ukrainske avisforsider, ikke mindst på grund af de seneste dages mange diplomatiske besøg.

    I løbet af den seneste uge har blandt andre den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), lagt vejen forbi fronten, og i går også USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, som senere på ugen skal mødes med Ruslands udenrigsminister, Sergeij Lavrov, for at drøfte konflikten ved grænsen.

    Man har en stærk tro på, at man kan overleve som nation på trods af det svære naboskab.
    Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Ukraine

    For ukrainerne handler det om at holde næsen i sporet på en måde, der minder om den "keep calm and carry on"-tilgang, som briterne tog i brug under Anden Verdenskrig, fortæller Ole Egberg Mikkelsen.

    - Ukrainerne har den tilgang til det, at man bliver nødt til at have en tro på, at det kan lade sig gøre på trods af de her kriser, som Ukraine jo desværre har oplevet rigtigt mange af, siger ambassadøren.

    Han fortæller, at selv landets nationalsang handler om, at Ukraine både kan og vil overleve:

    - Man har en stærk tro på, at man kan overleve som nation på trods af det svære naboskab. Og det tror jeg også slår igennem i den måde, man reagerer på den her situation.

    Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.
  7. I dag kl. 13:52

    Børnelæger opfordrer myndigheder til at genoverveje vacciner til børn mellem 5 og 11 år

    Flere partier opfordrer også til, at myndighederne revurderer, om aldersgruppen bør anbefales vaccinen. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

    De norske sundhedsmyndigheder vil ikke anbefale coronavaccinen til børn mellem 5 og 11 år.

    Det kom frem i går, og nu opfordrer de danske børnelæger Sundhedsstyrelsen til at se på, om vi skal fortsætte med at anbefale vaccinen herhjemme.

    Det siger børnelæge Klaus Birkelund Johansen, der er formand for sammenslutningen af danske børnelæger Dansk Pædiatrisk Selskab.

    Årsagen er omikronvarianten.

    - Når man i Norge ikke vil anbefale vaccinen, men bare giver det som en mulighed, så er det ud fra en vurdering, der går på omikron. Og den danske vurdering går på den deltavariant, som var fremherskende, da man kom ud med anbefalingen, siger han.

    Omikron ser ikke ud til at gøre coronasmittede alvorligt syge, og på samme tid har virusset meget lettere ved at bryde igennem vaccinen. Og det udfordrer hele årsagen til, at vi vaccinerer børn fra 5 til 11 år, som heller ikke ser ud til at blive særligt syge af virusset, mener han.

    Det primære argument for at vaccinere den aldersgruppe var for at opnå immunitet i samfundet, og vi ser jo, at man sagtens kan blive smittet med omikron på trods af både første og andet stik.
    Klaus Birkelund Johansen, formand, Dansk Pædiatrisk Selskab

    Det primære argument for at vaccinere den aldersgruppe var for at opnå immunitet i samfundet, og vi ser jo, at man sagtens kan blive smittet med omikron på trods af både første og andet stik.

    Derfor bør Sundhedsstyrelsen igen vurdere effekten af at vaccinere til børnene i lyset af omikron.

    Klaus Birkelund Johansen er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

    - Det er vigtigt, at der kommer en klar melding om, at nu har vi kigget ind i det, og vi ændrer anbefalingen eller fastholder den med baggrund i, at vi fortsat forventer en begrænsning i smittetilfældene.

    - Også af den grund at vi som befolkningen skal have tillid til de udmeldinger, der kommer fra Sundhedsstyrelsen.

    I Norge understreger sundhedsmyndighederne, at vaccinen er mest aktuel for børn med kroniske sygdomme eller børn, som er i kontakt med særligt sårbare personer.

    Men vaccinen er stadigvæk et tilbud, som forældre kan takke ja eller nej til, og på den måde adskiller det sig ikke det store fra Danmark, hvor vaccinen også er frivillig, mener professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, Camilla Foged.

    - Men det er vigtigt at have det faglige grundlag i orden. Der er argumenter for, og der er argumenter imod, siger hun.

    Derfor mener hun også, at Sundhedsstyrelsen skal gennemgå og genoverveje anbefalingen med udgangspunkt i, at vi nu har en ny dominerende variant, som opfører sig anderledes end deltavarianten fra sidste år.

    - Bekymringen var jo, at smittespredningen blandt børnene ville forplante sig blandt forældrene og så igen bedsteforældrene, som kan blive alvorligt syge. Og nu ser det ud som om, omikron ikke gør de ældre nær så syge som delta, så derfor er det en anden situation, siger hun.

    Camilla Foged har længe været fortaler for vacciner også til børn, og det er hun fortsat.

    - Jeg synes stadigvæk, det er en god idé at vaccinere børnene for at få immunitet i denne her del af befolkningen så hurtigt som muligt. Der er en kæmpestor smittespredning blandt børnene, så der er ingen tvivl om, at vaccinerne vil lægge en dæmper på det. Spørgsmålet er bare hvor meget, og om vi kan nå det inden børnene bliver smittet med omikron.

    I alt er 27,4 procent af målgruppen færdigvaccineret, mens 41,1 procent af målgruppen har fået første stik. Og hvor der de første uger blev givet rigtig mange stik, er antallet af børn, der får stik nummer et nu næsten gået i stå, viser tal fra Statens Serum Institut. Flere steder sløjfer man også vaccinetider til børn, fordi de simpelthen ikke bliver booket.

    Børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen, kan godt forstå, hvis man som forældre kommer i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

    - Når nu lande, der er sammenlignelige med Danmark, kigger ind i de her data og kommer frem til forskellige konklusioner, så kan jeg godt forstå, at danske forældre har svært ved at beslutte sig for, hvad det skal, siger han.

    Meldingen er dog klar fra sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.

    - Smitten er så udbredt i øjeblikket, og jeg mener ikke, børnene skal have en vaccine, når det ikke er dem, man skal beskytte. Hvis der er nogen, der skal have dem, er det dem med et svækket immunforsvar, siger hun.

    Hos Enhedslisten vil man nu også bede Sundhedsstyrelsen revurdere vaccineindsatsen.

    - Med de nye oplysninger, der er nu, vil vi også bede Sundhedsstyrelsen om at komme med en fornyet vurdering af det, for det er klart, forældre kommer i et stort dilemma i forhold til, hvad der er rigtigt at gøre, siger partiets coronaordfører Peder Hvelplund.

    Han anerkender, vaccinerne i høj grad anbefales af hensyn til det samlede smittetryk i Danmark.

    - Men der må vi sige, at vi er så langt i epidemien nu, at det hensyn nok trods alt er begrænset.

    Den danske vaccinestrategi lægges af myndighederne - ikke politikerne, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen.

    DR Nyheder arbejder på at får en kommentar fra Sundhedsstyrelsen. For det er der, beslutningen ligger, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

    - Vi har jo valgt, at vaccineudruldningen i Danmark er på baggrund af myndighedernes indstillinger, og i det ligger også et stort fagligt arbejde, siger hun.

    Og de vurderer situationen løbende, siger hun.

    - Selvfølgelig sidder myndighederne hele tiden og overvejer, hvad er det bedste at gøre også på børneområdet. Ind til nu er anbefalingen fra sundhedsmyndighederne entydig og klar, at man skal lade sine børn vaccinere. Og ændrer det sig på et tidspunkt, skal myndighederne selvfølgelig formidle det til danskerne, siger Mette Frederiksen.

  8. I dag kl. 13:51

    'Det ser bare ikke fedt ud': Ny 'Matrix'-film er et opkog af gamle idéer

    Keanu Reeves hiver sit nye trick som Neo op af tasken igen - med sine ti fingre danner han et beskyttelsesfelt mod fjendens kugler. Det er ikke nogen overbevisende filmisk idé. Men Reeves bruger den hele tiden.

    Der er et problem med Keanu Reeves og hans overnaturlige evner.

    Det så fantastisk ud i den første 'Matrix'-film, når Reeves bøjede og drejede sig, og kuglerne fløj forbi ham, næsten som om tiden var gået i stå. Det gav en forunderlig livagtig fornemmelse af, at Keanu Reeves' figur, Neo, kunne reagere lynhurtigt.

    Og det var det, han kunne. Han var den udvalgte.

    Det var dengang i 1999. Dengang 'The Matrix' var banebrydende og skelsættende.

    Actionsekvenserne satte nye standarder med så stor effektivitet, at man bare skulle se en person med solbriller og lang sort læderjakke, så kom hele filmen rullende forbi det indre lærred.

    Og så var der det fascinerende spring mellem den virtuelle og den virkelige verden. Hvornår befandt hovedpersonerne, Neo og Trinity, sig i virkeligheden? Hvornår var de figurer i en kunstig verden?

    Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss er sammen igen som Neo og Trinity. Ingen forsøger at skjule, at 22 år er passeret, og at alderen kan ses på Reeves eller Moss. Den var ikke gået i gamle dage i Hollywood. (© Warner Bros. Pictures)

    Det var så effektivt og så vellavet, at det ikke gjorde noget, at historien ikke altid var nem at finde rundt i. Det gjorde heller ikke så meget, at konceptet var planket fra den japanske tegnefilm 'The Ghost in the Shell', for det var originalt planket.

    Siden kom de to opfølgere, 'Revolutions' og 'Reloaded', og det var cool nok, men de var egentlig bare mere af det samme. Actionsekvenserne havde ikke samme overraskende effekt længere.

    Og så er vi henne ved Keanu Reeves og hans overnaturlige evner som Neo i 2021/'22.

    Hvor han i gamle dage bøjede og svajede i kugleregnen og sloges i nogle fantastiske slagsmål, der på besynderlig vis lignede klappe-kage-børnelege, er hans bedste trick i den nye 'Matrix'-film, 'Resurrections', at holde begge hænder frem foran sig med spredte fingre. Som om han forsøger at hypnotisere nogen.

    Da biograferne lukkede, valgte man at sende den nye 'Matrix' til digitalt køb, men nu kan du opleve den i biografen. (© Warner Bros. Pictures)

    Med det energifelt kan han holde kuglerne væk. Selv sværmen af maskingeværkugler fra en helikopter kan han beskytte sig mod. Også når han løber væk med siden til helikopteren.

    Og han gør det hele tiden.

    Det ser bare ikke fedt ud. Det ligner en decideret nødløsning. Det ødelægger ikke ligefrem 'The Matrix Resurrections', men da Keanu Reeves stritter sine ti fingre frem foran sig for fjerde ud af syv-otte gange, står det usvigeligt tydeligt, at 'Resurrections' bare ikke er en inspireret film.

    Der er skam gode elementer.

    Filmens skurk er en finurlig figur, der på snedig vis formår at vende så meget op og ned på et andet menneske, at vedkommende tror, hun har både mand og børn. Og det er en stor befrielse, at Lana Wachowski – der instruerede de første tre film sammen med sin søster, Lilly – har holdt fast i Carrie-Anne Moss som heltinden Trinity, på trods af at Moss er blevet 54 år.

    For ikke særlig mange år siden var Moss lynhurtigt blevet udskiftet med en yngre model.

    Rollen som Morpheus spilles i den nye film ikke af Laurence Fishburne, men af Yahya Abdul-Mateen II. (© Warner Bros. Pictures)

    Men grundlæggende er det svært at opfatte 'Resurrections' som andet end endnu en filmfranchise, der skal genoplives. Det er sådan, man gør for tiden. Før jul dukkede 'Halloween' og 'Ghostbusters' op igen, om ikke så længe er det 'Batman', 'Scream' og 'Indiana Jones'.

    I en tid, hvor film- og serie-tilbuddene vælter om ørerne på os, og et overblik er umuligt, er der noget trygt ved at se gamle minder vende tilbage. Men det er ikke nødvendigvis, fordi nogen har fundet på en skidespændende eller vigtig eller inspireret historie.

    'Resurrections' er mest af alt et opkog. Genbrug af gamle idéer. Historien hænger sammen og giver mening inden for computerspilslogik, og mange ærkefans vil formentlig bare glæde sig over en ny fortælling med Neo, Trinity, Morpheus, Smith og de andre.

    Men beretningen om den aldrende Thomas Anderson (Reeves), der har skabt et succesrigt computerspil baseret på sin ungdoms oplevelser som Neo, er i høj grad skrevet af efter den første film.

    Det føles som en gentagelse. Uden spændingen og energien.

    Bare se på Keanu Reeves og hans ti-finger-trick.

  9. I dag kl. 13:50

    Rapport: Ekspave Benedikt svigtede i fire sager om overgreb mod børn

    (Foto: ALESSANDRO BIANCHI © Ritzau Scanpix)

    En ny advokatrapport rejser alvorlige anklager mod den tidligere pave Benedikt XVI.

    I sin tid som ærkebiskop i tyske München og Freising fra 1977-82 svigtede han med manglende indgriben i fire sager om overgreb mod børn, fastslår rapporten om den katolske kirke i München, der er bestilt af kirken selv.

    I to af sagerne fik gerningsmændene lov til at fortsætte uden nogen konsekvenser, skriver flere medier, blandt andre nyhedsmagasinet Der Spiegel.

    Ekspave Benedikt, der som ærkebiskop var kendt som Joseph Ratzinger, har tidligere afvist at have kendt til sagerne.

    Rapporten beretter om overgreb mod mindst 497 ofre, hovedsaligt drenge, fra 1945 til 2019. Der er 235 formodede gerningsmænd, heraf 173 præster og ni hjælpepræster.

    94-årige Benedikt var pave fra 2005 til 2013, hvor han på grund af sit helbred abdicerede - som den første pave i 600 år.

  10. I dag kl. 13:46

    Bemærkelsesværdig storm giver højvande i Danmark

    Ved Ålsgårde i Nordsjælland var der til formiddag cirka en meter højere vandstand end normalt. Foto: Tine Uffelmann

    Hvis du har en klar idé om, hvor du lagde din jolle til på en af landets nordvendte kyster, så er der stor sandsynlighed for, at du går forgæves i morgen, hvis du skal finde den igen.

    Der er nemlig forhøjet vandstand langs Sjælland, Fyn og op langs østkysten i Sønderjylland.

    Her kan vandet stå mellem 100 og 130 centimeter højere end den normale vandstand. Og det kan flytte både og give ekstra vand på kajen på de varslede områder. Der venter nemlig store mængder vand i store dele af landet, fortæller vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

    - Det er en kombination af, at den relativt kraftige nordenvind presser vand fra Skagerrak og Kattegat mod syd. Her stemmes det op mod nordkysterne på Fyn og Sjælland og presses ind i både Holbæk Fjord, Isefjorden og Roskilde Fjord ligesom det samme er tilfældet med Odense Fjord.

    - Herfra fortsætter nordenvinden med at presse vandet videre ned gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund, siger han.

    Vandet har stået højt på de nordvendte kyster på Fyn og Sjælland og flere andre steder ud mod Kattegat.

    Højeste vandstand møder man ved Jægerspris på Kignæs Havn. Her er den til middag 115 centimeter højere end normalt. Vandstanden kommer sandsynligvis også en smule højere op, da prognosen siger 120 centimeter omkring klokken 14.

    Derfra vil det aftage, hvilket man også ser i DMI's varsel, der gælder fra klokken 11 til 17 i de områder.

    Anderledes står det til langs Sønderjyllands østvendte kyster. Her er vandet til middag 30-40 centimeter under normalen, og med en prognose, hvor vandstanden topper i aften, kan det reelt betyde, at vandet i løbet af få timer vil stå omkring halvanden meter højere, end det gjorde i morges.

    - Man skal bestemt holde øje med vandet, hvis man bor i kystområderne eller blot kører ad en kystvej i eftermiddag og i aften.
    Anders Brandt, vejrvært ved DR Vejret

    - Det sender store mængder vand ned mod den vestlige del af Østersøen, og her kan vandet ikke strømme videre mod øst, da det også blæser kraftigt fra nord ned gennem Den Botniske Bugt og videre ned mod Østersøen lige øst for Bornholm.

    - Vandet ender derfor i den vestlige del af Østersøen, hvor det så går ud over kystområderne ved de sønderjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet, siger Anders Brandt.

    En kold og kraftig vind fra nord er ganske normal i januar, og derfor er det heller ikke ekstraordinært med højvande på det niveau, vi ser i dag. Alligevel er situationen andet end, hvad man kan forvente, siger Anders Brandt.

    - Mindre havne og bådpladser kan blive oversvømmet, ligesom lavtliggende områder kan stå under vand.
    Anders Brandt, vejrvært ved DR Vejret

    - Det er relativt bemærkelsesværdigt. Det har blæst med kuling i mere end et halvt døgn ned gennem Kattegat. Så det er store mængder vand, der presses sydover. I Sverige har man nord for Stockholm haft middelvinde af storm i morgentimerne, ligesom der er vindstød af stormstyrke hele vejen ned gennem Østersøen. Det er den kombination, der lige nu giver højvande i de danske farvande.

    Hele situation vil absolut også kunne mærkes i de berørte områder, understreger han.

    - Vandstanden kan helt lokalt nå 120-130 centimeter over dagligt vande. Det er et niveau, der får vandet op til kajkanten i flere havne i de indre danske farvande. Mindre havne og bådpladser kan blive oversvømmet, ligesom lavtliggende områder kan stå under vand.

    Han slår dog også fast, at ved de fleste af de kyster og havne, der bliver berørt, er højere vandstand ikke et fænomen, man først hører om i dag.

    Derfor vil de fleste steder med en vandstand mellem 100 og 130 centimeter ikke give oversvømmelser.

    - Men man skal bestemt holde øje med vandet, hvis man bor i kystområderne eller blot kører ad en kystvej i eftermiddag og i aften.

    Gilleleje Havn torsdag formiddag var et af de steder, hvor vandet og blæsten pressede sig på. Den højeste vandstand torsdag middag var ved Odense Fjord, hvor vandet stod 118 centimeter over normalt niveau. Foto: Tine Uffelmann

    Dagens højvande vil slet ikke kunne måle sig med blot de seneste års stormfloder, der har ramt kystområderne i de indre danske farvande.

    Et af de steder er Roskilde, hvor der kan forventes 125 centimeter over dagligt vande. Her er der langt op til de 206 centimeter, som vandstanden nåede op på under stormfloden under orkanen Bodil i november 2013.

    Sådan er det også i Sønderborg. Her forventes det i aften omkring klokken 21 at nå cirka 120 centimeter over dagligt vande. Men det er ikke nok til at nå de ti højeste vandstande siden 2000, og det er stadig langt fra de 172 centimeter, som vandstanden nåede op på i januar 2017.

    - Det betyder dog ikke, at havnekajer og lignende ikke kan komme til at stå under vand, og man stedvis må ud med en sandsæk eller to, siger Anders Brandt.

    Dagens højvande er slet ikke at sammenligne med den værste stormflodskatastrofe i Østersøen. I november 1872 nåede vandstanden i Østersøen og ind i de sønderjyske fjorde op på mellem 2,5 og stedvis mere end tre meter over dagligt vande i Sønderjylland, der dengang var tysk område.

    Stormfloden kostede mere end 90 mennesker livet.

  11. I dag kl. 13:33

    Tæt på dødt løb i DF's folketingsgruppe: Nyt medlem støtter Martin Henriksen

    Lise Bech (DF) peger på Martin Henriksen som ny formand for partiet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Dansk Folkepartis landbrugsordfører, Lise Bech, peger på Martin Henriksen som ny formand for partiet.

    Det skriver hun på sin Facebook-profil.

    - Jeg vil pege på Martin Henriksen. Mener du noget andet er det fint, skriver hun.

    Dermed er der fire folketingsmedlemmer, der peger på Martin Henriksen som formand for partiet. Fem - foruden ham selv - peger på Morten Messerschmidt, mens én peger på Merete Dea Larsen.

    Det er ikke op til folketingsmdlemmerne alene at afgøre, hvem der skal være ny formand. Det valg tages af 957 delegerede på søndag i Herning.

  12. I dag kl. 13:29

    Nyt studie: Smittede med omikron har lavere risiko for indlæggelse

    Smittede med omikronvarianten har mindre risiko for at blive indlagt end delta-smittede.

    Det har udenlandske studier tidligere indikeret, og nu ser en dansk analyse ud til at bekræfte det, oplyser Statens Serum Institut (SSI), der har gennemført studiet med flere andre.

    Ifølge faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, er den mindre risiko for indlæggelse en god nyhed, fordi det både har betydning for uvaccinerede og vaccinerede.

    - Derudover kan vi hen over studieperioden se, at vaccination kan forebygge tre ud af fire indlæggelser - både omikron- og delta-relaterede - blandt personer, der tester positive, siger hun i meddelelsen.

    Studiet er udgivet som et såkaldt "preprint". Det betyder, at det ikke er set igennem af uvildige forskere, skriver Ritzau.

  13. I dag kl. 12:53

    Kina er 'chokeret' over slovenske tilnærmelser til Taiwan

    Det er stærkt "chokerende", at Slovenien for tiden arbejder på at styrke de diplomatiske bånd til Taiwan.

    Det er meldingen fra Kinas udenrigsministerium, efter den slovenske premierminister, Janez Jansa, har udtalt, at han blandt andet vil "udveksle repræsentanter" med den østasiatiske østat.

    Det kinesiske styre anerkender nemlig ikke Taiwan som en selvstændig stat, men ser det derimod som en del af Kina, og den kurs bakker alle EU-landende, herunder også Slovenien, op om.

    - Det er en farlig udtalelse, den slovenske leder kommer med, som åbenlyst udfordrer ét-Kina-princippet og støtter Taiwans uafhængighed, lyder det fra talsperson Zhao Lijian.

    - Ingen bør undervurdere det kinesiske folks stærke beslutsomhed, deres faste vilje samt stærke evne til at forsvare den nationale suverænitet og territoriale integritet, siger talspersonen.

  14. I dag kl. 12:24

    Højvande kan forstyrre lokalt

    Når vandstanden flere steder i dag forventes at nå mere 120-130 centimeter over dagligt vande, kan det give udfordringer lokalt. Det fortæller vejrvært ved DR Vejret Anders Brandt.

    - Det er et niveau, der får vandet op til kajkanten i flere havne i de indre danske farvande. Mindre havne og bådpladser kan blive oversvømmet, ligesom lavtliggende områder kan komme til at stå under vand.

    - Men de fleste steder vi en vandstand mellem 100 og 130 centimeter ikke give oversvømmelser. Men man skal bestemt holde øje med vandet, hvis man bor i kystområderne eller kører blot ad en kystvej i eftermiddag og i aften.

  15. I dag kl. 12:23

    Her er de danske fanebærere til vinter-OL

    Når Danmark træder ind til åbningen af vinter-OL i Beijing, bliver det med Frans Nielsen og Madeleine Dupont i front.

    Det skriver Ritzau, efter Danmarks Idrætsforbund har offentliggjort det i en pressemeddelelse.

    Frans Nielsen er ishockeyspiller, og Madeleine Dupont er skipper på det danske curlinghold.

    For Nielsen er det første gang, han skal til OL, og selvom han debutterer nu, så har han allerede meldt, at han stopper sin aktive karriere efter denne sæson.

    Dupont er en mere garvet OL-deltager, der skal til sit tredje vinter-OL.

  16. I dag kl. 12:21

    Islandsk verdensstjerne testet positiv før kamp mod Danmark

    (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    Endnu et smittetilfælde har ramt det islandske håndboldlandshold forud for aftenens EM-kamp mod Danmark.

    Det islandske håndboldforbund oplyser, at Islands stjernespiller Aron Pálmarsson, der til daglig spiller i Aalborg Håndbold, er testet positiv for corona. Det samme er TBV Lemgo-spilleren Bjarki Már Elísson.

    Dermed er i alt fem islandske spillere ude med coronasmitte inden aftenens kamp mod Danmark.

    Onsdag testede Björgvin Páll Gústavsson, Elv­ar Örn Jóns­son og Ólaf­ur Andrés Gudmunds­son også positiv.

    Torsdagens positive tests er fundet efter kviktests. Pálmarsson og Elísson er nu isoleret fra resten af den islandske trup, mens de afventer resultater fra PCR-tests.

    Alle i den danske EM-trup blev testet negativ onsdag.

  17. I dag kl. 13:10

    Britisk regering beskyldes for at true Johnson-modstandere

    Ifølge den konservative politiker William Wragg så er flere af hans partifæller blevet presset af den britiske regering, fordi de har udtrykt mistillid til premierminister, Boris Johnson. Det skriver Sky News.

    Ifølge Wragg er der meldinger om, at de konservative medlemmer blandt andet er blevet truet med, at regeringen vil skære i den økonomiske støtte til medlemmernes valgkreds. Han opfordrer samtidig medlemmerne til at melde det til politiet og formanden for Underhuset, hvis det sker.

    Downing Street afviser dog anklagerne.

    - Hvis der er beviser for påstandene, så vil vi undersøge dem meget nøje, siger en talsperson fra Downing Street ifølge BBC.

    Boris Johnson er lige nu under et stort pres fra både oppositionen og flere medlemmer af hans eget parti efter beskyldninger om fester i Downing Street, mens landet var lukket ned på grund af corona.

  18. I dag kl. 11:08

    Aalborg-borgmester sygemeldt med stress

    Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen er sygemeldt på ubestemt tid. (Foto: Jan Macdonald Zuschlag-Arnskov © DR)

    Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), er sygemeldt på ubestemt tid med stress.

    Det oplyser kommunens presseafdeling til DR.

    Kastrup-Larsen har været borgmester i Aalborg siden 2014.

    Sygemeldingen kommer to dage efter en række kristiske historier fra mediet Frihedsbrevet, der har omtalt en række pengestrømme mellem Aalborg Kommune og et ejendomsselskab.

    Ifølge fakturaer, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, blev der sendt 100.000 kroner fra kommunen til ejendomsselskabet. Fakturaen var stillet til borgmesterens privatadresse.

    Siden donerede ejeren af ejendomsselskabet ifølge mediet 50.000 kroner retur til Socialdemokratiets lokalafdeling i Aalborg forud for valgkampen i 2017.

  19. 15 min. siden

    Regeringen optrapper krig mod lattergas og vil salg på sociale medier til livs

    Regeringen har opdaget huller i lattergaslovgivningen, og derfor er man klar med nye tiltag, som skal gøre det sværere at få fat i lattergas som rusmiddel. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Regeringen og aftalekredsen bag lattergasloven fra 2020 er blevet enige om at stramme loven yderligere.

    Det vil man gøre med nye tiltag, som skal lappe nogle af de huller, som ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) findes i den eksisterende lovgivning.

    - Selvom vi er kommet rigtig langt i opgøret mod lattergas, så er der et stykke vej endnu. Og den vej tager vi nu et skridt ud af sammen med Folketingets partier, siger Simon Kollerup til DR Nyheder.

    Fremover skal det være forbudt at besidde lattergas til beruselsesformål i mængder, der overgår to små patroner. Det bliver samtidig forbudt at sælge lattergas til beruselsesformål, uanset hvad mængden er.

    Samtidig skal virksomheder, der sælger lattergas til erhvervsdrivende, kontrollere, at de CVR-numre, der bliver indtastet, er korrekte, så de ikke ender i hænderne hos private. Er der så virksomheder, som ikke overholder loven, skal det fremover være muligt at straffe dem ved domstolene.

    Bag lattergasloven fra 2020 stod samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige.  (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

    Og så vil man gøre endnu mere for at komme salget af lattergas til livs på sociale medier som eksempelvis Snapchat.

    De sociale medier skal selv hjælpe til med at lukke profiler, som sælger rusmidlet – og hvis de ikke lever op til deres del af ansvaret, foreslår regeringen, at medierne skal straffes med bøde.

    - De sociale medier skal tage deres del af ansvaret, så ulovligt salg ikke skal foregå på deres platform. Derfor har vi lige nu folk siddende i Sikkerhedsstyrelsen, som overvåger de forskellige profiler, og som i en tæt dialog med de sociale medier får lukket de konti, hvor man sælger lattergas.

    - Der oplever vi et rigtig godt samarbejde. Men det er klart, at hvis de sociale medier ikke lever op til deres del af ansvaret og lader salget fortsætte, så skal hammeren falde med et bødeniveau, som er tilpas afskrækkende, siger Simon Kollerup, der dog ikke har lagt sig fast på et præcist bødeniveau endnu.

    - Når jeg kan se, at der stadig er huller i lovgivningen, og at vi ikke har gjort arbejdet tilstrækkeligt godt nok, så skal vi blive ved med at lave ny lovgivning, siger erhvervsminister Simon Kollerup om de nye tiltag til lattergasloven. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

    Erhvervsministeren indrømmer dog, at det godt kan blive svært at håndhæve på de sociale medier.

    - Der er ingen tvivl om, at når salget stadig findes på sociale medier, så er det en svær opgave. Men fordi noget er svært, er det ikke det samme som, at det er umuligt, siger han.

    Erhvervsministeriet oplyser, at det forventes, at lovforslaget med de nye tiltag bliver fremsat i Folketinget til efteråret.

    Hos Giftlinjen oplever de et stigende antal af unge, der ringer ind med skader, efter at de har inhaleret lattergas.

    - Det kan være, at det snurrer i fingre og fødder. De kan have svært ved at koordinere arme og ben. Nogle gange siger de også, at de føler sig slappe og har svært ved at koncentrere sig, og at deres hukommelse er blevet dårligere, siger Dorte Palmqvist, der er overlæge og chef for Giftlinjen.

    Hun siger også, at nogle beskriver, at de har smerter i mund og svælg, og at de kan have svært ved at trække vejret.

    Lattergas kan ikke kun give akutte skader. Det kan også give permanente nerveskader, som i starten vil vise sig som føleforstyrrelser. Derefter vil man få koordinationsbesvær og kraftnedsættelse.

    - Vi har eksempler i Giftlinjen på unge, der har taget ret store mængder bare i få uger og nogle også bare i få dage, og de kommer faktisk ind på hospitalet med tegn på nerveskader, siger Dorte Palmqvist.

    Hun håber, at de nye tiltag kan være med til at gøre det sværre for unge at få fat i lattergas, så det kan begrænse de unges indtag.

    Helle Midskov Brynaa, der er SSP-leder i Vejle Kommune, hilser også de nye tiltag velkommen. Hun tror, at de vil hjælpe hende og hendes kolleger i deres arbejde med at holde unge væk fra lattergas.

    Det er meget svært at stoppe på Snapchat. Og de unge mennesker er meget, meget kreative.
    Helle MIdskov Brynaa, SSP-leder

    - I tiden siden sidste lovindgreb har vi været handlingslammet. Her har vi oplevet at stå på gaden sammen med politiet og se unge indtage patronerne, uden at vi kunne gøre noget. Så de her tiltag bliver hjælpsomme for os i vores arbejde.

    Ligesom erhvervsminister Simon Kollerup ser SSP-lederen det som svært at komme handlen på sociale medier som Snapchat til livs. Men derfor skal det forsøges alligevel, mener hun.

    - Jo mere man prøver at lukke hullerne, jo bedre bliver det. Men det er meget svært at stoppe på Snapchat. Og unge mennesker er meget, meget kreative, og derfor er det svært at stoppe salget på nettet.

    - Jeg ser dog samarbejdet mellem myndighederne og de sociale medier som et skridt på vejen, siger Helle Midskov Brynaa.

    Lattergasloven trådte i kraft sommeren 2020, og her blev det gjort forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private.

    Samtidig fik butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, forbud mod at sælge lattergas.

    Artiklen er blevet opdateret med oplysningen om, hvornår lovforslaget forventes at blive fremsat i Folketinget.

  20. I dag kl. 11:41

    Østrig lemper indrejsekrav: Nu bliver det nemmere at komme direkte på pisterne

    Det bliver lettere adgang til at komme på skirejse, når alpelandet Østrig ændrer sine omdiskuterede indrejseregler fra på mandag. (Foto: Franz Marc Frei/LOOK/Ritzau Scanpix)

    Unge, der endnu ikke har modtaget tredje vaccinestik, kan snart igen komme direkte på de sneklædte pister i Østrig.

    Det sker efter, at skirejselandet har valgt at lempe sine indrejseregler fra mandag den 24. januar.

    Siden juledag har alpelandet haft stramme indrejsekrav, der betød at flere rejsende på 15 år og derover risikerede at begynde skiferien i karantæne på hotelværelset i op til ti dage.

    Indtil nu har det blandt andet været sådan, at hvis man ville have direkte adgang til pisterne, krævede det, at man havde det tredje booster-stik og kunne vise en negativ PCR-test.

    Men de regler ændres altså fra næste uge. Det bekræfter Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Borgerservice i Udenrigsministeriet.

    - Danmark bliver igen behandlet ligesom andre europæiske lande, og derfor bliver det lettere at komme ind i Østrig. Det betyder, at de ikke stiller krav om et tredje stik for blandt andre teenagebørn, der ikke har kunnet få tredje stik. Så man kan sige, at vinterferien er reddet, lyder det fra direktøren.

    Ændringen kommer, efter Østrig ikke længere vurderer Danmark og en række andre EU-lande til at være et højrisikoområde.

    Fra mandag er reglerne sådan, at hvis man har fået tre stik mod corona, skal man ikke længere vise en negativ PCR-test.

    Det skal du derimod, hvis du endnu ikke har modtaget tredje booster-stik. PCR-testen må maksimalt være 72 timer gammel. Hvis du har været smittet inden for 180 dage, skal du kunne dokumentere, at smitten er overstået, og du skal samtidig kunne vise en negativ PCR-test.

    Det er dagens gode nyhed. Vi håber, vi kan nå at redde rejsen for nogle af de store grupper, som skal af sted på mandag.
    Allan Nielsen, direktør, Alfa Travel

    De østrigske krav har i den seneste tid givet bekymrede panderynker på flere af landets efterskoler og ungdomsskoler. DR Nyheder talte med flere skoler tidligere i januar, som enten havde udsat eller aflyst deres ture. Blandt andet måtte 114 elever fra St. Andst Efterskole i Jylland lade skitøjet blive hjemme på grund af kravene.

    Direktør for Borgerservice i Udenrigsministeriet Erik Brøgger Rasmussen siger, at man stadig bør være opmærksom, hvis man tager turen sydpå til de østrigske alper. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det skyldtes, at unge under 18 år endnu ikke er blevet tilbudt tredje stik, fordi vaccinerne endnu ikke er godkendt til den aldersgruppe. Kun børn og unge, der lider af særlige kroniske sygdomme, har kunnet få det såkaldte boosterstik.

    Et af de rejsebureauer, der har været ramt af de østrigske indrejseregler, er Alfa Travel i Holstebro. De har specialiseret sig i skirejser til blandt andet efterskoler.

    - Det er dagens gode nyhed. Vi håber, vi kan nå at redde rejsen for nogle af de store grupper, som skal af sted på mandag, selvom man mange steder er ramt af smitte lige nu. Men fremadrettet betyder det, at vi begynder at kunne få dem afsted, siger Allan Nielsen, direktør i Alfa Travel.

    Han fortæller, at de har aflyst 12 grupperejser til Østrig på grund af de strenge indrejseregler, og at nogle har valgt andre rejsemål som Slovenien og de skandinaviske lande i stedet.

    Erik Brøgger Rasmussen fortæller dog, at danskerne stadig skal være opmærksomme på, åbningen for danskerne blandt andet skyldes høj smitte i Østrig.

    - Man kan sagtens blive syg dernede, og man skal have med i baghovedet, hvad man gør, hvis man bliver smittet dernede, siger han.

  21. I dag kl. 10:50

    Coolsnow solgte paddleboards for millioner, men ignorerede kunderne

    Paddleboards er de senere år blevet voldsomt populære til trænings- og fritidsaktiviteter på vandet.

    Både børn og voksne kan være med, og ud over træningen får udøverne gode naturoplevelser på søer og langs kysterne.

    Efterspørgslen på udstyret har været stor – ikke mindst efter coronaen ramte og satte mange rejseplaner på standby. Men for en lang række kunder, der har købt deres udstyr af firmaet Coolsnow, er købet endt i en frustrerende kamp for at få deres penge retur.

    Cecilie Bramstorp bestilte i juni sidste år paddleboards for over 20.000 kroner hos Coolsnow eller Coolsurf, som firmaet også kalder sig, da hun så en forretning i at leje paddleboards ud.

    - De reklamerer jo med, at de er Danmarks bedst sælgende inden for paddleboards, så jeg tænker, at den er god nok, og hjemmesiden ser troværdig ud, fortæller hun.

    Coolsnow har da også gjort noget ud af markedsføringen, der kører stort på de sociale medier og i lækkert producerede reklamespots på tv, hvor seerne får at vide, at udstyret bliver revet væk.

    Men da Cecilie Bramstorp modtager sine boards, er hun alt andet end tilfreds.

    - Der er skader på dem, og kasserne er ødelagt. De var trykket og beskidte, og der var kommet en del vand ind, så de var meget sorte. Det, synes jeg, er for dårligt, fordi 20.000 kroner er mange penge. Jeg sender en mail og skriver, at jeg rigtig gerne vil have pengene tilbage og sende varerne retur, fortæller hun.

    Og så begynder ventetiden.

    - De tager ikke telefonen, og de svarer ikke på mails. Jeg mener, de siger, at der er lukket for telefonerne på grund af ferie, fortæller hun.

    Kasserne var ødelagt, og flere boards havde mørke skjolder efter en vandskade, fortæller Cecilie Bramstorp.

    DR’s forbrugerprogram Kontant har modtaget stribevis af henvendelser fra utilfredse kunder, hvor hovedparten slet ikke har modtaget de paddleboards, de har bestilt og betalt. På Trustpilot har det resulteret i over 3.000 vrede anmeldelser om forsinkelser i leverancen, stribevis af autosvar fra firmaets kundeservice og store problemer med at annullere ordrer.

    En aktindsigt hos Forbrugerombudsmanden på 164 sider viser, at også myndighederne modtager masser af klager over Coolsnow. Udover at kunderne ikke får deres varer og ikke kan få deres penge retur, klager de over ulovlig markedsføring med falske tilbud - altså en overtrædelse af markedsføringsloven.

    Østjyllands Politi har da også modtaget en stribe anmeldelser fra vrede kunder.

    - Vi har fået en række hen over de sidste otte måneder. Jeg vil ikke komme ind på, hvor mange præcist, da vi er i gang med at efterforske sagen, siger vicepolitiinspektør Kristian Juliussen.

    Kontant er desuden kommet i besiddelse af en række interne dokumenter fra Coolsnow, og det viser sig, at firmaet har solgt paddleboards til kunder over det meste af Europa. I en reklamevideo hævder firmaet selv at have solgt 15.000 paddleboards, og da et board hos Coolsnow tyspisk koster mellem 2.000 og 4.000 koner, er der altså omsat for mange millioner kroner.

    De penge er bare ikke at finde i firmaets seneste regnskab, og det undrer statsautoriseret revisor Per Kristensen, som har kigget nærmere på Coolsnows økonomi og struktur.

    - Hvis det, der bliver udtrykt i videoen, skulle antages at være korrekt, så mener jeg ikke, regnskabet er korrekt. Der er to ting, der springer i øjnene. Der er ikke registreret noget varelager i regnskabet, og så har man ikke nogen ansatte. Det forekommer en lille smule mystisk, siger Per Kristensen.

    Og mystikken breder sig, for med møje og besvær lykkes det faktisk nogle af kunderne at få deres penge retur efter en vedholdende kamp, hvor de i flere tilfælde har måttet møde fysisk op på Coolsnows firmaadresse i Højbjerg ved Aarhus.

    I videoen her er Kontant med, da Kenneth Brandhøj-Pedersen opsøger Coolsnows direktør, Anders Larsen, for at få sine penge.

    Cecilie Bramstorp får også sine penge efter lang tids venten og mange henvendelser. Pengene bliver bare ikke tilbagebetalt fra Coolsnow, men fra et helt andet firma kaldet The Trade Company. Også det undrer Per Kristensen.

    - Så skulle det være, fordi selve administrationen ligger hos The Trade Company i stedet for, så det er dem, der administrerer alt og dermed også udbetalingen til kunderne. Men jeg vil som kunde umiddelbart synes, det er underligt, at jeg får pengene et andet sted fra, siger Per Kristensen, der også har kigget nærmere på The Trade Company.

    - I modsætning til Coolsnow er The Trade Company volumenmæssigt betydeligt større. Der er tale om en professionelt opbygget forretning med lager og faciliteter og alt, der hører sig til, siger han.

    Det viser sig også, at de to firmaer deler adresse, og nu træder en lang række besynderlige sammenfald frem.

    Direktøren for The Trade Company hedder Søren Bælum - en ung forretningsmand, der allerede som 19-årig tjente sin første million på at sælge champagne i firmaet Deluxe Life.

    Siden har han åbnet og lukket en lang række virksomheder, som tilsyneladende anvender samme opskrift som Coolsnow. Kundernes penge bliver trukket med det samme, men ofte bliver varerne ikke leveret, og i 2017 blev han idømt konkurskarantæne i to år. Men han er i gang igen, og senest har en af hans virksomheder solgt håndsprit til falske førpriser.

    I Coolsnow hedder direktøren Anders Larsen, og på Linked-in fremgår det, at han er tidligere ansat i firmaerne Phoneeksperten og Deluxe Life. Begge firmaer er ejet af Søren Bælum, og i en mailsignatur fra juni 2021 underskriver Anders Larsen sig The Trade Company.

    Søren Bælum har omvendt godkendt en aftale med betalingsudbyderen VIAbill på vegne af Coolsnow, og domænerne coolsnow.fi og coolsurf-shop.dk, som linker direkte til Coolsnows hjemmeside, er begge registreret af virksomheder, som Søren Bælum står bag.

    Endelig optræder Søren Bælum som det, der virker som administrator under navnet coolsnow.dk og på e-mailen i Coolsnows ordresystem Shopify.

    De to firmaer og direktørerne bag er tilsyneladende forbundet på kryds og tværs, og det undrer revisoren.

    - Nu er det en antagelse, men man kunne godt frygte, at konstruktionen er sådan, at man handler med Coolsnow, og så transporteres kundernes penge videre til The Trade Company, siger Per Kristensen, der ikke kan finde pengene i det seneste regnskab.

    - Pengene er i hvert fald gået ud af Coolsnow. Det er det, man kan konkludere ud af det her. Hvor de så er havnet, kan man kun gisne om, men de er i hvert fald væk, siger revisoren.

    Og fremgangsmåden med penge, der forsvinder ud af et profitabelt selskab, har han set før.

    - Så er der ikke nogen aktiver at tage fat i. Der er ikke noget varelager, der er en pengebeholdning, der i stor stil er tømt, så mit bud vil være, at der ikke er nogen som helst midler tilbage, hvis virksomheden går konkurs, forklarer han.

    Kontant har flere gange forsøgt at få et interview med både Søren Bælum og Anders Larsen, men de ønsker ikke at stille op, og Anders Larsen svarer i stedet på mail på vegne af dem begge.

    Han skriver, at de mange ordrer kom bag på virksomheden, og at de på grund af corona ikke kunne skaffe tilstrækkelig mange varer hjem fra Kina.

    Anders Larsen forklarer dog ikke, hvorfor Coolsnow alligevel blev ved med at tage imod tusindvis af ordrer og hæve kundernes penge.

    Han skriver videre, at de har svært ved at refundere alle kunderne, fordi en af deres leverandører af betalingsløsninger angiveligt har indefrosset en stor sum penge.

    Anders Larsen medgiver, at han ”har en samarbejdsaftale med The Trade Company vedr. logistik og administrativ support”, men Kontant kan ikke få svar på, hvorvidt kundernes penge ender i The Trade Company, eller hvorfor refunderingerne kommer derfra.

    Coolsnow har nu ”lukket for alt salg, indtil alle kunder har fået deres sag behandlet”, oplyser Anders Larsen.

  22. I dag kl. 10:50

    Præsident Bidens første år begyndte håbefuldt, men nu fylder nederlagene

    Joe Biden runder i dag 1-året for sin tid som USA's præsident. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    Joseph Bidens første år i Det Hvide Hus kan deles i to: Den første del fuld af håb og reformer og med solid opbakning fra amerikanerne. Den anden del fuld af opslidende politiske kampe og nederlag, som har kostet præsidenten hans popularitet.

    Da Biden trådte til 20. januar 2021 skete det kun et par uger efter, at tusinder havde stormet Kongressen og forsøgt at forhindre den fredelige overgang fra én præsident til den næste.

    Da Biden talte på trapperne foran kongressen, bar bygningen stadig præg af angrebet, og nationen var såret.

    Joe Biden blev svoret ind som USA's 46. præsident den 20. januar 2021. (Foto: Kevin Lamarque © Ritzau Scanpix)

    Biden lovede, at han ville sikre demokratiet, få en løbsk pandemi under kontrol og rette op på USAs økonomi.

    I dag - et år senere - blomstrer landets økonomi; arbejdsløsheden er styrtdykket; Biden har fået gennemført to skelsættende lovpakker, som langt de fleste amerikanere har eller får glæde af; vacciner mod Covid-19 er blevet frit tilgængelige for alle, der ønsker dem; og efter fire års kaos har der sænket sig en følelse af normalitet og ansvarlighed over Det Hvide Hus.

    På trods af de politiske sejre er præsident Bidens popularitet styrtdykket i det sidste halve år, og han har som mange amerikanske præsidenter før ham måttet sande, at vælgernes kærlighed er flygtig, og at hans tid i Det Hvide Hus i høj grad bliver styret af udefrakommende begivenheder, som han ikke har kontrol over.

    Her kan du høre den tale, som Biden gav fra det ovale kontor, da han indtog Det Hvide Hus i januar 2021:

    For Biden kom vendepunktet i slutningen af sommeren.

    I juli på USAs uafhængighedsdag havde præsidenten i en tale til nationen erklæret sejr i kampen mod pandemien: Han havde fået en kolossal hjælpepakke igennem Kongressen, som betød, at de fleste amerikanere fik en check ind ad døren, skoler blev genåbnet, millioner blev vaccineret, og amerikanerne begyndte igen at gå på restaurant og at rejse på ferie.

    Humøret var højt, da Joe Biden fejrede USA's uafhængighedsdag i Det Hvide Hus med familien den 4. juli. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Få uger efter den tale blev verden ramt af deltavarianten, og pandemien slog igen skrammer i både økonomien og optimismen.

    I juli havde Biden opfyldt to valgløfter på én gang, da han fik vedtaget en stor infrastruktur-pakke, som over ti år vil poste milliarder af dollars ud i landet til investeringer i veje, broer, lufthavne, internet og meget mere.

    Lovpakken blev vedtaget med stemmer fra både Bidens demokratiske parti og med republikanske stemmer - et politisk samarbejde, som stod i skarp modsætning til den forgiftede politiske atmosfære, som prægede Washington og USA i de fire foregående år.

    Biden havde lovet at bevise, at demokratiet stadig virker, og det så ud som om, han havde fået ret.

    Men al den opsparede politiske kapital blev sat på en alvorlig prøve, da Biden besluttede at afslutte den amerikansk ledede krig i Afghanistan og at trække USAs tropper hjem.

    Amerikanske og vestlige tropper fik travlt med at forlade Afghanistan, da Taliban indtog Kabul. Billederne af de dramatiske dage gik verden rundt. (Foto: US MARINES © Ritzau Scanpix)

    Beslutningen var allerede truffet af Bidens forgænger, og et klart flertal i USA ønskede amerikanske soldater hjem og krigen afsluttet - men tv-billederne af en kaotisk retræte fra Kabul lignede til forveksling et ydmygende militært nederlag, og det sårede den amerikanske selvfølelse.

    Sammen med den genopblussede pandemi blev kaosset i Kabul starten på et svært efterår for præsident Biden, og en stor del af hans opsparede politiske kapital er siden fordampet.

    Optagelser fra Kabul lufthavn, som denne, der stammer fra sociale medier, var med til at male et billede af den desperate situation, som den amerikanske exit skabte for den afghanske befolkning. Her løber afghanske mænd efter et amerikansk militærtransportfly, som er ved at lette fra lufthavnen:

    I Washington er det blevet lysende klart, at det nu er yderst vanskeligt - hvis ikke umuligt - for Biden at gennemføre nye store reformer med det papirstynde mandat, som vælgerne har givet hans demokratiske parti i Senatet.

    Her er én frafalden demokratisk senator én for mange, og især to konservative demokratiske senatorer har vist sig at være i stand til at blokere for Bidens to største politiske reform-pakker.

    Joe Manchin (billedet) fra West Virginia er en af to demokratiske senatorer, der volder Joe Biden problemer. Den anden er Kyrsten Sinema fra Arizona. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Ritzau Scanpix)

    Den ene ville give amerikanerne noget, der minder om et socialt sikkerhedsnet og tvinge udviklingen i USA i en grøn, klimavenlig retning.

    Den anden vil sikre alle amerikanere let og enkel adgang til at stemme på et tidspunkt, hvor guvernører i 19 republikansk ledede stater har underskrevet nye love, som gør det sværere at stemme.

    Den interne kamp i det demokratiske parti har efterladt et billede af en præsident, som ikke kan holde sammen på sine egne tropper, og det har givet oppositionen vind i sejlene.

    Samtidig har amerikanerne oplevet den højeste inflation i årtier. Priser på benzin og mad er steget hurtigere end lønningerne og har efterladt et hul i mange amerikaneres budget.

    Så her et år efter sin tiltræden er præsident Biden gået fra at have en overvældende opbakning til sine politiske reformer - til at være næsten lige så upopulær som sin forgænger.

    Halvtomme hylder i et supermarked i Fairfax, Virginia, den 13. januar, der ligesom mange andre varehuse i USA er ramt af varemangel. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Ritzau Scanpix)

    Forude truer valget til Kongressen - det afholdes til november - og her tyder meget på, at Bidens demokrater mister deres flertal i Repræsentanternes Hus og måske også i Senatet.

    Meget kan nå at ændre sig inden november, men jo nærmere Washington kommer midtvejsvalget, jo mere fokus bliver der på valgkampen, og jo sværere bliver det at høste nye politiske sejre for præsident Biden.

    Udadtil tager Bidens rådgivere i Det Hvide Hus det roligt og understreger, at Joseph Bidens valgperiode løber over fire år - ikke ét år - og at det er resultaterne i den periode, han skal måles på.

    Indadtil håber de formentlig, at omikron bliver den sidste variant, som delvist lammer samfundet, og at inflationen gradvist falder til et normalt niveau, når verden kommer sig ovenpå pandemien, og forsyningskæderne igen fungerer normalt.

    Sker det, vil det med ret stor sandsynlighed kunne aflæses direkte i præsident Bidens popularitet.

  23. I dag kl. 10:50

    Tour de France-trofæ på tur i Danmark

    Foto: Puk Kirkeskov Hvistendal.

    Om 163 dage kan den velkendte lyd af roterende helikopterpropeller, dyttende biler og suset fra en kæmpe slange af et Tour de France-felt opleves på landevejene omkring Holbæk, Asnæs, Kalundborg og Korsør.

    Men allerede nu bliver der fyret op for Tour de France-stemningen.

    Turneringens trofæ skal nemlig i disse dage rundt i de kommuner, der til sommer lægger asfalt til Tour-feltet.

    Trofæet har her til morgen været i Korsør, efter det i går ankom fra Nyborg.

    Og i dag skal det sendes videre til Kalundborg på cykel via den officielle rute.

  24. I dag kl. 10:46

    Mand fra Tonga overlever 27 timer i vandet efter tsunami

    En 57-årig mand fra Tonga blev skyllet i havet, da en voldsom tsunami i weekenden ramte ø-nationen i Stillehavet.

    Her overlevede han i 27 timer, inden han drev i land på øen Tongatapu. Det fortæller han selv til den lokale radiostation Broadcom FM ifølge blandt andre Reuters.

    Lisala Folau, som manden hedder, forklarer, at han var ved at male sit hus, da tsunamien ramte. I første omgang klarede han sig ved at kravle op i et træ, men senere kom endnu en flodbølge og trak ham ud på havet.

    Tsunamien var en eftervirkning af et kraftigt vulkanudbrud i området. Tre mennesker er bekræftet omkommet i katastrofen.

  25. I dag kl. 10:32

    Forhøjet vandstand topper snart på Nordsjælland

    Vandet står højt langs de nordvendte kyster på Sjælland og Fyn i dag.

    Vandet presses ned af vinden fra nordlige kanter, og lige nu er den højeste vandstand over normalt leje ved Jægerspris, ved Kignæs Havn, hvor vandet lige nu står 112 centimeter over.

    Ifølge prognosen vil vandet fortsat stige, og det forventes at oppe ved omtrent 120 centimeter mellem klokken 13 og 14.

    På Sjællands og Fyns nordlige kyster står vandet generelt mellem 90 og 110 centimeter over normal vandstand.

  26. I dag kl. 09:58

    Brite sigtet for at have svindlet statskassen for 320 millioner kroner

    Endnu en person er sigtet i den såkaldte udbyttesag, hvor den danske statskasse angiveligt er blevet svindlet for 12,7 milliarder i refusion af udbytteskat.

    Det er nemlig netop kommet frem under et retsmøde ved Retten i Glostrup, at den britiske børsmægler Guenther Klar er sigtet for at have svindlet for mindst 320 millioner kroner, skriver Ritzau.

    Guenther Klar er tidligere blevet udleveret til Belgien, hvor han også er mistænkt for svindel, men nu vil anklageren ifølge Ritzau have ham fængslet in absentia og forsøge at få ham udleveret til Danmark.

    Det vides ikke, hvordan han stiller sig til sigelsen.

    Den britiske finansmand Sanjay Shah menes at være hovedmanden bag den formodede svindel af Danmark. Ud over ham er syv personer tiltalt for milliardsvindel.

  27. I dag kl. 09:08

    79-årige Joe Biden genopstiller ved næste valg

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, bekræfter, at han går efter at blive genvalgt ved valget i 2024. Det fortalte han på et pressemøde i nat.

    Samtidig fortalte den 79-årige præsident, at han genopstiller med den nuværende vicepræsident, Kamala Harris, ved sin side.

    Der har ellers være spekuleret i, om Harris ville gå efter at blive præsident, men det blev altså afvist.

    Joe Bidens udtalelser kom på et pressemøde, der markerede årsdagens for hans indsættelse som præsident.

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, holder pressemøde i forbindelse med etårsdagen for sin indsættelse. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)
  28. I dag kl. 08:53

    Beskæftigelsen i byggebranchen stiger: 'Kan danne kimen til et nyt økonomisk tilbageslag'

    Det er hammer-svært at få fat på håndværkere for tiden. De har nemlig enormt meget at lave.

    Og det kan ses på antallet af beskæftigede i branchen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

    Antallet af ansatte i byggebranchen nærmer sig et topniveau, som vi ellers også så lige inden finanskrisen.

    Og det giver anledning til bekymring hos erhvervsorganisationens Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer, der mener, at opsvinget læner sig op af en "historisk overophedning".

    - Det kraftige opsving i byggeriet risikerer at skabe nye ubalancer i dansk økonomi, der kan danne kimen til et nyt økonomisk tilbageslag, skriver han i en kommentar.

    Herunder kan du se, hvordan beskæftigelsen i byggebranchen har udviklet sig de seneste 14 år.

    Antallet af beskæftigede faldt kortvarigt omkring 2020 på grund af kortvarige restriktioner mod covid-19. Kilde: Danmarks Statistik.
  29. I dag kl. 09:44

    Østrig lemper indrejseregler

    Det er tidligere fremstået, at man kan vise lægeerklæring, hvis man ikke kan fremvise en negativ PCR-test. Dette har været muligt, men er ikke længere en mulighed.

    På mandag bliver det lettere at rejse ind i Østrig fra Danmark uden at havne i karantæne, da landet ikke længere kategoriserer Danmark og en række europæiske lande som højrisikoområder.

    Det oplyser Udenrigsministeriet til DR.

    Lempelserne betyder, at alle rejsende fra 15 år kan rejse ind i Østrig uden krav om karantæne, hvis man kan fremvise, at man er færdigvaccineret med booster-vaccine.

    Ellers kan man rejse ind, hvis man har fået to vaccinestik, og man har en negativ PCR-test, der højst er 72 timer gammel, eller hvis man kan dokumentere, at man har haft coronavirus inden for 180 dage, og sygdomsforløbet er overstået.

    Ifølge Udenrigsministeriet opdateres indrejsereglerne på deres hjemmeside senere.

  30. I dag kl. 07:37

    Voldsomt vejr og forhøjet vandstand

    Kraftig vind har i nat væltet flere træer og blæst stilladser omkuld rundt omkring i landet. Vinden er aftaget en smule, men der blæser stadig en frisk vind til kuling fra nordvest og nord, mens der langs kysterne blæser op til hård kuling og vindstød af stærk storm-styrke.

    Det betyder også, at flere broer er lukket for vindfølsomme køretøjer. I skrivende stund er Storebæltsbroen for eksempel lukket frem til klokken 13.

    Vinden betyder, at det kommer til at føles som fem til ti graders frost.

    DMI varsler også om forhøjet vandstand ved Sjællands nordkyst eller på Nordfyn. De steder, hvor vandstanden bliver højest, vil den lokalt nå 120 til 130 centimeter over normal vandstand.

  31. I dag kl. 07:22

    Klamydiakurven fortsætter op trods coronapandemi

    Til trods for afstandskrav og færre byture grundet nedlukning af nattelivet, så slog klamydiatallene alligevel rekord blandt unge i 2020.

    Det skriver Sex og Samfund i en pressemeddelelse.

    I 2020 blev der konstateret 29.443 klamydiatilfælde i aldersgruppen 15-29 år, som står for omkring 85 procent af de smittede.

    Det er en stigning i forhold til 2018, hvor der blev fundet 28.208 tilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut. Der anslås desuden at være et mørketal.

    Klamydiasmitten var i 2020 højest i Kolding Kommune, hvor der var 33,0 klamydiatilfælde per 1.000 unge i alderen 15-29 år. På andenpladsen ligger Vejle med 32,1, mens Aalborg deler tredjepladsen med Randers med 31,3.

  32. I dag kl. 06:33

    Kold polarluft giver frisk torsdag

    Foto: Viggo Hjort Kohberg.

    Hvis du står op på Sjælland, kan du måske se sne her til morgen.

    Kold luft fra nord har natten igennem faret ned over Danmark, og det har fået temperaturen under frysepunktet mange steder.

    Kombineret med en stribe af byger, er det muligt lokalt at møde sne torsdag morgen. Senere får vi en del sol, men temperaturen bevæger sig ikke meget fra de nuværende 0 til 2 grader.

    Der blæser en frisk vind til kuling fra nordvest og nord, langs kysterne op til hård kuling og vindstød af stærk storm-styrke. Senere aftager vinden.

    Der er varsel om forhøjet vandstand omkring Sjælland og Fyn, gældende til klokken 23 torsdag aften.

  33. I dag kl. 06:10

    Første fly landet med nødhjælp i tsunamiramte Tonga

    Endelig er det lykkedes et fly med nødhjælp at lande i den tsunamiramte stillehavsnation Tonga, der stort set er afskåret fra omverdenen efter en undersøisk vulkan brød ud og ramte øriget hårdt.

    Siden ramte en tsunami, og aske fra vulkanen har gjort, at det er svært for fly at lande med nødhjælp.

    Men nu oplyser New Zealands militær, at det er lykkedes dem at lande i øgruppens internationale lufthavn som det første fly efter hændelsen.

    Udover New Zealand er også FN i gang med at undersøge mulighederne for at sende nødhjælp til Tonga.

  34. I dag kl. 05:50

    Elbiler og varmepumper udfordrer elnettet. Der skal investeres milliarder for at undgå strømsvigt

    Stigende brug af el-biler og varmepumper, betyder nogle steder, at elnettet bliver overbelastet, så strømmen forsvinder. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

    I flere hundrede huse i Fredericia blev julestemningen udfordret, da strømmen pludselig forsvandt juleaften.

    Juleaften var temperaturen lav, det betød at varmepumperne i nabolaget havde nok at lave.

    Samtidig blev der stegt ænder og flæskestege. Det belastede elnettet så meget, at strømmen forsvandt.

    Elnettet blev overbelastet næsten samtidig med, at Jesper Fårekylling ønskede glædelig jul til sidst i Disney Juleshow.

    Så vi hentede lidt småkager op, og så måtte vi holde juleaften baglæns.
    Karin Sejr, ramt af strømafbrydelse juleaften

    - Klokken ti minutter i fem, der røg lyset, fortæller Karin Sejr.

    Sammen med 334 andre huse stod hun og familien uden strøm i stikkontakterne.

    Anden var allerede i ovnen, for den langtidssteges i det Sejrske hjem, men kartofler, sovs og rødkål var ikke i nærheden af at være klar.

    Familien gik derfor på rov i kagedåserne.

    - Vi måtte holde juleaften baglæns, så vi startede med småkagerne, fortæller hun.

    Kaerin Sejrs datter var hjemme til jul, og den foregik i stearinlysenes skær (Foto: Karin Sejr (privat))

    Det var ikke kun hos Karin Sejr, at der blev tænkt kreativt juleaften.

    Martin Runager, der bor i samme kvarter i Fredericia, holdt juleaften sammen med datteren, da strømmen gik.

    Her blev løsningen hentet i fryseren, og grillen blev startet. Og han har nu arrangeret julen et andet sted i år

    - Så er jeg da ikke her til at belaste strømnettet, og så er der måske strøm nok til de andre.

    Hør hvordan de fik julemiddag - og hvad den bestod af i videoen herunder:

    Forsyningsselskabet Trefor leverer strømmen i Fredericia, og det lykkedes ikke Trefor at få den tilbage før sent på aftenen.

    I det konkrete tilfælde, mener Trefor, at 57 nye varmepumper slog benene væk under elnettet.

    Og det kommer vi til at se mere af i fremtiden, spår elforsyningsdirektør i Trefor, Per Sørensen.

    - Hvis antallet af elbiler og varmepumper stiger hurtigere, end vi forventer, er det helt sikkert en udfordring, vi står med fremadrettet. En stor udfordring, understreger Per Sørensen.

    Det er særligt ældre parcelhusområder, der er presset.

    Kablerne i jorden er slet ikke gearet til et højt elforbrug, og derfor regner Trefor med at bruge seks milliarder kroner de kommende 20 år.

    - Nettet skal forstærkes. Vi skal etablere nye kabler og forstærke anlægget, så vi bedre kan tage imod den efterspørgsel, der kommer, siger Per Sørensen.

    Trefor er langt fra det eneste elselskab, der skal i gang med gravemaskinerne.

    Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning, der samler energivirksomheder og interesseorganisationer vurderer, at der skal bruges 41 milliarder kroner over de næste 8-9 år.

    Ellers kan nettet ikke følge med i samme takt, som vi køber elbiler og varmepumper.

    Men kommunerne skal også på banen, og være bedre til at få lavet varmeplaner, mener professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

    - Vi har brug for nogle strategiske varmeplaner, så man ved, hvor det er hensigtsmæssigt at have varmepumpe, og hvor er det hensigtsmæssigt at have fjernvarme, siger han.

    Brian Vad Mathiesen stiller det hårdt op.

    Han mener, at man kun bør få en varmepumpe, hvis man ikke har nogen naboer.

    Har man naboer, skal man overveje at varme sit hus op med fjernvarme i stedet, så et stort antal varmepumper ikke belaster elnettet samtidig

    - Ellers risikerer vi, at vi skal over-investere i elnettet, og at vi på kort sigt får den type afbrydelser, som vi så hen over julen, siger Brian Vad Mathiesen.

  35. I dag kl. 05:50

    Han samlede store beløb ind til Biden fra Wall Street: Her er præsidentens ønskede ambassadør i Danmark

    Her ses Alan Leventhal (tv) på et ældre billede sammen med filminstruktøren Steven Spielberg. Instruktøren modtager en æresgrad på Boston University. (Foto: MARY SCHWALM © Associated Press)

    Det er ikke hr. hvem-som-helst, som USA's præsident, Joe Biden, har nomineret til at blive USA's ambassadør i Danmark.

    Han var en af dem, der samlede rigtig mange penge ind fra Wall Street fra de store investeringsfirmaer i New York til Joe Bidens præsidentkampagne.
    Steffen Kretz, USA-korrespondent

    Den nominerede forretningsmand, Alan Leventhal, spillede nemlig en stor rolle rent økonomisk, da Joe Biden førte sin præsidentkampagne, der kulminerede i, at han vandt det amerikanske valg i efteråret 2020.

    Den 69-årige Alan Leventhal er blandt andet bestyrelsesformand og topchef i Beacon Capital Partners, der er en af de førende ejere og forvaltere af kontorejendomme i USA. (Foto: MARY SCHWALM © Associated Press)

    - Han var en af dem, der samlede rigtig mange penge ind fra Wall Street fra de store investeringsfirmaer i New York til Joe Bidens præsidentkampagne, og det er forklaringen på, hvorfor Joe Biden har udpeget ham som ambassadør i Danmark, siger DR's USA-korrespondent Steffen Kretz.

    Den 69-årige Alan Leventhal er blandt andet bestyrelsesformand og topchef i Beacon Capital Partners, der er en af de førende ejere og forvaltere af kontorejendomme i USA.

    Han sidder desuden i forretningsudvalget hos Massachusetts Institute of Techonology (MIT) og er kendt som filantrop i Boston-området.

    Der findes en rangorden, når man snakker amerikanske ambassadørposter. Blandt andet derfor er der også gået knap et år, før Joe Biden nåede til at udpege en mand til at bestride posten i Danmark.

    Den demokratiske præsident Joe Biden har udpeget et hav af ambassadører, men han har haft besvær ved at få dem godkendt i det amerikanske senat, hvor Republikanerne er i mindretal. (Foto: Saul LOEB © Ritzau Scanpix)

    - Først er Biden startet med at udpege ambassadører til de største og vigtigste lande set fra Washington, og mange af dem er karrierediplomater. Så er der poster som den i Danmark og i andre mindre lande, som måske nok er vigtige, men ikke er i politisk højspændte områder, og de poster går typisk til donorer, siger Steffen Kretz.

    Men der er også andre forklaringer på, at der er gået lang tid. Amerikanske ambassadører skal nemlig formelt godkendes af Senatet, inden de kan tiltræde stillingen. Her har det republikanske mindretal i Senatet været en sten i skoen på den demokratiske Joe Biden og undladt at godkende præsidentens nominerede, siger Seffen Kretz.

    - Det er der så kommet lidt mere skred i de sidste måneder af 2021.

    Den amerikanske præsident har i samme ombæring nomineret ambassadører i Brasilien, Storbritannien og det afrikanske land Chad. De tre nominerede her er alle tidligere ambassadører i andre lande.

    Bliver Alan Leventhal godkendt af Senatet til at blive den næste ambassadør i Danmark, så efterfølger han en perlerække af forgængere.

    Carla Sands, der var ambassadør, da republikanske Donald Trump var præsident, forlod Danmark, da Joe Biden tiltrådte som præsident i USA, men hendes forgænger, Rufus Gifford, er en god ven af ambassadørkandidaten.

    - Verdens bedste job kommer til at være i gode hænder, skriver den tidligere ambassadør blandt andet på Twitter.

    Den tidligere ambassadør har kun rosende ord at sige om sin partifælde og ven, der måske bliver hans arvtager. (Foto: (Screendump))

    RETTELSE: Tidligere stod der i artiklen, at det var det republikanske flertal i Senatet, der har besværliggjort processen for Biden. Dette er ikke korrekt, da der er tale om et republikansk mindretal. Det er nu rettet.

  36. I dag kl. 05:44

    Nu skal politichefer afhøres i minksag: Især fire spørgsmål trænger sig på

    Rigspolitichef Thorkild Fogde var med på video i Eigtveds Pakhus den 4. november 2020, da ordren om at aflive alle mink blev givet af statsminister Mette Frederiksen (S). Nu tager kommissionen for alvor hul på politiets rolle i minksagen. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Når Minkkommissionen i dag for alvor tager hul på en ny runde afhøringer, bevæger den sig også væk fra Christiansborgs gange.

    I stedet bevæger den sig ud til avlerne og de politifolk, der var sat til at hjælpe Fødevarestyrelsen med at få alle mink aflivet.

    Minkkommissionens opgave er kort fortalt at granske forløbet, da politiet ringede ud til en række avlere uden for de såkaldte smittezoner.

    Zonerne var en 7,8 kilometer stor ring rundt om smittede farme. Alle andre besætninger inden for ringen skulle også aflives.

    Det handler altså om de farme, der ikke var smittet og ikke lå i zonerne, men som blev beordret aflivet 4. november.

    Kommissionen skal blandt andet undersøge, hvem der besluttede, at politiet skulle kontakte avlerne uden for smittezonerne.

    Vi ved allerede en række ting om forløbet fra den undersøgelse, der sidste efterår blev lavet af en advokat, som konstateterede, at der var sket et ”kollektivt svigt” i politiet.

    Den 6. november 2020 begyndte politiet at ringe rundt til avlere, som lå uden for de omtalte zoner.

    Det gjorde de med et såkaldt actioncard, som er en slags guide til, hvordan en samtale med avlerne skulle forløbe.

    Politifolkene skulle spørge om, avlerne ville medvirke til at lade en "myndighedsperson" komme ind og tælle dyrene op. Det hang blandt andet sammen med den bonus, avlerne kunne få for at slå deres dyr hurtigt ned.

    Sagde avlerne nej, skulle de ifølge actioncarded have besked på, at "beslutningen var truffet", og at "myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel".

    Men der var ikke hjemmel til at aflive raske mink uden for zonerne om de smittede farme. Og derfor er kritikken haglet ned over de omtalte actioncards.

    Flere spørgsmål i forløbet står ubesvaret hen.

    En afdelingschef i Justitsministeriet gav 5. november Rigspolitiets besked om den manglende hjemmel. Det er et af de spor, kommissionen interesserer sig for. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix Denmark)

    Allerede den 5. november - dagen efter statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde - blev Rigspolitiet orienteret, om at der manglede hjemmel.

    Der var altså chefer i politiet, der kendte til problemer med hjemlen til at aflive raske mink uden for zonerne. Vel at mærke dagen inden politiet gik i gang med at ringe.

    Afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen sagde under sin afhøring tidligere på måneden, at det var hende, der den 5. november gav Rigspolitiet besked om, at der manglede hjemmel.

    - Da jeg talte med Rigspolitet sagde de, at det ikke var ny viden, fortalte hun i kommissionen.

    Ifølge Anne-Mette Lyhne Jensen var beskeden til hende, at Hanne Larsen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, havde givet udtryk for det på et møde i Den Nationale Operative Stab (NOST) på et møde den 5. november om morgenen.

    Jesper Olsen, ekstern lektor på Københavns Universitet og formand for Transperency International i Danmark, vurderer, at det er afgørende, hvad der sker i Rigspolitiet, da den besked kommer fra Justitsministeriet.

    - Der går embedsmændene i politiet fra en fase, hvor der er alle mulige gode grunde, til at der er nogen, der ikke handler, til, at det må stå klart, at der er et problem, siger han.

    Tomme bure på kombineret minkfarm og pelseri i Ørnhøj, mandag den 7. december 2020. Det var 4. november, at alle mink i Danmark blev beordret aflivet. Den 6. november ringede politifolk rundt til avlere. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Kommissionens afhøringer kredser især om en ting - det såkaldte actioncard.

    Det så sådan her ud:

    Men hvem lavede det omtalte actioncard?

    I advokatundersøgelsen om forløbet fremgår det, at der ikke er "holdepunkter for at antage, at personer i politiets øverste ledelse, og heller ikke i ledelseslaget derunder, har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard."

    Ledelsen har heller ikke i øvrigt været involveret i processen med formulering af actioncardet, fremgår det videre af undersøgelsen.

    I kommissionen har vicepolitiinspektør Bo Samson forklaret, at der var flere centrale chefer ind over telefonmanualen.

    Han forklarede, at leder i Den Nationale Operative Stab (NOST) politinspektør Uffe Stormly var i processen, da actioncardet blev til.

    - Det specifikke actioncard er - som jeg forstår det - blevet til af vores juridiske sektionsleder, en medarbejder i sektionen, og Uffe Stormly, sagde Bo Samson.

    Rigspolitichef Thorkild Fogde var også med på pressemødet 4. november 2020. Her ses han på et andet af de mange pressemøder, der har været om corona. I 2020 blev han rigspolitichef. Inden da var han direktør for kriminalforsorgen. Han har tidligere været politidirektør for Københavns Politi. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Et andet centralt spørgsmål kredser om rigspolitichef Thorkild Fogde, der selv var med på pressemødet 4. november.

    Han var nemlig orienteret om, at der ikke var lov til at aflive alle danske mink, da politiet begyndte at hjælpe med aflivningen.

    Det fremgår af den redegørelse, der blev udarbejdet om forløbet i november.

    Dagen efter pressemødet var der tidlig morgen videomøde med rigspolitichefen og en række chefer fra andre myndigheder.

    På mødet kommer der en vigtig melding:

    Fødevarestyrelsen meddelte ifølge redegørelsen, at pelsningen i zone 3 er i gang "på helt normal vis", og at der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusive avlsdyr) aflives."

    Med andre ord - der manglede hjemmel.

    Den oplysning fik flere politikere til at sende en byge af kritik af sted mod Thorkild Fogde. Han afviste allerede dengang kritikken.

    - Coronakrisen har givet politiet mange nye opgaver, og der er begået fejl. Men en påstand om, at jeg bevidst skulle have tilsidesat loven, har intet på sig, lød det i en pressemeddelelse 20. november 2020.

    Ifølge Frederik Waage, professor på Syddansk Universitet, er det interessant, at polititoppen tidligt har en viden om den manglende hjemmel.

    - Der kommer nogle advarsler, men det er, som om at det ikke helt går op for cheferne, hvad der foregår. Det bliver efter alt at dømme ikke undersøgt godt nok.

    Fogde afhøres i Minkkommissionen den 28. januar.

    Udspørger i Minkkommissionen, advokat Jakob Lund Poulsen, vil formentlig bore i, hvordan lederne i politiet reagerede på, at der ikke var hjemmel til aflivningerne uden for smittezonerne. Her ses han forud for de første afhøringer i Minkkommissionen i oktober sidste år. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Granskningen af minksagen har allerede givet adgang til et overdådigt udvalg af interessante dokumenter.

    Ét af de mere interessante, som kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen allerede har dvælet ved, er et referat fra et møde blandt en række myndighedschefer 9. november.

    På mødet skulle politiinspektør Uffe Stormly ifølge referatet have oplyst, "at lovgivningen, der hjemler aflivning af alle mink, endnu ikke på plads, men at operationen forsætter, medmindre der bliver meldt andet ud. Operationen er inddelt i 3 zoner, herunder 1) alle smittede minkbesætninger, 2) Alle minkbesætninger inden for 7,8 km radius af smittede minkbesætninger og 3) Alle øvrige minkbesætninger”.

    Netop ordene "operationen fortsætter" vakte udspørgerens interesse.

    Det er der en god grund til ifølge ekstern lektor Jesper Olsen.

    - Hvis politiet får afklaret, at der bliver håndhævet nogle regler, der ikke hjemmel til, så skal det stoppes. Hvis polititoppen fortsætter en handling mod bedre vidende, så bliver det pludseligt alvorligt.

    DR Nyheder har via bisidder Arvid Andersen bedt Uffe Stormly om en kommentar til denne artikel. Advokaten henviser til genafhøringen af Uffe Stormly. Han skal afhøres i dag, sammen med to andre vidner fra Rigspolitiet.

    Du kan læse mere af DRs dækning af minksagen her.

  37. I dag kl. 05:40

    Republikanerne blokerer for Demokraternes valgreform i USA

    En valgreform, der ifølge Demokraterne i USA er afgørende for at redde landets demokrati, har ikke fået tilstrækkelig støtte i Senatet.

    Det står klart natten til torsdag dansk tid, skriver Ritzau.

    Det kræver mindst 60 ud af 100 stemmer i det amerikanske Senat, hvis valgreformen skal blive til virkelighed, men Demokraterne har kun 50. Og Republikanerne, der råder over de sidste 50 medlemmer, er lodret imod reformen.

    Derfor var det også ventet, at reformen ikke ville gå igennem.

    Med reformen var det Demokraternes mål at sikre lige adgang for alle til at stemme.

  38. I dag kl. 05:30

    Ingen minkavlere har søgt om at genåbne endnu

    Fra næste år skal det være muligt igen at drive minkavl. Derfor er det muligt som minkavler at søge om en dvaleordning, hvor man kan genopstå i fremtiden.

    Men det er der endnu ingen, der har gjort, skriver Ritzau.

    I vinteren 2020 blev det forbudt som følge af frygten for en corona-mutation.

    - Den voldsomme nedlukning af hele erhvervet for halvandet år siden betyder, at det er næsten umuligt at starte igen, siger formand for minkavlerne Tage Pedersen til Ritzau.

    I dag har minkavlerne haft en måned til at søge om en dvaleordningen. Det har ingen søgt om. Til gengæld har hver fjerde søgt om permanent nedlukning.

  39. I dag kl. 05:18

    Trumps ønske om blokering af dokumenter om stormløb afvist

    USA's højesteret har afvist den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at bremse frigivelsen af dokumenter om stormløbet mod Kongressen 6. januar sidste år.

    Det skriver Ritzau.

    Det handler om centrale dokumenter, som et demokratisk ledet udvalg fra Repræsentanternes Hus har efterspurgt.

    Og de dokumenter skal nu offentliggøres efter Højesterets afvisning.

    Udvalget forsøger at komme til bunds i, hvad der skete ved stormen mod Kongressen, herunder hvad Trump gjorde og sagde og hans forsøg på at ændre på resultatet af præsidentvalget.

    Den tidligere præsident og hans allierede har ført en løbende juridisk kamp mod kongresudvalget. De forsøger at blokere adgangen til dokumenter og vidner.

  40. I dag kl. 05:04

    Støjberg: Forkert at være formand i et parti, man ikke har været med i

    Det ville være helt forkert at stille op som formand i et parti, man ikke har været med i.

    Sådan lyder meldingen fra tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i den såkaldte digitale træffetid, som hun holder på sin hjemmeside og Facebook. Det skriver Ritzau.

    - Jeg har det grundlæggende sådan, at hvis man stiller op som formand i et parti, så skal man i hvert fald mindst havde slidt to biler op på landevejene ude i baglandet, sagde hun.

    Udmeldingen kommer ovenpå en periode, hvor flere medlemmer af Dansk Folkeparti åbent har bejlet til hende som kommende formand for partiet. Også efter hun modtog sin dom på 60 dages ubetinget fængsel i Rigsretten.

    7. januar stod det dog klart, at Inger Støjberg ikke blev DF's næste formand. Her var der nemlig frist for at melde sit kandidatur.

  41. I dag kl. 03:11

    Clara Tauson slår verdens nummer syv

    19-årige Clara Tauson er videre til tredje runde af Australian Open. (Foto: JAMES GOURLEY © Ritzau Scanpix)

    Den danske tenniskomet Clara Tauson har i nat dansk tid overraskende slået verdensranglistens nummer syv ud af Australian Open i anden runde.

    Esteren Anett Kontaveit blev slået i to sæt med cifrene 6-2 og 6-4 i en kamp, som varede en time og 19 minutter.

    Da sejren var i hus, fik hun en kæmpe klapsalve af publikum på Margaret Court Arena, der har plads til 7500 tilskuere.

    I den næste runde skal Clara Tauson møde den 28-årige amerikaner Danielle Rose Collins.

    Hun er nummer 30 på verdensranglisten.

  42. I går kl. 23:21

    Biden forudser russisk indtrængen i Ukraine: 'Han er nødt til at gøre noget'

    USA's præsident, Joe Biden, holder pressemøde om sit første år som præsident i landet. (Foto: SIPA USA © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, forudser at hans russiske kollega, Vladimir Putin, vil gå ind i Ukraine.

    - Mit gæt er, at han vil rykke ind. Han er nødt til at gøre noget, lyder det fra præsidenten på et pressemøde, der markerer hans første år i spidsen for landet.

    Præsidenten blev selvfølgelig spurgt ind til den anspændte situation på grænsen mellem Rusland og Ukraine, og her advarer Biden om, at det vil være "en katastrofe for Rusland", hvis landet invaderer nabolandet mod vest.

    Det skønnes, at Rusland har opstillet 100.000 soldater i områder, der grænser op til Ukraine.

    Biden advarer både om store menneskelige og økonomiske tab for Rusland, hvis landet invaderer Ukraine.

  43. I går kl. 22:53

    Manchester United dukker danskerklub

    Manchester United vandt 3-1 over Brentford i Premier League onsdag aften.

    Brentford, der havde fem danskere i startopstillingen, vadede i chancer i kampens åbning, men formåede ikke at omsætte dem til scoringer.

    I stedet slog United til i den anden ende, da Anthony Elanga, søn af den tidligere Brøndby- og Horsens-spiller Joseph Elanga, bragte gæsterne fra Manchester foran.

    Kort efter fordoblede Mason Greenwood føringen, inden Marcus Rashford gjorde det til 3-0. I slutminutterne pyntede Brentfords Ivan Toney på resultatet, da han scorede til 3-1 på oplæg af Christian Nørgaard.

    Manchester United indtager syvendepladsen i Premier League, mens Brentford er på 14.-pladsen.

  44. I går kl. 22:46

    Ingefærpulver tilbagekaldes, fordi det kan indeholde giftstof

    Er du typen, der har ingefærpulver stående i køkkenet, så er det bestemt værd at læse med her.

    Golden Foods tilbagekalder et nemlig parti ingefærpulver, fordi der er konstateret aflatoksiner i produktet.

    Det skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

    Aflatoksin er et giftstof produceret af skimmelsvampe og kan være kræftfremkaldende, oplyser styrelsen.

    Helt konkret gælder det 'TRS GINGER POWDER' med følgende stregkode: 5017689002565.

    Varen har kunnet købes i specialbutikker i hele landet.

    Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller smide det ud.

    (Foto: Fødevarestyrelsen)
  45. I går kl. 22:33

    Vinden tager til: Vindfølsomme køretøjer forbudt på Storebæltsbroen

    På Storebæltsbroen er al kørsel med vindfølsomme forbudt på grund af den voldsomme vind, der lige nu passerer ind over landet.

    Det skriver Sund & Bælt, der står for den daglige drift af broen, på Twitter.

    Forbuddet forventes ophævet i morgen klokken 13.

    Tidligere i dag frarådede Vejdirektoratet også at køre over Øresundsbroen til og fra Sverige, hvis man kørte i et vindfølsomt køretøj, og siden har de også frarådt kørsel på Vejlefjordbroen.

    Vindfølsomme køretøjer dækker blandt andet biler med campingvogne eller anhængere, varevogne, tomme lastbiler eller lastbiler med meget let last.

    (Foto: (Screendump))
  46. I går kl. 22:27

    Tottenham vinder danskermøde efter vildt comeback

    Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard så længe ud til at være på sejrskurs med Leicester mod Tottenham og Pierre-Emile Højbjerg i Premier League.

    Men med to scoringer i overtiden fik Tottenham vendt kampens resultat på hovedet, og London-klubben vandt 3-2.

    Leicester-scoringerne blev sat ind af Patson Daka og James Maddison. Harry Kane scorede Tottenhams første mål på oplæg af Pierre-Emile Højbjerg, mens Steven Bergwijn med to scoringer i kampens overtid sørgede for sejren.

    Med sejren kravler Tottenham op på femtepladsen i Premier League, hvor klubben er et enkelt point efter West Ham på fjerdepladsen, der dog har spillet tre kampe mere end Tottenham.

  47. I går kl. 22:21

    Blæst vælter træer i Vestjylland

    I Vestjylland har blæsten her til aften taget til, og det har fået Midt- og Vestjyllands Politi til at opfordre bilister om at køre forsigtigt.

    - Blæsten begynder at give udfordringer i politikredsen med væltede træer og løsrevet stillads. Vær opmærksom og kør forsigtigt, skriver de på Twitter.

  48. I går kl. 22:04

    Egypten er videre ved de afrikanske fodboldmesterskaber

    Selvom Egypten kun har scoret to mål i tre gruppekampe, er der videre ved AFCON. (Foto: Thaier Al-Sudani © Ritzau Scanpix)

    Efter en sejr på 1-0 over Sudan er Egypten videre ved de afrikanske fodboldmesterskaber, der bliver afholdt i Cameroun.

    Som den mest vindende nation, der syv gange tidligere har løftet AFCON-trofæet, var Egypten på forhånd favoritter til at gå videre fra gruppen, der udover Sudan også talte Nigeria og Guinea-Bissau.

    Den 22-årige forsvarsspiller Mohamed Abdelmenem headede efter 35 minutters spil kampens enlige mål i kassen, og med 1-0-sejren avancerer Egypten til playoff-runderne på puljens andenplads.

    Holdets helt store stjerne, Mohamed Salah fra Liverpool, havde flere muligheder i opgøret, men skarpheden manglede.

    I ottendedelsfinalen skal Egypten møde vinderen af gruppe E. Torsdag afgøres det, om det bliver Elfensbenskysten, Ækvatorialguinea eller Sierra Leone.

  49. I går kl. 21:43

    Island ramt af corona inden EM-kamp mod Danmark

    I morgen fortsætter den danske rejse mod EM-triumf, når Island venter i mellemrundens første opgør. På forhånd er der lagt op til lidt af en duel, da begge mandskaber har vundet alle indledende gruppekampe og dermed har to point med til mellemrunden.

    Men nu er der problemer for Island.

    I dag er tre spillere nemlig testet positiv for corona, skriver det islandske håndboldforbund på sin hjemmeside.

    Det er Björgvin Páll Gústavsson, Elvar Örn Jónsson og Ólafur Andrés Gudmundsson.

    Mest markant er førstnævnte, der er Islands startende målvogter.

    På nuværende tidspunkt bliver der ikke indkaldt nye spillere, oplyser håndboldforbundet.

  50. I går kl. 21:27

    Statue af præsident Theodore Roosevelt fjernet i New York

    Dele af statuen af Theodore Roosevelt er nu blevet fjernet foran museet. (Foto: CAITLIN OCHS)

    Interesserede i New York må kigge langt efter en statue af Theodore Roosevelt, der var amerikansk republikansk præsident fra 1901 til 1909.

    Den har lige siden 1940 stået foran New York City's 'American Museum of Natural History', skriver Reuters.

    Men statuen, som viser præsidenten flankeret af en indfødt amerikaner og en sort mand, har også længe været en torn i øjet på mange, som ser den som et symbol på kolonianisme og racisme.

    Sidste år valgte bystyret i New York, at den skulle fjernes - og det er sket i dag.

    Den vil i fremtiden stå ved Theodore Roosevelts præsidentbibliotek i North Dakota.

    Statuen af Theodore Roosevelt til hest - med en indfødt amerikaner og en sort mand på hver sin side. (Foto: Mike Segar)

Mere fra dr.dk