Nyheder

Elløbehjul: Døgnflue eller big business?

Overblik

  1. Elløbehjul: Døgnflue eller big business?

    De fleste har efterhånden en holdning til de elektriske løbehjul - enten hader du dem, eller også elsker du dem.

    I januar 2019 blev det nemlig lovligt at køre på elløbehjul på offentlig vej i Danmark, og nu har de motoriserede køretøjer indtaget flere større danske byer.

    Udlejningsvirksomhederne startede med at sætte løbehjulene ud i København, men også Aarhus, Vejle og Odense er nu ramt af den nye dille.

    Udbyderne slår sig op på at levere miljørigtig transport, men undersøgelser har vist, at både knallerten, elcyklen og endda bussen (opgjort pr. passager) udleder mindre CO2 på tilsvarende tilbagelagte strækninger.

    Det er derudover kun en tredjedel af brugerne, der tager elløbehjulet i stedet for at køre i bil eller taxi. To tredjedele tager altså elløbehjulene i stedet for en mere klimavenlig transportform.

    Bliv klogere på, hvad der er op og ned i forhold til den nye transportdille i videoen ovenfor, hvor vi følger 25-årige Jacques Iversen, der tjener penge på at indsamle løbehjulene og lade dem op.

    Kilder: Region Hovedstaden, North Carolina State University, The Verge, Berlingske, Politiken, Breakit.se

  2. Første prognose: De tyske socialdemokrater står til flest stemmer

    Tysklands socialdemokrater med spidskandidat Olaf Scholz i spidsen står til at få flest stemmer ved det tyske valg.

    Ifølge prognosen har 26 procent af de tyske vælgere stemt på Tysklands socialdemokrater, SPD, mens hovedudfordrerne – de konservative kristendemokrater hos CDU/CSU samt miljøpartiet De Grønne – står til henholdsvis 24 og 14,5 procent af stemmerne.

  3. Første prognose fra det tyske valg: Socialdemokraterne står til at få flest stemmer 

    Ifølge den første prognose fra ZDF står socialdemokraterne og Olaf Scholz til at få flest stemmer ved det tyske valg. (Foto: Sascha Schuermann / POOL © Ritzau Scanpix)

    Tysklands socialdemokrater med spidskandidat Olaf Scholz i spidsen står til at få flest stemmer ved det tyske valg.

    Det viser den første prognose fra tv-stationen ZDF, efter at valgstederne lukkede klokken 18.00.

    Ifølge prognosen har 26 procent af de tyske vælgere stemt på Tysklands socialdemokrater, SPD, mens hovedudfordreren – de konservative kristendemokrater hos CDU/CSU - står til 24 procent af stemmerne. Miljøpartiet De Grønne står til at få 14,5 procent af stemmerne, mens det liberale parti, FDP, ifølge prognosen har fået 12 procent af stemmerne.

    Der er dog tale om et øjebliksbillede, og resultatet kan ændre sig, når stemmerne bliver talt op. Brevstemmer indgår eksempelvis ikke i den første prognose, og omkring halvdelen af tyskerne har brevstemt ved dette valg.

    Men holder prognosen, kan det betyde, at socialdemokraterne har kurs mod det magtfulde regeringskontor i Kansleramt i Berlin – et kontor, som kristendemokraterne og Angela Merkel har siddet tungt på i de seneste 16 år.

    Det bliver dog ikke nogen nem opgave for den socialdemokratiske spidskandidat, Olaf Scholz, at danne en ny tysk regering, og forhandlingerne med de potentielle regeringspartnere plejer ofte at være komplekse og langstrakte.

    Efter det seneste forbundsdagsvalg for fire år siden tog det hele 171 dage, før den nye regeringskoalition var på plads, og undervejs var uenighederne mellem partierne så store, at der både var sammenbrud og overhængende fare for et nyvalg.

    Og tilbage i 1976 endte socialdemokraterne med at løbe med kanslerposten, selvom de havde fået væsentligt færre stemmer end kristendemokraterne. Årsagen var, at de sammen med det liberale FDP-parti kunne danne et knebent flertal.

    Men nu ser det ud til, at det bliver Olaf Scholz, der i dag er landets finansminister og vicekansler, som skal se, om han kan danne en ny regering og dermed blive Tysklands næste bundeskansler. Og Tyskland har tradition for flertalsregeringer som den nuværende, der består af kristendemokraterne og socialdemokraterne.

    Opdateres...

  4. Schweiz tillader par af samme køn at blive gift efter folkeafstemning

    I en folkeafstemning i Schweiz i dag har et flertal på 64,1 procent af befolkningen stemt ja til, at par af samme køn skal have ret til at blive viet, skriver det schweiziske medie 20 Minuten.

    Tidligere har de kun kunnet indgå i et "registreret partnerskab", der ikke har givet de samme rettigheder som en vielse. De nye regler kommer til at træde i kraft fra juni næste år.

    Ifølge Amnesty International bliver Schweiz dermed det 29. land i verden, der tillader par af samme køn at blive gift.

    Forslaget blev oprindeligt vedtaget i det schweiziske parlament i december, men i Schweiz kan man med 50.000 underskrifter få sendt nye love til folkeafstemning. På den måde endte forslaget i en folkeafstemning, men blev altså vedtaget i dag.

  5. Dansk Adidas-boss til den næste kansler: Nu skal Tyskland tage sig sammen for ikke at sakke bagud

    Hvis Tyskland ikke tager sig sammen, så risikerer landet at miste sin position som en af verdens førende industrinationer. Så klar lyder advarslen fra topchefen for en af Tysklands vigtigste virksomheder Adidas, danskeren Kasper Rørsted.

    - Hvis vi fortsætter, som vi har gjort de sidste 5-10 år, så er jeg faktisk meget bekymret, siger han.

    Den 59-årige topchef er født i Aarhus, men har arbejdet i Tyskland i 30 år – de seneste fem som administrerende direktør for Adidas.

    Og Kasper Rørsted har et klart budskab til den, der ender som kansler efter valget til Forbundsdagen i dag: Hvis tyskerne fortsat skal være bedst af de bedste, så skal de til at løbe hurtigt. På to områder.

    Den teknologiske udvikling er ved at gå i stå i Europas største økonomi. Og tyskerne halter også efter, når det kommer til den grønne dagsorden. To af de vigtigste områder for Tyskland - og for Adidas, betoner Kasper Rørsted:

    - Bæredygtighed og digitalisering er de vigtigste punkter i et samfund og også for en virksomhed. Hvis vi ikke kommer op og bliver førende på de punkter, så vil hverken landet eller virksomhederne være i stand til at være konkurrencedygtige på lang sigt.

    Vi tager emnerne ét ad gangen. Først digitaliseringen.

    Adidas’ globale hovedkvarter ligger i den sydtyske by Herzogenaurach, hvor Kasper Rørsted har sin daglige gang. (Foto: Nick Johansen)

    At Tyskland er noget nær et uland på den digitale front, blev Kasper Rørsted bekræftet i, da han sidste år måtte sende langt de fleste af sine medarbejdere på hjemmearbejde i den første corona-lockdown.

    - Mange af vores medarbejdere – 80-90 procent – arbejdede hjemmefra. Vi har meget dygtige medarbejdere, men internetforbindelserne har helt basalt været så dårlige, at de ikke kunne downloade store filer, fortæller han.

    En hurtig internetforbindelse i hele landet er et grundvilkår for en digitalisering. Og næste skridt bliver at lægge papir-samfundet bag sig, som Kasper Rørsted selv oplevede, da han selv skulle vaccineres mod Covid-19:

    - Som borger i landet er det virkelig anstrengende at have et meget, meget analogt system. Det betyder, at man altid render rundt med papir i lommerne og udfylder formularer. Da jeg skulle vaccineres, tror jeg, jeg udfyldte 12 siders formularer, siger han og tilføjer:

    - Som virksomhed i et land, som ikke er digitalt, så bliver det bureaukratisk og langsomt.

    Kasper Rørsted er født i Aarhus i 1962, har igennem 30 år haft en række ledende poster i forskellige tyske virksomheder - siden 2016 som administrerende direktør for Adidas. (Foto: Nick Johansen)

    Den manglende digitalisering skader både Adidas’ og hele Tysklands konkurrenceevne, advarer den danske topchef. Det er de tyske partier sådan set helt enige med ham i. De har stort set alle ført valgkamp på at løfte det digtiale Tyskland.

    Kristendemokraternes kanslerkandidat, Armin Laschet, vil oprette et Digitaliseringsministerium, der skal koordinere digitaliseringen af hele landet.

    Socialdemokraternes kanslerkandidat, Olaf Scholz, lover at gøre Tyskland til et ”Gigabit-Gesellschaft” - et gigabit-samfund - med en garanti hurtigt internet til alle husstande og virksomheder.

    Og De Grønnes Annalena Baerbock vil give tyskerne ret til at kunne underskrive dokumenter i det offentlige med en digital signatur – ligesom det danske NemID.

    Kasper Rørsted har hørt valgløfterne før. Nu forventer han handling fra den næste kansler – uanset hvem af dem, det bliver:

    - I hver eneste regeringsperiode er der blevet lovet hurtigere internet. Og det er aldrig sket. I sidste ende er det lederens ansvar. Det er Merkels ansvar, siger han.

    Angela Merkel har haft magten i de 16 år, hvor digitaliseringen på verdensplan for alvor har taget fart. Hun blev kansler i 2005 – samme år som den første iPhone blev lanceret.

    Adidas' globale hovedkvarter ligger i den sydtyske by Herzogenaurach. Det var her Adi Dassler og hans bror begyndte at lave sportssko i deres mors vaskekælder. 100 år senere er Adidas verdens næststørste producent af sportsudstyr, og firmaets private arkiv rummer store kulturskatte.

    • Adidas' private arkiv gemmer på et væld af gamle Adidas-sko. (Foto: Nick Johansen)
    • Flere af skoene er blevet båret af store popstjerner - som disse højhælede sko, der er blevet signeret af popstjernen Madonna. (Foto: Nick Johansen)
    1 / 2

    Det har længe været en succesrig strategi for Adidas at få kendte sports- og popstjerner til at være iført sko og tøj fra den tyske tøjfabrikant. Det kræver, at stjernerne kan se sig selv i tøjmærkets værdier. Og tidens popgiganter vil have bæredygtighed. Det samme vil deres følgere.

    - 75 procent af vores kundegruppe siger, bæredygtighed er et enormt vigtigt købsargument for dem. Derfor har vi slet ikke et valg om ikke at beskæftige os med det. Vi har nu sagt, at i 2025 er 9 ud af 10 af vores produkter bæredygtige, siger Kasper Rørsted.

    Bæredygtighed og klima topper også de tyske vælgeres dagsorden ved valget til Forbundsdagen i dag. Men også her halter Tyskland efter de førende klimanationer.

    - Jeg tror, at der har været mangel på politisk mod til at lave reformer. Der har været mangel på mod til at se på, hvad der sker ude i verden, og været en vis selvtilfredshed, fordi Tyskland har været så fantastisk stærk i sig selv, siger Kasper Rørsted og tilføjer:

    - Det har gjort, at mange andre lande faktisk er kørt forbi Tyskland på de punkter.

    Adidas-arkivet i Herzogenaurach gemmer også på en helt særlig dansk skat: Fodbolden fra EM-finalekampen i 1992, hvor Danmark slog Tyskland 2-0 og blev europamestre:

    Bolden fra EM-finalekampen i svenske Göteborg i 1992. (Foto: Nick Johansen)

    Og nu hvor vi er ved danske sejre: Tyskland kan lære meget af Danmark både når det kommer til digitaliseringen og den grønne omstilling, mener Kasper Rørsted.

    - Det bedste, Tyskland kunne gøre, hvis jeg skulle give en opfordring, det var at lave så meget copy-paste man kunne fra de små lande. Finde ud af, hvad virker – og tage det ind i Tyskland. Kig på Danmark, kig på Letland, kig på Finland og se på, hvad virker.

    Den danske topchef har ét stort ønske til den næste tyske kansler – uanset om det bliver kristendemokraten Armin Laschet, socialdemokraten Olaf Scholz eller den grønne outsider Annalena Baerbock:

    - Hav modet til at have en fremadrettet regering, i stedet for at have en, som egentlig kun har reageret på de trends, der var i samfundet, i stedet for at være proaktiv, siger han.

    Hvis ikke kansleren de næste fire år formår at sætte turbo på både digitaliseringen og den grønne omstilling, vil det gå ud over både Tyskland og i sidste ende også Danmark.

    - Tysklands rolle i Europa er så dominerende, at hvis man ikke er konkurrencedygtig i Tyskland, så har det en indflydelse på hele væksten, vi oplever i Europa, siger Kasper Rørsted.

  6. Forsyningskaos i Storbritannien udløser kæmpe køer ved tankstationen og skaber tomme hylder i supermarkedet

    I øjeblikket kan man komme til at gå forgæves i de britiske supermarkeder. Her et billede fra Manchester. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)

    Manglen på chauffører i Storbritannien er nu så akut, at man i de kommende måneder vil udstede op mod 10.500 midlertidige visa til udenlandske lastbilchauffører og ansatte i fjerkræindustrien.

    Tiltaget kommer i kølvandet på den store mangel på arbejdskraft, der blandt andet har ført til lange køer ved landets tankstationer og tomme hylder i flere supermarkeder, da manglen på lastbilachauffører medfører mangel på varer.

    Transportminister Grant Shapps siger, at de mange nye midlertidige visa er klar til at blive udstedt fra næste måned og indtil slutningen af december.

    BBC citerer ham for, at beslutningen vil hjælpe med at sikre, at forberedelserne til julesæsonen "forbliver på rette spor".

    - Efter 18 meget svære måneder ved jeg, hvor vigtig julen er for os alle, og det er vigtigt at handle nu for at sikre, at forberedelserne er på plads, siger Grant Shapps.

    • Der er problemer med forsyningskæden. Her er det en tankstation i Rothely, der er løbet tør for brændstof. (Foto: Carl Recine © Ritzau Scanpix)
    • Og når der så endelig er brændstof, flokkes kunderne. Her ses en kø ved en tankstation i den østlige del af London. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS © Ritzau Scanpix)
    • Lignende scener i Begelly i Wales. (Foto: REBECCA NADEN © Ritzau Scanpix)
    • Kødhylderne er så godt som tomme i Co-Op, der er et supermarked, i Harpenden. (Foto: Peter Cziborra © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Organisationen British Retail Consortium, der repræsenterer britisk detailhandel, advarede fredag regeringen om, at den kun havde ti dage til at redde julen fra at blive ødelagt af "betydelige forstyrrelser" på grund af den massive mangel på lastbilchauffører.

    Når man går ned i et supermarked, kan man aldrig være sikker at få det, man kom efter.
    DR-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen

    Den store interesseorganisation for britisk erhvervsliv British Chambers of Commerce siger også, at 10.500 nye chauffører langtfra er nok.

    - Det svarer til at kaste et fingerbøl på et bål, lyder det.

    Interesseorganisationen European Road Haulers Association siger ligeledes, at det slet ikke er nok. Og så tror man i øvrigt, at det bliver svært for briterne overhovedet at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

    - Der er mangel på chauffører i hele Europa. Og jeg er ikke sikker på, at chaufførerne overhovedet vil til Storbritannien, siger chefen for organisationen, Marco Digioia, til The Guardian.

    Han peger på, at lønningerne generelt set er højere i resten af Europa, og at arbejdsforholdene er bedre i EU.

    - Det kan Storbritannien ikke tilbyde. At forsøge at tiltrække europæiske chauffører til Storbritannien, når de bliver mødt af told, grænsekontroller og alle usikkerhederne forbundet med brexit? Lad os nu være realistiske, siger Marco Digioia.

    European Road Haulers Association repræsenterer mere end 200.000 fragtfirmaer i Europa.

    Manglen på brændstof er bare den seneste udvikling i den krise, der har ramt den britiske transportsektor og bredt sig videre ud i resten af samfundet.

    25.000 lastbilchauffører har forladt Storbritannien som konsekvens af brexit, og det har efterladt et hul, der ikke er blevet fyldt ud.

    Transportminister Grant Shapps understreger dog, at der over en bred kam er rigeligt med brændstof.

    - Så det vigtigste er, at folk agerer som normalt og kun fylder deres biler op, når det er nødvendigt. Så undgår vi køer og problemer med lavt udbud, siger han ifølge Sky News.

    Forsyningskrisen fylder det meste af debatten i det britiske mediebillede, og problemerne er umulige at overse, når man svinger forbi supermarkedet for at handle, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

    - Når man går ned i et supermarked, kan man aldrig være sikker at få det, man kom efter. Manglen på chauffører gør, at der altid er nogle varer, man ikke kan få, men der er ikke noget system i det. Så jeg går ned i supermarkedet med et åbent sind, og så køber jeg det, jeg kan få. Der ér mad, så vi sulter ikke, men du kan ikke være sikker på at få lige det, du vil have, siger hun.

    Sådan så det ud, da Tinne Hjersing Knudsen tog i Tesco i London i går

    Tinne Hjersing Knudsen forklarer, at Storbritannien ikke er ene om at have mangel på arbejdskraft. De problemer er der også mange steder i Europa.

    - De sidste fire uger har regeringen talt om, at det intet har med brexit at gøre, men at det er en "strukturel krise", der gør, at der er mangel på lastbilchauffører og ikke brexit. Men så er det bare lidt morsomt, at man nu bløder op for reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Så det er der en del spydige kommentarer om herovre.

    - Det er dog også vigtigt at understrege, at der rent faktisk er andre strukturelle problemer, som også findes i Danmark. Men sammen med brexit slår det bare lidt hårdere. Og sammen med pandemien er det den perfekte storm, siger hun.

    Tinne Hjersing Knudsen er korrespondent for DR i Storbritannien og bor i London.

    At der nu vil blive givet visa til 10.500 chauffører, bliver der højst trukket lidt på skuldrene over.

    - Reaktionen er, at det er for lidt, og at det er for sent. Meldingerne går på, at der mangler op mod 100.000 chauffører samlet set.

    Spørgsmålet er så, om der vil nå at blive rettet op på situationen, inden det bliver jul.

    Hvis ikke, kan den britiske regering stå overfor et møgfald, er vurderingen.

    - Der er en ret stor panik omkring julen, for hvis der ikke er julemad eller gaver at købe til børnene i et rigt, højtudviklet, vestligt land, kommer det til at se grimt ud, og så vil der være en stor kritik af regeringens håndtering, lyder det fra Tinne Hjersing Knudsen.

  7. Britisk transportminister: Stop med at hamstre benzin

    Det giver absolut ingen mening at begynde at hamstre benzin og diesel, som briterne har gjort i en sådan grad, at tankstationerne mange steder ikke kan følge med og må melde udsolgt.

    Det siger den britiske transportminister Grant Shapps.

    - Der er rigeligt med brændstof i landet, lyder det fra Shapps, der har lovet at introducere midlertidige visum til udenlandske lastbilchauffører.

    Problemet er nemlig ikke en mangel på brændstof, men at få brændstoffet frem til tankstationerne.

    En række andre brancher i Storbritannien er også ramt af den store mangel på lastbilchauffører, hvilket betyder, at briterne i mange butikker må kigge forgæves efter en lang række varer.

  8. Michael Valgren tager bronze ved VM i landevejscykling

    Den danske cykelrytter Michael Valgren viste storform ved VM i landevejscykling i Belgien, da han kørte sig til en bronzemedalje i linjeløbet.

    VM-guldet gik til den franske cykelstjerne Julian Alaphilippe, der for andet år i træk kan tage den regnbuefarvet VM-trøje over hovedet.

    Efter et angreb med godt 15 kilometer igen kunne den 29-årige franskmand køre alene over målstregen i tiden 5:56:34 til sin anden VM-titel i træk.

    Dylan van Baarle fra Holland sikrede sig sølvet foran Michael Valgren efter en intens spurt i en gruppe på fire ryttere om sølvmedaljen.

    Jasper Stuyven fra Belgien og Neilson Powless fra USA kom på fjerde- og femtepladsen.

    Julian Alaphilippe (i midten) forsvarede sin titel som verdensmester i landevejscykling. Michael Valgren (til højre) fik bronze. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)
  9. De hitter med historier om Tinder-sex og skamfulde oplevelser: 'Det værste er, at min mor lytter med'

    Hvornår har du sidst talt med dine venner, om hvordan det føltes, da du fumlede med et kondom?

    Eller hvad med dengang, hvor du blev for fuld til at præstere under sex?

    Det er muligvis ikke alle mænd, der deler den slags oplevelser med deres venner.

    Men det gør Malthe Zimakoff, Morten Svane og Daniel Jensen, der står bag podcasten 'Nu snakker vi om det'.

    De har nemlig sat sig for at tale om alt det, der kan være svært at sætte ord på.

    - De emner, vi giver os i kast med, er emner, som kan røre folk ret meget. Om det så er folk, der har svært ved at bruge et kondom og holde rejsningen, eller om at være helt fortabt i sin karrierevej, eller hvad det nu kan være, fortæller Morten Svane.

    De sårbare emner har mødt masser af reaktioner fra lytterne, og 'Nu snakker vi om det'-indbakken bugner med folk, der kan genkende sig selv i historierne:

    - Vi har fået rigtig mange beskeder. Det har været meget overvældende. Det er et slags community, hvor vi sammen med vores følgere bearbejder nogle af de ting, de er gået igennem, og vi er gået igennem sammen.

    Men selvom det kan virke grænseoverskridende at dele den slags historier med massevis af lyttere, er det en anden ting, der fylder mest:

    - Det værste for mig er, at jeg ved, at min mor lytter med, siger Morten Svane med et smil.

    Mød folkene bag 'Nu snakker vi om det'-podcasten i videoen ovenfor og hør deres egne, personlige historier.

  10. Stor lyst til at stemme: Lange køer i Berlin

    Der er kø i Berling, hvor interessen for at stemme er stor. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Tyskerne skal i dag til stemmeurnerne for at vælge en ny kansler, der skal forsøge at fylde Angela Merkels sko ud.

    Interessen for at stemme er så stor, at der flere steder er lange køer. I hovedstaden Berlin er der lige nu ventetid på over 1,5 time for at komme ind og få sat krydset.

    Valgstederne lukker klokken 18, men står man i kø der, så er der stadig mulighed for at komme ind og afgive sin stemme.

  11. Kilometerhøje søjler af røg og aske påvirker flytrafik til La Palma

    Vulkanen Cumbre Vieja gik i udbrud den 19. september og har tvunget omkring 6.000 af øens 80.000 indbyggere til at forlade deres hjem. (Foto: DESIREE MARTIN © Ritzau Scanpix)

    Lufthavnen på kanarieøen La Palma er åbnet igen, efter at den lørdag måtte lukke på grund af askeskyer fra det vulkanudbrud, der hærger på øen.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Søjler af røg og aske fra vulkanen Cumbre Vieja strakte sig fredag omkring fire kilometer op i luften. Det fik de lokale flyselskaber Binter og Canaryfly til at aflyse alle fly til og fra La Palma.

    Men selvom lufthavnen er genåbnet søndag, forbliver alle flyrejser til øen aflyste, skriver flere spanske medier ifølge Reuters.

    - Askeskyen, der stammer fra vulkanudbruddet, gør det nødvendigt at fastholde det midlertidige stop for flyvninger til La Palma. De flyvninger, der er planlagt til i dag, er aflyst. Aflysningerne vil fortsætte, indtil forholdene forbedres og tillader flyvning, oplyser flyselskabet Binter i en meddelelse.

  12. Mads Pedersen udgår af VM efter to styrt

    Danmark har mistet et af sine bedste kort ved VM i landevejscykling, der lige nu køres i belgiske Flandern.

    Verdensmesteren fra 2019, Mads Pedersen, er således udgået, efter at han to gange har været i asfalten.

    Pedersen røg første gang ned, da han sad helt bagest i feltet og kiggede sig tilbage, hvorfor han ikke så to faldende italienske ryttere lige foran ham.

    Danskeren kom tilbage til feltet, men var siden involveret i et større styrt i feltet.

    Også Andreas Kron og Mikkel Honoré er begge udgået, efter at de også har været en tur i asfalten, og dermed ikke længere var en del af feltet.

  13. Spritbilist eftersøges efter ulykke - passager er sigtet for at opfordre ham til at stikke af

    Efter en alvorlig ulykke med fire mænd i en varevogn i København sent lørdag aften leder politiet i dag efter den mand, der sad ved rattet.

    Føreren, som ifølge politiet formentlig var kraftigt beruset, stak af på ulykkesstedet ved Kalvebodbroen.

    En 35-årig passager blev dog anholdt, og søndag eftermiddag har en dommer i Københavns Byret besluttet at varetægtsfængsle ham.

    Manden sigtes for at have opfordret føreren til at stikke af og for at have forsøgt at fjerne beviser på ulykkesstedet på Kalvebodbroen.

    Det oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Anders Frederiksen, til Ritzau.

  14. 353 er smittet med coronavirus det seneste døgn

    Det seneste døgn er der registreret 353 nye smittede med coronavirus i Danmark, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

    De smittede er blevet fundet i 27.077 PCR-test. Det betyder, at positivprocenten er på 1,30, som er det højeste siden 31. august.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med otte, så der nu er 85 indlagte på landets hospitaler. 17 af dem ligger på intensiv afdeling, og 11 har brug for hjælp fra en respirator.

    Lørdag var antallet af indlagte 77, hvilket var det laveste siden den 7. august.

    To er døde med corona det seneste døgn.

  15. Islands regering fastholder flertallet i parlamentet

    Islands koalitionsregering sikrer sig flertal ved lørdagens parlamentsvalg. Det viser det endelige resultat søndag ved middagstid.

    De tre koalitionspartier får 37 ud af 63 mandater i det islandske parlament, Altinget. Det oplyser det islandske medie RUV.

    Det kræver 32 mandater at opnå flertal.

    Det er dog usikkert, om den siddende statsminister, Katrín Jakobsdóttir, får lov at lede koalitionen, som hun har gjort det de seneste fire år.

    Det skyldes, at Venstrepartiet – De grønne, der ledes af Jakobsdóttir, har mistet terræn til sine koalitionspartnere.

  16. Island skriver europæisk historie: For første gang er kvinder i overtal i et parlament

    For første gang i Europa sidder kvinder på over halvdelen af pladserne i et parlament efter lørdagens parlamentsvalg i Island.

    Det viser de endelige valgresultater, skriver Ritzau.

    Af de 63 pladser i Islands parlament, Altinget, har kvinder vundet 33.

    Ifølge data indsamlet af Verdensbanken har intet andet land i Europa haft mere end 50 procent kvindelige parlamentsmedlemmer. Sverige har været tættest på med 47 procent.

    I Danmark var 39,1 procent af dem, der blev valgt ind til Folketinget i 2019, kvinder. Det skriver Folketinget på sin hjemmeside.

    Fem andre lande i verden har aktuelt parlamenter, hvor over halvdelen af pladserne besættes af kvinder. Det oplyser organisationen Inter-Parliamentary Union.

    I Rwanda er 61 procent af parlamentsmedlemmerne kvinder. I Cuba er det 53 procent, Nicaragua 51 procent, Mexico 50 procent - og også i De Forenede Arabiske Emirater er halvdelen kvinder.

  17. Flere får nej til prøveløsladelse og må sidde dommen ud i fængslerne

    Langt færre dømte end tidligere får lov til at blive løsladt på prøve.

    Fra 2011 til 2015 blev mellem 80 og 84 procent prøveløsladt efter at have afsonet to tredjedele af straffen.

    Men siden er bunken af nej'er øget markant. Sidste år blev kun 62,5 procent løsladt på prøve. Det skriver Ritzau.

    Udviklingen er beskrevet i et svar fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg, hvor Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF har ønsket at få et overblik.

    Netop nu er der på Christiansborg en skærpet interesse for forholdene i fængslerne. Politikerne indledte fredag forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen.

  18. Tre tyske vælgere med bånd til Danmark fortæller, hvad de drømmer om

    Dørene er slået op til de mere end 60.000 tyske valgsteder. Tyskerne kan stemme frem til klokken 18.00 i aften. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

    Tyskerne er i fuld gang med at stemme. Efter 16 år med Merkel i spidsen skal tyskerne nemlig vælge, hvem der skal regere landet de kommende år.

    Nogle tyskere ser det som en mulighed for forandring, mens andre håber, at livet i Tyskland ikke ændrer sig for meget, selvom der kommer en ny kansler bag roret.

    Her kan du møde tre tyskere, der tidligere har boet i Danmark, men som i dag skal til stemmeurnen i Tyskland.

    I aften kan du lære de tre endnu bedre at kende, når DR1 sender ’Valg i Tyskland’ og blandt andet mødes med Priska, Christian og Anne.

    (© (Privat foto))

    60-årige Priska vil egentlig gerne stemme på CDU, men Armin Laschet, der står i spidsen for partiet, er ikke hendes kop te.

    Hvem stemmer du på og hvorfor?

    - Der er ikke et parti, som jeg er helt enig med, derfor bliver mit valg taktisk. Jeg tror, at SPD med Scholz i spidsen kommer til at få flest stemmer.

    - Spørgsmålet er, hvem de skal samarbejde og gå i regering med, og der vil jeg gerne trække dem lidt i den anden retning. Derfor stemmer jeg på enten CDU eller FDP.

    Hvem håber du, bliver ny kansler?

    - Jeg synes egentlig, at Olaf Scholz er ret imponerende. Jeg bryder mig ikke om Armin Laschet, må jeg indrømme. Han er ministerpræsident her i Nordrhein-Westfalen, og jeg synes ikke, at han har gjort et godt indtryk.

    Han har efter min mening ikke det rette format.
    Priska Klaschik, tysk vælger

    - Han har efter min mening ikke det rette format, og han vil ikke være god til jobbet som kansler. Det viste han blandt andet, da han stod og grinte til pressemødet om oversvømmelserne. Jeg synes også, at han har været for tøvende i sin coronahåndtering.

    Hvilket politisk emne har været mest afgørende for din stemme?

    - Sundhedsområdet er vigtigt for mig, da jeg selv er praktiserende læge. Det er også en årsag til, at jeg nok ikke stemmer på SPD, da de gerne vil have en borgerforsikring frem for det system vi har i dag, hvor der både er en offentlig og en privat forsikring.

    - Uden de private forsikringer, kan jeg ikke drive min virksomhed. Det er de private forsikringer, der giver min lægepraksis de største betalinger, og uden dem må jeg lukke.

    Hvilke forandringer håber du, at der sker i Tyskland på den anden side af valget?

    - Jeg vil helst ikke have de store forandringer. Kun i forhold til klima og miljø, hvor jeg håber, at der sker nogle forbedringer. Jeg tvivler dog på, om der er nok penge til, at det bliver prioriteret.

    (© (Privat foto))

    Christian håber, at Socialdemokratiet og De Grønne vil gå sammen efter valget.

    Hvem stemmer du på og hvorfor?

    - Jeg stemmer på SPD, fordi jeg ønsker forandring i Tyskland under en stærk ledelse.

    - Socialdemokraternes ønskepartner i en koalition er De Grønne, som har et stort engagement i klimaspørgsmålet, men samtidig har SPD regeringserfaring og står for en social men bæredygtig økonomi.

    Hvem håber du, bliver ny kansler?

    - Jeg ønsker, at Olaf Scholz bliver kansler. Han har som borgmester i Hamborg bevist, at en rød/grøn politik fungerer godt.

    - Det, han mangler i karisma, kompenserer han for med gennemtænkte løsninger og viljestyrke. Han er nok ikke helt min favoritkandidat, men han kan lede en ny regering.

    Man tænker til tider, at fremtiden er noget, der er sket udenom Tyskland – især når man som jeg, har haft mulighed for at sammenligne Tyskland med Danmark.
    Christian Meyer Pedersen, tysk vælger

    Hvilket politisk emne har været mest afgørende for din stemme?

    - Klima er et vigtigt emne for mig som far til en datter på 14 år.

    - Også digitaliseringen er der blevet talt meget om de sidste år, men der næsten intet sket. Vi kan sammenligne os med lande som Albanien. Man tænker til tider, at fremtiden er noget, der er sket udenom Tyskland – især når man som jeg, har haft mulighed for at sammenligne Tyskland med Danmark.

    Hvilke forandringer håber du, at der sker i Tyskland på den anden side af valget?

    - Det koster at investere i fremtiden, men det koster meget mere, hvis vi ikke gør det.

    - SPD vil øge skatterne for dem, der har mest og vil skabe et mere retfærdig samfund, og derudover vil de forhåbentlig lave de nødvendige investeringer for fremtiden.

    - Jeg håber, at SPD kan gå sammen med De Grønne. På den måde har De Grønne mulighed for at være med til at bestemme kursen, og give den en klimapolitisk retning.

    (Foto: (Privat foto))

    Anne fra München mener, at Tyskland skal gøre meget mere for klimaet.

    Hvem stemmer du på og hvorfor?

    - Jeg stemmer på De Grønne, fordi de vil gøre mere for klimaet og for at den sociale ulighed bliver mindre.

    - Derudover synes jeg, at det er det parti, der lytter til de unge og tænker på fremtiden.

    Hvem håber du, bliver ny kansler?

    Jeg håber, at det bliver Annalena Baerbock, for jeg mener, at vi har brug for politikere, der tør at gå nye veje.

    - Jeg mener ikke, at vi bare kan fortsætte som hidtil og bilde os selv ind, at alt er fint nok.

    Jeg håber på forandring, og at vi kommer væk fra CSU/CDUs kurs, der hedder, at stabilitet er godt, og at alt bare skal blive som det er.
    Anne Schramm, tysk vælger

    Hvilket politisk emne har været mest afgørende for din stemme?

    - Klima er uden tvivl det vigtigste for mig. Jeg mener, at der skal gøres meget mere på alle fronter.

    - Vi bliver nødt til at stoppe med at skyde skylden på andre lande eller komme med undskyldninger. Videnskaben siger, at der skal handles nu, så det burde politikerne virkelig gøre.

    Hvilke forandringer håber du, at der sker i Tyskland på den anden side af valget?

    - Jeg håber på forandring, og at vi kommer væk fra CSU/CDUs kurs, der hedder, at stabilitet er godt, og at alt bare skal blive som det er.

    - Jeg håber, at en ny regering vil handle på klima og social ulighed. Derudover håber jeg, at Tyskland vil tage ansvar internationalt, eksempelvis når det kommer til våbeneksport.

  19. En af de to herrer bliver Tysklands nye kansler - og kvinden i midten kommer nok til at bestemme hvem

    Olaf, Annalena eller Armin? Tre kanslerkandidater kæmper om at efterfølge Angela Merkel, men kun to af dem spås i målingerne en chance. Den sidste bliver til gengæld afgørende for, hvem af dem det bliver. (Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix - Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix - Michael Kappeler/AFP/Ritzau Scanpix - Collage: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    I dag abdicerer hele Europas ukronede magt-dronning, Angela Merkel.

    Efter 16 år som kansler trækker hun sig fra den politiske trone, som tre vidt forskellige kanslerkandidater i ugevis - ja, faktisk månedsvis - har kæmpet en hård og tæt valgkamp om at overtage.

    En socialdemokrat, en kristendemokrat og en grøn outsider vil alle sidde for bordenden i Europas største økonomi.

    Bliv klogere på, hvem de er - og ikke mindst hvad de vil med magten - herunder:

    Olaf Scholz overhalede for en måned siden kristendemokraternes Armin Laschet i meningsmålingerne og fører stadig med nogle få procentpoint. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

    Lige så ukendt, den 63-årige socialdemokratiske kanslerkandidat, Olaf Scholz, nok er i mange danske hjem, lige så fasttømret en del er han af tysk politik.

    Senest som finansminister og vicekansler i Angela Merkels regering - og tidligere som både arbejds- og socialminister og overborgmester i Hamborg.

    Det er netop den erfaring, socialdemokraterne har fokuseret på i valgkampen på for at overbevise de tyske vælgere om, at Olaf Scholz er den af de tre kanslerkandidater, der kan lede landet videre i den populære Angela Merkels ånd: Med en sikker og kompetent hånd.

    Olaf Scholz indledte endda valgkampens slutspurt med at posere på forsiden af Süddeutsche Zeitung Magazin med hænderne anbragt i Angela Merkels verdensberømte håndstilling, romben:

    • I slutningen af august poserede Olaf Scholz med den karakteristiske Merkel-rombe på forsiden af Süddeutsche Zeitung Magazin. (Foto: Axel Martens Züddeutsche Zeitung Magazin)
    • Merkel-romben eller Merkel-diamanten har fået ikonisk status verden over. Merkel har selv forklaret, at hun havde svært ved at finde ud af, hvad hun skulle gøre med sine hænder - og så fandt hun på håndstillingen. (Foto: Friedemann Vogel / POOL © Ritzau Scanpix)
    • På voksmuseet Madame Tussauds i Berlin kan turister posere med deres egen Merkel-rombe ved siden af en voksfigur af kansleren, der naturligvis er foreviget i sin karakteristiske håndpositur. (Foto: Thomas Peter © Scanpix Denmark)
    1 / 3

    Men selvom Olaf Scholz forsøger at vinde valget ved at profilere sig som en Merkel 2.0, er han en hel del mere rød end hende.

    Han går til valg på klassiske socialdemokratiske mærkesager om at beskatte de laveste indkomster mindre og de højeste mere. Han vil indføre en formueskat og bygge flere sociale boliger.

    Og den allervigtigste mærkesag, som han vil gennemføre som det første, hvis han bliver kansler, er at hæve mindstelønnen til gavn for mere end 10 millioner tyskere.

    For snart et årti siden fik Olaf Scholz af den tyske presse tildelt øgenavnet "Scholzomat", fordi han er lige så forudsigelig som en automat i sine politiker-svar, og hans rolige udstråling viser lige så lidt følelser som en robot.

    Det er i øvrigt et øgenavn, han selv finder "meget passende", har han siden fortalt avisen Die Zeit.

    Skruer vi tiden tilbage til foråret, var det de færreste, der kunne forestille sig Olaf Scholz have en reel mulighed for at blive kansler. Han lå hele 10 procentpoint bag begge sine konkurrenter i målingerne.

    Men siden sommer har han som en rød raket indhentet hele deres forspring - og mere til - og går ind i stemmeboksen som tyskernes kanslerfavorit.

    Armin Laschet står til at føre kristendemokraterne i CDU/CSU til det værste valgresultat nogensinde. Alligevel er der liv i hans kanslerdrømme. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

    I starten af året lå de to kristendemokratiske søsterpartier, CDU og CSU, på den pæne side af 35 procent i målingerne. Det er også der, Angela Merkels stolte regeringsparti hører hjemme - i hvert fald efter egen opfattelse.

    Men siden er de raslet ned i målingerne. Først efter en dramatisk magtkamp om udnævnelsen som partiets kanslerkandidat, som CDU-leder Armin Laschet vandt over Markus Söder, der er leder af det bayerske CSU.

    Og målingerne tog en endnu mere stejl nedtur, efter Armin Laschet blev fanget i et grin, da han som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen i juli besøgte en af de landsbyer, der blev ramt af sommerens voldsomme oversvømmelser, der kostede 180 tyskere livet.

    Det blev et skelsættende øjeblik for Armin Laschet og hans valgkamp, da han under et besøg i en af de hårdt ramte landsbyer efter sommerens voldsomme oversvømmelser blev fanget i at stå og grine i baggrunden, mens præsident Frank-Walter Steinmeier holdt en tale om katastrofens kolossale konsekvenser. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    De katastrofalt dårlige meningsmålinger har i løbet af valgkampen udløst panik blandt kristendemokraterne, der har kritiseret deres egen kanslerkandidat og overvejet at skifte ham ud med den mere populære Markus Söder.

    Men kanslerkandidaten hedder stadig Armin Laschet, og selvom han har formået at indhente lidt af det tabte i målingerne, står han stadig til at føre kristendemokraterne til det absolut værste valgresultat i partiets historie.

    Han er dog langt fra dømt ude af kanslerkapløbet. Der er kun få procentpoint mellem ham og manden i førertrøjen, socialdemokraten Olaf Scholz. Og her i valgkampens absolutte slutspurt er den 60-årige kristendemokrat begyndt at hale lidt ind på rivalen.

    Armin Laschet har da også sat alle sejl ind for at overbevise de mange tvivlende tyskere med en række klassiske konservative udspil.

    Han vil blandt andet sænke skatterne, udrydde unødvendigt bureaukrati for virksomhederne, give politiet bedre værktøjer til at bekæmpe hård kriminalitet og afsætte flere ressourcer til familieområdet.

    Til det allersidste valgkamp-møde blev Armin Laschet i går flankeret af den stadig populære Angela Merkel, da duoen besøgte Laschets hjemby Aachen, hvor han er født og opvokset og stadig bor i dag i et rækkehus med sin kone.

    Et kort øjeblik i foråret førte Annalena Baerbock i meningsmålingerne. Nu er hun et godt stykke efter de to andre kanslerkandidater. (Foto: JENS SCHLUETER © Ritzau Scanpix)

    Da miljøpartiet De Grønne i foråret valgte Annalena Baerbock som partiets første kanslerkandidat nogensinde, red hun på en stejl popularitetskurve, der på et tidspunkt sendte De Grønne over CDU/CSU i målingerne.

    Der var derfor lagt op til en tæt kanslerdyst mellem Annalena Baerbock og Armin Laschet - med socialdemokraten Olaf Scholz på en fjern tredjeplads. Men så ramte en række sager om sjusk og snyd, og Annalena Baerbock begyndte at rasle ned i målingerne.

    Først blev det afsløret, at hun havde modtaget gratialer fra sit parti, som hun ikke havde opgivet til den tyske parlamentsforvaltning. Derefter blev hun taget i at have sminket sit CV, hvor der blandt andet stod, at hun var medlem af FN's Flygtningehøjkommisariat, som dog slet ikke optager enkeltmedlemmer.

    Til slut kom det frem, at flere passager i Annalena Baerbocks bog, "Nu! Hvordan vi fornyer vores land", var plagieret.

    Nu er Annalena Baerbock i målingerne dømt ude af kanslerkapløbet. Til gengæld ser det ud til, at hun får meget stor indflydelse på, om kansleren skal hedde Olaf Scholz eller Armin Laschet - og dermed også, hvad det skal koste dem på blandt andet klimakontoen.

    De Grønne går nemlig til valg på én stor mærkesag: Klimakampen. De vil blandt andet oprette et Klimaministerium, der skal have vetoret over lovforslag fra alle andre ministerier, hvis de ikke lever op til Paris-aftalens klimamål.

    Og både Olaf Scholz og Armin Laschet ser i målingerne ud til at få brug for Annalena Baerbock i det, der anses for at være de mest sandsynlige regeringskonstellationer efter valget: Trafiklys-regeringen og Jamaica-regeringen, der begge har navne efter partiernes farver:

    De Grønne har i forskellige delstatsregeringer rundt omkring i Tyskland vist, at de både kan samarbejde med kristendemokrater og socialdemokrater.

    Annalena Baerbock foretrækker dog CDU/CSU i oppositionen. De har siddet længe nok på magten, og hvis Tyskland virkelig skal have en grøn genstart og skrue gevaldigt op for klimatempoet, skal de kristenkonservative ikke sidde ved roret, mener hun.

    Det gør umiddelbart Trafiklys-regeringen til den mest sandsynlige, hvis Olaf Scholz skal være kansler.

    Men Annalena Baerbock er ikke ene om at kunne blive "kansler-mager". Også det liberale parti FPD med Christian Lindner i spidsen indgår i både Trafiklys-regeringen og Jamaica-regeringen. Og han foretrækker den sidste med Armin Laschet som kansler.

    Du kan følge det tyske valg på DR1 fra klokken 16.00 til 20.00. I ventetiden kan du se, om du kan gætte, om det er øst- eller vesttyskerne, der oftest tager på ferie i autocamper og har hurtigst internet:

  20. Er du stadig i tvivl om 'Hej' eller 'Kære'? Derfor er det svært at starte en høflig mail

    Der kan være stor forskel på, hvordan din mormor, mor eller veninde starter en mail. Det handler i høj grad om generationer. (Foto: Tim Gouw © Unsplash)

    Du kender det måske. Du skal skrive en mail til din nye udlejer eller studiesekretær, som du aldrig har mødt.

    Du ved præcis, hvad der skal stå i mailen - alligevel er det svært at få den startet.

    For spørgsmålet er, om I er på “Hej” eller “Kære”, når I ikke har mødt hinanden.

    Et “Hej” kan muligvis virke for uformelt, mens “Kære” måske bliver for intimt og gammeldags. Det er jo ikke et brev.

    Hvis du har oplevet at være i tvivl, er du ikke alene.

    Forleden skrev journalist og radiovært på DR P3 Julie Hornbek Toft på Twitter, at hun er usikker på, hvordan hun bør indlede arbejdsmails til fremmede.

    (© Screenshot)

    Men det er heller ikke ligetil, fortæller Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

    - Jeg har absolut en opfattelse af, at folk er meget i tvivl om, hvordan de skal indlede deres mails. Vi har gennem årene fået rigtig mange henvendelser af den slags, siger hun.

    Derfor besluttede Sprognævnet for nogle år siden at undersøge indlednings- og afslutningshilsner sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

    Når du sidder og overvejer, hvordan du skal indlede din mail, kan det være en god ide at kigge på, hvem der bliver skrevet til.

    - Når vi taler om indledningshilsner, kan vi se, at der særligt er to måder at gøre det på. Man kan skrive “Hej”, og man kan skrive “Kære”. Det er et af de steder, hvor der er størst forvirring, siger Eva Skafte Jensen.

    Begge ord kan nemlig blive opfattet helt forskelligt, alt efter hvem der læser det.

    - Der er nogen, der opfatter “Kære” som det neutrale, og dét man kan bruge i alle sammenhænge, fortæller Eva Skafte Jensen.

    - Så er der andre, der synes, at det er noget, man skriver til én, som man har kær. Det gør det lidt vanskeligt, for man kan ikke på forhånd vide, om man skriver til en af dem, der ser det som en neutral henvendelsesform, eller om man skriver til én, som lægger noget mere i det, siger hun.

    Men der er en tommelfingerregel.

    Sprognævnets undersøgelse viste, at det særligt er de cirka 40-65 årige, der anvender “Kære”.

    Derfor kan man også ofte skrive “Kære” til dem, men man skal være varsom med både de yngre og ældre generationer.

    Her er der mange, der opfatter det som et meget intimt ord.

    De fleste unge mennesker anvender i stedet “Hej”, når de skriver mails, fordi de synes, at det er det mest neutrale og høflige.

    Personer, der er over 65 år, foretrækker ofte en helt tredje mulighed. Særligt når de bliver kontaktet af offentlige myndigheder.

    Dansk Sprognævn mener, at man har fået undervisning i, hvordan man opstiller breve, hvis man har gået i skole i 1940’erne og 1950’erne.

    Vi skal ikke være for hurtige til at blive forskrækkede over, hvordan folk henvender sig.
    Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

    - “Kære” brugte man kun til private relationer. Hvis man skrev på vegne af offentlige myndigheder, skrev man måske ingenting, eller også skrev man: “Til rette vedkommende”. Der kunne man springe alt det med “Kære” eller “Hej” over, siger Eva Skafte Jensen.

    De yngre generationer kan derfor heller ikke være sikre på, at et “Hej” bliver læst som en høflig henvendelse.

    - Det hænger sammen med hele den kamp, der var med tiltaleformerne “De” og “du” i 1970’erne. Der er nogen, der synes, at “Hej” simpelthen er for “flippet”, forklarer Eva Skafte Jensen.

    Resultaterne overraskede forskerne bag undersøgelsen, som alle hører til den mellemste generation, der især anvender “Kære”.

    - Det er åbenbart noget, som særligt vores generation har tilegnet sig, og vi ved faktisk ikke præcis, hvorfor det er blevet sådan, siger Eva Skafte Jensen.

    Forskning viser, at folk gør sig meget umage med at ramme rigtigt, når vi starter og slutter vores mails. (Foto: Markus Winkler © Unsplash)

    Eva Skafte Jensen fortæller, at hun ofte har oplevet at få henvendelser fra folk, der søger retningslinjer for, om man bør skrive “Hej” eller “Kære”.

    Desværre viste Sprognævnets undersøgelse, at det er vanskeligt at give sådanne anbefalinger.

    - Det er selvfølgelig lidt nedslående. Men på den anden side kan man sige, at hvis alle bliver klar over, at det ikke er så ligetil, gør det måske ikke helt så meget, om man gør det ene eller det andet, siger hun.

    Undersøgelsen viste desuden, at folk lægger mange tanker i måden, de starter og slutter deres e-mails.

    - Vi skal ikke være for hurtige til at blive forskrækkede over, hvordan folk henvender sig. Hvis man nu bare tænker: “De har sikkert ment det godt”, tror jeg, man kommer langt, siger Eva Skafte Jensen.

    Der er altså ikke nogle gyldne regler eller retningslinjer, men hun har et godt råd:

    - Egentlig synes jeg, at en god anbefaling er: Tag det ikke så tungt.

  21. 16-årigt stortalent vinder fornem pris ved filmfestival

    Skuespiller Flora Ofelia Hofmann Lindahl (t.v.) vandt for 'Bedste hovedrolle', mens Tea Lindeburg (t.h.) vandt 'Bedste instruktør'. (Foto: VINCENT WEST © Ritzau Scanpix)

    Sidste år vandt den danske Oscar-vinder, Druk, hele tre priser på filmfestivalen San Sebastian, som netop er løbet af stablen igen.

    I år høstede en ny dansk film så roser ved den spanske filmfestival.

    Danske Tea Lindeburg vandt nemlig lørdag aften prisen for 'Bedste instruktør' med sin spillefilmsdebut 'Du som er i himlen'.

    Hun er den første danske instruktør til at modtage netop dén pris i San Sebsatian.

    Samtidig blev filmens hovedrolleindehaver, den blot 16-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl, hædret med 'Bedste hovedrolle'. Prisen delte hun med Hollywood-stjernen Jessica Chastain for hovedrollen i filmen 'The Eyes of Tammy Faye'.

    Flora Ofelia Hofmann Lindahl fik sit gennembrud i DR-serien ‘Ulven kommer’.

    'Du som er i himlen' er en filmatisering af den danske bogklassiker 'En Dødsnat' fra 1912 af Marie Bregendahl. Den får dansk biografpremiere den 6. januar næste år.

  22. 23-årige Sebastian repræsenterer Danmark i vanvittig madkonkurrence: ‘Det her er once in a lifetime’

    • (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • Musikken er skruet godt op i det lille træningslokale, mens Sebastian Holberg Svendsgaard og resten af holdet i de hvide uniformer sirligt udstikker grøntsager og smager til. Musikken øger stressniveauet og hjælper dem med at blive klar til konkurrencen, hvor støj fra dommere og tilskuere, der ånder dem i nakken, er et vilkår. - Det er jo fysisk sindssygt hårdt at stå i køkkenet, men mentalt skal du også bare være med. Vi har selvfølgelig rækkefølgen på, hvad vi skal lave, men vi skal også hele tiden tænke, og du skal vise udadtil, at du stadig har overskud. Det er ét stort regnestykke, der skal hænge sammen. Det er fantastisk, men også en hård balance, fordi det er så intenst, siger Sebastian Holberg Svendsgaard. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • Sebastian Holberg Svendsgaard har næsten altid vidst, at han ville gå efter et liv som kok. - Jeg har altid været en sulten dreng og kunne godt lide at skære i forskellige ting, så derfor fangede madlavning min interesse allerede, da jeg som lille lavede mad med min far. Da jeg kom op i teenageårene, vidste jeg godt, at jeg aldrig havde været særligt god i skolen, men jeg havde til gengæld en masse disciplin. Så jeg besluttede mig for, at jeg ville være kok, og så måtte jeg gøre, hvad der skulle til for at blive det, fortæller han. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • Efter niende klasse begyndte Sebastian Holberg Svendsgaard på kokkeuddannelsen i Slagelse, og her steg ambitionsniveauet hurtigt. - Nu hvor jeg ikke var god i skolen, ville jeg gerne være en af de bedste kokkeelever i stedet. Jeg kom på skolens konkurrencehold, og selvom vi kom fra en lille skole, vandt vi det ene DM efter det andet. Det var en fed fornemmelse. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • Sebastian Holberg Svendsgaard sprayer sølvstøv på nogle udskårne kugler af blomkål, så de står skarpt. Blomkålen skal bruges i en af de første retter, der gøres klar ved konkurrencen, og derfor er det ekstra vigtigt, at det stadig ser friskt ud, når det skal serveres. Den første servering skal præsenteres for dommerne efter præcist fem timer i køkkenet, mens den sidste serveres præcist 35 minutter efter. - Kuglerne er udstukket af stokken fra blomkål. - Det giver en ensartet og sprød følelse at tygge i, fordi du ikke har de samme strenge, der er i resten af blomkålen, fortæller Sebastian Holberg Svendsgaard. (Foto: undefined © DR)
    • Under sin uddannelse var Sebastian Holberg Svendsgaard i lære på en restaurant, der i forvejen var præget af andre konkurrencelystne kokke. Sebastian Holberg Svendsgaard fulgte engageret med i, hvordan en af hans venner fik stor succes som ung kok: - Det tændte mig helt vildt meget, at han var nået så langt efter så få år. Det ville jeg også gerne, så jeg var med til 6-7 konkurrencer som elev, som gik godt. Og så har jeg været heldig, at de rigtige folk har turdet stole på mig og tage mig ind, siger han om de bekendtskaber, han stiftede tidligt i sin karriere. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • - Jeg kendte nok ikke så meget til de store kokke, da jeg startede i branchen, men jeg havde set tv-programmet 'Med kniven for struben' 300 gange, hvor kokken Bo Bech var vært. Alle syntes, han råbte meget og sådan noget, men jeg kunne bare se det igen og igen og gør det stadig. Jeg havde en vis respekt for ham, fordi man bare vidste, at han var dygtig. Og nu kommer han så nogle gange herud til vores smagninger, så det er lidt sjovt. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • Danmarks kandidat ved Bocuse d'Or, Ronni Vexøe Mortensen, har altid støttet Sebastian Holberg Svendsgaard med at komme frem i sin karriere, og de to har et særligt bånd. - Vi får nogle gange at vide, at vi ligner et par balletdansere i køkkenet. Nu har vi gjort de samme ting sammen i tre år, så vi har en ret god forståelse af den andens arbejdsgang og kropssprog. Vi har sat barren ekstremt højt til konkurrencen, så vi afhænger helt vildt meget af hinanden. Vi har måske to minutter at tage af, hvis der er noget, der ikke kører som planlagt, fortæller Sebastian Holberg Svendsgaard. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • - Køkkenet, vi træner i her, har samme størrelse og samme ovne som det, vi kommer til at arbejde i til selve konkurrencen. Alt er målt til mindste detalje. Når vi går og træner, så er det for eksempel også med de samme tomater, som vi ville få på dagen. Det er vigtigt at kende balancen mellem sødme, syre og hvor meget juice, der er i tomaten. Så det er også derfor, vi bruger så lang tid på at perfektionere hver enkelt ting, og vi tester alt af på gram, tid, minutter - selv sekunder - mange gange. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • Der er et helt hold af folk, der hjælper Ronni Vexøe Mortensen og Sebastian Holberg Svendsgaard med at blive helt klar mod VM. Foruden deres træner Rasmus Kofoed, der er medejer af den trestjernede Michelin-restaurant Geranium, har de hver dag to andre kokke med som assistenter i køkkenet, Olivia og Simeon, som henter varer, forbereder grøntsager og hjælper med at få alt det praktiske til at køre. - Det var ikke muligt at komme hertil uden hele holdet bag, siger Sebastian Holberg Svendsgaard, der blandt andet kender Olivia fra deres tid sammen på kokkeuddannelsen. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • Sebastian Holberg Svendsgaard har en fortid som bodybuilder og både dengang og nu går han altid 100 procent efter at vinde. - Man skal sørge for ikke at køre død i det, når man laver de samme retter seks måneder i streg. Hver dag skal du sige til dig selv, at vi skal være to sekunder hurtigere. Når vi har gjort det i så høj grad, at vi ikke tror, vi kan blive bedre – så skal vi altså stadig lige hente 10-15 sekunder. Det kræver mental styrke, og du bliver nødt til hele tiden at rykke grænsen for, hvad der er muligt – og så bliver det pludseligt muligt 99 procent af tiden. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • De detaljerede serveringer kræver rolige hænder og en pincet for at kunne placere elementerne helt rigtigt. Her er det brændt kartoffel og glaskål med estragonpulver, der er udskåret som blomster, små kugler af blomkål, en æggeblommecreme og diverse spiselige blomster på toppen. Den skal fungere som top på en af de retter, Sebastian Holberg Svendsgaard og Ronni Vexøe Mortensen skal servere for dommerne ved VM. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    • Sebastian Holberg Svendsgaard blev far for bare tre måneder siden, og derfor ved han også godt, hvad tiden efter Bocuse d'Or skal gå med: - Når vi kommer hjem fra VM i Lyon, skal jeg bare hjem og prøve at være verdens bedste far. Det, der bliver hårdt for mig i mit kommende arbejdsliv er at skulle arbejde i noget, hvor jeg ikke får den her tilfredshedsfølelse af at være på toppen og kæmpe for noget, som jeg for eksempel får, når vi træner til Bocuse d'Or. Jeg er bygget sådan, at jeg altid vil sigte efter noget, der er større og bedre, og selvom det er svært at sige nu, så tror jeg altid, jeg vil have lyst til at konkurrere. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © DR)
    1 / 13

    Adrenalin, larm og ekstremt tidspres.

    Måske bliver der ikke kastet med fadølsglas på tilskuerrækkerne til Bocuse d'Or, men kokkeverdenens uofficielle verdensmesterskab minder faktisk lidt om VM i fodbold.

    Deltagere fra 21 lande skal på tid og under stramme regler dyste foran et hav af dommere og tilskuere om at vinde det eftertragtede guldtrofæ ved konkurrencen, der finder sted i franske Lyon i disse dage.

    En af dem er den 23-årige kok Sebastian Holberg Svendsgaard fra Slagelse.

    Han er assistent - også kaldet commis - for Danmarks kandidat, Ronnie Vexøe Mortensen, der er souschef på restaurant Geranium til daglig.

    - Jeg har altid gerne villet se, hvor langt jeg kunne komme. Det her er once in a lifetime, siger Sebastian Holberg Svendsgaard, som fortæller, at det at være med i Bocuse d'Or allerede nu har haft stor betydning for hans karriere som kok.

    Holdet har knoklet i tre år - i perioder op mod 100 timer om ugen - i et testkøkken i København for at perfektionere deres hemmelige gourmetmenu.

    I Lyon får de præcis fem timer og 35 minutter til at tilberede og præsentere den for dommerpanelet.

    Hvordan gør man lige det? Her kan du møde Sebastian Holberg Svendsgaard og holdet i "træningslokalerne" på Hotel- og restaurantskolen i København kort før det store brag i Frankrig.

  23. Kronprins Frederik indvier ambitiøst, dansk undervandsprojekt - og du kan være med

    (© DR)

    Det ligner nærmest en scene fra en James Bond-film.

    Fire mænd i våddragter sidder i en gummibåd med påhængsmotor et sted i Øresund.

    Tre af dem er kunstnere. Til sammen udgør de kunstnergruppen Superflex.

    Den fjerde er forhenværende frømand. De fleste kender ham bedst som kronprins Frederik.

    De har en hård transportkasse med ombord. På indersiden er den beklædt med skumgummi, som skal beskytte dens dyrebare indhold.

    Havde det været en James Bond-film, ville kassen nok have indeholdt en maskinpistol eller en bombedetonator.

    Men denne kasse indeholder noget langt mere fredfyldt: en undervandsskulptur designet til fisk.

    Skulpturen er det første spadestik i en stor plan, som skal gøre den danske havbund mere frodig.

    Faktisk er det tanken, at der på sigt skal bygges et "Atlantis for fisk".

    Projektet hedder 'Super Rev', og formålet er at genetablere 55 kvadratkilometer rev, som vi danskere gennem tiden har taget fra havbunden.

    - Det her projekt handler meget om at prøve at føle en samhørighed med fiskene, siger Rasmus Nielsen. Han udgør en tredjedel af kunstnergruppen Superflex, som står bag projektet - og som lørdag aften modtog Kronprinsparrets Kulturpris og 500.000 kroner for dens arbejde.

    Superflex består af Jakob Fenger (tv.), Bjørnstjerne Reuter Christiansen (mf.) og Rasmus Nielsen (th.). Alle tre er uddannede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra de dimitterede i 1999-2000. (Foto: Martin Lehmann © Scanpix)

    Faktisk er det netop i anledning af prisen fra kronprinsparret, at kunstnertrioen og tronfølgeren sammen er draget til søs. Målet er, at kronprinsen skal være med til at rejse den første skulptur i det planlagte undervands-eldorado for fisk.

    Så mændene hopper i baljen og rejser skulpturen på havets bund. Og da de kommer op til overfladen igen, er kronprinsen begejstret.

    - Det her gik jo sindssygt godt. Det var sindssygt flot, siger kronprins Frederik, da han efter dykket er tilbage i gummibåden.

    - Fantastisk, at vi kunne lave en lille grundsten her.

    Se Superflex og kronprins Frederik rejse skulpturen i Øresund her:

    Nu er den første fysiske grundsten lagt i Øresund. Og dermed begynder kunstnergruppens idé at spire.

    Men for at forstå, hvor ideen kommer fra, skal vi om på den anden side af jordkloden.

    For her sejlede de tre kunstnere i Superflex rundt på Stillehavet for tre år siden.

    De var blevet udpeget som ekspeditionsledere af skibet Dardanella - en stor yacht, som ejes af en schweizisk baronesse, og som benyttes til videnskabelige og kunstneriske formål.

    Her så kunstnertrioen for alvor følgerne af klimaforandringerne med deres egne øjne.

    - Derude er det nærmest som en slags langsom apokalypse. I Stillehavet er der allerede klimaflygtninge, og der er nationer, som nærmest er ved at pakke sammen. Lukke og slukke, siger Rasmus Nielsen, der udgør en tredjedel af kunstnergruppen.

    Superflex holder til i en gammel industribygning i København. Her ses kunstneren Rasmus Nielsen fotograferet foran en gynge, der er kendt fra værket 'One Two Three Swing!', der har været udstillet rundt om i verden. Blandt andet på Tate Modern i London, der er blandt verdens ti mest besøgte museer. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    Klimaforandringerne gjorde indtryk på kunstnerne. Det samme gjorde de fisk og koraller, som bebor Stillehavet. Og så opstod en anderledes idé: at inddrage fiskene i kunstværker.

    Det er ikke første gang, Superflex laver dén manøvre. De er i forvejen kendt for at involvere andre mennesker end kunstnerne selv i deres kunstprojekter.

    Eksempelvis i skabelsen af det offentlige åndehul ved navn Superkilen, som ligger på Nørrebro i København. Her arbejdede gruppen tæt sammen med områdets beboere om at indrette parken.

    Vi mennesker har dybest set hovedet oppe i røven på os selv. Vi ser alting fra vores eget perspektiv. Både kunstnerisk og i det hele taget.
    Rasmus Nielsen, Superflex

    På samme måde tænkte kunstnergruppen: Kan man involvere fisk i kunst?

    Ikke bare fordi det kunne være et finurligt, kunstnerisk benspænd.

    Men fordi kunstnergruppen mener, det er nødvendigt for vores overlevelse, at vi lærer at se verden fra andre arters perspektiv.

    - Vi mennesker har dybest set hovedet oppe i røven på os selv. Vi ser alting fra vores eget perspektiv. Både kunstnerisk og i det hele taget, siger Rasmus Nielsen.

    Så for at forstå undervandsdyrene bedre begyndte kunstnerne at foretage undersøgelser i samarbejde med videnskabsfolk. For eksempel firede de forskellige genstande ned til fiskene for at se, hvordan livet dernede ville reagere.

    De fandt blandt andet frem til, at polypper, nogle bittesmå undervandsdyr uden øjne, trods deres manglende syn har en yndlingsfarve: lyserød.

    Netop den opdagelse skulle blive definerende for gruppens videre arbejde.

    Superflex har eksperimenteret med et væld af farver, materialer og teksturer for at finde opskriften på fiskevenlig formgivning. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    Superflex kom hjem fra de syv verdenshave, og så indtraf coronapandemien.

    Det tvang den internationalt anerkendte kunstnergruppe til at fokusere på deres egen baghave. Og så var det, at den konkrete idé om at bygge et dansk fiske-Atlantis opstod.

    For vi danskere har fjernet tonsvis af sten fra vores farvand ved såkaldt stenfiskeri. Stenene er blevet brugt til at bygge vores egne byer, infrastruktur og havne med. Med andre ord har vi taget deres hjem for at bygge vores hjem, og det er et problem, forklarer Rasmus Nielsen.

    Det er en vision, vi søsætter, som vi gerne vil have andre med på. Og som måske tager generationer at lave.
    Rasmus Nielsen, Superflex

    - Hårde overflader er utroligt vigtige for fisk og andet liv i havet. Det er der, der er noget at fæstne sig på, lave hule, yngle og gemme sig.

    - Skibsvrag i Nordsøen er som en technoklub i Berlin. Der er en fest, siger Rasmus Nielsen og uddyber, at biodiversiteten omkring skibsvragene er tårnhøj på grund af adgangen til hårde overflader og hulrum.

    Derfor har Superflex udviklet forskellige genstande, der kan blive til fremtidige undervandsboliger.

    Blandt andet har de ved hjælp af gas og ler fremstillet blokke med masser af huller i. Ligesom skibsvrag har de hårde overflader og masser af hulrum, som udgør oplagte levesteder for havplanter, smådyr og fisk.

    Og så er de for det meste fremstillet i det, der ifølge kunstnergruppens undersøgelser er undervandsdyrenes yndlingsfarve: lyserød.

    Superflex har blandt andet udviklet disse fiskevenlige plader. Tanken er, at blandt andet vores huse kan beklædes med dem - så husene er klar til, at fiskene kan flytte ind, "når Amager står under vand om et par hundrede år", som Rasmus Nielsen siger. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    De tre kunstnere ville få travlt, hvis de selv skulle genetablere stenrev på størrelse med Fanø. Og det er da heller ikke tanken, at de selv skal trække hele læsset - derimod håber de, at de kan puste liv i en politisk og folkelig ambition om at genetablere de tabte stenrev.

    - Vi har sat 'Super Rev' i søen velvidende, at vi ikke kommer til at gøre det alene. Det er en vision, vi søsætter, som vi gerne vil have andre med på. Og som måske tager generationer at lave, siger Rasmus Nielsen.

    Målet er både at øge biodiversiteten i havet. Men ved at bygge disse "undervandsbyer for fisk", skaber man også betingelser for, at nye tangskove kan gro. Og det kommer os mennesker til gode, for tang har en evne til at optage CO2 fra atmosfæren.

    Med 'Super Rev' har kunstnergruppen altså en klokkeklar og helt konkret vision om at genetablere danske rev.

    Men de har også en vision, som rækker ud over de danske farvande. Som handler om, hvordan hele menneskeheden forholder sig til sig selv og de andre arter her på planeten.

    • 'Super Rev' er ét af flere værker, som Superflex laver under hovedtitlen "mellemartslig levevis". Et andet er det, der ses på billedet her, nemlig kunstværket 'Dive In'. (Foto: Torben Eskerod © © Photography by Torben Eskerod)
    • Om aftenen projekteres video af fisk op på de lyserøde elementer, og ifølge Superflex er værket både "en drive-in biograf for mennesker - og et stykke infrastruktur for undervandsliv, når vandstanden stiger." (Foto: Torben Eskerod © © Photography by Torben Eskerod)
    1 / 2

    For kunstnertrioen håber, at projektet vil bidrage til, at vi mennesker bliver bedre til at se verden fra andre levende væseners perspektiv.

    Alle kollektive forandringer skal vel begynde et sted, og Rasmus Nielsen fortæller, at hans eget syn på planetens øvrige arter er blevet forandret af arbejdet med 'Super Rev'.

    Han er begyndt at føle en større forbundethed med andre arter på jorden, ikke mindst med fiskene.

    - Det er, som om ens familie er blevet større. Det føles berigende. De har ændret mit verdenssyn.

    Sådan så det ud, da de tre kunstnere (til venstre i billedet) og kronprinsen (til højre) netop havde sat skulpturen op på havets bund i Øresund. (© DR)
  24. Israelske styrker dræber fire palæstinensereVestbredden

    En israelsk operation mod en gruppering fra bevægelsen Hamas har søndag ført til skududvekslinger flere steder på Vestbredden.

    Israelske styrker har under operationen dræbt mindst fire palæstinensere.

    Det oplyser kilder hos Israels hær samt palæstinensiske myndigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    I en meddelelse fra Israels premierminister, Naftali Bennett, bekræftes det, at israelske styrker har gennemført en "operation mod Hamas-terrorister, som var ved at udføre et nært forestående terrorangreb".

  25. Danske VM-ryttere kører med sørgebind for at ære Chris Anker Sørensen

    Kasper Asgreen med det sorte sørgebind om armen inden søndagens VM-linjeløb. (Foto: Shutterstock)

    De danske ryttere kører med et sort sørgebind om armen i søndagens VM-linjeløb for at ære Chris Anker Sørensen, der på tragisk vis omkom i en ulykke forrige weekend.

    Det siger landsholdets Magnus Cort inden løbets start til TV2 Sport.

    - Vi kunne tydeligt mærke, da det skete for en uge siden. Det er en god måde at ære ham på her til VM.

    Han medgiver, at VM ikke bliver et løb som alle andre.

    - Det er anderledes. Forberedelserne er gået fint, og vi har gjort alt, hvad vi skulle, så jeg føler, at vi er klar. Men det er klart, at man godt kunne mærke det de første par dage, siger Magnus Cort til TV2 Sport inden løbets start.

  26. Dansk tennisspiller i overraskende sejr: Verdensranglistens nummer 903 slår nummer 76

    Holger Rune, Mikael Torpegaard og Frederik Løchte Nielsen har i en årrække tegnet dansk herretennis på den største internationale scene.

    Men det er ikke sikkert, at du endnu har hørt om August Holmgren.

    Den danske tennisspiller er nummer 903 på verdensranglisten, og alligevel leverede han lørdag et noget overraskende resultat, da han slog verdensranglistens nummer 76, skriver Ritzau.

    Det skete, da han mødte australieren Jordan Thompson i kvalifikationen til ATP-turneringen i San Diego. Nu er danskeren én sejr fra hovedturneringen i San Diego.

    I kvalifikationsfinalen venter Salvatore Caruso, verdens nummer 124. Kampen spilles søndag klokken 20.30 dansk tid.

  27. SF kræver coronatest af ansatte på plejehjem

    Et stigende smittetal blandt beboerne på landets plejehjem får SF til at slå alarm.

    Partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, foreslår nu, at man kræver, at de ansatte bliver testet for corona.

    - Jeg synes virkelig, det giver mening at spørge, om det ikke er rimeligt, at vi kræver test af ansatte, når vi taler om sårbare borgere, siger Kirsten Normann Andersen.

    Flere plejehjemsbeboere er de seneste uger blevet bekræftet smittet med corona, og i de tre første uger af september er 19 beboere døde med corona, viser tal fra Statens Serum Institut. Det er det højeste antal siden februar.

    SF mener, at plejehjemmene skal kunne kræve hyppige test både af personalet og af andre, der kommer og går på plejehjemmene.

  28. Taxa konfiskeret for vanvidskørsel

    En taxa blev lørdag aften beslaglagt for vanvidskørsel i Vanløse, oplyser Københavns Politi på Twitter.

    Taxaen blev målt til at køre 108 kilometer i timen på en vej, hvor man højst må køre 50 kilometer i timen.

    Det betød både, at chaufførens kørekort blev inddraget, og at taxaen blev beslaglagt med henblik på konfiskation, skriver politiet.

    31. marts i år blev der indført nye skærpede regler mod vanvidsbilisme. Det betyder, at politiet nu kan konfiskere biler, hvis bilister kører særligt hensynsløst.

  29. Status Quo-grundlægger er død

    Alan Lancaster, bassist og en af grundlæggerne af rockbandet Status Quo, er død, skriver Sydney Morning Herald.

    Han stiftede bandet i 1962 sammen med Status Quo's forsanger, Francis Rossi, som Lancaster var skolekammerat med.

    Alan Lancaster var medlem af bandet indtil 1985, men optrådte ved en række reunion-koncerter rundtom i Europa i 2013 og 2014.

    Bassisten har over en årrække kæmpet med sklerose og blev 72 år gammel.

    Pladeselskabet Barrel And Squidger Records hylder Status Quo-legenden i et opslag på Twitter. (Foto: Screendump fra Twitter / (C) DR Nyheder)
  30. Ukrainsk boksestjerne napper VM-titel i sværvægtsbrag

    Den ukrainske bokser Oleksandr Usyk er ny verdensmester i sværvægt.

    Natten til søndag dansk tid slog han nemlig den nu tidligere verdensmester Anthony Joshua foran 67.000 tiljublende englændere i London.

    Den 34-årige ukrainer viste sig at være både stærkere og klogere end sin modstander i den medrivende boksekamp, hvor han også i 12. og sidste runde forsøgte at knockoute briten.

    Joshua blev dog stråene på benene, men det kunne ikke ændre på kampens afgørelse, og ukraineren blev derfor kåret som vinder af et enigt dommerbord.

    Med sejren kan Oleksandr Usyk kalde sig ny ejermand af hele fire verdensmesterbælter. De kommer fra bokseforbundene WBO, WBA, IBF og IBO, og var indtil i nat i Anthony Joshuas besiddelse.

  31. De tyske valgsteder er åbnet for valg om Merkels arvtager

    De tyske valgsteder er officielt åbnet søndag morgen klokken 8.

    Her skal de godt 60 millioner stemmeberettigede tyskere blandt andet afgøre, hvem der skal være Angela Merkels arvtager efter 16 år som forbundskansler.

    Tyskerne kan afgive stemmer frem til klokken 18, hvor valgstederne lukker, og de første prognoser ventes at komme.

    Alle valgkredse forventes at være talt op på et tidspunkt natten til mandag. I alt er der 299 valgkredse fordelt i de 16 tyske delstater.

  32. Regioner kræver ekstra penge til sygeplejersker

    Sygeplejerskerne fik et stort hul i strejkekassen ud af at strejke i ti uger.

    Men nu kommer deres modstander i overenskomstforhandlingerne, Anders Kühnau (S), formand for Region Midt og for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, dem i møde.

    Han mener nemlig, at sygeplejerskerne skal have en ekstra pose penge fra regeringen for at arbejde over og hjælpe med at udjævne de pukler i systemet, som blandt andet strejken har været med til at oparbejde.

    - Vi risikerer sådan set, at sundhedsvæsenet knækker, hvis vi ikke gør noget ved det nu, siger Anders Kühnau.

  33. Frankrig vil fordoble antallet af vacciner til fattige lande

    Frankrig vil fordoble antallet af vaccinedonationer til fattige lande fra 60 millioner til 120 millioner vacciner.

    Det lover den franske præsident, Emmanuel Macron, lørdag i en video, der er blevet vist ved et arrangement af Global Citizen i Paris.

    - Det er uretfærdigt, at vaccinen kommer til andre kontinenter så sent. Vi skal arbejde hårdere og hurtigere. Frankrig lover at fordoble antallet af doser, vi giver, siger Macron i videoen.

    Onsdag meddelte USA, at det ville fordoble bidraget til fattigere lande, mens statsminister Mette Frederiksen (S) i denne uge også har øget det danske vaccinebidrag fra tre til seks millioner vaccinedoser.

    Verdenssundhedsorganisationen WHO's chef, Tedros Ghebreyesus, har gentagne gange fordømt den massive ulighed i vacciner mellem rige og fattige lande.

  34. I dag går tyskerne til det mest spændende valg i årevis: Her er 5 ting, du skal holde øje med i aften

    Aftenens helt store spørgsmål bliver selvfølgelig, hvem af de tre kanslerkandidater, der får den største opbakning af de tyske vælgere. (Foto: Michele Tantussi/Reuters/Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    Efter en usædvanligt spændende og hård valgkamp med hele tre kanslerkandidater afgør tyskerne i dag, hvem der skal have magten efter 16 år med Angela Merkel på posten.

    Målingerne spår et meget tæt løb, og absolut intet er afgjort på forhånd.

    Her er fem centrale spørgsmål, du skal holde øje med i løbet af valgaftenen:

    Socialdemokraten Olaf Scholz, De Grønnes Annalena Baerbock og kristendemokraten Armin Laschet har som valgkampens tre kanslerkandidater tre gange mødt hinanden i store tv-debatter. (Foto: MICHAEL KAPPELER © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke sikkert, at valgets vinder også bliver Tysklands næste kansler.

    Det parti, der i aften bliver udråbt til valgets vinder, får alene første mulighed for at forsøge at danne en regering.

    Målingerne spår en smal valgsejr til Olaf Scholz og hans parti socialdemokratiske parti, SPD. Hvis det holder stik, får Olaf Scholz så at sige serveretten til at forsøge at danne en regering.

    Men det er ikke sikkert, at det vil lykkes ham. Og hvis det ikke gør, kan det være, at serveretten går videre til den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet, fra søsterpartierne CDU/CSU, som ligger lige i hælene på ham i målingerne.

    Som Armin Laschet selv har mindet vælgerne om i valgkampens slutspurt denne uge:

    - Den næste kansler bliver den, der i sidste ende kan danne et flertal i Forbundsdagen.

    Det næststørste parti er tidligere løbet med kanslerposten.

    Da de to Helmut'er - den kristendemokratiske Kohl og den socialdemokratiske Schmidt - tilbage i 1976 kæmpede om magten i Vesttyskland, endte Helmut Schmidt som kansler med 43,7 procent af stemmerne, selvom Helmut Kohl fik 48,9 procent.

    Helmut Schmidt fik nemlig lige præcis flertal med det liberale parti FDP's 6,4 procent af stemmerne. Og FDP kan meget vel komme til at spille "kansler-mager" igen efter valget i aften.

    Hvordan partiernes styrkeforhold bliver i det tyske parlament, Forbundsdagen, bliver afgørende for regeringsforhandlingerne. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

    Tyskland har tradition for flertalsregeringer - ofte bestående af to partier.

    Som målingerne ser ud lige nu består de mest sandsynlige regeringskonstellationer af hele tre forskellige partier. Derfor kan forhandlingerne meget vel komme til at trække ud i månedsvis.

    De hidtil længste regeringsforhandlinger fandt sted efter valget i 2017, hvor Angela Merkel måtte bruge 171 dage til at danne sin regering bestående af CDU/CSU og SPD, der kaldes den store koalition.

    Men efter mange års opslidende regeringssamarbejde er kristendemokraterne og socialdemokraterne trætte af at regere landet med hinanden og søger derfor nye flertal.

    Socialdemokraten Olaf Scholz har set sig lun på miljøpartiet De Grønne:

    - Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg helst vil danne regering med De Grønne, sagde han i den sidste store tv-debat mellem de tre kanslerkandidater for en uge siden.

    De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, har også talt lunt om en rød-grøn regering. Med kun 16 procent opbakning i målingerne er hun dømt ude af kanslerkapløbet, men til gengæld spås hun at få en afgørende rolle for regeringsdannelsen.

    Det samme kan det liberale parti FDP med Christian Lindner i spidsen meget vel komme til.

    Målingerne spår flere regeringsmuligheder - i hvert fald rent matematisk. Det afgørende bliver partiernes styrkeforhold.

    Stefan Seidler er opvokset og bor stadig i Flensborg med sin kone og to døtre. Han er uddannet på Aarhus Universitet og arbejder for den nordtyske delstat Slesvig-Holsten som koordinator af det dansk-tyske samarbejde. (Foto: Per Dittrich © SSV)

    For første gang i 60 år har det danske mindretal i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten mulighed for at få en plads i den tyske forbundsdag. Stefan Seidler fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) er nemlig på stemmesedlen.

    Sidste - og indtil videre eneste gang - partiet blev valgt ind i Forbundsdagen var i 1949. Ved de følgende tre valg fik partiet så få stemmer, at man besluttede sig for ikke længere at stille op til Forbundsdagen.

    Men ved de seneste lokal- og kommunalvalg er partiet gået frem, så nu tror det danske mindretal igen på, at de har en chance for at få en mand til Berlin. Lykkes det, bliver missionen ikke at forandre Tyskland fuldstændig, forsikrer Stefan Seidler:

    - Vi skal fokusere på mindretalspolitik. Det vigtigste er, at vi koncentrerer os om at skabe udvikling i vores nordlige del af Tyskland.

    Da Sydslesvigsk Vælgerforening blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var målet at blive genforenet med Danmark. Men få år senere blev visionen erstattet af et fokus på at skabe gode betingelser for det danske mindretal i Tyskland. Og det er stadig mærkesagen.

    Kristendemokraten Armin Laschet kan godt blive kansler, selvom han ikke skulle blive valgt ind i Forbundsdagen. Men han vil ikke kunne blive oppositionsleder. (Foto: Friedemann Vogel © Ritzau Scanpix)

    Kristendemokraterne i CDU og det bayerske søsterparti CSU er tilsammen traditionelt set det største tyske parti. Men målingerne spår Angela Merkels stolte kansler-parti det værste resultat nogensinde.

    Ved partiets hidtil dårligste valg lød resultatet på 31 procent. Det var helt tilbage i 1949 under Konrad Adenauer. Det næstdårligste valg opnåede partiet under Angela Merkel i 2017 med 32,9 procent af stemmerne.

    I dag ligger kristendemokraterne i Politicos gennemsnit af målingerne til blot 22 procent.

    Det vil gøre ondt på et parti, der har en selvopfattelse af at høre til på den anden side af 30 procent. Og det vil især gøre ondt på kanslerkandidat Armin Laschet.

    Han risikerer også at indkassere en anden pinlig lussing: Tidligere i valgkampen spåede en prognose, at Armin Laschet ikke vil blive valgt ind i Forbundsdagen. Det skyldes dels den historisk lave opbakning, dels det komplicerede tyske valgsystem med valgkredse og partilister.

    Den gode nyhed for Armin Laschet er, at han godt kan blive kansler, selvom han ikke skulle blive valgt ind. Derimod kan han kun blive oppositionsleder, hvis han har et sæde i Forbundsdagen.

    I Danmark består Folketinget altid af 179 medlemmer. Men den tyske forbundsdag skifter størrelse efter hvert valg. (Foto: JOHN MacDougall © Ritzau Scanpix)

    I dag er der 709 medlemmer af Forbundsdagen. Det er rekordmange. Men målingerne spår, at der skal sættes endnu flere stole op i parlamentet efter valget i dag.

    Det skyldes det komplicerede tyske valgsystem, hvor hver tysker har to stemmer - og hvor kombinationen af 299 valgkredse og et sindrigt udligningssystem med tillægsmandater fra partilister påvirker Forbundsdagens størrelse.

    I udgangspunktet sender de to kryds til sammen 598 medlemmer i Forbundsdagen. Men ved valget i 2017 blev yderligere 111 politikere valgt ind efter valgmatematikken havde lavet sine regnestykker.

    Denne gang kan tallet nå op over 800 eller endda 900, forudser flere prognoser.

    Det vil ikke kun udløse en udbygning med flere stole og kontorer i parlamentet - det udløser også en ekstra regning til de tyske skatteborgere. Medlemmer af Forbundsdagen tjener cirka 75.000 kroner om måneden - foruden en række skattefri tillæg og udgifter til at indrette kontorer.

    Du kan følge valget live her på dr.dk fra kl.8:00 og se med på DR1 fra kl.16, når valget nærmer sig en afslutning. De første prognoser fra valget er klar lidt efter kl.18 i aften.

    Mens du venter på det, kan du quizze dig selv i det tyske "mandesprog":

  35. Coronasmitte på plejehjem får SF til at slå alarm: Kræver test af ansatte

    Plejehjem skal kræve test af deres ansatte for at mindske coronasmitte, lyder et forslag. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Efter en mild sommer er corona atter på fremmarch på landets plejehjem. Flere plejehjemsbeboere er de seneste uger blevet bekræftet smittet, og i de tre første uger af september er 19 beboere døde med corona, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Et så højt tal skal vi helt tilbage til februar for at finde.

    Og noget tyder på, at vi går ind i et efterår med stigende coronasmitte på plejehjemmene, lyder det fra Viggo Andreasen, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi.

    - Man kan se over de sidste par uger, at tallene er steget. Plejehjem er jo ikke isoleret, så der er jo både ansatte og besøgende, der kommer ind på plejehjemmene. Derfor skal vi også forvente, at beboerne risikerer at blive udsat for smitte, siger Viggo Andreasen.

    Jeg synes virkelig, det giver mening at spørge, om det ikke er rimeligt, at vi kræver test af ansatte, når vi taler om sårbare borgere
    Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF

    Der har indtil videre været 104 bekræftede tilfælde med corona i september. Sidst, der var så mange plejehjemsbeboere, der blev testet positiv for corona, var i januar.

    Tallene bekymrer SF, der frygter en ny bølge af coronadødsfald på landets plejehjem.

    Derfor foreslår sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen nu, at man kræver, at de ansatte på landets plejehjem bliver testet.

    - Jeg synes virkelig, det giver mening at spørge, om det ikke er rimeligt, at vi kræver test af ansatte, når vi taler om sårbare borgere, siger Kirsten Normann Andersen.

    Konkret mener SF, at plejehjemmene skal kunne kræve hyppige test af personale og andre, der kommer og går på plejehjemmene. På den måde kommer de ikke utilsigtet til at bringe smitte ind til de ældre.

    Derfor vil jeg gerne have ministeren til at redegøre for muligheden for, at vi kan forlange, at medarbejdere skal testes, når de arbejder på plejehjem.
    Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF

    Efter at coronavirus er blevet nedklassificeret fra at være en samfundskritisk sygdom, har politikerne ikke samme mulighed som tidligere for at kræve, at folk bliver testet.

    Men Kirsten Normann Andersen ønsker, at reglerne bliver ændret, så man igen kan kræve test.

    - Jeg vil virkelig ønske, man kunne kræve at teste alle ansatte og de mange andre, der kommer ind på plejehjemmet. Det kan vi ikke, som loven er skruet sammen nu. Derfor vil jeg gerne have ministeren til at redegøre for muligheden for, om vi kan forlange, at medarbejdere skal testes, når de arbejder på plejehjem, siger hun.

    Hvis ikke en ansat vil lade sig teste, hvad skal der så ske med den ansatte?

    - Så tænker jeg, at man beder den ansatte om at tage sig af andre opgaver end de borgernære. Der er altid noget tøj, der skal vaskes, siger Kirsten Normann Andersen.

    Hvis man besluttede at kræve en test fra de ansatte, ville det ikke være første gang under coronaepidemien, at ansatte blev tvunget til at fremvise en negativ test.

    I forbindelse med genåbning af Danmark i foråret blev der indført krav om, at elever og ansatte på ungdomsuddannelser som gymnasier og erhvervsskoler skulle kunne fremvise en negativ coronatest for at møde op på skolen. Kravet blev ophævet 1. august som en del af udfasningen af coronarestriktionerne i samfundet.

    I dag er der ikke krav om test for hverken ansatte eller besøgende på landets plejehjem.

    Sundhedsstyrelsen opdaterede i midten af september sine retningslinjer for test i ældreplejen.

    Her opfordres medarbejdere, der er vaccineret, til at blive PCR-testet for covid-19 en gang ugentligt, mens ikke-vaccinerede medarbejdere opfordres til to ugentlige PCR-test.

    Vi ved fra Sverige og til dels Danmark, at tilkaldevikarerne er nogle af dem, der breder smitten, fordi de er hos så mange forskellige ældre.
    Viggo Andreasen, lektor på Roskilde Universitet.

    Lektor Viggo Andreasen mener, det er en politisk beslutning, om man skal kræve test eller kun opfordre til det, men siger:

    - Det er da en fordel, hvis vi er helt sikre på, at alle, der kommer ind på plejehjemmene, er testet.

    Særligt de tilkaldevikarer, der arbejder på skiftende plejehjem, kan være potentielle store smittekilder, siger Viggo Andreasen.

    - Der er erfaringer fra Sverige og lidt fra Danmark, der viser, at tilkaldevikarer udgør en særlig smitterisiko på plejehjemmene. Så dem skal man holde specielt øje med, siger han.

    Han understreger dog, at selv krav om test af ansatte eller besøgende ikke kan bremse epidemien helt.

    - Det er svært helt at undgå, at en stigning i smitte i samfundet vil afspejle sig på plejehjemmene. Derfor vil vi formentlig uanset hvad se et stigende antal ældre, der dør med corona, siger han.

    Forslaget bliver ikke taget vel imod hos fagforbundet FOA, der organiserer de plejehjemsansatte.

    Formand Mona Striib mener ikke, at SF skal blande sig i, hvornår ansatte skal tvinges til test.

    - Jeg synes kun, det er en god idé at tvangsteste, hvis sundhedsmyndighederne vurderer, at nu har smitten nået et leje, der gør, man skal. Politikerne bør lytte til sundhedsmyndighederne, siger hun.

    Hun mener, at politikerne i stedet skulle koncentrere sig om at sørge for penge til mere rengøring på plejehjemmene.

    - Det har jo vist sig, at det er det allerbedste våben mod sådan en epidemi, siger Mona Striib.

    Der er heller ikke megen opbakning fra resten af Folketinget til krav om test af medarbejderne.

    Både Enhedslisten og Radikale Venstre afviser og peger på, at tvang ikke er den rigtige løsning.

    - Jeg synes ikke, vi lige nu ser en så voldsomt bekymrende udvikling af smittede på plejehjem, at det retfærdiggør nye krav og restriktioner, siger sundhedsordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund.

    Hverken sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller social- og ældreminister Astrid Krag (S) ønsker at stille op til interview om sagen, men henviser til ordførerne på området.

    Her lyder det fra Socialdemokratiets ældreordfører, Birgitte Vind, at der ikke skal gælde krav om test for de ansatte.

    - Hvis det viser sig, at det hele løber af kontrol, skal man jo overveje, hvad tiltag man laver. Men vi har under epidemien kunnet holde smitten nede uden tvang, og det har vi en stor formodning om fortsat kan ske, siger hun.

  36. Flere unge med flydende køn søger på efterskole: 'Det, jeg har imellem benene, betyder ikke noget for, hvad jeg har oppe i hovedet'

    Langelands Efterskole er langt fremme i skoene med kønsneutrale værelser, og en væg, hvor eleverne har skrevet, hvilket pronomen de ønsker sig tiltalt med. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    I den ene ende af spisesalen hænger en række paptallerkener.

    Alle kreativt dekoreret og med navn og fødselsdag. Men også med en ekstra detalje, som viser, at Langelands Efterskole på et helt særligt punkt adskiller sig fra de fleste andre efterskoler.

    På de farverige tallerkener har eleverne nemlig tilføjet det pronomen, de ønsker sig tiltalt med.

    ’Ham’, ’hun’, ’hen’, ’den’, ’alle pronominer’ – står der blandt andet.

    - Det er ikke rigtig noget, vi tænker så meget over, lyder det fra Erika Agostino Lynge med henvisning til, hvordan hendes venner og veninder ønsker at blive tiltalt.

    Hun er elev på Langelands Efterskole, hvor de i flere år har arbejdet målrettet med, hvordan de bedst håndterer det stigende antal unge, som har en anden kønsidentitet end den, de fleste kender.

    Hvor man fysisk er pige og føler sig som pige, eller fysisk er en dreng og føler sig som dreng.

    Eleverne har lavet en paptallerken, hvor der også står, hvilket pronomen, de ønsker sig tiltalt med. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Det er dog langt fra alle efterskoler, der arbejder så målrettet med unge og deres kønsidentitet som Langelands Efterskole.

    - Det dur ikke, at den første lærer eller medarbejder, man møder, siger; det ved jeg ikke noget om, og det tror jeg sørme ikke, vi kan gøre noget ved.
    Torben Vind, formand for efterskolerne

    De seneste år er der kommet en stigende efterspørgsel fra unge med en mere flydende kønsidentitet, og ifølge formanden er der stadig for mange efterskoler, som ikke er klar til at møde de unge med åbne arme.

    - Den udvikling, der er sket de seneste år, er kommet så stærkt, at ingen af os er klædt godt nok på. Vi er alle i lære i, hvordan vi løser det, og hvordan vi som kærlige voksne møder et barn eller en ung, som er i tvivl om sin egen identitet, siger Torben Vind.

    Mødet med unge er særlig aktuelt på Efterskolernes Dag, hvor efterskoleformanden forventer, at efterskolerne i højere grad end tidligere vil blive mødt med spørgsmål fra unge om, hvordan skolen håndterer det.

    - Det dur ikke, at den første lærer eller medarbejder, man møder, siger; det ved jeg ikke noget om, og det tror jeg sørme ikke, vi kan gøre noget ved. For så tror jeg, at nogle familier vender om og går, siger han.

    Pernille Ane Egebæk er pædagogisk konsulent hos Sex og Samfund. Hun fortæller, at unge med en anden kønsidentitet end ciskønnet ofte har det svært med mistrivsel og lavt selvværd. Derfor er det vigtigt at efterskoler – og skoler generelt - tager de unge alvorligt.

    - Jeg tror, at her på skolen ser vi ikke køn som noget fysisk. Det, jeg har imellem benene, betyder ikke noget for, hvad jeg har oppe i hovedet.
    Erika Agostino Lynge, elev, Langelands Efterskole

    - Det er ikke bare vigtigt. Det er utrolig vigtigt, at de unge føler sig set i det her. For det kan udvikle sig til depressioner og selvmordstanker.

    - Man skal ikke bare sige 'visse vasse' til det og 'hold nu op med det pjat'. Det er noget, vi skal lytte til som lærere og skoler, siger Pernille Ane Egebæk.

    Derfor har blandt andet efterskolerne et stort ansvar, når de i et år er de unges nærmeste i hverdagen.

    - Vi har et særligt ansvar for de potentielt sårbare unge. Så i stedet for at møde dem med tvivl eller mistro, er det endnu mere vigtigt, at vi møder den her gruppe med tillid og åbne arme og siger; 'Det her skal vi nok løse', siger Torben Vind.

    På Langelands Efterskole bor eleverne på fællesgang på tværs af køn, og deres badeværelser er også fælles – men med bruserum, hvor man enten kan trække et bruseforhæng for – eller låse ind til sin egen kabine.

    - Hvis du bor på værelse med en nonbinær eller transkønnet, så bliver du altid spurgt, om du er okay med det, så vi er trygge ved det, siger Erika Agostino Lynge.

    Neel Krogholt Bjørdt bor på værelse med en transkønnet. For hendes spiller køn ingen rolle. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Hun bor selv på værelse med en transkønnet – altså sammen med én, der føler sig som en dreng, men er en pige på sygesikringsbeviset. For Erika Agostino Lynge gør det ingen forskel, om det er en ciskønnet, nonbinær eller transkønnet.

    - Det er virkelig ikke noget, man tænker over. Det er helt normalt. Hvis den person har det okay med det, så har alle det okay med det. Jeg tror, at her på skolen ser vi ikke køn som noget fysisk. Det, jeg har imellem benene, betyder ikke noget for, hvad jeg har oppe i hovedet, siger hun.

    På Neel Krogholt Bjørdts værelse hænger der et prideflag, og hun er glad for sin transkønnede værelseskammerat.

    - Jeg synes faktisk, det er virkelig fedt, for deres køn er ikke noget, man tænker over. Det er bare en person, jeg skal bo sammen med, siger hun.

    Langelands Efterskole fik deres første elev med en anden kønsopfattelse end ciskønnet for fem år siden, og nu vurderer forstander Michael Thagaard, at det næsten er hver 10. elev, som de seneste år har en anden kønsopfattelse end ciskønnet.

    57-årige Michael Thagaard er forstander på Langelands Efterskole. Han søger viden hos blandt andre Sex og Samfund og en kønssociolog for at håndtere de unges kønsidentitet bedst muligt. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Han er 57 år, og han erkender, at det nogle gange kan være svært at møde de unge på deres banehalvdel, og hvordan de håndterer det i samarbejde med forældrene. Derfor har de også søgt råd og vejledning hos en kønssociolog og Sex og Samfund, hvis de har været i tvivl om, hvordan de skal håndtere de unges kønsopfattelser.

    - Jeg tror, det er svært for os, som har været vant til at leve i en verden med to køn. Men de unge har krav på at blive mødt af interesserede voksne. Det kan godt være, vi ikke ved noget om det, men så har vi den nysgerrighed, der gør, at vi sætter os ind i det. Det skal vi være dygtige til og ydmyge om, siger Michael Thagaard.

    Efterskoleforeningen har ikke nogen decideret liste over skoler, som har kønsneutrale værelser. Men i forbindelse med DR's research har vi fundet frem til otte efterskoler, hvor der er mulighed for at bo på et kønsneutralt værelse.

    Det gælder Langelands Efterskole, Svendborg Efterskole, Smededal Efterskole, Flakkebjerg Efterskole, Efterskolen Epos, Østerskov Efterskole, Øse Efterskole og Efterskolen Ådalen.

    På Smededal Efterskole på Sjælland mærker de også tendensen og tilbyder kønsneutrale værelser. De seneste år har de haft tre til fire elever med en flydende kønsidentitet.

    - Det er noget, som har været altid, men som har fået mere plads og anerkendelse i samfundet, og på den måde er efterskoler klædt godt på til den her proces, for vi er vant til at lytte og samtale og arbejde med de unge, siger forstander Mads Granlien.

    Listen af efterskoler, som giver mulighed for, at eleverne har et kønsneutralt værelse, er ifølge Efterskoleforeningen vokset de seneste år. Og det glæder formanden for efterskolerne.

    - Det viser, at der er et behov for, at efterskolerne arbejder med det her, og at der ikke er mange institutioner, der er lige så hurtige som efterskolerne til at opfylde og til at skabe de efterspurgte rammer i dyb respekt for den enkelte elev. Det er fantastisk, siger Torben Vind.

    I dag er det Efterskolernes Dag, hvor efterskolerne slår dørene op for at vise skolen frem for potentielt kommende elever. Efterskolerne er i øjeblikket populære som aldrig før og har i år sat elevrekord med 31.745 elever fordelt på landets 241 efterskoler.

  37. Hovedmanden bag folkedrabet i Rwanda er død i fængslet

    Theoneste Bagosora modtog i 2008 en livstidsdom for at være en af hovedmændene bag det 100 dage lange folkemord i Rwanda i 1994. (Foto: ho © Scanpix Denmark)

    En tidligere hærchef fra Rwanda, der er dømt for at være den hovedansvarlige bag folkedrabet i landet i 1994, hvor over 800.000 tutsier og moderate hutuer blev slået ihjel, er død i et fængsel i Mali.

    Det oplyser flere maliske embedsfolk lørdag ifølge Ritzau.

    Nu afdøde Theoneste Bagosora var i gang med at afsone en fængselsdom på 35 år, efter at han i sin tid blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden af den daværende FN-støttede Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda (ICTR).

    Theoneste Bagosora var over 80 år gammel og ifølge kilder alvorligt syg med hjerteproblemer.

  38. Chefforhandler for regionerne: Nu skal sygeplejerskerne have mere i løn - og regeringen skal betale

    Regionernes forhandler Anders Kühnau (S) sad over for sygeplejerskerne i de forhandlinger, der ledte op til strejken. Nu efterlyser han penge fra regeringen til at få de skuffede sygeplejersker til at tage flere vagter. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Sygeplejerskerne fik et stort hul i strejkekassen ud af at strejke i ti uger.

    Men nu kommer deres modstander i overenskomstforhandlingerne, Anders Kühnau (S), formand for Region Midt og for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, dem i møde.

    Han mener, at sygeplejerskerne skal have en ekstra pose penge fra regeringen for at arbejde over og hjælpe med at udjævne de pukler i systemet, som blandt andet strejken har været med til at oparbejde.

    - Vi risikerer sådan set, at sundhedsvæsenet knækker, hvis vi ikke gør noget ved det nu. Det er derfor, jeg siger, at vi bliver nødt til at lave en krisekasse, som kan håndtere de nuværende situationer, give vores medarbejdere en ordentlig aflønning for at afhjælpe de problemer, der er, og samtidig bliver vi også nødt til at have en langsigtet løsning, der sikrer en fair løn til alle vores medarbejdere, siger han.

    Alle, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, kan se, at vi er ved at være helt i knæ.
    Anders Kühnau (S), formand for Region Midt

    Det er ifølge Anders Kühnau flere faktorer, der har ført til et stort pres på sundhedsvæsenet.

    - Det er nødvendigt, at regeringen hoster op med flere penge til sygehusvæsenet nu og her, hvor vi står i en historisk krise oven på coronapandemien, oven på en konflikt og nu også med en meget høj sygelighed med RS-virus, og vi kan se ind en sæson med influenzavirus, siger han.

    Men sygeplejerskerne er ifølge Anders Kühnau så utilfredse med regeringens indgreb i konflikten, at de ikke ønsker at tage ekstra vagter. Derfor har de brug for en økonomisk gulerod, mener formanden for regionsrådet i Region Midt.

    Han mener også, at arbejdsgiverne skal forpligte sig på kommende lønstigninger til sygeplejerskerne efter den lønkomite, som var en del af regeringens indgreb.

    - Jeg mener, at det er nødvendigt, at udover at vi giver dem en rimelig løn for at lave ekstra arbejde under de her krisesituationer, så bliver vi også nødt til at sende et klart signal til dem, at der også er en lønstigning i vente på den anden side af en lønkomite, som vi nedsætter meget snart, siger Anders Kühanu, der ligesom de øvrige regionsrådspolitikere er på valg tirsdag 16. november.

    Er det her noget, du siger, bare fordi der er stemmer i det?

    - Nu skal man ikke holde op med at sige nogle ting, bare fordi der er valg, og jeg bliver nødt til at sige, når der er en alvorlig situation. Det er ikke kun mig, der siger det. Det er også vores sundhedsminister, der er ude og påpege, at vi har en potentiel meget alvorlig situation i vores sundhedsvæsen. Alle, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, kan se, at vi er ved at være helt i knæ, siger han.

    I Dansk Sygeplejeråd undrer formand Grete Christensen sig over udmeldingen

    - Jeg tror, at der er rigtig mange, der spørger sig selv: Hvad foregår der egentlig? siger hun.

    Hun mener ikke, at problemerne kan løses med en ekstra pose penge for overarbejde.

    - Det her med at have en forventning om, at nu løser vi det hele ved at give at give lidt ekstra penge til dem, der vil tage nogle ekstravagter, det hjælper jo ikke dem, der har en ansættelse og synes, at de bliver presset ekstra hårdt i den ansættelse og i deres fritid, siger hun.

    Hun tager dog godt imod udmeldingen om, at arbejdsgiverne skal afsætte penge til at følge anbefalingerne fra lønkomiteen.

    - Jeg synes, at det er positivt, hvis Anders Kühnau og andre nu går ud og forpligter sig til, at de også vil sørge for, at der er nogle penge til at kunne udføre det med, siger hun.

    Sygeplejerske Luca Pristed har fungeret som talsmand for de sygeplejersker på Rigshospitalet, der efter regeringens indgreb har deltaget i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og han mener ikke, at ekstra penge vil kunne lokke ham til at tage ekstra vagter.

    - Nej, jeg vil ikke arbejde ekstra. Jeg vil have, at der bliver tilført ressourcer til at hæve sygeplejerskers grundløn, så vi kan fastholdes, og vi kan rekruttere flere sygeplejersker til faget, siger Luca Pristed.

    Der er snart valg, og det er nu, politikerne går ud og lover guld og grønne skove, som de også kunne have lovet, mens vi forhandlede, og det gjorde de ikke.
    Luca Pristed, sygeplejerske

    Han sidder tilbage med en følelse af, at Anders Kühnaus pludselige ønske om mere i løn til sygeplejerskerne er valgflæsk.

    - Det føler jeg rigtig meget, det er. Der er snart valg, og det er nu, politikerne går ud og lover guld og grønne skove, som de også kunne have lovet, mens vi forhandlede, og det gjorde de ikke, siger han.

    - Hvordan kan det være, at kassen var lukket der, og den så åbner op nu? spørger han.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker ikke at forholde sig til spørgsmålet om sygeplejerskernes fremtidige løn, men anerkender, at der her og nu er udfordringer i sundhedsvæsenet.

    "Regeringen anerkender fuldt ud, at sundhedsvæsenet står med flere udfordringer for tiden, for eksempel puklen efter sygeplejestrejken. Derfor har vi også meldt ud, at vi er klar til at drøfte en kompensation af regionerne, ligesom vi for 2020 og 2021 har kompenseret for udgifter vedr. covid-19," siger han i et skriftligt svar til DR Nyheder.

  39. Sanger i opråb foran kronprinsparret: Hvad skal der til for at kunne kalde sig dansk?

    - Er man først dansk, når man har gjort noget bemærkelsesværdigt for Danmark, lød det fra musikeren Erika de Casier, da hun lørdag aften modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Hun taler flydende dansk, har gået i danske skoler, og i medierne bliver hun ofte hyldet som "den næste danske internationale stjerne".

    Men officielt er den portugiskfødte musiker Erika de Casier endnu ikke anerkendt som dansk statsborger, selvom hun har boet i Danmark i 23 år.

    Dét modsætningsforhold fik lørdag aften Erika de Casier til at lufte en undren foran et fyldt Vejle Musikteater, hvor hun modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris ved årets Kronprinsparrets Priser.

    I sin takketale stillede hun derfor spørgsmålet; "hvad skal der til for at kunne kalde sig dansk?"

    - Jeg er blevet omtalt af flere medier som den næste danske internationale stjerne, hvilket både er utrolig angstprovokerende og lidt smigrende på samme tid. Men det får mig også til at undre, om man først er dansk, når man har gjort noget bemærkelsesværdigt for Danmark, sagde hun.

    Først for et par år blev hun indkaldt til en indfødsretsprøve, hvor hun skulle "bestå sin danskhed" ved at få mindst 36 rigtige svar ud af 45. Og det lykkedes.

    - Jeg bestod prøven – nu mangler jeg kun proceduren for endelig godkendelse i Folketinget, sagde hun i talen foran kronprinsparret.

    Se et uddrag af Erika de Casiers takketale her:

    Erika de Casier har en blandet baggrund. Hendes mor er fra Belgien, faren fra Kap Verde, og så er hun altså født i Portugal, men opvokset i sydjyske Ribe.

    Senere har hun været forbi Aarhus og København, hvor hun har taget en videregående uddannelse på musikkonservatorierne, og i dag er hun bosat i den danske hovedstad.

    Musikalsk har Erika de Casier dog også stadig en fod i udlandet.

    Det er nemlig ikke kun kronprinsparret, der har fået øjnene op for musikeren – også udlandet har opdaget sangeren, der tidligere i år udgav sit andet og roste album, 'Sensational'.

    Og lørdag aften fik hun stående bifald for sin takketale i Vejle.

    - Det er dejligt at blive fejret, når man har været dygtig, men det er mindst lige så vigtigt at føle sig accepteret og elsket, når man fejler. Og det er vigtigt, at vi inkluderer andre – kulturelt som strukturelt. Også dem uden succeshistorie i medierne, sagde hun også i talen.

    Erika de Casier optrådte desuden med sin single 'Polite' i showet, der blev vist på DR1, hvor også en række andre kunstnere indtog scenen med musik.

    Se aftenens andre musikoptrædener her:

    Hun har været her, der og alle vegne det seneste års tid, og lørdag aften indtog Drew Sycamore så også scenen i Vejle Musikteater.

    Her klappede kronprinsparret taktfast med på storhittet '45 Fahrenheit Girl'.

    Se Drew Sycamores optræden herover.

    "Livet skal leves og danses til", udtalte Christopher, da han for et par uger siden udgav singlen 'If It Weren't For You'.

    Og hele Danmarks popprins fik da også i dén grad bevæget hofterne – og sendt luftkys af sted mod den forreste, royale række – under sit nyeste hit.

    Se Christophers optræden herover.

    Selvfølgelig skulle den være der – Malte Ebert og Martin Brygmanns Vejle-hymne 'Dø for Vejle', som så dagens lys i DR1-programmet 'Danmark griner' i foråret.

    Det gav nærmest sig selv, nu Vejle Musikteater dannede rammen om årets udgave af Kronprinsparrets Priser.

    Hele salen – inklusiv kronprinsparret – blev da også grebet af stemningen og måtte rejse sig op og klappe med på den storslåede gospelversion af sangen.

    Se VelLyd, Bredballe Gospel Choir & Kolding International Voices' optræden herover.

    Det er kun et halvt års tid siden, hun udgav sin debutsingle, men lørdag aften fik sangeren Iomfro – med det borgerlige navn Alma Kjær Agergaard – bevist sit enorme potentiale i bedste sendetid.

    Iomfro gik "all in" på nummeret 'Ægte kvinde' og leverede aftenens måske mest overraskende sceneshow.

    Se Iomfros optræden herover.

    Den er det musikalske lydtæppe til en af nyere dansk filmshistories mest ikoniske scener – nemlig slutscenen i Oscar-vinderen 'Druk'.

    Og lørdag aften fik trioen Scarlet Pleasure så også – til massive klapsalver – lov til at lukke Kronprinsparrets Priser med et brag med 'What A Life'.

    Se Scarlet Pleasures optræden herover.

  40. Islands koalitionsregering står til at vinde flertal

    Islands koalitionsregering ser ud til at sikre sig flertal ved lørdagens parlamentsvalg. Det viser foreløbige resultater tidligt søndag morgen, skriver Ritzau.

    De tre koalitionspartier står således til at vinde 41 ud af 63 mandater i det islandske parlament, Altinget, med mere end en tredjedel af stemmerne talt op.

    Det kræver 32 mandater for at have flertal.

    Det er dog mere usikkert, om den siddende statsminister, Katrín Jakobsdóttir, får lov at lede koalitionen, som hun har gjort de seneste fire år.

    De endelige resultater og mandatfordelingen ventes klar søndag.

  41. Mindeløb for Chris Anker Sørensen

    Da Chris Anker Sørensen i sidste uge mistede livet, mistede Danmark en af sine mest folkelige og elskede sportspersonligheder.

    Lørdag samledes folk fra nærmest alle afkroge af det danske kongerige for at mindes deres helt i hjembyen Hammel.

  42. Mødrehjælpen modtager en halv million af kronprinsparret

    (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Foreningen Mødrehjælpen har lørdag aften modtaget Kronprinsparrets Sociale Pris og de medfølgende 500.000 kroner.

    Prisen blev overrakt ved det årlige Kronprinsparrets Priser, der i år blev sendt fra Vejle Musikteater.

    Mødrehjælpen modtager prisen for "i mere end 100 år at have ydet en ekstraordinær indsats ved at hjælpe sårbare gravide og have fremmet børnefamiliers vilkår", lød det blandt andet i den begrundelse, kronprinsesse Mary læste op.

    I alt fire priser blev uddelt under showet. Kunstnergruppen Superflex modtog Kulturprisen og 500.000 kroner, mens musikeren Erika de Casier og rådgivningstilbuddet RedenUng modtog henholdsvis Den Kulturelle Stjernedryspris og Den Sociale Stjernedryspris og hver 100.000 kroner.

    Kronprinsparrets Priser var en bryllupsgave til kronprinsparret fra Bikubenfonden, og priserne er blevet uddelt årligt siden 2005.

  43. Spritbilist påkører traktor i Sønderjylland

    Der kom heldigvis ingen alvorligt til skade, da en alkoholpåvirket bilist tidligere i dag påkørte en traktor på Vollerupvej ved Tinglev i Sønderjylland.

    Det oplyser Sydjyllands Politi, der skriver på Twitter, at der kun var tale om lettere personskade.

    Til gengæld betegnes bilen som totaltskadet.

  44. Briterne tager nye midler i brug midt i benzinkrise

    I Storbritannien risikerer man mange steder at køre forgæves, hvis man ønsker at tanke bilen. (Foto: Carl Recine © Ritzau Scanpix)

    Den britiske regering er klar med midlertidige visum til udenlandske lastbilchauffører, der skal løse problemerne med at få kørt varer ud til Storbritanniens butikker og benzin ud til tankstationerne.

    Briterne har hamstret benzin og diesel i en sådan grad, at man flere steder må melde udsolgt, mens der mange steder mangler varer på hylderne i supermarkederne.

    Siden Brexit har 25.000 udenlandske chauffører forladt Storbritannien. Det anslås, at der er behov for i omegnen 100.000 chauffører i Storbritannien.

  45. Var hadet af alt og alle ved premieren, og så forsvandt den sporløst i årtier. I dag bliver ikonisk tysk film hyldet som et mesterværk

    Film og tv som 'De andres liv' og serie-hittet 'Babylon Berlin' har haft stor succes, og der er meget mere godt tysk fjernsyn at komme efter. (Foto: Illustration: Nicolai Bruun)

    Når du hører ordet "Tyskland", tænker du måske på øldryppende oktoberfester i München eller læssevis af dåsebajere fra grænsehandlen.

    Men Tyskland er meget mere og andet end det.

    Vores storebror mod syd er også hjemstedet for en stolt og prisvindende filmtradition, der har givet os perler som Oscar-vinderen 'De andres liv', serie-hittet 'Babylon Berlin' og ikke mindst gymnasieklassikeren 'Christiane F.'

    Og der er meget mere at komme efter – både fra de gode gamle dage og helt frem til nu.

    Det mener Anne Schwartz, der selv er opvokset i det danske mindretal i den nordtyske by Flensborg.

    Siden har hun læst film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, og i dag arbejder hun på Det Danske Filminstitut som projektredaktør.

    30-årige Anne Schwartz er opvokset i Tyskland. Hendes mor er fra Aarhus, og hendes far er fra det danske mindretal i Flensborg, så hun er opvokset med et ben solidt plantet i både den danske og den tyske kultur. (Foto: (privatfoto) © Anne Schwartz)

    Og så er hun med egne ord en "kæmpe patriot, hvad angår (næsten) al tysk kultur".

    - Det har ændret sig til det bedre indenfor de sidste 10 til 15 år, men fordommene om Tyskland og tysk kultur i Danmark har betydet, at jeg har følt det vigtigt at holde fanen højt for tysk kultur og forsøge at modbevise nogle af de påstande, jeg møder, forklarer hun.

    Fordi hun ikke længere bor i Tyskland, betyder afsavnet, at hun nu sluger tysk kultur på daglig basis:

    - Det er særligt sproget, jeg savner. Så kommer der en ny tysk film eller serie, skal jeg se den.

    Så at guide dig til seværdige film og serier fra Tyskland er derfor en lige så stor fornøjelse for hende, som det forhåbentligt bliver for dig, når du dykker ned i hendes anbefalinger til både film og serier:

    - Jeg har udvalgt ud fra et princip om, at der både er noget nyt og også nogle klassikere fra tysk filmhistorie, som man simpelthen ikke kan eller må komme udenom.

    Når du ser 'Metropolis' er det næsten svært at forstå, at den er lavet for knap 100 år siden, mener Anne Schwartz, som selv blev "blæst bagover", da hun så filmen første gang. (Foto: Album / Fine Art Images © (c) Ritzau Scanpix)

    Den første anbefaling er en knap 100 år gammel stumfilm af instruktøren Fritz Lang.

    Men hæng lige på, hvis du synes, det lyder lidt støvet. For filmen har siden inspireret både Madonnas prisvindende 'Express Yourself'-musikvideo, Ridley Scotts 'Blade Runner' og sidst, men ikke mindst, er også udseenedet på Star Wars-droiden C3PO stærkt inspireret af denne filmklassiker. Og så er filmen desuden på UNESCO's verdensarvsliste.

    - Jeg blev blæst bagover, da jeg så den første gang. Den er en filmhistorisk milepæl – og så er den vanvittigt flot lavet.

    Filmen handler om fremtidsbyen Metropolis, hvor arbejderklassen knokler hårdt på et kæmpe maskineri under jorden, så de rige kan nyde livet over jorden. Men en videnskabsmand bygger en menneskelignende robot, der starter et oprør blandt arbejderne.

    - Og hvis det ikke allerede lyder fantastisk, så er der selvfølgelig også en kærlighedshistorie mellem overklassefyren Freder og arbejderpigen Maria, tilføjer Anne Schwartz.

    - Den er meget vildere, end man skulle tro om en film, der er lavet for 94 år siden. Scenografien er et kunstværk i sig selv, og det giver god mening, at filmen har præget sci-fi-genren uigenkaldeligt.

    Filmen, der tog mere end to år at indspille, hvilket i sin samtid var uhørt længe, varer to timer og 33 minutter i sin helhed. Filmen var hadet af både kritikere og publikum ved premieren. For at sælge den i USA, klippede man en meget anderledes og kortere version, og herefter forsvandt den originale film i mere end 80 år. Den dukkede først op i et arkiv i Argentina i 2008, hvorefter den blev restaureret.

    På Filmstriben ligger filmen i sin fulde længde. Den kan også ses på Amazon Prime og lejes på blandt andet Blockbuster og iTunes.

    'Soul Kitchen' fra 2009 var instruktør Fatih Akins sjette spillefilm. I 2004 skabte han filmen 'Gegen die Wand', på dansk 'Mod muren', som i øvrigt både blev nomineret til en dansk Robert-pris såvel som en Bodil-pris for 'Bedste ikke-amerikanske film' i 2005. (© Corazón International)

    Film af den tysk-tyrkiske instruktør Fatih Akin, der handler om Zinos, der ejer restauranten 'Soul Kitchen' i Hamborgs industrikvarter, og som drømmer om den store succes, der aldrig kommer.

    - Det er simpelthen så charmerende og autentisk et persongalleri, hvor Akin formår at formidle det store, rørende drama, der findes i det små.

    - Og så er den sjov. Genremæssigt vil man nok kalde den en dramedy, fordi den netop både indeholder dramaet og komedien.

    - På rollelisten er desuden Moritz Bleibtreu, der siden er blevet en stor skuespiller, samt den folkekære Birol Ünel, som desværre døde sidste år, hvilket udløste landesorg i Tyskland, fortæller Anne Schwartz.

    Hun anbefaler desuden også filmen 'Gegen die Wand', eller 'Mod muren' på dansk, fra 2004 af samme instruktør.

    'Soul Kitchen' kan ses på Filmstriben, mens 'Mod muren' i øjeblikket kan lejes på Amazon Prime.

    26-årige Paula Beer og 35-årige Franz Rogowski er blandt de største stjerner i tysk film i øjeblikket, mener Anne Schwartz. De spiller i øvrigt også begge med i filmen 'Transit' fra 2018, som også anbefales af Anne Schwartz. (Foto: Christian Schulz © Schramm Film)

    Den stadig biografaktuelle 'Undine' af instruktør Christian Petzold er helt klart også din tid værd, mener Anne Schwartz. I hvert fald hvis du er til mystik og en god thriller. Hvis du også synes, havfruer er for vilde, så er der virkeligt jackpot her.

    Filmen er baseret på en gammel fabel om havfruen Undine, der først kan blive et menneske, når hun forelsker sig i en mand. Men er den mand hende så utro, må hun dræbe ham og vende tilbage til havet.

    - Filmen følger en ung historiker, Undine, der arbejder som rundviser og foredragsholder på Humboldt Forum Berlin. Da hendes kæreste går fra hende, bliver hun indhentet af denne her myte, hun synes at være født ind i.

    Flere anmeldere kritiserede filmen for blandt andet at anvende flere tidsniveauer, hvilket skabte forvirring hos seeren. Men ikke hos Anne Schwartz:

    - Det gjorde ikke mig noget – jeg kan godt lide, når en film pludselig skifter karakter på den måde. Og det er helt sikkert hjulpet på vej af Paula Beers dragende spil.

    - Er du vild med udfordrende, mystiske film og ikke mindst med Berlin, så er det her helt klart også noget for dig, slår Anna Schwartz fast.

    Og så er filmen i øvrigt en god mulighed for at opleve to af de største stjerner i tysk film i øjeblikket, mener hun. Nemlig Paula Beer og Franz Rogowski, der begge har vundet priser for deres roller i filmen.

    'Undine' er i øjeblikket aktuel i nogle udvalgte danske biografer.

    Det er 22-årige Luna Wedler, der har hovedrollen i Netflix-serien 'Biohackers'. Seriens anden sæson havde premiere i starten af juli. (Foto: Marco Nagel © © 2021 Netflix)

    Serien følger en ung kvinde, der rejser til byen Freiburg i Sydtyskland for at studere biomedicin.

    - Ved første øjekast er det en hyggelig serie om unge mennesker, der flytter til byen, bor i bofællesskaber med excentriske roommates og studerer på universitet. Det er en hel genre i sig selv – WG-Filme – i tysk film, forklarer Anne Schwarz.

    Men det viser sig, at det faktisk langt fra bare handler om det unge studieliv.

    - Som titlen afslører, dykker serien ned i et fascinerende, men dog også kompliceret emne som biohacking. Genren er thriller, hvilket understreger det ret uhyggelige, der efter min mening er ved at manipulere med menneskets fysik. Og så er den sat i et ungdomsstudiemiljø, der skaber en fin kontrast til den ellers overvejende dystre tone.

    Og så roses serien desuden for ikke at foregå i Hamborg eller Berlin:

    - Det er virkeligt fedt, at de har valgt Freiburg i stedet. Jeg har aldrig været der, men det får jeg lyst til, når jeg ser serien.

    'Biohackers' kan ses på Netflix.

    'Bad Banks' har været nomineret til og vundet flere udenlandske og tyske tv-priser. Seriens første sæson tog hele seks priser med hjem fra den tyske tv-prisfest Deutscher Fernsehpreis i 2018. (© The Iris Group)

    Den unge stjerneskuespiller Paula Beer har hovedrollen som en børsmægler i en stor investeringsbank, og som udkæmper en magtkamp med sin ældre, kvindelige chef.

    - Serien minder på mange måder om DR's 'Bedrag' og er fuld af suspense og det drama, man finder i toppen af finansverdenen.

    'Bad Banks' kan ses på HBO Nordic.

    'Gerningsstedet' følger hver uge et hold af efterforskere i de store tyske byer, som skal opklare et mord. Her ses det nuværende hold fra Bremen, hvor danske Dar Salim i øjeblikket er på rollelisten som den danske politikommisær Mads Andersen. Han medvirkede i øvrigt også i serien tilbage i 2014 - dengang i en rolle på den forkerte side af loven. (© ARD)

    På dansk hedder den legendariske krimiserie ’Gerningsstedet’, og den har siden 1970 kunnet fastholde seere helt ude på stolesædet i spænding uge efter uge.

    - I Tyskland er der stadig masser af barer, der hver søndag viser 'Tatort', og den er et nationalt klenodie, fortæller Anne Schwartz om serien, der stadig bruger samme intrografik og kendingsmelodi, som i det allerførste afsnit for 51 år siden.

    - Serien formår at udvikle sig i takt med landet og verden, og der kommer hele tiden nye politimakkerpar til.

    Har du aldrig set serien før, så kan det på mange måder sammenlignes med den danske hitserie 'Rejseholdet', mener Anne Schwartz:

    - Det er en krimiserie, som alle tyskere kender, på samme måde som alle danskere kender 'Rejseholdet'.

    'Gerningsstedet' sendes hver søndag på den tyske tv-kanal ARD, som er en del af de fleste danske tv-pakker. Den kan også ses på ARD's hjemmeside eller TV2Play.

    Det er skuespillerne Paula Beer og Franz Rogowski, der krammer her på plakaten til Petzolds sci-fi drama 'Transit'. Filmen vandt den prestigefyldte tyske Bayerischer Filmpreis for 'Bedste manuskript' i 2019. (© Camera Film)

    Har du for alvor fået blod på tanden, så er Anne Schwartz heldigvis svær at stoppe igen, når først man har bedt hende om anbefalinger.

    Derfor får du her en liste over fire andre film, som hun mener, du ikke skal snyde dig selv for:

    'Transit' af Christian Petzold (2018)

    - Det er en anden verdenskrigshistorie, der udspiller sig i nutiden. Instruktør Petzold er blevet kaldt "the modern master of suspense" – "den moderne mester af spænding" på dansk –, hvilket filmen her er et godt eksempel på.

    'Victoria' af Sebastian Schipper (2015)

    - Den er sindssygt autentisk og en fed miljøskildring af det byliv i Berlin, jeg kender og elsker. Indtil det går helt galt.

    'Fitzcarraldo' af Werner Herzog (1982)

    - Et vanvidsprojekt og endnu en milepæl i tysk filmhistorie, siger Anne Schwartz og opfordrer dig til at læse om tilblivelsen af filmen, der mildest talt var, ja, vanvittig.

    'Angst æder sjælen op' af Rainer Werner Fassbinder (1973)

    - Også et hovedværk inden for tysk film og et absolut must-see. En aparte kærlighedsfortælling om en ældre rengøringsdame og en 20 år yngre marokkansk fremmedarbejder.

  46. Brentfords danskerkollektiv får uafgjort mod Liverpool i tjubang-kamp

    Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank, havde grund til at smile. Oprykkerne krigede fra start til slut mod topholdet Liverpool. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)

    Det skortede ikke på hverken mål eller underholdning, da Premier League-oprykkerne Brentford spillede 3-3 på hjemmebane mod Liverpool.

    Opkomlingene kom foran 1-0, inden Liverpool med to scoringer bragte sig på 2-1. Derefter udlignede Brentford både til 2-2 og slutresultatet 3-3.

    Med det ene point har Brentford nu ni af slagsen på niendepladsen i Premier League. Liverpool topper tabellen med 14 point.

    Brentford har dansk cheftræner (Thomas Frank, red.) og råder samtidig over hele syv danske spillere i truppen. Heraf var det kun den landsholdsspiller Christian Nørgaard, der havde fundet vej til startopstillingen. Midtvejs kom Mathias 'Zanka' Jørgensen dog også i ilden.

  47. I Finland brygger de lækker kaffe - som aldrig har været i nærheden af en kaffebønne

    Med celler fra et enkelt blad fra en kaffeplante har forskerne skabt et produkt, som de vil sælge som kaffe i fremtiden.

    En dyb, ristet duft og en afrundet smag.

    Kaffe er en populær drik rundt om i verden, og for mange af os er mindst en kop malede bønner nødvendig for rigtigt at få gang i systemet.

    Hvert år bliver der produceret mere end 9,5 milliarder kilo kaffe i verden, og efterspørgslen på de mørke dråber ser ud til at blive endnu højere, i takt med at vi bliver endnu flere mennesker på Jorden.

    Kaffe gror bedst under nogle helt særlige omstændigheder med meget direkte sollys, og derfor risikerer regnskov i stigende grad at blive ryddet for at gøre plads til en større kaffeproduktion på de optimale steder, viser tidligere forskning.

    Den udvikling har et hold forskere fra Det Tekniske Forskningscenter i Finland (VTT) sat sig for at forhindre.

    For nylig er de lykkedes med at avle, brygge og drikke en kande kaffe i deres laboratorie – kun ved hjælp af celler fra en kaffeplante i en petriskål. Helt uden bønner eller plantager.

    En metode, som Poul Erik Jensen, professor i biokemi på Københavns Universitet med speciale i plantebaseret mad, har store forventninger til.

    - Det er ikke forsvarligt bare at rydde regnskov for at give plads til en større produktion af kaffe. Derfor er det en vigtig udvikling, at vi nu ser alternativer, som kan være med til at imødekomme det store behov hos kaffedrikkerne – uden at det går ud over naturen og miljøet, siger han.

    Der er stadigvæk et godt stykke vej til en virkelighed, hvor vi allesammen står op om morgenen og brygger os en varm kop laboratorie-kaffe.

    De mange ton kaffe, som hvert år bliver produceret i lande som Brasilien og Vietnam, kommer fortsat til at være på hylderne i supermarkedet, men det får snart selskab af kaffe dyrket på andre måder, vurderer Poul Erik Jensen.

    - Bioteknologi i fødevarer er virkelig oppe i tiden, og rigtig mange satser på det verden over. Kaffe er et smart sted at starte, fordi der er et stigende behov, som skal imødekommes, uden at vi skal rydde dyrebar skov i processen. Derfor tror jeg helt sikkert på, at lab-grown-coffee kan gøre et indtog på markedet, siger han og fortsætter:

    - Det kan være med til at skabe muligheden for at reducere trykket på klima og miljø, men stadigvæk drikke den populære kaffe.

    Vietnam, Columbia og Brasilien er nogle af de lande, hvor der produceres mest kaffe i dag. (Edwin Remsberg / VWPics via AP Images) (Foto: Edwin Remsberg / VWPics)

    En række firmaer arbejder også med en mere bæredygtig kaffeproduktion, hvor bønner og kaffeplanter vokser side om side med regnskov og vild natur.

    Og der skal flere løsninger til, hvis vi i fremtiden skal kunne drikke en cappuccino med god samvittighed, fortæller Poul Erik Jensen.

    - Jeg ser laboratorie-kaffen som én blomst i en stor buket af løsninger. Det er svært at forestille sig, at der kan produceres store nok mængder kaffe i laboratorier til at dække det stigende behov. Men det er en vigtig udvikling, og der er brug for flere solide alternativer, siger han.

    Hovedformålet med, at kaffen produceres af folk i laboratoriekitler fremfor kaffebønder med jord under neglene, er, at det giver plads til natur og skov, fordi der ikke skal flere store marker og plantager til.

    Men en vigtig detalje er, at processen i det finske laboratorie også kræver landbrugsjord, planter og store mængder vand, fortæller Poul Erik Jensen.

    - I processen med cellekulturerne skal der bruges sukker. Den sukker skal jo komme et sted fra, og det er enten sukkerrør eller sukkerroer, som skal dyrkes på marker og både vandes og gødes som alle andre afgrøder. Til gengæld er det marker, som ikke på samme måde truer særligt sårbare naturområder som eksempelvis regnskov, fordi sukker dyrkes i et helt andet klima end kaffe, siger han.

    Kaffe fra laboratorier har altså potentiale til at tage toppen af det pres, som en stigende kaffeproduktion kan lægge på skovområder og vandforbrug. Det kan være et godt supplement til produktion af eksempelvis ”instant”-kaffe.

    Men det kræver, at laboratorierne i fremtiden kan lykkes med at gå gevaldigt op i skala, når de laver kaffe, understreger Poul Erik Jensen.

    - Hvis vi skal producere ti milliarder ton kaffe, ville det saftsusemig kræve mange petriskåle eller ståltanke til dyrkning af plantecellekulturer. Det bliver spændende at se, hvordan det går, når de i fremtiden skal til at producere mere end en enkelt kande. Men der er indtil flere virksomheder og forskergrupper, som mener at have et konkret produkt på markedet inden for få år, så det virker til at være på vej, siger han.

  48. Migranter i chok på Middelhavet: 'Grækerne tæskede os, stjal vores ting og efterlod os på havet'

    (Foto: Michael S. Lund)

    To små, sorte redningsflåder dukker op i horisonten.

    I dem sidder 28 migranter og flygtninge fra forskellige afrikanske lande.

    Kystvagten smider et reb ud til dem og hjælper dem én ad gangen om bord. To babyer og en højgravid kvinde er iblandt dem.

    En kvinde falder om på dækket og hyperventilerer. Hun mister kortvarigt bevidstheden, indtil hun bliver løftet lidt op og får en kop vand.

    - De skød efter os. De skød, hulker Arole, en 35-årig kvinde fra Cameroun og fortsætter gennem gråden:

    - De skubbede os ned i de små både. Selv babyen. De skubbede bare.

    Her kan du høre Arole fortælle om sin oplevelse med den græske kystvagt:

    Det seneste stykke tid har der været flere rapporter om, at den græske kystvagt i stigende grad bruger voldsomme metoder til at holde migrantbåde væk fra deres øer.

    Metoder, som både FN, Amnesty International og Human Rights Watch har kritiseret i hårde vendinger for at være ulovlige og sætte folk i fare.

    - Det er en krænkelse af vores fundamentale europæiske værdier, sagde EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, tidligere på året.

    Alligevel fortsætter rapporterne om de hårde metoder på havet.

    DR er taget på patrulje i Middelhavet med den tyrkiske kystvagt ud for de græske øer for at se med egne øjne, hvordan EU’s ydre grænse bevogtes.

    Det er efter et par timers sejlads, kystvagten får et alarmopkald og finder de to redningsflåder.

    De udmattede migranter er rystede, da de bliver reddet op på den tyrkiske kystvagts båd. Nogle græder. Andre synker sammen af udmattelse.

    - Vi var bange. Meget, meget bange, siger 28-årige Joe fra Cameroun med bævende stemme, da han er blevet reddet op af redningsflåden.

    De 28 personer, DR møder, fortæller alle den samme historie: Om natten sejlede de afsted i en gummibåd med motor mod den græske ø Samos. Da de nåede i land på øen, blev de opdaget af de græske myndigheder.

    - De skød i luften. Nogle af dem ombord flygtede op på en bakke, men de fangede dem og tæskede dem. En af dem brækkede armen, siger Joe og peger på en anden mand i båden, som ikke kan bevæge sin venstre arm.

    • Den tyrkiske kystvagt patruljerer i Middelhavet. Tyrkerne beskylder Grækenland for at skubbe migranter og flygtninge tilbage i tyrkisk farvand. Grækenland siger, at tyrkerne ser igennem fingre med, at migrantbådene sejler fra Tyrkiet mod de græske øer. (Foto: Michael S. Lund)
    • De afrikanske migranter synker udmattede sammen efter at have skvulpet rundt i redningsflåderne i flere timer. De siger samstemmende, at den græske kystvagt efterlod dem på havet og sejlede væk. (Foto: Michael S. Lund)
    • Migranterne fortæller DR, at de nåede den græske ø Samos, hvor der blev skudt omkring dem og nogle af dem fik tæsk. Derefter blev de sejlet ud på havet af den græske kystvagt og efterladt i redningsflåder på havet.
    • Blandt dem, som blev efterladt på Middelhavet, var en syv måneder gammel baby og en højgravid kvinde. Kvinden fødte kort tid efter et barn. (Foto: Michael S. Lund)
    • En gruppe afrikanere flyder rundt i en redningsflåde på Middelhavet. Flåden har hverken årer eller motor og kan ikke styres. Migranterne siger, at den græske kystvagt placerede dem i den og efterlod dem på havet.
    1 / 5

    Derefter blev de sat ombord på et græsk kystvagtsskib og sejlet ud på havet igen, siger den ene efter den anden af de 28 personer.

    Til sidst, siger de, blev de tvunget ned i de to firkantede redningsflåder fra den græske kystvagt. Uden årer eller motor blev de efterladt på havet i redningsflåderne, forklarer de.

    - Jeg tiggede om vand. Jeg sagde, jeg var meget tørstig og ville drikke noget vand. De sagde, der ikke var noget vand, siger 46-årige Jenet, som forklarer, at de skvulpede rundt i redningsflåderne i omkring to timer, før de blev fundet af den tyrkiske kystvagt.

    Hun er fra Cameroun ligesom flere af de andre ombord og siger, at hun er flygtet fra konflikt i den nordvestlige del af landet, efter hendes mand og søn blev dræbt.

    - Jeg kom her for at få hjælp fra FN, for der er ingen hjælp i Tyrkiet. Men de tæskede mig, og jeg besvimede.

    Men forklarede du til grækerne, at du ville søge asyl?

    - Jeg sagde det, men de ville ikke lytte. Jeg sagde, jeg ville vise dem på YouTube, hvad der sker, hvor jeg kommer fra. Så tog de min telefon og smed den i vandet. Jeg sagde: ’I smider min telefon væk, I har taget mine penge, så hvad vil I have, jeg skal gøre? Bare slå mig ihjel’, siger hun grædende.

    Jenet vil i modsætning til andre ikke prøve at tage turen igen, og hun vidste ikke, hvad der ville ske, fortæller hun i klippet her:

    Ifølge de internationale regler har lande ellers pligt til at behandle en anmodning om asyl, hvis en asylansøger sætter fod på landets territorium.

    Efter sagsbehandlingen kan det så afgøres, om vedkommende er berettiget til asyl eller skal deporteres.

    I stedet blev Jenet efterladt i redningsflåden uden sin telefon, den medicin, hun tager, og de 500 euro, hun havde samlet sammen til rejsen mod Europa, siger hun.

    - De tog det hele. Jeg havde gemt pengene i mine trusser, men en af de mandlige vagter stak hånden derned og tog dem.

    I den tyrkiske kystby Izmir lever mange af de migranter og flygtninge, som forsøger at komme til Europa ved hjælp af menneskesmuglere, der leverer gummibåde med en motor for omkring 6.000 kroner per passager.

    Ved et suppekøkken i byen, hvor folk kan få gratis mad, fortæller mange lignende historier om at blive efterladt på havet af den græske kystvagt.

    En af dem er 17-årige Fahim, som flygtede fra Afghanistan for tre måneder siden sammen med sin familie.

    - Taliban kom til vores landsby og sagde, at alle over 12 år skulle slutte til til dem og være klar til at kæmpe for dem, så vi flygtede, siger han, mens han venter på den gratis mad.

    17-årige Fahim er flygtet fra Afghanistan, efter Taliban overtog hans landsby. Da han og hans familie forsøgte at krydse Middelhavet, ødelagde den græske kystvagt bådens motor og efterlod dem på havet, siger han. (Foto: Michael S. Lund)

    For ti dage siden forsøgte han og familien at sejle den korte tur over havet mod Grækenland og EU.

    - Den græske kystvagt stoppede os og ødelagde vores motor, og så efterlod de os på havet. Vi var meget bange. Båden vippede og mistede luft. Vi troede, vi skulle dø, siger Fahim, hvis båd til sidst blev fundet af den tyrkiske kystvagt.

    Alligevel vil han og familien forsøge turen igen.

    Flygtningene og migranterne er heller ikke velkomne i Tyrkiet, som bygger mure for at holde dem ude af landet, der i forvejen huser over fire millioner flygtninge og migranter.

    - Der er for mange afghanere her i Tyrkiet, og vi kan ikke få et arbejde. Så vi prøver igen, selvom det er farligt, siger Fahim.

    Tilbage på den tyrkiske kystvagts båd i Middelhavet synker de 28 personer fra Cameroun, Congo og andre afrikanske lande udmattede sammen. De har alle fået taget deres penge og telefoner, siger de.

    Undtagen én, som beholdt sin telefon og ringede efter hjælp fra den tyrkiske kystvagt.

    Jeg vidste det ikke. Hvis jeg vidste det, var jeg ikke kommet. Det havde været bedre for mig bare at dø i Tyrkiet
    46-årige Jenet fra Cameroun

    46-årige Jenet ved ikke, hvad hun gør nu. Hun lider af en kronisk sygdom og siger, at hun ikke har råd til lægehjælp i Tyrkiet, nu hvor hun ingen penge eller medicin har tilbage.

    - Hvis jeg vidste, det var sådan her, havde jeg aldrig taget turen. Se på mine ben. Jeg har ikke engang mine sko tilbage, fordi jeg kravlede. Jeg har grædt siden i morges, men de var ligeglade, græder hun.

    Men forstår du, at nogle europæere og grækere siger: Vi kan ikke tage flere migranter eller flygtninge? Vi har taget nok og bliver nødt til at sætte en stopper for det?

    - Jeg vidste det ikke. Hvis jeg vidste det, var jeg ikke kommet. Det havde været bedre for mig bare at dø i Tyrkiet.

    En afrikansk kvinde hyperventilerer og mister kortvarigt bevidstheden efter, hun bliver reddet på fra redningsflåden. Efter at have fået lidt vand kommer hun til bevidsthed igen. (Foto: Michael S. Lund)

    Efter et stykke tid bliver de 28 afrikanere ført over i en anden båd og sejlet mod den tyrkiske kyst, hvor de sejlede afsted fra natten før.

    Her bliver de taget til en politistation og ender så på et migrantcenter. En del af dem vil sandsynligvis blive deporteret efter et stykke tid.

    Den højgravide kvinde fra redningsflåden går kort tid efter redningen i fødsel ifølge DR’s oplysninger.

    DR har forsøgt at få et interview med de græske myndigheder om, hvorvidt den græske kystvagt efterlod migranterne i redningsflåder på havet efter at have affyret skud, tæsket nogle af dem og taget deres ting, men det har ikke været muligt.

    I stedet har de græske myndigheder sendt et skriftligt svar, hvor de siger, at kystvagten ’opererer døgnet rundt med effektivitet, en høj grad af ansvarlighed, perfekt professionalisme, patriotisme og også med fuld respekt for landets internationale forpligtigelser’, ligesom de understreger, at kystvagten har ’reddet tusinder af migranter’.

    Redningsbådene, som migranterne blev fundet i, har ingen motor eller årer og kan ikke styres. Derfor kan de ikke selv have sejlet ud i bådene. Migranterne siger selv, at den græske kystvagt tvang dem i redningsflåderne, men det benægter kystvagten. (Foto: Michael S. Lund)

    Det græske ministerium for maritime affærer tilføjer, at når det gælder ’de tendentiøse anklager om påståede ulovligheder, må vi understrege, at de græske myndigheders operationelle handlinger aldrig har inkluderet sådanne handlinger’.

    DR har desuden sendt GPS-koordinater og et billede af den konkrete redningsaktion på Middelhavet og spurgt, hvad de græske myndigheders svar på anklagerne er.

    - For at konkludere informerer vi om, at ifølge vores agenturs registrerede journaler har en sådan hændelse, som den er beskrevet af journalisten, ikke fundet sted.

    De græske myndigheder forklarer ikke, hvordan de 28 afrikanske migranter og flygtninge så er endt i redningsflåderne på Middelhavet.

  49. Kunstneren tog pengene og løb: 'Værket er, at der mangler en halv million'

    Værket "Take The Money And Run" af Jens Haaning på Kunsten i Aalborg. Oprindeligt var det meningen, at det skulle bestå af penge, der illustrerede henholdsvis en dansk og en østrigsk årsindkomst. Nu er der kun små stykker klister tilbage, der har holdt pengene. (Foto: PRIVATFOTO)

    Kunstværket skulle ifølge aftalen bestå af to glasrammer med masser af pengesedler.

    Men da personalet på kunstmuseet Kunsten i Aalborg for to dage siden åbnede pakkerne fra kunstneren Jens Haaning, manglede noget: En halv million kroner.

    Penge, som museet havde lånt kunsteren, og som skulle være en del af værket.

    I stedet havde han skabt et nyt værk med titlen: "Take the Money And Run". For det var netop, hvad havde gjort. Taget pengene og løbet.

    Kunstneren Jens Haaning har tidligere provokeret. Han har blandt andet malet Dannebrog grønt og flyttet henholdsvis en bilforhandler og en massageklinik ind i udstillingsbygninger. (Arkivfoto). (Foto: Morten Germund)

    - Værket er, at der mangler en halv million, sagde Jens Haaning, da han i dag var i P1 Morgen for at forklare sig.

    Faktisk er det nøjagtige beløb, siger han, 534.000 kroner, som han har lånt af kunstmuseet for at genetablere to af sine tidligere værker, der viser henholdvis en dansk og en østrigs årsindkomst i kroner og euro.

    Ifølge aftalen skal pengene leveres tilbage, når udstillingen ender. Men det kommer ikke til at ske, siger Jens Haaning.

    - Nej, det gør det ikke. Værket er, at jeg har taget deres penge, siger han.

    Bølgerne gik højt, da kunster Jens Haaning og museumsdirektør Lasse Andersson var i P1 Morgen med værterne Kirstine Dons Christensen Bjarne Steensbeck. Hør selv her.

    Det nye værk er en protest mod de aflønningsforhold, som museet tilbød, siger Jens Haaning. Ifølge kunstneren ville det koste ham 25.000 kroner ud af egen lomme at genetablere de to tidligere værker, som er lavet i andre anledninger.

    - Hvorfor skal vi vise et værk, der handler om Danmark og Herning for 11 år siden, eller ét, der handler om Østrigs forhold til en bank for 14 år siden? spørger han.

    I stedet fik han ideen til et nyt værk til udstillingen "Work It Out", der netop hander om vores forhold til arbejde og penge.

    Nej, Jens skal ikke have de penge, for det er er ikke en del af aftalen.
    Lasse Andersson, direktør, Kunsten i Aalborg

    - Hvorfor laver jeg ikke et værk, der handler om min egen arbejdssituation?

    Så det gjorde han.

    - Og jeg opfordrer andre mennesker, som har ligeså kummerlige arbejdsforhold som mig, til at gøre det samme. Hvis de sidder på et eller andet lortejob og ikke får penge og faktisk bliver bedt om at give penge for at gå på arbejde, så tag af kassen og stik af. Det er en generel opfordring, siger han til P1.

    Lasse Andersson, direktør for Kunsten i Aalborg, insisterer på at få den halve million kroner tilbage, som museet har lånt til kunstneren Jens Hanning. (arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Lasse Andersson, direktør for Kunsten, erkender, at Haaning har skabt et interessant kunstværk.

    - Jeg vil give Jens helt ret i, at der er skabt et værk i sin egen ret, som faktisk kommenterer på den udstilling, vi har. Men det er så ikke den aftale, vi havde, siger han.

    Bør han så ikke have lov til at beholde den halve million kroner?

    - Nej, Jens skal ikke have de penge, for det er er ikke en del af aftalen, siger Lasse Andersson.

    Han afviser dog, at Kunsten i Aalborg ikke skulle have tilbudt kunstneren en fair betaling.

    - Jens får et visningsvederlag, som vi søger hjem fra staten, han får 10.000 kroner ifølge kontrakten, og så dækker vi udgifter op til 6.000 euro, siger han.

    Direktøren vil ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til, om man vil politianmelde Jens Haaning, hvis pengene ikke returneres, når udstillingen slutter 14. januar 2022.

    Jens Hanning siger, at pengene ikke kommer tilbage, men afviser, at der er tale om tyveri.

    - Nej, det er ikke tyveri. Det er kontraktbrud, og kontraktbrud er en del af værket, siger han.

  50. 50 år med Christiania: Unikke optagelser viser, hvordan fristaden så ud helt i starten

    - Det er altså skidesvært at få arbejde, og det er skidesvært at få et sted at bo.

    Sådan lyder det fra et par af Christianias første beboere i klippet herover. I videoen ser man, hvordan Fristaden Christiania tog ud kun små to måneder efter, at den blev en realitet den 26. september 1971. I morgen er det 50 år siden.

    De unge mænd, som er med i klippet, var blandt de omkring 150 såkaldte slumstormere, som i de første måneder efter Christianias grundlæggelse bosatte sig i fristaden. Området havde tidligere været en militær kaserne, men den blev nedlagt i sommeren 1971.

    Bosættelsen var i begyndelsen ulovlig, men det lykkedes aldrig politiet at rydde området. I stedet indgik Christiania i 1972 en aftale med regeringen om at bevare bydelen som et socialt eksperiment. Til gengæld skulle Christianias beboere betale for vand og el, ligesom de skulle overholde landets love.

    Det var dog hele tiden regeringens plan, at bosættelsen skulle være midlertidig. Men i dag, 50 år senere, eksisterer Christiania stadig.

    På billederne herunder kan du se, hvordan Christiania ser ud i dag.

    • Hovedindgangen til Christiania. (Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix)
    • Pusher Street. (Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix)
    • En farverig forretning på Christiania. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
    • En baghave på Christiania. (Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix)
    • 'Villavej' på Christiania. (Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix)
    1 / 5

Mere fra dr.dk