Nyheder
3. dec 2014

Energimærkning af huse er fuld af fejl

Kontant afslører i aften, at der er fejl i flere energimærkninger af huse. (© DR Kontant)

Når vi sælger vores hus skal det være forsynet med et energimærke, præcis som vi kender det fra for eksempel vaskemaskiner og fladskærme. Men næsten hver anden energimærkningsrapport har fejl og mangler. Det viser de seneste stikprøvekontroller af ordningen, som DR's forbrugermagasin Kontant har fået indsigt i.

I den nyeste kontrol fra 2012 er hver ottende energirapport så fuld af fejl, at mærket ifølge Energistyrelsen, er direkte misvisende.

- Det er uacceptabelt, at der er de her alvorlige fejl, for boligejerne skal kunne stole på energikonsulenternes rapporter, siger Energistyrelsens vicedirektør Dorthe Nøhr Andersen til Kontant. Hun understreger, at styrelsen nu har sat massivt ind for at forbedre kvaliteten.

Fejlagtige og upræcise mærker koster nemt flere hundrede tusinde kroner i en hushandel. Undersøgelser viser nemlig, at mærket får stadig større opmærksomhed fra huskøberne – og dermed indflydelse på den endelige salgspris.

Når næsten halvdelen af energimærkerne har fejl, så er det et problem
Torben Kaas, direktør i Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter

Kontant har talt med direktør, Torben Kaas i Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter (BfBE). Han er bestemt ikke tilfreds med de mange fejl og mangler i rapporterne.

- Når næsten halvdelen af energimærkerne har fejl, så er det et problem. Et problem, der ikke alene skyldes sjusk. Jeg tror, at de retningslinjer konsulenterne får stukket i hånden er for upræcise, siger Torben Kaas.

Branchedirektøren mener desuden, at mere efteruddannelse vil gavne ordningen.

Viser ikke dit forbrugDet er energikonsulenter fra private firmaer, der for cirka 6.000 kroner vurderer, om et hus lander på topkarakteren A eller et andet sted på skalaen, der slutter med et G.

Karakteren afspejler husets "kvalitetsmæssige tilstand," – det betyder, at konsulenten bruger en håndbog med et sæt standardkriterier til at udregne energiforbruget – og altså ikke det faktiske forbrug. Idéen er, at man let skal kunne sammenligne boliger med hinanden.

Hvis energikonsulenten giver huset en forkert vurdering, kan en enkelt karakter op eller ned ad skalaen betyde en forskel på mellem 7 og 15 procent af husets salgspris. Det indikerer forskellige analyser fra henholdsvis HOME og Statens Byggeforskningsinstitut.

- Det afhænger meget af, hvor huset ligger. I København betyder energimærket mindre end i provinsen, forklarer Ole Michael Jensen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Fra D til E

Kontant har besøgt Lis Aagaard Hansen, der købte et parcelhus i Viborg for fire år siden. Hun fandt senere en række fejl i energirapporten og klagede til den ansvarlige myndighed, Energistyrelsen.

I deres afgørelse hed det, at energikonsulenten ikke fulgte retningslinjerne og der forelå "andre væsentlige afvigelser fra retningslinjerne..". Energikonsulenten blev efterfølgende pålagt at lave et nyt energieftersyn, som sænkede karakteren fra D til det ringere mærke E. Lis Aagaard Hansen købte og betalte altså for et hus, der var i ringere stand end det der fremgik af energirapporten.

- Jeg har fået medhold i min klage, men der bliver dækket over klamphuggerne, der laver fejlene, fortæller hun.

Der bliver dækket over klamphuggerne, der laver fejlene
Lis Aagaard Hansen, husejer

Det er husets nuværende ejer, der hænger på energikonsulentens sjusk. Udover at huset kan være mindre værd på grund af energimærkets lavere karakter, er der ingen erstatning for de eventuelle fejl og mangler, som man efterfølgende finder i boligen.

- Jeg kan jo dokumentere, at jeg er blevet snydt. Det er mig, der kommer til at stå med regningen, fortæller Lis Aagaard Hansen.

Det er svært at bevise, hvor stort et tab hun præcist har måttet indkassere. Derfor er hun blevet frarådet af sin advokat at trække energikonsulenten i retten.

Hos Energistyrelsen medgiver vicedirektør Dorthe Nøhr Andersen, at fejlene fylder alt for meget.

- Stikprøven fra 2012 viser, at det er 13 procent af mærkerne, hvor boligejeren har fået et mærke, der er anderledes end det mærke, man ellers skulle have haft, siger vicedirektøren.

På trods af fejlene er det ifølge Energistyrelse og brancheforening aldrig sket, at en energikonsulent eller et firma har fået frataget tilladelsen til at lave energimærker. Derfor varsler Energistyrelsen nye sanktionsmuligheder overfor firmaer og konsulenter, som begår "gentagne" eller "alvorlige" fejl.

Se Energistyrelsens fulde svar i Kontant i aften kl. 21:00 på DR1.

Nyheder

  1. 47 min. siden

    Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt vinder Europa League-finalen efter straffesparkskonkurrence

    Eintracht Frankfurts spillere fejrer triumfen efter at have vundet Europa League-finalen over skotske Rangers. (Foto: JORGE GUERRERO © Ritzau Scanpix)

    Fem stensikre spark i straffesparkskonkurrencen var det, der skulle til for tyske Eintracht Frankfurt, der havde danskeren Jesper Lindstrøm med i startopstillingen, for, at de nu kan kalde sig Europa League-mestre efter en intens finale mod skotske Rangers.

    Efter 1-1 i ordinær spilletid og ingen mål i den forlængede spilletid, skulle det hele afgøres i en straffesparkskonkurrence.

    Her brændte skotternes Aaron Ramsey, og eftersom tyskerne scorede på alle deres spark, var det nok til en tysk triumf.

    Rangers kom foran i ordinær spilletid på en forsvarsfejl efter 57 minutter, da Joe Aribo fik fat i bolden på Frankfurts banehalvdel og løb ned og sparkede bolden i nettet.

    Der gik dog kun godt ti minutter, før der var udlignet. Rafael Borre udnyttede et skarpt indlæg fra holdkammeraten Filip Kostic og sendte bolden i nettet.

    Frankfurts danske Jesper Lindstrøm var på banen i kampen første 70 minutter, hvor han flere gange viste sin gode teknik og hurtighed, og han havde flere store chancer, men skotterne kom i vejen.

    Som en del af at vinde Europa League er Frankfurt nu også kvalificeret til Champions League i næste sæson.

  2. I går kl. 23:29

    Store fald på aktiemarkedet i USA

    Onsdag blev en af de dage, hvor folkene, der arbejder på aktiemarkedet, er taget hjem med en hovedpine. De store indeks på Wall Street lukkede nemlig med store fald.

    Dow Jones-indekset mistede 3,6 procent, mens Nasdaq oplevede en tilbagegang på 4,7 procent. S&P 500, der omfatter 500 store selskaber havde et fald på 4,0 procent. Det er det største på en handelsdag siden juni 2020. Det skriver CNBC.

    - Aktierne får hammeren, da inflationsfrygten og svage indtjeninger rammer stemningen hårdt, siger Fiona Cincotta, analytiker hos City Index, til Bloomberg News.

    Det er en bekymring for, at inflationen vil fortsætte med at stige, der får investorerne til at sælge aktierne.

  3. I går kl. 22:44

    Sverige og Finland vil købe våben sammen

    Sverige og Finland er det store samtaleemne i disse dage. På dagen, hvor de to lande har indgivet deres ansøgning til at blive en del af Nato, oplyser de også, at de planlægger at købe skydevåben og antitank-våben sammen.

    Som en del af dette er Finland gået med at købe antitank-våben fra den svenske våbenfabrik Saab Dynamics. Det skriver Reuters.

    Den finske forsvarsminister, Antti Kaikkonen, siger, at de to lande forbereder sig på at købe mindre skydevåben sammen.

    Torsdag skal Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinistö, besøge USA's præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus for blandt andet at diskutere ansøgningerne til Nato.

  4. I går kl. 22:01

    Video: Top Gun-aktuelle Tom Cruise hyldet på den røde løber i Cannes med jagerfly

    Skuespillerne Tom Cruise, Glen Powell og Jennifer Connelly ser meget fornøjede ud over de franske jagerfly. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)

    Om godt en uge er den nye Top Gun-film, 'Top Gun: Maverick', med superstjernen Tom Cruise i hovedrollen tilgængelig i biografen, hele 36 år efter den første udkom.

    Det blev i dag hyldet på den røde løber i Cannes, da netop Tom Cruise ankom til den franske filmfestival.

    Her fik han en æresudgave af Den Gyldne Palme, som bliver uddelt til skuespillere og instruktører, der ikke har vundet Den Gyldne Palme før, og som har ydet et bemærkelsesværdigt stykke arbejde.

    Desuden kom der også jagerfly flyvende over den røde løber med røde, hvide og blå farver, som illustrerede det franske flag.

    Et af de store samtaleemner ved filmfestivalen er netop den positive stemning om den nye Top Gun-film.

  5. I går kl. 20:52

    21-årig russisk soldat erkender sig skyldig: Første retssag om krigsforbrydelser i gang i Ukraine

    En 21-årig russer er i Ukraine tiltalt for at have dræbt en 62-årig civil kort efter Ruslands invasion. (© DR Grafik/Søren Winter Nørbæk)

    Der er foregået et utal af blodige begivenheder i Ukraine, siden den russiske invasion af landet i februar.

    Og nu er det altså blevet tid til at fælde dom over noget af det.

    I dag tog man nemlig hul på den første af en række ventede retssager om krigsforbrydelser i Ukraine.

    Sagen drejer sig om en ung russisk soldat på 21 år, der er tiltalt for at have dræbt en 62-årig civil i det nordøstlige Ukraine den 28. februar - altså fire dage efter Ruslands invasion.

    Her på førstedagen for retssagen, der finder sted i den ukrainske hovedstad Kyiv, står det klart, at den unge soldat erkender sig skyldig i anklagerne, herunder anklager om krigsforbrydelser og overlagt drab.

    Det skriver flere medier herunder BBC.

    Den russiske soldat svarede nemlig "ja", da han blev spurgt, om han er skyldig.

    Forinden havde den russiske soldat da også ifølge ukrainske myndigheder sagt, at han samarbejder med efterforskerne, og de hævder også, at han allerede tidligere har tilstået.

    Bliver soldaten kendt skyldig, risikerer han en livstidsdom.

    Retssagen, som er igangsat af Ukraine selv, kan få betydning på flere måder.

    For eksempel kan den være med til at hjælpe den lokale anklager i Ukraine til at skabe sammenhænge i andre fremadrettede retssager, fortæller Martin Mennecke, der forsker i international ret på Syddansk Universitet.

    Det store spørgsmål er nemlig, om det er en enkelt russisk soldat, der står bag overgrebet, eller om der ligger en ordre eller systematisk politik bag. Og netop det vil anklageren måske kunne blive klogere på, forklarer han.

    - Hvis den pågældende soldat siger, at soldaterne har fået ordre (fra højere oppe, red.) til at skyde på civile, der ikke gjorde, som de skulle eller stod i vejen, så kan det hjælpe anklageren i andre sager, siger Martin Mennecke.

    Mange har mistet en de havde kær under krigen. Her er det nye grav på en kirkegård i den ukrainske by Butja. (Foto: Oleg Petrasyuk © Ritzau Scanpix)

    Ukraine kan dog også risikere, at en sag som den her får en "uønsket effekt", i forhold til at Rusland så synes, at de også skal i gang med nationale retssager for angivelige overgreb begået af ukrainske styrker, forklarer han.

    Man skal dog være opmærksom på, om Ukraine kommer til at retsforfølge begge sider - altså også ukrainske statsborgere, der har begået krigsforbrydelser mod russere.

    Det er en slags lakmusprøve på, hvor stærkt det ukrainske retssystem er.
    Frederik Harhoff, ekspert i folke-og krigsret ved Københavns Universitet

    Det fortæller Frederik Harhoff, der er ekspert i folke-og krigsret ved Københavns Universitet.

    - Det er en slags lakmusprøve på, hvor stærkt det ukrainske retssystem er. Det er nemt nok, at de kan retsforfølge en lille løjtnant eller sergent. Men det bliver straks sværere, hvis man skal retsforfølge en af sine egne, siger han.

    - Det kan være svært at retsforfølge en ukrainer, der har været med til at redde ens land. Men en krigsforbrydelse er en krigsforbrydelse.

    Gør Ukraine det, vil de fremstå som det virkelig retfærdige land, tilføjer han.

    Forbrydelserne bliver retsforfulgt i to spor, og udover det nationale, som Ukraine selv står for, så er der også den Internationale Straffedomstol (ICC), som dog er noget længere om at komme i gang, fortæller Frederik Harhoff.

    - ICC skal have fat på oberster, generaler, admiraler, ministre og militsledere. De vil ikke satse primært på at retsforfølge små krigsforbrydere som ham den russiske soldat, siger han.

    Retssagen blev i dag afbrudt og udsat til torsdag, fordi der ifølge CNN har været for mange mediefolk tilstede i retssalen i Kyiv.

  6. I går kl. 20:32

    USA genåbner ambassade i Kyiv

    Den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad har været lukket siden Ruslands invasion, men onsdag er den åbnet igen.

    Det oplyser den amerikanske udenrigsminister ifølge AFP.

    - Det ukrainske folk har med vores assistance forsvaret sit hjemland over for Ruslands skruppelløse invasion, og derfor vajer Stars and Strips (USA's flag, red.) igen ved ambassaden, siger udenrigsminister Antony Blinken.

    Andre lande har også valgt at genåbne deres ambassader. Heriblandt Danmark.

    Den amerikanske ambassade har været lukket i omkring tre måneder.

  7. I går kl. 20:31

    Esbjerg smed tomålsføring og rykker ned i 2. division

    Esbjerg var foran 2-0 mod Fremad Amager, men smed det hele på gulvet og må en tur ned i 2. division. (Foto: Mikkel Berg Pedersen)

    Fodboldklubben Esbjerg må belave sig på en tilværelse i 2. division efter sommerferien. Det står klart, efter at holdet onsdag aften tabte hjemme til Fremad Amager med 2-3 trods en føring på 2-0 tidligt i opgøret.

    Esbjerg har med nederlaget otte point op til den rigtige side af nedrykningsstregen med kun to kampe tilbage af sæsonen.

    Det bliver første gang i 28 år, at den vestjyske klub kommer til at befinde sig uden for en af landets to bedste rækker.

    Så sent som for tre år siden vandt Esbjerg bronze i Superligaen, men siden er holdet nu rykket ned to gange på tre år.

    /ritzau/

    • Esbjergs Mads Larsen scorer til 2-0 mod Fremad Amager efter 17 minutter. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © PHOTOJOURNALIST MIKKEL BERG PEDERSEN)
    • Først fik Esbjerg et rødt kort til Kevin Conboy, inden Amagers Christoffer Palm fik sit andet gule kort. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © PHOTOJOURNALIST MIKKEL BERG PEDERSEN)
    • Undervejs luftede hjemmeholdets fans sin utilfredshed med den amerikanske ejergruppe. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © PHOTOJOURNALIST MIKKEL BERG PEDERSEN)
    1 / 3
  8. I går kl. 20:29

    Forstå dagens store klimaaftaler: Her er de otte vigtigste ting

    EU-Kommissionsens formand, Ursula von der Leyen, mødtes med regeringslederne fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Nordsøen skal levere massivt meget mere strøm i 2050, og EU skal være fri af russisk gas "i god tid inden 2030".

    Det er overskrifterne på to store klima- og energiaftaler, der er blevet præsenteret i Bruxelles og Esbjerg i dag. Her er det vigtigste, du skal vide om den.

    Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

    EU præsenterede tidligere onsdag en plan for, hvordan de europæiske lande kan blive fri af russisk gas, olie og kul hurtigst muligt. Unionen sætter i planen - med titlen RepowerEU - ikke et præcist årstal på, hvornår det skal ske, men bruger formuleringen, at det skal ske "i god tid inden 2030".

    I alt vil EU bruge 1.560 milliarder kroner på at nå det mål. Mere om detaljerne i planen længere nede.

    Statsminister Mette Frederiksen tog i mod kommissionsformand Ursula von der Leyen i Esbjerg. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Efter at have præsenteret de store planer for EU i Bruxelles fløj Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til Esbjerg.

    Her har de fire Nordsølande Danmark, Tyskland, Nederlandene og Belgien netop underskrevet en aftale - the Esbjerg Declaration - om tilsammen at opsætte mindst 150 gigawatt havvind i deres respektive dele af Nordsøen inden 2050.

    Der findes i dag 25 gigawatt på verdensplan.

    De 150 gigawatt svarer til 10.000 af de største vindmøller, der findes i dag, og vil ifølge Klimaministeriet kunne levere strøm til 230 millioner europæiske husstande i 2050.

    Planen hænger ikke direkte sammen med EU's plan, men den spiller også ind i EU-landenes om at blive fri af russisk gas og samtidig begrænse klimakrisen.

    Vindmølle på Avedøre Holme, mandag den 23. november 2020. Regeringen præsenterer mandag den 23. november 2020 sit udspil til en grøn skattereform.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Selv om 150 gigawatt lyder af meget - Danmark har i dag kun 2,3 gigawatt stående i Nordsøen - skal der meget mere grøn strøm til at gøre EU klimaneutral i 2050, som målsætningen er.

    - Vi skal have langt mere strøm fra landvind og fra solceller, end vi skal have fra de her off shore-møller. Så off shore-møllerne er bare en del af det billede, vi kan se i 2050, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

    (Foto: John Randeris © Ritzau Scanpix)

    RepowerEU har fokus på at få skruet tempoet på den grønne omstilling i vejret. Planen indeholder derfor flere initiativer til at løse de udfordringer, der er i dag er med at få sat grøn energi op.

    En af de udfordringer er, at det i dag tager mange år at få godkendt vindmølle- og solcelleprojekter.

    - En ting er at planlægge det, men tager det otte til ti år, inden møllerne snurrer, kan vi ikke vente på, siger Jens Mattias Clausen, der er EU-chef i den grønne tænketank Concito.

    - Der er i planen et forslag om, at landene skal udpege nogle områder, hvor det skal være særligt hurtigt at få tilladelse til at rejst solceller og vindmøller, siger Jens Mattias Clausen.

    - Men man skal huske, at det med tilladelser ikke er noget, EU kan diktere, så derfor kommer man i stedet med en række anbefalinger og forslag til, hvordan processen kan speedes op i landene.

    A school group walks near solar panels on a roof in Queen Elizabeth Olympic Park in London, Britain, April 26, 2016. REUTERS/Toby Melville (Foto: Toby Melville © Scanpix Denmark)

    For at få mere grøn strøm hurtigt foreslår EU også, at det bliver obligatorisk at sætte solceller på nye bygninger.

    - I 2026 skal der være solceller på nye kommercielle og offentlige bygninger, der bliver bygget. Og fra 2029 også på beboelsesejendomme, siger Jens Mattias Clausen fra Concito.

    Derudover lyder et af budskaberne i planen også, at medlemslandene skal spare mere på energien. For eksempel ved at isolere deres huse bedre, udnytte overskudsvarme fra datacentre og få fjernvarme ud til flere hjem.

    (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    En ting er at bygge flere tusinde vindmøller og energiøer ude på havet. Noget andet er at få transporteret den grønne strøm de steder hen i Europa, hvor den skal erstatte kul, olie og gas.

    Det er der blandt andet store problemer med i Tyskland.

    - Det gælder om at få bygget det, man kunne kalde motorveje for grøn strøm i EU, så vi ikke får sorte huller på landkortet, hvor fossile brændsler stadig er konge, siger Jens Mattias Clausen fra Concito.

    Det har RepowerEU også fokus på. Der er afsat 30 millliarder euro til at styrke elnettet.

    (Foto: Reuters Staff © Ritzau Scanpix)

    Som erstatning for den russiske gas, vil EU blandt andet importere mere flydende gas (LNG) fra lande som USA, Qatar og Egypten. Det betyder også, at EU vil investere i ny fossil infrastruktur - for eksempel gasledninger.

    - Vi havde helst set, at der slet ikke var ny gasinfrastruktur med. For flere analyser fra velrenommerede tænketanke har slået fast, at det slet ikke er nødvendigt med ny importinfrastruktur som LNG-terminaler, siger Jens Mattias Clausen.

    I alt er der afsat 12 milliarder euro til det.

    - Det positive er, at der kun er afsat en lille del til det. Det er cirka fem procent af det samlede beløb i planen, siger Jens Mattias Clausen.

    (Foto: LISELOTTE SABROE © Ritzau Scanpix)

    EU foreslår blandt andet at finansiere planen ved at sende CO2-kvoter ind på markedet, der ellers var taget ud.

    Det vækker bekymring, siger Jens Mattias Clausen fra tænketanken Concito.

    - Man vil altså tage mange millioner CO2-kvoter og give tilladelse til, at de kan blive solgt til virksomheder. Det vi give dem ret til at forurene yderligere. Det vil alt andet lige få prisen på CO2 til at falde og dermed ikke give det samme incitament til at reducere, siger han.

    - Gør man det, ender man med at finansiere det på en måde, hvor man skyder sig selv i foden rent klimamæssigt.

  9. I går kl. 20:11

    Jesper Lindstrøm starter inde for Frankfurt i europæisk finale

    Jesper Lindstrøm er efter endt skadespause blandt de 11 startende for Frankfurt i finalen mod Rangers. (Foto: Kai Pfaffenbach © Ritzau Scanpix)

    Den danske offensivspiller Jesper Lindstrøm starter inde for Eintracht Frankfurt i onsdagens Europa League-finale mod skotske Rangers FC.

    Det fremgår af de officielle holdopstillinger på uefa.com.

    Lindstrøm udgik med en muskelskade i låret i tyskernes første semifinaleopgør mod West Ham i slutningen af april, og siden har han ikke været i aktion.

    Den tidligere Brøndby-spiller har været fast mand for tyskerne i denne sæson, hvor han har imponeret stort i Bundesligaen. Så meget, at han i sidste uge blev kåret som sæsonens bedste unge spiller i den stærke liga.

    Han har scoret fem mål og lagt op til lige så mange i sine 29 ligakampe for Frankfurt i indeværende sæson.

    Det er ikke blevet til scoringer i otte Europa League-kampe, men han har assisteret ved fire af tyskernes mål - blandt andet i choksejren på 3-2 ude mod FC Barcelona i kvartfinalen.

    /ritzau/

  10. I går kl. 20:02

    USA støtter de nye Nato-bejlere og lover at være på vagt

    USA's præsident Biden. (Foto: WILL OLIVER)

    USA står klar til at forsvare Sverige og Finland, mens de to lande søger medlemskab af den vestlige forsvarsalliance Nato.

    Det fastslår præsident Joe Biden i en udtalelse på dagen, hvor de to nordiske lande officielt har afleveret deres ansøgninger.

    - USA vil samarbejde med Finland og Sverige om fortsat at være på vagt mod trusler mod vores fælles sikkerhed og om at forhindre og konfrontere aggressioner, lyder det fra den amerikanske præsident.

    Præsidenten byder torsdag velkommen i Det Hvide Hus til Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinistö.

    Her skal de diskutere Nato-ansøgningerne og europæisk sikkerhed.

  11. I går kl. 19:38

    LÆS SVARENE om de manglende insekter: 'Lad græsset vokse vildt, drop gødning og lad de gamle træer stå'

    (© (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk))
  12. I går kl. 19:23

    Picasso-maleri solgt for 478 millioner kroner

    Maleriet "Femme nue couchée". (Foto: Justin lane)

    Et maleri af den spanske kunstmaler Pablo Picasso er blevet solgt for 67,5 millioner dollar, hvilket svarer til 478 millioner kroner.

    'Femme nue couchée' - 'Liggende nøgen kvinde' - er titlen på maleriet, som blev solgt på auktionshuset Sotheby's i New York.

    Maleriet fra 1932 er et surrealistisk portræt af Picassos muse Marie-Thérèse Walter, der fremstiller hende som et mange-lemmet havdyr.

  13. I går kl. 19:10

    Statens Serum Institut og Danske Regioner igangsætter ny overvågningsstudie af coronasmitten

    Hvis en ny coronabølge skulle ramme Danmark, så gælder det om at være på forkant af en eventuelt smittespredning.

    Derfor har Statens Serum Institut og Danske Regioner igangsat et nyt overvågningsstudie. Det skriver SSI på deres hjemmeside.

    Som en del af det er 10.000 tilfældigt udvalgte bloddonorer og deres husstandsmedlemmer inviteret til at deltage i 'PCR Hjemmetest Studie'.

    - PCR Hjemmetest kan vise sig at være et nyttigt redskab i overvågningen af covid-19 herunder af nye virus-varianter. Vi håber derfor, at så mange som muligt af de inviterede har lyst til at deltage og bidrage med viden omkring denne nye testmetode samt den aktuelle smitte, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI.

    Deltagerne vil få tilsendt et PCR-testkit med posten, så de hjemme kan pode sig selv en gang om ugen i fire uger.

    På sigt kan PCR hjemmetest også bidrage til overvågning af andre luftvejsvira, oplyser SSI på hjemmesiden.

  14. I går kl. 18:38

    Region Midtjylland går på jagt efter berørte patienter i amputationssag

    Hvem er de midtjyske patienter, der unødigt kan have fået deres ben amputeret og har krav på erstatning?

    Det svar har Region Midtjylland i dag forsikret Styrelsen for Patientsikkerhed om, at den er gået i gang med at finde.

    Det skete efter et krisemøde onsdag eftermiddag, hvor regionen desuden sagde til styrelsen, at de patienter, der lige nu har behov for en amputationsforebyggende behandling, enten bliver behandlet akut i regionen eller med det samme henvist til en anden region.

    - Vi har fået svar på de områder, vi ønskede uddybet, og aftalen er, at regionen kommer med en skriftlig besvarelse, siger styrelsen til DR Nyheder.

    Mødet blev holdt, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed var utilfreds med den redegørelse, som Region Midtjylland har afleveret i sagen om de op 47 unødvendige benamputationer årligt igennem en længere årrække.

    Sagen kom frem for knap tre uger siden, hvor regionen sagde, at de berørte patienter ville få besked. Men regionen har endnu ikke sendt brevene.

  15. I går kl. 18:35

    EU vil gentage vaccine-model. Men nu skal landene gå sammen om at udvikle og købe våben

    Margrethe Vestager, ledende næstformand i Europa-Kommissionen, præsenterede i dag en analyse af sprækkerne i EU-landenes forsvar. Kommissionen anbefaler, at man køber våben i fællesskab. (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

    Det er både dumt og dyrt, at landene i EU går ud og køber nye våben hver for sig.

    Derfor foreslår EU-Kommissionen, at unionens medlemslande går sammen, når der skal købes nye våben og fremtidens våben skal udvikles.

    Det sagde Margrethe Vestager, næstformand i Europa-Kommissionen, da hun i dag præsenterede en rapport om sprækkerne i EU's forsvar.

    - Målet er at sikre, at øgede forsvarsudgifter for medlemsstaterne giver mere værdi for pengene, stordriftsfordele og et stærkere europæisk forsvars- og teknologifundament, sagde hun.

    Analysen af EU-landenes forsvar peger blandt andet på, at det er vigtigt at investere mere i udvikling af droner, sikker satellitkommunikation og udskifte våben fra Sovjetunionens tid i flere medlemslande.

    Det er selvfølgelig krigen i Ukraine, der på samme tid har fået EU-landene til at gribe kontokortet og øge forsvarsbudgetterne.

    Den samme logik, som vi brugte ved vaccinerne, gælder her. Ved at købe sammen, kan vi få en bedre aftale, siger
    Margrethe Vestager, næstformand, Europa-Kommissionen

    Problemet kan være, at når alle lande samtidigt vil købe nye våben, så ryger priserne i vejret, forklarer DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager.

    - Sagen er nu, at alle lande i stort set hele verden, i hvert fald Europa, opruster kraftigt. Der bliver købt forsvarsmateriel ind i den helt store stil, og det skaber et marked, hvor det er sælgerne, der har magten, fortæller han.

    - Og der bliver det svært for mindre lande, blandt andet Danmark, at gå ind og lægge en mindre ordre på et mindre antal køretøjer, siger Mads Korsager.

    Derfor vil EU bruge samme strategi, som da man under coronapandemien gik samlet ud og købte vacciner til medlemslandene.

    - Den samme logik, som vi brugte ved vaccinerne, gælder her. Ved at købe sammen, kan vi få en bedre aftale, siger Margrethe Vestager.

    Her og nu nedsætter EU en taskforce, der sammen med medlemsstaterne skal se på, hvordan man ifølge pressemeddelelsen "undgår et kapløb for at sikre ordrer, der vil medføre stigende priser".

    Spørgsmålet er dog, om Danmark kan deltage i det fælles indkøb på grund af det danske forsvarsforbehold.

    - Det er det helt store spørgsmål lige nu. Her er det vigtigt at sige, at det her er kun anbefalinger, der er kommet fra kommissionen. De skal skubbes videre i EU-systemet, og på et eller andet tidspunkt får de formentligt noget mere krop, siger Mads Korsager.

    Ifølge DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, er det umuligt på nuværende tidspunkt at sige, hvilken betydning det danske forbehold vil få for et eventuelt øget EU-samarbejde omkring våbenudvikling- og indkøb.

    - Først når man har overblikket over, hvad EU-landene kan blive enige om at gøre eller ikke gøre, kan man få overblikket over, hvilke konsekvenser det vil have for det danske forsvarsforbehold, fortæller han.

    Udenrigsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at man nu kigger nærmere på de anbefalinger, der fremgår af EU-Kommissionens og Forsvarsagenturets forsvarsmeddelelse.

    - Meddelelsen skal omsættes til en række konkrete forslag. Først på det grundlag kan vi fra dansk side vurdere, hvad Danmark kan og ikke kan være med i som følge af forsvarsforbeholdet, lyder svaret.

    - Der lægges med meddelelsen op til, at en del af arbejdet med at udmønte de enkelte initiativer vil ske i regi af Forsvarsagenturet. Det gælder eksempelvis arbejdet med de underliggende prioriteter for forsvarsudvikling i EU. Her vil Danmark ikke kunne være med, da Forsvarsagenturet er omfattet af forsvarsforbeholdet, oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt svar.

    - Forsvarsmeddelelsen er endnu et eksempel på, at EU’s forsvarsdimension er i udvikling, og at det danske forsvarsforbehold har fået en anden betydning, skriver Udenrigsministeriet.

    1. juni skal danskerne til folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold.

  16. I går kl. 18:32

    Overblik: Igen og igen har Claus Hjort nævnt hemmeligt spionsamarbejde

    Claus Hjort Frederiksen (V) efter at han har udtalt sig på Christiansborg, torsdag den 12. maj 2022. Anklagemyndigheden vil tiltale Claus Hjort Frederiksen for viderebringelse af statshemmeligheder. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det kan være svært helt at blive klog på, hvad det egentlig er, sigtelsen mod Venstres folketingsmedlem og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen drejer sig om.

    Oplysningerne er nemlig "højt klassificerede", som vi har hørt det flere gange fra regeringen og Rigsadvokaten.

    Derfor kan offentligheden ikke få indsigt i, hvilke oplysninger der er blevet videregivet. Og sådan bliver det ved med at være, har justitsminister Mattias Tesfaye (S) slået fast. Blandt andet i et interview med P1 Morgen i dag.

    - Jeg kommer ikke til at lægge de her oplysninger frem, jeg vil hellere beskytte de her oplysninger end røbe dem foran så mange (folketingsmedlemmer, red.) med risiko for, at det kommer frem for offentligheden, sagde Tesfaye.

    Helt konkret er Claus Hjort Frederiksen sigtet efter paragraf 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.

    Hjort Frederiksen har selv sagt, at han er sigtet for at have talt over sig i interview i medierne. Han har i en række interviews blandt andet omtalt et yderst hemmeligt kabelsamarbejde med USA.

    Her er et overblik over de gange, Claus Hjort Frederiksen i medierne har talt om det, der ifølge ham selv ligger til grund for sigtelsen.

    Whistlebloweren Edward Snowden har stået bag store afsløringer om det amerikanske efterretningsvæsens brug af aflytning og overvågning af borgere gennem store it-udbydere som Google, Facebook og Skype. (Foto: The Guardian © Scanpix Denmark)

    For at forstå, hvor det hele starter, skal vi lige en tur tilbage til 2014.

    Her afslører den amerikanske whistleblower Edward Snowden via dokumenter i blandt andet Dagbladet Information, at en amerikansk efterretningstjeneste har en aftale med Danmark, der stammer fra 1990'erne, om at tappe et dansk fiberkabel med tele- og internettrafik som telefonsamtaler og tekstbeskeder.

    Hvis sigtelsen handler om de udtalelser, som Claus Hjort Frederiksen selv siger, de gør, så handler det hele om netop det kabelsamarbejde.

    Hør selv Claus Hjort Frederiksen forklare, hvorfor han ikke mener, han har røbet statshemmeligheder, fordi Snowden allerede havde lækket det i videoen herunder.

    Martin Krasnik er chefredaktør på Weekendavisen. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Scanpix Denmark)

    I september 2020 vil Claus Hjort Frederiksen i et radiointerview med Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik ikke bekræfte, at der findes et kabelsamarbejde med USA.

    Men han vil gerne bekræfte, at man bliver orienteret om kabelsamarbejdet som forsvarsminister.

    Martin Krasnik spørger:

    - Der bliver lavet en aftale mellem statsministeren, forsvarsministeren, FE og et privat teleselskab i slutningen af 90'erne, om at man tapper det (et kabel med international kommunikation, red.) og fører en ledning ud til FE's hovedkvarter på Amager. Det er det, vi skriver i avisen. Kan du bekræfte den historie?

    Claus Hjort Frederiksen svarer:

    - Jeg kan ikke gå ind og bekræfte de der ting, men det er jo i princippet det, vi taler om.

    Martin Krasnik: I princippet? Og hvornår får man i princippet det at vide som nytiltrådt forsvarsminister?

    Og så siger Claus Hjort Frederiksen:

    - Det får man ret tidligt at vide, fordi det er ret vigtigt, at man som forsvarsminister og politisk chef for efterretningstjenesten ved, at der er her et ømtåleligt samarbejde, hvor man nogle gange risikerer, at danske statsborgere kommer i klemme i det system.

    Hør en del af interviewet på afspilleren herunder:

    I slutningen af september 2020 bringer avisen Berlingske et interview med Claus Hjort Frederiksen, der retter skarp kritik af Trine Bramsen (S), der på det tidspunkt var forsvarsminister.

    Her spørger Berlingskes journalister blandt andet Claus Hjort om vigtigheden af "samarbejdet med amerikanerne om adgangen til telekabler".

    - Det er super, super, super, super vigtigt og kernen i virksomheden. Der findes et internationalt efterretningssamarbejde – det, der hedder Five Eyes, et samarbejde mellem USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand, som er et meget tæt samarbejde. Og i kraft af vores bidrag behandles FE næsten på samme måde, som var vi medlemmer af Five Eyes, sagde Claus Hjort Frederiksen dengang til Berlingske.

    I et interview i Deadline på DR den 14. december er Claus Hjort Frederiksen i debat med Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm.

    Her nævner Claus Hjort Frederiksen igen eksistensen af efterretningssamarbejdet, og at danskere kan være blevet overvåget ved tapning af kablerne.

    Vært Niels Krause-Kjær spørger:

    - Du har en baggrund som forsvarsminister og en viden derfra, som du ikke kan dele, men om den konkrete sag ved du jo ikke mere, end Eva Flyvholm gør.

    Claus Hjort Frederiksen svarer til det:

    - Nej, men jeg ved jo, hvordan FE har arbejdet med de kritikpunkter, som tilsynet har rejst igennem årene. Det handler jo primært om, om der kommer danske borgere ind i de her systemer, og bliver de videregivet til andre efterretningstjenester.

    - Og der har man jo nogle filtre, som gør, at de skal stoppe, at danske statsborgere kommer ind. Men det, der en gang imellem sker, er, at så er der en ip-adresse eller et telefonnummer, der smutter igennem. Men den proces, der har været i FE, har jo hele tiden været at gøre det her bedre og efterkomme tilsynets kritik på de her punkter.

    Claus Hjort Frederiksen medvirker den 15. december 2021 i et interview med TV2 News-vært Søren Lippert, hvor han både nævner samarbejdet om indhentning af informationer fra telekabler mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA, og at danske statsborgere også kan risikere at være blevet overvåget.

    Søren Lippert spørger ind til, om Claus Hjort Frederiksen og tidligere eller efterfølgende forsvarsministre egentlig nogensinde har fortalt Tilsynet med Efterretningstjenesterne, at samarbejdet mellem NSA og Danmark eksisterer.

    Claus Hjort Frederiksen svarer:

    - Altså nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger. Jeg må i hvert fald... Men så må jeg jo risikere fængselsstraf. Jeg har i hvert fald været med til at orientere dem om, at den der aftale fandtes. Og jeg vil bare sige, når vi taler om de her ting, så har vi jo meget, meget stor nytte af at være allieret med NSA.

    Han fortæller, at vi med netop i kraft af det samarbejde bliver betragtet som en "betroet partner", og derfor har "fået rigtig mange nyttige oplysninger",

    - Den aftale, som vi så taler om her – det kan vi også lige vende – den er vigtig for Danmark, som jeg hører dig. Og sådan som jeg har kunnet læse mig til det, er det en aftale, som blev indgået i 90’erne mellem den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Bill Clinton, der var præsident i USA på det tidspunkt. Er det rigtigt forstået? Spørger Søren Lippert.

    Claus Hjort Frederiksen:

    - Ja, sådan har jeg også forstået det.

    Søren Lippert:

    - Det er du ikke blevet orienteret om?

    Claus Hjort Frederiksen:

    - Jo, sådan er det.

    Søren Lippert:

    - Tror du, eller ved du?

    Claus Hjort Frederiksen:

    - Ved jeg.

    Du kan se hele TV2 News’ interview med Claus Hjort Frederiksen her.

    I en podcast hos radiomediet Den Uafhængige, der hedder Spionchefens Hemmelighed med vært Asger Juhl, gentager Hjort Frederiksen igen de ting, som han har nævnt hos både Weekendavisen, Berlingske, DR og TV2.

    - Jeg kan for mit vedkommende sige, at alt, hvad jeg har sagt, det har stået i aviserne siden 2013, hvor Snowden lækkede en række hemmelige papirer fra den amerikanske efterretningsvirksomhed, siger Claus Hjort Frederiksen.

    - Er det da det, du er sigtet for? At snakke om det Snowden lækkede? Spørger Asger Juhl.

    - Jeg vil ikke gå ind i det, fordi min forsvarer siger, at jeg risikerer sigtelser, hvis jeg gentager det, svarer Hjort.

    Asger Juhl spørger:

    - Det er jo lidt, som om du faktisk gentog det lige nu. Det var jo stort set det, du sagde, og så siger du så lige bagefter, når jeg spørger: 'Ej, det kan jeg ikke sige'.

    - Men du siger det lidt alligevel. Eller er det mig, der hører forkert?

    - Nej, det hører du sådan set meget rigtigt, altså, svarer Claus Hjort Frederiksen.

    Asger Juhl: Så det, du er sigtet for, det handler om det, som Snowden afslører?

    Claus Hjort Frederiksen:

    - Ja, det kan jeg jo lige så godt sige, ja.

    Du kan høre Claus Hjort Frederiksens svar til Den Uafhængige herunder:

    Det er op til Folketingets medlemmer, om Claus Hjorts immunitet skal ophæves, så der kan rejses tiltale mod ham, som Rigsadvokaten har anbefalet det.

    Indtil videre har Socialdemokratiet, SF og Frie Grønne sagt, at de er klar til at stemme for ophævelsen af Hjorts immunitet.

    Enhedslisten, DF, Nye Borgerlige, Venstre, Liberal Alliance og syv løsgængere har sagt, at de vil stemme imod ophævelsen.

    Vi mangler endnu svar fra Konservative, De Radikale og fire løsgængere.

  17. I går kl. 18:23

    Mette Frederiksen underskriver stor aftale om havvind i Nordsøen

    Sammen med regeringsledere fra Tyskland, Belgien og Holland har statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften underskrevet en stor aftale om havvind i Nordsøen.

    Konkret er målet at tidoble kapaciteten i Nordsøen til 150 gigawatt frem mod 2050. Det vil kunne forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm.

    - Vi skal udfase Putins gas, vi vil skabe tusindvis af arbejdspladser, og vi vil skabe en grønnere og sikrere fremtid for os alle, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

    Aftalen blev underskrevet på et europæisk topmøde på Esbjerg Havn.

  18. I går kl. 18:16

    Filmfestivalen i Cannes er skudt i gang: Her er fem film, du skal holde øje med

    De store og farverige kjoler var fundet frem på den røde løber, da Filmfestivalen i Cannes åbnede i aftes. (Foto: Antonin Thuillier © Ritzau Scanpix)

    Det er blevet den tid på året, hvor verdens største filmskabere og skuespillere betræder den røde løber på den franske riviera.

    Verdens vel nok fineste filmfestival - Filmfestivalen i Cannes - er netop blevet skudt i gang i det sydfranske, og det er samtidig nummer 75 i rækken.

    Hvor 2020-udgaven blev aflyst, og 2021-udgaven rykket og gjort mindre, så vender dette års festival tilbage til tiden, hvor corona ikke var noget, man bekymrede sig om.

    Men corona-spøgelset spøger alligevel en lille smule, fortæller DR's journalist og filmanmelder Per Juul Carlsen, der befinder sig i Cannes.

    • Nikolaj Coster-Waldau og konen Nukâka Coster-Waldau deltog i åbningsfesten på den franske riviera. (Foto: SEBASTIEN NOGIER © Ritzau Scanpix)
    • Skuespilleren Eva Longoria var også at finde på den røde løber i aftes. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Ritzau Scanpix)
    • Skuespilleren Julianne Moore ses her sammen med jury-præsident Vincent Lindon, som også er skuespiller. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    - Man kan godt mærke, at det ikke er lang tid siden, at der for alvor er blevet åbnet. For eksempel anbefales det, at man har mundbind på, når man sidder i biografen.

    Men, som Per Juul Carlsen påpeger, så er der igen "hektisk, som der normalt plejer at være."

    - Og ser man på filmen, som åbnede festivalen i går, 'Final Cut', så er det en rigtig grinebider-film med sjove zombier og fis og ballade. Jeg tror godt, man hernede er klar over, at verden trænger til et godt og grundigt grin i de her tider, siger han.

    Filmfestivalen i Cannes byder i år på flere længe ventede film og byder både på Hollywood-blockbustere, horror-film og film af nordiske instruktører i hovedkonkurrencen.

    Herunder giver Per Juul Carlsen sine bud på de fem film, der bliver talt mest om i Cannes lige nu.

    Fire af dem kæmper om hovedprisen, den prestigefyldte Guldpalme, mens en af filmene får en specialvisning.

    Tom Cruise, der efterhånden er blevet 59 år, er tilbage i rollen som Pete "Maverick" Mitchell. (Foto: CAROLINE BREHMAN © Ritzau Scanpix)

    Superstjernen Tom Cruise er tilbage i topform i filmen 'Top Gun: Maverick', som udkommer hele 36 år efter den første 'Top Gun'-film.

    - Den har fået enorm medvind i sejlene, da den allerede er blevet vist i USA, og anmelderne er gået mere eller mindre amok over den. De hylder den som langt bedre end den første 'Top Gun'-film.

    - Der bliver også snakket meget om, at man nærmest ikke kan se på Tom Cruise, at han er blevet 36 år ældre. Og så flyver han vist selv rundt i en rigtig jetjager, så det lyder ret vildt.

    Filmen bliver ikke vist i konkurrence i Cannes, men det er ikke usædvanligt, at den er en del af filmfestivalen alligevel.

    - Man plejer at have to-tre store amerikanske film med, som trækker kæmpestjerner til, og som viser, at Cannes ikke kun handler om filmkunst, men at man også tager det kommercielle alvorligt, siger Per Juul Carlsen.

    Viggo Mortensen, Kristen Stewart og Léa Seydoux er de store navne på rollelisten. (Foto: PLANET PHOTOS © Scanpix)

    Den 79-årige canadiske filminstruktør David Cronenberg er manden bag den imødesete 'Crimes of the Future', som kæmper med i hovedkonkurrencen på dette års festival.

    Og det skulle være en David Cronenberg for fuld udblæsning, som man så ham i sine yngre filmdage, siger Per Juul Carlsen.

    - Filmen skulle byde på enormt voldsomme scener. Han har selv været ude at sige, at han forventer at høre stolene klappe i biografsalen, når folk rejser sig op og udvandrer.

    I filmen spiller Viggo Mortensen en kunstner, der er i stand til at udvikle nye organer, som han så skærer af som en del af sin performance.

    - Det skulle være rimeligt ulækkert at se på. Der går også rygter om, at folk har kastet op, når de har set den. Men den slags rygter skal man altid tage med et gran salt.

    Udover Viggo Mortensen kan man også se Kristen Stewart og Lea Seydoux i store roller.

    Den iranske filminstruktør Ali Abbasi er uddannet fra instruktørlinjen på Den Danske Filmskole i 2011. (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)

    Filmen er lavet af den iranske instruktør Ali Abbasi, der er vokset op i Sverige, og som har lavet film i Danmark.

    Og så er 'Holy Spider' halvt dansk, da den er blevet coproduceret af danske Profile Pictures.

    - Filmen handler om en mandlig seriemorder, der slår kvinder ihjel, og det er en ret kontroversiel film set med iranske øjne, da det ikke kræver ret meget hjernearbejde for at se en parallel til et mandsdomineret iransk samfund.

    - Efter sigende er han meget politisk med den her film, og der går også rygter om, at han ikke har lyst til at tale om den side af filmen, fordi han gerne vil bibeholde muligheden for at besøge familien i Iran, siger Per Juul Carlsen.

    Ifølge Per Juul Carlsen taler man i Cannes om 'Holy Spider' som en potentiel vinder af Guldpalmen.

    Ruben Östlund slog igennem internationalt med filmen 'The Square', som havde danske Claes Bang i hovedrollen. (Foto: 9200 Adam Ihse / TT © Scanpix)

    Svenske Ruben Østlund deltager i hovedkonkurrencen med sin nye film 'Triangle of Sadness', som ifølge Per Juul Carlsen "spidder de rige".

    - Triangel of Sadness henviser til den bekymringstrekant, man får i ansigtet, når man kommer op i årene. Og som man kan få fjernet, hvis man har penge nok.

    - Og det er netop det, som filmen leger med. Rige mennesker. Det er en film, som spidder rige mennesker godt og grundigt.

    I filmen tager nogle fotomodeller på et krydstogt på Middelhavet, som har mange rige mennesker ombord. Men undervejs får de fattige magten over krydstogtskibet, og derfra udvikler det sig.

    På rollelisten finder man blandt andre danske Zlatko Buric og Vicky Berlin.

    Kelly Reichardt er en amerikansk filminstruktør på 58 år. (Foto: snapshot-photography/K M Krause/ © Scanpix)

    'Showing Up' er et komedie-drama om en kvindelig skulptør, som forbereder en udstilling, men som samtidig kæmper med alle udfordringerne ved også at være husmoder.

    - Filmen undersøger forholdet mellem det at være skabende og samtidig klare alt det, der skal gøres i dagligdagen.

    - Det lyder ikke vildt omvæltende, men det er netop det spændende ved instruktøren Kelly Reichardt. Hun formår at fortælle alternative og tilsyneladende små historier, men samtidig kan hun gøre dem spændende, siger Per Juul Carlsen.

    Netop Kelly Reichardt bliver omtalt som en af de virkelig fremadstormende kvindelige instruktører, og filmen er heller ikke et dårligt bud på en vinder af Guldpalmen, mener Per Juul Carlsen.

    - Kvindelige instruktører har vundet næsten samtlige store priser de seneste to år, både internationalt og herhjemme. Så selvom kvinderne plejer at have det svært i Cannes, så kunne det godt ske i år.

  19. I går kl. 18:15

    Telefonen til lægevagten i Region Sjælland var nede

    Det har tidligere på aftenen ikke været muligt at komme i kontakt med lægevagten via telefon i Region Sjælland. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

    I stedet skulle man, hvis man er syg og dårlig og har behov for at tale med lægevagten akut, henvende sig fysisk til lægevagten på det nærmeste sygehus i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F.

    Hvis der er tale om akut og livstruende sygdom, kan 1-1-2 kontaktes som normalt.

    Det var et nedbrud i telefonisystemet, som gjorde, at man ikke kunne ringe til lægevagten.

  20. I går kl. 17:36

    Mand snød sig på fly under Kabul-kaos - får lempet straf for ulovlig indrejse

    I Københavns Byret fik en ung mand i dag en nedsat straf for at være kommet til Danmark på et evakueringsfly fra Afghanistan i august sidste år.

    Manden fik en fængselsstraf på ni måneder, men eftersom han allerede har siddet varetægtsfængslet i den tid, så er han nu løsladt.

    Han overtrådte i sin tid et indrejseforbud, som han tidligere havde fået i forbindelse med en sag om skydevåben.

    Da han steg op i et Hercules-fly i Kabul sidste år, oplyste han sin brors navn i stedet for sit eget. Ved ankomsten til Kastrup Lufthavn afslørede hans fingeraftryk den sande identitet. Han blev derfor varetægtsfængslet med det samme.

    Anklageren ønskede godt fire års fængsel for overtrædelsen.

    Under varetægtsfængslingen har den 24-årige anmodet om asyl i Danmark, kommer det frem i retsmødet.

  21. I går kl. 17:07

    Italiensk sprinter vinder 11. etape af Giroen

    Det så ud til, at Fernando Gaviria (UAE) skulle køre med sejren på Giro d'Italias 11. etape, men på de allersidste meter kom Alberto Dainese (DSM) buldrende som skudt ud af en kanon.

    Italieneren var ellers et stykke bagud med 100 meter til mål, men med en voldsom fart ramte han timingen perfekt og sneg lige nøjagtig sit forhjul foran Gavirias.

    Det er første gang, at Alberto Dainese vinder en etape i sit hjemlands helt store etapeløb.

    Simone Consonni (Cofidis) tog sig af tredjepladsen.

    Juan Pedro Lopez (Trek) fører fortsat løbet. Han har 12 sekunder ned til Richard Carapaz (Ineos), der onsdag tog bonussekunder ude på ruten og rykkede op på andenpladsen.

    Joao Almeida (UAE) er også 12 sekunder efter på tredjepladsen.

    /ritzau/

  22. I går kl. 16:46

    Holger Rune slår franskmand og er klar til kvartfinalen i Lyon

    Holger Rune slår franske Adrian Mannarino med 6-4, 6-3 i ATP 250-turneringen i Lyon. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    Holger Rune var i stort spillehumør, da han onsdag eftermiddag nedlagde franske Adrian Mannarino i ATP 250-turneringen i Lyon.

    Kortvarigt så det 19-årige tennistalent ud til at slås med smerter, men dem formåede han at kæmpe sig igennem og vandt 6-4, 6-3 over verdens nummer 73.

    Dermed kvalificerede han sig til kvartfinalen i den franske turnering, hvor han er ved at varme armen op til French Open, som begynder 22. maj.

    I kvartfinalen skal Holger Rune op imod enten amerikanske Michael Mmoh eller franske Manuel Guinard, som mødes senere onsdag.

    /ritzau/

  23. I går kl. 16:29

    Høje elpriser og krig i Ukraine får mange danskere til at investere i solceller

    Telefonerne er rødglødende for tiden hos virksomheder, der sælger solceller til hele landet.

    Allerede under corona var interessen stor. Men de høje elregninger og ikke mindst invasionen i Ukraine har især fået salget af solceller til at eksplodere.

    Så meget, at virksomhederne har svært ved at følge med.

    - Vi hænger i, så godt vi kan. Vores tyske kollegaer har til gengæld været nødt til at lukke for deres telefonlinjer i en hel uge, fordi der er så mange henvendelser, fortæller salgsdirektør i Solplus Kasper Bruhn til DR Bornholm.

    Der er lange ventetider på at få monteret solceller på taget. Det skyldes blandt andet mangel på montører og elektrikere.

  24. I går kl. 15:54

    Årets første sommerdag er registreret

    - Så er den hjemme!

    Ordene kommer fra DMI på Twitter, hvor de oplyser, at årets første meteorologiske sommerdag er registreret.

    Det er sket i Store Jyndevad i Sønderjylland, hvor man lidt efter klokken 15 har målt 25,7 grader.

    Det er en meteorologisk sommerdag, når dagens maksimale temperatur kommer over 25 grader.

    Det er også ventet, at torsdag kan levere temperaturer over 25 grader.

  25. I går kl. 15:49

    Tegning af Michelangelo solgt for 171 millioner kroner

    Tegningen er døbt 'En nøgen mand omringet af to figurer'. (Foto: GONZALO FUENTES)

    En skitse af den italienske renæssancekunstner Michelangelo er blevet solgt på auktion for 23 millioner euro svarende til 171 millioner kroner.

    Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

    Tegningen, der stammer fra 1500-tallet, blev solgt på auktionshuset Christie's i Paris.

    Det er meget sjældent, at en tegning af den italienske billedhugger og maler kommer på auktion.

    - Færre end ti tegninger af Michelangelo findes i private samlinger, siger Christie's kunstekspert Helene Rihal, ifølge AFP.

    Tegningen er døbt "En nøgen mand omringet af to figurer". (Foto: Emmanuel Dunand © AFP or licensors)
  26. I går kl. 15:12

    Det ville være perfekt med en dansk træner, siger AGF

    Et perfekt scenarie er, at David Nielsens afløser er dansk, men livet er ikke altid perfekt, siger sportschef. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    David Nielsen forlader AGF, når klubben lørdag har spillet sin sidste kamp i sæsonen mod FC Nordsjælland. Derefter skal klubben finde en ny træner.

    Hvis det står til sportschef Stig Inge Bjørnebye, må det meget gerne være en dansker, der overtager tøjlerne i den stolte fodboldklub fra Aarhus.

    - Det ville være perfekt. Men det er ikke altid, vi lever i en perfekt verden, siger den norske sportschef på et pressemøde onsdag og sætter ord på nogle af fordelene ved en dansk træner.

    - Man kender ligaen og kulturen og så videre. Det vil være naturligt at kigge der først. Men så må man jo udvide. Det vigtigste er kompetencerne, profilen, lederevnerne, spillestilen, cv'et og erfaringen, siger han.

    Svenske Søren Åkeby er AGF's seneste udenlandske træner. Han stod i spidsen for holdet fra 2003 til 2005.

    Hvornår en ny træner bliver præsenteret, er der ingen præcis afklaring på endnu. Det skal dog ske, inden næste sæson går i gang om knap to måneder, har klubben fastslået.

    /ritzau/

  27. I går kl. 15:02

    Rusland udviser 85 diplomater fra Frankrig, Italien og Spanien

    Rusland udviser nu en række europæiske diplomater.

    Det drejer sig om 34 franske, 24 italienske og 27 spanske diplomater.

    Det oplyser det russiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Den russiske reaktion kommer, efter at de tre lande tidligere har udvist russiske diplomater.

  28. I går kl. 14:46

    Ny politisk aftale om asbest skal sikre håndværkere og hjælpe boligkøberne

    Med en ny politisk aftale vil alle Folketingets partier sikre håndværkere og boligejere mod at blive udsat for det sundhedsfarlige mineral, asbest, der blev brugt i byggematerialer frem til 1980’erne.

    I dag er virksomheder forpligtede til at føre protokol over ansatte, der kan være udsat for asbest. Med aftalen skal virksomhederne fremover sende protokollen direkte til de ansatte, som skal kunne bruge informationerne, hvis der senere opstår en arbejdsskadesag.

    Arbejdstilsynet får med aftalen også bedre muligheder for at sætte ind overfor overtrædelser af asbestreglerne.

    For boligejere er der bedre vejledninger om asbest i tilstandsrapporten på vej, mens sælger også i højere grad skal oplyse om asbest i boligen.

  29. I går kl. 14:46

    Russisk soldat erkender krigsforbrydelse i Ukraine

    I dag begyndte den første retssag om krigsforbrydelser ved retten i Kyiv, Ukraine. (Foto: STRINGER)

    En 21-årig russisk soldat, der er anklaget for at have begået krigsforbrydelser i Ukraine, erkender sig skyldig i alle anklager ved en retssag i Kyiv. Det skriver Ritzau og flere udenlandske medier, herunder BBC.

    Den unge soldat er tiltalt for at dræbe en 62-årig civil i det nordøstlige Ukraine 28. februar.

    Det er den første retssag om krigsforbrydelser, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar.

    Soldaten risikerer en livstidsdom, hvis han kendes skyldig.

  30. I går kl. 14:34

    EU: Medlemslande bør gå sammen om at købe våben

    EU-formand Ursula von der Leyen præsenterer plan for, at EU-lande skal købe våben i fællesskab. (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

    Det er dyrt og dumt, at EU's medlemslande hver især går ud og køber nye våben.

    I stedet bør EU-landene gå sammen og lave fællesindkøb, når landenes forsvar skal have nye panserværnsraketter eller fly.

    Det forslag præsenterede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i dag.

    - Vi efterlyser fællesindkøb, fordi det er bedre for de væbnede forsvar, siger Von der Leyen.

    EU vil nu lave et taskforce, der skal se på, hvordan man kan købe ind sammen. EU-Kommissionen vil også til efteråret præsentere en plan for at sørge for, at de fælles forsvarsindkøb er fritaget for moms.

    Hun siger, at krigen i Ukraine har gjort det klart, at EU-landene har brugt for lidt på forsvaret.

    - Vi har mistet et årti i forsvarsinvesteringer på grund af besparelser, siger hun.

  31. I går kl. 14:30

    Solcelle-krav, flere vindmøller og huse, der ikke længere er utætte: Ny plan skal gøre EU uafhængig af Putins energi

    Europa-Kommissionen foreslår blandt andet, at det bliver et krav, at der om få år skal være solceller på nye bygninger. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

    Hvis EU-landene skal vriste sig fri af Ruslands energikløer i løbet af de kommende år, er der brug for at sætte yderligere skub på hele den grønne omstilling, blandt andet ved kræve solceller på nye bygninger, flere vindmøller og bedre isolering af gamle huse.

    Men der skal også findes nye leverandører af gas, olie og kul, som kan erstatte al den energi, der i dag kommer fra Rusland. Og medlemslandene bliver nødt til at bruge milliarder af ekstra kroner på at omstille deres energisektorer til en fremtid uden russisk energi.

    Krigen viser, hvor skrøbelige vi er ved at være så afhængige af Rusland, når det kommer til importen af fossile brændsler.
    Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand

    Det er meldingen fra Europa-Kommissionen, der i dag har præsenteret sin nye plan for, hvordan EU kan løsrive sig fra russisk energi ”i god tid inden 2030” samt opbygge en mere grøn og robust energisektor.

    Rusland er nemlig den største leverandør af naturgas og olie til EU, og invasionen af Ukraine har blotlagt, hvor afhængige de europæiske lande er af russisk energi.

    Derfor er energipolitik, ikke mindst den grønne omstilling af Europa, i den grad også blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik, og det har fået Europa-Kommissionen til at skrue op for klimaambitionerne.

    - Krigen viser, hvor skrøbelige vi er ved at være så afhængige af Rusland, når det kommer til importen af fossile brændsler. Derfor bliver vi hurtigst muligt nødt til at mindske den afhængighed, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen.

    Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, håber, at EU-landene så hurtigt som muligt kan løsrive sig fra russisk energi. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)

    Den omfattende plan, der har fået navnet RepowerEU, består af en række her-og-nu-forslag, som skal forsøge at mindske afhængigheden på den korte bane, og forslag, der bygger på tidligere klimaplaner, og som rækker længere ud i fremtiden.

    Det er først og fremmest gas, der er fokus på.

    Allerede i april var importen af russisk gas nede på 26 procent, så det går i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at skrue op for tempoet.
    Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand

    40 procent af den gas, som medlemslandene importerede sidste år, kom fra russiske leverandører, og derfor vil det få enorme konsekvenser, hvis præsident Vladimir Putin helt lukker for gasforsyningen til Europa. Indtil videre har han lukket for gassen til Polen og Bulgarien, da de har nægtet at betale for gassen i rubler.

    Med de nye forslag vil medlemslandene kunne reducere deres import af russisk gas med mindst 155 milliarder kubikmeter om året, hvilket svarer til det, som EU-landene importerede fra Rusland sidste år. Og næsten to-tredjedele af den besparelse kan opnås inden udgangen af i år, hvis landene handler hurtigt.

    - Allerede i april var importen af russisk gas nede på 26 procent, så det går i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at skrue op for tempoet, siger kommissionsformanden.

    Det skal på den korte bane blandt andet ske ved, at der bliver importeret mere flydende LNG-gas fra lande som USA, Qatar og Egypten, der kan erstatte den russiske gas. Og det skal være muligt for landene at købe ind i fællesskab, hvis de ønsker det, så de ikke begynder at konkurrere mod hinanden.

    Men det vil også kræve, at de investerer i nye LNG-terminaler, gasrør og olieledninger, der kan transportere de fossile brændsler rundt på kontinentet.

    Jeg håber og tror, at den nye plan vil få kollegaerne her i huset til at indse, at vi har brug for øgede ambitioner.
    Niels Fuglsang (S), europaparlamentariker

    Derudover skal medlemslandene blive bedre til at spare på energien – eksempelvis ved at isolere huse og bygninger bedre, udnytte overskudsvarmen fra store datacentre eller ved at udrulle fjernvarme til flere hjem.

    - Det er den hurtigste og nemmeste måde at gøre noget ved den nuværende energikrise, siger Ursula von der Leyen.

    Her lægger Europa-Kommissionen op til at hæve det bindende mål for, hvor meget energi der skal spares i 2030, fra 9 til 13 procent. Det er glædeligt med et højere ambitionsniveau, mener Niels Fuglsang (S), der er Europa-Parlamentets hovedforhandler på EU’s nye energieffektivitetsdirektiv. Men han så dog gerne, at energieffektiviseringsmålet blev hævet til 19 procent.

    - Europa-Kommissionens egne beregninger har vist, at hvis man øger energieffektiviteten med én procent, så sænker man gasimporten 2,6 procent. Men jeg håber og tror, at den nye plan vil få kollegaerne her i huset til at indse, at vi har brug for øgede ambitioner, siger han.

    På den længere bane er målet, at mindst 45 procent af EU’s energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder frem for fossile brændsler inden udgangen af årtiet. Det er noget højere end det nuværende mål på mindst 32 procent.

    Det vil kræve, at der i de kommende år bliver installeret endnu flere solceller og vindmøller rundt om på kontinentet – heriblandt i Nordsøen, hvor Danmark, Tyskland, Holland og Belgien netop er blevet enige om at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050.

    Derudover ønsker Europa-Kommissionen, at der fra 2025 skal installeres solceller på alle nye offentlige og kommercielle bygninger på mere end 250 m2. Og det krav skal også gælde for nye huse fra 2029.

    Samtidig skal det gøres lettere og hurtigere at få en godkendelse af myndighederne til at bygge nye vindmøller eller solceller eller få koblet dem til elnettet. I dag kan det tage mellem seks og ni år at få godkendt eksempelvis en vindmøllepark, men der skal det maksimalt tage ét år.

    - Jeg ved, det er ambitiøst, men det er realistisk. Vi kan gøre det, siger Ursula von der Leyen.

    Den russiske præsident, Vladimir Putin, har med sin krig i Ukraine sat ekstra skub på medlemslandenes ønske om at løsrive sig fra energi udefra. (Foto: MIKHAEL KLIMENTYEV/SPUTNIK/KREML © Ritzau Scanpix)

    Det bliver dog hverken billigt eller nemt.

    Ifølge planen skal der investeres yderligere godt 1.560 milliarder kroner inden 2030 i eksempelvis mere vedvarende energi og i at udbygge infrastrukturen med flere gasrør og elledninger. Penge, der blandt andet skal komme fra EU-kassen - både gennem lån og tilskud - og som blandt andet skal hjælpe de medlemslande, der er mest afhængige af russisk energi, med at omstille sig.

    Omvendt tjener Rusland også omkring 750 milliarder kroner årligt på at eksportere energi til EU-landene. Det er indtægter, der blandt bliver brugt på at finansiere den omstridte krig i Ukraine, og derfor vil det ifølge Europa-Kommissionen kunne presse præsident Vladimir Putin, hvis den pengestrøm hurtigst muligt tørrer ud.

    - Vi skal gennemføre massive investeringer i vedvarende energi. Heldigvis har vi allerede opstillet målet om at blive klimaneutrale, og nu øger vi ambitionen for at blive uafhængige af russisk energi så hurtigt som muligt, siger Ursula von der Leyen.

    Det et enkelt regnestykke, at en kilowatt-time sparet betyder færre udgifter til køb af energi
    Troels Ranis, branchedirektør hos DI

    Hos Dansk Industri er der glæde over planen. Ikke mindst fordi det kan føre til flere job og mere eksport for Danmark, som er en storleverandør af klimaløsninger.

    Ifølge Troels Ranis, der er branchedirektør for DI Energi, er det især vigtigt, at der bliver gjort noget ved den nuværende infrastruktur.

    - Utilstrækkelig infrastruktur er i dag med til at svække vores forsyningssikkerhed og bremse den grønne omstilling. Det er vigtigt, at der bliver lagt nye elkabler og gasrør, som kan transportere el, gas og brint hen til de virksomheder, der har brug for det, siger han og tilføjer, at planen også vil gøre Danmark og de andre lande mindre sårbare over for de stigende energipriser, vi har oplevet på det seneste.

    - Det et enkelt regnestykke, at en kilowatt-time sparet betyder færre udgifter til køb af energi, siger Troels Ranis.

    Hos miljøorganisationen Greenpeace er man dog ikke imponeret. Planen vil nemlig ikke føre til en fuldstændig afkobling af fossile brændsler. Og hvis man skal løsrive sig fra russisk energi, vil det ufølge Europa-Kommissionen også føre til en stigning i brugen af både atomkraft og kul.

    - EU har brændt fingrene på sin afhængighed af Ruslands beskidte brændsler, men nu er Europa-Kommisisonen bare på jagt efter nye brande, de kan stikke hænderne ind i, lyder det fra klimatalsmand Silvia Pastorelli.

  32. I går kl. 14:22

    Mette Frederiksen mødes med Nato's generalsekretær i København i morgen

    Statsminister Mette Frederiksen tager i morgen imod Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, i København.

    Sammen skal de blandt andet drøfte Nato's reaktion på Ruslands invasion af Ukraine samt det kommende Nato-topmøde, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

    Mette Frederiksen siger, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa er forandret med Putins "brutale krig i Ukraine".

    - Jeg ser meget frem til at mødes med Nato's generalsekretær og drøfte, hvordan vi fremadrettet skal forholde os til Ruslands aggressive adfærd.

    Statsministeren nævner også, at det kommende topmøde bliver vigtigt set i lyset af Sverige og Finlands ønske om at blive Nato-medlemmer.

  33. I går kl. 14:20

    Mangelfuld redegørelse om amputationer udløser krisemøde

    Styrelsen for Patientsikkerhed er langt fra tilfreds med den redegørelse, som Region Midtjylland har afleveret i sagen om de unødvendige benamputationer.

    Derfor er regionen indkaldt til et hastemøde i eftermiddag for at kaste mere lys over sagen, siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

    - Redegørelsen er mangelfuld, og på mødet skal vi sørge for, at patienterne kan føle sig sikre.

    Redegørelsen kommer, efter at regionen via en ekstern analyse har konkluderet, at op til 47 patienter over en længere årrække kan have fået amputeret deres ben unødvendigt, fordi regionen har lavet for få forebyggende behandlinger.

    Men Styrelsen for Patientsikkerhed mangler fortsat mange svar.

    - Vi skal sikre os, at der ikke sidder patienter på venteliste lige nu, som ikke er henvist til et andet hospital.

    - Det er dybt alvorligt at få amputeret et ben, hvis det kunne have være undgået, og derfor bør regionen også gennemgå alle patientjournaler inden for en årrække for at finde det svar, siger Anette Lykke Petri.

  34. I går kl. 14:17

    Vi er 4,2 millioner, der kan stemme ja eller nej 1. juni

    4.261.069.

    Så mange vælgere kan 1. juni gå ind i en stemmeboks, gribe blyanten og sætte et kryds ved enten ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Med mindre de vælger at brevstemme på forhånd.

    Og det er lidt over 41.500 flere vælgere end ved folketingsvalget i 2019.

    Det viser en foreløbig opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriet, som i går talte, hvor mange vælgere, der denne dag var registreret i cpr-registret med bopæl i Danmark.

    Tallet ventes dog at ændre sig lidt, for udlandsdanskere kan frem til 25. maj søge om at komme på valglisten. Dagen er også seneste frist for vælgere, der flytter fra udlandet til Danmark inden folkeafstemningen.

    Hvis du vil vide mere om folkeafstemningen, så tjek DR’s tema om forsvarsforbeholdet.

  35. I går kl. 14:04

    Kæmpe klimaaftale i Esbjerg kan booste dansk økonomi, men byder også på store udfordringer

    EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lade sig gøre, skal der produceres meget grøn strøm. Mødet handler derfor om at sætte tempoet for udvinding af havvind i Nordsøen op. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Der skal skrues gevaldigt op for antallet af havvindmøller i Nordsøen, hvis EU skal nå målet om at være klimaneutrale i 2050.

    Derfor er der i dag godt gang i topmøderne i klimaets tegn for de europæiske regeringschefer.

    I Bruxelles bliver EU’s plan for uafhængighed af russisk gas, kul og olie (RePowerEU) fremlagt og lidt længere mod nord i Esbjerg er stats- og regeringschefer samlet for at præsentere nye klimaplaner.

    Håbet er, at aftalen i Esbjerg både skal forsyne millioner af europæere med grøn strøm, hjælpe på klimaforandringerne, gøre Europa uafhængig af Putins gas og samtidig booste dansk erhvervsliv.

    Det er nogle store ambitioner, men det er også det, der skal til i den her situation, vi er i i dag.
    Kresten Ørnbjerg, chef for Public Affairs i Vestas.

    I den vestjyske havneby inviterer statsminister Mette Frederiksen (S) i dag til europæisk topmøde om en stor satsning for havvind i Nordsøen.

    Gæstelisten består af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Nederlandenes premierminister, Mark Rutte, og Belgiens premierminister, Alexander De Croo.

    Øverst på mødets agenda står, at EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lykkes, skal der produceres meget mere grøn strøm, end tilfældet er i dag.

    Hvis alt går efter planen, skal regeringslederne derfor underskrive en erklæring om at bygge tusindvis af kæmpevindmøller, der tilsammen kan producere mindst 150 gigawatt havvind.

    Det svarer til halvdelen af EU's behov for havvind i 2050 og en tidobling af den havvind, der er i Nordsøen i dag. Til sammenligning bliver Danmarks største havvindmøllepark Thor, som står klar i 2027, på 1 gigawatt.

    Det er ikke helt tilfældigt, at Esbjerg lægger havn til topmødet. Havnen er nemlig den førende for udskibning af vindmøller i Europa. Topmødet er den perfekte anledning for både byen, men også for danske virksomheder generelt, til at vise sig som de førende i verden, når det kommer til havvind og vindteknologi.

    Udover de fire landes regeringsledere har en række erhvervsledere fra de fire lande fået en invitation til at deltage på mødet for at præsentere nogle af deres løsninger over for toppolitikerne.

    Den grønne strøm fra Nordsøen vil nemlig kræve investeringer på over 1000 milliarder kroner. Det kan danske virksomheder få del i. Det gælder både store energivirksomheder som Ørsted og Vestas, men også hundredvis af mindre virksomheder.

    Èn af de helt tunge drenge i vindenergi-klassen er vindmølleproducenten Vestas, der også sidder med ved bordet i dag, og herfra ser man meget positivt på det, man kalder 'en meget ambitiøs plan':

    - Vi er rigtigt godt tilfredse og ser meget positivt på den her udmelding.

    - Det er nogle store ambitioner, men det er også det, der skal til i den her situation, vi er i i dag, siger Kresten Ørnbjerg, der er chef for Public Affairs i Vestas.

    Det er et vigtigt skridt på vejen til at løse klimakrisen.
    Jacob Østergaard, professor og divisionschef, DTU

    Og der er da også et stort potentiale for havvindmøller i Nordsøen, siger Vestas-chefen:

    - På det fysiske potentiale er Nordsøen et enormt godt sted at sætte vindmøller op, fordi der, ja – er enormt meget vind.

    - Og så ligger det tilfældigvis blandt seks-syv lande, som alle sammen har et stort energiaftag.

    Vi ved ikke endnu, hvor havvindmølleparkerne skal ligge, men der er flere i Esbjerg, der håber, at de kan blive forsyningshavn til nogle af parkerne, og at det vil skabe en række nye arbejdspladser i området.

    Èn af de lokale virksomheder, som også er én af de særligt indbudte til dagens topmøde er Semco Maritime, der laver installationer og transformatorer til vindparker. De har i dag 1.800 ansatte og håber. det tal kommer til at stige med dagens aftale, siger virksomhedens administrerende direktør, Steen Brødbæk:

    - Jeg synes, det er utroligt spændende, det vi står foran i dag. Det betyder rigtigt meget for hele området, hele Danmark. Hele følgeindustrien fra produktion af de store vindturbiner, til serviceindustrien og opbygningen af de store energiøer. Det er der mange arbejdspladser i.

    - Vi er klar og har været det i lang tid. Vi har ønsket den her energiø længe, siger han.

    Markedschef i interesseorganisationen Dansk Erhverv Ulrich Bang er også rigtig glad for mere havvind i Nordsøen, der vil betyde kronede dage for giganter som Vestas, men også investorerne og sektoren bag, der servicerer og opstiller møllerne.

    - For det første betyder det et boost til hele den erhvervsklynge, der ligger omkring vedvarende energi. Men resten af erhvervslivet vil faktisk også få glæde af det her i form af billig, grøn strøm.

    - Så hvis ambitionerne bliver ført ud i livet, så er det en rigtig god nyhed, siger han.

    Men det er heller ingen hemmelighed, at det bliver en kæmpe opgave at tidoble havvindmølle-kapaciteten inden 2050, forklarer han og peger på et par af de største udfordringer:

    Der er den fare, at hvis vi ikke får tænkt de rigtige løsninger og innovationen ind fra start, at vi hindrer det vi rigtig gerne vil opnå og spilder tiden.
    Jacob Østergaard, professor og divisionschef, DTU

    - De største udfordringer lige nu er, at teknologien er klar, investorerne er klar, udviklere kan stille op og vi kan servicere møllerne, men rammerne og reguleringen mangler til den her voldsomme udrulning.

    Udover konflikter med hensyn til naturen, og at det ofte tager mange år at få de nødvendige tilladelser, så er den største hovedpine lige nu at få forbedret elnettet på land, så nettet kan transportere de store mængder strøm, der hen hvor det skal erstatte kul, gas og olie. Det bliver en udfordring for Danmark, men i endnu højere grad i Tyskland at få flyttet strømmen.

    Den form for fleksibel og robust omstilling af energisystemet arbejder professor og divisionschef på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jacob Østergaard med.

    Og selvom de mange flere gigawatt lyder godt i hans ører, så understreger han, at et tal i sig selv ikke er nogen garanti. Hele håndteringen er også vigtig:

    - Det er et vigtigt skridt på vejen til at løse klimakrisen, men det er også vigtigt, at vi tager aktion på det nu, for det er en kæmpe opgave.

    - Der er den fare, at hvis vi ikke får tænkt de rigtige løsninger og innovationen ind fra start, at vi hindrer det, vi rigtig gerne vil opnå, og spilder tiden, siger han.

    Ud over målet i 2050 lover de fire lande også, at de i 2030 vil opsætte 65 gigawatt havvind. Det er en firdobling i forhold til i dag. Og det er især de kortsigtede mål, som mange klimaeksperter som Jacob Østergaard holder øje med.

    Det er nemlig vigtigt, at udbygningen kommer hurtigt i gang for at nedbringe CO2 i tide, siger Jacob Østergaard:

    - De nyheder, vi har i dag med de 150 GW, er på den lange bane, men det kræver også, at vi allerede i 2030 har en vis udbygning, og at vi starter i dag for at kunne nå målet i 2050, siger han.

  36. I går kl. 14:00

    Russisk militæranalytiker vækker opsigt på stats-tv: 'Hele verden er imod os, selvom vi ikke vil indrømme det'

    Militæranalytiker og pensioneret oberst Mikhail M. Khodaryonok har flere gange deltaget i debatprogrammet '60 minutter' for at diskutere invasionen af Ukraine. (Foto: Russia-1)

    Det russiske militær har ikke haft den nemme vej til sejr i Ukraine, som de havde håbet på. Her 83 dage efter Putins tropper invaderede Ukraine, hører man i stigende grad om, at de russiske tropper lider store nederlag.

    Den besked blev også russiske tv-seere præsenteret for i bedste sendetid i mandags.

    Hans udtalelser har fået mange vestlige medier til at spærre øjnene op. Men det er svært at konkludere, hvor stor effekt den tidligere obersts udtalelser har på den russiske befolkning.

    I programmet kunne russerne på en af de to største kanaler se den pensionerede oberst og militæranalytiker Mikhail M. Khodaryonok give sit bud på, hvorfor Rusland ikke har mere succes på slagmarken og på, hvor alvorlig situationen mellem Rusland og Vesten egentlig er.

    Det skete, da analytikeren medvirkede som gæst i det populære debatprogram '60 Minutter' påden russiske kanal 1.

    - Vi er i geopolitisk isolation, og hele verden er imod os, selvom vi ikke vil indrømme det. Vi skal finde en udvej, sagde Mikhail M. Khodaryonok.

    Debatprogrammet '60 minutter' udkommer flere gange om dagen og er et populært tv-program i Rusland. (Foto: Russia-1)

    Ifølge Flemming Splidsboel, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kan udtalelserne nemlig være iscenesatte med et vist formål.

    - Vi ved ikke, om han er blevet inviteret ind i studiet for at fortælle sine egne analyser, eller om han er blevet inviteret med et formål, siger Flemming Splidsboel.

    Undervejs blev programmet styret af studieværten Olga Skabeyeva. Hun er en kendt vært i Rusland, og hun har stærke tråde til Kreml. Det fortæller Valentyna Shapovalova, der har en ph.d. i russiske mediers kommunikation ved Københavns Universitet.

    Hvor stor en betydning, vi kan lægge i udtalelserne, er der mange gæt på.

    Valentyna Shapovalova mener ikke, at det er kontroversielt i forhold til at ændre den russiske befolknings syn på, hvad der sker i Ukraine.

    - I Vesten er det her klip gået viralt, men i russiske medier er der stort set ingenting om det, fortæller Valentyna Shapovalova.

    - Når man sidder som russisk seer, så er det ikke, fordi det her ændrer ens verdensbillede. Men det viser, at der er et massivt pres fra ukrainerne på slagmarken, siger hun.

    En teori kan være, at Rusland måske ser ind i en tilbagetrækning. Modsat kunne en teori også være, at Rusland ikke vinder, medmindre de bruger mere effektive våben som atomvåben.
    Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS

    Ifølge begge eksperter er det dog ikke tilfældigt, at den russiske militæranalytiker er inviteret i studiet.

    - Det her kan tyde på, at den pensionerede oberst er blevet inviteret ind i studiet for at forberede den russiske befolkning på, at der vil ske en tilbagetrækning af de russiske tropper, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS.

    I debatprogrammet '60 Minutter' fortalte den russiske militæranalytiker også, at ukrainernes moral på slagmarken er større end russernes. Og at det var en af forklaringerne på, hvorfor Ukraine strategisk har haft større fremgang.

    - Som de klassiske marxistiske-leninister sagde, så er det ultimativt moralen hos dem, som kæmper, der afgør sejren på slagmarken, sagde han i debatprogrammet.

    Russiske pansrede mandskabsvogne eskorterede de busser, der kørte de ukrainske soldater væk, som havde været indespærret på Azovtal stålværket i Ukraine i flere uger. 17. maj, 2022. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Ifølge Flemming Splidsboel viser de seneste meningsmålinger blandt den russiske befolkning også, at støtten til invasionen i Ukraine er faldende, på trods af at støtten stadig er høj.

    - En teori kan være, at Rusland måske forbereder en form for tilbagetrækning. Modsat kunne en teori også være, at Rusland ikke vinder, medmindre de bruger mere effektive våben som atomvåben, siger Flemming Splidsboel.

    Her til morgen har vores naboer i Norden, Sverige og Finland officielt indgivet en ansøgning om medlemskab i Nato.

    Ikke så overraskende er Putin ikke den største fan af Finland og Sveriges ansøgning om at blive en del af forsvarsalliancen Nato.

    Krænkelser af grænser, øget militær aktivitet i grænseområdet og øget aktivitet i Østersøen er nogle af de ting, som Finlands præsident Niinistö overfor det finske medie Yle nævner som sandsynlige russiske reaktioner.

    Vi er i geopolitisk isolation, og hele verden er imod os – selvom vi ikke vil indrømme det. Vi skal finde en udvej
    Mikhail M. Khodaryonok, militæranalytiker og pensioneret oberst

    Men ifølge Mikhail M. Khodaryonok så er hjælpen fra Vesten en vigtig faktor for, hvorfor Ukraine står så stærkt, som de gør.

    - Den generelle strategiske position viser, at Ukraine har midler til at bevæbne en million soldater. Det ville de ikke kunne alene, men hjælp fra de europæiske lande gør, at de har muligheden. For os betyder det, at situationen vil blive værre, sagde Mikhail M. Khodaryonok i debatprogrammet.

    Sverige har i dag ansøgt om medlemskab i Nato. Her ses svenske hjemmeværnssoldater på militærøvelse på Gotland 17. maj 2022. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)

    Danmark har meldt sig klar til at beskytte Nato-ansøgerne Sverige og Finland. Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i mandags.

    Under den russiske tv-udsendelse '60 Minutter' sagde den russiske militæranalytiker også, at det ikke giver mening at rette trusler mod Finland.

    - Lad os ikke tale om missiler i retning af Finland. Vi er i geopolitisk isolation, og hele verden er imod os – selvom vi ikke vil indrømme det. Vi skal finde en udvej, sagde Mikhail M. Khodaryonok.

  37. I går kl. 13:55

    Villavejene mangler kryb: Her er fire insektvenlige tricks, du kan bruge i haven

    - Haverne kan udgøre oaser og steder, hvor insekter og dyr kan få et lille pusterum og kan få lov til at være, forklarer biolog Louise Berg Hansen fra Herning Kommune. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    Selvom det er forår og højsæson for summende insekter, så er der langt færre end før i tiden.

    Især står det skidt til i byer og villakvarterer. Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt fra Statens Naturhistoriske Museum.

    Men som haveejer kan man let være med til at gøre en forskel.

    - Haverne er jo fantastiske små oaser, hvor der er plads til mange forskellige blomster og levesteder til dyr, siger biolog ved Herning Kommune Louise Berg Hansen.

    Hun har været med til at etablere en inspirationshave i Lind ved Herning, som bliver indviet i dag. Den skal gøre det lettere for haveejere at få biodiversitet på matriklen.

    - Hvis vi giver insekterne lidt plads i haverne, kan vi alle sammen være med til at løfte på biodiversiteten, som jo er i krise, fortæller hun.

    Det behøver ikke være sværere at bygge et insekthotel end at lægge en masse sten i en bunke et sted i haven. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    En stor dynge med sten er en form for insekthotel.

    - Sten fungerer som en radiator. Når solen skinner på dem, bliver de varme, og det kan insekterne godt lide at sidde på, forklarer biolog Louise Berg Hansen.

    De har brug for steder, hvor de kan sidde og tanke solvarme op, inden de flyver videre.

    Der er også en masse hulmrum imellem stenene, som kan danne gemmesteder og overvintring for snoge, skovfirben, mus og humlebier.

    Hvis man kun klipper en tredjedel af plænen og lader resten stå, får man hurtigt variation i græsset. Året efter kan det være en ny tredjedel, man klipper. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    Det er en god idé at skabe variation i sin græsplæne ved at klippe den tilfældigt "som en fuld mand".

    - Hvis vi kun klipper noget af græsset hver gang, opnår man mange forskellige højder af græs og mange variationer i græsplænen. Det giver forskellige skjulesteder og levesteder, siger Louise Berg Hansen.

    Det giver også mulighed for, at nogle af blomsterne i græsset rent faktisk kan blomstre. Det er guf for mange insekter, som skal have nektar eller pollen.

    En del sommerfugle overvintrer i det lange græs, hvor mus og harer også kan gemme sig.

    Grene og gamle rødder kan udgøre et fantastisk spisekammer for flere mindre dyr. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    - Hvis man har et træ, der har tabt en gren, så lad den ligge i haven og lad være med at køre den på genbrugspladsen, anbefaler Louise Berg Hansen.

    Grenene danner hulrum, som giver skjul og mulighed for overvintring for insekter, padder og krybdyr. Under bark kan der også gemme sig mange små kryb.

    Især mariehøns, bænkebidere, skrubtudser, gærdesmutter, mus og pindsvin vil elske at bo og spise her.

    Det kan lyde selvmodsigende, men jord uden grønt er med til at styrke biodiversiteten. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    Man kan også lave en jorddynge eller etablere en skrænt, hvor man lader jorden være bar.

    Flere arter af bier og biller vil gerne yngle på sydvendte, tørre skråninger med bar jord. De graver gange og lægger æg nede i jorden.

    - Vi mennesker er for dygtige til at ordne og gøre pænt i haverne, og så mangler der levesteder til insekterne, siger Louise Berg Hansen.

    Insekterne danner fødegrundlag for mange andre dyr, for eksempel fuglene i haven.

  38. I går kl. 13:46

    Anmelder i Cannes: Pludselig dukkede den brutale virkelighed op på verdens største filmfestival

    Det ser voldsomt ud, men det er i dén grad kun for sjov. 'Coupez! er en rigtig grinebider af en film, selvom den nok ikke er for sarte sjæle. (Foto: Lisa Ritaine)

    Åbningsceremonier i Cannes er altid den samme smøre. Mere eller mindre.

    Først vælter alle mulige filmstjerner op ad den røde løber, mens de poserer for filmfans og fotografer. Så holder en smuk værtinde en lang tale på fransk.

    Derefter bliver årets jury præsenteret – ikke med larm og buldrende bifald som i Hollywood, men andægtigt og respektfuldt. De er jo kunstnere. Og i Frankrig tager man filmkunsten – le cinema! – mere alvorligt end i noget andet sted i verden.

    Den ukrainske præsident i den positur og i det tøj, vi har lært´at beundre ham i, dukkede pludselig op på det gigantiske biograflærred i Cannes i går aftes. (Foto: Christian Monggaard)

    Men i år skete der noget helt nyt. Midt i fejringen af Filmkunsten med enormt F dukkede den brutale virkelighed op.

    Pludselig sad han der, den ukrainske præsident, Volodymyr Oleksandrovytj Zelenskyj, iklædt grøn army-t-shirt. Bleg og sammenbidt som han plejer, men også med et enormt overskud og en imponerende veltalenhed.

    Zelenskyj var ikke til stede i den fine kæmpesal Théâtre Lumière i Cannes, men via en sløret zoom-forbindelse, som om han talte fra en sikker bunker et hemmeligt sted i Kyiv, hvilket muligvis også var tilfældet.

    Og så begyndte han ellers, roligt, myndigt og med stor sikkerhed, at tale om filmmediets evne til at forandre verden. Mens filmfolk og journalister fra hele verden sad som i chok over, at boblen omkring Filmkunsten var blevet brudt af et menneske, der har noget endnu vigtigere at tage sig af.

    Hvis man ellers må sige sådan noget i Cannes

    Zelenskyj kom bl.a. omkring Charlie Chaplins ’Diktatoren’ (1940), en film, der gjorde grin med Adolf Hitler og hans verdensdrømme under 2. verdenskrig, og som ikke alene gjorde Hitler rasende, men også åbnede verdens øjne for den tyske Führers galskab.

    Den film understregede Filmkunstens store potentiale, ifølge Zelenskyj.

    Det smarte ved at nævne ’Diktatoren’ var naturligvis også, at han dermed prikker direkte til sin hovedmodstander i Moskva, Vladimir Putin, der – ligesom Hitler – fantaserer om en ny storhedstid til sit folk.

    Så var årets filmfestival i Cannes – den 75. af slagsen – sparket i gang. Med bravour og vigtighed. Med at understrege Filmkunstens store betydning.

    Det er så afgjort noget, Cannes’ kan bruge til noget i pressede tider. Der er ikke kun krig i Europa og en coronapandemi, der har lukket verden ned. Festivalen og Filmkunsten er også truet af streamingtjenesterne, der buldrer frem og underminerer biografernes betydning – hvilket nærmest er helligbrøde i franske filmkredse, hvor ordet Filmkunst også betyder biograf. Le cinema!

    Kort før Zelenskyjs tale havde årets juryformand, skuespilstjernen Vincent Lindon, holdt en følelsesladet tale om Filmkunstens pligt til at fortælle historier om menneskelig lidelse og nød i verden. Filmkunstens armbevægelser kunne ikke være meget større i aftes i Cannes.

    Romain Duris fyrer den af som den talentløse filminstruktør, der skal have en zombiefilm i kassen. (Foto: Lisa Ritaine)

    Ironisk nok var årets åbningsfilm, der dukkede op små ti minutter efter Zelenskyjs tale, lige præcis overhovedet IKKE sådan en film, Lindon og Zelenskyj efterspørger.

    Derimod er den nok lige præcis det, europæiske biografgængere efterspørger i de her tider med pandemi, krig og inflation – en rigtig uforpligtende grinebider af en film.

    Franske ’Coupez!’ (der hedder ’Final cut’ i den internationale filmverden), som åbningsfilmen hedder, fortæller om et filmhold, der er i fuld gang med at optage en zombiefilm, da de bliver angrebet af rigtige zombier.

    Filmen er instrueret af Michel Hazanavicius, der for 11 år siden væltede filmverdenen med noget så mærkeligt i 2011 som en stumfilm, ’The Artist’. ’Coupez!’ har samme tone – sjov, legende og fuld af filmisk overskud. Men altså ikke en film, der vælter Putin.

    Ironisk nok forsøgte Hazanavicius at følge succesen med ’The Artist’ op med en film, der netop forsøgte at fortælle om menneskelig lidelse og nød, ’Løftet’, om russernes overgreb på Tjetjenien i 1990’erne.

    Den film fik alvorlige tæsk af kritikerne i Cannes i 2014 og blev et flop. Den kom fx aldrig op i danske biografer.

    Det gør ’Coupez!’ højst sandsynligt.

  39. I går kl. 13:43

    Rusland vil genoplive pensioneret Sovjet-bilmærke: 'Det var lort fra start til slut'

    Det eller nedlagte bilfirma Moskvich skal nu udvikle en bil, der kan produceres i den fabrik som Renaults exit fra landet efterlader. (Foto: Wikimedia/Dmytri)

    Mens den russiske offensiv i Ukraine gradvist har fået sværere og sværere ved at komme fra A til B, så ser det samme symptom ud til at flirte med de russiske privatbilister.

    Bilproducenter som Toyota og Volkswagen lukkede nemlig allerede deres forretninger i Rusland omkring krigens udbrud, og nu har den franske bilgigant Renault valgt at forlade landet og sælge alle dets aktier i den russiske bilproducent Avtovaz til den russiske stat.

    Der er ikke én model, der har et godt omdømme. Det er kort sagt lort fra start til slut.
    Christian Grau, bilekspert

    Ifølge Ruslands eget organ for udenlandske investorer, så tegnede Renault og dets strategiske partner Nissan samt russiske Avtovaz sig i 2016 for 35,4 procent af bilsalget i Rusland.

    Kort sagt: De vestlige bilproducenter forlader Rusland, og det koster arbejdspladser og biler.

    Derfor oplyser Moskvas borgmester, Sergei Sobyanin, at man vil genstarte produktionen af det sovjetiske bilmærke 'Moskvich'.

    - Vi kan ikke tillade, at tusindvis af arbejdere står uden arbejde. Derfor har jeg besluttet, at fabrikken, som er byens ejendom, skal genoptage produktionen af biler under det historiske mærke 'Moskvich', siger borgmesteren.

    Han uddyber ikke præcis, hvad det er for en bil, der nu skal bygges under Moskvich-mærket, der har lagt navn til 60 forskellige biltyper i perioden 1940-2002.

    Ideologien bag var jo ligesom, at der bare skulle bygges en masse biler med en tålelig kvalitet.
    Niels Jonassen, historiker

    Fælles for dem alle er, at russerne nok ikke tænker tilbage på dem med specielt varme følelser, fortæller Christian Grau, der er bilekspert, foredragsholder og motorredaktør på Euroman.

    - Når du fortæller russerne, at de skal til at køre i sådan noget lort igen, så er der nok ikke nogen, der synes, at det her er en god nyhed.

    - Det er jo et bilmærke, der er født ud af ressourcemangel, og det har aldrig været populært. Der er ikke én model, der har et godt omdømme. Det var kort sagt lort fra start til slut, siger Christian Grau.

    Hans bastante udmelding hænger sammen med den forbandelse, der hvilede over rigtig mange Sovjet-biler - nemlig ringe holdbarhed.

    - Der var ekstremt mange mekaniske problemer med dem. Det var simpelthen skruet dårligt sammen, forklarer han.

    Samme melding kommer fra Peter Clausen, der er redaktionschef på MotorClassic -FDM's magasin om klassiske biler og veteranbiler.

    - Da den meget solgte Moskvich 1500 for eksempel kom på gaden, var den på papiret ikke nogen dårlig bil, den var bare virkelig dårligt lavet og blev ikke moderniseret, siger han.

    Niels Jonassen er historiker og har skrevet flere bøger om biler i et historisk perspektiv.

    Han minder om, at bilproduktion i det gamle Sovjet tjente andre formål end bare at lave biler nok til befolkningen. Det sovjetiske produktionsapparat skulle samtidig vise Vesten, hvad den kommunistiske ideologi kunne udrette.

    - Ideologien bag var jo ligesom, at der bare skulle bygges en masse biler med en tålelig kvalitet.

    Og det var lige præcis, hvad Moskvich leverede.

    - Deres biler kunne holde til koldt vejr og dårlige veje, men det var ikke nogen høj kvalitet.

    - Grundkonstruktionen fejlede ikke noget, men de enkelte komponenter var ikke holdbare. Så gik tændingen i stykker, så gik bremserne i stykker, så gik lygterne i stykker, forklarer Niels Jonassen.

    Tilbage i 2013 samledes over 1000 deltagere i Tyskland for at hylde de gamle Sovjet-køretøjer. (Foto: Patrick Pleul)

    Nu som dengang spiller den russiske bilproduktion altså en større rolle end bare at lave biler. Men Christian Grau har svært ved at se, at man kan dreje genoplivningen af den sovjetiske ronkedor til en sejr overfor russerne.

    - Nu har russerne så fået en smag af frihed, og så bliver de sendt tilbage i sådan noget møg. Det er svært at propagandere sig ud af, at det er dårligt nyt, siger han.

    Han har også svært ved at se, hvordan man vil få startet produktionen af Moskvich's nye bil - men måske låner man produktionsmetoder fra virksomhedens storhedstid.

    - Jeg tænker, at man starter op på noget af det, som Renault har igangsat. I gamle dage var tricket ofte, at man købte en vestlig bil, der var på vej ud, og så lavede man en østbil på den. De gamle Lada'er var for eksempel bygget på Fiat'er, fortæller han.

    Vælger man den løsning, så står man over for voldsomme problemer med at få de reservedele, der skal til, siger bileksperten.

    - Der er generelt reservedelskrise i hele bilbranchen. På nogle biler er ventetiden halvandet år. Og hvis det er et problem for Volkswagen i Wolfsburg, så tør jeg ikke tænke på, hvad det vil være for Moskvich i Moskva, siger Christian Grau.

    Moskvich 2142 var en af de sidste biler, som virksomheden nåede at producere, inden den begærede konkurs i 2002. (Foto: Wikimedia)

    Peter Clausen fra MotorClassic peger på, at det typisk tager tre-fem år at udvikle en ny type bil. Får man fra russisk side udviklet en ny bil, så vil krigen i Ukraine og dens politiske efterdønninger faktisk kunne hjælpe salget, lyder det.

    - De kan måske få noget succes med den på hjemmemarkedet, fordi der er en del nostalgi i Rusland omkring Sovjets storhedstid lige nu.

    - Men personligt tror jeg ikke meget på, at de får lavet noget, jeg ville kalde en god bil, siger Peter Clausen.

  40. I går kl. 13:08

    Volodymyr og Olena Zelenskyj set sammen for første gang siden krigens start

    • Volodymyr Zelenskyj og hans kone, Olena, ankommer her til begravelsen af den tidligere præsident Leonid Kravchuk i Kyiv i går. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    • Det var første gang, at parret viste sig offentligt sammen, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    • Siden den russiske invasion har præsidentfruen og parrets to børn opholdt sig et hemmeligt sted. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hans kone, Olena, har ikke vist sig offentligt sammen, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar.

    Men i går blev de set sammen for første gang i 82 dage, skriver Reuters.

    De dukkede op sammen i Kyiv til begravelsen af Leonid Kravchuk, der var landets første præsident siden løsrivelsen af Sovjetunionen i 1991. Han døde 10 maj, 88 år gammel, efter ’lang tids sygdom’.

    Kravchuk var præsident i Ukraine fra 1991 til 1994.

  41. I går kl. 12:25

    Regeringen vil stoppe ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver

    Regeringen støtter Dansk Folkeparti i et forsøg på at komme ulovlig helårsbeboelse til livs.

    I et notat, DR Nyheder er kommet i besiddelse af, skriver Indenrigs- og Boligministeriet, at regeringen støtter forsøget på at bekæmpe ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. Notatet kommer i forbindelse med, at Dansk Folkeparti i dag fremsætter et beslutningsforslag med samme dagsorden.

    Mange kommuner, blandt andet Odense, har store problemer med personer, der ulovligt bor i deres kolonihavehus hele året.

    Ministeriet skriver i notatet, at regeringen vil komme med en ændring af kolonihaveloven i næste folketingssamling.

    En af de mest markante ændringer er, at det bliver kommunerne og ikke kolonihaveforeningernes bestyrelser, der kan smide folk ud af deres kolonihavehus.

    "Lovforslaget vil fastsætte et generelt forbud mod helårsbeboelse", står der i notatet.

  42. I går kl. 12:07

    Verdenshavene er varmere end nogensinde

    I 2021 var verdenshavene varmere end nogensinde. Samtidig har smeltende iskapper bidraget til, at havniveauet har nået nye højder.

    Det viser den årlige rapport om klimaets tilstand fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), der hører under FN.

    Rapportens dystre konklusioner ligger i tråd med de seneste klimarapporter fra FN.

    Her har ledende forskere slået fast, at menneskeheden skal mindske udledningen af drivhusgasser betydeligt. Ellers står man over for flere katastrofale ændringer i verdens klima.

    Niveauet af drivhusgasser i atmosfæren slog også tidligere rekorder i 2021, viser rapporten fra WMO.

  43. I går kl. 11:49

    Hvalrossen på Læsø er forsvundet igen: Se den svømme mod solnedgangen

    Den store hvalros med de lange stødtænder, som mandag aften slog sig ned på Østerby Havn på Læsø, er forsvundet igen.

    Efter at have slumret langs kysten i lidt over et døgn, drog den væk fra den nordjyske ø i går aftes, og Lars Rosenfeldt Jespersen fangede det på video:

    Det er anden gang i år, vi har haft besøg af en hvalros i Danmark, og det er specielt, understregede naturvejleder Morten D.D Hansen i går.

    - Det er stærkt usædvanligt, at vi har en hvalros i Danmark. Det sker jo langt fra hvert år, og at der så dukker to op, det er endnu mere usædvanligt, sagde han.

  44. I går kl. 11:07

    Enhedslisten vil ikke stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet i lækagesag

    Enhedslisten kommer ikke til at stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i lækagesag.

    Det siger politisk ordfører Mai Villadsen til Ritzau.

    - Vi kommer ikke til at stemme for at ophæve Claus Hjorts immunitet, medmindre Folketinget får en indsigt i tiltalen. Og det ser ikke sådan ud. Derfor kommer vi til at stemme nej, siger Villadsen.

    Samme melding lød tidligere i dag fra Dansk Folkeparti.

    Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger, at partiet også vil stemme nej, hvis ikke Venstres folketingsmedlemmer får indsigt i sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen (V).

    Rigsadvokaten har indstillet til at rejse tiltale i sagen mod den tidligere forsvarsminister.

    Sagen er hemmeligholdt, og partilederne er blevet orienteret i sagen af justitsminister Mattias Tesfaye (S), men de må ikke fortælle resten af Folketinget om indholdet.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket statshemmeligheder. Men han kan først blive tiltalt, hvis et flertal i Folketinget ophæver hans immunitet.

  45. I går kl. 11:00

    Patienterstatningen vil gerne undgå at sende brev ud til 4.000 benamputerede patienter

    Det er fortsat uklart, hvordan Region Midtjylland vil identificere de patienter, der kunne have undgået benamputation.

    Flere patientforeninger har opfordret benamputerede i regionen til at henvende sig til Patienterstatningen med det samme, men deres direktør, Karen-Inger Bast, advarer nu om, at hvis gruppen ikke afgrænses, kan der komme op mod 4.000 breve.

    - Hvis alle søger erstatning, vil dem, der faktisk har krav på erstatning, som måske er 400 patienter, drukne i de andre. Det vil være synd for de patienter, der har et erstatningskrav, vi kan imødekomme, siger hun.

    Sagsbehandlingstiden i Patienterstatningen er lige nu i omegnen af otte måneder, men den formodes at stige voldsomt, hvis der kommer 4.000 nye sager ind.

    Patienterstatningen holdt i går møde med Region Midtjylland om, hvordan øvelsen kan gribes an. Her blev det blandt andet drøftet, hvem der kan skæres fra.

    - Patienter, der er kommet til skade i trafikulykker og får amputeret et ben, skal ikke have erstatning. Der vil også være knoglekræftformer, hvor man er nødt til at amputere. De kan også udelukkes, siger Karen-Inger Bast.

    Hun understreger, at Patienterstatningen ikke er imod, at folk søger om erstatning i deres sager, men de råder til, at man venter.

  46. I går kl. 10:52

    Coronavirus brager løs i Nordkorea: 'Landet er på ingen måde forberedt på et virusudbrud'

    Myndighederne er ved at desinficere banegården i hovedstaden Pyongyang (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Nordkorea registrerede i sidste uge officielt det første coronarelaterede dødsfald. Nu anslås det, at mere end en halvanden million mennesker er blevet smittet siden slutningen af april.

    Det er noget nær en katastrofe for et af verdens mest lukkede lande. De omkring 25 millioner indbyggere er ikke vaccineret, og sundhedsvæsenet er ikke i stand til at håndtere en pandemi, vurderer flere eksperter.

    Mens pandemien har lagt store dele af verden ned i løbet af de seneste to år, så har Nordkorea haft held til at holde covid-19 fra døren. I hvert fald officielt. For det er begrænset, hvilke informationer der slipper ud fra landet.

    Det her er et land, der, uden vacciner og uden et velfungerende sundhedssystem på ingen måde er forberedt på et virusudbrud.
    Philip Khokhar

    Men nu ser det ud til at være slut. I går aftes var den officielle melding, at landet nu har registreret 1,72 millioner tilfælde af det, som styret kalder ”feber-sygdom”, siden slutningen af april, skriver blandt andre The Guardian.

    Det er ikke bekræftet, at der er tale om coronasmittede. Det skyldes blandt andet, at Nordkorea har begrænset testkapacitet.

    Men corona har formentlig været i landet længere tid. Det er bare først nu, at landet har været nødt til at indrømme det, vurderer DR’s Asien-korrespondent, Philip Khokhar:

    - Formentlig er smitten så udbredt i Nordkorea, at myndighederne ikke længere kunne holde det skjult, og derfor blev de nødt til at anerkende, at der er et stort udbrud i Nordkorea, også selvom de primært kalder det for en feber.

    Og det kan blive ganske alvorligt, lyder det fra Philip Khokhar.

    - Det her er et land, der, uden vacciner og uden et velfungerende sundhedssystem, på ingen måde er forberedt på et virusudbrud.

    Nordkoreas ubestridte leder, Kim Jong-un, langede i den her uge ud efter sit embedsværk og sagde, at det ikke havde håndteret situationen ordentligt.

    Derfor har han nu taget sagen i egen hånd og indført en række restriktioner, deriblandt nedlukninger og forsamlingsforbud, skriver BBC.

    Men spørgsmålet er, om det nordkoreanske sundhedssystem overhovedet er gearet til en pandemi. FN’s organisation for menneskerettigheder, OHCHR, er dybt bekymret over situationen i Nordkorea.

    - Nordkorea har en meget begrænset sundhedsinfrastruktur i forhold til at kunne håndtere en krise som den her, fordi de mangler testkapacitet, nødvendig medicin og udstyr, siger Liz Throssell, der er talsperson for FN’s højkommissær for menneskerettigheder.

    Nordkoreas leder, Kim Jong Un, indfører restriktioner efter et udbrud af Covid-19. (Foto: KCNA © Ritzau Scanpix)

    Både det internationale samfund og flere af Nordkoreas nabolande har tilbudt at sende vacciner til Nordkorea. Men indtil videre har det lukkede land afvist international hjælp. I stedet har landet satset på lukkede grænser som vejen frem.

    Netop den strategi har givet alvorlige panderynker hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

    - WHO er dybt bekymret over risikoen for yderligere spredning af covid-19 i landet. Særligt fordi befolkningen ikke er vaccineret, og mange har underliggende sygdomme, der betyder, at de er i risiko for alvorlige sygdomme og død, siger WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

    Også det amerikanske udenrigsministerium kommenterede i går på Nordkoreas manglende vilje til at tage imod vacciner.

    - Uheldigvis har Nordkorea indtil nu afvist alle vaccinedonationer fra Covax, siger talsperson Ned Price.

    - Vi er dybt bekymrede over, hvordan det nuværende covidudbrud i Nordkorea vil ramme den nordkoreanske befolkning.

    Når Nordkorea først nu anerkender, at corona er kommet til landet, så handler det ifølge DR’s Asien-korrespondent om, at styret ikke vil vise svaghed.

    - Styret har svært ved at indrømme, at det ikke kan tage vare på egen befolkning. Så hvis de først åbner Pandoras æske og skal forklare deres befolkning, hvorfor de ikke har taget imod vacciner, hvorfor de ikke har et bedre sundhedssystem, så har du i virkeligheden en diskussion omkring systemet selv, siger Philip Khokhar.

    Ifølge de nordkoreanske myndigheder er mere end 1,7 millioner mennesker blevet smittet med ”febersygdommen” siden slutningen af april. Omkring en million skulle være blevet raske igen, men cirka 600.000 er under en form for behandling.

  47. I går kl. 10:48

    Glem 'døren' på Mars: Her er 3 billeder fra Curiosity, som forskeren finder mere interessante

    NASA's Mars-rover Curiosity tog 7. maj et foto af noget, som kan ligne en mørk åbning. Men ifølge forskerne er der ikke tale om en dør. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke en dør til marsboernes hemmelige base, fastslår eksperterne.

    Nok snarere en klippe, der er brækket af.

    Alligevel er et billede, som Curiosity-roveren har taget på Mars, blevet delt flittigt hernede på Jorden.

    Sammen med mere eller mindre gakkede teorier.

    Og det er ganske forståeligt, mener Jens Frydenvang, planetforsker ved Københavns Universitet.

    Han er selv med til at styre det lille køretøj, der i snart ti år har møvet sig frem i Mars-støvet og udforsket planetens overflade.

    - Det er jo en opdagelsesrejse, siger han.

    - Hver eneste gang, vi kører rundt om et klippefremspring, finder vi noget nyt, siger Jens Frydenvang.

    - Sådan en opdagelsesrejse vækker noget i os mennesker, siger han.

    Forklaringen på den såkaldte "dør" er - i modsætning til andre af Curiositys opdagelser - dog ikke særlig interessant, siger planetforskeren.

    - Det er en fraktur i klippen, altså et eller andet, der er knækket af, og så lige i den vinkel, som billedet er blevet taget i, kan det godt ligne en dør, siger han.

    - Jeg er sikker på, hvis du kører ti meter længere væk og tager et nyt billede, så ligner det overhovedet ikke en dør, forklarer han.

    Der er dog andre billeder fra Curiosity-roveren, som er mere interessante, forklarer han.

    Her er tre fotos, der illustrerer, hvad roveren har lavet på planeten.

    Curiosity-roveren tog i august 2015 dette foto, der umiddelbart lader til at vise en "svævende ske". Der er nok snarere tale om en sten, der er blevet slebet af vinden. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)

    Billedet af den "svævende ske" har også givet anledning til morskab og vilde teorier.

    Men ifølge Jens Frydenvang er forklaringen mere interessant. Det siger nemlig meget om de specielle forhold, der hersker på Mars.

    - Det er vinde, som har eroderet klippen væk, og så har et stykke åbenbart været lidt mere resistent end resten, så den er blevet tilbage, mens resten er eroderet væk, sandsynligvis over de sidste to milliarder år, siger Jens Frydenvang, der er adjunkt ved Centre for Star and Planet Formation på Københavns Universitet.

    - Det ser mærkværdigt ud, når man ser billedet, men det er en af de ting, der adskiller Mars fra Jorden, forklarer han.

    - Du har ikke hverken vand eller mennesker og dyr, der render rundt og ødelægger sådan nogle klipper, så de får lov til at stå i milliarder af år, og bare erodere væk, som vinden blæser, og så kan du få de her helt fine delikate strukturer, der står tilbage, siger han.

    Curiosity tog dette billede i 2014, der viser klipper med en række tynde lag. Det er et mønster, der viser, at flydende vand en gang har løbet til en sø og aflejret sedimenter. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)

    Men faktisk forestiller mange af de billeder, som forskerne selv flipper over, klipper, som for de fleste kan se "kedelige" ud.

    For Curiosity-roverens opgave er i høj grad at undersøge kedelige klipper.

    I snart ti år har roveren udforsket det såkaldte Gale-krater, som for tre milliarder år siden var en stor sø. Vandet er forlængst forduftet, men de fine lag af sedimenter afslører Mars' fortid.

    - Vi ser de her helt fine lagdelinger i klipperne, siger Jens Frydenvang.

    - Hvor spændende det er for andre, kan jeg ikke sige, men det er nogle af vores hovedresultater, som vi får ned gennem billeder af kedelige klipper. Det er meget essentielle geologiske resultater, siger forskeren.

    - Hovedresultatet, som jeg tror, vi vil stå tilbage med fra Curiosity-roveren, er, at der var masser af flydende vand på Mars i millioner af år tidligt i planetens historie.

    - Curiosity-roveren har vist os klart, at Mars for cirka tre milliarder år siden har lignet Jorden og måske endda har haft forhold, som har gjort, at liv, som vi kender det, har kunnet opstå tidligere, end vi kender det fra Jorden, fastslår Jens Frydenvang.

    Lyse områder omkring klippesprækker, kaldet "haloer" med højt siliciumindhold i Gale-krateret på Mars. Det indikerer ifølge forskerne, at der har eksisteret flydende vand på Mars i længere tid, end forskerne hidtil har troet. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

    Curiosity har nu i løbet af snart ti år tilbagelagt omkring 29 kilometer på Mars.

    Farten tillader ikke mange svinkeærinder, men en opdagelse fik alligevel de mere end 400 forskere, der arbejder med Curiosity, til at vende roveren rundt for at undersøge nærmere.

    En overraskende måling fra roverens ChemCam-laser, der kan bruges til at måle indholdet af grundstoffer i omgivelserne, førte i 2015 til, at man vendte om.

    Man fandt nogle lyse områder omkring klippesprækker – kaldet "haloer" – med et højt indhold af grundstoffet silicium.

    Det viser ifølge forskerne, at Gale-krateret har indeholdt vand i meget længere tid, end man først troede.

    - Så selv i perioden, efter at søen, der engang var i Gale-krateret, er forsvundet, har der været grundvand, der har været aktivt, forklarer Jens Frydenvang

    - Dermed er den tid, som Gale-krateret har haft et miljø, som kunne understøtte liv, som vi kender det, kraftigt forlænget, siger han.

    For to år siden ankom den nyere Perserverance-rover til Mars. Og dens opgave bliver at bygge videre på Curiositys resultater.

    Perserverance skal tage prøver, der kan gøre os klogere på, om liv så også opstod på Mars, nu når Curiosity har vist, at forholdene var til det.

    - Tanken er, at i 2033, hvis alt går som planlagt lige nu, så skulle vi gerne have prøverne fra Perserveance-roveren tilbage på jorden, siger Jens Frydenvang og tilføjer:

    - Og det er nok der, at vi for første gang kan få et håndfast svar på, om "liv" er opstået andre steder end på Jorden - og at vi dermed sandsynligvis ikke er helt alene i Universet.

  48. I går kl. 10:33

    Nordjysk mor har lavet 'Trustpilot' for børnehaver og vuggestuer. Men institutioner skal ikke være 'supermarkeder, man shopper imellem', lyder kritikken

    Mette Topholm er uddannet sygeplejerske og startede hjemmesiden med bedømmelser af vuggestuer og børnehaver, efter hun skulle finde en institution til sin søn. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    For anmeldelser af hoteller findes der hotels.com. Restauranter får stjerner på rejsehjemmesiden TripAdvisor. Og webshops får ord med på vejen fra både glade og utilfredse kunder på trustpilot.dk.

    Og på en ny hjemmeside kan vuggestuer og børnehaver i hele landet nu også blive anmeldt og vurderet.

    Jeg følte, at det var forældres fulde ret at have sådan en hjemmeside her.
    Mette Topholm, stifter af voressmaa.dk

    Hvordan er de udendørs faciliteter? Hvordan ser det ud med normeringen? Og hvordan klarer de ansatte deres opgaver? Det er blandt andet sådanne spørgsmål, som forældre kan svare på, inden vurderingen sendes afsted på hjemmesiden voressmaa.dk.

    På hjemmesiden kan alle give en anmeldelse og knytte en kommentar til besvarelserne, som bedømmes med én til fem stjerner.

    Bag hjemmesiden står Mette Topholm fra Nordjylland, der selv er mor til to.

    - Jeg synes, det var skrækkeligt at skulle sende sit barn afsted for første gang, når man er førstegangsmor. At kunne hjælpe andre forældre til at tage et nemmere og lidt mere trygt valg er min store passion.

    Som tilflytter til en ny kommune skulle hun for få år siden selv vælge institution til sit barn. Her oplevede hun, hvor svært det var at finde information om daginstitutioner.

    - Jeg lå i min sofa med fortvivlelse og græd faktisk i tre-fire dage, fordi jeg simpelthen ikke vidste, hvad jeg skulle gøre.

    På voressmaa.dk skal forældre bedømme vuggestuer og børnehaver ud fra disse ti spørgsål og give mellem 1-5 stjerner. (Foto: Screengrab fra voressmaa.dk © DR Nyheder)

    Samtidig oplevede hun – særligt på Facebook – at rigtig mange forældre stod i samme situation og skrev opslag, hvor de efterlyste erfaringer fra andre mødre og fædre.

    - Kommunens hjemmeside var indviklet, og jeg kunne ikke rigtig læse mig frem til, hvad der var godt og skidt. Derfor følte jeg, at det var forældres fulde ret at have sådan en hjemmeside her.

    På hjemmesiden er der i alt ti spørgsmål, som skal besvares. Sammen med bedømmelserne og eventuelle kommentarer, kan det være med til at gøre andre forældre klogere, fortæller Mette Topholm.

    - Hvis man for eksempel er en vegansk familie, kan det være rart at vide, at den slags mad rent faktisk bliver serveret i institutionen.

    Hverken hos Forældrenes Landorganisation eller pædagogernes fagforbund får den nye hjemmeside en varm modtagelse.

    - Jeg kan godt forstå, man laver det, fordi man er frustreret. Men jeg synes ikke, det er løsningen, for jeg synes ikke, det er anderledes end Trustpilot, siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landorganisation (FOLA).

    Også selvom mange forældre har et stort ønske om at blive klogere på, hvilken daginstitution de skal sende deres børn i.

    Jeg synes ikke, det er løsningen, for jeg synes ikke, det er anderledes end Trustpilot.
    Signe Nielsen, fmd. Forældrenes Landsorganisation

    - Der er helt klart et behov for forældre i at kunne læse om de dagtilbud, de skal vælge. Vi kan endda nogle gange have forældre, der ringer og spørger os, om vi kender et dagtilbud, vi kan anbefale, fortæller Signe Nielsen.

    Hjemmesiden er ikke den første, FOLA har set, men online anmeldelser fra forældre er ikke den rette vej for at løse problematikken, lyder det.

    - Faldgruberne er helt sikkert, at man ikke kan vide, hvem der sidder og skriver derinde. Det, der kan være god kvalitet for den ene familie, er ikke nødvendigvis god kvalitet for den anden familie – og så går det skævt.

    - Det bliver subjektivt, for det bliver ud fra min egen oplevelse og ikke ud fra en faglig vurdering af den pågældende vuggestue eller børnehave.

    (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    I stedet mener FOLA, at kommunerne bør give forældre bedre information.

    - Det er dem, der har den rette viden, det er dem, der kan offentliggøre den, og det er dem, der kan lave uvildige tilsyn og en faglig vurdering af deres egne dagtilbud.

    Men at det netop ikke er kommunernes ord, men forældrenes, mener Mette Topholm, der står bag hjemmesiden, er styrken ved hendes tiltag.

    - Da jeg skulle vælge institution, ville jeg rigtig gerne vide, at folk rent faktisk var glade for det her sted, så det ikke bare kom til udtryk på institutionens hjemmeside, men at der rent faktisk kom ud af munden på andre forældre.

    Formand for pædagogernes forbund, BUPL, Elisa Rimpler, synes heller ikke om ideen bag hjemmesiden.

    - Det er vigtigt, at vi ikke gør vores institutioner til en slags supermarkeder, som man shopper imellem, som man gør med pizzeriaer, en restaurant eller et par nye gummisko.

    Folk kan finde på at svine de forskellige steder til, og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. For jeg er helt sikker på, at institutionerne har en masse fedt at byde på.
    Mette Topholm, stifter voressmaa.dk

    Elisa Rimpler mener, at anmeldelser på nettet er meget lidt brugbare, når det gælder daginstitutioner. Og selv om mange forældre allerede i dag deler gode og dårlige erfaringer fra institutionerne via Facebook, så bør det aldrig stå alene.

    - Det bliver jo en meget subjektiv vurdering, og vi er jo både som forældre og børn meget forskellige og har forskellige behov, siger hun.

    Derfor mener hun, det er vigtigt, at forældre i stedet besøger institutionerne og danner sig sit eget indtryk.

    Desuden kan der af og til opstå konflikter mellem forældre og pædagoger i en institution, hvis der for eksempel er bekymring for et barns trivsel, forklarer BUPL-formanden.

    - Og hvis en forælder har givet én stjerne til en institution på hjemmesiden, ved man jo ikke, hvad der ligger bag. Derfor skal man bruge sin sunde fornuft og møde hinanden, siger Elisa Rimpler.

    - Vi er meget villige til at være åbne over for, at forældrene kommer, og vi giver svar på alle de spørgsmål, de måtte have, så de føler sig trygge ved os.

    Formand for BUPL, Elisa Rimpler, mener, at forældrene skal kunne få hjælp og rådgivning ude hos institutionerne selv. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Mette Topholm er godt klar over, at der kan rejse sig en række dilemmaer i forbindelse med den nye side. Men hun mener, alternativet er værre.

    På forskellige hjemmesider har hun oplevet, at kommentarsporene "går helt amok", når forældre spørger efter anbefalinger til institututioner. På hendes side er det ikke muligt for brugere at kommentere på anmeldelserne.

    - Folk kan finde på at svine de forskellige steder til, og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. For jeg er helt sikker på, at institutionerne har en masse fedt at byde på, og så bliver det ødelagt af de her kommentarspor.

  49. I går kl. 10:33

    Rusland: Knap 1000 soldater på stålværk har overgivet sig

    Ukrainske soldater bliver i bus evakueret fra det belejrede stålværk Azostal i Mariupol. (Foto: ALESSANDRO GUERRA)

    694 ukrainske soldater på stålværket Azovstal i Mariupol har overgivet sig i løbet af de seneste 24 timer.

    Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det russiske nyhedsbureau RIA.

    I alt har 959 soldater fra Azovstal overgivet sig siden mandag. 80 af dem har været såret ifølge ministeriet.

    Ukraine har ikke bekræftet de russiske meldinger. Det fremgår ikke, om der ifølge Rusland er flere soldater tilbage på stålværket.

    Sent mandag aften blev 264 ukrainske soldater evakueret fra det belejrede stålværk med hjælp fra de russiske styrker. Og ifølge Rusland er flere altså blevet evakueret siden.

    Ukraine meddelte mandag, at soldaternes kampmission på stålværket er overstået.

    • Efter mange ugers intens russisk belejring, er den blodige kamp om det enorme ukrainske stålværk Azovstal ved den udbombede havneby Mariupol nu tilsyneladende ovre. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)
    • Styrkerne i jern- og stålværket, der har holdt stand i og under det enorme værk, er under krigen blevet et slags symbol på Ukraines modstand mod Ruslands angreb. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Rusland har 694 ukrainske soldater på stålværket Azovstal i Mariupol overgivet sig i løbet af de seneste 24 timer. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    • De ukrainske soldater blev kørt væk fra stålværket i busser, eskorteret af russiske styrker. Det fremgår ikke, om der ifølge Rusland er flere soldater tilbage på stålværket. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  50. I går kl. 10:28

    AGF ophæver samarbejdet med David Nielsen

    (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    Indledningen af artiklen er blevet præciseret, så det nu fremgår, at der ikke er tale om en fyring, men parterne efter gensidig aftale har ophævet samarbejdet.

    Fodboldklubben AGF har opsagt samarbejdet med David Nielsen som cheftræner i klubben.

    Det meddeler klubben i en pressemeddelelse. Dermed ophæver AGF samarbejdet med træneren et år før kontraktens oprindelige udløb.

    - David Nielsen har været en fantastisk træner for AGF gennem flere sæsoner og har skabt flotte resultater for klubben. Men nu er vi nået til vejs ende efter fem år, hvor den seneste sæson på ingen måder har været tilfredsstillende. Energien er brugt, og vi trænger til nye ideer og en frisk start, siger AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye.

    Hvem der kommer til at overtage for David Nielsen, skriver klubben intet om.

    David Nielsens sidste kamp i spidsen for AGF, bliver på lørdag når den aarhusianske klub møder FC Nordsjælland i den sidste spillerunde af 3F Superligaen.

Mere fra dr.dk