Nyheder

Er den svenske corona-håndtering gal eller genial?

Overblik

  1. 12. maj 2020
    Er den svenske corona-håndtering gal eller genial?

    Mens store dele af Danmark har været lukket ned, har svenskerne håndteret coronapandemien langt mere liberalt. Skoler, fitnesscentre, barer og restauranter på den anden side af Øresund er derfor forblevet åbne under hele coronakrisen.

    DR Nyheders Annika Wetterling er taget en tur til Sverige for at forstå, hvorfor svenskerne stort set har valgt at gå enegang i en coronaramt verden.

    Kom med på bar, i fitnesscenter og på besøg hos Folkhälsomyndigheten, hvorfra den svenske Søren Brostrøm - statsepidemiolog Anders Tegnell - er blevet ansigtet på vores naboers corona-indsats.

    Kilder: Folkhälsomyndigheten, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Johns Hopkins University, SVT, Dagens Nyheter, Aftonbladet

  2. 21 min. siden

    Ali er desperat efter at komme til Storbritannien: 'Vi vil hellere drukne end at vende hjem'

    (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)

    En ung mand svinger benet over autoværnet ved en hovedvej. Han ser træt og kold ud. Bag ham kommer flere unge mænd op fra en stejl skrant. De ligner hinanden, og deres tilstand er ens. De ser forhutlede ud.

    Skranten fører ned under en bro, hvor der lugter af giftigt lejrbål. Gruppen, der holder til der, brænder tilfældige ting af for at holde varmen – en ødelagt kontorstol blandt andet. Her er både vinterkoldt og vådt, og det er her flere hundrede migranter bor i små festivaltelte eller improviserede huler.

    De siger, de er forfulgte og på flugt, men de vil ikke søge asyl i Frankrig. De vil til Storbritannien. Ali, en ung mand fra Irak, er en af dem. Han er her med sin kone og deres etårige barn.

    - Man siger, livet er bedre i England, og forholdene er bedre, og at der er menneskerettigheder, fortæller han.

    De er villige til at risikere at dø for at komme videre fra Frankrig. Ali mener faktisk ikke, de har andet valg.

    - Livet hos os er så hårdt, at vi foretrækker at drukne på vej fremfor at vende hjem.

    For Ali og hans lille familie er England målet - koste hvad det vil. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR Nyheder)

    Hvis ikke migranterne i Calais kendte risikoen ved at krydse Den Engelske Kanal illegalt, kom der en forfærdelig påmindelse om det i sidste uge.

    Mindst 27 mennesker mistede livet, da de kæntrede i en gummibåd, der ifølge de lokale myndigheder var lige så sikker som ”en børnepool, man bruger i haven om sommeren”.

    Men mens myndighederne stadig var ved at bjærge ligene fra ulykken, stævnede nye gummibåde ud fra den nordfranske kyst. Et par dage efter sad Ali og familien i en af dem, og det var også ved at gå grueligt galt, siger han.

    - Vores gummibåde punkterede og vi faldt ind i vandet, og alarmcentralen reddede os. Men jeg vil ikke vende hjem, selv hvis jeg skal prøve den her vej 10 gange.

    - Du har din kone og dit etårige barn med. Er du ikke bange for, at der vil ske dem noget på vejen?

    - Jeg siger dig. Vi vil hellere dø end at vende hjem og bo der, understreger Ali.

    Det er ikke kun i mudderet i Calais, at det virker som, at sidste uges tragedie ingenting har ændret. For selvom regeringen i både Paris og London har sagt, at de vil intensivere indsatsen for at standse de farlige sejladser, kan de ikke blive enige om hvordan.

    Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at Frankrig kunne løse problemet med det samme, hvis bare de ville gå med til, at de britiske myndigheder sender migranterne tilbage, når de er kommet til England.

    Den franske præsident, Emmanuel Macron, har sagt præcis det samme med omvendt fortegn: Johnson kan fjerne den dødelige rute ved at åbne et asylkontor i Calais og skabe sikker og fri passage til Storbritannien.

    Personlige ejendele på stranden i Wimereux, Frankrig, tilhørende de 27 migranter, der mistede livet, da deres gummibåd mistede luften, da de var på vej over Den Engelske Kanal. (Foto: Mohammed Badra © Ritzau Scanpix)

    Hverken det ene eller andet forslag har gang på jord. Men det er på jorden i Calais, Ali går rundt med sin lille familie. Og her har de faktisk sovet i nat, fordi det franske politi ryddede deres lejr i går.

    - De tager ikke hensyn til, at vi har et lille barn med, og de efterlader os her på vejen. Vi sov i nat herude i regn og kulde. Vi havde ét tæppe på sammen med vores etårige barn. De er ligeglade med os, siger Ali.

    Politiet fjerner teltene for at forhindre, der bliver skabt uoverskueligt store lejre, som de ikke kan kontrollere. Men de barske forhold medvirker også til, at folk søger i gummibådene.

    De vil ikke lytte. De tror, at livet i Storbritannien er vidunderligt.
    Jeadette Vaillant, formand for NGO'en Menneskerettighedsligaen

    Der er også noget, der trækker på den anden side, og det er løfterne om livet i Storbritannien. I Calais og Dunkirke snakker migranterne om, hvor godt livet er i Storbritannien.

    Det er en fortælling, som menneskesmuglerne gør alt for at holde i live, siger Jeadette Vaillant, der er formand for NGO’en Menneskerettighedsligaen i Calais.

    En migrant i lejren i Calais. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)

    - Menneskesmuglerne opsøger dem i lejrene og hverver dem, afkræver tusindvis af euro for overfarten og sender dem over i gummibåde, der er meget, meget farlige. De ser ingen andre muligheder, og de franske og engelske myndigheder kan ikke blive enige, siger hun og fortsætter:

    - Så de vil fortsætte med at tage turen over, og der vil ske flere tragedier. Der vil ske flere. Det er vi overbevist om.

    - Kan I ikke fortælle dem, at livet i Storbritannien faktisk ikke er så fantastisk?

    - Vi prøver! Men de vil ikke lytte. De tror, at livet i Storbritannien er vidunderligt, siger Jeadette Vaillant.

    En af dem, der ikke vil lytte, er Ahmad. Han kommer fra Sudan og har boet i Calais i et lille telt med et par presenninger over i et år. Hans mål er at komme til Storbritannien, og han er begyndt at samle udstyr ind til rejsen.

    Han har nærmest opbygget et lille lager, som blandt andet består af pagajer. Når han får skaffet en båd, vil han bruge dem til at sejle til Dover.

    - Jeg vil give alt for at komme til Storbritannien. Om det er farligt eller ikke farligt, så skal jeg af sted. I Storbritannien er der job, penge, hjælp, min familie kan komme dertil. Alt i Storbritannien er godt, siger Ahmad.

    Han kender en mand fra migrantlejren i Calais, som er kommet over på den anden side. Fra ham har han hørt, at livet der er lige så godt, som han tror.

    Så snart er han den næste, der begiver sig ud på den farlige færd.

    Ahmed (t.h) er ligesom mange af de andre migranter i Calais villig til at risikere livet for at komme til England. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)
  3. 22 min. siden

    Farvel til varme, lys og internet: Nuuk har været plaget af strømafbrydelser den seneste uge

    Indbyggerne i Nuuk er blevet opfordret til at spare på strømmen ved at slukke for julelys og udskyde tøjvask for ikke at overbelaste nødstrømsanlægget. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Tirsdag morgen vågnede Nicoline Nyberg Eriksen i en usædvanligt kold og mørk lejlighed i Grønlands største by, Nuuk.

    - Vi havde ingen varme, ingen strøm og intet internet. Alt lys i de omkringliggende lejligheder og alle gadelygter var slukket, og vi kunne ikke orientere os om situationen, siger Nicoline, der er juridisk praktikant ved Grønlands Politi.

    Efter et stormvejr i starten af ugen røg strømforsyningen til hele Nuuk sent mandag aften. Det har betydet, at byens cirka 19.000 indbyggere har været uden varmt vand, elektricitet og varme ad flere omgange i løbet af den forgangne uge.

    Nicoline Nyberg Eriksen har måtte klare sig uden strøm store dele af ugen. (© (Privatfoto))

    Årsagen til strømafbrydelserne er, at nogle kabler, der normalt fører strøm til Nuuk fra et vandkraftværk cirka halvtreds kilometer syd for byen, har løsnet sig og er stødt sammen.

    Det oplyste direktør i energiselskabet Nukissiorfiit Kaspar Mondrup torsdag til det grønlandske medie Sermitsiaq.AG.

    Nu skal kablerne skiftes, men det er ikke bare sådan lige til, og derfor kan der gå dage eller uger, før situationen er normal igen, lyder det fra direktøren i energiselskabet.

    Strømmen gik omkring klokken 23.00 mandag aften og var væk det meste af tirsdagen.

    Nicoline og hendes kollegaer kunne derfor ikke arbejde, og sammen med sine bofæller prøvede hun at få det bedste ud af situationen.

    - Vi tændte omkring 30 stearinlys i vores stue og lukkede alle døre i lejligheden for at holde lidt på varmen. Så sad vi under vores dyner og strikkede og snakkede, siger hun.

    Tirsdag eftermiddag kom strømmen tilbage, men især onsdag og torsdag har den været svingende og med mange afbrydelser.

    Der har været mørkt i mange vinduer i Nuuk i denne uge. (Foto: Cecilie Bertelsen © PRIVATFOTO)

    Når den normale strømkilde er sat ud af kraft, skal et nødelværk sikre strøm til byen, men det har der også været problemer med, og det er derfor, at byen ugen igennem har været plaget af strømafbrydelser, fortæller politimester Bjørn Bay.

    Og det er ikke helt optimalt at være uden varme i et område, hvor temperaturen i øjeblikket er omkring et par minusgrader.

    - Man kommer langt med tæpper, soveposer og dyner, men hvis ikke det løser udfordringen hjemme hos folk, så er der mulighed for at søge hjælp hos kommunen, som har oprettet nogle centre, hvor man kan få varme og mad, siger han.

    Kommunen oplyser, at syv borgere indtil videre har benyttet sig af det tilbud.

    Undervejs har telefon- og internetforbindelserne også været sat ud af kraft på grund af strømproblemerne.

    Derfor er myndighederne gået i kriseberedskab, og politi og brandvæsen har patruljeret gaderne, så borgerne kan få fat i dem, hvis der skulle ske noget.

    - På den måde har borgerne fået besked om, at hvis de fik brug for politi, ambulance, brandvæsen eller en anden myndighed og de ikke selv har mulighed for at komme ind på politi- eller brandstationen og sige det, så kan de godt stoppe en af myndighedernes biler i gadebilledet, siger Bjørn Bay.

    - Der er folk, der har prajet en politi- eller brandbil for at få assistance, hvor de ellers ville have ringet efter hjælp.

    Beboerne i Nuuk har måtte vænne sig til mørke lejligheder i denne uge. (Foto: Cecilie Bertelsen © privat)

    Myndighederne har opfordret alle beboere i Nuuk til at spare på strømmen for ikke at overbelaste den midlertidige strømforsyning.

    Derfor er der opfodret til, at man slukker for blandt andet julelys og udskyder tøjvask.

    Ifølge Bjørn Bay har lokale entreprenører stillet generatorer, som normalt bruges på byggepladser, til rådighed, så der kan opretholdes et minimum af strømforsyning til de steder, hvor der varetages livsvigtige funktioner.

    Det gælder blandt andet sygehuset, brandvæsnet, politiet, arktisk kommando, fødevarebutikker og nogle af de sportshaller, som kommunen vil indrette som varmecentre.

    For Nicoline Nyberg Eriksen har oplevelsen været 'lidt træls', men hun har også fået øjnene op for, hvor afhængig man er af strøm i hverdagen.

    - Vi har ikke kunne gå i bad, lave morgenkaffe, gå på internettet eller vaske tøj. Bare sådan noget som lys på badeværelse lærer man at sætte pris på, siger hun.

  4. 22 min. siden

    HBO Max lovede advarsel på serie om selvmord – hos mange kører den stadig uden

    Hovedpersonen i 'Kamikaze', Julie, spilles af skuespilleren Marie Reuther. (Foto: Åsmund Sollihøgda © HBO Max)

    Allerførst lå den helt uden advarsel for alle seere.

    Den højt profilerede og anmelderroste HBO Max-serie Kamikaze handler om 18-årige Julie, der mister sin familie i en flyulykke og over flere afsnit forsøger at tage sit eget liv.

    Eksperter advarede straks om, at den slags indhold kan være meget farligt at se, hvis man er psykisk sårbar og selv har tanker om selvmord.

    - Uden en advarsel og en påmindelse om, hvor man skal gå hen, er serien meget, meget skidt. Den introducerer intet håb om, hvor man kan gå hen, hvis man identificerer sig med hovedpersonen, og det er ekstremt vigtigt, siger Britt Morthorst, der forsker i selvmordsforebyggelse på Bispebjerg Hospital.

    Her er den tekst, som seere, der allerede havde HBO Nordic, blev mødt af

    Det anerkendte HBO Max da også med det samme, da P1 Morgen gjorde dem opmærksom på fejlen:

    - Det har vi det selvfølgelig dårligt med. Jeg må pointere, at der er tale om en fejl – og at en disclaimer har været forberedt tidligt i forløbet med serien, da selvmord selvsagt er et meget alvorligt emne, der betyder meget for både os som virksomhed, seriens skabere og alle involverede i produktionen af Kamikaze.

    - Vi arbejder på højtryk for at få det fixet hurtigst muligt og der vil være en disclaimer at finde på seriens synopsis i de fire nordiske lande senere i dag, lød det fra HBO’s pressechef, Tom Nielsen, den 19. november.

    Nu viser det sig, at HBO Max’ advarsel kun dukkede op hos nogle brugere. I stedet for en tekst om, at Kamikaze er en ”fiktiv fortælling om tab, sorg og følelsen af at mangle en grund til at leve,” og at hvis du ”oplever nogle af de følelser, kan det hjælpe at tale med nogen du stoler på eller kontakte Livslinjen”, fik de seere, som allerede havde HBO Nordic en noget anden tekst.

    ”Julie lever et perfekt liv med en kærlig familie, gode venner og masser af penge, men kort efter sin 18-års fødselsdag får hun en tekstbesked, der ændrer hendes liv for altid.”

    HBO Max ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen, og de vil heller ikke vil oplyse, hvor mange abonnenter, der har været udsat for serien uden advarsel. Men allerede i 2016 rundede antallet af abonnenter hos HBO Nordic en million.

    Og fejlen skal rettes med det samme, understreger de.

    Der hvor disclaimeren ikke allerede er på plads, vil den blive tilføjet hurtigst muligt.
    HBO's pressechef Tom Nielsen.

    - Der hvor disclaimeren ikke allerede er på plads, vil den blive tilføjet hurtigst muligt, skriver pressechef Tom Nielsen.

    For Britt Morthorst, der forsker i selvmordsforebyggelse på Bispebjerg Hospital, er det endnu en alvorlig fejl fra HBO Max’ side.

    - Det er igen en meget alvorlig forglemmelse, for Kamikaze er en serie med et så gennemgribende fokus på unge og selvmordsadfærd. Det undrer mig meget, at HBO ikke på alle niveauer har sikret sig, at der var styr på det, da de blev gjort opmærksom på den første fejl. Hvis de virkelig mener, at de vil tage et socialt ansvar og ikke risikere unges liv, siger Britt Morthorst, der også mener, at advarslerne burde være mere tydelige.

    - Allerhelst så jeg, at man fjernede den direkte anvisning på, hvordan man kan tage sit eget liv. Det ser vi i serien. Vi ved, at det at vise metoder helt specifikt er et højrisikomoment. Men i det mindste kunne man sætte advarslerne ind i selve rulleteksterne i starten og slutningen, siger Britt Morthorst.

    Hun peger på, at streamingtjenesten Netflix løste problemet helt anderledes, da de fik kritik for serien '13 reasons why', der også handler om selvmord.

    - Her sagde de ja, det er rigtigt, lad os gøre det her ordentligt, og så lod de skuespillerne tale som sig selv i et lille introafsnit, hvor de advarede mod at se serien, hvis man havde psykiske problemer eller gik med tanker om selvmord. Det er meget effektivt og når formentlig sårbare unge på en måde, vi eksperter ikke kan, siger hun.

  5. 22 min. siden

    Voldsom snestorm ramte Nordjylland: Alligevel kunne borgere stå op til friske p-bøder

    Arta Luta vil nu klage til Q-park over sin bøde. (Foto: PRIVATFOTO)

    I regn og slud, skal posten ud.

    Det ordsprog gør sig åbenbart også gældende for parkeringsafgifter, hvis man spørger parkeringsfirmaet Q-park.

    Det er jo sådan, at vi driver opsyn på parkeringspladser, og de pladser skal jo bruges af dem, de er bestemt til.
    Alex Pedersen, Q-park

    I hvert fald kunne flere borgere i Nordjylland slå øjnene op til en p-bøde i forruden, da de torsdag bevægede sig ud efter onsdagens voldsomme snestorm i landsdelen.

    Flere steder var bilerne dækket af et tykt lag sne, men nede i hjørnet havde en snarådig p-vagt skrabet p-skiven fri og lagt en bøde - eller en kontrolafgift, som det officielt kaldes af Q-park.

    DR Nyheder har udover nedenstående billede også set en video, hvor det ses, at en ansat fra Q-park uddeler bøder til parkerede biler dækket af sne.

    Selvom bilerne flere steder var dækket af et tykt lag sne, så lykkedes det alligevel flere p-vagter at komme af med deres kontrolafgift i torsdags. (Foto: PRIVATFOTO)

    En af dem, der torsdag kunne finde en bøde på 790 kroner i forruden var Arta Luta. Hun opdagede nemlig efter snestormen, at hun havde parkeret på en privat parkeringsplads. Alligevel forstår hun ikke, at hun skulle inkassere en afgift.

    - Jeg fik et chok og tænkte, det kan jo ikke passe, at der skal være P-afgifter, når vi har haft sådan en nat. Det er jo urimeligt. Alle vidste, at vi stod i sne til knæene på grund af snestorm i Nordjylland, fortæller Arta Luta.

    Hun satte bilen fra sig omkring klokken 22.00 onsdag og modtager så kontrolafgiften klokken 08.00 om morgenen. Det har nu fået hende til at klage til Q-Park.

    - Jeg synes, at de bør tage i betragtning, at folk bare gerne ville i sikkerhed og hjem, siger hun.

    Men du holder jo på en privat parkering, hvor Q-Park gerne må give en afgift. Hvorfor gjorde du det?

    - Jeg tænkte, at det var det mest fornuftige at gøre. På vejen gled bilerne jo, og folk måtte hjælpe hinanden med at skubbe dem. Jeg tænkte, ”jeg skal sikkert hjem”, og det var det mest sikre for mig at sætte bilen der. Jeg ville jo ikke glide rundt for at finde en parkeringsplads, siger Arta Luta.

    Den offentlige transport blev også hårdt ramt af de store snemængder.

    Snestormen ramte altså Nordjylland med fuld kraft, og DMI kunne blandt andet registrere den største snedybde målt siden 2018. Alligevel mener administrende direktør for Q-park, Alex Pedersen, at firmaet er forpligtet til at uddele bøder - også efter en snestorm.

    - Det er jo sådan, at vi driver opsyn på parkeringspladser, og de pladser skal jo bruges af dem, de er bestemt til. Vores opgave er at sikre, at de her pladser er ledige, siger han.

    Der er mennesker, der har siddet 7-8 timer i kø og har kæmpet for at komme hjem. Hvorfor var det så vigtigt at give p-afgifter lige præcis den dag?

    - Den dag er lige så vigtig som alle andre dage, så når vores vagter er ude, så kigger de, om der er nogle biler, der holder ulovligt, og gør de det, så får de en bøde.

    Der kan dog være tilfælde, hvor en sneen kan fritage en fra bøden.

    - Hvis en bil er sneet inde, så den ikke er mulig at flytte, så går vores vagt naturligvis forbi. Men hvis det er på en helt tom plads, hvor bilen kan flyttes, så vil han selvfølgelig give en afgift, hvis det er nødvendigt, forklarer Alex Pedersen.

    • Snestormen fangede mange biler i vejene i og omkring Aalborg. Her et billede fra Aalborg Ø. (Foto: Trine Dam)
    • Snestormen fangede mange biler på vejene i og omkring Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Kaos på vejene i og omkring Aalborg under snestormen om aftenen i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Men kunne I ikke også vise lidt overskud eller storsind på sådan en dag?

    - Jeg er også ret sikker på, at mine p-vagter har vist stor konduite i denne her situation, og hvis nogen synes, de har fået en afgift, de ikke har haft en reel chance for at forhindre, så skal man lave en indsigelse, så vi kan kigge på det.

    Hvorfor sender I overhovedet jeres medarbejdere ud i det her vejr?

    - Det er, fordi vi har en forpligtigelse overfor vores kunder.

    Havde de taget det tungt, hvis I ikke havde givet bøder?

    - Vi har ikke modtaget opkald fra nogen, der har bedt os om ikke at møde op. Tværtimod har vi fået opkald fra folk, der har bedt os om at komme.

    Først torsdag ved 14-tiden kunne DMI melde, at det voldsomme vejr var begyndt at stilne af.

  6. 28 min. siden

    Storebæltsbroen igen åben for vindfølsomme køretøjer

    Som varslet fra Sund & Bælt, der varetager den daglige drift af Storebæltsbroen, så er der igen grønt lys for vindfølsomme køretøjer til at køre både øst- og vestpå.

    En kraftig blæst fik ellers Sund & Bælt til at forbyde køretøjerne tidligere i dag.

    Vindfølsomme køretøjer dækker blandt andet biler med campingvogne eller anhængere, varevogne, tomme lastbiler eller lastbiler med meget let last.

  7. 45 min. siden

    Usædvanligt lille og brandvarm planet fundet

    Denne illustration viser planeten, der netop er registreret. Det tager den kun otte timer at kredse om den nærliggende stjerne, her illustreret i højre hjørne. (Foto: SPP 1992/Patricia Klein © Ritzau Scanpix)

    En international gruppe astronomer har fundet en af de mindste planeter nogensinde registreret udenfor vores solsystem.

    Fundet viser de fremskridt, der har været i at kunne beskrive planeter udenfor vores eget solsystem.

    Det skriver Reuters.

    Planeten, der vejer cirka halvdelen af Jorden, kan nå temperaturer på 1.500 grader og har næsten samme densitet som jern.

    Den befinder sig omkring 31 lysår fra Jorden og har fået navnet GJ 367 b.

    Et lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år. Det svarer til cirka 9,5 billioner kilometer. Til sammenligning er Jorden 0,0000158 lysår fra Solen - svarende til cirka 150 millioner kilometer, skriver Ritzau.

  8. I dag kl. 19:57

    Politi i massiv udrykning til bus med legetøjspistoler

    Østjyllands Politi rykkede for lidt siden talstærkt ud til en bus i det østjyske efter at være blevet tilkaldt af chaufføren.

    Ifølge vagthavende hos Østjyllands Politi var chaufføren blevet utryg, da nogle fulde passagerer havde fundet genstande frem, der lignede skydevåben. Ved ankomst til bussen fandt politiet dog ud af, at der var tale om legetøjspistoler og afblæste herefter operationen.

    Ifølge vagthavende hos Østjyllands Politi reagerede man efter forsigtighedsprincippet og rykke ud med mange patruljevogne og mand i tilfælde af, at der nu var tale om en farlig situation.

  9. I dag kl. 19:38

    Æblemost kaldt tilbage på grund af fund af giftstoffet patulin

    Rynkeby Foods tilbagekalder et parti af æblemosten "Brämhults Presset Æble" på grund af fund af giftstoffet patulin i produktet.

    Det skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

    Produktet er solgt i Irma og en række Meny-butikker samt på på Coop.dk MAD.

    Årsagen til det forhøjede niveau af patulin er brugen af beskadiget frugt, og det kan ikke udelukkes, at det kan medføre en sundhedsmæssig risiko.

    Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

    Konkret drejer det sig sortimentet af deres 850 milliliter-æblemost med bedst før-dato den 17. december.

  10. I dag kl. 19:27

    WHO's chefforsker: Vi skal undgå panik over Omikron-varianten

    Verdenssundhedsorganisationen, WHO, opfordrer til at undgå panik over fremkomsten af coronavarianten Omikron.

    Det skriver Reuters.

    Varianten, der er er konstateret i 38 lande, ved man endnu meget lidt om, men indikationer fra Sydafrika, hvor varianten først blev opdaget, peger på, at den er mere smitsom, men resulterer i relativt milde forløb.

    - Vi skal være forberedte og forsigtige, ikke gå i panik, fordi vi er i en anden situation end for et år siden, siger Verdenssundhedsorganisationens chefforsker Soumya Swaminathan, der henviste til data fra Sydafrika, der viser, at antallet af tilfælde fordobles dagligt.

    Hun slog også fast at det var umuligt at forudsige, om Omikron vil blive den dominerende variant på verdensplan. Den position har deltavarianten lige nu.

  11. I dag kl. 19:11

    Storebæltsbroen er lukket for vindfølsomme køretøjer

    Storebæltsbroen er lukket for vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig vind.

    Det meddeler Sund & Bælt, der står for den daglige drift af broen, på Twitter.

    Vindfølsomme køretøjer dækker blandt andet biler med campingvogne eller anhængere, varevogne, tomme lastbiler eller lastbiler med meget let last.

    Der er dog lys for enden af broen, hvis du er på vej øst- eller vestpå.

    Forbuddet forventes opævet 20:30.

  12. I dag kl. 18:55

    Simon Kjær er blevet korsbåndsopereret: Er ude i seks måneder

    Den danske landsholdsanfører i fodbold, Simon Kjær, er ude i omtrent seks måneder.

    Det oplyser Simon Kjærs klub, AC Milan.

    Simon Kjær udgik i midtugen af Milans kamp mod Genoa. Siden har undersøgelser vist, at danskeren har beskadiget korsbåndet i det ene knæ.

    Milan oplyser, at operationen var vellykket, og at Simon Kjær har det godt og er motiveret til at påbegynde genoptræningsforløbet.

  13. I dag kl. 18:31

    Mette Frederiksens stabschef nægtede at svare på et spørgsmål og forlod lokalet: Tre minutter senere havde han ændret mening

    Martin Justesen fik rollen som stabschef, da Martin Rossen sidste år forlod Statsministeriet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Det ønsker jeg ikke udtale mig om.

    Svaret kom fra Martin Justesen, da udspørger i Minkkommissionen Jakob Lund Poulsen forsøgte at få svar på, om han inden dagens afhøring havde talt med nogen i Statsministeriet om de notesbøger, som Magnus Heunicke fremlagde i sidste uge.

    Lund Poulsen bed sig fast.

    - Har du drøftet det med Barbara Bertelsen, lød det næste spørgsmål.

    - Jeg vil ikke at udtale mig om, hvad jeg drøfter med mine kollegaer, svarede Justesen.

    Jakob Lund Poulsen kom derefter med et råd i stedet for et spørgsmål.

    - Jeg vil anbefale dig at tale med din bisidder, inden vi fortsætter.

    Herefter forlod Martin Justesen lokalet i Retten på Frederiksberg sammen med sin bisidder, advokat Hanne Rahbæk. Tre minutter senere vendte de tilbage.

    Jeg vil anbefale dig at tale med din bisidder, inden vi fortsætter
    Jakob Lund Poulsen

    Nu ville Martin Justesen gerne svare.

    - Ja, jeg har drøftet det med hende, sagde han.

    Det dramatiske optrin skete, da Martin Justesen, der som stabschef er en af Mette Frederiksens absolutte nøglemedarbejdere, skulle afgive forklaring i Minkkommissionen.

    Vi skal lige skrue tiden en uge tilbage for at forstå forhistorien.

    Sidste fredag blev sundhedsminister Magnus Heunicke afhørt i Minkkommissionen. Med sig havde han noget af en bombe. Det viste sig, at Heunicke havde taget noter fra de afgørende møder i regeringen, der ellers ikke findes referater fra.

    Det gælder blandt andet mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november sidste år, hvor det blev besluttet at aflive alle mink.

    Martin Justesen sagde i sin forklaring, at der var ting i Heunickes noter, der undrede ham. Sundhedsministeren noterede blandt andet, at Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, fik ordet som den første, efter Mette Frederiksen var kommet med de indledende bemærkninger. Legarth kom på, da hans minister, Nick Hækkerup, lå hjemme og var syg med corona.

    Heunicke har noteret, at Legarth sagde: 'Mink skal slås ned.' Det kunne Justesen ikke genkende.

    - Jeg husker ikke, at det var Justitsministeriets departementschef, der kom med en indstilling om at slå mink ned, sagde Justesen.

    Herfra ændrede afhøringen karakter. For pludselig ville Jakob Lund Poulsen høre, om han havde talt med nogen om Heunickes noter inden dagens afhøring.

    Da Justesen vendte tilbage til lokalet og svarede, at han havde talt med Barbara Bertelsen, fortsatte spørgsmålene.

    Hvad drøftede I?

    - Vi drøftede, at noterne var blevet sendt ind lidt sent, og hvilket indtryk de gav af den aften.

    Hvem tog initiativet til drøftelsen?

    - Jeg synes ikke, det er unaturligt, at man drøfter de ting, der kommer frem i kommissionen med kollegaer og venner. Det var nyt for mange af os med de her noter, sagde Martin Justesen.

    Han sagde, at han også havde talt med Mette Frederiksen om noterne.

    - Jeg taler løbende med statsministeren også om de afhøringer, der finder sted.

    Har du talt med nogen i Justitsministeriet?

    - Nej, det har jeg ikke, svarede Martin Justesen.

    Det nærmer sig det utilstedelige
    Hanne Rahbæk

    Hans bisidder Hanne Rahbæk blev vred.

    - Det nærmer sig det utilstedelige, sagde hun om afhøringen, og Martin Justesen selv sagde:

    - Det undrer mig lidt, du spørger ind til det. Jeg føler mig en smule mistænkeliggjort.

    Han endte med at slå fast, at han ikke har afstemt eller koordineret sin forklaring med nogen.

    Hele seancen viste, at Minkkommissionen tager Heunickes noter meget alvorligt. For der er nogle ting, hvor noterne adskiller sig fra det, der er kommet frem i tidligere afhøringer.

    Det er blandt andet Johan Legarths rolle. Tidligere afhøringer har afdækket, at Legarth og Barbara Bertelsen var i tæt kontakt op til mødet.

    Heunickes noter viste også, at Mette Frederiksen var tæt på at konkludere om minkerhvervets fremtid i sin indledning:

    'Hvis vi har vaccinen i vores hænder, så skal de mink slås ned', sagde hun ifølge noterne i begyndelsen af mødet.

    Det kunne Justesen heller ikke genkende.

    - Jeg husker ikke, at statsministeren konkluderede på beslutningen ved mødets indledning, sagde han.

    Minkkommissionen forsøger hele tiden at finde ud af, hvem der egentlig tog beslutningen om at aflive minkene.

    Martin Justesen mente heller ikke, at talerækken i Heunickes noter kunne passe. Han kunne ikke selv huske rækkefølgen, men undrede sig over ting i noterne.

    - Det burde være Magnus Heunicke og Mogens Jensen, der kom på relativt tidligt i forløbet for at redegøre for sagen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Mogens Jensen skulle komme på så sent, sagde han.

    Andre ting fra mødet stod dog helt klart for Martin Justesen. Det gjaldt særligt Mette Frederiksens rolle.

    - Jeg husker, at hun i løbet af mødet tre gange spurgte, om det var nødvendigt med aflivning af alle mink. Hun ville overbevises om, at det var det eneste, man kunne gøre, sagde han.

    Det står også klart i hans erindring, at det direkte blev sagt, at der ikke var tale om en nedlukning af minkerhvervet.

    Det sidste er afgørende. For i bilagene til mødet stod det, at det ville kræve ny lovhjemmel at nedlægge minkerhvervet.

    På andre afgørende punkter bakkede Martin Justesen også op om de forklaringer, der tidligere er afgivet.

    Han siger, der ikke blev talt om lovhjemmel til aflivning på mødet den 3. november. Og han hørte først om den manglende lovhjemmel, da han fik en sms fra den særlige rådgiver i Fødevareministeriet den 8. november.

    - Jeg reagerede med øjet på bolden. Det her skulle vi så have løst. Det prøvede jeg at få en rolle i, svarede han.

    Afhøringerne i Minkkommissionen fortsætter torsdag, hvor statsminister Mette Frederiksen skal afhøres.

  14. I dag kl. 18:28

    To dræbt på under et døgn i hovedstadsskyderier

    Politiet var massivt til stede efter skyderiet i Rødovre, hvor en person blev dræbt og en anden hårdt såret. En 15-årig dreng pådrog sig desuden en skade. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    To dræbt, en på hospitalet og en 15-årig, der er blevet såret.

    De sidste 24 timer har været blodige, efter der har været to skyderier midt på dagen på henholdsvis Nørrebro i København og i Rødovre.

    Lidt over klokken 12 i dag skrev Københavns Vestegns Politi ud på Twitter, at man var massivt til stede på Islevbrovej i Rødovre efter en alvorlig skudepisode.

    Efterfølgende oplyste politiet, at tre personer var blevet ramt i forbindelse med skyderiet, som fandt sted i en frisørsalon.

    En yngre mand blev siden erklæret død på hospitalet. Hans identitet er ikke fastlagt endnu, og de pårørende er dermed ikke underrettet.

    En ansat i frisørsalonen blev også såret. Han er på hospitalet, men i stabil tilstand, oplyser Mogens Norup Lauridsen, der er politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, til DR Nyheder.

    De to formodede gerningspersoner er endnu ikke pågrebet. De var 'formummede' i noget, der lignede regntøj, så det har været vanskeligt at være præcis omkring et signalement, siger Mogens Norup Lauridsen.

    - Vi ved, at der har været episoder med banderivaliseringer de seneste uger, men vi ved endnu ikke, om det har noget med skyderiet i Rødovre at gøre, siger han.

    - Det her er den femte episode i Storkøbenhavn inden for tre-fire uger, og derfor er en af de hypoteser, vi arbejder med, at det kan have noget med nogle af de andre episoder at gøre.

    Han kan dog ikke oplyse hvilke bandegrupperinger der eventuelt kunne være involvere i skyderiet.

    To dræbt i skyderier i hovedstaden. (Grafik: Mathis Birkeholm Duus)

    Udover de to personer blev en tredje også såret i forbindelse med skyderiet i Rødovre. Der var tale om en kun 15-årig dreng, som går på en nærliggende skole.

    - Vi kan oplyse, at en 15-årig dreng i forbindelse med episoden på gerningsstedet har pådraget sig en skade på den ene hånd, blev kørt på hospital og er færdigbehandlet. De pårørende er underrettet, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

    Mogens Norup Lauridsen oplyser til DR Nyheder at den 15-årige befandt sig i frisørsalonen, fordi han skulle klippes, og at 'man må formode, at han var et tilfældigt offer'.

    DR Nyheder har været i kontakt med den nærliggende skole, som ikke ønsker at udtale sig. Skolen henviser i stedet til Rødovre Kommune.

    Rødovre Kommune oplyser, at deres fokus er på elever, forældre og medarbejder, og at de bruger deres kræfter på dem. Kommunen er desuden i tæt dialog med politiet.

    Kommunen fortæller også, at man har kontaktet forældrene på skolen med et tilbud om psykologhjælp, som også kan benyttes henover weekenden.

    Københavns Vestegns Politi oplyser her til aften, at der efter skudepisoden indføres visitationszone i dele af Rødovre og Herlev fra i dag og foreløbigt ind til den 17. december.

    Ligeledes fortæller Københavns Politi at der indføres to visitationszoner i henholdsvis Tingbjerg/Husum og i dele af Nørrebro og Nordvest i samme periode.

    Det betyder, at politiet i de områder har ret til at kropsvisitere enhver uden konkret mistanke.

    Hos Københavns Politi måtte man i går også rykke talstærkt ud til et skyderi på hjørnet mellem Sorgenfrigade og Nørrebrogade.

    En 27-årig mand, som ifølge DR Nyheders oplysninger har tilknytning til banden NNV, blev skudt i ryggen, og han døde efterfølgende af sine skader.

    Kun 20 minutter efter kunne politiet kort derfra anholde to personer - en 21-årig svensktalende mand og en 18-årig dansk mand.

    De blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev sigtet for drabet på den 27-årige mand og drabsforsøg på en uidentificeret person, som flygtede fra stedet efterfølgende.

    De to mænd blev ligeledes sigtet for at være i besiddelse af en pistol af mærket Glock og syv skarpe patroner.

    De nægter sig begge skyldige, men blev varetægtsfængslet frem til 22. december.

    En 27-årig mand blev dræbt af et skud i ryggen omkring klokken 16.30 på Nørrebro. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    Hos Københavns Politi er man opmærksom på de to dødelige skyderier inden for et døgn.

    Det fortæller Knud Hvass, der er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet i Københavns Politi, til DR Nyheder.

    - Det er alt for tidligt at sige, om der er sammenhæng mellem de to episoder, men vi er selvfølgelig opmærksomme på skyderiet i Rødovre i dag.

    Han ønsker dog ikke at gå ind i nærmere detaljer om det konkrete skyderi i København, da der er lukkede døre i sagen.

    - Vi er meget tidligt i efterforskningen og kan derfor endnu ikke sige noget om motiv. Vi efterforsker bredt i forhold til at finde motivet, siger Knud Hvass.

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) ser efter det seneste døgns skyderier med stor alvor på sagen.

    - Det er skræmmende, men politiet er i gang med at efterforske og er massivt til stede, siger han til DR Nyheder.

    - Det er helt uacceptabelt, og Danmark skal ikke være et land, hvor der bliver skudt på gaderne.

    Han bliver løbende orienteret fra politiet, fortæller han.

    - Det her ser jeg på med allerstørste alvor. Det er helt forfærdeligt, hvis der bliver skudt på gaden.

    Og at skyderiet er sket tæt på en skole, er også noget, der bekymrer justitsministeren.

    - Det giver ekstra utryghed, når man selv har børn, så ved man, hvor meget bekymring det skaber, når sådan noget sker. Det er da ekstrabekymrende, når der er så unge mennesker involveret.

    Der er lagt blomster på gerningsstedet ved Nørrebrogade og Sorgenfrigade. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
  15. I dag kl. 18:22

    Ugens coronatal forklaret: Hvor alvorligt bliver det, når Omikron spreder sig i Danmark?

    Når først en ny virusvariant får fat, kan den meget hurtigt blive dominerende. Der er god grund til at holde øje med Omikron lige nu. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

    Lige syd for den grågrønne, grumsede Limpopoflod ligger den sydafrikanske provins Gauteng. For et par uger siden vidste jeg egentlig ikke, at den hed sådan.

    Men nu er min opmærksomhed i den grad rettet mod Gauteng.

    Det handler naturligvis om den nye coronavariant Omikron.

    For Gauteng har tilsyneladende det første store udbrud med Omikron, og erfaringerne derfra kan vise os i resten af verden, hvad vi måske har i vente.

    Smittetallene er i hvert fald på meget kort tid blevet ildevarslende.

    Det er vildt. Især fordi det er sommer i Sydafrika. Vinterens coronabølge burde være overstået på den sydlige halvkugle. Betingelserne for smitte er så dårlige i Sydafrika, at selv den særligt smitsomme deltavariant kan holdes nede.

    Men ikke Omikron, der ifølge de sydafrikanske myndigheder nu er fuldstændig dominerende i Gauteng.

    Og virus rejser lige så hurtigt som turister. I Danmark, og i resten af verden dukker der nu hver dag nye tilfælde af den nye variant op.

    Så hvad er der i vente for os? Det korte svar er, at vi endnu ikke ved det – for der er stadig meget sparsomme data om den nye variant. Men det, vi trods alt ved, vil jeg se nærmere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

    Det er kun en meget lille del af de positive coronaprøver i Sydafrika, der bliver gensekventeret, så man kan finde ud af, hvilken variant der er tale om.

    Men de analyserede prøver fra Gauteng viser i øjeblikket næsten udelukkende Omikron. I resten af Sydafrika, hvor smitten endnu ikke er eksploderet, er der stadig delta.

    Det er altså rimeligt at antage, at Omikron er bedre til at sprede sig end deltavarianten. Både EU og Sydafrikas svar på seruminstituttet (NIDC) regner i øjeblikket med, at den spreder sig omtrent dobbelt så godt.

    Borgere sidder i kø for at blive testet i Sydafrikas hovedstad, Johannesburg, der ligger i Gauteng-provinsen. (Foto: EMMANUEL CROSET © Ritzau Scanpix)

    Hvorfor kan den sprede sig så godt?

    Rigtig meget tyder på, at den i højere grad kan inficere tidligere smittede og til en vis grad også vaccinerede, lyder det fra de sydafrikanske myndigheder.

    Omikron har mange mutationer i det såkaldte spike-protein, som immunforsvaret ’kigger efter’, når det finder og bekæmper sygdommen. Så det vil være en logisk forklaring på spredningen.

    Når der er flere potentielle ofre, er det jo nemmere at sprede sig.

    Men en ting er, at Omikron spreder sig let. Det gør almindelig forkølelse jo også, uden at det har store konsekvenser. Derfor er der i øjeblikket rigtig meget fokus på, hvor alvorligt syge de Omikron-smittede bliver.

    Så lad os se på, hvordan det går på hospitalerne i Gauteng.

    Grafen slutter med tallene fra sidste uge, fordi denne uges tal af gode grunde ikke er mulige at tælle sammen endnu. Men alt tyder på, at den heftige stigning fortsætter. Mandag til torsdag blev der indlagt 827 nye med corona i Gauteng, og der begynder også at ses mindre stigninger i naboprovinser som Limpopo.

    En bekymrende detalje, som kom frem på et pressemøde i det sydafrikanske sundhedsministerium i morges: Børn under 5 år ser ud til at blive indlagt i lige så høj grad som folk over 60 år.

    Det ser alvorligt ud, men det er faktisk svært at vurdere, hvor alvorligt det er.

    For det første er det indlagte MED corona. Vi ved ikke, hvor alvorligt syge de ender med at blive, og vi ved ikke, hvor stor en del af dem der bliver indlagt af andre grunde end corona.

    Samtidig kan antallet af nyindlagte ikke i sig selv sige noget om, hvor farlig Omikron er. Det interessante er risikoen for at blive alvorligt syg, hvis man bliver smittet. Og for at finde ud af det, er man nødt til at vide, hvor mange smittede der reelt er.

    Lige nu er der formentlig et kæmpe mørketal af smittede i Gauteng. I går var positivprocenten steget til 34 procent. Det tyder på, at man ville finde langt flere smittede, hvis man testede mere.

    Så hvis der er virkelig mange smittede, som ikke er blevet opdaget, kan det i princippet være, at der er færre indlagte per Omikron-smittet. Det bliver vi formentlig klogere på den kommende tid, når der kommer bedre data.

    Selv om den skulle være mindre farlig for den enkelte, kan en epidemi dog stadig blive et stort problem for et samfund. Hvis rigtig mange mennesker bliver smittet på én gang, kan hospitalerne stadig overbelastes.

    Der burde være fyldt med turister her i Cape Town, for det er højsæson. Men på grund af Omikron har mange lande begrænset rejser til Sydafrika. (Foto: Nic Bothma © Ritzau Scanpix)

    Men kan de sydafrikanske erfaringer så oversættes til danske forhold? Det kan de nok ikke direkte, især fordi befolkningen i Sydafrika er væsentlig yngre end den danske. Hidtil er erfaringen med coronavirus, at det i høj grad er de ældste, der bliver hårdest ramt.

    Indtil vi ved mere, giver det dog under alle omstændigheder mening at forsøge at udskyde en Omikron-epidemi så længe som muligt.

    Hvis vi vil forudsige, hvad der kommer til at ske med Omikron, giver det mening at se tilbage i tiden. Det er jo ikke første gang, en mere smitsom variant kommer på banen.

    Alfa-varianten opstod i det sydlige England, og den kom formentlig til Danmark første gang i starten af november 2020.

    Den var markant mere smitsom end den oprindelige coronavariant.

    Alligevel gik der lidt tid. Frem til slutningen af december blev der kun fundet op til et par håndfulde om ugen. Til sidst tog den dog fat, selvom der var en kraftig nedlukning til at hindre dens vej.

    I første uge af 2021 udgjorde alfa-varianten 3,8 procent af smittetilfældene. 10 uger senere udgjorde den over 90 procent. Det britiske bæst havde overtaget.

    Men i Indien var en ny og endnu mere smitsom variant opstået.

    Delta.

    Den blev første gang opdaget i Danmark i starten af april. Også her var der et par måneder, hvor der kun blev fundet enkelte tilfælde. Den nye variant ’bankede på’, uden at smittekæderne havde held til at få eksponentiel vækst.

    Her er det vigtigt at forstå, at de fleste smittekæder bliver brudt hurtigt og aldrig kommer videre. Hvis en smittet for eksempel når at isolere sig og slet ikke smitter andre, eller hvis man kun smitter andre i husstanden, men de også isolerer sig og dermed bryder kæden.

    Men nogle få smitter rigtig mange – superspredere, som du nok har hørt masse om.

    Der skal en del smittede til, før man når den kritiske masse, hvor supersprederbegivenheder bliver så almindelige, at det kan holde epidemien kørende.

    I starten af juni var en procent smittede med deltavarianten. Den kritiske masse var nået.

    Og så gik det stærkt.

    En måned senere var mere end 80 procent af smittetilfældene deltavarianten. To måneder senere var det over 99 procent.

    Når en ny variant kommer til, er der altså to faktorer, der bestemmer, hvor hurtigt den får overtaget.

    • Hvor god er den til at sprede sig?

    • Hvor heldig er den, når den ’banker på’?

    Det første punkt ved vi en del om. Det tyder på, at Omikron er markant bedre til at sprede sig end delta i Sydafrika. Betingelserne er lidt anderledes i Danmark, men i en eller anden grad vil det formentlig også være tilfældet her.

    Det andet punkt er sværere. Virussens held afhænger til en vis grad af, hvor let vi gør det for den. I et helt lukket samfund er der ikke mange anledninger, der kan ende som en supersprederbegivenhed. Simpelthen fordi folk ikke samles i store flokke.

    I et åbent samfund, hvor folk går til julefrokoster og koncerter, er der bedre chancer.

    Vi har allerede set et par chancer for Omikron. Den var med til Martin Jensen-koncert i Aalborg sammen med 1.700 mennesker. Det er fortsat uvist, hvor mange smittede det ender i, og om alle smittekæder bliver brudt. I Oslo var den med til en julefrokost forleden. Fra den ene begivenhed er der nu 60 mistænkte Omikron-tilfælde.

    Omvendt kan man også gøre det sværere for Omikron ved at bryde smittekæder med intensiv test, smitteopsporing og isolation.

    Med alfa og delta bankede den nye variant på i et par måneder, før det tog fart.

    Den kommende tid vil vi se, hvor meget held Omikron får.

    Der blev sat ny rekord i smittede denne uge. Men det er ikke det vigtigste at holde øje med i øjeblikket.

    Antallet af indlagte har i et stykke tid været stabilt lige over 400, og det er godt nyt.

    Det betyder ikke nødvendigvis, at vi kan ånde lettet op. Men stigningen er i hvert fald ikke dramatisk i øjeblikket, og der er et godt stykke op til de 900-1.200 indlagte, som hospitalerne maksimalt kan klare.

    Samtidig går det relativt godt på plejehjemmene. Der var kun 26 smittede plejehjemsbeboere sidste uge og kun syv dødsfald.

    Da smitten var på dette niveau sidste år, var der omkring 100 dødsfald om ugen på plejehjemmene, så det er markant. Måske er det resultatet af, at næsten alle beboere har fået tredje stik.

    Hvis det er tilfældet, kan det være godt nyt for julen på hospitalerne. For der bliver i øjeblikket sat turbo på at give tredje stik til den bredere befolkning.

    Men det er alt sammen stillingen i vores kamp med deltavarianten.

    Omikron banker på, og den spiller tilsyneladende efter andre regler.

  16. I dag kl. 18:22

    Endnu en skole lukket: Sådan opstår mistanke om ny Omikron-variant

    Virus kan mutere, og det kan give os nye varianter af coronavirusset. De nye varianter er myndighederne meget interesseret i, da varianterne potentielt kan være mere smitsomme eller farligere end tidligere varianter. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    I dag er en nordjysk folkeskole blevet lukket ned, fordi der er mistanke om, at en lærer er smittet med den nye coronavirus-variant Omikron.

    Tidligere på ugen blev også en skole i Odense lukket ned med mistanke om, at en elev var smittet med samme variant.

    Det viste sig efterfølgende ikke at være tilfældet.

    Når man undersøger en PCR-test, kan resultaterne i første omgang se mistænkelige ud. Også selvom smitten viser sig at være fra en udbredt variant af coronavirus - som den dominerende deltavariant.

    Men hvad er det, der får alarmklokkerne til at bimle og lukke skoler ned, når en PCR-prøve viser et mistænkeligt svar?

    For at forstå, hvordan en test kan være mistænkelig, selvom det viser sig, at personen er smittet med en velkendt variant, skal man forstå, hvordan en test foregår.

    Når man laver en PCR-test, er det for at finde ud af to ting: Er personen smittet med coronavirus? Og hvis det er tilfældet, hvilken type coronavirus er det?

    Der er flere tusinde coronavarianter, men det er kun få, vi hører om herhjemme. Og det er hovedsageligt de varianter, der er i søgelyset, fordi de giver et anderledes sygdomsbillede eller smittemønster end det oprindelige coronavirus.

    PCR-testen er god til at genkende varianter som den dominerende deltavariant eller den tidligere dominerende alfavariant.

    - Men når der kommer nye og ukendte varianter, er man nødt til at gå dybere ned i detaljerne. Her kan PCR-testen alene ikke give nok oplysninger til, at man har det endelige svar på, hvilken variant der er tale om.

    Det siger Søren Vang, der er funktionsleder ved Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitet.

    Sekventering af virus er derfor næste trin, når en PCR-test boner positivt ud, og det skal undersøges, hvilken variant der er tale om.

    - PCR-testen indikerer, hvilken variant, der kan være på spil. Sekventeringen kommer med den endelige sandhed, siger Søren Vang.

    Når man sekventerer et virus, kortlægger man hele virus’ arvemateriale. Det drejer sig om cirka 30.000 basepar.

    Mange af baserne ligger i gener, der påvirker, hvordan virusset opfører sig. Det betyder noget for, om virusset smitter meget, giver alvorlig sygdom og lignende.

    Der er altså rigtig meget data, der skal undersøges, før man præcist kan sige, hvilken variant der er tale om.

    Søren Vang kender ikke til det specifikke tilfælde i Odense og kan derfor ikke sige, hvorfor PCR-testen har vist, at virusset var mistænkeligt.

    - Men man kan forestille sig, at det har været en variant, vi kender, men hvor der har været mutationer, som man ikke er vant til at se, siger Søren Vang og fortsætter:

    - PCR-testens resultat var ikke sikkert nok til en endelig konklusion, hvorfor man for en sikkerheds skyld lukkede skolen ned, indtil sekventeringen gav det endelige svar. Svaret viste, at det ikke var Omikron-varianten.

  17. I dag kl. 18:15

    Taliban beskyldes for at henrette tidligere sikkerhedsfolk: 'Hvert minut venter jeg på døden'

    Taliban lovede frit lejde til tidligere medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker, men de holder ikke deres ord, lyder det. (Foto: Wana News Agency © Ritzau Scanpix)

    Taliban-folk har henrettet eller fået flere end 100 tidligere politi- og efterretningsfolk til at forsvinde, siden de tog magten i Afghanistan. Og det er bare i fire af de afghanske provinser.

    Sådan lyder det i en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, HRW, der blev offentliggjort i denne uge.

    Ifølge organisationen har de dokumenteret, at 47 tidligere medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker er blevet henrettet eller er forsvundet, efter de havde overgivet sig til Taliban eller blev taget til fange mellem midten af august og udgangen af oktober.

    Jeg tænker hele tiden: Hvornår bliver det min tur? Hvert minut venter jeg på døden.
    "Abdul Kabir”, tidligere major i den afghanske hær

    Derudover har man "troværdig information" om over 100 drab, skriver HRW.

    DR har været i kontakt med to tidligere afghanske soldater, der frygter at blive de næste.

    Efter Talibans magtovertagelse i august opfordrede de tidligere medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker til at lade sig registrere. I så fald ville de modtage et brev, der ville garantere deres sikkerhed, lød det.

    Men løftet om frit lejde er blevet brudt gang på gang, lyder det fra HRW.

    - Den lovede amnesti fra Talibans lederskab har ikke stoppet lokale kommandører i summarisk at henrette medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker eller få dem til at forsvinde, lyder det fra Patricia Gossmann, meddirektør for HRW i Asien.

    Taliban-krigere har patruljeret Kabuls gader siden august. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Organisationen peger på, at Taliban har fået adgang til navnene på en lang række tidligere sikkerhedsfolk gennem dokumenter, som den tidligere regering efterlod, da Kabul faldt.

    Det samme fortæller en tidligere major i den afghanske hær, som DR har været i kontakt med. Majoren, som vi af sikkerhedshensyn omtaler som "Abdul Kabir”, arbejdede i over fem år side om side med danske officerer på en militær uddannelsesinstitution i Kabul.

    Her var han ansvarlig for rekruttering, og derfor var der store mængder information om militærakademiets kadetter i hans afdeling.

    - Vi nåede ikke at destruere nogle af dokumenterne, inden Taliban kom. Nu har de adgang til alle akademiets informationer og billeder, fortalte han DR Nyheder tilbage i august, da Taliban overtog magten i landet.

    Dengang frygtede han, at Taliban ville bruge informationerne til at indlede en jagt på ham og hans tidligere kollegaer i den afghanske hær. Det kan meget vel være sket, mener han.

    I tirsdags skrev afghanske medier i hvert fald, at hans nære ven og tidligere officerskollega var blevet dræbt. Taliban havde angiveligt pågrebet og henrettet ham ved skydning cirka 120 kilometer fra hovedstaden Kabul.

    - Jeg tænker hele tiden: Hvornår bliver det min tur? Hvert minut venter jeg på døden, skriver han til DR.

    Mens Talibans overtagelse blev fejret af gruppens tilhængere, har den kastet utallige tidligere sikkerhedsfolk ud i usikkerhed - eller det der er værre. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Han befinder sig fortsat i Afghanistan og fortæller, at hans sikkerhedsmæssige og økonomiske situation forværres dag for dag.

    - Vi har et ordsprog, der lyder sådan her: Jorden er hård, og himlen er højt oppe. Der er ingen steder, vi kan tage hen, fortæller han for at illustrere sin vanskelige situation og de hårde fremtidsudsigter under Talebans styre.

    Afghanske journalister viser deres skader, efter de i september blev tilbageholdt af Taliban. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)

    I dag har han mistet kontakten til mange af sine tidligere kollegaer.

    - Vi lever under meget farlige vilkår. Mange af dem har jeg ikke hørt fra. Alle er i sorg og holder sig for sig selv eller sørger sammen med deres familie.

    Også den tidligere officer, som vi omtaler som "Ghulam Ahmazai", fortæller om frygten for at blive pågrebet og dræbt af Taliban.

    - Den slags sker hver dag, siger den tidligere officer om rapporten fra HRW, der detaljerer Talibans drab på tidligere soldater.

    Han arbejdede gennem flere år tæt sammen med de danske styrker i Kabul, og som stabsofficer i forsvarsministeriet var han med til at planlægge og udvikle militærets uddannelser.

    Da Taliban i august indtog Kabul, var Ghulam Ahmazai overbevist om, at hans liv var i fare. Han besluttede sig derfor for at flygte og nåede akkurat i skjul i tide, fortæller han.

    For ifølge Ahmazai sparkede Taliban-krigere bevæbnet med AK-47 geværer døren op til hans hjem i Kabul dagen efter.

    - Min Gud, hvor var det heldigt, jeg nåede at tage afsted. Jeg er i chok, skrev han dengang til DR.

    Da Taliban-krigerne ikke kunne få fat i Ghulam Ahmazai, stjal de hans militærudstyr og bil. Efterfølgende er Taliban-folk endnu en gang brudt ind i hans tidligere hjem og er også troppet op på hans tidligere arbejdsplads for at spørge efter ham, siger han.

    Derefter besluttede han sig for at flygte ud af landet, men det lykkedes ham ikke at komme ombord på et fly ud af Kabul Lufthavn. I stedet endte han med at blive vidne til selvmordsangrebet den 26. august, der dræbte over 170 personer.

    Tusindvis af afghanere stod i dagevis ved indgangene til Kabul Lufthavn for at komme ombord på fly. Den 26. august blev snesevis af dem slået ihjel ved et bombe-angreb. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)

    - Måske tyve minutter tidligere stod jeg, hvor eksplosionen skete. Jeg var i chok i to-tre dage og græd meget over det. Jeg var tæt på at dø den dag, siger han.

    Siden slutningen af august har den tidligere officer jævnligt flyttet bolig for at undgå Taliban.

    Han fortæller, at Taliban i starten ledte ”meget seriøst” efter ham, og at de stadig vil pågribe ham, hvis de ser ham. Heller ikke han giver meget for Talibans tilbud som frit lejde.

    - Det er ikke sandt, og jeg tror ikke på dem. Derfor kan jeg ikke bo derhjemme, siger den tidligere officer, der fortæller, at han frygter for den kolde vinter, der er på vej.

    - Situationen bliver sværere dag for dag, siger den tidligere militærmand.

    HRW peger på, at Taliban i september annoncerede, at man ville nedsætte en kommission til at undersøge meldinger om blandt andet brud på menneskerettighederne. Kommissionen har endnu ikke annonceret undersøgelser af de rapportede drab.

    - Talibans uunderbyggede påstande om, at de vil gribe ind for at forhindre mishandling og stille mishandlere til ansvar lader til, indtil videre, ikke at være andet end et pr-stunt, lyder det fra Patricia Gossmann.

  18. I dag kl. 18:07

    Politiet indfører flere visitationszoner

    Københavns Politi har indført visitationszoner i Husum/Tingbjerg og på dele af Nørrebro og Nordvest. Nu følger Københavns Vestegns Politi trop med visitationszoner i dele af Rødovre og Herlev.

    - Mens vi arbejder hårdt på at standse det her og retsforfølge de skyldige, skal vores borgere kunne føle sig trygge, hvor man bor og færdes – og med en visitationszone gør vi det sværere for kriminelle at udøve deres aktiviteter i området, siger politidirektør Kim Christiansen, Københavns Vestegns Politi.

    Visitationszonerne bliver oprettet efter den seneste måneds skyderier i hovedstadsområdet. I går eftermiddags blev en person dræbt på åben gade midt i myldretidenNørrebro.

    Politiet vurderer, at hændelserne har relation til rocker- og bandemiljøet.

  19. I dag kl. 17:58

    Københavns Politi opretter to visitationszoner

    Københavns Politi oprettet to visitationszoner i henholdsvis Tingbjerg/Husum og i dele af Nørrebro og Nordvest.

    Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse, hvor man også kan se et kort over zonerne.

    - Vi vil ikke acceptere den utryghed, som bandernes gerninger fører med sig, og som led i indsatsen opretter vi nu to visitationszoner, som giver os mulighed for at kontrollere, at personer ikke færdes med våben i områderne, siger politidirektør Anne Tønnes.

    Visitationszonerne oprettes efter der har været flere skyderier i hovedstaden den seneste måned. I går eftermiddags blev en person dræbt på åben gade på Nørrebro.

  20. I dag kl. 17:56

    Så kører vi: Metroens cityring fungerer igen

    Den københavnske metros såkaldte cityring har genoptaget normal drift, oplyser Metroselskabet på Twitter.

    Det satte ellers en kæp i hjulpet for mange, der havde sat deres lid til Cityringen i myldretiden, da den måtte standse på grund af "tekniske problemer".

    Men havde du tænkt dig at vælte husholdsningsbudgettet med en hyrevogn for at nå ud til den længe ventede julefrokost, så har du altså nu et alternativ.

  21. I dag kl. 17:43

    Efter skyderi i frisørsalon i Rødovre: Politiet overvejer visitationszone

    Politiet mødte talstærkt op på Islevbrovej i Rødovre efter anmeldelsen om skud. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Skyderiet i en frisørsalon i Rødovre har ført til, at politiet nu overvejer politiet at indføre visitationszone.

    En visitationszone er et område, hvor politiet uden en konkret mistanke kan visitere borgere.

    - Vi tænker på at indføre en visitationszone her fra i aften, så vi får mulighed for at visitere mistænkelige typer, der færdes i de her områder, siger politiinspektør Mogens Norup Lauridsen.

    Af de tre ramte er en endnu uidentificeret person afgået ved døden, en ansat i frisørsalonen er i stabil tilstand på hospitalet.

    Den sidste tilskadekomne er en 15-årig dreng, der blev ramt i hånden. Drengen var i salonen for at blive klippet.

    De to gerningsmænd flygtede fra stedet efter at have afgivet skud. De var klædt i mørkt tøj, men eller er signalementet sparsomt.

    Skyderiet kommer dagen efter et skyderi på Nørrebro, hvor en mand også mistede livet, men for nu vil politiet ikke slå fast, om der er sammenhæng mellem de to episoder.

  22. I dag kl. 17:16

    Omikron er nu fundet flere steder i Danmark

    Der er konstateret smitte med den nye coronavariant Omikron flere steder i landet.

    Det siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

    Et tilfælde er bekræftet i Aalborg.

    Derudover er der i Viborg-området fundet to tilfælde efter et socialt arrangement.

    - Af de 150 deltagere er der to bekræftede tilfælde af Omikron-varianter. Ud over det er 39 testet positive, og de er mistænkt for at have Omikron-varianten, men vi mangler de endelige analyser, siger Anette Lykke Petri til Ritzau.

  23. I dag kl. 17:15

    Belgien vil bremse smitten ved at sende børnene tidligt på juleferie

    Belgien strammer nu sine coronarestriktioner for tredje uge i træk i et forsøg på at bremse landets seneste smittestigning, som er en af de største i Europa.

    Det oplyser landets premierminister, Alexander De Croo, ifølge Reuters på et pressemøde tidligere i dag.

    De nyt tiltag er primært rettet mod Belgiens børn, da det er blandt dem, at smitten spredes lige i øjeblikket.

    Det betyder blandt andet, at det nuværende maskepåbud vil gælde for børn fra seks år og op. Indtil videre har det kun gjaldt dem over 10 år. De mindste skolebørn vil også blive sendt på juleferie en uge tidligere, mens de større børn vil modtage halvdelen af deres undervisning hjemmefra.

    De nye restriktioner vil ikke ramme det belgiske bar- og restaurantliv, som fortsat vil kunne holde åbent til klokken 23.

  24. I dag kl. 17:07

    Metroens cityring er brudt sammen i fredagsmyldretiden

    Er du på vej til julefrokost eller hjem fra arbejde i fredagsmyldretiden i København, skal du måske ikke sætte for meget lid til den københavnske metro.

    M3 og M4, som kører på den såkaldte Cityring i København, der blev indviet i 2019, er nemlig gået i stå.

    Metroselskabet oplyser på Twitter, at nedbruddet skyldes "tekniske problemer". Det er ikke specificeret, hvad den formulering dækker over.

    Kort før klokken 17 er der imidlertid en smule bevægelse på strækningen, men driften er ikke normal, melder Metroselskabet.

  25. I dag kl. 17:06

    Mia Rej slipper for korsbåndsskade, men VM er slut for hende

    Mia Rej udgik i begyndelsen af anden halvleg, da Danmark slog Tunesien ved VM i håndbold. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Mia Rej, der måtte udgå af Danmarks første kamp ved VM i håndbold, har pådraget sig skader på det indvendige ledbånd i højre knæ.

    Det betyder, at VM-slutrunden er slut for Mia Rejs vedkommende.

    Hun er dog lettet over, at der ikke er konstateret skader på korsbåndet eller menisken, siger hun i en udtalelse på Dansk Håndbold Forbunds Instagram-profil. Hun ønsker sine holdkammerater god vind ved resten af slutrunden.

    - At det betyder et farvel til VM, er jeg bare pissetræt af lige nu, men jeg ønsker pigerne alt det bedste, lyder det fra Mia Rej.

    Hun rejser nu hjem til Danmark, og i stedet støder Team Esbjerg-spilleren Michala Møller til truppen.

    Danmarks næste kamp ved VM er mod Congo lørdag aften.

  26. I dag kl. 16:39

    Flere nedlukninger i Vesthimmerlands Kommune efter mistanke om Omikron-tilfælde

    En skole i Vesthimmerlands Kommune er allerede lukket på grund af mistanke om et tilfælde af den nye coronavariant Omikron.

    Og nu gør kommunen yderligere tiltag for at sikre sig en smittebegrænsning på grund af mistanke om et tilfælde af varianten.

    - Af forsigtighedshensyn lukkes Center for Børne- og Ungesundhed (Børn i Bevægelse) for fysisk fremmøde, skriver kommunen på sin Facebook-side.

    - Også Vestermarkskolen i Aars lukkes ud fra et forsigtighedsprincip. En elev på Vestermarkskolen er nemlig nærkontakt til en person, der er under mistanke for at være smittet med omikron-varianten.

    Kommunen skriver endvidere, at nedlukningerne afblæses, hvis det viser sig ikke at være tilfælde af den nye coronavariant.

    42 tilfælde er lige nu mistænkte på landsplan og afventer yderligere undersøgelser.

  27. I dag kl. 16:32

    Justitsminister ser på gadeskyderier med 'ekstrem alvor'

    (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Det seneste døgns begivenheder, hvor der to gange er blevet åbnet skud på gader i hovedstaden, vækker bekymring i regeringen.

    Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

    - Det er helt uacceptabelt. Danmark skal ikke være land, hvor der bliver skudt på gaderne. Derfor kommer vi også til at forfølge det her utrolig nidkært.

    Han bliver løbende opdateret på udviklingen, fortæller han.

    I går aftes blev der skudt på åben gade på Nørrebro i København. Her blev en mand i midten af 20'erne dræbt. Manden har ifølge DR's oplysninger tilknytning til bandegrupperingen NNV. To unge mænd er i dag blevet varetægtsfængslet.

    Tidligere i dag blev der også skudt i Rødovre vest for København. Her er en person dræbt, mens en anden er i kritisk tilstand, mens en 15-årig dreng pådrog sig en skade i hånden.

    - Alene det, at der skydes i vores gader, er helt uacceptabelt. Men også, at det har sådan lidt en karakter af tilfældighed er utroligt utryghedsskabende, siger Nick Hækkerup.

  28. I dag kl. 16:15

    Mistænkt for at planlægge terror: Fem personer anholdt i Finland

    Finsk politi har anholdt fem personer, som mistænkes for at have planlagt en terrorhandling.

    TV-stationen Yle mener at vide, at der er tale om fem mænd i 20'erne.

    Politiet skriver, at de fem personer blev pågrebet tirsdag, og at der ingen akut fare er. Finsk politi afholder i aften en pressekonference, hvor man vil give yderligere oplysninger i sagen.

  29. I dag kl. 16:08

    Politiet fandt 1.515 kanonslag hos 16-årig dreng

    Politiet fandt i går ikke mindre end 1.515 kanonslag på en 16-årig drengs bopæl i Skagen.

    Det var et tip, som fik politiet til at lægge vejen forbi.

    - Straffemæssigt starter straffen på en bøde på 5.000 kroner for at besidde et kanonslag. I det her tilfælde er der tale om et betragteligt antal, så vi skal have vurderet, om sagen kan afgøres med bøde, eller om vi taler om frihedsstraf, fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

    - Det er ganske alvorligt. Det er ikke særlig tit, vi finder så mange kanonslag hos nogen.

  30. I dag kl. 15:34

    Folketingets partier enige om Afghanistan-undersøgelse

    Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om, at der skal sættes gang i en undersøgelse af Danmark civile og militære indsats i Afghanistan fra 2001 til 2021.

    Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.

    Partierne vil anmode Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om at stå for udredningen.

  31. I dag kl. 14:59

    Fire yderligere Omikron-tilfælde i Danmark

    Der er fundet fire yderligere tilfælde af coronavarianten Omikron i Danmark, skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

    Dermed er der i alt fundet 18 tilfælde indtil videre. I går var tallet 14.

    Af de 18 er blot 12 sat i forbindelse med rejseaktivitet.

    42 tilfælde er lige nu mistænkte og afventer yderligere undersøgelser.

    Lige nu vides meget lidt om den nye variant, men de første meldinger fra Sydafrika, hvor den først blev opdaget, har været, at symptomerne er relativt milde ved Omikron. Til gengæld er der også indikationer på, at den spredes meget hurtigt.

  32. I dag kl. 14:40

    Schweiz strammer restriktioner i forsøg på at bremse Omikron

    Schweiz slutter sig nu til rækken af lande, der strammer restriktionerne i et forsøg på at bremse den seneste tids smittestigning og udbredningen af den nye corona-variant, Omikron.

    Det annoncerede den schweiziske regering fredag.

    Schweiz udvider krav om maske og bevis for vaccination eller immunitet ved tidligere smitte, hvilket blandt andet betyder, at man skal bære mundbind indendørs, alle steder hvor et coronapas er påkrævet.

    Samtidig kommer regeringen med en kraftig opfordring til, at alle, der kan arbejde hjemmefra, gør det. De nye tiltag vil træde i kraft på mandag den 6. december og vil i første omgang vare til den 24. januar.

    Schweiz har indtil videre registreret tre tilfælde af Omikron-varianten.

  33. I dag kl. 14:40

    Skyderi i Rødovre: En død og en i kritisk tilstand

    En person er dræbt i forbindelse med et voldsomt skyderi på Islevbrovej i Rødovre i dag.

    Det bekræfter Vestegnens Politi på Twitter.

    - En person er afgået ved døden, og en person der er i kritisk tilstand.

    For ganske kort tid siden kunne politiet oplyse, at tredje person - en 15-årig dreng - ligeledes havde pådraget sig en skade på den ene hånd i forbindelse med skyderiet.

    Han blev kørt på hospitalet - og han er nu færdigbehandlet.

    - Drengen går på en nærliggende skole, og Rødovre Kommune har iværksat hjælpeforanstaltninger til elever og forældre.

    - Vi efterforsker fortsat omstændighederne ved skudepisoden.

  34. I dag kl. 14:35

    15-årig dreng skadet i forbindelse med skudepisode i Rødovre

    En teenager har pådraget sig en skade under et skyderi på Islevbrovej i Rødovre i dag.

    Det skriver Vestegnens Politi på Twitter.

    - Vi kan oplyse, at en 15-årig dreng i forbindelse med episoden på gerningsstedet har pådraget sig en skade på den ene hånd, blev kørt på hospital og er færdigbehandlet. De pårørende er underrettet.

    - Drengen går på en nærliggende skole, og Rødovre Kommune har iværksat hjælpeforanstaltninger til elever og forældre.

    - Vi efterforsker fortsat omstændighederne ved skudepisoden herunder drengens skade.

    Politiet meldte tidligere ud i dag, at tre personer var ramt i forbindelse med skudepisoden.

  35. I dag kl. 14:26

    Gravide opfordres til at tage imod tilbuddet om corona-vaccination

    Sundhedsstyrelsen opfordrer nu gravide til at lade sig vaccinere mod corona.

    Det sker, fordi styrelsen er blevet opmærksom på, at gravide har en højere risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, og at det desuden er sådan, at sygdom under graviditeten kan øge risikoen for det udfødte barn og for at føde for tidligt.

    Det oplyser de i en pressemeddelelse.

    - Under de første bølger af covid-19 var der kun få gravide, der blev så syge med coronavirus, at de blev indlagt. Under den nuværende tredje bølge hører vi desværre fra landets fødeafdelinger, at de ser et stigende antal af alvorlige forløb hos gravide, der ikke er vaccinerede, siger Bolette Søborg, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen i meddelelsen.

    Tilslutningen blandt gravide ligger lige nu på 57 procent, hvilket er lavere end den øvrige befolkning.

  36. I dag kl. 14:01

    4.559 nye coronatilfælde det seneste døgn

    4.559 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    I går var tallet 4.680.

    Der er nu 449 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 22 flere end i går. Af de indlagte er 57 på intensiv afdeling, og 32 af dem får hjælp af en respirator.

    15 personer er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 196.932 PCR-test. Det svarer til, at 2,32 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  37. I dag kl. 13:57

    Anonym adgang til behandling af pædofile har været 'på vej' i tre år og er stadig ikke blevet til noget

    Det kan være en barriere for mennesker med pædofile tanker, at behandling i dag kræver en henvisning fra en praktiserende læge. Illustration: Katrine Holst Nielsen

    For tre år siden lovede den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti, at nu var der anonym adgang til behandling af pædofili "på vej".

    Men her tre år senere kan mennesker med pædofile tanker stadig ikke få behandling uden først at skulle en tur forbi egen læge for at få en henvisning.

    Og det er et problem, mener psykolog hos Red Barnet Per Frederiksen.

    - Det vil styrke beskyttelsen af børnene, at behandlingen bliver tilbudt anonymt, fordi det vil gøre den mere tilgængelig.

    - Det er vigtigere, at vi får folk i behandling, end at vi ved, hvem vi får i behandling, siger Per Frederiksen.

    Havde der været nemmere adgang til behandling, ville man i bedste fald kunne have forebygget de overgreb, som de endte med at begå
    Susanne Bengtson, seniorforsker, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet

    Også Susanne Bengtson mener, at det vil være en god idé at tilbyde anonym adgang til behandling for pædofile. Hun er seniorforsker på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, hvor blandt andet personer med pædofili bliver behandlet, og hun vurderer, at kravet om en lægehenvisning er med til at afholde mange fra at søge behandling.

    - Vi ser desværre, at nogle personer, der har udsat et barn for overgreb, fortæller, at de forud for overgrebene havde overvejet, at de skulle have behandling, men ikke gjorde det, fordi de ikke havde lyst til at kontakte egen læge.

    - Havde der været nemmere adgang til behandling, ville man i bedste fald kunne have forebygget de overgreb, som de endte med at begå, siger hun.

    I 2018 blev der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne afsat fem millioner kroner, som blandt andet skulle bruges til at indsamle viden om eksisterende behandlingstilbud og undersøge, hvordan anonym adgang til behandling kunne etableres.

    Siden har Cowi udarbejdet en rapport om området - den blev udgivet i 2019. Her blev adgang til behandling udenom patientens praktiserende læge også nævnt, men siden er der ikke sket mere.

    Det er ellers ikke, fordi der mangler politisk velvilje. Der er flertal i Folketinget for at gøre anonym adgang til behandling for pædofile tanker muligt.

    Jane Heitmann (V) mener ikke, at regeringen kan undskylde sig med corona. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix Denmark)

    Til trods for det, har det været tre år undervejs og er stadig ikke etableret, og det frustrerer Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann.

    - Det er simpelthen så nedslående, at pengene er sat af, Cowi har været inde og lave en undersøgelse, men så kommer der et regeringsskifte, og så sker der ikke mere, siger hun.

    Adspurgt, om hun selv kunne have gjort mere for at få det til at ske, henviser hun til, at hun har rejst spørgsmål om det i sundhedsudvalget - det skete 16. november i år.

    Det er jo også lang tid efter?

    - Det, der er helt afgørende her, er, at den tidligere VLAK-regering havde det som en prioritet, at vi skulle tage bedre hånd om, at pædofile med syge tanker kunne få hjælp og rådgivning, siger hun.

    - Jeg har stor forståelse for, at Magnus Heunicke (sundhedsminister, red.) har haft travlt med at håndtere corona, men i et stort sundhedsvæsen går alt ikke i stå, fordi corona rammer Danmark, siger Jane Heitmann.

    En af dem, der efterspørger anonym adgang til behandling, er 21-årige Kasper. Han er seksuelt tiltrukket af børn, men fortæller, at han aldrig har ført sine tanker ud i livet og heller ikke vil gøre det.

    Kasper er ikke i tvivl om, at anonym tilgang vil hjælpe ham.

    - Det vil helt sikkert være lettere, hvis jeg kunne komme til behandling anonymt. For mig er det lægehenvisningen, der trykker mest.

    Kasper er ikke hans rigtige navn, men DR Nyheder kender hans identitet.

    Han har aldrig fortalt nogen, der kender ham, hvordan han har det, fordi han hader sig selv for at have det sådan.

    - Det er både forkert, og det er noget af det, man kan blive hadet mest for. Jeg synes, det er meget flovt at have det sådan, siger Kasper.

    Én gang er han taget op til lægen under påskøn af, at han havde problemer med knæet. I virkeligheden ville han se lægen lidt an for at se, om han kunne dele sine problemer med ham.

    Men da konsultationen af knæet var ved at være overstået, og lægen spurgte: Var der andet, du ville?, så kunne han alligevel ikke få det sagt.

    - Jeg aner ikke, hvordan lægen vil reagere. Han er jo bare et menneske, og debatten om pædofile tanker er så følelsesladet, at jeg er bange for, om han overhovedet vil ønske at give mig den her henvisning, siger han.

    Hele Kasper historie kan læses her.

    Sundhedsministeriet oplyser, at den anonyme adgang til behandling er blevet forsinket netop på grund af blandt andet coronapandemien. Samtidig er det ministeriets vurdering, at tiltaget vil kræve en lovændring.

    Det skyldes, at det er et krav med en henvisning til alle sygehusbehandlinger i Danmark, hvis ikke det er akut.

    - Derfor vil ministeriet nu gå videre med at forberede et lovforslag om ændring af sundhedsloven for at skabe hjemmel til anonym adgang uden henvisning til sygehusbehandling for pædofile tanker, lyder det i en mail fra ministeriet.

    Liselott Blixt (DF) mener, at et lovforslag kunne have været klar tidligere. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Men den konklusion burde man være kommet frem til før, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

    Hun var med til at tale varmt for nødvendigheden af anonym adgang til behandling tilbage i 2018, og hun er ikke tilfreds med, at der siden ikke er sket mere.

    - Alt andet må jo ikke gå i stå, bare fordi der er corona. Det er den undskyldning, vi får, hver gang der er noget, man har nølet lidt med, siger Blixt.

    Liselott Blixt, hvis du skal være helt ærlig, har du så måske ikke også selv glemt det (forslaget om anonym adgang til behandling, red.) lidt?

    - Jeg har stillet spørgsmål flere gange. Jeg kan ikke gøre så meget andet.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) før deadline.

    Det kan gøre en forskel at give anonym adgang, viser blandt andet erfaringer fra vores naboland mod syd, påpeger Susanne Bengtson fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.

    - I Tyskland har et meget stort antal personer med seksuelle tanker om børn turdet at henvende sig og række ud efter professionel behandling. Det er jo rigtig positivt, siger hun.

    Det kan være svært at ændre klienternes seksuelle orientering, men man kan ved hjælp af information og behandling blive bedre til at håndtere tankerne og ikke handle på dem, fortæller Per Frederiksen fra Red Barnet.

    - Det er vigtigt, at de, der har brug for hjælp, får det, siger han.

  38. I dag kl. 13:57

    Svensk superstjerne aflyser sin koncert i Royal Arena

    Zara Larsson udsendte i år sit tredje album 'Poster Girl'. (Foto: CAITLIN OCHS © Ritzau Scanpix)

    Til dem, der havde glædet sig til at opleve den svenske popstjerne Zara Larsson i Royal Arena i København i aften, er der desværre dårligt nyt.

    Koncerten er nemlig blevet aflyst, fordi Larsson er syg.

    Det oplyser koncertarrangøren Live Nation Denmark på sin Facebook-side.

    - Jeg havde glædet mig så meget til at slutte min turné i København, men jeg kan bare ikke optræde i dag. På grund af helbredsproblemer, som ikke har noget med covid-19 at gøre, har jeg det for dårligt til at kunne optræde, udtaler Larsson.

    Har man billet til koncerten, får man besked fra billetudbyderen Ticketmaster i forhold til refundering.

  39. I dag kl. 13:52

    Skuddræbt på åben gade: Svensk mand sigtet for drab og drabsforsøg

    I går eftermiddags blev en person dræbt på åben gade på Nørrebro. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    Stadig iført en blå DNA-dragt blev en 21-årig mand lidt før middag ført ind i Dommervagten i Københavns Byret.

    Sammen med en 18-årig mand blev han fremstillet og sigtet efter en dødelig skudepisode på Nørrebro i København i går eftermiddag.

    De to mænd er sigtet for at have planlagt og dræbt en ung mand klokken cirka 16.30 på hjørnet mellem Nørrebrogade og Sorgenfrigade i forening med flere uidentificerede gerningsmænd.

    Den 21-årige mand talte svensk og havde en svensk tolk ved sin side under grundlovsforhøret.

    Ifølge sigtelsen afgav han to skud mod to personer, hvor det ene ramte den unge mand i ryggen, og han afgik efterfølgende ved døden.

    Derudover er de to mænd sigtet for drabsforsøg på en anden person, der ifølge politiet flygtede fra stedet. Manden var under grundlovsforhøret stadig ikke identificeret.

    Efter skyderiet kørte den 18-årige ifølge politiet til gerningsstedet med henblik på at hente den 21-årige for at bringe ham væk.

    De to mænd blev anholdt på Nørrebro omkring 20 minutter efter drabet.

    Sigtelsen lyder også på, at de har været i besiddelse af en pistol af mærket Glock - samt syv skarpe patroner.

    Efter omkring halvanden time i retten blev de to mænd varetægtsfængslet frem til 22. december.

    De nægter sig begge skyldige i sigtelserne.

    Der er lagt blomster på gerningsstedet ved Nørrebrogade og Sorgenfrigade. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Ifølge DR Nyheders retsanalytiker, Louise Dalsgaard, så er det sigende, at den ene person taler svensk.

    - Det siger noget om, at bandemiljøet rækker på tværs af landegrænser. Enten fordi man samarbejder, eller fordi der er betaling involveret.

    I starten af juli blev en ung mand dræbt på Christiania - og også her bliver svenske forbindelser undersøgt.

    - Politiet efterforsker lige nu en sag om et drab på Christiania, hvor en af hypoteserne er, at drabet er sket på betaling, og at det derfor var svenske kriminelle, der stod bag. Så det er altså en mulig ny tendens i bandemiljøet.

    Hun understreger dog, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige, om sagen fra i går ligner sagen fra i Christiania.

    Den 21-årige svenske mand har ifølge retsudskrifter fra Sverige flere domme bag sig trods sin unge alder.

    Han kommer ifølge DR's oplysninger fra den svenske by Göteborg et par timers kørsel fra København. Her blev han så sent som i oktober i år dømt for røveri.

    Ifølge dommen, fordi han sammen med to andre gerningsmænd ved at true sig til tobaksvarer og kontanter for 332.000 kroner fra et slikfirma. Truslerne foregik med en våbenlignende genstand.

    Den 21-årige er også tidligere dømt for overtrædelse af narkotikalovgivningen.

    Ifølge DR’s oplysninger havde den dræbte, der var i midten af 20'erne, tilknytning til bandegrupperingen NNV.

    Og denne gruppering er da også involveret i en aktiv konflikt i bandemiljøet for tiden. Det fremgår af den seneste konfliktvurdering fra Rigspolitiet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

    Her vuderer politiets Nationale Efterforskningscenter, at de to grupperinger NNV og Satudarah MC lige nu ligger i konflikt og har flere voldelige hændelser bag sig.

    - Det er desuden NEC’s vurdering, at Satudarah MC og NNV-Gruppen som led i konflikten har anvendt skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, står der i risikovurderingen.

    Det er dog uvist, om skuddrabet i går har relation til den eksisterende konflikt, der er lige nu mellem NNV og Satudarah MC.

    Der har den seneste måned været flere skyderier i København, som har forbindelse til konflikten.

    Blandt andet blev der 11. november skudt mod en gruppe personer, som var til stede ved en kiosk i Tingbjerg.

    Og fem dage efter blev der affyret skud ved en kiosk i Københavns nordvestkvarter.

    Det fik Københavns Politi til den 17. november og frem til i onsdags at indføre to visiationszoner - én i Brønshøj og én, der omfatter dele af Nørrebro, København NV og Ydre Østerbro.

    Ligeledes indførte Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi opholdsforbud i 14 dage på flere adresser på Sjælland, som havde tilknytning til Satudarah MC.

  40. I dag kl. 13:51

    Når du bliver fuld til julefrokosten, bliver din lever dobbelt så fuld, viser alkoholforsøg

    Hvis din promille rammer én til julefrokosten, kan din lever have en promille, der er helt op til tre gange så høj, indikerer et forsøg fra Syddansk Universitet. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix Denmark)

    Årets største julefrokost-weekend er over os, og for mange byder de næste par dage på solide mængder af alkohol og fed mad.

    Det betyder også, at en masse organer kommer på hårdt arbejde.

    For mens du skyller shotsene ned med en julebryg, sørger din lever for at forbrænde hele skidtet og dermed rense din krop.

    Det sætter sine umiddelbare spor. For hvis din promille rammer én, kan leverens promille være dobbelt - eller endda tre gange - så høj.

    Samtidig får alkoholen leveren til at danne mere arvæv (væv, som bliver stift).

    Det viser et forsøg, hvor forskere har hældt ren alkohol fra sonde - svarende til fem genstande - på 39 frivillige forsøgspersoner i et pænt hurtigt tempo.

    - I løbet af 30 minutter fik deltagerne en promille på omkring én. Vi plejer at sige, at ‘partypromillen’ er 0,8. Det er der, hvor man oplever de gode sider af alkohol. Når man rammer én, begynder de mere trælse effekter at sætte ind, fortæller Maja Thiele, som er læge og lektor ved Syddansk Universitet og en af forskerne bag forsøget.

    Inden forsøget gik i gang, prøvede forskerne derfor metoden af på egen krop.

    - Vi skulle lige sikre, at det var forsvarligt, siger Maja Thiele.

    I forsøget deltog både personer med rask lever og personer, som i forvejen havde tilstanden fedtlever på grund af højt alkoholforbrug, overvægt eller type 2 diabetes.

    Formålet var at undersøge de akutte effekter af alkohol på leveren. Noget, vi ikke ved så meget om.

    Selvom der var få personer med i forsøget, mener Maja Thiele godt, at forskerne kan konkludere noget ud fra det.

    Forsøget gav dem nemlig mulighed for at sammenligne raske forsøgspersoner, som har et lavt alkoholindtag, med personer, som i forvejen har leverproblemer.

    - Vi kan se, at dem med fedtlever og diabetes optog lige så meget alkohol som de raske, men deres levere ophobede mere fedt. Kombinationen af alkohol, overvægt og type 2 diabetes er altså det farlige, siger Maja Thiele og fortsætter:

    - Samtidig kunne vi se, at alle forsøgspersonernes levere dannede 10 procent mere arvæv end normalt i løbet af et døgn, og at der kom en eksplosion af betændelsesstoffer i blodet.

    Har du en rask lever, er det ikke et problem. Leveren er nemlig ret kvik til at reparere sig selv igen, viser tidligere forsøg.

    - Men har man skader på leveren i forvejen, bør man slet ikke røre alkohol. Man risikerer permanente skader, fordi leveren har svært ved at komme af med arvævet igen, siger Maja Thiele.

    Leverproblemerne opstår hos dem, som drikker for meget over længere tid.

    Drik lidt langsommere og gå efter alkohol med de laveste procenter. Hellere pilsner end juleøl og hellere juleøl end snaps, så kan din leverforbrænding følge med.
    Maja Thiele, læge og lektor.

    - Fester man torsdag, fredag og lørdag hver uge, giver man altså kroppen nogle voldsomme slag gang på gang. Ikke kun leveren, men også hjerte, lunger og så videre. I så fald øger man sin risiko for eksempelvis leversygdom, kræft og hjerte-kar-sygdom, siger Maja Thiele.

    Men med en velfungerende lever er der altså ingen grund til at frygte en julefrokost eller to, forsikrer Maja Thiele.

    - Leveren er et tilgivende organ. Så får den lidt ro, kommer den sig hurtigt igen.

    Det samme gælder, hvis din december generelt bliver lidt for fed. De ekstra fedtstoffer fra den lækre julemad går også i leveren, men det klarer du også.

    - Så længe de øvrige 11 måneder er rimeligt sunde, er jeg ikke bekymret, siger Maja Thiele.

    Og så kan du altså hjælpe din lever tilbage ad denne sunde sti. Måske med en ‘hvid januar’, hvor du har fokus på mindre alkohol, ekstra grønt og lidt mere motion.

    Det får hurtigt den ellers raske lever tilbage i topform.

    Og så har Maja Thiele et enkelt råd til selve julefrokosten.

    - Drik lidt langsommere og gå efter alkohol med de laveste procenter. Hellere pilsner end juleøl og hellere juleøl end snaps, så kan din leverforbrænding følge med, siger hun.

  41. I dag kl. 13:50

    Isbjørn drukner rensdyr for at få føde: ’Det er et tegn på, hvor pressede bjørnene er’

    Normalt foregår isbjørnens jagt på isflager, hvor byttedyret er sæler. På Svalbard har en gruppe forskere dog fanget en bemærkelsesværdig video, hvor en bjørn drukner et rensdyr

    Et rensdyr kommer svømmende i det iskolde vand ud for øgruppen Svalbard i det allernordligste Norge.

    Det store gevir rykker febrilsk frem og tilbage, mens dyret forsøger at undslippe den sultne kæmpe, som er lige i klovene på den. En af områdets mange isbjørne.

    Med ét får en gigantisk pote fat i bagenden på rensdyret, og isbjørnen trykker sit bytte ned under vandet.

    Efter kort tids tumlen lykkes det jægeren at drukne rensdyret, og isbjørnen bugserer festmåltidet ind på land for at sætte tænderne i det.

    En bemærkelsesværdig jagt, som for nyligt blev fanget på video af en gruppe polske forskere.

    Sådan her ser et langt mere normalt scenarie ud, når en isbjørn har været på jagt. Det er dog kun én ud af ti gange, at en jagt ender succesfuldt for de store bjørne. Foto: Peter Prokosch

    Normalt er det sæler, der står øverst på menukortet for de store rovdyr, men stigende temperaturer gør livet svært for bjørnene.

    Havisen i Arktis smelter hastigt som følge af klimaforandringer, og fordi isbjørnene bruger isen til at jage de spækfyldte sæler, må de oftere og oftere sulte.

    En situation, som tvinger dyrene til drastisk at ændre adfærd, fortæller biolog og isbjørneforsker, Thea Bechshøft.

    - I takt med at havisen smelter, får bjørnene svært ved at få nok at spise, og det tvinger dem til at ændre adfærd og bruge langt mere tid på land. Når perioden på land bliver længere og længere, presser det dem til at finde alternative fødekilder, siger hun.

    Normalt bruger isbjørnene foråret til at fylde depoterne op med sælspæk, så de er klar til at faste i sommerperioden, hvor havisen skrumper ind.

    Men de sidste 20 år har forskere spekuleret i, om nogle isbjørne på Svalbard har udviklet en appetit for rensdyr, fordi perioden uden sæler er blevet for lang.

    Men jagten, som forskere fangede på video, er det første håndfaste bevis på, at isbjørne med succes kan jage og nedlægge rensdyr, fortæller Thea Bechshøft.

    - Det er en fantastisk video, som tydeligt viser, at isbjørne er utroligt intelligente og meget opportunistiske jægere. Selvom de helst lever af sælspæk, slår de til, hvis muligheden opstår for at skaffe føde på en ny måde. Det er imponerende at se det lykkes, siger hun.

    Isbjørnen på Svalbard spiste halvdelen af rensdyret på én gang og gemte resten under nogle store sten. Foto: P. Klicz and P. Nowosad

    Mens der er cirka 1.000 isbjørne på Svalbard og den omkringliggende is, er der mere end 20.000 rensdyr.

    Alligevel er muligheden for at jage klovdyrene ikke en redning for isbjørnene, understreger Thea Bechshøft.

    - Ét rensdyr indeholder meget mindre energi end en ringsæl, og det kræver markant mere energi for bjørnen at nedlægge rensdyret. Sælerne og deres fedtholdige spæk kan simpelthen ikke erstattes i bjørnenes diæt, hvis de skal være sunde og raske, siger hun og fortsætter.

    - Desuden er situationen med rensdyrene på Svalbard enestående, fordi dyrene ikke er vant til at blive jaget af andre end mennesker. I andre dele af Arktis vil bjørnene formentlig ikke have en chance for at fange rensdyr.

    Nogle isbjørne på Svalbard kan måske lære at jage rensdyr i perioder uden havis, men det er ikke en holdbar fødekilde for bjørnene i længden. (© DR / Lars Ostenfeld)

    I det store billede er rensdyrjagt altså ikke nok til at stå imod det pres, som klimaforandringer lægger på isbjørnen og de arktiske områder, den bor i.

    Hvis udviklingen fortsætter i samme stil som nu, vil det få fatale konsekvenser for det ikoniske dyr, fortæller Thea Bechshøft.

    - Med den hastighed isen forsvinder med, er det en umulig opgave for isbjørnene at tilpasse sig. Forskningen peger på, at meget store dele af verdens isbjørne vil forsvinde indenfor de næste 50-70 år, hvis udviklingen fortsætter som nu, siger hun.

    Den forsvindende havis betyder ikke kun mindre føde og dårligere overlevelseschancer for den nulevende generation af isbjørne.

    Isbjørnen er ikke hurtig nok i vandet til at fange sælerne der. I stedet er havisen det sted, hvor de store rovdyr kan få stillet deres appetit efter spæk. (Foto: BJ Kirschhoffer © BJ Kirschhoffer/polarbearsinternational.org)

    De massive fedtdepoter, som bjørnene oparbejder ved at æde sæler, er nemlig alfa og omega i forhold til isbjørnens reproduktion. Hvis ikke moderen har nok fedtreserver ophobet, kan hun ikke blive drægtig med unger.

    På den måde kan det blive umuligt for arten at overleve, og situationen er ikke kun trist, fordi verden bliver en majestætisk bjørn fattigere, siger Thea Bechshøft.

    - Det kan sagtens være, at du godt kan undvære isbjørnen i din hverdag, men det handler om mere end det. De klimaforandringer, som får isen til at smelte, rammer også resten af verden. Hvis ikke vi ændrer kurs hurtigt, er det ikke kun isbjørnen, som kommer til at mærke presset.

  42. I dag kl. 13:50

    Skibet er ladet med julegaver: Kaptajnskifte og kurs mod koldere kyster

    (© DR Grafik/Morten Fogde Christensen)

    I takt med at fragtskibet Mette Mærsk bevæger sig længere nord på, og kalenderen kommer længere ind i vintermånederne, bliver vejret også en større udfordring.

    Følg Pengene har fulgt med i Mette Mærsks rejse mod Europa siden 27. oktober, hvor skibet lå i Kina.

    Skibet har lasten fuld af varer til julehandlen. Mette Mærsk sejler med hele 17.599 20-fods containere fyldt med varer, hvoraf mange skal ende under juletræerne.

    Siden da har Mette Mærsk passeret igennem Suez-kanalen, hvor Thomas Sletting Hvilborg afmønstrede, og den nye kaptajn David A. Gudmundsson påmønstrede.

    Kaptajn David A. Gudmundsson påmønstrede Mette Mærsk i Suez-kanalen. (Foto: Matias Galatius Hansen)

    - Jeg kom ombord i den sydlige ende og tog så over midt i kanalen, hvor Thomas rejste hjem på ferie, siger David A. Gudmundsson.

    Og turen gennem kanalen gik "sådan set meget godt", fortæller kaptajnen.

    - Da vi kom op i den nordlige ende, begyndte det at friske lidt op med vind, og det kommer lige på siden af skibet, så det er om at passe på, for man må hverken sejle for hurtigt eller langsomt. Sejler man for langsomt, så driver man ind mod bredden, og sejler man for hurtigt, så risikerer man at få bankeffekt. Man skal også holde sin plads i konvojen, så man ikke render ind i den foransejlende.

    Hør Matias Galatius Hansen, der er en del af besætningen på Mette Mærsk, fortælle om turen gennem Suez-kanalen:

    En tur gennem Suez-kanalen kræver teknisk snilde fra kaptajnen, men Kaptajn Gudmundsson har også haft masser af år til at øve sig.

    Han har været kaptajn i omegnen af 25 år og startede livet på søen allerede i 1967.

    - Jeg startede som messedreng. Det er én, der vasker gulv, vasker op, skræller kartofler, og hvis kaptajnen satte sine sko udenfor døren, så skulle jeg polere dem, siger han.

    Helt så luksuriøs en behandling får David A. Gudmundsson ikke selv som kaptajn i dag, fortæller han med et grin.

    - Hvis jeg gør det i dag, så får jeg at vide, at jeg er en sikkerhedsrisiko, for man må ikke stille sine sko ude i gangen, fordi folk kan falde over dem. Så jeg polerer selv mine sko.

    David A. Gudmundssons mange års erfaring som kaptajn kan meget vel blive nyttige for Mette Mærsk snart igen, for turen fortsætter nord på.

    Og med en kalender, der nu siger december, kan vejret være ret uforudsigeligt.

    - Når vi kommer op og stikker snuden i Biscayen (Biscayabugten, red.), så begynder det at friske lidt op efter den seneste vejrmelding, siger han.

    Når en mand med 54 år på søen siger, at det kan friske lidt op, hvad taler vi så om? Jeg kunne godt frygte, at det er værre, end det lyder.

    David A. Gudmundsson griner en dyb latter og trækker lidt på svaret.

    - Argh... Så slemt er det ikke, men man skal være vågen. Som man siger: Kun en tåbe frygter ej havet.

    Da Følg Pengene taler med David A. Gudmundsson 1. december, er Mette Mærsk 110 sømil fra Malta, som man regner med at passere om eftermiddagen samme dag.

    Holder tidsplanen stik, og det regner David A. Gudmundsson med, lægger Mette Mærsk til kaj i Rotterdam mandag den 6. december klokken syv om morgenen.

    - I Rotterdam er der meget dygtige mennesker, men man skal lige tænke på, at med de her store skibe er det ikke helt lige til. Man skal være meget opmærksom på vinden, når vi lægger til, og når vi skal ind og ud. Det kan være lidt vanskeligt. Men ellers går det jo meget godt, siger han.

    Og næste onsdag 8. december, når Følg Pengene igen har kaptajnen i røret, regner Kaptajn Gudmundsson med at være godt på vej mod Bremerhaven.

  43. I dag kl. 13:45

    Presset stiger på Lukasjenko: Økonomien i Belarus er under 'et helt uhørt ydre pres'

    Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko - der også går under titlen 'Europas sidste diktator' - mener, at landet er under et helt uhørt økonomisk pres for tiden. (Foto: TUT.BY © Ritzau Scanpix)

    Presset på det belarussiske regime er steget, efter at EU-landene sammen med USA, Canada og Storbritannien i går indførte nye, hårde sanktioner mod en række enkeltpersoner og virksomheder med tætte forbindelser til styret.

    Ifølge præsident Aleksandr Lukasjenko er landets økonomi for tiden under "et helt uhørt ydre pres". Og "den aggressive retorik" mod Belarus, der tidligere var kendt som Hviderusland, fortsætter, som han selv formulerer det over for landets statsejede nyhedsbureau, Belta.

    - Det betyder, at vi bliver nødt til at lave en grundig analyse af de foranstaltninger, vi tager, siger han til nyhedsbureauet.

    Han tilføjer dog, at landet har fastholdt en økonomisk vækst trods presset fra Vesten. Ifølge nyhedsbureauet Reuters skrumpede økonomien med 0,9 procent sidste år, men Verdensbanken forventer, at den vil vokse med 1,2 procent i 2021.

    Til gengæld har landet en inflation på 10,5 procent, hvilket præsidenten nu vil forsøge at få ned, skriver Reuters.

    Det er migrantkrisen langs grænsen mellem Belarus og Polen, der senest har fået EU-landene til at stramme sanktionsskruen. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)

    Belarus har været under et enormt politisk pres udefra siden det omstridte præsidentvalg i august sidste år, hvor Aleksandr Lukasjenko trods store protester og meldinger om valgsvindel erklærede sig som sejrherre.

    Det blev mødt med hård fordømmelse fra EU-landenes side, som samtidig tog kraftig afstand fra myndighedernes voldsomme overgreb på demonstranter og oppositionspolitikere, der efterfølgende gik på gaden for at vise deres utilfreds med Lukasjenko-regimet.

    Det er helt afgørende for os, at vi står sammen og ikke accepterer, at sårbare og uskyldige personer bliver brugt som gidsler i det kyniske magtspil.
    Jeppe Kofod (S), udenrigsminister

    Og presset er kun blevet hårdere, efter at tusindvis af migranter fra blandt andet Mellemøsten og Afrika siden sommer er rejst ind i EU gennem Belarus.

    Ifølge EU-landene er det nemlig præsidenten, der bevidst bruger migranterne i et forsøg på at afpresse dem. Det har man senest set i Polen, hvor tusindvis af migranter har forsøgt at krydse den polske grænse. Og i går godkendte medlemslandene så den femte sanktionspakke mod Belarus på bare ét år.

    Denne gang er sanktionene rettet mod 17 enkeltpersoner og 11 virksomheder eller organisationer, der på den ene eller anden måde har været med til at øge migrationspresset ved EU’s ydre grænser mod Belarus.

    Flyselskabet Belavia er en af de virksomheder, der er blevet ramt af de nye sanktioner. (Foto: Maxim Shemetov © Ritzau Scanpix)

    Det drejer sig blandt andet om det belarussiske flyselskab Belavia, rejsearrangører som Oskartour samt hoteller, der har huset migranterne. Derudover bliver højtstående embedsmænd samt fremtrædende medlemmer af landets højesteret også ramt.

    - Det er helt afgørende for os, at vi står sammen og ikke accepterer, at sårbare og uskyldige personer bliver brugt som gidsler i det kyniske magtspil, som Lukasjenko og hans regime står for, fastslog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efterfølgende over for Ritzau.

    Sanktionerne består blandt andet af indefrysning af midler i Europa, indrejseforbud i EU eller forbud mod at handle med belarussiske virksomheder.

    I alt er nu 183 forskellige personer - heriblandt præsident Lukasjenko selv samt hans to sønner - og 26 enheder i Belarus blevet underlagt sanktioner fra EU’s side. Men USA, Canada og Storbritannien valgte i går også at stramme sanktionsskruen over for Lukasjenko-regimet, og derfor bliver styret nu ramt fra flere sider.

    Det er dog ikke kun Belarus, der mærker de økonomiske konsekvenser af den seneste tids højspændte strid med Vesten. Ifølge Reuters har krisen langs grænsen mellem Belarus og EU ført til logistiske problemer for blandt andet russiske fødevareproducenter, og det har allerede gjort ondt på pengepungen.

    Og flere frygter ifølge nyhedsbureauet, at de bliver nødt til midlertidigt at indstille produktionen, hvis situationen bliver forværret.

  44. I dag kl. 13:31

    Opsigtsvækkende og dramatisk afhøring af stabschef slut

    Afhøringen af Martin Justesen, der er stabschef for Mette Frederiksen, i Minkkomssionen er netop slut.

    Det blev meget mere dramatisk end forventet. Her er hovedpunkterne fra afhøringen:

    • Justesen fik for alvor krydset klinger med udspørger Jakob Lund Poulsen. Det kulminerede, da Justesen nægtede at svare på et spørgsmål om, hvorvidt han havde drøftet sundhedsministerens noter med departementschef Barbara Bertelsen eller andre i statsministeriet. Her forlod han kortvarigt retslokalet for at vende sagen med sin bisidder for så at vende tilbage og svare ja på spørgsmålet med en bemærkning om, at de ikke havde afstemt forklaringer.

    • Martin Justesen angreb sundhedsminister Magnus Heunickes noter, som er blevet fremlagt for kommissionen i forbindelse med Heunickes afhøring.

    • Der var flere ting, som Martin Justesen ikke kunne huske fra mødet den 3. november.

    • Han fortæller, at han først hørte om den manglende lovhjemmel den 8. november.

  45. I dag kl. 12:57

    Kravet om mundbind genindføres på plejehjem

    Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har i dag vedtaget, at også besøgende og ansatte på plejehjem skal bære mundbind, når de opholder sig på fællesarealerne.

    Det oplyser social- og ældreminister Astrid Krag (S).

    - Vi kommer til at genindføre de regler, vi tidligere har haft om mundbind på plejehjem, hvor det er de mest sårbare i forhold til coronasmitte, der bor.

    - Det vil sige, at både besøgende og medarbejdere skal bruge visir, når de er på vores plejehjem, siger Astrid Krag.

    Der vil imidlertid kunne gøres undtagelser i helt særlige situationer, oplyser ministeren.

    Social- og Ældreministeriets pressemedarbejder forventer, at reglerne træder i kraft fra næste uge.

    Epidemiudvalget diskuterede også brugen af mundbind på plejehjem på et møde i sidste uge. Her var der ikke umiddelbart flertal for at genindføre det.

  46. I dag kl. 12:52

    Politiet bekræfter: Tre personer ramt af skud i Rødovre

    Københavns Vestegns Politi bekræfter, at tre personer er ramt af skud på Islevbrovej i Rødovre.

    Det skriver de på Twitter.

    Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse noget om de ramtes tilstand. Politiet er lige nu massivt til stede i området.

    Københavns Vestegns Politi er i gang med at undersøge sagen og efterlyser vidner til skyderiet.

    DR Nyheder følger sagen.

  47. I dag kl. 12:42

    Uroligheder ved EM-finalen i fodbold var ’faretruende tæt på at koste liv’

    (Foto: Lee Smith © Ritzau Scanpix)

    Sommerens EM-finale på Wembley i London var tæt på at koste liv. Det konkluderer en uafhængig rapport, som blev offentliggjort fredag.

    Under EM-finalen mellem England og Italien tiltvang mere end 2.000 fans sig adgang til stadion uden billet. De billetløse fans’ stormløb mod stadion ’skabte rystende scener af kaos, og det var faretruende tæt på at koste liv’, lyder det i rapporten.

    Arrangørerne af EM-finalen havde undervurderet kampens sikkerhedsrisiko, vurderer rapporten. I alt blev der begået 17 store sikkerhedsbrud.

    Mark Bullingham, formand for det engelske fodboldforbund, FA, siger, at rapporten er vigtig læring for FA.

    - FA undskylder for den forfærdelig oplevelse mange havde på Wembley den aften. Læringen fra denne rapport er med til at sikre, at fans i fremtiden vil få gode oplevelser ved store begivenheder på Wembley, sådan som de har haft i så mange år.

  48. I dag kl. 12:32

    Grundlovsforhør om drab på Nørrebro: To sigtet for drab og drabsforsøg

    To mænd på henholdsvis 21 og 18 år bliver i disse minutter fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret, hvor de er blevet sigtet for drabsforsøg og drab efter en skudepisode i går på Nørrebro i København.

    Det oplyser DR Nyheders retsanalytiker, Louise Dalsgaard, som er til stede ved grundlovsforhøret.

    De to mænd er sigtet for at have dræbt en ung mand klokken cirka klokken 16.30 på hjørnet mellem Nørrebrogade og Sorgenfrigade i forening med flere uidentificerede.

    De er ligeledes sigtet for drabsforsøg på en uidentificeret person. Det kom ikke frem, da politiet oplyste om sagen i går.

    Ifølge sigtelsen afgav den 21-årige mand to skud mod de forudrettede, hvor det ene skud ramte ryggen på den mand, som efterfølgende afgik ved døden.

    Efterfølgende kørte den 18-årige til gerningsstedet med henblik på at hente den 21-årige for at bringe ham væk.

    De to er ligeledes sigtet for at være i besiddelse af en pistol af mærket Glock og syv skarpe patroner.

    De to nægter sig skyldige. Dommeren valgte at lukke dørenene, hvilket forhindrer offentligheden i at høre yderligere.

  49. I dag kl. 12:32

    Jesper Jensen: Mia Rejs knæ skal scannes senere i dag

    Mia Rej blev båret fra banen. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Omfanget af Mia Rejs skade er endnu uafklaret, slog den danske landstræner, Jesper Jensen, ved et pressemøde i dag.

    Bagspilleren blev skadet under Danmarks åbningskamp mod Tunesien ved VM i håndbold torsdag aften. Den 31-årige Mia Rej skal undersøges i løbet af i dag, fortæller Jesper Jensen.

    - Hun undergik en forundersøgelse i går, og så er der en scanning i dag. Der kommer forhåbentligt et resultat så hurtigt som muligt, for uvisheden kan nogle gange være lige så slem som resultatet, siger landstræneren til DR Sporten.

    Michala Møller fra Team Esbjerg er hentet ind som supplement til truppen, men Mia Rej er fortsat en del af holdet.

  50. I dag kl. 12:18

    Politiet er massivt til stede ved skyderi i Rødovre

    Politiet er massivt til stede i forbindelse med et skyderi på Islevbrovej i Rødovre, efter der er løsnet skud på vejen.

    Det skriver Ritzau.

    Københavns Vestegns Politi er i gang med at undersøge sagen og efterlyser vidner til skyderiet.

    De har ikke yderligere at tilføje lige nu, skriver de på Twitter.

  51. I dag kl. 11:53

    Indenrigsminister bliver Østrigs nye kansler

    Karl Nehammer bliver manden, der overtager posten som kansler i Østrig.

    Han er blevet valgt af sit parti, det konservative ÖVP, som ny formand og dermed altså også kommende kansler.

    Han overtager fra Alexander Schallenberg, der allerede havde meddelt, at han ville trække sig, når ÖVP havde fundet en afløser for Sebastian Kurz, der har trukket sig fra politik efter en skandalesag om mulig korruption.

    Karl Nehammer forlader posten som indenrigsminister.

    Karl Nehammer bliver den nye mand i spidsen for Østrig. (Foto: Leonhard Foeger © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk