Nyheder

Er den svenske corona-håndtering gal eller genial?

  • Er den svenske corona-håndtering gal eller genial?

    Mens store dele af Danmark har været lukket ned, har svenskerne håndteret coronapandemien langt mere liberalt. Skoler, fitnesscentre, barer og restauranter på den anden side af Øresund er derfor forblevet åbne under hele coronakrisen.

    DR Nyheders Annika Wetterling er taget en tur til Sverige for at forstå, hvorfor svenskerne stort set har valgt at gå enegang i en coronaramt verden.

    Kom med på bar, i fitnesscenter og på besøg hos Folkhälsomyndigheten, hvorfra den svenske Søren Brostrøm - statsepidemiolog Anders Tegnell - er blevet ansigtet på vores naboers corona-indsats.

    Kilder: Folkhälsomyndigheten, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Johns Hopkins University, SVT, Dagens Nyheter, Aftonbladet

    Seneste Nyt

  • Italiensk tv møder kritik efter at have vist overvågningsvideo af kabelvogn-styrt, der dræbte 14 mennesker

    Den italienske tv-kanal Rai møder voldsom kritik, efter at man har vist overvågningsbilleder af den katastrofale kabelvogn-ulykke, hvor 14 mennesker blev dræbt.

    Kabelvognen kan ses glide ned ad bjerget og styrte til jorden i Piemonte-regionen i det nordlige Italien.

    Anklageren i sagen siger, at det var "absolut upassende" at vise videoen.

    Direktøren for den statslige kanal, Marcello Foa, siger, at han er "dybt chokeret" og indrømmer, at det var en forkert beslutning.

    Fem familier var ombord i kabelvognen, da den forulykkede i sidste måned - den eneste overlevende var en to-årig dreng, der mistede sine forældre, bedsteforældre og en to år ældre bror.

  • Sygeplejerske-strejke aflyser operationer og undersøgelser for flere tusinder: 'Stor indgriben i vores patienters liv'

    Patienter, der skulle have været til undersøgelse, kontrol eller til operation i næste uge, får i stor stil aflyst deres tider.

    Sygeplejerskerne strejker fra på lørdag, og alene på Aarhus Universitetshospital rammer det 2.300 patienter de første to uger - 320 af dem er operationer.

    På ortopædkirurgisk afdeling var der planlagt over 100 operationer, siger oversygeplejerske Birgit Eg Andersen.

    - Nogle af dem har smerter, nogle har planlagt deres operation med hjælp både før og efter - så vi ved godt, at det er en stor indgriben i vores patienters liv det her, siger hun.

    Alle patienterne får nye tider, men nogle af dem må væbne sig med tålmodighed. Det kommer nemlig til at tage flere måneder, inden de nu kan komme på sygehuset.

  • Hedebølge rammer det sydvestlige USA - advarer om op til 47 grader

    En kvinde flyder og får kroppen kølet ned i saltsøen Great Salt Lake i Utah. (Foto: Rick Bowmer)

    Hvis du synes, varmen er lige i overkanten herhjemme for tiden, så skal du være taknemmelig over, at du ikke opholder dig i det sydvestlige USA i disse dage.

    En hedebølge har nemlig lagt sig tungt over flere delstater, blandt andet Arizona, Nevada, Californien og Utah.

    Vejrprognoser advarer torsdag om 47 grader i Phoenix i Arizona, 45 grader i Las Vegas i Nevada, mens Sacramento i Californien slipper nådigt med kun 42 grader.

  • Holland vinder mod søvndyssende østrigsk landshold

    Holland spillede sig torsdag aften til tops i Gruppe C ved EM i fodbold.

    Det skete, da hollænderne vandt uden at imponere mod et tamt østrigsk hold. 2-0 lød sejrscifrene for de orangeklædte hollændere.

    Memphis Depay scorede kampens første mål, da han omsatte et straffespark til hollandsk føring. Siden fordoblede Denzel Dumfries den føring, da han i anden halvleg satte sidste fod på et lynhurtigt hollandsk kontraangreb.

    Med sejren har Holland seks point i toppen af Gruppe C, mens Ukraine og Østrig følger efter med tre hver. Gruppens sidste hold, Nordmakedonien, har endnu ikke fået point på kontoen.

  • Amerikanerne har fået sig en ny fridag: Biden gør ophøret af slaveriet til national helligdag

    Menneskerettighedsforkæmpere har længe arbejdet for at gøre mindedagen til en national helligdag. (Foto: Oliver Contreras © Ritzau Scanpix)

    Den 19. juni kan amerikanerne fremover droppe den tidlige alarm.

    Dagen er nemlig blevet en officiel national helligdag, efter USA's præsident, Joe Biden, torsdag aften dansk tid har underskrevet loven.

    Det skriver AP.

    Dagen er kendt som Juneteenth i USA og var oprindeligt en fejring af frigivelsen af de sidste slaver i Texas den 19. juni 1865, men er senere blevet til en mindedag for ophøret af slaveriet i hele USA.

  • Podere må klare den i plastikovertræk i 30 graders varme: 'Det føles som Sahara'

    Hvis du synes, du sveder i varmen, så husk lige at sende en kærlig tanke til poderne, der stadig render rundt i plastik-beskyttelsestøj.

    Det har i hvert fald gjort dagens høje temperaturer næsten ulidelige for Anne Dorthe Hjorth, der er poder i et testcenter i Tønder.

    For med plastikovertrækstøjet og grader oppe omkring de 30 er det altså svært at slippe af med varmen.

    - Det er rigtig, rigtig varmt. Det føles som Sahara, siger hun.

    Derfor har poderne i teltet i Tønder lagt en strategi for at holde det ud. Den hedder: Skift t-shirts engang i mellem og drik masser af iskold væske.

  • Billedkunstneren Mogens Møller er død 86 år gammel

    Billedkunstneren Mogens Møller døde onsdag, 86 år gammel. Det fortæller familien.

    Hans værker står i Randers, København, Aalborg og mange andre danske byer.

    Et af dem kan findes ved Søerne i København. Det er en 15 meter høj og to meter bred skulptur af beton, som hedder "Fredens port". Et stykke oppe på betonfladen er et skævt nøglehul.

    Møller fik i løbet af sin karriere Thorvaldsen Medaillen, Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

    Fredens Port, der blandt andet er lavet af Mogens Møller, bliver gjort rent. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix Danmark)
  • Zambias første præsident er død, og det udløser tre ugers landesorg

    Den tidligere præsident i Zambia, Kenneth Kaunda. Fotoet er fra 2004. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Zambias første præsident, Kenneth Kaunda, er død, 97 år.

    Kaunda var landets første præsident efter uafhængigheden fra Storbritannien og regerede fra 1964 til 1991. Han var en af Afrikas frihedshelte i kampen mod kolonialismen.

    Der er varslet 21 dage med landesorg. Al underholdning i landet skal udsættes til efter sørgeperioden, skriver Ritzau.

  • Tennisstjerne melder afbud til Wimbledon

    Tennisstjernen Naomi Osaka fortsætter pausen fra tennis lidt endnu. Hun stiller ikke op til Wimbledon, der begynder 28. juni. Men OL kommer hun til at deltage i.

    Det siger hendes agent, Stuart Duguid, i en mail til nyhedsbureauet AFP.

    - Hun vil tilbringe tid med venner og familie. Hun bliver klar til OL og glæder sig til at spille foran hjemmepublikum, skriver han.

    Naomi Osaka, der er nummer to på verdensranglisten, trak sig fra French Open i maj, da hun ikke ville stille op til presseaktiviteter for at beskytte sit eget mentale helbred.

    Det blev hun straffet for med en bøde, da hun udeblev fra pressekonferencen efter første runde, og arrangøren truede med at udelukke hende. Derfor trak hun sig fra turneringen.

    Siden har hun ikke spillet en kamp.

  • Eriksen sendte besked til landsholdet efter Belgien-kampen

    Efter kampen mod Belgien, som Danmark tabte 1-2, sendte Christian Eriksen en besked i landsholdets fælles gruppe via beskedtjenesten WhatsApp.

    Det fortæller Martin Braithwaite på pressemødet efter kampen.

    - Han har en sendt en besked til os inde i WhatsApp-gruppen. Jeg tror, han skrev, at vi er så seje, men jeg har ikke set den, for jeg skulle ud og lave interview, men jeg kunne se, at der var en besked fra ham, allerede da vi kom ind i omklædningsrummet, siger Martin Braithwaite.

    Til trods for nederlaget kan Danmark stadig nå ottendedelsfinalen. Det kræver en sejr mod Rusland i kampen, der spilles på mandag.

  • Fejring i Bruxelles: Jublende fans afbryder interview med DR-korrespondent efter sejr over Danmark

    Belgien trak det længste strå i dagens EM-kamp mod Danmark, og det vakte stor glæde i Bruxelles, hvor DR's korrespondent OIe Ryborg befinder sig.

    Jublen var endda så stor i den belgiske hovedstad, at en række af landets fans fuldstændig overdøvede korrespondenten, der på live-tv forsøgte at beskrive stemningen.

    Du kan se seancen, hvor Ole Ryborg bliver afbrudt af glade belgiere i videoen herunder.

    Danmark endte med at tabe 2-1 til Belgien, og du kan se højdepunkterne fra kampen lige her.

  • Tre astronauter er skudt afsted mod den nye kinesiske rumstation

    Tre kinesiske astronauter bragede i nat op gennem skyerne og ud i det ydre rum.

    Destinationen er den nye kinesiske rumstation, hvor de skal bo i tre måneder, mens de vedligeholder og bygger videre på det ambitiøse projekt.

    Den seneste opsending er nummer tre ud af i alt 11, og det er første gang, at mennesker skal leve på rumstationen. Det er også første gang i fem år, at kineserne sender mennesker i rummet.

    Lige nu er astronauterne i kredsløb om Jorden, og Kina forventer, at mandskabet får kontakt med rumstationen Tianhe i løbet af eftermiddagen.

    Der venter en stor og spændende opgave for de tre astronauter, når de først er ombord, fortæller Morten Garly Andersen, som er chefkonsulent på DTU Space.

    - Det er en meget imponerende bedrift, de er i gang med at udrette. Det er kinesiske astronauter, som sendes op til en kinesisk rumstation – med kinesiske raketter. Deroppe skal de løse en række tekniske opgaver, mens de samtidigt bliver forsøgskaniner på, hvordan det er at bo på rumstationen i længere tid. Det er en skelsættende mission, især for Kina, siger han.

    Opholdet på tre måneder i rummet er det længste for kinesiske astronauter nogensinde.

    De tre mænd skal derfor teste, hvordan vilkårene er for at bo på rumstationen på lange missioner.

    Men inden de når så langt, skal missionen forbi en meget væsentlig udfordring, fortæller Morten Garly Andersen.

    - Indtil videre ser alt ud til at gå efter planen, men de mangler stadigvæk at komme sikkert ombord på rumstationen, når de er nået frem. Det kan være en vanskelig manøvre, fordi der ikke er plads til fejl overhovedet. Jeg tror dog, at de har styr på tingene, så det skal nok lykkes, siger han.

    Når de tre astronauter ankommer til deres hjem for de næste tre måneder, bliver deres første opgave at læsse deres udstyr af og tjekke op på, om de basale ting på rumstationen er i orden.

    De skal sikre sig, at alle de essentielle systemer virker og på den måde bevise, at stationen er sin opgave moden.

    Når alt det basale forhåbentlig får grønt lys, starter de på en række mere avancerede opgaver, fortæller Morten Garly Andersen.

    - Astronauterne skal sørge for, at de tingene kommer godt på plads og virker. De skal sørge for, at rumstationen også er klar til det næste hold. Og så skal de også forberede sig på en såkaldt spacewalk, hvor de skal gå rundt uden på rumstationen og inspicere, siger han.

    • De tre kinesiske astronauter Tang Hongbo, Nie Haisheng og Liu Boming blev sendt afsted på behørig vis, da de i nat dansk tid blev de første kinesere i fem år til at blive sendt i rummet. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © REUTERS)
    • Der var smæk på, da Long March-2F Y12 løfteraketten tændte jetmotorerne og buldrede afsted. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © REUTERS)
    • Når en løfteraket skal sende mennesker op i rummet, er det typisk en mere raffineret rakettype, der tages i brug. Ellers bliver astronauterne 'rystet godt og grundigt igennem', fortæller Morten Garly Andersen. (Foto: Carlos Garcia Rawlins)
    • Sådan så det ud inde i 'Det himmelske fartøj', som rumskibet er opkaldt, mens det var på vej op. To ud af de tre astronauter har tidligere prøvet kræfter med en tur i rummet, mens den sidste er afsted for første gang. (Foto: Handout)
    1 / 4

    Selvom det er første gang i fem år, at Kina sender mennesker i rummet, har deres rumprogram taget en lang række syvmileskridt de seneste år.

    Det hæsblæsende tempo er en del af et rumkapløb med USA og Rusland, hvor den nye rumstation er kinesernes kronjuvel, fortæller Morten Garly Andersen.

    - Kina går virkelig til den med deres rumprogram. De har lagt en meget ambitiøs plan, som skal gøre dem til en førende supermagt i rummet. Med opsendingen af de tre astronauter fortsætter de med at bevise, at de har teknologien til at bakke deres ambitioner op, siger han.

    Den Internationale Rumstation ISS, som Kina ikke er en del af, har været i kredsløb siden 1998. Det er sandsynligt, at den bliver taget ud af drift indenfor de næste 10 år.

    Derfor kommer den nye kinesiske rumstation til at spille en central rolle i styrkeforholdet mellem de store rumnationer, fortæller Morten Garly Andersen.

    - Kineserne kan meget vel komme til at have den eneste funktionelle rumstation i kredsløb om nogle år. Det vil være det eneste sted, verden kan sende mennesker ud til i rummet, og det vil placere kineserne direkte i centrum. Allerede nu er der stor interesse fra internationale forskere, og Kina kommer til at have noget af et diplomatisk trumfkort på hånden, siger han.

  • I dag kom EU-chefen til Avedøre med en blåstemplet plan, der vækker glæde i Bruxelles

    Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, roste den danske genopretningsplan, da hun i dag besøgte statsminister Mette Frederiksen (S). (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke hver dag, at den københavnske vestegn får besøg af en af EU’s absolutte topskikkelser.

    Men Avedøreværket, der ligger lige syd for København, dannede her til eftermiddag ramme for kommissionsformand Ursula von der Leyens lynvisit i Danmark.

    Det er nemlig her, at energiselskabet Ørsted er i gang med at udvikle et såkaldt power-to-x-anlæg, hvor det vil bruge strøm fra to nærliggende havvindmøller til at producere brint til busser og lastbiler.

    Det er en af de grønneste genopretningsplaner – hvis ikke den grønneste plan.
    Ursula von der Leyen, kommissionsformand

    Og det er et af de mange klimaprojekter, som kommer til at få gavn af den danske genopretningsplan til omkring 11,6 milliarder kroner, som Europa-Kommissionen i dag har givet sit grønne lys til.

    Regeringen vil nemlig bruge 60 procent af milliarderne, som EU-landene skal ud at låne i fællesskab, på den grønne omstilling. Og det er på alle måder forbilledligt, lød det anerkendende fra den tyske kommissionsformand.

    - Det er en af de grønneste genopretningsplaner – hvis ikke den grønneste plan – vi har modtaget, sagde kommissionsformanden, der ud over det enorme kraftvarmeværk også var flankeret af statsminister Mette Frederiksen (S) og et par vindmøller i baggrunden.

    - Det er enestående at se, hvad I har planer om at gøre, når det kommer til at lave en ambitiøs grøn skattereform og udbygge infrastrukturen til elbiler over hele landet. Men også når det kommer til at beskytte klimaet ved at opgradere jeres varmesystem og støtte udviklingen af naturbaserede løsninger, sagde hun.

    Den danske genopretningsplan, som Europa-Kommissionen har brugt den seneste halvanden måned på at nærstudere, mangler fortsat at blive endeligt godkendt af alle medlemslandene.

    Det sker efter planen i midten af juli, og herefter vil Danmark begynde at modtage EU-milliarderne, som blandt andet også skal bruges på at digitalisere sundhedsvæsnet, opgradere folks it-kompetencer samt sikre, at vi ikke igen står uden kritisk medicinsk udstyr, hvis vi en dag skulle blive ramt af endnu en pandemi.

    Men ifølge Ursula von der Leyen har Danmark intet at bekymre sig om.

    - Danmark er allerede et foregangsland i den grønne og digitale omstilling. Danmark viser vejen ved at fokusere på reformer og investeringer, som vil fremskynde den grønne omstilling, tilføjede hun.

    De 11,6 milliarder kroner kommer fra den genopretningsfond på knap 5.600 milliarder kroner, som EU’s stats- og regeringschefer blev enige om at oprette for snart et år siden.

    Kommissionsformanden var med rundt at se Avedøreværket. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Fonden skal hjælpe medlemslandene med at komme på økonomisk fode igen efter coronapandemien. Og det var på mange måder historisk, da EU-landenes ledere sidste sommer nåede til enighed efter fire dages maratonforhandlinger.

    Det er nemlig de 27 medlemslande, der sammen skal ud at låne de mange milliarder på de finansielle markeder - og derved også stifte fælles gæld. Og over halvdelen af genopretningsmilliarderne, heriblandt de 11,6 milliarder kroner til Danmark, bliver givet som tilskud, der ikke skal betales tilbage. Resten skal tilbydes til landene som lån.

    Det havde dog ikke været nogle lette forhandlinger, for der er tale om den største direkte overførsel af penge mellem medlemslandene, siden den europæiske union blev skabt. Og en lille håndfuld medlemslande, heriblandt Danmark, havde forsøgt at forhindre, at størstedelen af pengene skulle gives som tilskud uden krav om tilbagebetaling.

    - Jeg synes helt grundlæggende, at hvis man stifter gæld, skal man også selv betale for den, lød det fra statsministeren inden forhandlingsslutspurten.

    Presset fra de andre lande blev alligevel for stort for Danmark og de andre sparelande, som dog fik rykket på balancen mellem, hvor meget der skulle tilbydes som henholdsvis tilskud og lån.

    Vi har brug for, at de penge nu kommer ud at arbejde, så vi alle sammen får fat i det opsving, der heldigvis er på vej.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Selvom det endnu ikke er besluttet, hvordan Danmark og de andre medlemslande skal tilbagebetale det enorme milliardlån – og at man derfor heller ikke ved, hvor stor den endelige regning ender med at blive for de danske skatteydere – er statsministeren trods alt glad for milliarderne.

    Der er blandt andet et krav, at mindst 37 procent af pengene skal bruges på den grønne omstilling, mens mindst 20 procent skal bruges på digitaliseringen.

    - Der er afsat flere tusinde milliarder offentlige kroner til grøn og digital genopretning af de europæiske økonomier efter coronaen. Vi har brug for, at de penge nu kommer ud at arbejde, så vi alle sammen får fat i det opsving, der heldigvis er på vej, sagde statsministeren her til eftermiddag.

    Det er man enig i hos Dansk Industri, hvor man er overbevist om, at planerne "for alvor kan kickstarte de europæiske økonomier efter sommerferien".

    - Danske virksomheder kan se frem til mange store og interessante udbud inden for grøn omstilling, digitalisering, sundhed og infrastruktur, lyder det fra europapolitisk chef Anders Ladefoged.

    Danmark er det fjerde medlemsland, som har fået blåstemplet sin genopretningsplan af Europa-Kommissionen.

    I går var det Portugal og Spanien, der også fik besøg af Ursula von der Leyen. Og ud over Danmark har kommissionsformanden også været et smut forbi Grækenland, der ligeledes har fået godkendt sin plan i dag.

    Det er især de sydeuropæiske lande, som blandt andet er stærkt afhængige af turismeindtægter, der er blevet ramt hårdest af coronapandemien og de mange rejserestriktioner og nedlukninger rundt om i verden. Og det er også dem, der står til at få flest penge fra fonden.

    Portugals økonomi faldt med 7,9 procent i 2020, og landet står nu til at få 123,5 milliarder kroner fra fonden, hvoraf 103 af dem er direkte tilskud, mens de resterende er lån. Og Spanien, hvis økonomi skrumpede med 10,8 procent sidste år, får næsten 517 milliarder kroner i tilskud.

    Pengene skal ifølge Financial Times blandt andet bruges på sikre 5G-internet til trefjerdele af spanierne i løbet af de kommende fire år og få 250.000 ekstra elbiler på vejene inden 2023.

    Spaniens premierminister, Pedro Sanchez (R), tog i går imod kommissionsformand Ursula von der Leyen, da den spanske genopretningsplan blev godkendt af Europa-Kommissionen. (Foto: FERNANDO VILLAR © Ritzau Scanpix)

    Hos Dansk Industri har man især et godt øje til Spaniens genopretningsplan, hvor hele 70 procent af pengene skal bruges på den grønne og den digitale omstilling.

    - Danske virksomheder har især gode muligheder for at høste udbud i Spanien, der vil investere i energieffektivisering, drikke- og spildevandshåndtering og digitalisering af den offentlige sektor, siger europapolitisk chef Anders Ladefoged.

    Nu skal virksomhederne smøge ærmerne op og være klar til at gribe de store udbud.
    Anders Ladefoged, europapolitisk chef hos DI

    Men han håber, at Europa-Kommissionen hurtigst muligt får godkendt de resterende 23 genopretningsplaner, så alle genopretningsmilliarderne kan komme ud at arbejde.

    Den danske del af EU-kagen er kun 0,2 proncent af den samlede genopretningsfond, så det er planerne fra de andre medlemslande, der ifølge Dansk Industri rummer de helt store muligheder for danske virksomheder.

    - Nu skal virksomhederne smøge ærmerne op og være klar til at gribe de store udbud, siger Anders Ladefoged.

    Det er uvist, hvornår de resterende genopretningsplaner bliver godkendt af Europa-Kommissionen.

  • Manden bag en af sommerens store film siger undskyld efter stor debat: Skuespillerne er ikke mørke nok

    Hovedrollerne i "In the Heights" bliver spillet af Anthony Ramos og Melissa Barrera, og de repræsenterer ifølge flere ikke de mørke latinamerikanske beboere i kvarteret, hvor filmen udspiller sig. (Foto: PLANET PHOTOS © Warner Bros/PLANET PHOTOS)

    Den står til at blive en af sommerens store film og har allerede fået mange rosende ord med på vejen fra anmeldere.

    'In the Heights', som begyndte sit liv som Broadway-musical i 2008, er nu aktuel på det store lærred med en historie, der foregår i kvarteret Washington Heigths i New York. I kvarteret er der mange latinamerikanske indbyggere, hvilket da også skinner igennem i filmens cast.

    Alligevel har filmen kickstartet en debat om såkaldt colorism i USA, da der ikke er nogle mørke, latinamerikanske skuespillere blandt de store roller i filmen. Og det er ikke repræsentativt i forhold til de personer, der bor i virkelighedens Washington Heights, påpeger mediet Vox, der ligesom CNN er blandt de store medier, som de seneste dage har dækket kritikken.

    En kritik, der er udsprunget fra de sociale medier, hvor blandt andet journalist Felice León fra det digitale magasin The Root og New York Times' kulturanmelder Isabelia Herrera har været efter repræsentationen i 'In the Heights'.

    Men det er de lyse latinamerikanske skuespillere Anthony Ramos og Melissa Barrera, der har hovedrollerne i filmen, som netop har fået premiere i USA.

    Kun en enkelt mørk latinamerikansk skuespiller har fået en bærende rolle i filmen, mens resten af de mørke, latinamerikanske skuespillere er statister og dansere i baggrunden.

    Ifølge den ene hovedrolleindehaver, Melissa Barrera, var der mange mørke, latinamerikanske skuespillere til casting på filmen. Og en anden skuespiller fra filmen, Leslie Grace, udtalte i forbindelse med kritikken:

    - Jeg håber, at det her er med til at smadre glasloftet, for jeg håber at se mange af mine brødre og søstre, som er mørkere end mig, i de bærende roller i film.

    Producent, dramatiker med mere, Lin-Manuel Miranda, står bag 'In the Heights'. Han skrev i sin tid musik og tekster til musicalen og har nu produceret spillefilmen.

    Miranda har selv rødder i Puerto Rico og Mexico og er vokset op i kvarteret Inwood nær Washington Heights. Han gav tidligere på ugen sin uforbeholdne undskyldning over kritikken i en udtalelse på Twitter. Her skrev han blandt andet:

    - Jeg begyndte at skrive 'In the Heights', fordi jeg ikke følte mig set. Og gennem de sidste 20 år er alt, hvad jeg har ønsket mig, at føle mig set. Jeg har fulgt weekendens diskussion om den afrolatinske repræsentation i vores film, og det står klart, at mange fra vores mørkglødede, afrolatinske fællesskab ikke føler sig ordentligt repræsenteret i den, især i de bærende roller. Jeg kan høre harmen og frustrationen over colorism og over fortsat ikke at være set i feedbacken (…) I vores forsøg på at male et mosaikbillede af vores fællesskab har vi fejlet. Jeg er virkelig ked af det (…) Jeg lover, at jeg vil gøre det bedre i fremtidige projekter.

    Instruktøren bag filmen, Jon M. Chu, lægger dog vægt på, at man i castingen til filmen udvalgte de skuespillere, der passede bedst til rollerne.

    - I sidste ende, da vi så på castet, prøvede vi at vælge de personer, der passede bedst til rollerne, siger han i et interview med The Root-journalisten Felice León, der er gået viralt.

    Chu, der også står bag filmen 'Crazy Rich Asians' kom i 2018 i lignende problemer, da filmen, som foregår i Singapore, fik kritik for ikke at inkludere personer fra blandt andet Malaysia og Indien og andre etniciteter i sin skildring af Singapore.

    Colorism-debatten har længe fyldt i det det mørke, latinamerikanske samfund (der på amerikansk kaldes Black Latinx), hvor man mener, at de ofte bliver udeladt fra beskrivelser af latinamerikanske samfund.

    Ifølge Mia Randix, der er lektor i amerikansk litteratur på Aalborg Universitet, har den faktisk eksisteret lige så længe, som der har været racisme:

    - Det er en udløber af diskussionen om race og repræsentation, der især i USA er enormt vigtig i forhold til at lade minoriteter komme til og blive anerkendt, siger hun.

    Og de seneste års Black Lives Matter-bevægelse har også givet stemmer til latinamerikanere, deres baggrund og deres undertrykkelse gennem århundredede, påpeger Mia Randix.

    Produceren bag 'In the Heights', Lin-Manuel Miranda, der selv har latinamerikansk baggrund, har undskyldt for, at filmens cast er for lys i huden. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Hun undrer sig derfor over, hvorfor skaberen af 'In the Heights', Lin-Manuel Miranda, ikke har været mere opmærksom på at caste mørke latinamerikanske skuespillere i filmens hovedroller, når han selv er latinamerikansk og vokset op nær Washington Heights.

    - Når nu filmen handler om latino communities, skal den også fortælle mange forskellige personers forståelse. Og det er altså store befolkningsgrupper, som også har brug for at blive set, hørt og blive spejlet. For nogle som os i et hvidt Skandinavien virker det meget fjernt, men jeg kan godt forstå det, siger Mia Randix.

    Men er det overhovedet muligt at vinde i denne her diversitetsdebat?

    - Jeg vil faktisk opponere imod metaforen at vinde. For der er mange, der aldrig har fået lov til at stille op i det her løb. Og når de så endelig får mulighed for det, så larmer de, og de larmer måske mere end majoriteten. Men ligesom med MeToo er larmen vigtig for at opnå en nuanceret perspektiv, siger Mia Randix.

    'In the Heights' har premiere i de danske biografer i dag.

  • EU har givet sit OK til, hvordan Danmark vil bruge sine 11 milliarder corona-kroner

    Danmark har fået det afgørende nik fra EU til vores plan for, hvordan vi vil bruge 11 milliarder kroner fra EU.

    Pengene er en del af en gigantisk genopretningspulje på godt 5.000 milliarder kroner, som skal hjælpe medlemslandene tilbage på ret køl økonomisk efter coronakrisen.

    Samtidig er det en måde at skubbe i retningen af mere grøn omstilling i EU. Det er nemlig et krav, at både den grønne og digitale omstilling er tænkt ind i den måde, landene vil bruge pengene på.

    Planen er ikke endelig godkendt. Det skal EU-landene gøre på et møde i Bruxelles i juli. Men det regner man med mere er en formalitet.

    Den store gennemgang af, om planerne opfylder de fælles krav, sker i EU-Kommissionen. Derfor er torsdagens melding vigtig.

  • Belgien besejrer Danmark trods dansk drømmestart

    Danmark taber 2-1 mod Belgien ved EM i fodbold.

    Danmark fik ellers en decideret drømmestart på kampen.

    Inden uret havde rundet to minutter erobrede Pierre-Emile Højbjerg bolden højt på Belgiens banehalvdel, satte i løb fremad og fandt Yussuf Poulsen, der fra kanten af feltet sparkede bolden i nettet med uimodståelig kraft.

    Danmark var banens bedste hold i første halvleg, men fik ikke scoret yderligere, selvom der var optræk til flere gode danske chancer.

    I begyndelsen af anden halvleg skiftede Belgien kreatøren Kevin De Bruyne ind, og det gav pote nærmest med det samme. En hurtig, præcis belgisk omstilling gjorde, at De Bruyne fandt Thorgan Hazard tæt under det danske mål, og så var udligningen en realitet.

    Med tyve minutter tilbage af kampen kom belgierne så foran 2-1. Kevin De Bruyne sparkede fladt fra venstre side af straffesparksfeltet uden for Kasper Schmeichels rækkevidde.

    Danmarks næste kamp er på mandag mod Rusland.

  • Aftale om nemmere at kunne rejse i EU er nu endeligt på plads: Rejserestriktioner lempes fra 26. juni i hele EU

    Fjerde fase af genåbningen er nu endeligt på plads, hvilket gør det muligt for danskere at rejse til alle EU-lande uden at skulle i isolation eller have lavet en coronatest, inden man stiger på flyet eller krydser grænsen.

    De lempede regler gælder fra den 26. juni 2021. Det eneste, det kræver, er et gyldigt EU-coronapas.

    Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

    Som en del af aftalen skifter alle EU-lande fra orange til gul på kortet. De lande, der allerede er gule, skifter til at være grønne.

    De lempede indrejserestriktioner er en del af den aftale, som EU's medlemslande tidligere har indgået omkring fælles rejserestriktioner og et fælles EU-coronapas.

  • Viaplay med meddelelse under landskamp: 'Brugere kan opleve problemer'

    Mens mange nok jublede over den tidlige, danske scoring i parken under kampen mod Belgien, så har problemer hos tjenesten Viaplay, der viser kampen, nok hældt lidt malurt i bægeret.

    Når man besøger Viaplay.dk, bliver man nemlig mødt af beskeden:

    - Lige nu kan nogle brugere opleve problemer med tjenesten. Vi arbejder på en løsning.

    Også på Viaplays Facebookside melder flere brugere om forskellige problemer under landskampen.

  • Se scenerne: Danmark scorer til 1-0, og tilskuerne på Ofelia Beach går amok!

    Det var ikke kun i Parken, at jublen brød ud, da Danmark efter kun to minutter af EM-kampen mod Belgien scorede til 1-0.

    Også på Ofelia Beach gik tilskuerne amok, da det lykkedes Yussuf Poulsen at sparke bolden i mål.

    Du kan se jublen i videoen herunder:

  • Var falsk læge i månedsvis: Sådan snød hun sig til identiteten

    Den falske læge har misbrugt en rigtig læges såkaldte autorisations-id. Alle lægers autorisations-id er offentligt tilgængelige på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. (Foto: Grafik: Signe Heiredal)

    En falsk læge har i mere end et år rådgivet facebookbrugere i gruppen 'Spørg en læge om corona-virus'.

    Det kunne ske, fordi hun har et navn, som er stort set enslydende med en uddannet, autoriseret læges. Samtidig har den falske læge fundet og misbrugt den rigtige læges såkaldte 'autorisations-id'.

    En læges 'autorisations-id' er en tal- og bogstavkode på fem cifre, som lægens faglige identitet er bundet op på. På samme måde, som borgere har et cpr-nummer.

    Sagen ryster Lægeforeningen.

    - Jeg er ret chokeret over, at man som almen person kan finde en læges autorisationsnummer og udgive sig for at være læge i den anden persons sted, siger formand Camilla Rathcke.

    Det bør være mere vanskeligt end som så at fuske sig til en læges identitet, mener hun.

    Samtlige autorisations-id for læger i Danmark kan med ganske få klik søges frem på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

    Det har været sådan i årevis, men sagen med den falske læge rejser diskussionen om, hvorvidt lægers autorisationsnummer fortsat skal være offentligt tilgængeligt. For sagen viser, at det kan misbruges.

    Hos Lægeforeningen påpeger formanden, at der følger særlige muligheder og stort ansvar med autorisations-identiteten.

    - Der er en stor tillid til lægerollen fra befolkningen, og det, at man udgiver sig for at være læge, betyder, at mange mennesker vil betro sig til én med informationer, som man ellers ikke deler vidt og bredt, siger Camilla Rathcke.

    Med autorisations-id kan lægen for eksempel også udskrive dødsattester og recepter på medicin.

    Det er samtidig problematisk for den enkelte læge, hvis identitet potentielt bliver misbrugt.

    - Har man fået stjålet sin identitet, kan det være svært at vide, hvad man egentlig kommer til at stå på mål for. Så jeg synes, det er meget alvorligt, siger hun.

    Ifølge Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er en læges autorisationsnummer en personfølsom oplysning, som ikke burde kunne søges frem af alle og enhver. (Foto: Jesper Schwartz - Lægeforeningen)

    Når læger og andre sundhedspersoners autorisations-id let kan søges frem på internettet, er det blandt andet for, at patienter kan tjekke, om en bestemt læge eller psykolog har sager i baggagen og er blevet frataget sin autorisation.

    Men i den sammenhæng er den eksakte tal- og bogstavkombination i den fem-cifrede læge-id, som altså er offentligt tilgængelig, ikke vigtig, mener lægeformanden.

    - Det er ligeså godt bare at kunne tilkendegive, om lægen har en gyldig autorisation eller ej, siger hun.

    Hun foreslår en løsning i stil med coronapasset, hvor farven grøn viser, at det er gyldigt og rød ugyldigt

    Til gengæld er det relevant for apotekere og ansættende sundhedsmyndigheder, at de kan tjekke en læges autorisations-id. Derfor foreslår Camilla Rathcke en differentieret løsning, hvor selve autorisationsnummeret kun er synligt for særligt udvalgte.

    - Det vil beskytte lægen mod at få sin identitet stjålet, og det vil således beskytte os alle mod, at der render personer rundt og foregiver, at de er læger, siger hun.

    Hun påpeger, at den aktuelle sag 'forhåbentlig er en enlig svale', men at den sætter enormt fokus på de informationer, vi deler med hinanden.

    Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har ansvaret for autorisationsregistret.

    Her er Birgitte Drewes vicedirektør. Hun mener ikke, at det er en god idé at ændre registreret, så lægernes autorisationsnummer bliver delvist skjult for offentligheden.

    - Patienten skal kunne vide, hvem man har mødt. Og i tilfælde af problemer i en sag eller behov for kommunikation i en sag, skal man kunne finde ud af, hvem har været involveret, siger hun.

    Styrelsen for patientsikkerhed påpeger, at autorisations-id'et er lægernes individuelle unikke kode, som gør, at de undgår at skulle anvende deres cpr-numre.

    - Så denne entydige identifikation er en af grundpillerne i forhold til at sikre et transparent sundhedsvæsen, hvor vi ved, hvem der gør hvad, og hvem patienten har været i kontakt med, siger Birgitte Drewes.

  • I nat er det nok med dynebetrækket: Udsigt til tidligste tropenat i mere end 20 år

    Der kan komme tropenat flere steder i landet i dag. Normalt kommer det først senere på sommeren, og gerne i kystnæreområder, eller i byer, hvor asfalt og sten optager varme i dagtimerne, som afgives om natten. Her er det Hjørring torsdag. Foto: Birger Josephsen

    Dagen har været særdeles varm i hele landet, og selvom solen snart er væk fra himlen, så er der udsigt til, at natten holder stand med de høje temperaturer. Progonoserne siger, at det blandt andet i Sønderjylland, Fyn og dele af Sjælland bliver 20-21 grader i nat.

    Graver man yderligere i data, så er der meget, der tyder på, at det her kan blive den tidligste tropenat, vi har registreret i Danmark nogensinde.
    Anders Brandt, vejrvært ved DR Vejret

    Dermed lever det op til betegnelsen tropenat, som vi kalder nætter, hvor temperaturen ikke har været under 20 grader.

    Og selvom en tropenat er et relativ normalt forekommende fænomen i den danske sommer, så er det dog mærkværdigt i år, siger vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

    - I hvert fald i de sidste 20 år har vi ikke set en tropenat så tidligt, som hvis den kommer i nat. I år 2000 var det 21. juni, og graver man yderligere i data, så er der meget, der tyder på, at det her kan blive den tidligste tropenat, vi har registreret i Danmark nogensinde, forklarer han efter at dyk i arkiverne.

    Det, der gør den kommende nat så udsædvanlig, er, at vi først plejer at se tropenætter senere på sommeren, og vi har altid haft et par dage til at vende os til det, forklarer Anders Brandt.

    - Det er sjældent, at den nærmest dukker op ud af det blå, som det gør nu her. Det er noget, vi typisk har, hvor det har efterfulgt en hedebølge, og ligger i sensommeren.

    Normalt giver de sene sommermåneder god mulighed for at opleve en tropenat, hvis man er tæt på kysten, fordi vandets temperatur omkring 20 grader gør, at temperaturen i de kystnæreområder så har svært ved at dykke under det niveau. Her er det solnedgang ved Mandø Ebbevej.

    Normalt er det nemlig også havtemperaturen, der har en del af forklaringen på, at det kan blive så varmt om natten. Når havene omkring os varmes op og når temperaturer omkring 20 grader, vil det påvirke temperaturen på land.

    Varmt vand giver varm luft, på samme vis som de kystnære områder i foråret og de tidlige sommermåneder kan være køligere, fordi vinden er påvirket af det vand, det blæser over.

    Men et kig på havtemperaturen tæt på kysten viser, at kun enkelte målestationer har en melding, der nærmer sig 20 grader.

    Forklaringen på det meget varme vejr skal altså findes i luften. Det er meget varm luft, der ligenu hentes op fra Syd- og Centraleuropa.

    Derfor vil det sandsynligvis blive de sydligste egne, hvor man har mulighed for en tropenat, siger Anders Brandt.

    - Det bliver højst sandsynligt langs kysterne i den sydlige del af landet.

    Tropenætterne har de fleste prøvet før, og rådene for at få en nogenlunde nattesøvn i de hede sommernætter er derfor de samme, som du måske har hørt før. Forsøg at holde dit soveværelse uden sollys, og vent med at luft ud, til solen er gået ned. På den måde har solen varmet rummet mindst muligt op, og den luft, du får ind, vil være så kølig som mulig.

    Vi har tidligere talt med søvnekspert Poul Jennum, som er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. Han anbefaler, at du især kigger på dynenes tykkelse.

    - Læg dig med tilpas tyndt og køligt sengetøj og luk vinduerne op, lyder rådet.

    Han tilføjer, at selvom det kan virke oplagt at tage et koldt skyld lige inden sengetid, skal man undlade det. Det kan måske sænke din temperatur på huden, men det er kun et brugbart trick på den korte bane. Det sætter nemlig ekstra skub i blodgennemstrømningen, og så er man lige vidt.

    Ultra Nyt har også tidligere lavet en artikel, der sammenfatter gode råd, den kan du finde her.

  • Huslejepriser har skabt drama i svensk politik: Nu vil et flertal i Rigsdagen afsætte statsministeren

    Det er uansvarligt at kaste Sverige ud i en politisk krise midt i en pandemi og økonomisk krise, lød det i dag fra statsminister Stefan Löfven. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

    På mandag står den svenske statsminister, Stefan Löfven, overfor en mistillidsafstemning i den svenske Rigsdag.

    Et flertal bestående af fire partier - tre borgerlige og venstrefløjspartiet Venstrepartiet - har allerede meldt ud, at de er klar til at stemme for at afsætte den socialdemokratiske statsminister - og dermed vælte regeringen.

    Men der er lang vej endnu, før regeringen falder, fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

    - Venstrepartiet skal rent faktisk stemme for mistillidsvotummet, og hvis de gør det, skal statsministeren gå af og udskrive det, der hedder ekstravalg. Sådan er humlen. Så det bliver interessant at se, hvad Venstrepartiet gør på mandag, siger hun.

    De fire partier er de borgerlige oppositionspartier Kristendemokraterne, Sverigedemokraterne og Moderaterne og - noget mere overraskende - Venstrepartiet, der politisk ligger på linje med danske Enhedslisten.

    Efter valget i 2018 leverede Venstrepartiet de helt afgørende 28 mandater, der skulle til for at sikre Socialdemokraternes valgsejr. Det skete i januar 2019 efter 131 dages dødvande, hvor det var umuligt for de svenske partier at samle et flertal.

    - For at skære det lidt skarpt op, så har Venstrepartiet leveret de nødvendige mandater til Löfvens regering, men efterfølgende har man ikke villet lytte til, hvad de havde at sige, siger Anna Gaarslev.

    Den nuværende politiske krise er udløst af en politisk diskussion om fastsættelse af husleje i svenske lejeboliger.

    Venstrepartiet har helt fra starten af meldt ud, at man ikke vil drøfte markedsleje – altså når huslejen i lejeboliger bliver reguleret af markedet - men det er regeringen alligevel begyndt at snakke om. Og det har været dråben, der har fået bægeret til at flyde over for Venstrepartiet, fortæller Anna Gaarslev.

    - Det er ikke fordi, der ligger nogle lovforslag, man snakker bare om det, men det er alligevel her, de valgte at sætte foden ned.

    Venstrepartiet har ingen interesse i at bane vejen for en borgerlig regering, men sådan reagerer man, når man er ydmyget.
    Anna Gaarslev, DR's Europa-korrespondent

    For Venstrepartiet handler det om at slå fast, at man ikke vil lade sig koste rundt med længere. Men det er en stor politisk satsning, som venstrefløjspartiet har lavet ved at indgå i alliance med tre borgerlige partier.

    - De har ingen interesse i at bane vejen for en borgerlig regering, men sådan reagerer man, når man er ydmyget, fortæller hun.

    Derfor vil de næste dage ifølge Europa-korrespondenten fformentlig også gå med, at Venstrepartiet vil forsøge at få nogle indrømmelser fra Socialdemokraterne, der gør, at de på mandagens afstemning vælger at beholde Löfven på posten som Sveriges statsminister.

    - Regeringen falder ikke uden Venstrepartiet. Så lige nu håber Venstrepartiet formentlig på, at de kan strikke en aftale sammen med regeringen, at de kan få nogle indrømmelser, nogle tilkendegivelser på, at man lytter til dem, siger hun og fortsætter:

    - Et eller andet bevis overfor deres vælgere på, at de ikke lader sig træde på alle døgnets 24 timer, så de med en smule værdighed i behold kan sige på mandag, at de lader ham sidde. At de kan gå derfra med æren i behold.

    Det har stået lysende klart for enhver, at Socialdemokratiet har været gidsler hos Centerpartiet.
    Anna Gaarslev, DR's Europa-korrespondent

    Ifølge den svenske statsminister har Socialdemokraterne blot åbnet op for en udredning af den svenske huslejefastsættelse – og der er ikke tale om et decideret regeringsforslag om at sætte huslejen fri for nybyggerier.

    Men at Sveriges socialdemokratiske regering overhovedet har åbnet op for diskussionen, siger meget om, hvordan den svenske regeringskoalition er skruet sammen, siger Anna Gaarslev.

    - Socialdemokraterne er presset af, at Centerpartiet er blevet lovet uendelig indflydelse, da de i januar indgik i den her skrøbelige regeringskoalition. Det betyder, at vælgerne har set en masse lovgivning, som rent officielt kom fra Socialdemokraterne, men som i virkeligheden har været i Centerpartiets ånd. Det har stået lysende klart for enhver, at Socialdemokratiet har været gidsler hos Centerpartiet.

    Leder af Centerpartiet, Annie Loof, pegede i januar 2019 på Stefan Löfven på statsminister på "den bedste af de mulige løsninger i en besværlig situation". (Foto: DANIEL DICKSON © Ritzau Scanpix)

    Den parlamentariske koalition, der endte med at sikre Löfvens position som statsminister, er grundlæggende dysfunktionel og består af partier og mennesker, der grundlæggende vil noget forskelligt, siger Anna Gaarslev.

    - Og hvis man ved nogen som helst om familier, der er dybt dysfunktionelle, så er det, at jo mere du forsøger at gøre alle glade, jo mere ender du med at gøre alle skidesure – ikke mindst på dig selv.

    Socialdemokraterne kommer dog aldrig nogensinde til at støtte op om at sætte huslejen fri. På det område er Socialdemokraterne fuldstændig enige med Venstrepartiet, lød det fra Löfven under pressemøde her til eftermiddag.

    At kaste Sverige ud i en politisk krise midt i den her svære tid for Sverige, det er ikke ansvarligt.
    Stefan Löfven, Sveriges statsminister

    Udover det havde statsmininsteren hårde ord med på vejen til de fire partier.

    - At kaste Sverige ud i en politisk krise midt i den her svære tid for Sverige, det er ikke ansvarligt. At hive landet igennem en mistillidsafstemning med henvisning til et forsalg, som ikke eksisterer, uden plan for fremtiden, det er ikke ansvarligt. Det her er ikke det, som det svenske folk forventer af politikerne, men det er præcis det, som Venstrepartiet, Moderaterne, Kristendemokraterne og Sverigedemokraterne gør, lød det Löfven, som kaldte beslutningen for ”en farlig vej at gå”.

    Han tilføjede, at et eventuelt nederlag ved mandagens mistillidsafstemning efterlader ham med to valgmuligheder, at træde ned eller udskrive et nyvalg, og at han endnu ikke har besluttet, hvad han vil gøre.

  • Muskelsvindfonden mister millioner på grund af aflyste koncerter: 'Vi er blevet bevidste om, hvor sårbare vi er'

    Heller ikke i år kan du nyde en kold øl foran Grøn-scenen. Her ses Jacob Haugaard til Grøn Koncert i Valbyparken den 20. juli, 2017. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix Denmark)

    For andet år i streg må du skyde en hvid pind efter at feste foran de store, velkendte festivalscener til lyden af musik og dansk sommer.

    Det er et hårdt slag for både publikummer og landets mange festivaler.

    Det er det også for organisationen bag Grøn-koncerterne, Muskelsvindfonden, som normalt bruger al overskuddet fra deres landsdækkende koncert-karavane på deres arbejde for fondens medlemmer.

    - Sidste år har været et ret træls år, fortæller Simon 'TJ' Toftgaard Jespersen fra fondens hovedkontor i Aarhus.

    Den 31-årige koldingenser, der selv er født med muskelsvind, har været formand for Muskelsvindfonden siden 2019. Regnskabet fra 2020 viser et underskud på 7,5 millioner kroner, og i efteråret måtte de fyre ti procent af deres medarbejdere.

    Simon 'TJ' Toftgaard Jespersen og Jacob Haugaard som konferenciers på Grøn på Tiøren i København tilbage i 2019. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Han fortæller, hvordan de på grund af corona er gået fra at være en forening, der gør en dyd ud af at skabe fysiske møder, aktiviteter og fælleskaber på tværs af diagnosegrupper til stort set ingen aktiviteter at have.

    - Som forening har det betydet, at et fællesskab ikke har kunnet eksistere.

    Men den økonomiske udfordring er også til at tage at føle på:

    - De interne aktiviteter er grunden til, at vi eksisterer – men det er vores eksterne fællesskaber, som vi nærer os af i løbet af året. Det er vores indtægtskilder. Og på den baggrund har organisationen været udfordret på både det økonomiske og personlige plan, fortæller han og tilføjer, at de derfor både havde håbet, men også troet på, at det ville blive muligt at afholde Grøn i en lidt anden version i år.

    Men det er ikke kun de manglende finanser, der har gjort 2020 til et "træls" år.

    - Fra et menneskeligt perspektiv har jeg været formand for en medlemsgruppe, der i langt videre udstrækning end mange andre har været grebet af frygt og modløshed, fordi mange af os er ekstra sårbare, fortæller han om medlemmerne, der alle lider af neuromuskulære sygdomme som muskelsvind og ALS

    Sådan skulle det ikke gå.

    Derfor måtte fonden, der har eksisteret siden 1971, gå i tænkeboks. For hvordan kunne de sikre sig, at de ikke var så afhængige af overskuddet fra Grøn og Cirkus Summarum, der i dag udgør 80 procent af fondens indtægter?

    Overskuddet fra Cirkus Summarum, med de velkendte DR Ramasjang-karakterer, går blandt andet til, at Muskelsvindfonden kan arrangere sommerlejre for børn med muskelsvind. Men med restriktioner på antal af gæster i teltet, vil dette års Cirkus Summarum heller ikke kunne indbringe det overskud, som Muskelsvinfonden normalt modtager. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Svaret lancerede de tidligere på ugen, hvor de åbnede for et online-lotteri, 'Det Store Selleri', hvor man støtter fonden ved køb af lodder.

    - Aflysningen af Grøn har ikke fået konsekvenser for vores arbejde på den korte bane, fordi der har været hjælpepakker, og fordi vi har været dygtige til at finde alternative indtægtskilder blandt fonde og private bidragydere.

    - Vi har også en sund og stærk økonomi til at klare udsving. Men vi er blevet endnu mere bevidste om, hvor sårbare vi er, når vi er afhængige af to store, enkelte indtægtskilder, forklarer Simon Toftgaard Jespersen om det nye tiltag.

    Simon Toftgaard Jespersen nævner selv, at hans afhængighed af en kørestol kun er ét lod i hans liv. Et andet lod er, at det tager ham to timer at stå op hver morgen. Til gengæld skal han ikke selv tage tøj på, som han siger. (Foto: Per Bergmann © Per Bergmann)

    Pengene fra den nye indtægtskilde skal særligt gå til forskning af muskelsvind i Danmark.

    - Området trænger til et gevaldigt løft, og Muskelsvindfonden vil gerne gå forrest og bakke op om forskningen for at sikre mennesker med muskelsvind den bedst mulige behandling. Vores lotteri er derfor et nyt og vigtigt initiativ, hvor overskuddet konkret skal gå til forskning.

    De mange aflyste koncerter og aktiviteter har også haft en konsekvens for foreningens arbejde med at skabe plads til forskellighed i Danmark, fordi det netop har været umuligt at møde danskerne i et nedlukket samfund.

    Derfor har Muskelsvindfonden nu også lanceret en kampagne, der digitalt skal forsøge at skabe den plads og opmærksomhed til forskellighed, som fonden normalt bruger fysiske arrangenmenter som netop Grøn og Cirkus Summarum til.

    Kampagnen hedder 'Mit lod i livet' og har til formål at vise, at alle mennesker er født med nogle helt særlige lod i livet. Uanset om du har muskelsvind eller ej.

    - Det er de forskelle, der gør livet værd at leve, slutter Simon Toftgaard Jespersen.

  • LÆS SVARENE 'Engelske vaccineeksperter anbefaler ikke vaccination af børn under 18'

  • Kærlige hilsner fra fodboldfans til landsholdet og opvarmning inden dagens kamp

    Startskuddet til kampen mellem Danmark og Belgien lyder klokken 18, men for mange fans har forberedelserne været i gang hele dagen.

    Især bliver der sendt mange varme hilsner til den danske spiller Christian Eriksen, der kollapsede under EM-kampen mod Finland og som skal have indopereret en hjertestarter.

    Se et par billede af hilsner og fodbold-opvarmning nedenfor.

    • På kollegiet Egmont tæt på nationalparken har beboerne dannet et flag med i vinduerne. I midten er der en hilsen til Christian Eriksen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    • Fodboldfans varmer op i Nyhavn i København før Danmarks anden gruppekamp mod Belgien. (Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix). (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)
    • I Parken i København er de danske fans ved at være klar til kampstart klokken 18. Her med en særlig hilsen til Christian Eriksen, der kollapsede under den forrige kamp mod Finland. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  • EMA vil ikke indføre en grænse for coronavaccinernes effektivitet

    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) siger torsdag, at det ikke vil indføre et effektivitetsmål på 50 procent for coronavacciner.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det sker, dagen efter at det blev offentliggjort, at den tyske CureVac-vaccine er 47 procent effektiv.

    EMA tilføjer, at der er behov for at indsamle mere data, så man kan vurdere fordele og ulemper ved vaccinen.

    - Jeg synes, at det er for tidligt at komme ind på, hvad det betyder. Vi har altid følt, at det var svært at definere et klart mål, siger Marco Cavaleri, der er EMA's direktør for vacciner.

    I sidste uge sagde direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, at den nye vaccine fra CureVac næppe kommer til at spille en rolle i det danske vaccinationsprogram i første omgang.

  • Nu kan endnu flere samles til sommerens festivaler og koncerter: Grænsen hæves fra 2.000 til 5.000

    Nu har vi udsigt til at gnubbe skuldre med flere mennesker. Fra 1. juli giver regeringen nemlig grønt lys til, at man må være 5.000 stående personer samlet udendørs.

    Lige nu hedder grænsen 2.000 personer.

    Men efter dialog med brancheorganisationerne Dansk Live, Dansk Erhverv og Dansk Industri er det blevet besluttet, at det samlede antal deltagere kan hæves.

    - Det er dejligt, at det nu bliver muligt at samles flere til sommerens festivaler, koncerter og andre udendørs arrangementer. Jeg håber, at det lykkes branchen at give publikum nogle gode oplevelser, siger kulturminister Joy Mogensen (S) i pressemeddelelsen.

  • To nye ansigter: Hjulmand har startopstillingen til kampen mod Belgien klar

    Når Danmark om lidt over en time tager imod Belgien i Parken, er det med to nye ansigter fra start i den danske startopstilling.

    Både Mikkel Damsgaard og Jannik Vestergaard var ikke med fra start i Danmarks første EM-kamp, men til dagens opgør mod Belgien er de begge blandt de startende elleve. Landsholdets fulde opstilling, som er en 3-5-2-formation, ser ud som følger:

    Kasper Schmeichel - Simon Kjær, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard - Daniel Wass, Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Mikkel Damsgaard, Joakim Mæhle - Martin Braithwaite, Yussuf Poulsen.

    Kampen mellem Danmark og Belgien kan følges i Liga på P3 og lige her.

  • TV2-chef fratræder sin stilling efter kritik af artikel op til det grønlandske valg

    TV2-redaktionschef Ulla Østergaard fratræder sin stilling på TV2.

    Det sker efter kritik af en falsk historie op til det grønlandske valg.

    Hun skriver på Facebook, at TV2 har dygtige medarbejdere, og at man skal passe på dem.

    - Det har jeg ikke gjort godt nok, og jeg har intet ønske om at medvirke til at tynge TV2 og især TV2s medarbejdere i deres arbejde, skriver Ulla Østergaard.

    I en TV2-artikel blev formand for partiet Inuit Ataqatigiit (IA) Múte B. Egede anklaget for magtmisbrug.

    Anklagerne viste sig at være falske, og TV 2 beklagede efterfølgende fejlen efter en række artikler i Ekstra Bladet.

  • Ukraine sejrer mod Nordmakedonien i underholdende opgør

    Ukraine kom torsdag tilbage på sejrskurs efter åbningsnederlaget mod Holland ved EM.

    I Bukarest blev Nordmakedonien besejret 2-1.

    Ukraine var sprudlende i første halvleg, og de kastede to scoringer af sig. Først ved Andriy Yarmolenko, og kort efter indtog han så oplæggerens rolle, da han lagde op til Roman Yaremchuks scoring.

    I anden halvleg tilkæmpede Nordmakedonien sig et straffespark. Ezgjan Alioski misbrugte straffesparket, men han var over riposten, som han sparkede i mål og reducerede til 2-1.

    Det gav Nordmakedonien fornyet energi, men de fik ikke udlignet i kampen, som sluttede 2-1.

  • Seks kvinder er sigtet for at svindle med Coops indkøbs-app

    Seks kvinder i alderen 25 til 36 år er blevet sigtet for at svindle med Coops indkøbs-app.

    Fyns Politi mener, at de har begået omkring 200 butikstyverier. Tre af kvinderne blev anholdt torsdag formiddag.

    Af hensyn til betalingssystemets sikkerhed vil politiet ikke gå i detaljer om, hvordan svindel med app'en kunne lade sig gøre.

  • Asgreen tager DM i enkeltstart tredje gang på stribe

    For tredje år i træk kunne Kasper Asgreen torsdag lade sig hylde som Danmarks bedste enkeltstartsrytter.

    Quick-Step-rytteren levede op til favoritværdigheden og tog DM-guldet og dannebrogstrikoten med en tid på 57 minutter og 34 sekunder efter 47,8 kilometer omkring Give.

    Sølvmedaljen gik til Mikkel Bjerg (UAE), mens kontinentalrytteren Martin Toft Madsen (BHS-Beton Bornholm) fik bronze.

    De var henholdsvis 21 og 30 sekunder efter den nu tredobbelte danmarksmester.

    Det er fjerde sejr i år for 26-årige Kasper Asgreen.

  • Statsminister: At kaste Sverige ud i en politisk krise midt i en pandemi er ikke ansvarligt

    Sveriges statsminister, Stefan Löfven (S), synes ikke, det er ansvarligt at kaste landet ud i en politisk krise midt i en pandemi, siger han i dag (Foto: 10060 Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix). (Foto: 10060 Henrik Montgomery/TT © Ritzau Scanpix)

    At kaste Sverige ud i en politisk krise midt i den her "svære tid for Sverige" er ikke ansvarligt.

    Sådan lyder det fra Sveriges statsminister, Stefan Löfven, efter det i dag stod klart, at et flertal i den svenske rigsdag er klar til at stemme for at afsætte statsministeren ved en mistillidsafstemning på mandag.

    Det sker efter politiske drøftelser om at fjerne loftet for huslejestigninger i nybyggerier, som partiet Venstre har modsat sig. Men statsministeren afviserpressemødet den begrundelse.

    - At hive landet igennem en mistillidsafstemning med henvisning til et forslag, som ikke eksisterer, uden plan for fremtiden, det er ikke ansvarligt, lyder det fra Löfven som tilføjer, at Socialdemokratiet aldrig vil støtte op om fri huslejesætning.

    Löfven ved endnu ikke, om han vil trække sig eller udskrive nyvalg, hvis han taber afstemningen.

  • Beredskabsstyrelsen advarer: Grillaftener i varmen giver risiko for brand

    Der er skruet godt op for varmen i dag.

    Flere steder kommer temperaturerne til at ramme 30 grader eller mere, og sådan ser det ud til at blive ved de næste par dage.

    Og de meget høje sommertemperaturer og dansk fodboldfest nærmest skriger på grillaftener.

    Men den kombination kan gå hen og give problemer.

    Der er nemlig større risiko for brand, når mange danskere formentlig trækker ud i det gode vejr og tænder op for grillen.

    Det fortæller Mads Dalgaard, der er forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

    - Det allervigtigste er, at der ikke er nogen, der kommer til skade. Så lad vær med at tænde op i grillen med brandfarlige væsker.

  • 298 svenskere skal vaccineres igen - syv fik en saltopløsning i stedet for vaccinen

    298 personer i Lund i Sverige, der blev vaccineret i lørdags, skal nu vaccineres om igen.

    Syv af sprøjterne indeholdt nemlig en saltopløsning i stedet for vaccine, men ingen ved, hvem der fik den fejlagtige indsprøjtning, skriver Sydsvenskan.

    Pfizer/BioNTechs vaccine skal blandes med en saltopløsning, men en ansat fik ved en fejl fyldt en ampul to gange, så der kom syv doser kun med saltopløsning.

  • Norge anklager Kina for at stå bag stort hackerangreb

    Det var Kina, som for to et halvt år siden stod bag et omfattende hackerangreb på den statslige forvaltning i Norge.

    Det siger Politiets Efterretningstjeneste i Norge.

    Hackerangrebet skulle være gennemført af APT31, der ifølge Norge er en kinesisk spiontjeneste.

    APT31 mistænkes for at bag hackerangreb i Norge, Finland, USA og andre steder i verden, skriver NRK.

  • De danske OL-svømmere er udtaget: Jeanette Ottesen er med for femte gang

    De ni danske svømmere, der skal repræsentere Danmark ved OL i Tokyo, er udtaget.

    Blandt dem er den ukronede OL-dronning Jeanette Ottesen, der skal med til legene for femte gang. Første gang var i Athen i 2004.

    Ottesen er en del af det hold, der skal svømme 4x100 meter fri.

    Pernille Blume, der vandt guld ved OL i Rio, er også med.

    Ud over Blume og Ottesen er Signe Bro, Julie Kepp Jensen, Emilie Beckmann og Helena Rosendahl Bach udtaget til OL.

    Hos herrerne er Anton Ørskov Ipsen, Tobias Bjerg og Alexander Aslak Nørgaard de danske repræsentanter.

    Jeanette Ottesen er med ved OL for femte gang. (Foto: ALBERT GEA © Scanpix Denmark)
  • Herning bliver vært for 30 kampe ved VM i ishockey i 2025 - Danmark deler værtskabet med Sverige

    Herning bliver vært for VM i ishockey sammen med Sverige i 2025.

    30 VM-kampe skal spilles i Herning, oplyser Danmarks Ishockey Union (DIU).

    En af de to indledende grupper samt to kvartfinaler blive afviklet i Herning.

    Den anden indledende runde, to kvartfinaler, semifinaler og finalen spilles i Sverige.

    Allerede i 2019 blev Sverige og Danmark tildelt værtskabet for VM, og Jyske Bank Boxen i Herning er nu blevet bekræftet som det eneste danske spillested.

  • Drama i den svenske rigsdag: Nu vil et flertal af partier afsætte statsministeren

    Den svenske statsminister, Stefan Löfven, har indkaldt til pressemøde senere i dag, efter det står klart, at der er et flertal i den svenske rigsdag for en mistillidserklæring mod den socialdemokratiske leder og hans regering.

    Det skriver blandt andre nyhedsbureauet Omni.

    Fire partier, Moderaterne, Sverigedemokraterne, Kristendemokraterne og Venstre, har alle meddelt, at de har i sinde at stemme for at afsætte Löfven som statsminister. Det sker ovenpå et forslag fra regeringen om at fjerne huslejeloftet på nybyggede lejeboliger.

    En afstemning forventes at finde sted på mandag. Bliver Löfven afsat, vil der finde et ekstravalg sted i Sverige.

  • Tre sigtet for at smugle øl ind fra Tyskland for flere millioner

    Tre personer er blevet anholdt og sigtet for indsmugling af øl for millioner af kroner.

    De tre personer har indført så mange øl fra Tyskland til Danmark, at politiet og Skatteforvaltningen vurderer, at der er sket en grov afgiftsunddragelse.

    Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

  • Narko-hovedmand får ti års fængsel for vold og salg af kokain og hash

    Hovedmanden bag organiseringen af salg af 1,1 kilo kokain og 71 kilo hash på Sydsjælland har fået 10 års fængsel.

    Østre Landsret har dermed nedsat straffen med et år, da han i byretten blev idømt 11 års fængsel.

    Desuden er han dømt for grov vold og besiddelse af en pistol.

  • 331 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går

    Den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at der er registreret 331 nye smittetilfælde det seneste døgn.

    Et dødsfald med virusset er registreret.

    Dagens smittetal er baseret på 92.855 pcr-test. Det svarer til, at 0,36 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er nu 84 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er ni færre end i går. Af de indlagte er 19 på intensiv afdeling og 15 er i respirator.

    Der er indtil videre vaccineret 2.894.578 personer, hvilket svarer til 49,5 procent af befolkningen. 1.570.558 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 26,9 procent af befolkningen.

  • Er du klar til fodboldfest i hedebølge? Sådan sikrer du et vellykket EM-brag

    DMI melder om solrigt vejr helt op over 30 grader. Derfor skal man være ekstra opmærksom på ikke at blive dehydreret under aftenens EM-kamp mod Belgien.

    Mange af os glæder os nok ekstra meget til et brag af en EM-kamp mod Belgien i aften.

    For lørdagens hændelser, i form af Christian Eriksens kollaps, har sat sine spor i det ganske danske land.

    Klokken 18 møder Danmark Belgien i Parken i København i vores anden kamp under EM-slutrunden.

    Man skal være særlig opmærksom på sig selv og sine omgivelser under EM-festen. Solen står allerede højt, og der er meldinger om, at vi kommer helt op over de 30 grader.

    Hvis man allerede har linet kolde håndbajere op og tænker at give den fuld skrue i aften, så har klinisk diætist Gerda Markussen nogle gode råd med på vejen, så man er sikret en god kamp.

    Et godt råd er for eksempel at drikke masser af danskvand, fordi der er meget salt i.
    Gerda Markussen, klinisk diætist

    Det ville nemlig være lidt ærgerligt at gå glip af kampen, fordi man får for meget alkohol eller får et hedeslag.

    - Tag en vand en gang i mellem, så det ikke kun er øl eller andet alkohol, du drikker. Et godt råd er for eksempel at drikke masser af danskvand, fordi der er meget salt i. Salt har vi brug for, for hvis man drikker rigtig meget, drikker man saltet ud af kroppen. Det samme sker, hvis man sveder meget, siger Gerda Markussen.

    Gerda Markussen vil dog ikke give råd om, hvor mange genstande man skal drikke i aften.

    -Uanset hvad jeg siger, så får det nok ikke en betydning. Mægden af alkohol kommer jo nok an på, hvordan kampen udvikler sig, siger hun.

    Hun råder dog til, at man får et ordenligt måltid mad indenbords og også forsyner sig med chips eller salte mandler under kampen. På den måde kan man også sikre sig et fornuftigt saltindtag.

    Det er også vigtigt, at man er opmærksom på varmen og har mulighed for at køle sig selv ned under kampen. Især hvis du er en af de heldige tilskuere i Parken eller for eksempel holder EM-fest i haven.

    Sundhedsstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, hvad man skal være opmærksom på for at undgå hedeslag i sommervarmen.

    Bliver du ramt af hedeslag, er nogle af symptomerne, at din hud kan blive rød, varm og tør.
    Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen

    - Bliver du ramt af hedeslag, er nogle af symptomerne, at din hud kan blive rød, varm og tør. Det er et tegn på nedsat eller ingen svedproduktion. Derudover kan du have hurtig og kraftig puls, eller du kan få nedsat urinproduktion af tiltagende mørk gullig farve, som er tegn på, at du har væske- eller saltmangel, siger enhedschef Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.

    Sundhedsstyrelsen oplyser også, at hvis man er ramt af et hedeslag, kan man blive utilpas og træt, få hovedpine og opleve svimmelhed. I værste tilfælde kan man besvime og få kramper.

    Hvis uheldet skulle være ude, og du har mistanke om, at en ven eller et familiemedlem har fået et hedeslag, skal du tilkalde en ambulance.

    Derefter skal du hjælpe personen ind i skyggen i køligere omgivelser og tage de øverste lag tøj af. Hvis personen er ved bevidsthed, er det vigtigt at få noget vand. Tilføj, hvis nødvendigt, salt i vandet, så man undgår væske- og saltunderskud, for eksempel 1 - 1 ½ teskefuld groft køkkensalt i 1 liter vand, oplyser Sundhedsstyrelsen.

    Personen skal desuden ligge ned, og benene skal hæves. Hvis det er alvorligt, kan man forsøge sig med et koldt bruse- eller badekar.

  • Formand for børnelæger gik imod Søren Brostrøm på pressemøde: 'Jeg havde undladt at træffe beslutningen'

    Søren Brostrøm og formanden for børnelægerne i Danmark, Klaus Birkelund Johansen, var ikke helt enige på dagens pressemøde. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    På dagens pressemøde om vaccination af børn mellem 12 og 15 år skete noget ganske bemærkelsesværdigt.

    Foran snurrende tv-kameraer erklærede formanden for børnelægerne, Klaus Birkelund Johansen, sig lodret uenig i Sundhedsstyrelsens og direktør Søren Brostrøms beslutning om at tilbyde Pfizer/BionTech-vaccinen til den yngre aldersgruppe senere på året.

    Stod det til Klaus Birkelund Johansen, ventede myndighederne med at træffe beslutningen, til der er mere data om eventuelle bivirkninger.

    Det er altid nemmere at beslutte sig for at gøre noget, end det er at beslutte sig for at lade være med at gøre det, man har besluttet sig for at gøre
    Klaus Birkelund Johansen, formand for danske børnelæger

    - Jeg havde personligt ønsket, at man ville undlade at træffe beslutningen om at gøre det (tilbyde vaccinen, red.) nu. Jeg synes, at en mere naturlig rækkefølge ville have været at være afventende og træffe beslutningen, når vi nærmer os midten af september, hvor vi så er klogere.

    - Det er altid nemmere at beslutte sig for at gøre noget, end det er at beslutte sig for at lade være med at gøre det, man har besluttet sig for at gøre, sagde formanden for børnelægerne på pressemødet.

    Til det svarede Søren Brostrøm:

    - Jeg er rigtig, rigtig glad for de faglige kommentarer. Det er også derfor, at jeg har inviteret Klaus og gjorde det tydeligt fra starten, at jeg skal forklare og forsvare Sundhedsstyrelsens ting.

    - Men fordi jeg ved, at der har været de her overvejelser, synes jeg, at det var naturligt at invitere børnelægernes formand til selv at forklare sig. Vi lægger et meget grundigt beslutningsgrundlag frem, og det er også for at få den faglige diskussion, sagde Søren Brostrøm.

    Han lagde ikke skjul på, at han forventer, at andre fagfolk i den kommende tid vil præsentere flere nuancer i debatten om vaccination mod coronavirus.

    Sundhedsstyrelsen har valgt at anbefale vaccinen til børn over 12, fordi man ellers ikke er sikker på, at der vil være immunitet nok i befolkningen, når det igen bliver vinter, og der måske kommer nye mutationer.

    I Italien og andre lande er de allerede i gang med at vaccinere børn ned til 12 år. (Foto: Massimo Percossi © Ritzau Scanpix)

    - Når vi er færdige med at vaccinere dem fra 16 år og op, har vi måske en samfundsimmunitet på i alt 60-65 procent. Læg dertil dem, der er under 16 og har haft sygdommen. Så er det måske 70 procents samfundsimmunitet.

    - Så er spørgsmålet, om det er tilstrækkeligt til at bevare epidemikontrollen. Der er svaret, at det nok ikke er tilstrækkeligt. Det er baggunden for vores anbefaling, sagde Søren Brostrøm på pressemødet.

    Vaccination af børn mellem 12 og 15 år vil ifølge Brostrøm kunne give yderligere cirka 4 procents samfundsimmunitet.

    Tilbuddet om vaccination til de 12 til 15-årige vil ske, når alle grupper i alderen over 16 år er færdigvaccineret. Det kommer formentlig til at ske fra september.

    I DSAM, der er foreningen for speciallæger i almen medicin, bakker formand Anders Beich op om børnelægernes synspunkt, men understreger, at der er tale om mindre uenigheder.

    - Vi vil rigtig gerne se nogle real life-data, som kan gøre os trygge ved at informere forældrene, som jo typisk vil være dem, der skal træffe beslutningen, siger Anders Beich.

    Ifølge Klaus Birkelund Johansen er beslutningen om at tilbyde vaccinen til de 12 til 15-årige også et udtryk for, at man går en anden vej, end man normalvis ville gøre - at vi bryder med de principper, vi plejer at lægge ind i børnevaccinationsprogrammet.

    - De børn, der bliver smittet, er i meget lav risiko for alvorlig sygdom, sagde formanden for børnelægerne.

    Men i og med at vi befinder os i en pandemi, er det svært at sammenligne med normale omstændigheder, mener Anders Beich fra DSAM.

    - Alle vaccinationsprogrammer har både et sigte på folkesundheden og et sigte på det personlige. Det kan godt være, at den personlige nytte for barnet er lidt mindre, end vi er vant til fra andre børnevacciner, men vi er også i en pandemi, siger Anders Beich.

    Han vil til efteråret, når vaccinen formentlig gives fri, prøve at formidle nogle af de gevinster, der vil være ved at lade sit barn få et stik i skulderen.

    - Jeg vil prøve at formidle den gevinst, der er i sigte. Og der bør man også pege på nogle af de sociale gevinster. Vi risikerer ikke i så høj grad skolenedlukninger for eksempel. Og så vil jeg anerkende, hvis forældrene har bekymringer, som ofte bunder i nogle opfattelser, grundlagt på et falsk grundlag, siger Anders Beich.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, understregede på pressemødet, at man i de kommende måneder vil følge de internationale erfaringer med vaccination af børn, inden det bliver udrullet.

  • Forsker om at de 12-15-årige bliver vaccineret efter sommer: ‘Det er et etisk stort dilemma’

    Hvis vi skal have flokimmunitet i Danmark, skal cirka 80 procent af danskerne være vaccinerede mod covid-19. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)

    Direktør Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen meddelte på et pressemøde tidligere i dag, at de 12-15-årige unge også skal have en vaccine mod covid-19.

    Indtil videre har aldersgrænsen været ned til 16 år.

    Det skal ske efter sommerferien, når den nuværende vaccineplan er gennemført. Her har alle danskere ned til 16 år, der ønsker at blive vaccineret, fået de to stik.

    Det har bestemt ikke været let at beslutte, at de 12-15-årige også skal have vaccinen.

    Det er et etisk dilemma. Vi har endnu ikke det fulde billede af langtidseffekterne for aldersgruppen, fordi vaccinerne ikke har været fulgt så længe hos de 12-15-årige.
    Professor Camilla Foged, Københavns Universitet.

    Det vurderer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet. Hun har været med til at rådgive Sundhedsstyrelsen i forhold til vacciner til 12-15 årige, men hun har ikke været med til at tage beslutningen.

    - Der er mange dilemmaer i forhold til beslutningen. Men hvis vi skal have en chance for at opnå flokimmunitet i Danmark, skal de have vaccinen, siger hun.

    I Danmark arbejder vi ud fra et princip om, at eventuelle bivirkninger fra en vaccine skal kunne stå mål med sygdommen.

    Det så vi, da flere vacciner blev taget ud af det danske vaccineprogram, fordi der var risiko for den sjældne men alvorlige blodprop-type kaldet VITT.

    Når vi taler om vacciner til de 12-15-årige, er et af de største dilemmaer derfor, at de unge nu skal have vaccinen, selvom de ikke bliver hårdt ramt af sygdom, hvis de bliver smittet med covid-19.

    - Det er et etisk dilemma. Vi har endnu ikke det fulde billede af langtidseffekterne for aldersgruppen, fordi vaccinerne ikke har været fulgt så længe hos de 12-15-årige, siger Camilla Foged og fortsætter:

    - De kliniske studier, vi har nu, følger kun de unge en måned efter det sidste stik. Det ved jeg, har været en af de store bekymringer hos Sundhedsstyrelsen.

    Vi har dog et overblik over, at vaccinen virker godt for de unge. Den virker endda bedre end for resten af en befolkning.

    - I USA har de givet vacciner til de 12-15-årige i længere tid, og de kan se, at Pfizer-BioNTech-vaccinen er 100 procent effektiv hos de unge. Det er meget imponerende, siger Camilla Foged.

    Hos resten af befolkningen beskytter den kun 95 procent.

    - Så det er meget positivt, at det er en meget effektiv vaccine. Indtil videre ser det også ud til, at den er sikker, siger hun.

    Men hvorfor vil Sundhedsstyrelsen give de 12-15-årige en covid-19-vaccine snart?

    Det er for at beskytte de svageste i samfundet, fortæller Camilla Foged

    - For at opnå flokimmunitet, skal vi have cirka 80 procent af befolkningen vaccineret, siger hun og fortsætter:

    - Her er det nødvendigt, at de 12-15-årige også bliver vaccineret.

    Af forskellige årsager er det nemlig ikke alle, der er ældre end 15 år, der tager imod vaccinen.

    - I dag er det cirka 90-95 procent af hver aldersgruppe, der lader sig vaccinere. Det efterlader mindst fem procent i hver aldersgruppe. Derudover beskytter Moderna og Pfizer-vaccinerne kun cirka 95 procent, siger hun.

    Så selv hos de vaccinerede er der personer, der bliver syge og potentielt også kan smitte andre. Det kan stå i vejen for flokimmunitet.

    - Derudover er der de gravide, ammende, små børn eller svækkede personer, der af forskellige årsager ikke kan få en vaccine. Der er også personer, der fravælger vaccinen. Det gør det sværere at komme op på 80 procent vaccinerede.

    Danmark har fået besøg af en ny covid-19-variant, der hedder delta-varianten. Den kommer oprindeligt fra Indien, og den ser ud til at være 40-60 procent mere smitsom end nuværende varianter.

    - Hvis sådan en variant kommer inden for døren på eksempelvis en skole, kan den lægge hele skolen ned. Selvom de unge ikke har hårde sygdomsforløb med covid-19, kan en vaccination af de 12-15-årige også være med til at beskytte deres familier, siger hun.

    Hun fortæller, at de unge mennesker kan være kilde til, at smitten breder sig i samfundet. De er nemlig i kontakt med mange mennesker gennem eksempelvis en skoledag.

    - Derfor er de også en vigtig gruppe at vaccinere, hvis vi skal have kontrol over smitten i Danmark, siger hun.

  • Ursula von der Leyen er i Danmark for at mødes med statsministeren om genopretningsmilliarder

    Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er i dag taget til Danmark, hvor hun skal mødes med statsminister Mette Frederiksen.

    Det sker i forbindelse med, at kommissionsformanden er på rundtur i medlemslandene for at vurdere, hvordan de vil bruge de genopretningsmilliarder, der skal få gang i økonomien igen efter coronapandemien.

    I juli 2020 blev EU-landene nemlig enige om at låne knap 5.600 milliarder kroner til en genopretningsfond. Og her står Danmark i første omgang til at få 11,6 milliarder kroner fra fonden.

    Besøget kommer til at foregå på Avedøreværket i Hvidovre.

    Kommissionsformanden kommer direkte fra et besøg til Grækenland, hvor deres plan blev godkendt af kommissionen.

  • Seksuelle krænkelser i DR-pigekor går langt tilbage: 'Der blev kysset på børn og rørt ved bryster'

    Susanne Elmark var en del af DR's pigekor i seks år, fra 1978 til 1984, og oplevede krænkende adfærd fra den daværende chefdirigent Tage Mortensen. (Foto: Lars Andreas Kristiansen)

    I Susannes Elmarks seks år som pigekorsanger i Danmarks Radio var hun heldig kun at opleve ydmygelser og psykisk terror fra chefdirigenten Tage Mortensen.

    Men andre led fysiske overgreb, fortæller den internationalt anerkendte operasangerinde, der var en del af DR's pigekor fra 1978 til 1984.

    - I det store og hele anfægtede ingen, hvad der skete under Tage Mortensen. Der blev kysset på børn, rørt ved bryster. Det var der voksne omkring koret, der så, fortæller Susanne Elmark.

    Hun og andre kvinder stod i går frem i Ekstra Bladet og beskrev tiden under den nu afdøde Tage Mortensen, der var leder af pigekoret i 35 år. Over for DR Nyheder uddyber Susanne Elmark, at hun mener, at der er begået et 'meget, meget stort ledelses- og omsorgssvigt af børn'.

    Her ligger det helt store svigt - at ingen tog sig af os børn, men at der blev bakket op om kulturen under Tage Mortensen.
    Susanne Elmark

    - Det er pointen og årsagen til, at jeg står frem med noget, der ligger rasende lang tid tilbage i mit liv, men som alligevel er væsentligt at få frem, siger hun.

    Kvinderne står frem, efter at Politiken har afdækket, hvad der blandt andet bliver beskrevet som et ’mega-seksualiseret miljø’ under korets chefdirigent fra 2001 til 2010, Michael Bojesen.

    Men de nye afsløringer viser altså, at krænkelserne går meget længere tilbage i tiden - og også dækker over tiden før årtusindskiftet.

    - Under Tage Mortesen var der et frygteligt psykisk pres. Han var en psykisk ustabil person og på mange måder var det forkert, at sådan en person havde med børn at gøre. For man vidste aldrig, hvilket ben han stod på. Han kunne pludselig flippe helt ud, fortæller Susanne Elmark.

    I 1982, da hun var 14 år gammel, tog hun sammen med andre i pigekoret initiativ til at holde et møde om Tage Mortensen, 'fordi der efterhånden var ting, vi ikke kunne bære at leve med mere'.

    Et af punkterne på mødet var, at han befamlede nogle af pigerne.

    - Vi holdt mødet hjemme hos mig, men det gik helt galt, da vi fremlagde det for Tage Mortensen. Jeg blev straffet for det. Efterfølgende oplevede jeg at blive vist ud fra en prøve, hvor døren smækkede i bag mig, og så blev jeg lagt fuldstændig lagt for had i det sidste halvandet år i pigekoret. Jeg var usynlig.

    - Der var forældre omkring koret, som mente, at jeg burde være blevet smidt ud på grund af min uopdragne opførsel. Her ligger det helt store svigt: At ingen tog sig af os børn, men at der blev bakket op om kulturen under Tage Mortensen, siger Susanne Elmark.

    En ekstern advokatundersøgelse skal komme helt til bunds i sagen om den krænkende adfærd i DR's pigekor over mange år. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hun har fortalt om sine oplevelser til den eksterne advokatundersøgelse, som DR har iværksat. Ifølge Susanne Elmark har kvinderne fået at vide, at deres vidnesbyrd vil blive tonet ned, alene af den grund at Tage Mortensen ikke har mulighed for at tage til genmæle.

    Tage Mortensen døde i 2001.

    I Politiken forleden forklarede den tidligere generaldirektør i DR Christian S. Nissen, at Tage Mortensen i 2000 måtte forlade sit job på grund af forældreklager.

    - Vi kunne se, at forældreklagerne ikke var ubegrundede, og at der havde været reel grund til at klage. Derfor besluttede vi at bringe ansættelsen til ophør, har Christian S. Nissen forklaret.

    Men det undrer Susanne Elmark.

    - Det er blevet ytret, at Tage Mortensen blev fyret. Hvis det skulle være rigtigt, synes jeg, at det er højest ejendommeligt, at man afslutter med en afskedskoncert, hvor han bliver gjort til æresdirigient og får en æreskrans om halsen. Der var også takketaler. Det er vel ikke sådan, at man normalt lusker en fyret repræsentant ud ad bagvejen. Det virker lidt besynderligt, siger hun.

    Til Tage Mortensens afsked blev han udnævnt til æresdirigent for pigekoret og blev klappet af scenen.

    DR's nuværende generaldirektør, Maria Rørby Rønn, kalder det "dybt beklageligt", at medlemmer af DR's pigekor har oplevet krænkende adfærd.

    Det er for mig uforståeligt, at det kan finde sted i så lang tid. Derfor har vi iværksat en ekstern advokatundersøgelse.
    Maria Rørby Rønn, DR's generaldirektør

    - Det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, der er fundet sted. Det er ligegyldigt, at det fandt sted for så mange år siden. Den adfærd er uacceptabel i dag, og det var den også dengang, siger hun og erkender, at der har fundet et ledelsessvigt sted i DR.

    - Det er for mig uforståeligt, at det kan finde sted i så lang tid. Derfor har vi iværksat en ekstern advokatundersøgelse. Den advokat har fået frie rammer til både at undersøge, hvad der er foregået, men også hvordan DR har håndteret klager, og hvem der har ansvaret for at agere og undlade at agere. Vi skal ordentligt til bunds i det her. Det skylder vi de her kvinder, siger Maria Rørby Rønn.

    Hun lægger afstand til tidligere generaldirektør Christian S. Nissen, der har kaldt det 'en anden tid' og udtalt, at havde det været i dag, var det blevet håndteret på en anden måde.

    DR's generaldirektør, Maria Rørby Rønn, afventer en ekstern advokatundersøgelse i sagen om DR's pigekor. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

    - Det er en tankegang, jeg ikke abonnerer på. Det er ikke i orden at tale om det, som om det var i orden dengang. For det har det ikke været. At der heller ikke ifølge vidnesbyrdene er ageret fra ledelsens side gør det til et dobbeltsvigt. Vi kommer til at række ud til de her kvinder, når vi har et samlet billede og undersøgelsen er færdig. Det fortjener de her kvinder.

    - Med de her mange vidnesbyrd kunne meget tyde på, at der er tale om ledelsessvigt, som står på over mange år, og at det dermed ikke nødvendigvis er knyttet til enkelte personer.

    Det her har stået på i over 45 år. Hvordan kan vi være sikre på, at I denne gang tager affære?

    - Jeg synes, vi har gjort et kæmpe stykke arbejde siden MeToo's anden bølge, hvor vi har forsøgt at få fat i problemerne, der måtte være, og få folk til at stå frem. Vi har gjort det meget tydeligt fra ledelsens side, at vi ikke vil acceptere, at der forekommer krænkende adfærd i DR. Jeg regner bestemt med, at vi får fat i det, hvis der måtte være noget nogen steder i DR i dag, siger Maria Rørby Rønn.

    Christian S. Nissen besøgte torsdag Kulturen på P1, hvor den tidligere generaldirektør understregede, at han stod på det hold, der ønskede at afskedige Tage Mortensen i 2000.

    - Jeg er helt enig i, at det her er forkert, derfor sørgede jeg også for, at der blev lavet en undersøgelse, og dirigenten blev afskediget.

    Og så fejrede I ham på scenen og kaldte ham en stor personlighed i dansk musikliv?

    - Der var absolut ikke enighed om, at han skulle afskediges. Nogle så forbi det, ville ikke erkende det.

    - Det er jo ikke et ukendt fænomen, at noget vi i dag anser for at være helt forkert, har været anerkendt i en anden situation, siger Christian S. Nissen, der i programmet ikke husker, at han var med til afskeden.

    Efter Tage Mortensens afsked ansatte man Michael Bojesen fra en stilling på Sankt Annæ Gymnasium. I Politiken beskriver flere kvinder Bojesens pigekor som et ’mega-seksualiseret miljø'. Christian S. Nissen medgiver, at der ikke blev tjekket nok op på Michael Bojesen inden ansættelsen.

    - Naivt troede jeg, at ved at fjerne dirigenten (Tage Mortensen. red), så var problemet løst, siger han.

    Men I undersøgte vel så den næste dirigent I hyrede?

    - Det gjorde man ikke dengang, det ville man måske have gjort i dag. Jeg havde aldrig hørt om det før. Jeg mener, at det er fuldstændig urealistisk, at man dengang skulle have spurgt rektor på Sankt Annæ Gymnasium ”rør han ved pigerne”.

    Opdateret klokken 15.45 med kommentar fra Christian S. Nissen.

  • DR's sundhedsanalytiker forstår godt, hvis der sidder nogen 'og er lidt forvirrede' efter pressemøde

    DR Nyheders sundhedsanalytiker, Anders Heissel, undrer sig over, hvordan der blev kommunikeret på Sundhedsstyrelsens pressemøde i dag.

    - Hvis der er nogen, der sidder derude og er lidt forvirrede, så kan jeg egentlig godt forstå det, siger han.

    Direktør Søren Brostrøm fortalte, at Sundhedsstyrelsen vil anbefale de 12 til 15-årige at blive vaccineret.

    Ved sin side havde han børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen.

    Da han blev spurgt, hvad han mente, var svaret noget mere vaklende, forklarer Anders Heissel:

    - Der er han jo meget mere usikker og vil sådan set gerne vente, til der er meget mere data og flere studier, forklarer Anders Heissel.

  • Nu har 2.000 meldt sig som hjerteløber siden lørdag

    Danskerne reagerer stadig aktivt på lørdagens hændelse i Parken, da Christian Eriksen fik hjertestop.

    I mandags kunne DR fortælle, at 702 havde meldt sig til hjerteløberordningen siden lørdag aften. Her torsdag ved 13-tiden er meldingen fra TrygFondens projektchef Grethe Thomas, at 2.000 nu har meldt sig til.

    Dermed er det samlede antal hjerteløbere herhjemme oppe på mere end 115.000. Flest i Region Hovedstaden (46.544) og færrest i Region Nordjylland (9.874).

  • Ambassadørs handels-grafer gjorde indtryk på major forud for kinesisk statsbesøg i 2012

    Hos deltagerne på Forsvarsakademiets lederuddannelse, der i april 2012 var på studietur i Kina, har det brændt sig fast, hvor høj en pris et land kan ende med at betale for at fornærme kineserne.

    Det står klart, efter at Tibetkommissionen har afhørt flere af deltagerne på kurset om indholdet af studieturen – og i særdeleshed et timelangt foredrag af daværende ambassadør Friis Arne Petersen.

    - Der blev nævnt en episode med en systemkritiker, som blev tildelt Nobels fredspris i Norge (Liu Xiaobo i 2010, red.), og vist grafer over, hvordan det var gået med eksporten. Som jeg husker det, var den svundet fra 16-18 milliarder til omkring seks, fortalte major Niels Randløv i dag i Tibetkommissionen.

    Han var dengang programansvarlig i Forsvarskommandoen for blandt andet Kina og deltog i turen til Kina.

    Tibetkommissionen forsøger at finde ud af, om Udenrigsministeriet har bidraget med mere end blot en stemning, der har ført til brud på kina-kritiske demonstranters rettigheder i Danmark.

    Niels Randløv kunne under sin afhøring i dag dog ikke huske, om den danske ambassadør også talte om, at man skulle undgå kinesiske ansigtstab under besøg i Danmark.

Mere fra dr.dk