EU-medlemskab er et fremtidshåb for Ukraine - men kan tage årevis at realisere

EU-Kommissionen har i dag anbefalet, at Ukraine bliver kandidatland til et EU-medlemskab.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et tænksomt øjeblik under gårsdagens besøg fra lederne fra Frankrig, Tyskland, Italien og Rumænien. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

Ukrainerne er klar til at dø for de europæiske værdier. Derfor bør de også have mulighed for at udleve den europæiske drøm.

Sådan lød det tirsdag middag fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun meddelte, at kommissionen anbefaler, at Ukraine får tildelt status som kandidat til et EU-medlemskab.

- Ukraine har tydeligt demonstreret sin forhåbning og vilje til at leve op til europæiske værdier og standarder, lød det blandt andet fra kommissionsformanden, som understregede, at kandidaturet afhænger af Ukraines vilje til at gennemføre "en række vigtige reformer".

I Ukraine blev dagens udmelding modtaget med taknemmelighed af ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Den er første skridt på vejen mod et EU-medlemskab og vil uden tvivl bringe os tættere på sejren. Jeg er taknemlig over for Ursula von der Leyen og ethvert EU-medlem for denne historiske beslutning, skrev præsidenten efterfølgende på Twitter.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen i ukrainske farver, gult og blåt, under fredagens pressemøde. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Et lys i mørket

Udmeldingen fra EU-Kommissionen er et lys i mørket for Ukraines befolkning og kommer på et tiltrængt tidspunkt. Det fortæller DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent, Matilde Kimer.

- Jeg ved ikke, om det bringer Ukraine tættere på sejren rent militært. Men til gengæld holder det et lyspunkt og et håb op for den ukrainske befolkning, siger hun.

- Lige nu og her i den her periode i krigen, hvor det er lang tid siden, at man har kunnet fejre en sejr, lang tid siden man har haft medvind og har kunnet holde det op for befolkningen, der er den her udmelding i dag en kæmpe stor sejr og et udtryk for fremtidshåb for landet, siger hun.

Den europæiske familie

Før Ukraine formelt kan blive kandidatland, skal alle 27 EU-lande godkende landets kandidatur. Den beslutning ventes at blive taget på et EU-topmøde i næste uge.

Flere lande har dog allerede tilkendegivet deres støtte til Ukraine, blandt andet Danmark og Sverige, men også europæiske giganter som Tyskland, Italien og Frankrig.

De satte en tyk streg under deres opbakning til Ukraine, da de tre landes ledere torsdag lagde vejen forbi den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor også Rumæniens præsident var til stede for at vise sin støtte til Ukraine.

Fra venstre: Den rumænske præsident, Klaus Iohannis, den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Italiens premierminister, Mario Draghi, efter et fælles møde i Kyiv, Ukraine, torsdag. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

- Vi støtter alle fire, at Ukraine øjeblikkeligt bliver EU-kandidatland, sagde den franske præsident, Emmanuel Macron.

Macron blev bakket op af Tysklands kansler, Olaf Scholz, der sagde, at 'Ukraine hører hjemme i den europæiske familie'.

Selvom de tre lande tæller nogle af de mest indflydelsesrige i EU, så vil Ukraines regering formentlig få travlt med at sikre sig, at også resten af EU-landene har det på samme måde, siger Matilde Kimer.

- Nu kommer de næste seks dage nok til at gå med at ringe febrilsk rundt til alle statslederne for at være sikker på, hvor man er henne, siger hun.

Det handler om signaler

Det er nemlig her og nu ikke nogen stor gevinst for EU at få Ukraine ind i folden. Det fortæller DR's EU-journalist, Cecilie Kallestrup, fra Bruxelles.

- Allerede før krigen var Ukraine langt fattigere end EU's fattigste medlemsland. Så det her handler meget mere om at sende signaler. Det er signaler til ukrainerne, men også imod Putin i Rusland. Og det er altså det, EU har gjort i dag.

Det bliver da heller ikke uden en hvis arbejdsindsats fra Ukraine, at EU vil overveje et reelt medlemskab af den europæiske union.

Ifølge von der Leyen opfylder Ukraine lige nu 70 procent af EU's betingelser til et kommende medlemsland.

De sidste 30 procent er mangler inden for blandt andet retsstaten, antikorruption, fundamentale rettigheder for mindretal og effektiv indsats mod oligarker.

- Jeg diskuterede udeståenderne, da jeg var i Kyiv for ti dage siden. Jeg fik et meget sigende svar fra præsident Zelenskyj. Han fastslog, at Ukraine ville gennemføre reformerne af hensyn til landets demokrati, selv hvis Ukraine ikke søgte optagelse i EU, lød det ifølge Ritzau fra von der Leyen.

Optagelse i tre trin

For at opnå medlemskab af EU skal Ukraine kort fortalt gennem tre trin.

Det første trin er at blive officielt godkendt som kandidat til et EU-medlemskab. Ukraine står altså lige nu på tærsklen til dette trin.

Når først et land er godkendt som kandidat, noget der potentielt kan ske for Ukraine i næste uge, bevæger det sig videre til trin to: De formelle forhandlinger om et medlemsskab.

Det er en proces, hvor landet skal vedtage eksisterende EU-lovgivning, gøre sig klar til at føre lovgivningen ud i livet og gennemføre de reformer, der gør, at landet opfylder EU's betingelser for at blive medlem - også kaldet tiltrædelseskriterierne eller "Københavnskriterierne".

Det tredje og sidste trin når man, når forhandlingerne mellem EU og kandidatlandet er afsluttet og alle reformer udført "til begge parters tilfredsstillelse". Herefter kan landet slutte sig til EU.

Du kan læse mere om optagelsesprocessen i faktaboksen her:

Kan tage årevis

Denne proces kan komme til at tage årevis. Og selvom kommissionsformanden forventer, at Ukraine kaster sig ud i arbejdet med at opfylde kravene til EU med det samme, så erkender man også, at krigen kan forsinke arbejdet.

- Nogle ting, som eksempelvis at oprette institutioner, vil være muligt at gennemføre trods krigen. Men det kan være svært at udpege personer til at udfylde posterne. Enten fordi de kæmper ved fronten, eller fordi de er flygtet til andre europæiske lande, siger Ursula von der Leyen.

Der er ingen grænser for, hvor lang tid det kan tage at gå fra kandidat til medlem - eller for den sags skyld nogen garantier for, at kandidaturet rent faktisk ender i medlemskab. Tyrkiet har for eksempel været formel kandidat siden 1999 uden at opnå medlemskab.

Ifølge Lars Johannsen, som er lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i demokratisering og korruption i blandt andet tidligere sovjetstater, kan det komme til at tage op til ti år, før Ukraine bliver fuldgyldigt medlem af EU.

- Landet står over for nogle meget store udfordringer med korruption og en økonomi i krise. Det bliver rigtigt dyrt at skulle genopbygge landets infrastruktur. Og noget af det, der er mest vanskeligt, er at opbygge en stat, der er fri for korruption, siger han til Ritzau.

EU-Kommissionens Ursula von der Leyen og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, under et pressemøde i forbindelse med kommissionsformandens besøg i Ukraine den 11. juni 2022. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

Rusland: Det er Ukraines egen sag

I Rusland lyder meldingen om Ukraines mulige EU-kandidatur, at Rusland "intet har imod det". Det sagde den russiske præsident, Vladimir Putin, da han i dag talte på St. Petersburg International Economic Forum i Sankt Petersborg.

- EU er ikke en militær blok, ulig Nato, derfor har jeg altid sagt, at vores holdning på dette område er konsistent, forståelig - vi har intet imod det, lød det fra præsidenten.

- Om det er hensigtsmæssigt for EU eller ej, er op til medlemslandene at beslutte. Og om det vil være skadeligt for Ukraine eller ej er også deres egen sag.

Tidligere i dag lød meldingen fra Rusland, at Ukraines mulige kandidaturstatus krævede Ruslands "øgede opmærksomhed".