FAKTA Så meget må fransk efterretningstjeneste snage

Ny fransk overvågningslov giver landets efterretningstjeneste mulighed for omfattende overvågning.

Den nye franske overvågningslov er en udløber af terrorangrebene i Paris i januar i år.

I dag vedtager det franske parlament en overvågningslov, der giver landets efterretningstjeneste mulighed for omfattende overvågning uden dommerkendelse.

Fremover vil Direction Générale de la Sécurité Intérieure (DGSI) - Frankrigs svar på PET - få lov til at:

  • Overvåge og registrere metadata fra telefonsamtaler i realtid: Hvem man ringer til, hvor længe, hvornår og hvorfra.

  • Overvåge og registrere metadata ved brug af internetforbindelse i realtid: Hvem man e-mailer til, samt hvilke hjemmesider man besøger.

  • Opstille falske mobiltårne (IMSI-catchers), der opsnapper al mobilkommunikation i et område.

  • Installere skjulte mikrofoner i huse og køretøjer.

  • Installere skjult GPS-sporingsudstyr i biler.

  • Installere spion-software eller -hardware i computere.

Premierminister i nøglerolle

Overvågningen kan finde sted i en lang række tilfælde:

  • Mistanke om terrorisme.

  • Beskyttelse af "essentielle udenrigspolitiske interesser".

  • Forebyggelse af "kollektiv vold", der truer offentlig ro og orden.

Overvågningen sker efter godkendelse af den til enhver tid siddende premierminister, der også kan standse en given overvågning.

En kontrolkommissionen skal føre tilsyn med om overvågningen sker inden for lovgivningens grænser, men hverken efterretningstjenesten eller premierministeren skal rette sig efter kommissionens råd.

Facebook
Twitter