Nyheder
7. sep 2017

Faktatjek: Minister erkender fejl om gamle danske biler

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Mads Claus Rasmussen / DR)

I disse dage forhandler regeringen om at sætte registreringsafgiften på biler ned. Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er det tiltrængt, fordi danskerne dårligere kørende end vores naboer i Sverige og Tyskland:

- Vi har stadig nogle af de højeste priser på biler. Det betyder, at danskerne ikke skifter bil så hurtigt som andre. Vi har altså ældre biler end de fleste andre europæere (…) Og det er jo egentlig ikke rimeligt, at vi i et af verdens rigeste lande skal være dårligere kørende end vores naboer i Sverige og Tyskland, sagde Simon Emil Ammitzbøll under fremlæggelsen af regeringens forslag.

Men Detektors faktatjek af tallene viser, at ministeren læner sig op ad forkerte tal. Danmark placerer sig nemlig foran både Tyskland og Sverige.

At danskerne skulle have ældre personbiler end de fleste europæere bygger Simon Emil Ammitzbøll på tal fra den Økonomiske Redegørelse fra august i år.

På listen ligger Danmark rent faktisk nummer 21 på en liste med 27 europæiske lande. Statistikken bygger på tal fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA). EEA har dog ikke selv lavet beregningerne. De henviser i stedet for til Det Internationale Institut for Anvendt Systemanalyse (IIASA) i Østrig, men da Detektor kontakter IIASA, kender de intet til beregningerne.

Dr. Jens Borken-Kleefeld, der er ansvarlig for transport-data i IIASA, fortæller, at de slet ikke har den type data, og han undrer sig over, hvorfor de er krediteret hos EEA. Samtidig undrer han sig også over selve resultatet.

Det samme gør lektor ved Danmarks Tekniske Universitet DTU, Ismir Mulalic, som er ekspert på transport:

- Der er flere ting, som undrer mig, blandt andet at Polen ligger meget højt med et meget lavt gennemsnit på bilparken, siger han.

EEA vælger efter Detektors henvendelse helt at fjerne beregningerne fra deres hjemmeside.

Det skriver Kommunikationschef hos EEA, Katja Rosenbohm, i en mail til Detektor:

”Pålideligheden af de data vi benytter i vores beregninger og andre produkter, er meget vigtig for os. I dette tilfælde – særligt i betragtning af den manglende gennemsigtighed i dataet og usikkerhed for nogle lande – har vi fjernet beregningen fra vores website (…) Derfor kan vi ikke anbefale brugen af denne”

For at finde troværdige tal for bilparkens alder i Sverige og Tyskland, som ministeren sammenligner Danmark med, skal man, ifølge transportekspert Ismir Mulalic se på tal direkte fra de nationale statistikbureauer:

- Når vi sammenligner Tyskland, Sverige og Danmark, så ved vi, at definitionen på bilparken er næsten identiske, så vi kan godt sammenligne de tal, forklarer han.

Ved årsskiftet havde Danmarks personbilpark en gennemsnitsalder på 8,9 år, Tysklands på 9,3 år og Sveriges på 10 år.

Ifølge tallene fra de nationale statistikbureauer er altså ikke rigtigt, at vi er ” være dårligere kørende end vores naboer i Sverige og Tyskland”, når det kommer til bilparkens gennemsnitsalder.

Simon Emil Ammitzbøll erkender, at statistikken fra EEA ikke kan bruges, som dokumentation for hans påstand om gamle danske biler:

”Detektors gennemgang viser, at statistikken fra Det Europæiske Miljøagentur desværre kan være fejlbehæftet og ikke udgør et sikkert grundlag for at sammenligne bilparkens alder i forskellige lande. Det er beklageligt, og der er tydeligvis behov for, at der fremadrettet udarbejdes mere konsolideret og veldokumenteret international statistik på bilområdet,” skriver ministeren i sit svar til Detektor.

Men selvom tallene ikke kan bruges, så tilføjer ministeren, at han ikke har ændret holdning til om registreringsafgiften skal sættes ned:

"… det ændrer oplysningerne om de fejlbehæftede internationale statistikker ikke på.”

Ministeriet har efter Detektors faktatjek lavet en tilføjelse til den Økonomiske Redegørelse, hvor de advarer andre mod at bruge tallene.

Se mere i Detektor klokken 21 på DR2

Nyheder

  1. 18 min. siden

    På trods af Tyrkisk modstand: Stoltenberg forudser hurtig beslutning om svensk og finsk Nato-medlemsskab

    Statsminister Mette Frederiksen og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, holder pressemøde på Kastellet i Kommandantgården. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Nato kommer til at tage en hurtig beslutning om Sveriges og Finlands medlemskab.

    Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på en pressekonference i København, efter at han havde holdt et møde med statsminister Mette Frederiksen (S).

    Stoltenberg siger, at hans mål er, at de to nordiske landes Nato-ansøgninger er færdigbehandlet i løbet af nogle uger.

    Det på trods af, at Tyrkiet har udtrykt modstand mod optagelsen af Sverige og Finland.

    – Vi må erkende, at Tyrkiet er et vigtigt Nato-land, som står med helt særlige sikkerhedsudfordringer. Alt det er med i det store billede, så vi sætter os ned og finder en løsning, lyder det optimistisk fra Natos generalsekretær.

  2. 2 min. siden

    Du skal væbne dig med tålmodighed, hvis du skal rejse fra Københavns Lufthavn

    Tapas i Madrid, pizza i Rom eller måske et dyp i Middelhavet?

    Der er masser af gode forslag til, hvad du kan foretage dig, hvis du skal en tur til de varme breddegrader.

    Skal du afsted i weekenden fra Københavns Lufthavn, så er det en god idé at komme i god tid.

    Købehavns Lufthavn mangler medarbejdere, efter at terminalerne under coronapandemien længe var øde, oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

    - Hvis man har mulighed for det, anbefaler vi, at man checker ind hjemmefra. Det sparer tid og gør turen gennem lufthavnen nemmere, lyder det fra kommerciel direktør i Københavns Lufthavn Peter Krogsgaard.

    Skal du til et europæisk land, anbefaler lufthavnen, at du i denne weekend nogenlunde møder op 2,5 time inden afrejse.

    Skal du uden for Europa er det lufthavnens anbefalinger at møde op tre timer før.

  3. 14 min. siden

    Brand i støvsuger udsatte VM-kamp: Danmark og Tyskland spiller klokken 18

    Danmark skulle have mødt Tyskland ved VM i ishockey kl. 15.20 i dag, men i stedet blev den finske arena evakueret.

    Der var opstået brand i en centralstøvsuger, hvorfor alle skulle ud af hallen, mens brandvæsenet fik situationen under kontrol. Nu ser det dog ud til, at kampen bliver afviklet klokken 18. Det skriver Danmarks Ishockey Union i en besked til DR Sporten.

    Branden opstod i et lokale tæt på Danmarks omklædningsrum, hvorfor landsholdet var nogle af de første, som blev evakueret. De har siden ventet i en spillerboble på nyt fra IIHF, der skulle vurdere, om det var sundshedsmæssigt forsvarligt at spille i ishockeyarenaen i Helsinki.

  4. 36 min. siden

    I otte timer bliver område ved Bornholms Lufthavn militært

    For en kort bemærkning, der varer præcis otte timer, bliver et område ved Bornholms Lufthavn gjort militært.

    Det oplyser Bornholms Politi.

    Klokken 08 og frem til klokken 16 skal en dansk fregat, to F-16 og en kampbataljon på plads, når US Army Europe og Forsvaret gennemfører en øvelse på Bornholm.

    Øvelsen finder sted 24 maj, og er en del af DEFENDER-Europe 22-øvelsen, som har været planlagt i over et år.

    Forsvaret oplyser, at øvelsen ikke er udtryk for, at der er en øget militær trussel mod Bornholm eller resten af Danmark - ligesom den heller ikke har sammenhæng til den nuværende sikkerhedspolitiske situation.

    Den nuværende situation har dog bekræftet nødvendigheden af en stærk og sammenhængende alliance. Derfor er det vigtigt, at Danmark og USA træner sammen, lyder det i en pressemeddelelse fra Forsvaret.

  5. I dag kl. 15:15

    Fynsk cykeltyv får fængselsstraf for omfattende salg af dyre cykler

    1 år og 9 måneder.

    Det er, hvad en 40-årig mand fra Fyn kan se frem til, efter han i dag blev dømt for at stjæle og videresælge dyre cykler til en samlet værdi af cirka 1,4 millioner kroner.

    Manden skulle ifølge domsudskriftet have "hvidvasket" cyklerne ved at ændre stelnumrene på dem, så de nye købere ikke blev taget af politiet for at køre rundt på tohjulede hælervarer.

    - Den dømte havde mange cykler på lager og formåede at overbevise køberne om, at der var reklamationsret på cyklerne, og at han i det hele taget drev en fuldt legal forretning, fortæller anklageren Sara Larsen i en pressemeddelelse.

  6. I dag kl. 15:07

    Danmarks VM-kamp i ishockey udsat kort før start

    Helsinki Ice Hall er blevet evakueret umiddelbart før Danmarks kamp mod Tyskland ved VM i ishockey.

    Det vides endnu ikke, hvad årsagen er, men brandbiler er af Ritzaus journalist på stedet blevet set køre med fuld udrykning mod hallen.

    Kampen var sat til at begynde klokken 15.20 dansk tid, men kan nu blive rykket som følge af udviklingen.

    Danmark har vundet to af sine tre første kampe i turneringen. Efter en storsejr i åbningskampen mod Kasakhstan kom danskerne ned på jorden ved at tabe stort til Schweiz.

    Tirsdag fandt danskerne igen melodien og vandt snævert over Italien.

    Dermed har Danmarks ishockeyherrer samlet seks point sammen i de tre første kampe. Samme antal har tyskerne.

    /ritzau/

  7. I dag kl. 14:50

    Fejl i kommunikationen: Københavns Kommune indkalder 170.000 borgere til forskningsprojekt for gravide

    Over 170.000 københavnere har i dag modtaget et brev i deres e-Boks, hvor de inviteres til at deltage i et forskningsprojekt for gravide.

    Der er bare et problem – nemlig at langt størstedelen af dem overhovedet ikke har en baby i maven.

    Den forvirrende invitation skyldes en menneskelig fejl hos København Kommunes leverandør, KMD, der ved en fejl har sendt gravid-invitationen ud i stedet for en invitation til at blive frivillig ved folkeafstemningen.

    - Vi har allerede modtaget henvendelser fra borgere, som har gjort os opmærksomme på fejlen. Det er selvfølgelig ærgerligt, og derfor har vi rettet fejlen, siger Aravni Jakobsen, der har ansvaret for at afvikle folkeafstemningen i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

  8. I dag kl. 14:29

    Rockwool vil fortsat drive sine fabrikker i Rusland

    Rockwool vil fortsat eje og drive sine fire russiske fabrikker.

    Isoleringskoncernens administrerende direktør Jens Birgersson fastholder, at det er den rigtige beslutning at beholde fabrikkerne på egne hænder.

    Det siger han i et interview i anledning af koncernens regnskab for første kvartal, der viser stor fremgang i salget.

    Han begrunder Rockwools aktivitet i Rusland med, at et russisk exit ville betyde en milliardgave til Rusland, og at virksomheden vil tage hensyn til de lokalt ansatte.

    Jens Birgersson siger dog også, at der kan opstå scenarier under krigen, så Rockwool ændrer sin beslutning om at blive i Rusland.

  9. I dag kl. 14:11

    Rusland hævder at have taget 900 soldater fra Azovstal-værket som krigsfanger

    Den har været brugt som shelter fra missiler og bomber af både civile og soldater – en sidste bastion ved havnefronten i den hårdtprøvede ukrainske by Mariupol.

    Men lige nu er russiske soldater i gang med at rydde Azovstal-stålværket for den sidste ukrainske modstand i byen, og det betyder, at hundredvis af ukrainske soldater ender i russernes varetægt som krigsfanger, oplyser den Internationale Røde Kors Komité via BBC.

    Ifølge det russiske forsvarsministerium drejer det sig om helt op til 900 ukrainske soldater, der skulle være sendt i fangelejr i det russisk-besatte Donetsk.

    Ukraine har ikke bekræftet oplysningerne.

  10. I dag kl. 14:06

    Rockwool insisterer på at blive i Rusland, selvom de fleste har trukket sig - men hvorfor? Vi har spurgt direktøren

    Produktion af rockwool på fabrikken Rockwool i Øster Doense ved Hobro. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Den danske isoleringsgigant Rockwools salg stormer frem trods krigen i Ukraine.

    I de første tre måneder af 2022 havde Rockwool nemlig den største fremgang - en stigning i salget på 75 procent - i regionen "Østeuropa", som inkluderer Rusland.

    Mens virksomhedens nye regnskab for årets første kvartal burde give anledning til anerkendende nik, så overskygges resultatet af firmaets beslutning om fortsat at holde sine fire russiske fabrikker åbne.

    De fleste store danske virksomheder har ellers indstillet deres aktiviteter eller helt besluttet at forlade landet.

    Men Rockwool tjener fortsat penge i Rusland, og topchefen insisterer på at blive i landet, selvom kritikken hagler ned over den beslutning.

    Blandt andet sagde den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, i marts til Finans, at Rockwool bidrager til at dræbe ukrainske børn ved fortsat aktivitet i Rusland. Flere danske politikere har også været skarpe i deres kritik.

    Jeg havde sikkert taget en hel anden beslutning, hvis jeg havde kørt en anden business.
    Jens Birgersson, Rockwools administrerende direktør.

    I anledning af Rockwools regnskab forklarer den administrerende direktør, Jens Birgersson, for første gang i et interview med DR Nyheder, grundene bag den upopulære beslutning om at blive i det krigsførende land.

    Rockwool begrunder sin fortsatte aktivitet i Rusland med argumenter om, at et russisk exit ville betyde en milliardgave til Rusland - og at virksomheden vil tage hensyn til de lokalt ansatte.

    I et tidligere interview har formand for Rockwool-fonden Thomas Kähler sagt, at Rockwool ville efterlade mindst fem milliarder kroner til det russiske regime, hvis selskabet lod 'dem overtage vores fabrikker'.

    Thomas Kähler siger også, at alle konkurrenterne ligeledes har fortsat aktivitet i landet.

    Derudover slår virksomheden især på, at Rockwool ikke kan forlade Rusland, fordi den har en helt særlig opbygning:

    - Vi har en lokal teknologi, lokalt personale og lokale fabrikker. Det gør, at vi ligger inde med den bedste teknologi, vi overhovedet har på hver fabrik, siger administrerende direktør Jens Birgersson.

    Rockwools svenske topchef, Jens Birgersson siger, at en russisk exit vil være en milliardgave til Putin. (© (C) DR Nyheder)

    - Det har taget 82 år at bygge op, så vores strategi er, at så længe vi kan undgå, at de her unikke aktiver forsvinder, så forsøger vi at gøre det.

    I modsætning til stribevis af andre danske virksomheder som eksempelvis Carlsberg, mener Jens Birgersson ikke, at Rockwool kan trække sig fra Rusland uden at overgive vigtig viden og flere milliarder til Putin.

    - Jeg havde sikkert taget en hel anden beslutning, hvis jeg havde kørt en anden business, siger han og fortsætter:

    - Carlsberg er ikke fire eller fem gange større end nummer to inden for øl. Vi er fire eller fem gange større end nummer to inden for stenuld. Hvis jeg ville starte en ølproduktion i dag, så kan jeg finde teknologien til det. Men vores teknologi er helt unik, den findes ikke nogen andre steder uden for Rockwool.

    Men her stopper sammenligningen af Rockwool og de andre danske virksomheder, mener Jens Birgersson. Han vil ikke kommentere på, om de danske firmaer, der allerede har forladt Rusland, i så fald har givet Rusland og Putin en gave.

    Men han er ikke i tvivl om, at Rockwool har truffet den rigtige beslutning:

    - Jeg tror, man må gå gennem lidt smerte for at gøre det, der er rigtigt.

    Jeg synes, det er den bedste beslutning nu, men vi må se på det i fremtiden. Vi kommer til at gøre det, som er rigtigt for 'business' og for Danmark.
    Jens Birgersson, Rockwools administrerende direktør.

    - Man må forklare grunden mange gange, men når vi så går logikken igennem med vores personale og kunder, så stiller jeg spørgsmålet; Hvilket beslutning ville du tage? Og de ville tage samme beslutning.

    Men vi har et land, der har indledt en angrebskrig i Europa, der har truet med at bruge atomvåben mod Vesten, og som formentlig har begået krigsforbrydelser mod civile. Hvor er den røde linje så for Rockwool, hvis den ikke har været der?

    - Vi arbejder ikke med konceptet røde linjer. Vi bruger ikke så meget tid på at definere, præcist hvilke røde linjer der er.

    - Jeg kan ikke konkludere, om der kommer flere sanktioner fra Rusland, eller om der sker noget med krigen eller Rusland, men det kigger vi på, når det opstår. Vi opbygger ikke en million scenarier, men ser på det, hvis situationen ændrer sig, siger Jens Birgersson.

    Rockwools tid i Rusland ser dermed ikke ud til at være ovre i den nærmeste fremtid. Og den solide bundlinje gør heller ikke noget for at lokke Rockwool ud af Rusland, der dog understreger, at alle nye investeringer i landet er aflyst.

    - Jeg synes, det er den bedste beslutning nu, men vi må se på det i fremtiden. Vi kommer til at gøre det, som er rigtigt for 'business' og for Danmark.

    I den nordjyske by Øster Doense ved Hobro ligger én af Rockwool to danske fabrikker og her giver de lokale indbyggere, DR Nyheder har talt med, ikke meget for Rockwools argumenter.

    Pensionisten Søren Hedegaard synes ikke, Rockwools russiske aktiviteter er i orden og håber, at lukningerne kunne være et wake-up call for de ansatte russere.

    - Det kan jo være, at de arbejdsløse russere stopper med at tro på Putin, for lige nu bliver de jo vildført, og det er et kæmpe problem.

    Det håb deler en anden lokal, elektriker Anette Fisker. Hun mener, at alle skal stå sammen for at stoppe Putin - også Rockwool:

    - Jeg synes bare, de skal lukke det ned. Vi skal stå sammen og sørger for, at Rusland lider så meget som muligt. Og måske en dag få befolkningen til at vende sig mod Putin, så vi kan få væltet ham af pinden dernede.

    Søren Hedegaard køber heller ikke argumentet om, at nedlukningen ville være en milliard-gave til Putin.

    - Det tror jeg ikke på. Putin har jo travlt nok med bare at klare sig i Ukraine, så han kommer jo ikke til at drive Rockwool-virksomhed derovre.

    - Der er kun ’the hard way’, og så må vi bøde, det, der skal bødes herhjemme, og Rockwool og alle de andre skal se at komme ud, afslutter Søren Hedegaard.

  11. I dag kl. 13:58

    Huskeliste: Det skal du være opmærksom på, når du vil købe billet til de udsolgte festivaler

    Flere af sommerens store festivaler melder udsolgt. Nordeuropas største festival, Roskilde Festival, har udsolgt af alle typer billetter. Den populære Smukfest festival i Skanderborg melder også om udsolgt på de fleste billettyper.

    Faktisk har stort set alle billetterne været udsolgt siden 2019. På grund af corona-pandemien, så var festivalerne nemlig aflyst både i 2020 og 2021. Men hvert år har festivalsarrangørerne opfordret til, at man har beholdt sine billetter for at støtte festivalerne.

    I år har der derfor kun været ganske få billetter til salg fra arrangørerne, ellers er al salget foregået som videresalg.

    Desværre medfører det også, at et stigende antal håbefulde købere er blevet snydt.

    Derfor har vi samlet nogle gode råd til dig, hvis du er en af dem, som søger en billet til en af sommerens udsolgte festivaler. Eller hvis du er en af dem, som sidder inde med en billet for meget.

    Det kan være svært at gennemskue, om den person, som sidder på den anden side af skærmen, er en oprigtig sælger eller en svindler.

    - Det bedste er at købe en billet igennem nogen, man kender og har tillid til. Hvis man ikke køber gennem sit netværk, så vil der være en risiko, som man skal vurdere, om man er villig til at løbe, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

    Derudover anbefaler han, at man bruger festivalernes officielle hjemmesider eller Ticketmaster, som blandt andet sælger billetter til Roskilde Festival.

    - Det eneste, man kan gøre for at være 100 procent sikker på ikke at blive snydt, er at bruge de løsninger, som for eksempel Ticketmaster har for videresalg, siger han.

    Der findes heldigvis nogle ting, som man selv kan gøre for at gennemskue svindlerne, hvis man ikke benytter de officielle netsider.

    - Vi anbefaler, at man laver et lille baggrundstjek. For eksempel kan man tjekke navnet på mobilepay-nummeret, deres sociale medier, og om deres navn og telefonnummer stemmer overens med deres adresse, foreslår Mads Reinholdt.

    I Danmark er det ulovligt at videresælge billetter til kultur- og idrætsarrangementer til overpris. Derfor kan man også holde øje med, om prisen på billetten stemmer overens med det, som billetten oprindeligt har kostet.

    MobilePays chef for kriminalitetsbekæmpelse, Sune Gabelgaard, opfordrer også til, at man mærker efter, når man handler med andre over nettet.

    - Husk at træde på bremsen, hvis man oplever en sælger, som sætter én under pres, så kan det være et alarmsignal. Det er et klassisk fænomen, som man bruger for at få folk til at reagere hurtigere, siger han.

    Og så er han enig i, at det er en god idé med et baggrundstjek af sælgerne.

    - Det første, man kan gøre, er at lave et baggrundstjek af sælgeren - simpelthen tjekke deres sociale medier. Er profilen helt ny? Er der venner? Er profilen åben?, siger Sune Gabelgaard.

    Er man en af de uheldige, som alligevel opdager, at man er stødt ind i en svindler, er det vigtigt, at man reagerer.

    - Vi anbefaler, at man politianmelder det, fordi det er en kriminel handling. Det kan dog være rigtig svært at efterprøve, hvem der har gjort hvad. Man kan også kontakte sin bank og eventuelt gøre en indsigelse i banken, selvom det ikke er sikkert, de kan gøre noget, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

    Hvis man har betalt via MobilePay, så anbefaler Mads Reinholdt også, at man kontakter dem.

    - MobilePay har en nultolerence overfor svindlere. Så bliver man smidt af, siger Sune Gabelgaard, MobilePays chef for kriminalitetsbekæmpelse.

    - Men det kræver, at vi bliver gjort opmærksomme på det. Hvis man melder det til MobilePay, så kan vi reagere på det.

    På to år kan meget nå at ændre sig, og derfor er der også rigtig mange, som i år ligger inde med billetter til festivaler, som de ikke får brug for.

    Men også her kan det være svært at gennemskue, hvad man skal gøre som sælger.

    - Det er en rigtig god idé at bruge Ticketmasters løsning for videresalg. Her er du helt sikker på, at du ikke bryder loven ved for eksempel at spørge efter en for høj pris. Samtidig kan du som sælger vide, at du har gjort det på en god måde, siger Mads Reinholdt.

    Desuden kan du altid orientere dig på festivalernes hjemmesider. De to arrangører, Smukfest og Roskilde Festival, opfordrer til, at man anvender deres ventelistesystem.

    - Du kan godt købe en gyldig billet, men du kan ikke se, om svindleren har solgt den til flere personer. Det finder du først ud af ved indgangen, når billetten er brugt af en anden. Derfor skal du kun købe af en autoriseret forhandler, siger Mads Mikkelsen, kommunikationschef hos Roskilde Festival.

  12. I dag kl. 13:52

    Hvad sker der nu med sagen mod Claus Hjort?

    74-årige Claus Hjort Frederiksen genopstiller ikke ved næste folketingsvalg. (Foto: Mathias Svold)

    Folketingsmedlem og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan stadig ikke ånde lettet op.

    For selvom et flertal i Folketinget har besluttet, at Frederiksens parlamentariske immunitet ikke skal ophæves, kan anklagemyndigheden formelt rejse tiltale efter et folketingsvalg.

    Sådan lyder vurderingen fra to juridiske eksperter.

    - Det er selvfølgelig sådan, at et flertal i Folketinget kan skifte, eller at et folketingsmedlem ikke stiller op eller bliver genvalgt. Og så er situationen en anden. Så kan der i princippet rejses tiltale, siger Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

    Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om den konkrete sag, men i generelle vendinger.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet efter straffelovens paragraf 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.

    Han nægter sig skyldig.

    I sidste uge indstillede Rigsadvokaten til justitsministeren, at Hjort skulle tiltales. På grund af reglerne om folketingsmedlemmers immunitet krævede det opbakning fra et flertal i Folketinget - hvilket faldt til jorden i dag.

    Straffelovens paragraf 109 hører til et af de kapitler i straffeloven, som, uanset om man er folketingsmedlem eller ej, kræver, at den siddende justitsminister skal blåstemple en tiltale fra Rigsadvokaten.

    - Anklagemyndigheden kan derimod også indstille til ministeren, at der ikke rejses tiltale. Det kan man eksempelvis gøre i sager, hvor man vurderer, at det vil være for ressourcekrævende, eller hvis man henviser til opportunitetsprincippet, siger Trine Baumbach.

    Opportunitetsprincippet er et princip i Danmark, der ifølge Baumbach slår fast, at anklagemyndigheden har ret til at undlade at rejse tiltale i en sag, hvis der er menneskelige eller andre hensyn, der taler imod det.

    Det står i modsætning til legalitetsprincippet, som man har i andre lande, hvor anklagemyndigheden uanset hvad har en "ubetinget pligt til at rejse anklage i alle tilfælde, hvor det er sandsynligt, at anklagede vil blive dømt ".

    Claus Hjort Frederiksen har allerede meddelt, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg.

    Spørgsmålet er så, om anklagemyndigheden efter næste valg rent faktisk vælger at tiltale den tidligere minister.

    Ifølge Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, er det "nærliggende at tro", at det ender med en tiltale.

    - Der er almindelig enighed om, at der juridisk ikke vil være noget problem i at tage sagen op igen, siger Frederik Waage til Ritzau.

    Han påpeger, at det formentlig også kommer til at spille ind, hvordan sagen med den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, udvikler sig.

    Trine Baumbach er professor i strafferet. (Arkivfoto)

    Ifølge Trine Baumbach er der ikke meget præcedens at læne sig op ad. Faktisk er der ikke rigtig noget.

    - Det er jo ikke lige frem, fordi der er 1.000 sammenlignelige sager. Man kan kun gætte om udfaldet, og det vil jeg helst ikke.

    Frederik Waage stemmer i og kalder spørgsmålet "historisk".

    - Det er et ganske usædvanligt og i virkeligheden historisk forløb, siger han ifølge Ritzau.

    Foruden Claus Hjort Frederiksen er tre personer fra efterretningstjenesterne sigtet for at have videregivet "højt klassificerede oplysninger". Den ene er den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.

    Hør, hvad Mattias Tesfaye sagde inden dagens samråd:

    På dagens samråd om sagen blev Mattias Tesfaye spurgt til, hvad der nu kommer til at ske med Claus Hjort Frederiksens sag.

    - Det tør jeg ikke svare på nu. Men det er ikke sådan, at jeg går og tænker på, hvordan vi kommer hen til en position, hvor vi alligevel kan rejse tiltale.

    Inden samrådet sagde ministeren, at han vil sende et brev til Rigsadvokaten, "og så er det op til anklagemyndigheden at tage den herfra", lød det.

    DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra Rigsadvokaten.

  13. I dag kl. 13:52

    Claus Hjort efter fredning i Folketinget: Der er sat et endeligt punktum i lækagesagen

    Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at der er sat "et endeligt punktum" i lækagesagen mod ham, efter at et flertal i Folketinget har fredet ham.

    Det skriver han i et opslag på Facebook.

    - Jeg opfatter det sådan, at der i dag er sat endeligt punktum, skriver han.

    Claus Hjort Frederiksen skriver, at han er "mellemfornøjet". For på den ene side ville han have gerne have kæmpet for at blive frifundet.

    - På den anden side havde jeg jo besluttet at udtræde af Folketinget efter næste valg for at nyde mit otium, og her indgik der jo ikke ligefrem planer om, at jeg skulle gå ud og ind i retssale, skriver han.

    I princippet kan der rejses en sag, når Claus Hjort efter næste valg forlader Folketinget, og han dermed ikke længere har sin immunitet.

  14. I dag kl. 13:51

    Unge kristendemokrater advarer mod abortmodstand: 'Partiet bliver ikke moderne, når vi ikke indser, hvordan samfundet hænger sammen i dag'

    21-årige Hanna-Maria Lyng er formand for Kristendemokratisk Ungdom. (Privatfoto)

    Formanden er smuttet ud ad døren, og samme vej går flere medlemmer, efter Kristendemokraternes nu tidligere formand, Isabella Arendt, tirsdag trak sig fra både posten og partiet.

    Det kommer oveni, at partiets eneste folketingsmedlem, Jens Rohde fra Viborg, ikke ønsker at genopstille.

    Det hele får nu Kristendemokratisk Ungdom til at råbe op.

    Formand Hanna-Maria Lyng fra Hobro efterlyser blandt andet, at nogle af de ældre medlemmer fra moderpartiet får en mere liberal holdning til spørgsmålet om abort.

    - Man skal huske på ikke at blande sin religion med det politiske. Det tror jeg, der er mange af dem, der har været med fra starten af, nemt kommer til at gøre, siger hun.

    Partiet bliver ikke moderne, når vi ikke indser, hvordan samfundet hænger sammen i dag.
    Hanna-Maria Lyng, formand, Kristendemokratisk Ungdom

    Netop spørgsmålet om fri abort er noget, der splitter partiet. Og ifølge DR's politiske analytiker Christine Cordsen var det sandsynligvis dét, der fik Isabella Arendt til at sige stop.

    Spørgsmålet er derfor også, hvor længe Hanna-Maria Lyng har lyst til at fortsætte kampen med at overbevise dele af det kristendemokratiske bagland.

    - Jeg vil næsten sige, indtil det virker. Men det er måske også lidt svært at se, om det virker. Der er nogle, som jeg ikke tror, vi kan rykke, siger Hanna-Maria Lyng.

    Hun slår fast, at hver enkelt medlem naturligvis har ret til at have sin egen holdning til fri abort.

    - Men det er jo et problem, for partiet bliver ikke moderne, når vi ikke indser, hvordan samfundet hænger sammen i dag, siger hun.

    Fungerende formand for Kristendemokraterne, Marianne Karlsmose fra Tarm, pointerer, at det står helt klart, hvor partiet anno 2022 står i forhold til spørgsmålet om fri abort.

    - Vi arbejder inden for rammerne af den abortlovgivning, vi har i dag, om kvinders ret til abort i de første 12 uger. Det er sådan, virkeligheden er, siger hun.

    Derudover arbejder partiet for at nedbringe aborttallet med rådgivning, forebyggelse og familiepolitik.

    - Og det oplever jeg, at jeg og Hanna-Maria er meget enige om, og at det er et meget stort flertal, der står bag det. Og det er den linje, vi kommer til at føre i Folketinget, siger hun.

    Hun kalder det selv 'meget voldsomt', at partiets formand fra den ene dag til den anden stopper og helt melder sig ud af partiet.

    - Derfor er det meget forståeligt, at der også er andre, der følger det lige i nuet. Men jeg tror, vi får styr på tropperne igen og får tænkt os godt om og så holder fast i, at vores værdier og projekt er uforandret, siger Marianne Karlsmose.

    Hun får opbakning af Roger Buch, der er valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Han siger, at partiet i disse dage er 'groggy', men at historien viser, at det vil rejse sig igen.

    - Det er et parti med nogle historiske rødder og en base af meget garvede folk, som har været med rigtig længe, og som har oplevet mange andre kriser. Det skal de nok komme over, selvom det selvfølgelig er et kæmpe chok, siger han.

    Han påpeger, at partiet ved seneste folketingsvalg var nogle få hundrede stemmer fra at få et kredsmandat og dermed tre medlemmer i Folketinget.

    - Det var uendeligt tæt på sidste gang, og det er længe siden, det har været det. Så det kan jo ske igen. jeg synes bestemt ikke, man skal skrive det her parti ud af dansk politik, siger Roger Buch.

  15. I dag kl. 13:37

    Konservative og en løsgænger bliver tungen på vægtskålen og freder Claus Hjort

    Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, udtaler sig om partiets holdning til Claus Hjort Frederiksens politiske immunitet, på Christiansborg torsdag den 19. maj 2022. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Der bliver umiddelbart ingen retssag for tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), mens han sidder i Folketinget.

    Her til formiddag besluttede De Konservative nemlig, at partiet vil stemme nej til at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet. Kort efter meldte løsgængeren Orla Østerby det samme ud.

    Dermed er der ikke længere mulighed for at samle et politisk flertal for at ophæve immuniteten, og Claus Hjort Frederiksen kan ikke blive stillet for en dommer, mens han er i Folketinget.

    I et opslag på Facebook skriver Claus Hjort Frederiksen, at han i dag er "lidt mellemfornøjet", men at når det er kommet på afstand, er han sikkert glad og lettet, ligesom hans familie er det.

    - Jeg opfatter det sådan, at der i dag er sat endeligt punktum, skriver han i sit opslag.

    Mellemfornøjelsen kommer dog af, at "den gamle politiske fighter" i Claus Hjort ville have kæmpet for at blive frifundet, skriver han. Og den anden side havde han også set frem til at nyde sit otium - "og her indgik der jo ikke ligefrem planer om, at jeg skulle gå ud og ind i retssale i måske flere år i en principsag om oppositionspolitikeres ytringsfrihed".

    Jeg har haft det svært med det her dilemma. Men Folketingets medlemmer skal vide, hvad de stemmer om, og derfor ophæver vi ikke immuniteten.
    Søren Pape Poulsen, formand for de Konservative

    Claus Hjort Frederiksen er dog kun fredet fra en tiltale, så længe han er medlem af Folketinget.

    Og det sørgede Pape Poulsen og hans partifæller blandt andet for, at han er.

    - Jeg har haft det svært med det her dilemma. Men Folketingets medlemmer skal vide, hvad de stemmer om, og derfor ophæver vi ikke immuniteten, siger Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at røbe statshemmeligheder i sin tid som forsvarsminister.

    I sidste uge indstillede Rigsadvokaten til at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, hvilket altså kræver, at Folketinget ophæver hans parlamentariske immunitet.

    Men fordi der er tale om "højtklassificerede oplysninger", meddelte justitsminister Mattias Tesfaye (S), at kun partilederne måtte få en fortrolig orientering i Justitsministeriet. Og det har skabt stor debat blandt partierne på Christiansborg.

    Ifølge Søren Pape Poulsen har det ikke været en nem beslutning at tage for partiet. Der har nemlig været"to meget store principper på spil".

    - Jeg synes ikke, at det handler om politik. Det handler om, at vi skal vælge, hvor vi står i en sag, hvor uanset hvilket valg du træffer, så kan du ikke sige, at du har valgt det rigtige. Det kan man ikke sige i den her sag, siger Søren Pape Poulsen.

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) taler med pressen før åbent samråd om, hvordan regeringen har været involveret og orienteret om efterforskningen og sigtelsen af folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen, på Christiansborg i København, torsdag den 19. maj 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Her til formiddag var justitsminister Mattias Tesfaye i samråd for at svare på, hvordan regeringen har været involveret i sagen.

    Her erkender han, at der ikke er et flertal for at ophæve immuniteten. Men han står fortsat fast på, at han ikke vil oplyse hele Folketinget om sagen.

    - Jeg har tidligere i dag konstateret, at der ikke er flertal i Folketinget for ophævelse af immunitet. Flere partier kræver, at alle 179 medlemmer får indsigt i sagen. Dermed står jeg nu med et valg, sagde Mattias Tesfaye på samrådet.

    - Enten frigiver jeg nogle meget fortrolige oplysninger om statens sikkerhed over for hele Folketinget imod myndighedernes anbefaling. Ellers vil Claus Hjort fortsat have immunitet og dermed undgå at blive stillet for en dommer.

    Og her vælger han "klart det sidste", slog han også fast.

    - Jeg har et ansvar for befolkningen og statens sikkerhed. Det er klart det vigtigste hensyn for mig.

    Spørgsmålet om, hvorvidt Claus Hjorts immunitet skulle ophæves, har delt partierne på Christiansborg.

    Og som det ser ud lige nu, har stemmerne fordelt sig således:

    Socialdemokratiet, SF og Frie Grønne har sagt, at de er klar til at stemme for ophævelsen af Hjorts immunitet.

    Enhedslisten, Konservative, DF, Nye Borgerlige, Venstre, Liberal Alliance og otte løsgængere har sagt, at de vil stemme imod ophævelsen.

    Torsdag eftermiddag siger De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen, at de havde stem for at ophæve immuniteten.

    - Folketinget skulle ikke gøres til domstol, og vi ville derfor have stemt for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, så han kunne få sin sag prøvet ved retten, udtaler De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, i en skriftelig kommentar til Ritzau.

  16. I dag kl. 13:35

    Bøderegn i Downing Street: Politiets undersøgelser har ført til 126 bødeudskrivelser

    Britisk politi er nu færdige med at undersøge sagerne med de ulovlige corona-fester i premierminister Boris Johnsons bolig på Downing Street i London.

    Og konklusionen er klar: 126 strafbare lovovertrædelser skal hæftes for ved statskasse ét.

    I alt har 53 mænd og 73 kvinder modtaget en bøde fra politiet, der ikke ønsker at oplyse identiteten på nogen af bødemodtagerne, skriver Ritzau.

    Lovovertrædelserne har fundet sted til otte separate festlige begivenheder – den første i maj 2020 og den sidste i april 2021.

  17. I dag kl. 13:14

    Flere tilfælde af virusset abekopper fundet verden over: Nu er den nået til Sverige

    Den sjældne virus abekopper har spredt sig til flere europæiske lande de seneste uger, og nu har den også nået Skandinavien.

    De svenske sundhedsmyndigheder oplyser i dag, at der er fundet et tilfælde i Stockholm-området.

    - Personen i Sverige, som er bekræftet smittet med virussen, er ikke alvorligt syg, men har fået pleje. Vi ved endnu ikke, hvor personen er blevet smittet. Efterforskning er i gang lige nu, siger infektionslæge og efterforsker Klara Sondén ved den svenske folkesundhedsmyndighed.

    De seneste dage er der fundet tilfælde af abekopper i både Storbritannien, Portugal og USA, mens 23 personer mistænkes at være smittet i Spanien. Det skriver Ritzau.

    De mest almindelige symptomer er feber, hævede lymfeknuder, generel utilpashed og udslæt med vabler.

    Selvom virussen er ubehagelig at blive smittet med, er den ikke farlig for mennesker. Den ses ofte i forbindelse med rejser til Afrika.

  18. I dag kl. 12:46

    Taliban vil sende piger i skole igen, men 'vi holder uartige kvinder derhjemme', siger bevægelsen

    Lige siden Taliban overtog magten i Afghanistan, har et af deres helt store løfter været, at de afghanske piger kan komme i skole – men indtil videre har det været varm luft.

    Nu åbner den fungerende indenrigsminister Sirajuddin Haqqani op for, at pigerne kan vende tilbage på skolebænken - men kun de af dem, der ikke har ytret sig kritisk overfor Talebanstyret. Det fortæller han i et interview med CNN.

    -Vi holder uartige kvinder derhjemme, fortæller han blandt andet i interviewet.

    Han uddyber efterfølgende, at ”uartige kvinder” refererer til dem, der bliver tvunget til at ytre sig kritisk af ”andre parter”.

  19. I dag kl. 12:43

    Jens Ringberg: Meget speciel situation, at Folketinget bremser en sag mod Claus Hjort Frederiksen

    Men fordi Folketingets partier ikke kan få at vide, hvad sagen mod Hjort Frederiksen helt konkret drejer sig om, vil et flertal ikke stemme for at ophæve hans immunitet, som det normalt kræves for at kunne rejse tiltale.

    Det er 'en meget speciel situation', fortæller DRs politiske analytiker, Jens Ringberg.

    - Politiet og anklagemyndigheden siger, at en tidligere forsvarsminister og finansminister har røbet statens hemmeligheder, og sagen bør prøves ved en domstol. Men det kommer ikke til at ske nu, fordi et flertal i Folketinget kun vil ophæve hans immunitet, hvis sagen er fuldt oplyst.

    - Dermed kommer der ikke nogen sag mod Claus Hjort Frederiksen, selvom politi og anklagemyndighed mener, der er noget at komme efter, forklarer han.

    I princippet kan der rejses en sag, når Hjort efter næste valg forlader Folketinget, og han dermed ikke længere har sin immunitet. Men det er meget tvivlsomt, om det vil ske efter dagens melding fra justitsministeren, siger Ringberg.

  20. I dag kl. 12:20

    Esbjerg FBs udskældte amerikanske ejere skal ikke hjem, de skal videre med ned i 2. division

    Fra bronze i Superligaen til røven af 1. division på tre sæsoner.

    Fra næste sæson er Esbjerg FB at finde i landets tredjebedste række, til stor frustration for traditionsklubbens mange tilhængere, der især bebrejder de amerikanske ejere, Pacific Media Group, for de dårlige resultater.

    Men til trods den massive kritik fra fansene, har Pacific Media Group nu meldt ud, at de har i sinde at følge med den vestjyske klub ned i 2. division. Det skriver Ritzau.

    - De har sagt, at de er her på den lange bane, siger Esbjerg-direktør Jens Hammer Sørensen ifølge JydskeVestkysten.

  21. I dag kl. 11:56

    Tesfaye meddeler Rigsadvokaten, at der ikke kan rejses en sag om lækage af statshemmeligheder mod Hjort

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) ville før samrådet ikke forholde sig til, om anklagemyndigheden vil forsøge at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen efter et folketingsvalg, hvor hans immunitet alligevel er ophævet, idet han ikke genopstiller. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) kommer ikke til at dele fortrolige oplysninger med folketingsmedlemmer, selv om et flertal i Folketinget ikke vil stemme for at ophæve den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet.

    Han giver derfor hurtigst muligt Rigsadvokaten besked om, at der ikke kan rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, siger han på et samråd her til formiddag.

    - Dermed står jeg nu med et valg, siger Mattias Tesfaye på samrådet.

    - Enten frigiver jeg nogle meget fortrolige oplysninger om statens sikkerhed over for hele Folketinget imod myndighedernes anbefaling. Ellers vil Claus Hjort fortsat have immunitet og dermed undgå at blive stillet for en dommer.

    - Her vil jeg bare sige, at jeg klart vælger det sidste. Jeg har et ansvar for befolkningen og statens sikkerhed. Det er klart det vigtigste hensyn for mig, siger justitsministeren.

  22. I dag kl. 11:32

    Statsministeren blev orienteret om sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen, efter den var rejst

    Sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen omhandler en overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Den drejer sig om læk af oplysninger om sager, "hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror". Strafferammen er fængsel i op til 12 år. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen (S) vidste ikke, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ville blive sigtet for landsforræderi, før sigtelsen var rejst.

    Det oplyser Mette Frederiksen i et skriftligt svar sendt til Folketinget i forbindelse med et åbent samråd om sagen, hvor justitsminister Mattias Tesfaye er blevet bedt om at svare på, hvordan regeringen er blevet orienteret om den hemmelighedsfulde sag mod Hjort.

    Det skriver Jyllands-Posten.

    - I lyset af sagens helt særlige karakter og de synspunkter, der har været fremført, finder jeg dog anledning til at oplyse, at jeg som statsminister naturligvis er blevet orienteret om sigtelsen.

    - Det blev jeg, efter at den var rejst, lyder det i svaret fra statsministeren.

    Offentligheden ved, at Hjort Frederiksen er sigtet for at lække statshemmeligheder, men mere ved man ikke.

    Dermed kan der i princippet først rejses tiltale, når Hjort Frederiksen ikke længere er folketingsmedlem. Det er efter næste valg, idet han ikke genopstiller.

  23. I dag kl. 11:04

    Tyskerne har fået nok af eks-kansler Gerhard Schröder og hans russiske forbindelser: Vil fjerne hans privilegier

    Den tidligere tyske kansler, Gerhard Schröder, står til at miste en lang række privilegier. (Foto: CHRISTINNE MUSCHI © Scanpix Danmark)

    Han har et nært forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin. Faktisk anses de ligefrem for at være gode venner.

    Samtidig er han i bestyrelsen for et russisk olieselskab, og han har nægtet at tage afstand fra den russiske invasion af Ukraine. Man kan roligt sige, at den tyske eks-kansler Gerhard Schröder har sat sindene i kog i Tyskland.

    - Vi har rådet ham til at fratræde sine poster i russiske virksomheder. Det var nødvendigt, hvis han skulle beholde sit ry som en virkelig succesfuld tidligere kansler.

    - Desværre har han ikke fulgt vores råd, sagde Saskia Esken, formand for Schröders eget parti, SPD, i sidste måned på et pressemøde.

    At man nu stryger Gerhard Schröders privilegier er skridtet, lige før han bliver rullet i tjære og fjer og sendt ud af byen på en gammel krikke.
    Michael Reiter, Korrespondent

    Nu har tyskerne fået nok af Schröder og hans russiske bånd, så nu vil hans eget parti og resten af regeringen fratage ham en lang række privilegier.

    Når en tysk kansler fratræder, får han eller hun en række goder som tak for års tro tjeneste. Eks-kansleren får et kontor og medarbejdere, og man beholder sine livvagter og sin ministerbil. Oveni det kommer en god pension.

    Sådan skal det ikke være længere for Schröder, mener altså blandt andre hans eget parti. Står det til regeringen, så kan den tidligere kansler få lov at beholde sine livvagter og pensionen. Resten skal væk.

    Lidt af et slag for den tidligere kansler, mener DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter.

    - At man nu stryger Gerhard Schröders privilegier er skridtet, lige før han bliver rullet i tjære og fjer og sendt ud af byen på en gammel krikke, siger han.

    - Siden krigens start har en voksende skare af tyske socialdemokrater opfordret Gerhard Schröder til at opsige sit medlemskab af partiet. Men det har han nægtet.

    Der har længe været diskussioner om de privilegier, som en tidligere kansler har. Så den nye reform handler officielt ikke om Gerhard Schröder, men om et generelt opgør med privilegierne.

    Fremover skal privilegierne bestemmes af, om man stadig varetager opgaver, som er forbundet til kanslerposten. Det kunne for eksempel være en form for diplomatarbejde. Men det gør Gerhard Schröder ikke længere, vurderer partierne.

    Angela Merkel nåede at sidde 16 år ved magten i Tyskland. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Men med et mere generelt opgør med privilegierne vil nye regler også komme til at ramme en anden tidligere kansler, Angela Merkel, og fremtidens kanslere.

    - Og derfor har hendes bagland, partierne CDU og CSU, forsøgt at forhindre reformen. De nye regler kommer også til at berøre Tysklands nuværende kansler, Olaf Scholz. Og så vidt jeg ved, har hans folk været direkte involveret i udarbejdelsen af reformen - så den ikke blev alt for vidtrækkende, siger Michael Reiter.

    Som kansler var Gerhard Schröder bannerfører for et stort energisamarbejde med Rusland, og han var drivkraften bag gasledningen Nord Stream 1, der forsyner Tyskland med russisk gas.

    Og knap havde Gerhard Schröder forladt kanslerboligen Kansleramt, før et jobtilbud dumpede ind ad døren. Hans ven, Vladimir Putin, tilbød ham en ledende stilling i selskabet bag netop Nord Stream. Det beskriver blandt andre New York Times.

    Vladimir Putin og Gerhard Schröder under et møde i Moskva i 2003

    Siden har han også fået en ledende stilling i forbindelse med opførelsen af Nord Stream 2, og han er også en del af bestyrelsen af det russiske olieselskab Rosneft.

    Alene den forbindelse har fået en del tyskere til at løfte øjenbrynene. Men helt skævt gik det, da Rusland invaderede Ukraine.

    Den tidligere tyske kansler har pure afvist at tage afstand fra invasionen og har heller ikke set nogen anledning til at kritisere Vladimir Putin.

    - Det voksende energisamarbejde med Rusland har gjort Tyskland til en gasjunkie, der ikke kan fungere uden sit daglige russiske fix. Og her tilskrives eks-kansler Schröder rollen som superskurken, der har solgt tyskernes sjæl til Rusland.

    - At Schröder nu - i lyset af russernes invasion i Ukraine og de åbenlyse krigsforbrydelser, de begår - ikke vil tage afstand fra Putin, og nægter at kvitte sine job for Rusland, det er dråben, der får bægeret til at flyde over selv for mange af hans nærmeste støtter, siger Michael Reiter.

    I perioden 1998-2005 var Gerhard Schröder tysk kansler, og han blev af mange regnet for at være en af Tysklands store kanslere.

    Hans regering bestående af Socialdemokratiet og De Grønne brød med 16 års konservativ magt i Tyskland, og Schröder var blandt andet med til at indføre en række reformer.

    - Schröder blev arkitekten bag en række store, til dels smertefulde, men nødvendige arbejdsmarkedsreformer, der rustede Tyskland til det 21. århundrede, siger Michael Reiter.

    Samtidig fik han ros for ikke at sende tyske tropper til Irak, da USA gik i krig. Og så profilerede han sig som krisekansler, da Tyskland oplevede voldsomme oversvømmelser i 2002.

    Men nu har Gerhard Schröder fået nogle gevaldige ridser i lakken.

    - Alt det kunne have givet ham et flot eftermæle. Men hele det eftermæle har han med tiden skudt i sænk, idet han har klamret sig til Rusland, og ikke har villet erkende sine eller Putins fejl, siger Michael Reiter.

    Nu er hele debatten om Schröder blevet et problem for regeringspartiet, SPD.

    - Det fylder utroligt meget i den tyske debat, og det er et voksende problem for SPD. Stadigt flere tyskere undrer sig over, at den socialdemokratiske kansler Scholz virker usædvanligt nølende i forbindelse med krigen i Ukraine.

    - Det er ingen hemmelighed, at eks-kansler Schröder har haft et vidt forgrenet netværk af sympatisanter i SPD. Det store spørgsmål, der beskæftiger mange af os lige nu, er, om de kræfter øver indflydelsekansleren og er skyld i hans tilbageholdenhed, siger Michael Reiter.

    Flere af Gerhard Schröders partifæller har bedt den tidligere kansler om at melde sig ud af SPD. Og hos en af de mest fremtrædende konservative politikere, Markus Söder, der er formand i det konservative parti CSU, bliver der heller ikke lagt fingre imellem. Han har kaldt Gerhard Schröder for "en skændsel for Tyskland.”

    Den nu 78-årige eks-kansler har ikke givet mange interviews. Men til New York Times sagde han blandt andet, at han ikke var typen, der siger ”mea culpa” – altså ”det er min skyld”.

    Senere i dag skal det tyske økonomiudvalg tage stilling til, om privilegie-reglerne skal ændres.

  24. I dag kl. 10:58

    Meldinger om skyderi på gymnasium i tysk havneby: En gerningsmand anholdt

    Rettelse: Vi har tidligere beskrevet, at der skulle være endnu en gerningsmand på fri fod. Det vil tysk politi ikke bekræfte. Vi beklager fejlen.

    Der er angiveligt blevet affyret skud på en skole i den tyske havneby Bremerhaven, der ligger cirka 90 kilometer vest for Hamborg.

    Det skriver Bild, som refererer til det lokale medie nord24.de.

    En talsperson fra det lokale politi oplyser til tyske Bild, at en person skulle være hårdt såret, og at en formodet gerningsmand er anholdt.

    - Lige nu er der en større politiaktion i gang inde i centrum af Bremerhaven, oplyser det lokale politi desuden på Twitter.

  25. I dag kl. 10:53

    Et Finland i Nato bliver uden atomvåben og Nato-baser, forsikrer den finske premierminister

    Finlands endelige opgør med neutralitet har skabt røre i den internationale andedam – blandt andet har den tyrkiske præsident ytret sig kritisk om en finsk optagelse i Nato.

    Nu forsikrer Finlands premierminister, Sanna Marin, at Finland under ingen omstændigheder vil lægge jord til atomvåben eller militærbaser for Nato, skulle de blive optaget. Det skriver Reuters.

    -Jeg tror, det er vigtigt at forholde sig i ro, og så skal vi indgå i debatten med Tyrkiet og de andre medlemslande for at besvare eventuelle tvivlsspørgsmål og fjerne eventuelle misforståelser, siger Sanna Marin til den italienske avis Corriere della Sera.

  26. I dag kl. 10:48

    Nu er der flertal for ikke at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet

    Et af de nordatlantiske mandater, Sjúrður Skaale fra Færøerne har netop sagt, at han ikke vil stemme hverken det ene eller det andet.

    Dermed kan der ikke samles et flertal om at ophæve Claus Hjorts immunitet.

    Desuden har Orla Østerby, der er løsgænger, netop meldt ud, at han stemmer imod at ophæve Hjorts immunitet.

    Dermed er der 90 mandater - og altså et flertal - imod at ophæve immuniteten.

    Så som det ser ud lige nu, så tyder alt altså på, at Claus Hjort Frederiksen er fredet.

  27. I dag kl. 10:38

    Kraftige byger kan give skybrud i dag

    Det er særdeles kraftige regn- og tordenbyger, der bevæger sig op over landet i dag, og allerede i de tidlige formiddagstimer har de givet flere lyn.

    Bygerne ventes i løbet af dagen at blive så kraftige, at DMI varsler om risiko for lokale skybrud. Det vil sige, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

    Lige nu er bygerne hovedsageligt over de sydlige egne, hvor de også forventes at blive kraftigst, men ifølge prognoserne vil bygerne kunne bevæge sig mere mod nordøst i løbet af dagen.

  28. I dag kl. 09:39

    Konservative vil ikke stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet

    Man kan ikke træffe et entydigt rigtigt valg, siger Pape. På den ene side skal man principielt ikke straffrit kunne røbe statshemmeligheder, men på den anden side er det heller ikke fair, at Folketinget skal stemme for at ophæve et medlems immunitet uden at kende baggrunden for det. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Konservative vil ikke stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet.

    - I sidste ende kan eller vil jeg ikke bede folketingsmedlemmer stemme for noget, hvor de ikke ved, hvad de stemmer om, siger Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, efter et gruppemøde på Christiansborg.

    Rigsadvokaten har indstillet, at Hjort Frederiksen skal tiltales for at lække statshemmeligheder, men han kan ikke blive tiltalt, før Folketinget ophæver hans immunitet.

    Det vil flere partier ikke, fordi de ikke kan få indsigt i, hvad sagen mod Hjort handler om. Det gælder Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

    Sagen er omgærdet af stor mystik, og offentligheden ved kun, at Hjort Frederiksen er sigtet efter den såkaldte landsforræderiparagraffen, der kan give op til 12 års fængsel.

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har orienteret partilederne om sagen, men de har tavshedspligt og må ikke fortælle deres folketingsgruppe, hvad de ved.

    I dag er Justitsministeren i åbent samråd, hvor Folketingets Retsudvalg vil forsøge at få svar på, hvordan regeringen er orienteret om efterforskningen og sagen.

  29. I dag kl. 09:32

    MINUT FOR MINUT: Minister udspurgt i Claus Hjort-sagen

    (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  30. I dag kl. 09:24

    708.000 kroner: Bjarne Reuter er som sædvanlig den forfatter, der modtager flest bibliotekspenge

    10.338 forfattere, oversættere, illustratorer og andre får i dag udbetalt i alt mere end 185 millioner kroner i bibliotekspenge.

    Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Forfatteren Bjarne Reuter topper hvert år listen som den forfatter, der modtager flest midler.

    I år modtager godt og vel 708.000 kroner.

    Herefter følger Josefine Ottesen, Dennis Jürgensen og Kim Fupz Aakeson og Kenneth Bøgh Andersen.

  31. I dag kl. 09:21

    Justitsministeren skal svare på, om regeringen er inde over efterforskningen af Claus Hjort Frederiksens lækagesag

    Hvordan og hvornår blev regeringen orienteret om efterforskningen og sigtelsen af det mangeårige folketingsmedlem og forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V)?

    Med det spørgsmål vil Venstre på et samråd med justitsminister Mattias Tesfaye (S) forsøge at komme nærmere regeringens rolle i den ellers tophemmelige sag om mulig lækage af statshemmeligheder.

    - Jeg håber på - og regner med - at samrådet kan være med til at få skabt noget mere åbenhed, siger Venstres folketingsmedlem Morten Dahlin til Ritzau.

    Folketinget skal tage stilling til, om Hjort Frederiksens immunitet skal ophæves, så han kan blive tiltalt i sagen.

    Men Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker ikke at stemme ja til det, når Folketinget ikke kan få at vide, hvad han er sigtet for.

    Offentligheden ved, at han er siget efter straffelovens paragraf 109. Den bliver også kaldt landsforræderiparagraffen og kan give op til 12 års fængsel.

  32. I dag kl. 09:12

    Der er lys for enden af nedlukningstunnelen i Shanghai

    Skrig, råb og corona-frustration fra Shanghais højhuse kan snart være fortid, for nu trykker byens viceborgmester, Zhang Wei, for alvor på genåbningsknappen.

    Virksomheder i COVID-frie zoner må nu genåbne fra starten af juni, og ifølge Zhang Wei bestræber man sig på en komplet genåbning så hurtigt som muligt. Det skriver Reuters.

    Byens arbejdere skal dog stadig inddeles i små grupper for at undgå smitte i resten af maj, hvilket i mange tilfælde indebærer at sove på arbejdspladsen.

  33. I dag kl. 08:51

    Politiet oplever flere anmeldelser om køb af falske billetter til sommerens festivaler

    Udsolgte festivaler giver billetsvindlerne gode vilkår.

    Allerede inden de store festivaler er kommet i gang, oplever politiet langt flere anmeldelser for fusk med billetter end i 2019, som er det seneste år uden aflysninger på grund af coronaepidemien.

    I de første fire måneder af 2019 modtog politiet 131 anmeldelser fra håbefulde folk, der havde sendt penge efter falske billetter.

    I de samme fire måneder i år modtog de 191 anmeldelser. Og i midten af maj måned havde yderligere 35 personer henvendt sig efter at være bedraget i forsøget på at skaffe sig en billet.

  34. I dag kl. 08:49

    Migrantarbejdere skal have en millard-erstatningsbid af VM-kagen, mener flere menneskerettighedsorganisationer

    FIFA skal have den store kompensationspung frem, når VM i Qatar er slut.

    Det mener ni internationale menneskerettighedsorganisationer, heriblandt Amnesty og Human Rights Watch.

    Helt præcist kræver organisationerne, at FIFA udbetaler intet mindre end 440 millioner dollar – eller 3,1 milliarder kroner – i erstatning til de mange migrantarbejdere, der har arbejdet på at gøre Qatar VM-klar. Det skriver de i et brev til FIFAs præsident, Gianni Infantino.

    Pegene skal ifølge organisationerne blandt andet gå til migrantarbejdernes løn, til kompensation for arbejdsskader og til kompensation til familierne af de afdøde arbejdere. Det skriver Ritzau.

  35. I dag kl. 08:08

    Rørende enige demokrater og republikanere godkender ny ambassadør til Ukraine på rekordtid

    Alle for og ingen imod.

    Det var resultatet, da Senatet i USA stemte Bridget Brink igennem som ambassadør til den nyligt genåbnede amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad, Kyiv.

    Afstemningen fandt sted blot to uger efter, at Bridget Brink var blevet nomineret til posten af den amerikanske præsident, Joe Biden. Det er langt hurtigere, end det normalt tager at få godkendt en amerikansk ambassadør.

    Både Republikanerne og Demokraterne havde presset på for at afholde en afstemning så hurtigt som muligt, så amerikanerne kan vise sin opbakning til Ukraine ved at have en ambassadør i landet. Det skriver Reuters.

    Bridget Brink kan skrive flere diplomatiske topposter på CV’et, blandt andet som ambassadør i Slovakiet og diplomat i Georgien og Usbekistan. Hun taler desuden russisk.

  36. I dag kl. 08:02

    FN's generalsekretær om Ukraine-krigens følger: Vi ser ind i en global fødevarekrise om nogle måneder

    Tyve millioner tons korn, der bare ligger til overs fra sidste års høst.

    På grund af krigen i Ukraine er landets eksport af korn gået i stå.

    FN har flere gange advaret om de katastrofale følger ved, at kornet ikke kan komme frem til verdens fattigste lande i blandt andet Afrika, som er dybt afhængige af den ukrainske eksport.

    Nu gentager FNs Generalsekretær, Antonio Guterres, advarslen og siger, at fødevaremanglen kan vippe over ti millioner mennesker i verdens fattigste lande ud i sult og hungersnød.

    - Der er nok mad i verden i dag, hvis ellers vi samarbejder om det. Men hvis ikke vi gør noget nu, så kigger vi ind i en global fødevaremangel i løbet af de næste måneder, siger Antonio Guterres til BBC.

  37. I dag kl. 07:51

    Rusland påstår, at Ukraine har angrebet grænseby - mindst én civil meldes dræbt

    Ukrainske styrker har ifølge Rusland udført et angreb på en grænseby i Kursk-regionen tæt på grænsen til Ukraine.

    Det oplyser regionens guvernør, Roman Starovoit, på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

    Mindst en civil person meldes dræbt.

    En fabrik, som producerer alkohol, og flere andre bygninger skulle også være ramt.

    Ukraine har ikke bekræftet angrebet. Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få af- eller bekræftet oplysningerne om angrebet.

    Det er ikke første gang, at der er meldinger om ukrainske angreb i Rusland. Eksempelvis omtalte vi selv et angreb 1. april, at to ukrainske kamphelikoptere angreb et brændstofdepot i den russiske by Belgorod, der ligger nord for Kharkiv i Ukraine.

  38. I dag kl. 07:07

    Over to millioner newzealændere kan se frem til en check på 1500 kroner som hjælp mod stigende priser

    Det er ikke kun på de europæiske breddegrader, at inflationen og de stigende priser på fødevarer og energi kradser i pengepungen.

    Den New Zealandske regering er nu klar til at udbetale en check på 350 New Zealandske dollars – svarende til lidt over 1500 kroner – til flere end to millioner af de hårdest ramte borgere.

    -Vores økonomi har klaret sig bedre igennem COVID-19 krisen end nogen andre steder i verden. Men som pandemien aftager, har nye udfordringer meldt deres ankomst – både på kort og på lang sigt, siger landets premiereminister, Jacinda Ardern til AP.

  39. I dag kl. 06:52

    Dagen byder på regn, torden og endnu en sommerdag

    Igen i dag venter der flere skyer på himlen, og det vil især være tordenvejret, der vil tage opmærksomheden. Foto: Viggo Hjort Kohberg

    I går var det årets første metrologiske sommerdag med en temperatur over 25 grader, og i dag kan den anden sommerdag komme.

    Der vil dog være meget store forskelle på vejret i dag.

    Mod vest begynder kold luft og kraftige byger at trække ind, og det kan give kraftige byger og måske også torden.

    Her vil temperaturen falde til omkring 15-17 grader, mens vi på Lolland-Falster kan nå 25 grader eller mere.

    Bygerne kan dagen igennem komme til hele landet. Vinden kommer mest fra syd og vest med en svag til jævn styrke.

  40. I dag kl. 06:50

    Over fire millioner valgkort sendes ud senest 27. maj

    Har du allerede tjekket postkassen et par gange for at se, om dit valgkort er landet?

    Der går lige nogle dage, før det er i din postkasse.

    Over fire millioner valgkort til folkeafstemningen om Forsvarsforbeholdet 1. juni bliver således printet i disse dage fra virksomheden KMD og efterfølgende lagt i kuverter, som sendes af sted med store lastbiler over hele landet.

    Vælgerne skal have valgkortet senest fem dage før folkeafstemningen, altså senest 27. maj.

    Tag DR's valgtest og find ud af, hvor enig du er med Folketingets partiledere. Ti af dem anbefaler et ja til at afskaffe forbeholdet, tre anbefaler et nej.

  41. I dag kl. 06:41

    Finlands præsident og Sveriges statsminister besøger i dag Det Hvide Hus

    USA's præsident, Joe Biden, tager i dag imod Finlands præsident, Sauli Niinistö, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, i Det Hvide Hus.

    På dagsordenen er især Sverige og Finlands ansøgning om at blive medlemmer af Nato.

  42. I dag kl. 05:51

    Udsolgte festivaler giver billetsvindlerne gode vilkår

    Kathrine Hostrup-Pedersen fra København troede hun havde købt en billet til sommerens udsolgte Roskilde Festival. Men hun fik aldrig sin billet, som hun købte gennem en side på Facebook. (Foto: Tobias Hansen)

    Udsolgt.

    Sådan lyder meldingen fra flere af de største festivaler der, efter tre års coronatørke, endelig kan åbne festivaldørene denne sommer.

    Men det betyder også, at jagten på en billet for dem, der ikke har købt i første omgang, er gået ind.

    Og med det følger også snyd med billetsalget.

    Allerede inden de store festivaler er kommet i gang, får politiet langt flere anmeldelser for fusk med billetter end i 2019, som er det seneste år uden aflysninger på grund af coronaepidemien.

    I de første fire måneder af 2019 modtog politiet 131 anmeldelser fra håbefulde folk, der havde sendt penge efter falske billetter.

    I de samme fire måneder i år modtog de 191 anmeldelser. Og i midten af maj måned havde yderligere 35 personer henvendt sig efter at være bedraget i forsøget på at skaffe sig en billet.

    Den studerende Kathrine Hostrup-Pedersen fra København er en af dem, som er blevet snydt, da hun forsøgte at købe en billet via nettet. (Foto: (Screenshot) © (c) DR)

    En af dem, der fik en lang næse efter at have sendt penge til en billetsvindler, er studerende Katrine Hostrup-Pedersen fra København.

    Hun ville købe en billet til Roskilde Festival via facebookgruppen "Festivalbilletter Køb/salg" og overførte penge til en falsk profil via betalingsappen MobilePay. Herefter fik hun tilsendt en billet, der tydeligvis var uægte, og blev samtidig blokeret af profilen der havde solgt hende billetten.

    - Jeg føler mig rimelig dum og kan ikke forstå, at jeg faldt for det. Det er en super ærgerlig følelse at blive snydt. Jeg troede bare på det bedste i folk. Men det har jeg så lært nu, at det kan man ikke, siger Katrine Hostrup-Pedersen, der har mistet håbet om at få sine 2.275 kroner tilbage.

    Det er nemlig ikke muligt at få penge tilbage, når de er overført til et mobilnummer via MobilePay, oplyser betalingsappen.

    Ifølge Kresten Munksgaard, der er chef for forebyggelse og analyse i Nationalt Center for IT-kriminalitet, så skyldes stigningen i anmeldelser om billet-bedrageri formentlig, at efterspørgslen på billetter er stor her på den anden side af to år med aflysninger på grund af corona.

    - Der er rigtig mange, der gerne vil på festival, og de er udsolgt. Derfor er folk også mere risikovillige. Og det er de kriminelle udmærket godt klar over, så det udnytter de. Samtidig er der også mange unge, der nu er gamle nok til at komme af sted for første gang, forklarer han.

    Kresten Munksgaard forudser, at henvendelserne om falske billetter vokser endnu mere, når først festivalsæsonen for alvor kommer i gang og folk står ved indgangen med en billet, der ikke åbner porten ind til alle lyksalighederne.

    - Vi opfordrer derfor til, at man tænker sig virkelig godt om, inden man kaster penge efter billetter på nettet, understreger Kresten Munksgaard.

    Vi opfordrer derfor til, at man tænker sig virkelig godt om, inden man kaster penge efter billetter på nettet
    Kresten Munksgaard, chef for forebyggelse, Nationalt center for IT-kriminalitet

    Kommunikations- og marketingschef for Roskilde Festival Mads Mikkelsen er ked af at høre om stigningen i antallet af henvendelser om billetfusk. Men han understreger, at det ikke er festivalens ansvar at hjælpe dem, der er blevet snydt, når de står med en ubrugelig billet ved indgangen.

    - Vores ansvar ligger i at have en platform, hvor man kan købe en billet på rigtig og sikker vis og oplyse om det, siger han.

    Mads Mikkelsen opfordrer til, at man melder sig som frivillig eller skriver sig på venteliste til en billet, hvis man gerne vil med på en udsolgt festival.

  43. I dag kl. 05:50

    Regeringen vil af med forbeholdet - men det spiller meget lille rolle for cyberområdet, siger ekspert

    Regeringen kom i december med en ny cyberstrategi. Her står der intet om, at forsvarsforbeholdet står i vejen for EU-samarbejdet om cybersikkerhed. (© DR GRafik/ Nathalie Nystad)

    For øjeblikket er forsvarsforbeholdet ikke en hæmsko for Danmark, når der gælder arbejdet med cyberbeskyttelse i EU.

    Sådan lyder det fra Tobias Liebetrau, som er forsker i cybersikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han har blandt andet forsket i EU's rolle i forhold til cybersikkerhed.

    - Forsvarsforbeholdet udelukker Danmark fra en del af det udenrigs- og forsvarspolitiske arbejde. Men som det ser ud lige nu, er det ikke en ret stor del af EU's arbejde med cybersikkerhed, der foregår der. Så det er minimalt, hvad Danmark går glip af i øjeblikket, siger Tobias Liebetrau.

    Regeringen har ellers ved flere lejligheder brugt cyberbeskyttelse som et vigtigt argument for at fjerne forsvarsforholdet. Forholdet står i vejen for at kunne deltage helhjertet i EU-landenes fælles arbejde med cyberbeskyttelse, lyder begrundelsen.

    Men store dele af EU's indsats på området ligger altså uden for forbeholdet.

    Centralt i EU's arbejde om cyberbeskyttelse står det såkaldte NIS-direktiv. Det gælder også i Danmark, da det ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet.

    Det er minimalt, hvad Danmark går glip af i øjeblikket.
    Tobias Liebetrau, forsker i cybersikkerhed

    I regeringens cyberstrategi bliver direktivet kaldt for "et væsentligt instrument i at højne cyber- og informationssikkerheden i de samfundsvigtige sektorer i Danmark."

    Direktivet stiller en række krav til cybersikkerhed i en række kritiske sektorer, eksempelvis energi, forsyning, banker og sundhed.

    En opdateret version af direktivet er netop nu ved at blive vedtaget i EU og vil efterfølgende skulle indføres i dansk lovgivning.

    Som en del af direktivet er Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed nedsat. Det danske Center for Cybersikkerhed sidder i bestyrelsen.

    - Danmark er med i de vigtigste samarbejder i øjeblikket. Danmark kan være med, fordi mange af de ting, EU laver på cybersikkerhedsområdet, sker inden for det mandat, de har på det indre marked, hvor Danmark er med. EU laver meget, som netop er innovationspolitik, erhvervspolitik og industripolitik, hvor Danmark er fuldgyldigt med, siger Tobias Liebetrau.

    Han tilføjer dog, at tingene kan ændre sig i fremtiden.

    - Jeg tror, det er vigtigt at have den der tidsmæssige nuance og sige, at lige nu taber Danmark ikke ret meget på at stå uden for forsvars- og sikkerhedsområdet.

    - Men på sigt risikerer vi at gøre det, afhængig af hvordan det fremadrettede samarbejde udvikler sig, og hvor stor en del der skal varetages af EU, og hvor stor en del der skal varetages af nationalstaterne og Nato, siger Tobias Liebetrau.

    Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) har lagt meget vægt på cybersikkerhed i debatten om forsvarsforbeholdet.

    I en kronik i Politiken den 8. marts var det et hovedargument fra Mette Frederiksen i forhold til at afskaffe forbeholdet.

    - Især på cyberområdet er det i Danmarks interesse at være fuldt og helt med i det europæiske samarbejde, skrev statsministeren i kronikken.

    Få måneder tidligere havde regeringen ellers præsenteret en national strategi for cyber- og informationssikkerhed for 2022-2024. Det er altså den gældende strategi for cybersikkerhed.

    Som en af fire hovedsøjler i strategien står det internationale samarbejde med blandt andet Nato, EU og FN. Men det bliver ikke nævnt med et ord, at forsvarsforbeholdet skulle stå i vejen for EU-samarbejdet om cybersikkerhed.

    I 2020 lød det også fra tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), at cyberbeskyttelse ikke blev ramt af forsvarsforbeholdet.

    - Når det lige gælder cyberbeskyttelse er forsvarsforbeholdet ikke en begrænsning. Vi er fuld del af EU-samarbejdet på cyber, da det er civilbeskyttelse. Enig i at EU er helt central i denne kamp, skrev Bramsen på Twitter den 9. december 2020.

    Når politikerne alligevel taler om cybersikkerhed i forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet, hænger det sammen med det såkaldte Pesco-samarbejde. Det er en del af EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark ikke er med i.

    I det samarbejde er der forankret en række projekter, blandt andet nogle som handler om cybersikkerhed.

    Et af dem er et cyber-udrykningshold. Det var tæt på at blive sendt til Ukraine, lige før krigen brød ud. Det er ikke alle lande, som er med i de enkelte projekter. Samarbejdet om udrykningsholdet foregår mellem Litauen, Estland, Rumænien, Kroatien, Holland og Polen.

    - Det er da vigtige projekter, og Danmark kunne selvfølgelig godt være med. Der var også snak om blandt danske politikere at sende cyberhjælp til Ukraine for eksempel, siger Tobias Liebetrau.

    Det er også andre projekter under Pesco, der handler om cybersikkerhed, og hvor Danmark altså ikke har mulighed for at være med.

    Annette Lind, udenrigs- og cybersikkerhedsordfører for Socialdemokratiet, holder fast i, at Danmark er nødt til at fjerne forbeholdet for at kunne være helhjertet med i EU's arbejde om cyberbeskyttelse.

    - Som det er i dag, kan vi kun deltage i det civile og administrative arbejde. Vi kan ikke deltage i de operationelle og militære samarbejder. Derfor er det meget vigtigt, vi får afskaffet forsvarsforbeholdet.

    Hvad er det konkret, du gerne vil deltage i?

    - Vi kan ikke deltage i et samarbejde om cyberangreb i vores nabolande. Danmark ligger i den absolutte førertrøje, når det handler om at rådgive og være med i samarbejde om det digitale. Derfor er det vigtigt at få afskaffet forbeholdet, så vi på cyberområdet kan være med i operationelle samarbejder.

    Verden er forandret. Da vi lavede strategien, så det anderledes ud. Der var civilt og administrativt arbejde nok. Det er det ikke længere.
    Annette Lind, udenrigs- og cybersikkerhedsordfører for Socialdemokratiet

    For nogle måneder siden lavede regeringen en strategi for cybersikkerhed. Her er det ikke nævnt, at forbeholdet skulle give problemer. Hvordan kan det være?

    - Verden er forandret. Da vi lavede strategien, så det anderledes ud. Der var civilt og administrativt arbejde nok. Det er det ikke længere.

    Cybertruslen fra Rusland har været kendt i mange år. Hvorfor ændrer invasionen på det?

    - Alt ændrede sig med krigen i Ukraine. Nu kommer der faktisk cyberangreb i vores nabolande omkring Østersøen.

    Trine Bramsen sagde i 2020, at forholdet ikke var et problem i forhold til cyberbeskyttelse. Er du enig i det?

    - Når man har krig tæt på Danmark, så forandrer alting sig. Derfor skal vi se på det med nye øjne. Der er cybertrusler og cyberangreb rundt om os. Derfor er vi også nødt til at være med i de militære operationer.

    Hvad er det for aktioner, du vil være med i?

    - Det er, hvis Danmark eller nogle af vores nabolande bliver angrebet. Så skal vi kunne være med til at hjælpe. Det kan vi ikke i dag.

    En stor del af EU's cyberbeskyttelse sker gennem NIS-direktivet, hvor Danmark er med. Er Danmark derfor ikke med i kernen af EU's arbejde på det område?

    - Der er nogle operationer, vi ikke kan være med i. Så det er vigtigt for os at være fuldgyldige medlemmer, så vi kan være med på alle trin.

    Vi har talt med en ekspert, som siger, det er minimalt, hvad Danmark ikke kan være med i på grund af forbeholdet, når det gælder cybersikkerhed. Hvad siger du til det?

    - Der er ikke godt for os, hvis vi står udenfor på de områder, der bliver mere og mere aktuelle. Og det er for eksempel operationer i Pesco-sammenhæng. Derfor ønsker vi, at vi i alle sammenhænge kan være med ved bordet, siger Annette Lind.

    Ifølge en ny trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed har prorussiske aktivistgrupper i de seneste uger rettet cyberangreb mod virksomheder og myndigheder i Tjekkiet, Polen og Estland.

    Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, undrer sig over, at regeringen tidligere har ment, at forsvarsforbeholdet ikke gav problemer i forhold til EU-samarbejdet om cyberbeskyttelse, men har skiftet mening.

    - Jeg er enig med 'Trine Bramsen for et par år siden' i, at forsvarsforbeholdet ikke forhindrer os i at arbejde sammen om cybersikkerhed i EU, siger Morten Messerschmidt.

    Men er det ikke er fair argument, at situationen har ændret sig med Putins invasion af Ukraine?

    - Jeg tror, alle er enige om, at verden er anden, end den var før den 24. februar. Det store spørgsmål er, hvad vores svar skal være. Som jeg ser det, er det kun Nato, der kan udgøre et bolværk mod Putin. Jeg tror ærlig talt ikke, at Putin vil være nær så bekymret for sin brutale ageren, hvis det var EU, der havde den opgave.

    Danmark kan blandt andet ikke være med i EU’s udrykningshold for cyberbeskyttelse. Er det ikke er problem?

    - Det er ikke alt, der kommer fra EU, som nødvendigvis er dårligt. Men hvis jeg skal vælge mellem at bekæmpe terrorister på internettet med EU eller med amerikanerne gennem Nato, så jeg tror jeg, jeg vælger at gøre det sidste, siger Morten Messerschmidt.

    Her kan du se mere om det danske forsvarsforbehold:

    Opdateret: Afsnit tilføjet og omskrevet efter udgivelse for at tydeliggøre problemstillingen.

  44. I dag kl. 00:05

    Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt vinder Europa League-finalen efter straffesparkskonkurrence

    Eintracht Frankfurts spillere fejrer triumfen efter at have vundet Europa League-finalen over skotske Rangers. (Foto: JORGE GUERRERO © Ritzau Scanpix)

    Fem stensikre spark i straffesparkskonkurrencen var det, der skulle til for tyske Eintracht Frankfurt, der havde danskeren Jesper Lindstrøm med i startopstillingen, for, at de nu kan kalde sig Europa League-mestre efter en intens finale mod skotske Rangers.

    Efter 1-1 i ordinær spilletid og ingen mål i den forlængede spilletid, skulle det hele afgøres i en straffesparkskonkurrence.

    Her brændte skotternes Aaron Ramsey, og eftersom tyskerne scorede på alle deres spark, var det nok til en tysk triumf.

    Rangers kom foran i ordinær spilletid på en forsvarsfejl efter 57 minutter, da Joe Aribo fik fat i bolden på Frankfurts banehalvdel og løb ned og sparkede bolden i nettet.

    Der gik dog kun godt ti minutter, før der var udlignet. Rafael Borre udnyttede et skarpt indlæg fra holdkammeraten Filip Kostic og sendte bolden i nettet.

    Frankfurts danske Jesper Lindstrøm var på banen i kampen første 70 minutter, hvor han flere gange viste sin gode teknik og hurtighed, og han havde flere store chancer, men skotterne kom i vejen.

    Som en del af at vinde Europa League er Frankfurt nu også kvalificeret til Champions League i næste sæson.

  45. I går kl. 23:29

    Store fald på aktiemarkedet i USA

    Onsdag blev en af de dage, hvor folkene, der arbejder på aktiemarkedet, er taget hjem med en hovedpine. De store indeks på Wall Street lukkede nemlig med store fald.

    Dow Jones-indekset mistede 3,6 procent, mens Nasdaq oplevede en tilbagegang på 4,7 procent. S&P 500, der omfatter 500 store selskaber havde et fald på 4,0 procent. Det er det største på en handelsdag siden juni 2020. Det skriver CNBC.

    - Aktierne får hammeren, da inflationsfrygten og svage indtjeninger rammer stemningen hårdt, siger Fiona Cincotta, analytiker hos City Index, til Bloomberg News.

    Det er en bekymring for, at inflationen vil fortsætte med at stige, der får investorerne til at sælge aktierne.

  46. I går kl. 22:44

    Sverige og Finland vil købe våben sammen

    Sverige og Finland er det store samtaleemne i disse dage. På dagen, hvor de to lande har indgivet deres ansøgning til at blive en del af Nato, oplyser de også, at de planlægger at købe skydevåben og antitank-våben sammen.

    Som en del af dette er Finland gået med at købe antitank-våben fra den svenske våbenfabrik Saab Dynamics. Det skriver Reuters.

    Den finske forsvarsminister, Antti Kaikkonen, siger, at de to lande forbereder sig på at købe mindre skydevåben sammen.

    Torsdag skal Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinistö, besøge USA's præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus for blandt andet at diskutere ansøgningerne til Nato.

  47. I går kl. 22:01

    Video: Top Gun-aktuelle Tom Cruise hyldet på den røde løber i Cannes med jagerfly

    Skuespillerne Tom Cruise, Glen Powell og Jennifer Connelly ser meget fornøjede ud over de franske jagerfly. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)

    Om godt en uge er den nye Top Gun-film, 'Top Gun: Maverick', med superstjernen Tom Cruise i hovedrollen tilgængelig i biografen, hele 36 år efter den første udkom.

    Det blev i dag hyldet på den røde løber i Cannes, da netop Tom Cruise ankom til den franske filmfestival.

    Her fik han en æresudgave af Den Gyldne Palme, som bliver uddelt til skuespillere og instruktører, der ikke har vundet Den Gyldne Palme før, og som har ydet et bemærkelsesværdigt stykke arbejde.

    Desuden kom der også jagerfly flyvende over den røde løber med røde, hvide og blå farver, som illustrerede det franske flag.

    Et af de store samtaleemner ved filmfestivalen er netop den positive stemning om den nye Top Gun-film.

  48. I går kl. 20:52

    21-årig russisk soldat erkender sig skyldig: Første retssag om krigsforbrydelser i gang i Ukraine

    En 21-årig russer er i Ukraine tiltalt for at have dræbt en 62-årig civil kort efter Ruslands invasion. (© DR Grafik/Søren Winter Nørbæk)

    Der er foregået et utal af blodige begivenheder i Ukraine, siden den russiske invasion af landet i februar.

    Og nu er det altså blevet tid til at fælde dom over noget af det.

    I dag tog man nemlig hul på den første af en række ventede retssager om krigsforbrydelser i Ukraine.

    Sagen drejer sig om en ung russisk soldat på 21 år, der er tiltalt for at have dræbt en 62-årig civil i det nordøstlige Ukraine den 28. februar - altså fire dage efter Ruslands invasion.

    Her på førstedagen for retssagen, der finder sted i den ukrainske hovedstad Kyiv, står det klart, at den unge soldat erkender sig skyldig i anklagerne, herunder anklager om krigsforbrydelser og overlagt drab.

    Det skriver flere medier herunder BBC.

    Den russiske soldat svarede nemlig "ja", da han blev spurgt, om han er skyldig.

    Forinden havde den russiske soldat da også ifølge ukrainske myndigheder sagt, at han samarbejder med efterforskerne, og de hævder også, at han allerede tidligere har tilstået.

    Bliver soldaten kendt skyldig, risikerer han en livstidsdom.

    Retssagen, som er igangsat af Ukraine selv, kan få betydning på flere måder.

    For eksempel kan den være med til at hjælpe den lokale anklager i Ukraine til at skabe sammenhænge i andre fremadrettede retssager, fortæller Martin Mennecke, der forsker i international ret på Syddansk Universitet.

    Det store spørgsmål er nemlig, om det er en enkelt russisk soldat, der står bag overgrebet, eller om der ligger en ordre eller systematisk politik bag. Og netop det vil anklageren måske kunne blive klogere på, forklarer han.

    - Hvis den pågældende soldat siger, at soldaterne har fået ordre (fra højere oppe, red.) til at skyde på civile, der ikke gjorde, som de skulle eller stod i vejen, så kan det hjælpe anklageren i andre sager, siger Martin Mennecke.

    Mange har mistet en de havde kær under krigen. Her er det nye grav på en kirkegård i den ukrainske by Butja. (Foto: Oleg Petrasyuk © Ritzau Scanpix)

    Ukraine kan dog også risikere, at en sag som den her får en "uønsket effekt", i forhold til at Rusland så synes, at de også skal i gang med nationale retssager for angivelige overgreb begået af ukrainske styrker, forklarer han.

    Man skal dog være opmærksom på, om Ukraine kommer til at retsforfølge begge sider - altså også ukrainske statsborgere, der har begået krigsforbrydelser mod russere.

    Det er en slags lakmusprøve på, hvor stærkt det ukrainske retssystem er.
    Frederik Harhoff, ekspert i folke-og krigsret ved Københavns Universitet

    Det fortæller Frederik Harhoff, der er ekspert i folke-og krigsret ved Københavns Universitet.

    - Det er en slags lakmusprøve på, hvor stærkt det ukrainske retssystem er. Det er nemt nok, at de kan retsforfølge en lille løjtnant eller sergent. Men det bliver straks sværere, hvis man skal retsforfølge en af sine egne, siger han.

    - Det kan være svært at retsforfølge en ukrainer, der har været med til at redde ens land. Men en krigsforbrydelse er en krigsforbrydelse.

    Gør Ukraine det, vil de fremstå som det virkelig retfærdige land, tilføjer han.

    Forbrydelserne bliver retsforfulgt i to spor, og udover det nationale, som Ukraine selv står for, så er der også den Internationale Straffedomstol (ICC), som dog er noget længere om at komme i gang, fortæller Frederik Harhoff.

    - ICC skal have fat på oberster, generaler, admiraler, ministre og militsledere. De vil ikke satse primært på at retsforfølge små krigsforbrydere som ham den russiske soldat, siger han.

    Retssagen blev i dag afbrudt og udsat til torsdag, fordi der ifølge CNN har været for mange mediefolk tilstede i retssalen i Kyiv.

  49. I går kl. 20:32

    USA genåbner ambassade i Kyiv

    Den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad har været lukket siden Ruslands invasion, men onsdag er den åbnet igen.

    Det oplyser den amerikanske udenrigsminister ifølge AFP.

    - Det ukrainske folk har med vores assistance forsvaret sit hjemland over for Ruslands skruppelløse invasion, og derfor vajer Stars and Strips (USA's flag, red.) igen ved ambassaden, siger udenrigsminister Antony Blinken.

    Andre lande har også valgt at genåbne deres ambassader. Heriblandt Danmark.

    Den amerikanske ambassade har været lukket i omkring tre måneder.

Mere fra dr.dk