Nyheder
9. apr 2015

Falske datingprofiler ripper håbefulde mænd

Som mange andre danske mænd ville Steffen Thomsen prøve lykken på netdating efter at være blevet single. Derfor oprettede han en profil på den danske netdating-side Dating.dk.

- Der gik ikke engang fem minutter, efter jeg havde åbnet profilen der, så sad hun der, forklarer Steffen Thomsen til forbrugermagasinet Kontant.

Det var en russisk kvinde ved navn Katya, som sad klar ved tasterne.

- Hun interesserede sig for en og satte sig ind i, hvad man beskæftigede sig med, og fortalte en masse om, hvad hun lavede, fortæller Steffen om kontakten, som hurtigt udviklede sig mellem ham og Katya.

Efter nogle måneders skriverier beslutter de, at hun skal komme på besøg i Danmark, men det viser sig, at Katya ikke har råd til billetten. Steffen tilbyder at betale rejsen, og de finder en dato.

På det tidspunkt har Steffen sendt op mod 40.000 kroner til Katya til forskellige ting, som skal muliggøre, at hun kommer på besøg.

Dagen, hvor Katya skal komme med flyet fra Moskva til Aalborg, venter Steffen i lufthavnen.

- Flyet lander og der er ingen Katya med, fortæller Steffen Thomsen.

Til gengæld modtager Steffen samme dag et opkald fra en anden dansk mand. Manden hedder Heine Vedel, og han fortæller, at han også har skrevet med den russiske Katya. Og det har 14 andre danske mænd tilsyneladende også, har Heine fundet ud af. Nu ringer han for at advare Steffen mod den russiske kvinde.

- Så er man jo godt klar over, at man har spillet dum, eller man har i hvert fald været naiv og tabt hele skidtet, siger Steffen Thomsen.

Steffen og Heine har i alt overført omkring 70.000 kroner til profilen "Katya".

DR's Forbrugermagasin Kontant har undersøgt den profil, Steffen Thomsen og Heine Vedel har skrevet med.

Det viser sig, at de billeder som både Steffen og Heine har modtaget af Katya, i virkeligheden tilhører en kvinde i Ukraine. Denne kvinde har angiveligt ingenting med Dating.dk at gøre. Russiske "Katya" eksisterer simpelthen ikke.

Profilen "Katya" kan være et eksempel på en falsk profil fra et af de bureauer, som blandt andet huserer i Ukraine. Her tjener unge studerende penge på at skrive falske breve og lægge stemme bag et profilbillede, som er fundet på nettet - altså holde en telefonkontakt med de mænd, de "dater". Meget tyder på, at det er det, der er sket for Heine og Steffen.

- Det er noget forbandet svineri, det der. Det skulle da stoppes på en eller anden måde. Det er jo masser af uskyldige mennesker, der bliver ramt på den der konto der, siger Steffen Thomsen.

Steffen og Heine er på ingen måde et enestående eksempel, for når vi dater på nettet, glemmer vi at bruge vores kritiske sans. Præcis som hvis vi bliver forelskede ude i den virkelige verden.

- De fleste ofre vil nikke genkendende til, at de har haft en eller anden form for kritisk sans der prøvet at ringe dem op, når der begynder at komme spørgsmål om penge. Men samtidig er der også mange ofre der udtrykker, at de føler, de sidder lidt i en saks, hvor de både har investeret så meget energi og især følelsesmæssig energi i det her forhold, at de også er bange for, at det går i stykker, forklarer psykolog Rikke Papsøe.

Og man skal ikke være af en særlig støbning for at kunne falde for de falske profiler.

- Tit kan man forestille sig: "Arh, det må være naive mennesker", eller "det må være desperate mennesker". Nej, det er faktisk hvem som helst, viser forskningen, siger Rikke Papsøe.

For de, der står bag de falske profiler, har nogle bestemte mønstre, de gør brug af for at komme tæt på ofrene. En såkaldt grooming-proces.

- De prøver at overstrø personen med interesse og komplimenter og tilkendegiver, at de er ved at forelske sig, eller at de er forelskede i personen. Det er sådan en særlig proces, hvori de gør offeret mere og mere knyttede til svindleren. Når de så synes, at det er sket, så opfinder de typisk en kritisk situation. Altså, en eller anden form for krise med sygdom, ulykke, et eller andet som virkelig sætter gang i offerets følelsesliv, forklarer Rikke Papsøe.

Og når vi er blevet forelskede, så kan det være svært tænke klart:

- Hvis vi går ind og opretter en profil på nettet - en netdatingside - så er det fordi, vi gerne vil forelske os. Og de håb og drømme kommer nogle gange til at overrule den her kritiske sans, siger Rikke Papsøe.

Se med torsdag aften, når Kontant afslører falske dating-profiler på Dating.dk. Kontant DR1 kl. 21.00.

Nyheder

  1. 27 min. siden

    USA's forsvarsminister: Danmark leverer missiler til Ukraine

    Omtrent 20 forskellige lande, heriblandt Danmark, har ifølge den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, annonceret nye militære bidrag til det ukrainske forsvar.

    Det skriver Reuters.

    Beslutningen skal være truffet ved et virtuelt møde mellem USA og en række af dets allierede, hvor der var fokus på at koordinere våbenleverencer til Ukraine.

    Ifølge Lloyd Austin bidrager Danmark med et missilsystem af typen 'Harpoon' og med missiler, der skal hjælpe Ukraine med at forsvare sine kystområder.

    Blandt de øvrige lande, der har meldt ud om nye militære bidrag, er, ifølge forsvarsministeren, Grækenland, Italien, Norge og Polen.

    Ved en efterfølgende pressebriefing udtrykte Lloyd Austin sin taknemmelighed over Danmarks bidrag.

  2. 9 min. siden

    Affaldsbrand i Randers: Ingen fare ved kraftig røg

    Der er ingen fare i forbindelse med en brand i Randers Affaldsterminal, hvor der tidligere på dagen var kraftig røgudvikling.

    Det konstaterer Beredskabsstyrelsen, som har lavet målinger af røgen i området.

    Østjyllands Politi oplyser, at der er brandvagt på stedet i aften og i nat.

    - Røgen slår sporadisk ned i blandt andet Kristrup Skov og langs Kristrup Engvej, men forsvinder hurtigt igen, skriver politiet på Twitter.

  3. 33 min. siden

    33-årig kendt skyldig i frihedsberøvelse og voldtægt af teenagere

    En 33-årig mand er ved Retten i Lyngby i dag blevet kendt skyldig i en række forbrydelser, der blandt andet tæller frihedsberøvelse og voldtægt.

    Det skriver Ritzau.

    Den 33-årige var tiltalt for i alt 10 tilfælde af trusler, vold, frihedsberøvelse, røveri og voldtægt begået mod fire ofre, der på gerningstidspunkterne var henholdsvist 14, 16, 17 og 20 år.

    Retten fandt ham skyldig i samtlige forhold.

    Det blev mandag ikke afgjort, hvilken straf den 33-årige skal idømmes for sine forbrydelser. Det sker først til september, når han er blevet mentalundersøgt.

  4. 55 min. siden

    STIL SPØRGSMÅL til Fodboldlisten: STIL SPØRGSMÅL til Fodboldlisten: Hvad var bedst og værst i den forgange sæson?

  5. 59 min. siden

    Første tilfælde fundet i Danmark: Det skal du vide om abekopper

    De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke en udbredt smitte i Danmark, men holder øje med udviklingen. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk © DR)

    Mandag den 23. maj blev dagen, hvor det første tilfælde af abekopper blev konstateret i Danmark.

    Sundhedsministeriet skriver, at en mand er blevet testet positiv for virusset, som den seneste uge har spredt sig i flere lande i Europa samt USA, Canada og Australien.

    - Manden udviste symptomer på smitte efter en rejse til Spanien og har derfor været i kontakt med Roskilde Sygehus og Rigshospitalet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

    Manden er nu hjemme i isolation, efter at have været i kontakt med sundhedsvæsenet.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtaler i pressemeddelelsen, at sundhedsmyndighederne ikke forventer en udbredt samfundssmitte.

    Men efter dagens smittetilfælde af abekopper i Danmark har vi herunder fået svar på en række af de spørgsmål, man måtte have om sygdommen.

    Svarene kommer fra Gitte Kronborg, der er overlæge i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, Anders Fomsgaard, der er professor på Statens Serum Institut samt Sundhedsstyrelsens information om abekopper.

    Ifølge Gitte Kronborg er Abekopper langt mindre alvorlig end eksempelvis corona. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk © DR)

    Ifølge Gitte Kronborg, der er overlæge i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, er abekopper en helt anden sygdom en corona. Og langt mindre farlig.

    - Der er ikke noget, der tyder på, at den er nær så smitsom. Samtidig skal man have meget tættere og intim kontakt for at risikere at blive smittet.

    - Og en væsentlig forskel er, at der ikke er noget, der tyder på, at personer, der har abekopper, smitter, før de er syge – til forskel for covid-19, siger hun.

    Gitte Kronborg forventer, at langt de fleste, som bliver smittet, ikke skal have behandling.

    - Der er ikke noget, der tyder på, at de mennesker i Europa, der er smittet med abekopper, er alvorligt syge.

    Abekopper hedder på engelsk monkeypox. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

    Abekopper kan overføres til mennesker fra inficerede dyr og kan derefter spredes fra menneske til menneske.

    Smitte mellem mennesker sker ved nær kontakt, og den overføres typisk blandt personer, der bor sammen. Her kan der ske smitte fra luftveje eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte ved eksempelvis at sove i det samme sengetøj.

    Sundhedsstyrelsen skriver, at de nuværende smittetilfælde i Europa primært har været blandt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd, og som har været ude at rejse.

    De første symptomer vil typisk være feber, kulderystelse, muskelsmerter og hovedpine. Derefter vil virusfyldte blærer vise sig på kroppen. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk)

    Ifølge Anders Fomsgaard, der er professor på Statens Serum Institut, vil de første symptomer typisk være feber, kulderystelse, muskelsmerter og hovedpine.

    Efter 3-4 dage kommer der for det meste udslæt med 3 til 5 millimeter røde prikker. Det starter typisk i ansigtet og kan sprede sig til hele kroppen herunder næseslimhinde og lunger.

    Herefter vil de blive til virusfyldte små blærer, og når de brister, kan det spredes via nys eller hoste ved tæt kontakt.

    Sundhedstyrelsen skriver, at hvis man oplever et eller flere af ovenstående symptomer på abekopper og i øvrigt mistænker at kunne være smittet, for eksempel under en rejse, skal man i første omgang kontakte egen læge telefonisk frem for at møde op fysisk.

    Her ses et hudlag fra en abe, som er inficeret med abekopper, som er blevet forstørret 50 gange under mikroskop. (Foto: CDC © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsstyrelsen skriver, at sygdommen normalt er af mild til moderat sværhedsgrad, varer to til fire uger og i de fleste tilfælde går over af sig selv.

    Langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt.

    Perioden fra man bliver smittet, til man får symptomer (inkubationstiden), er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere og helt op til 21 dage.

    Man kan først smitte andre, når man selv får symptomer, skriver Sundhedsstyrelsen.

    Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der opstiller kriterierne for, hvornår man er nær kontakt til en smittet. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk © DR)

    Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer, om vedkommende i en husstand opfylder kriterierne for at være nær kontakt, ud fra følgende kriterier:

    • Tæt kontakt (< 1 meter) med en person, der har mistænkt eller bekræftet infektion.

    • Direkte kontakt med hud og kropsvæsker fra person med mistænkt eller bekræftet infektion.

    • Delt seng eller tøj med person med mistænkt eller bekræftet infektion.

    Abekopper kan give blærer på krop og ansigt. Billedet her er fra 1996-1997. (Foto: BRIAN W.J. MAHY © Ritzau Scanpix)

    Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men ses kun meget sjældent i Europa.

    Ifølge Anders Fomsgaard, der er professor hos Statens Serum Institut, findes der to typer af virusset, som er ret forskellige.

    Den, man ser i Vestafrika, og som ser ud til at være årsagen til det øjeblikkelige udbrud, er mildest og kan have en dødelighed på en procent, mens den i Centralafrika kan komme op på 10 procent.

    Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der opstiller kriterierne for, hvornår man er nær kontakt til en smittet. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk © DR)

    De nuværende smittetilfælde i Europa har primært ramt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd, og som har været ude at rejse. Det skriver Sundhedsstyrelsen.

    Samme melding kommer fra Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut.

    - Sygdommen har indtil nu spredt sig særligt blandt mænd, der har sex med mænd. Derfor er der grund til at have fokus på netop denne gruppe på nuværende tidspunkt.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler god håndhygiejne og håndsprit, selvom man ikke har særlige anbefalinger målrettet abekopper. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsstyrelsen har ikke særlige anbefalinger til at forebygge smitte med abekopper, men anbefaler hyppig håndvask med vand og sæbe eller håndsprit.

    Man opfordrer også til at bruge kondom ved seksuel kontakt, da abekopper smitter ved tæt kontakt, herunder seksuel kontakt.

  6. I dag kl. 18:18

    Universiteter kritiserer DR efter satireserie: 'Videnskab er ikke et synspunkt'

    Hvor vide rammer har man egentlig, når der er tale om satire? Den debat er for alvor blusset op de seneste dage, efter DR har udgivet programmet 'Ellen Imellem'. (Foto: Christian Børsmose Trip © (c) DR)

    Man bør som forsker vide, hvad man stiller op til, når en journalist fra DR ringer og beder om at få et interview, og den tillid er blevet brudt.

    Det mener forskere, der føler sig ført bag lyset i forbindelse med DR's satireprogram 'Ellen Imellem'. De seneste dage har flere forskere rettet en hård kritik mod formatet, og nu får de opbakning af ledelsen på to universiteter.

    I programmet ser man tilsyneladende journalist Ellen Kirstine Jensen interviewe en række forskere. Men i virkeligheden er det konspirationsteoretikere og skeptikere, som igennem en øresnegl stiller de spørgsmål, som kommer ud af Ellen Kirstine Jensens mund.

    Blandt andet interviewer en såkaldt "flat earther", som er overbevist om, at jorden er flad, astronomiprofessor fra Københavns Universitet Anja C. Andersen.

    Det har fået Andersen til at skrive en klage til DR, hvor hun anmoder om, at programmet bliver fjernet.

    Peter C. Kjærgaard, som forsker i evolution og er direktør ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet, medvirker også i et af programmerne, og han er ligeledes kritisk.

    De to forskere mener, at videnskab og synspunkter sidestilles i programmet, og at de med formatet er under stillet op under falske forudsætninger, som de måske ikke havde sagt ja til.

    I en anden episode af 'Ellen Imellem' medvirker Jonathan Vigilius, der er medlem foreningen 'Retten til liv', der er modstandere af den frie abort. Gennem journalisten interviewer han folketingspolitikeren Pernille Skipper, der er aktiv forkæmper for aborten og har blandt andet kæmpet for, at polske kvinder kan komme til Danmark for at få adgang til fri abort (Foto: Christian Børsmose TripQ © (c) DR)

    Det har i dag ikke været muligt at få et interview med DR's direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, men han skriver i en mail, at han er ked af, at de medvirkende ikke føler sig godt nok informeret om præmissen, men fastholder, at det er "inden for skiven".

    - Vi synes ellers selv, vi har gjort os umage og fortalt om programmets emne, satiriske indhold og overraskende spørgsmål på forhånd. Vi er klar over, at vi er udkommet med et program, der går til grænsen og skaber debat, men det er stadig vores opfattelse, at det er sket inden for skiven.

    De medvirkende forskere får opbakning af kolleger som Morten D.D. Hansen, forsker i biologi og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, der også kritiserer programmet. Han har desuden været vært for naturprogrammer på både DR og TV2 og er gået skridtet videre og skriver på Twitter, at han fremover ikke vil stille op til interview for DR.

    Det samme gælder for Hans Henrik Bruun og Lars Juhl Jensen, der begge er professorer på Københavns Universitet.

    Og det er altså ikke kun de enkelte forskere, der kritiserer DR. På de danske universiter langer man også ud efter programmet og DR's svar på kritik.

    Jasper Steen Winkel, som er vicedirektør på Københavns Universitet, hvor han blandt andet har ansvar for forskningsformidling og kommunikation, forstår godt forskernes kritik, siger han til DR Nyheder.

    - Forskerne føler sig ført bag lyset i interview-situationen. Og videnskab er ikke blot et synspunkt. Selvfølgelig kan viden udfordres, og forskere stiller altid op til kritik. Men forskning bygger på data - typisk samlet internationalt, testet og vurderet over en årrække, siger han og fortsætter:

    - Jeg anerkender, at DR vil nå nye og yngre målgrupper og eksperimentere med formater. Men jeg forstår ikke, hvorfor DR holder fast i sin ret til at omgå god, journalistisk praksis og presseetik.

    Per Michael Johansen, der er rektor på Aalborg Universitet, deler den samme overbevisning som Jasper Steen Winkel fra Københavns Universitet. På Twitter skriver han:

    - Det er beskæmmende, at DR overtræder egne etiske retningslinjer og basale journalistiske principper. Forskning skal formidles bredt til befolkningen og formater med satire og humor kan sagtens være interessant. Præmisserne skal dog være klare.

    Hos DR fastholder kulturdirektør Henrik Bo Nielsen på trods af universiteternes kritik, at der er andre spilleregler, når der er tale om satire.

    - Hvis satiren skal have værdi og kunne tilføje noget til den demokratiske samtale, så skal der også være rum til en vis grad af overraskelse. Det hele kan ikke afsløres på forhånd. I 'Ellen Imellem' bruges der hverken greb som skjult kamera eller fiktiv identitet, og derfor er det samtykke, deltagerne giver, når de siger ja til at deltage, også dækkende for, at vi kan offentliggøre programmerne, skriver han i en mail.

    Det primære problem er ifølge Jasper Steen Winkel fra Københavns Universitet, at forskerne og eksperterne i programmerne, ikke har fået programmets præmis forklaret ordentligt.

    - En journalist og den der bliver interviewet bør altid aftale, hvad præmisserne for interviewet er. Det gælder også, når medierne ønsker at formidle forskning. DR har svigtet, når man med fuldt overlæg ikke har oplyst forskerne om, hvad de har stillet op til, siger han.

    Hos Københavns Universitet siger vicedirektør Jasper Steen Winkel, at han finder det paradoksalt, at DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn for nylig medvirkede til Ph.d Cup, hvor hun hyldede forskere og glædede sig over, at de har mulighed for at formidle deres viden, samtidig med, at DR publicerer 'Ellen Imellem'. Han påpeger også, at "det kunne være interessant" at få sagen prøvet i Pressenævnet.

    Vi mener, at det er klart og tydeligt for brugerne, at der er mere end almindelig journalistik på tale - og der er på ingen måde tale om videnskabsformidling i gængs forstand. Det kan man også se på brugerkommentarerne, at målgruppen sagtens kan gennemskue.
    Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn og Unge.

    Kulturdirektør Henrik Bo Nielsen, siger at han håber, at man kan skille satire og nyhedsdækning, så DR fortsat kan have et godt forhold til forskere uanset den verserende sag, og han nævner videnskabelige programmer som 'Historien om Danmark', i DR's serie om Niels Bohr og netop Ph.d Cup.

    - Det er programmer og samarbejder, vi er stolte af og taknemmelige for. Derfor håber vi naturligvis også, at det kan forsætte, uanset at vi i øjeblikket diskutere om præmissen har været tydelig nok i et nyt satirisk format til unge. Det er min opfattelse, at de videnskabelige programmer er baseret på klare aftaler og præmisser, som alle parter er tilfredse med, og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte.

  7. I dag kl. 18:10

    Digital detektiv bruger de sociale medier til at kortlægge krigsforbrydelser

  8. I dag kl. 17:28

    Fremtid for dansk minkavl afgøres snart, siger minister

    Fødevareminister Rasmus Prehn. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Inden for nogle uger vil regeringen endeligt afklare dansk minkavls fremtid.

    Det siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn.

    - Jeg ville ønske, at jeg kunne sige meget nagelfast (om hvornår det bliver, red.). Men jeg tænker, at der er tale om uger mere end måneder.

    Bliver det inden sommerferien?

    - Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, sagde Rasmus Prehn mandag eftermiddag i Ring til regeringen på P1.

    Kun 13 tidligere minkavlere har oplyst Fødevarestyrelsen, at de gerne vil genoptage erhvervet, hvis det bliver muligt.

    Det midlertidige forbud for minkavl i Danmark udløber ved årsskiftet til 2023.

  9. I dag kl. 17:08

    EU-agentur: Lille risiko for stor spredning af abekopper

    Sandsynligheden for, at der vil komme et omfattende udbrud af sygdommen abekopper i Europa, er meget lav.

    Det skriver Europæisk Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) i en pressemeddelelse.

    Sygdommen giver symptomer som feber, kulderystelser og blærer, der brister og bliver til sår.

    - De fleste af de nuværende smittede har milde symptomer, og for den brede befolkning er risikoen for smitte meget lav, siger ECDC's direktør, Andrea Ammon.

    Ifølge EU-agenturet er der i alt registreret 85 tilfælde af abekopper i EU, skriver Ritzau.

  10. I dag kl. 16:58

    Tidligere britisk parlamentsmedlem idømt 18 måneders fængsel for seksuelt overgreb

    I dag var der strafudmåling i sagen mod Imran Ahmad Khan, der indtil i sidste måned har været medlem af det britiske parlament for Det Konservative Parti.

    Tilbage i april blev Imran Ahmad Khan kendt skyldig i sagen, og i dag har han ifølge Reuters modtaget sin dom, som lyder på 18 måneders fængsel.

    Imran Ahmad Khan er dømt for at have begået seksuelle overgreb mod en 15-årig dreng under en fest tilbage i 2008.

    Offeret valgte at gå rettens vej i 2019, da Imran Ahmad Khan blev valgt ind i parlamentet.

  11. I dag kl. 16:05

    Blå partier kritiserer regeringens elevfordelingsaftale

    Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener, at unge selv skal kunne vælge, hvilket gymnasium de vil søge optagelse på. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Flere af de blå partier spørger regeringen og dens støttepartier ind til den nye elevfordelingsaftale, der skal afgøre, hvilket gymnasium omkring de større byer de unge bliver optaget på.

    De blå partier mener ikke, at det er retfærdigt, at eleverne fordeles efter deres forældres indkomst for at undgå en skæv elevsammensætning. De ser hellere, at unge selv kan vælge.

    - Tænk, at man nu med en socialdemokratisk regering, hverken må være for rig eller for fattig for at gå på det gymnasium, man gerne vil gå på, siger Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, ved afslutningsdebatten i folketingssalen.

    Idag er der blevet justeret i aftalen, så unge får en større chance for at få en plads på deres lokale gymnasium, da transporttiden og ikke lodtrækning bliver afgørende for, hvilket gymnasium omkring de større byer de unge bliver optaget.

    Aftalen er indgået af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

  12. I dag kl. 15:59

    Brilletyve idømt fængsel

    Tre mænd med lidt for lange fingre er blevet dømt for flere indbrud hos optikere og tøjforretninger flere forskellige steder i landet.

    I alt har mændene stjålet briller og solbriller til en samlet værdi af cirka 1,8 millioner kroner. I tøjforretningerne blev det til herretøj til en værdi af cirka 156.000 kroner.

    Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet i en pressemeddelelse.

    Retten i Viborg har fastsat fængselsstraffe på mellem tre år og tre år og ni måneder til de tre mænd.

    Tyvekosterne blev opbevaret i sommerhuse på forskellige steder i landet.

  13. I dag kl. 15:44

    Kirkeministeriet iværksætter undersøgelse af seksuelle overgreb i Vor Frue Kirke

    Der indledes nu en undersøgelse af en mangeårigt ansat ved Vor Frue Kirke i København, som er anklaget for at have misbrugt en mindreårig gennem flere år, samt for at have krænket andre med tilknytning til kirken.

    Det oplyser Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

    Berlingske bragte søndag en artikel om en medarbejder ved Vor Frue Kirke, som ifølge avisen over flere år har udvist krænkende adfærd, blandt andet mod en mindreårig, og som har beholdt sit job i kirken på trods af anklager om overgreb, som skal have fundet sted i 1990'erne.

    - Den adfærd, der beskrives, er rystende og dybt alvorlig, og derfor har jeg bedt om en tilbundsgående undersøgelse, lyder det fra kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.

    Kirkeministeriet har bedt advokatfirmaet Kromann Reumert om at bistå med undersøgelsen. Efter sommerferien forventes det, at Kirkeministeriet vil modtage en rapport om anklagerne.

  14. I dag kl. 15:19

    Enhedslisten: 'Ekstremt bekymret' for EU's samarbejde

    Enhedslistens politiske ordfører anbefaler danskerne at stemme "nej" ved folkeafstemningen den 1. juni om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

    Enhedslisten understreger fortsat, at partiet ikke vil være en del af EU-samarbejdet om forsvar og sikkerhed, og derfor anbefaler partiet et "nej" ved folkeafstemningen d. 1. juni om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

    Det siger partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, ved afslutningsdebatten i Folketinget.

    - Jeg er ekstremt bekymret for, at et flertal herhjemme beslutter at kaste Danmark ud i flere missioner, som kræver krudt og kugler, siger hun.

    De Radikales EU-ordfører, Anne Sophie Callesen, vil vide, hvilke samarbejder Enhedslisten vil være en del af, og hvem der skal garantere Danmarks sikkerhed.

    Til det svarer Mai Villadsen, at Enhedslisten gerne vil deltage i EU's civile operationer.

    Enhedslisten besluttede på sit årsmøde tidligere på måneden, at partiet ikke længere vil arbejde for at melde Danmark ud af Nato, så længe der ikke er et alternativ til forsvarsalliancen.

  15. I dag kl. 15:09

    Brand fra affaldsterminal i Randers udvikler kraftig røg

    En brand i Randers Affaldsterminal i Romalt udvikler kraftig røg, som kan være sundhedsskadelig.

    Det oplyser Østjylland Politi.

    Ilden er opstået i et større affaldsoplæg. Vinden blæser røgen i nordlig retning over fjorden.

    Politiet opfordrer borgere, der bor eller befinder sig nær røgen, om at gå indendøre, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.

    - Hvis man føler ubehag efter at have været i røgen, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen. Kontakt kun politi eller alarmcentral ved sværere symptomer, skriver politiet. Slukningsarbejdet kommer formentlig til at fortsætte indtil tirsdag.

  16. I dag kl. 14:46

    87 dræbt i angreb på ukrainsk træningsbase

    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskiy, talte i dag til Verdensøkonomiske Forum i Davos i Schweiz. (Foto: Arnd Wiegmann © Ritzau Scanpix)

    87 mennesker har tirsdag i sidste uge mistet livet efter et russisk luftangreb på en ukrainsk træningsbase i byen Desna i det nordlige Ukraine.

    Det fortalte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskiy, i dag i sin tale til Verdensøkonomiske Forum i Davos i Schweiz.

    Tabstallet er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

    Reuters beskriver luftangrebet som det største ukrainske militære tab fra et enkelt angreb.

    Desna ligger nær grænsen til Belarus og Rusland.

  17. I dag kl. 14:29

    Brentford diskuterer ny kontrakt med Christian Eriksen

    Brentford arbejder på at beholde Eriksen. Zanka og Lössl forlader dog klubben. (Foto: David Klein © Ritzau Scanpix)

    Christian Eriksens fremtidige arbejdsgiver er uvis.

    Bliver han i Brentford, skifter midtbanespilleren til Tottenham, eller vælger han en anden stor fodboldadresse, når hans kontrakt udløber denne sommer?

    En ting er sikkert - oprykkerklubben forsøger at forlænge Eriksens kontrakt, som blev tegnet i slutningen af januar. Det siger Brentfords direktør, Phil Giles, til klubbens hjemmeside.

    - Det er ingen hemmelighed, at vi ville elske, hvis Christian blev flere sæsoner i Brentford. Vi vil fortsætte med at diskutere muligheden med ham, fortæller Phil Giles.

    I samme interview bekræfter fodbolddirektøren, at den danske forsvarspiller Mathias "Zanka" Jørgensen og målvogter Jonas Lössl ikke får forlænget deres ophold i London.

    Christian Eriksens spillede tidligere for Inter, indtil hans kontrakt blev ophævet i december, fordi man ikke må spille med en såkaldt ICD-enhed i Italien. En lille hjertestarter, som Eriksen fik indopereret efter sit hjertestop i EM-åbningskampen mod Finland i Parken i 2021.

  18. I dag kl. 14:25

    Radikales leder kritiserer regeringens Rwanda-planer

    Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, under Folketingets afslutningsdebat. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, kritiserer regeringens planer om et asylcenter i Rwanda ved afslutningsdebatten i Folketinget.

    - Er vi dem, der med symbolvold og magt insisterer på at køre solo udenfor fællesskabet og sende folk, der er flygtet til Danmark til en lejr i Rwanda – for afskrækkelsens skyld?, spørger Sofie Carsten Nielsen.

    Flere støttepartier mener, det er uansvarligt at sende flygtninge videre til Rwanda, der har set stort på menneskerettigheder.

    Blandt andre Rosa Lund (EL), der ville vide, om Jakob Ellemann-Jensen (V) bakker op om regeringens forslag.

    Venstres formand svarede, at han ”er sikker på, at regeringen vil gøre alt for at sikre, at retssikkerheden er intakt og menneskerettigheder overholdes”.

    - Jeg har ondt i maven over, at vi overhovedet indgår forhandlinger med et land, som behandler politiske modstandere på den måde, sagde Rosa Lund.

  19. I dag kl. 14:07

    Første dom for krigsforbrydelser: Starter med livstid til menig soldat, men ender hos Putin, siger ekspert

    Den første dom om krigsforbrydelser begået mod ukrainere faldt i dag. (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)

    En 21-årig, russisk soldat er i dag blevet kendt skyldig i at dræbe en 62-årig ubevæbnet, ukrainsk mand. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Dermed er den første dom for krigsforbrydelser i Ukraine siden krigens begyndelse en realitet.

    Selvom jeg ikke rigtig tror på det, kan man jo håbe på, at russiske soldater fremover vil tænke sig om en ekstra gang, inden de bryder krigens love.
    Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker

    Krigsforbrydelsen skete i en landsby i det nordøstlige Ukraine fire dage efter Ruslands invasion, men fik sin afgørelse i Kyiv, hvor livstidsdommen faldt.

    Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet med fokus på krigens love, er ikke overrasket over, at den 21-årige endte med så hård en dom.

    - Mord er en voldsom forbrydelse, og jeg mener, at det er en skærpende omstændighed, at det sker under militærtjeneste, fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

    Han peger blandt andet på, at soldaten allerede på retssagens førstedag erklærede sig skyldig i drabet.

    - Denne her sag forekommer forholdsvis klokkeklar. Manden har selv tilstået, og der er optagelser af forbrydelsen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

    Til sit forsvar har den russiske soldat fortalt, at han blev beordret til at skyde den ukrainske mand af sin overordnede. Han har samtidigt forklaret, at manden talte i telefon, og dermed kunne advare ukrainske soldater om russernes position.

    Det er dog typisk noget, man er meget påpasselig med at acceptere som et forsvar, forklarer militærforskeren.

    Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj på besøge i byen Butja. Et af de steder, hvor man første gang oplevede omfanget af russernes angivelige krigsforbrydelser. (Foto: Ukrainian Presidential Press Ser © Ritzau Scanpix)

    - Det er ikke noget validt forsvar, at man bare handlede efter ordre. Det kan måske indgå som en formildende omstændighed, men det vil man som domstol meget nødigt ud i, fordi de fritager individet for ansvar, siger han.

    Til gengæld kan vidneudsagnet fra soldaten føre til en sag mod den overordnede, der gav ordren. Og på den måde vil sagerne om krigsforbrydelser stille og roligt bevæge sig opad gennem de russiske rækker.

    - Det her kommer utvivlsomt til at gå hele vejen op til Putin. Måske ikke lige denne her konkrete sag, men så en af de andre. Han har som øverstbefalende et kommandoansvar. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den ender der, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

    Men er det realistisk, at man kan rejse en sag mod Putin?

    - Han bliver jo ikke straffet nu og her, men han er jo ikke præsident i tid og evighed, og så ved man ikke, hvad der sker.

    Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl ligger der lige nu 11.000 sager om krigsforbrydelser begået i Ukraine. Samtidig er der kommet den ene skrækkelige beretning efter den anden ud om krigsforbrydelser begået under krigen.

    Derfor kan man fristes til at spørge, om ukrainerne er de rigtige til at efterforske krigsforbrydelser, der er blevet begået mod dem selv, som det har været tilfældet med dagens dom.

    - Det er jo et helt legitimt spørgsmål at rejse, men Ukraine har ikke alene en ret til at føre denne her sag, de har også en pligt til det.

    - Hvis man ikke mener, at de er i stand til at forfølge sagerne i henhold til principperne om en retfærdig rettergang, så er der instanser som international Røde Kors og NGO’er, som man må formode følger sagerne og råber vagt i gevær, hvis noget ikke går, som det skal.

    - Så jeg synes, at der er flere ting, der taler for, at det er helt efter bogen, det her.

    Og selvom domfældelsen i dag kan få krigsforbrydelsessnebolden til at rulle, så har Kenneth Øhlenschlæger Buhl et beskedent håb om, hvad den kommer til at betyde nu og her.

    - Selvom jeg ikke rigtig tror på det, kan man jo håbe på, at russiske soldater fremover vil tænke sig om en ekstra gang, inden de bryder krigens love, siger han.

  20. I dag kl. 14:03

    Ny mand skal stå i spidsen for Kattegatkomitéen

    Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) afløses på pladsen som formand for Kattegatkomitéen, der arbejder for en forbindelse over Kattegat. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

    Det bliver tidligere branchedirektør i DI Transport Michael Svane, der overtager formandsposten.

    - Vi ønsker en bred og nuanceret debat om forbindelsen, hvor alle forhold omkring anlæg, miljø, natur og klima indgår, udtaler Michael Svane.

    Den længe ventede forundersøgelse af Kattegatforbindelsen er stadig undervejs efter at være blevet udskudt i flere omgange.

    Anders Kühnau bliver som en del af komitéens formandskab, der i forbindelse med formandsskiftet udvides med endnu en mand, nemlig nuværende branchedirektør i DI Transport, Karsten Lauritzen.

  21. I dag kl. 13:51

    Jan Lehrmann stopper i Løvens Hule

    Efter fire år og 16 investeringer har Jan Lehrmann lavet sin sidste investering i DR-programmet ’Løvens Hule’.

    Instagram skriver han, at travlhed med hans arbejde uden for programmet gør det svært at sidde i en af programmets stole.

    - Efter fire sjove, vilde og lærerige år sammen med Danmarks sejeste iværksættere og mine fantastiske løvekolleger er jeg klar til nye eventyr uden for Løvens hule, skriver han og sender en tak til sine tidligere med-løver.

    - Tusind tak til Mia Wagner, Christian Arnstedt, Jesper Buch, og Jacob Risgaard for masser af fis og ballade, godt selskab og kanon sparring.

    Jan Lehrmann. (Foto: Anthon Unger)
  22. I dag kl. 13:28

    Første tilfælde af abekopper fundet i Danmark

    Abekopper kan give blærer på krop og ansigt. Billedet her er fra 1996-1997. (Foto: CDC/BRIAN W.J. MAHY © Ritzau Scanpix)

    Der er konstateret det første tilfælde af abekopper i Danmark.

    Det meddeler Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

    En mand, der er hjemvendt fra en rejse til Gran Canaria i Spanien, er blevet testet positiv for virusset, som den seneste uge har spredt sig til flere lande i Europa samt USA, Canada og Australien.

    Manden er nu hjemme i isolation med milde symptomer.

    - Manden udviste symptomer på smitte efter en rejse til Spanien og har derfor været i kontakt med Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Rigshospitalet, skriver ministeriet.

    Efter det første tilfælde af abekopper i Danmark har Styrelsen for Patientsikkerhed sat gang i smitteopsporing af nære kontakter til den smittede, der desuden bliver vejledt i, hvordan de skal forholde sig.

    Det er første gang, vi ser en større spredning af sygdommen udenfor Afrika.
    Tyra Grove Krause, Faglig direktør, Staten Serum Institut

    - Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, udtaler sundhedsminister Magnus Heunick (S) i pressemeddelelsen.

    Sundhedsstyrelsen oplyser, at man skal være opmærksom, hvis man efter selv at have været på udlandstur eller har været i tæt kontakt med en person, der har været i udlandet, bliver syg med udslæt og blærer på kroppen.

    - Abekopper give blærer, der kan minde om dem, der ses ved skoldkopper, meddeler enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg.

    For at blive betragtet som nærkontakt til en smittet med abekopper, skal man have været i kontakt med den smittede, efter den smittede har fået symptomer på sygdommen. Det er først, hvis man selv udvikler symptomer på abekopper, at man skal gå i selvisolation.

    Sygdommen viser sig typisk i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler.

    Abekopper er en virussygdom, der er i familie med menneskekopper og kan findes både hos dyr og mennesker. Abekopper har været kendt i Afrika i mange år og opstår ofte efter rejser til Afrika, men sygdommen ses meget sjældent i Europa.

    Abekoppevirussen menes at stamme fra gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker, og der findes to typer af virusset, som er ret forskellige. Den, man ser i Vestafrika, er mildest og kan ubehandlet have en dødelighed på en procent, mens den i Centralafrika kan komme op på 10 procent.

    Sygdommen har indtil nu spredt sig særligt blandt mænd, der har sex med mænd. Derfor er der grund til at have fokus på netop denne gruppe på nuværende tidspunkt.
    Tyra Grove Krause, Faglig direktør, Staten Serum Institut.

    Sygdommen er dog typisk ikke farlig for mennesker og varer, ifølge Sundhedsstyrelsen, normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv.

    Langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt.

    Mandag eftermiddag havde man, ifølge Statens Serum Institut, fundet abekopper hos 83 personer i Europa.

    I Storbritannien fandt man de første tilfælde af smitte i begyndelsen af maj, og landet er nu det hårdest ramte i Europa med 29 tilfælde. Dernæst kommer Spanien og Portugal med 23 tilfælde hver.

    Ifølge Statens Serum Institut bliver der samarbejdet tæt med de øvrige nationale myndigheder for at inddæmme smitten. Det siger Faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause.

    - Danskere generelt behøver ikke bekymre sig, men vi er meget opmærksomme på udbruddet, da det er første gang, vi ser en større spredning af sygdommen udenfor Afrika. Vi kan derfor ikke på forhånd forudsige, hvor mange der kan blive smittet.

    Hos sundhedsmyndighederne har de særligt fokus én bestemt gruppe lige nu, da de har set flere smittede blandt mænd.

    - Sygdommen har indtil nu spredt sig særligt blandt mænd, der har sex med mænd. Derfor er der grund til at have fokus på netop denne gruppe på nuværende tidspunkt, lyder det fra Tyra Grove Krause.

    Derfor har Sundhedsstyrelsen taget kontakt til Aids-fonden og LGBT+ Danmark for at få hjælp til at sprede budskabet om at have god hygiejne og bruge kondom under sex for at forebygge smitte med abekopper.

  23. I dag kl. 13:22

    Det er blevet dyrt i Danmark, men det er dyrere i resten af Europa

    Alt er steget i pris, siden Rusland angreb Ukraine, men ifølge Danmarks Statistik, så stiger de europæiske priser hurtigere end de danske.

    Her viser tallene, at priserne i Danmark i april lå 7,4 procent højere end samme måned året før, mens priserne i alle 27 EU-lande steg i samme periode med 8,1 procent.

    Det er særligt el, gas, brændsel og fødevarer, der stiger i pris.

    Det er i de østlige dele af EU, at priserne stiger mest.

    I Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Bulgarien, Polen, Rumænien, Tjekkiet og Holland er priserne alle steder steget med omkring ti procent på et år.

  24. I dag kl. 13:19

    Første tilfælde af abekopper i Danmark: Mand smittet efter rejse til Spanien

    Der er konstateret det første tilfælde af abekopper i Danmark.

    Det meddeler Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

    En mand er blevet testet positiv for virussen, som den seneste uge har spredt sig til flere lande i Europa samt USA, Canada og Australien.

    Manden er nu i isolation.

    - Manden udviste symptomer på smitte efter en rejse til Spanien og har derfor været i kontakt med Roskilde Sygehus og Rigshospitalet, skriver ministeriet.

    Nære kontakter til den smittede bliver desuden vejledt i, hvordan de skal forholde sig.

    - Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

  25. I dag kl. 12:50

    Milliard-satsning bringer Europas største grønne brint-fabrik til Herning

    Topsoe forventer at skulle ansætte 170 medarbejdere på fabrikken - alt lige fra akademikere til produktionsmedarbejdere. (© Topsoe)

    Omkring to milliarder kroner.

    Så meget forventes det at koste teknologikoncernen Topsoe at bygge en ny fabrik til produktion af grøn brint i Herning.

    Virksomheden har netop fået tilladelse til at bygge fabrikken, som skal lave elektrolyseenheder til produktion af grøn brint.

    Grøn brint kan blandt andet bruges som alternativ til fossile brændstoffer i industrien eller ved tung vejtransport og fremstilles ved elektrolyse. Her spalter man vand i ilt og brint ved hjælp af vedvarende energi fra sol og vind.

    Når fabrikken står færdig i 2024, vil den være Europas største af sin slags.

    Satsningen vil give 170 arbejdspladser, og det glæder borgmesteren i Herning Kommune, Dorte West (V).

    - Det kan jo netop være med til at gøre Herning til et nyt knudepunkt i forhold til omstillingen til grøn energi.

    Rettelse: Tidligere fremgik det, at den nye fabrik skulle omdanne grøn energi fra eksempelvis solceller og havvindmøller til brint. Den korrekte formulering er, at den nye fabrik skal lave elektrolyseenheder til produktion af grøn brint.

  26. I dag kl. 12:47

    Brian Priske fyret af belgisk topklub

    Brian Priske skiftede fra FC Midtjylland til Antwerp i sommeren 2021. (Foto: Ümit Bektas © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere FC Midtjylland-træner Brian Priske er blevet fyret i Royal Antwerp.

    Det skriver den belgiske klub på sin hjemmeside, der også siger farvel til Priskes danske assistenter Anders Nielsen og Peder Hansen.

    - Antwerp FC har i dag besluttet ikke at fortsætte med Brian Priske som cheftræner. Klubben takker Brian, Anders og Peder for deres engagement i klubben og ønsker al mulig held og lykke, skriver fodboldklubben.

    Royal Antwerp endte som nummer fire i det belgiske mesterskabsspil og var 14 point efter Club Brügge.

    Brian Priske var cheftræner for FC Midtjylland fra 2019 til 2021, inden han skiftede til Antwerp.

  27. I dag kl. 12:30

    Jakob Ellemann-Jensen på talerstolen i Folketinget: Vi skal til afstemning, fordi vores fjende har angrebet et frit land i Europa

    Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen er på Folketingets talerstol ved afslutningsdebatten.

    Venstres formand har været på talerstolen ved Folketingets afslutningsdebat og blandt andet talt om, hvorfor han mener, det er vigtigt, at danskerne stemmer ’ja’ til at afskaffe forsvarsforbeholdet d. juni.

    - Verden har forandret sig, sagde han.

    Peter Skaarup (DF) stillede spørgsmål ved, hvorfor ’ja’-partierne mener, at det er det rigtige tidspunkt at afholde folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

    Jakob Ellemann-Jensen (V) svarede, at efter Ruslands invasion af Ukraine, så er det nødvendigt, at EU-landene står sammen overfor Putin. Men at Ellemann selv har været imod forbeholdet, siden det blev indført.

    - Vi skal til afstemning, fordi vores fjende har angrebet et frit land i Europa. Jeg har vanskeligt ved at få øje på et bedre tidspunkt for europæisk sammenhold i historien end nu, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

    Du kan blive klogere på forsvarsforbeholdet her, hvor du kan tage DR’s valgtest.

  28. I dag kl. 12:18

    Mette Frederiksen varsler kommende strategi for stigende coronasmitte i efteråret

    - Netop nu kæmper flere lande rundt om i verden med at holde smitten under kontrol. Også herhjemme skal vi forberede os på, at smitten kan stige igen til efteråret, sagde statsministeren fra Folketingets talerstol. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Herhjemme er vi for længst vendt tilbage til hverdagen uden coronarestriktioner, men det varer måske ikke ved.

    For restriktioner og høje smittetal lurer stadig andre steder i Europa, og derfor skal Danmark også forberede sig, hvis coronasmitten stiger herhjemme til efteråret.

    Derfor varslede statsminister Mette Frederiksen (S) i dag i sin tale før afslutningsdebatten i Folketinget, at regeringen skal kigge på en strategi for stigende coronasmitte.

    - Derfor vil regeringen inden sommer præsentere en strategi for den fortsatte coronahåndtering. Den vil vi drøfte med Folketingets partier, sagde hun.

  29. I dag kl. 12:09

    Statsministeriet får løftet pegefinger af Folketingets Ombudsmand

    Et af journalisternes værktøjer til at lave historier er ved at søge aktindsigt.

    Ifølge offentlighedsloven må enhver søge aktindsigt hos offentlige myndigheder og have den færdigbehandlet tilbage i hånden senest syv arbejdsdage senere.

    Men det har statsministeriet haft store udfordringer med, og derfor har Folketingets Ombudsmanden været ude med en løftet pegefinger mod ministeriet.

    I en pressemeddelelse skriver Ombudsmanden, at der over de seneste år har været "et væsentligt fald" i andelen af sager, der er blevet færdigbehandlet inden for de syv dage.

    I stedet er der en stigning af færdigbehandlede sager, der har taget over 40 arbejdsdage at udarbejde.

    Ifølge Ombudsmanden har Statsministeriet har iværksat personalemæssige tiltag, der skal forbedre ventetiden på sagsbehandlingerne.

  30. I dag kl. 11:59

    Russisk soldat får livstidsdom for drab på civil ukrainer

    Dommerne, der har dømt i sagen mod den 21-årige russiske soldat. (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)

    En russisk soldat er i dag blevet kendt skyldig i at dræbe en 62-årig ubevæbnet ukrainsk mand.

    Det har en domstol i den ukrainske hovedstad, Kyiv, netop afgjort, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det er den første sag om krigsforbrydelser begået i Ukraine siden Rusland angreb landet 24. februar.

    Den 21-årige soldat skød og dræbte den 62-årig civile mand i en landsby i det nordøstlige Ukraine fire dage efter Ruslands invasion. Ifølge soldaten blev han beordret til at skyde manden af sin overordnede. Soldaten har forklaret, at manden talte i telefon, og dermed kunne advare ukrainske soldater om russernes position.

    Soldaten har allerede erkendt sig skyldig i alle anklagepunkter.

    Ifølge de ukrainske myndigheder er der 10.000 sager om mulige krigsforbrydelser, skriver BBC.

  31. I dag kl. 11:41

    FCK vil uddele bøder og karantæne til baneløbere

    De nykårede mestre er gået i gang med at identificere tilskuere, der invaderede banen under guldfesten. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    En forrygende dag blev forstyrret af nogle få.

    Sådan indleder Superliga-klubben FC København et opslag på Twitter, hvor de nyslåede københavnske mestre fordømmer de fans, der løb på banen under pokaloverrækkelsen søndag eftermiddag.

    FCK arbejder nu på at identificere dem, der 'satte sig selv over de tusindvis, som festede i Parken' efter 3-0-sejren over AaB.

    - Vi arbejder nu med at identificere dem, der løb på banen, som kan se frem til karantæne og en afgift på 10.000 kroner i henhold til vores stadionreglement, skriver FCK på Twitter.

    Baneinvasionen i Parken var dog ikke den eneste søndag eftermiddag. Fans af Premier League-klubben Manchester City strømmede ligeledes på banen, da de lyseblå vandt mesterskabet.

    Du kan læse mere om baneinvasionerne i denne artikel.

  32. I dag kl. 11:38

    På grund af krigen i Ukraine vil EU-Kommissionen sige ok til underskud og gæld i medlemslandene

    Der skal være plads til offentlig statsgæld og underskud i endnu et år i EU's medlemslande.

    Det mener EU-Kommissionen, som foreslår at give EU-landene en pause fra EU's krav til, hvor meget offentlig gæld og underskud de må have for at være med i den europæiske union.

    Det sker på grund af krigen i Ukraine og de stigende priser på mad.

    Forslaget skal give EU-landene mere råderum, så de også kan imødekomme EU's planer om et farvel til russisk gas og olie.

    - Ruslands invasion af Ukraine har sat Europa i en ekstraordinær økonomisk usikkerhed. Det har resulteret i markant højere priser for energi, råvarer og mad. Og det rammer både forbrugere og virksomheder, siger Valdis Dombrovskis, der er EU's handelskommissær, på et pressemøde.

    Det er nu op til medlemslandene at sige ja eller nej til kommisionens forslag.

  33. I dag kl. 11:36

    Joe Biden: USA vil forsvare Taiwan med magt

    USA er parat til at bruge magt for at forsvare Taiwan mod en eventuel kinesisk invasion. Sådan siger USA's præsident, Joe Biden, på et pressemøde med den japanske premierminister i den japanske hovedstad Tokyo.

    - Er I villige til at involvere jer militært for at forsvare Taiwan, hvis det kommer dertil? lød et spørgsmål fra en af de fremmødte journalister.

    - Ja, det har vi forpligtet os til, svarede Biden.

    Kina og Taiwan har været styret af hver sin regering siden afslutningen på den kinesiske borgerkrig i 1949. Ifølge den kinesiske regering er Taiwan en del af Kina, mens Taiwan betragter sig selv som en suveræn stat.

    Biden har tidligere ytret, at USA står klar til at forsvare Taiwan ved en eventuel invasion. Ifølge en udtalelse fra Det Hvide Hus i dag har USA's Taiwan-politik ikke ændret sig.

  34. I dag kl. 11:00

    Studenterforening beskyldes for at opmuntre til krænkelser ved at hyre en stripper til Kapsejladsen i Aarhus

    En stripper til Kapsejladsen i Aarhus har brugt sindene i kog blandt syv kvindelige studerende, der har klaget til ledelsen på universitetet. (Foto: Rikke Kjær Poulsen)

    Der var dømt fest, øl og eufori, da den årlige kapsejlads i Aarhus den 29. april igen kunne fylde Universitetsparken med 30.000 feststemte unge, efter corona i to år havde sat en stopper for traditionen blandt byens uddannelser.

    Men ifølge syv kvindelige studerende var der et hår i suppen under årets genopstandne kapsejlads.

    Hvis man i forvejen kan finde på uopfordret at rage på kvinder, så tror jeg, et sådant indslag virker legitimerende og opmuntrende.
    Christine Vestergaard Høst, Studerende og hovedkvinden bag klagen

    Helt konkret kom håret i form af en kvindelig stripper, der foran det talrige publikum gav sig til at smide tøjet, smøre sig selv ind i solcreme og give en lapdance til en ung mand.

    Det betegnes både som "et udtryk for en sexistisk kultur" og decideret "blufærdighedskrænkende" af de syv kvinder, der har sendt en klage til Aarhus Universitet på baggrund af episoden. Det kan Aarhus Stiftstidende fortælle.

    Samtidig har man klaget til Økonomisk Forening, der er den studenterforening, der havde stripperen med i deres indgangsceremoni. Noget, der har været fast "tradition" for Økonomis introshow til Kapsejladsen siden 2010.

    "Vi oplevede indslaget som blufærdighedskrænkende og som en eksplicit konfrontation med en sexistisk kultur, idet nogle finder ekshibitionistisk nydelse i at proppe deres seksuelle fantasier i hovedet på andre uden samtykke", lyder det blandt andet i et debatindlæg om episoden, som Aarhus Stiftstidende også bringer.

    Kvinden bag både klagen og debatindlægget er Christine Vestergaard Høst. Hun ønsker ikke at stille op til interview med DR Nyheder, men vil gerne svare på en række skriftlige spørgsmål.

    - Jeg var bare lidt i chok over, at man stadig skal stå vidne til sådan noget. Det er noget, der bør høre fortiden til. Vi gider ikke, at det sker igen næste år, skriver hun som begrundelse for, at hun har kastet sig ind i sagen om stripshowet.

    Der var også et nøgenløb til Kapsejladsen. Var det også blufærdighedskrænkende som stripperen?

    - Nej. Pointen er, at det er betalt, seksualiseret nøgenhed, som vi ikke har bedt om at være vidner til. I virkeligheden synes jeg, at nøgenløbet er et godt indslag, fordi det er afseksualiseret og selvudtrykkende.

    Studerende arrangerer nøgenløb og kapsejlads i Universitetsparken fredag den 29. april 2022. Mens den første kapsejlads blev afholdt i 1991, er nøgenløbet en noget nyere tradition. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © PHOTOJOURNALIST MIKKEL BERG PEDERSEN)

    I artiklen fra Århus Stiftstidende fremgår det også, at Christine Vestergaard Høst har i sinde at politianmelde det, hvis der næste år skulle være en stripper, der smed tøjet til Kapsejladsen. Den udmelding korrigerer hun nu over for DR Nyheder.

    - Det tror jeg ikke, jeg vil gøre. Jeg vil ikke have, at det skal gå ud over stripperen. Jeg tror, debat er det vigtigste, og forhåbentligt er det rigeligt. Økonomisk Forenings formand har allerede udtalt, at han tager klagen meget alvorligt, så det er jo dejligt.

    Til Århus Stiftstidende siger Christine Vestergaard Høst også, at flere kvinder blev befamlet til Kapsejladsen. I den forbindelse udtaler hun:

    - Og så gejler det dem ikke ligefrem ned, at der kommer en stripper. Det lægger ikke op til noget godt.

    I Stiften insinuerer du, at mænd har raget på kvinder til Kapsejladsen, fordi strippen "ikke ligefrem har geilet dem ned". Er det ikke en meget voldsom parallel at drage?

    Det er er alt for groft at sige, at der er nogle, der er blevet forulempet, fordi vi har hyret en stripper.
    Viktor Bentholm Elefsen, formand økonomisk forening

    - Det mener jeg ikke. Det er det samme kulturelle problem - mænd, der objektiviserer kvinder. Hvis man i forvejen kan finde på uopfordret at rage på kvinder, så tror jeg, et sådant indslag virker legitimerende og opmuntrende.

    - Man er selvfølgelig altid ansvarlig for sine egne handlinger, men når vi nu lever i en kultur, hvor flere mænd kan finde på det, synes jeg ikke, at det er et særlig hensigtsmæssigt indslag.

    Den beskyldning falder i den grad formanden for Økonomisk Forening, der var dem, der havde stripperen med i åbningsshowet, for brystet.

    - Det er er alt for groft at sige, at der er nogle, der er blevet forulumpet, fordi vi har hyret en stripper.

    - Der er nøgenløb, der er både, der hedder fisseraketten, der er hold, der synger om, at de andre hold skal kneppes. Der er masser af ikke-sobre begivenheder, og ingen af dem er årsag til forulempelser, siger formanden for Økonomisk Forening, Viktor Bentholm Elefsen.

    Kommer I til at hyre en stripper til jeres introshow næste år?

    - Det er jo sådan noget, jeg overvejer nu. Det skal jeg også have afstemt med min bestyrelse, siger formanden.

    Er tiden ikke løbet lidt fra strip til sådan nogle store arrangementer her?

    - Altså, det er jo et lovligt erhverv, og det er voksne mennesker, der er til arrangementet. Men hvis det aldrig var blevet gjort før, havde vi nok ikke gjort det nu her.

    Går klagerne I for små sko, når de brokker sig over det her?

    - De brokker sig over blufærdighedskrænkelse. Der synes jeg simpelthen, at de går i for små sko. Der er jo også et nøgenløb på dagen.

    Hvad med argumentet om, at strip er udtryk for en sexistisk kultur?

    - Jeg mener ikke, at der er en sexistisk kultur på universitetet. Det betyder ikke, at jeg ikke tror på, at de oplever det som sexistisk, men der er jo så også virkelig, virkelig mange, der ikke synes, det er sexistisk, siger Viktor Bentholm Elefsen.

    Til Århus Stiftstidende siger institutleder på Institut for Økonomi, Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, Niels Haldrup.

    - Mit udgangspunkt er, at de studerende er voksne mennesker, som selv kan og skal stå til ansvar for deres valg.

    - Når det er sagt, så vil jeg dog klart opfordre de studerende i de foreninger, der står som arrangører, til at reflektere over, hvilke signaler de sender med deres valg af indslag ved deres arrangementer. Personligt mener jeg, at denne episode er udtryk for ualmindelig dårlig dømmekraft og i øvrigt helt og aldeles ude af trit med tidsånden, lyder det.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Danske Studerendes Fællesråd til sagen, men de har ingen kommentarer.

    DR Nyheder har også forsøgt at få en kommentar fra Studenterrådet på Aarhus Universitet. De ønsker heller ikke at kommentere sagen.

  35. I dag kl. 10:48

    15-årig terrorsigtet teenager skal fortsat sidde varetægtsfængslet

    Varetægtsfængslingen af en 15-årig dreng, som er sigtet i sag om mulig terror, er blevet forlænget med fire uger.

    Det oplyser Rune Rydik, der er anklager i sagen, til Ritzau.

    Drengens advokat er gået med til en frivillig forlængelse indtil 21. juni.

    Han er fængslet i surrogat på en institution.

    Drengen blev anholdt i april og er sigtet for at have tilsluttet sig organisationen Feuerkrieg Division, der ifølge anklagemyndigheden er en nynazistisk og højreekstrem gruppe.

    Han er sigtet efter straffelovens paragraf 114c, der handler om at lade sig hverve eller at hverve en eller flere personer til at begå eller fremme terrorhandlinger.

  36. I dag kl. 10:40

    Næsten halvdelen af alle voksne zzzzzover dårligt - og problemet er i stigning

    Mobilen er med til at ødelægge vores søvnmønster. Men vi har også mistet fornemmelsen for, hvad god søvn egentlig er, siger søvnlæge. (Foto: Grafik: Lise Grønvald Nielsen)

    Solens stråler rammer puden, fuglene kvidrer, og du slår øjnene op. Fuldstændig groggy, tung i hovedet og med mørke rander under øjnene.

    Du har sovet dårligt.

    Det gør mange af os en gang i mellem. Bekymrende mange, siger overlæge Poul Jennum, som er leder af Dansk Center for Søvnsygdomme.

    Faktisk melder lige under halvdelen af alle voksne, at de har været generet af søvnbesvær eller søvnproblemer i løbet af 14 dage, viser Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, som er en helt ny rapport om danskernes sundhed.

    Søvnbesvær er en markør for, at der er noget andet galt.
    Poul Jennum, Overlæge, leder af Danske Center for Søvnsygdomme

    For 15 procent af den voksne befolkning er disse søvnproblemer 'meget generende'. Og det er flere end tidligere. I 2010 var det 10,2 procent af den voksne befolkning, der meldte om store gener på grund af dårlig søvn i forbindelse med Den Nationale Sundhedsprofil.

    Og den stigning er både ret markant og altså også ret bekymrende, siger overlæge Poul Jennum.

    - Stigningen i søvnbesvær er et signal om, at det ikke står for godt til med vores helbred generelt. Søvnbesvær er nemlig ofte en markør for andre problemer - især psykiske, så som stress eller depression - men også fysiske.

    Poul Jennum er især bekymret over, at der er mange unge, som oplever dårlig søvn. Han vil gerne have, at der bliver kigget nærmere på hvorfor. Selv ser han en sammenhæng med, at der er sket en række ændringer i vores livsmønster. Skærmen og de sociale medier fylder mere – også lige inden sengetid - flere spiser for usundt og motionerer for lidt. Og det påvirker søvnen, siger han.

    Har du styr på, hvad der giver god og dårlig søvn?

    Men der er også et andet problem, som gør, at flere oplever, at de sover for dårligt, vurderer Poul Jennum. Vores forventning til, hvad der er god søvn, er simpelthen vokset ud af proportioner.

    - Det er en fejl at tro, du skal sove, fra du lægger hovedet på puden, til vækkeuret ringer næste morgen for at have sovet godt. Det findes stort set ikke. Og hvis du har forventning om det, så kan du kun blive skuffet.

    Den skuffelse kan i sig selv give dårlig søvn, men nogle gange tror vi simpelthen også, at vi sover dårligere, end vi reelt gør, forklarer Poul Jennum.

    Løsningen er på den ene side en ændring i vores livsstil, siger Poul Jennum.

    - Man opnår god søvn ved at leve sundt.

    På den anden side skal vi erkende, at vi alle sammen sover dårligt en gang imellem.

    - Det er faktisk et sundhedstegn, at vi reagerer følelsesmæssigt og for eksempel mister søvn, hvis vi ligger og grubler, når livet strammer.

    Det betyder dog ikke, vi skal ignorere de søvnproblemer, der varer ved, uddyber han.

    Og samtidig med at flere oplever søvnproblemer, er der også flere, der søger behandling for søvnsygdomme. I hvert fald får Center for Søvnsygdomme henvist flere til udredning.

    - Vi får kun henvist dem med de allersværeste søvnsygdomme. Dem, der har søvnapnø eller svær narkolepsi blandt andet. Og alligevel ser vi en stigning der.

    På fem år er antallet af henviste personer til søvncenteret steget fra lige over 2.400 om året til over 3.000 om året, viser tallene fra Dansk Center for Søvnsygdomme.

    Og det er vigtigt, at egentlige søvnsygdomme behandles, siger Poul Jennum. For mens både længerevarende søvnproblemer og -sygdomme kan give for eksempel indlæringsvanskeligheder og problemer med at klare hverdagen med job og et socialt liv - så kan søvnsygdomme også øge risikoen for for eksempel blodpropper.

    Man kan godt sige, at en god nats søvn starter, når man står op.
    Poul Jennum, overlæge, leder af Danske Center for Søvnsygdomme

    Men hvis du dagdrømmer om at fikse dine søvnproblemer med sovemedicin – så skal du ikke gøre dig de store forhåbninger om, at det rigtigt hjælper, advarer Poul Jennum.

    - Sovemedicin er symptombehandling. Det kan sagtens få dig til at sove, men ikke til at få det bedre. På lang sigt får du hverken mindre stress, et bedre job eller mere glæde i hverdagen af at sove - hvis du ikke også får kigget på det bagvedliggende problem.

    Oplever du, at du sover dårligt, er det vigtigt først og fremmest at kigge dine søvnrutiner efter i sømmene, mener Poul Jennum.

    - Man kan godt sige, at en god nats søvn starter, når man står op. Man skal helst stå op og gå i seng nogenlunde samme tid hver dag.

    Netop faste søvnrutiner hjalp da også 43-årige René Gervig Hansen til at få bugt med den søvnparalyse, der var godt og grundigt i gang med at ødelægge al hans nattesøvn, da han var i tyverne.

    Søvnparalyse er en tilstand, hvor ens hjerne bliver bevidst midt i søvnen, samtidig med at ens krop er lammet – og drømmene fortsætter. En tilstand, der fik René Gervig Hansen til at spørge sig selv:

    Men da René Gervig Hansen oplevede, at paralyserne kom, når han var særligt stresset, gik han aldrig til lægen med det.

    Det er ellers en tommelfingerregel, siger Poul Jennum, at hvis ens søvnproblemer påvirker ens vågne tilstand i mere end tre måneder – så er det på tide at søge hjælp.

    - Hvis man har lette søvnproblemer, men kan klare sin hverdag både følelsesmæssigt og fysisk, så er der normalt ikke de store problemer. Hvis ens dagligdag derimod er påvirket, således at ens funktion er påvirket, så er det et tegn på, at søvnens kvalitet er så ringe, at man bør tale med sin læge.

  37. I dag kl. 10:27

    Flere skærme og sensorer er på vej til ældreplejen

    Mangel på arbejdskraft i ældreplejen skal løses med teknologi, så flere hænder kan frigives til, når der skal tages hånd om de ældre.

    Derfor vil Kommunernes Landsforening (KL) have flere møder gennem skærme mellem den ældre og hjemmeplejen, og sensorer, der alarmerer ved ulykker i hjemmet.

    Det siger Peter Rahbæk Juel, der er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

    - Det er vigtigt særligt på de menneskenære områder, at de medarbejdere, vi har, kan bruge deres tid og energi på at være der for borgerne, siger han.

    Det forventes, at antallet af ældre vil vokse kraftigt i de kommende år.

  38. I dag kl. 10:10

    Enhedslistens Rune Lund træder ud af Folketinget - rykker med familien til Kenya

    Rune Lund (Ø) træder ud af Folketinget, fordi hustruen har fået job i Kenya. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    På dagen hvor folketinget mødes til afslutningsdebat, melder Enhedslistens finansordfører, Rune Lund (EL) ud, at han træder ud af Folketinget.

    Han og hans familie flytter nemlig til Kenya. Det skriver Rune Lund på sin Facebook-profil.

    - Med kort varsel har min dygtige hustru Marianne fået tilbudt et meget spændende job i Kenya de næste to år, og vi har besluttet at takke ja til dette som familie, skriver han.

    Dermed stiller Rune Lund ikke op til næste folketingsvalg, der skal afholdes inden for det næste års tid. Han skriver videre, at det ikke et helt afklaret, hvornår han præcist træder ud af Folketinget.

    - Jeg er derfor på ingen måde træt af at sidde i Folketinget. Tværtimod! Ingen kan jo vide, hvad fremtiden bringer, men jeg håber, jeg kan vende tilbage til Folketinget igen, hvis medlemmerne af Enhedslisten og vælgerne vil det – og kæmpe videre for den rødgrønne sag.

    Rune Lund har siddet i Folketinget af flere omgange, senest siden 2019.

  39. I dag kl. 09:50

    Mette Frederiksentalerstolen til afslutningsdebat: Et 'ja' den 1. juni vil styrke vores tryghed

    Statsminister Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat på Christiansborg. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    - Det vil gavne Danmark med et 'ja'. Det vil styrke vores tryghed.

    Sådan lyder det fra statsministeren, efter Mette Frederiksen (S) har indtaget Folketingets talerstol til afslutningsdebat i Folketingssalen.

    Hun lagde ud med at nævne forsvarsforbeholdet, hvor regeringen anbefaler, at danskerne stemmer ’ja’ til at afskaffe det.

    Mette Frederiksen nævner, at der ikke er en EU-hær, og at den heller ikke kommer. Hun understreger, at det kun er Danmark, der bestemmer, om Danmark vil bidrage med soldater til EU.

    Vi skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni. Hvis du fortsat er i tvivl om, hvad du skal stemme, kan du tage DR's valgtest og finde ud af, hvor enig du er med Folketingets partiledere.

  40. I dag kl. 09:41

    Der var store smil og småsnak på tværs af partierne før den timelange afslutningsdebat i Folketingssalen

    Folketingets partier har taget hul på årets afslutningsdebat, der betyder, at sommerferien i Folketingssalen er lige om lidt.

    Statsministeren var den første på talerstolen, hvorefter samtlige partier får mulighed for at komme til orde.

    Traditionen tro bliver det en maratondebat, som kommer til at vare ud på aftenen.

    Her til morgen var stemningen munter og humøret højt hos politkerne, der hilste på hinanden og smilede stort på tværs af partifarver.

    DR Nyheder dækker debatten live. Du kan følge med her.

    • Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom til afslutningsdebat på Christiansborg. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen sammen med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) (tv.) og SF's formand, Pia Olsen Dyhr. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Jakob Ellemann-Jensen og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, sammen med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) (tv.) og SF's formand, Pia Olsen Dyhr. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Nye Borgerliges Pernille Vermund i samtale med Enhedslistens Rosa Lund. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • SF's Pia Olsen Dyhr og Konservatives Mette Abildgaard (th.) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Pia Olsen Dyhr (SF). (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Leder af Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti tager et billede, som måske skal bruges til et opslag på de sociale medier. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    1 / 10
  41. I dag kl. 09:08

    Partier justerer i gymnasieaftale: Nu er der større chance for at blive optaget på sit lokale gymnasium

    Partier bag en gymnasieaftale om fordelingen af elever indgået i 2021 justerer nu i aftalen.

    Det betyder, at transporttiden og ikke lodtrækning bliver afgørende for, hvilket gymnasium omkring de større byer de unge bliver optaget.

    Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

    Ifølge ministeriet vil ændringen medføre, at de unge får en større chance for at få en plads på deres lokale gymnasium.

    Samtidig sænker partierne med aftalen den maksimale transporttid for ansøgere, som ikke får plads på en af deres fire prioriteter. Den sættes ned fra 60 til højst 45 minutter.

    - Derfor er der med den nye aftale flere, der får kort vej til deres uddannelse, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

    Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, som står bag ændringen af aftalen.

    I 2021 besluttede partierne, at gymnasieeleverne fremover skal fordeles efter deres forældres indkomst for at undgå en skæv elevsammensætning, og den del har man valgt at holde fast i, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.

  42. I dag kl. 08:55

    For første gang nogensinde overstiger antallet af fordrevne personer 100 millioner

    - 100 millioner er et voldsomt tal - slående og alarmerende. Det er en rekord, der aldrig burde være sat.

    Sådan lyder Filippo Grandis kommentar til antallet af fordrevne på verdensplan. Han er FN's højkommissær for flygtninge.

    - Dette bør være en brat påmindelse om, at man skal løse og forhindre destruktive konflikter, stoppe forfølgelse og adressere de underliggende årsager til, at uskyldige mennesker flygter fra deres hjem, siger han.

    Det er især konflikter i Etiopien, Myanmar, Burkina Faso, Nigeria, Afghanistan og Den Demokratiske Republik Congo, som har sendt folk på flugt. Og så har krigen i Ukraine fået tallet endnu mere i vejret.

    De 100 millioner fordrevne tæller flygtninge, asylansøgere og de mere end 50 millioner mennesker, der er internt fordrevne, skriver Ritzau.

  43. I dag kl. 08:53

    Belgien indfører karantæne for smittede efter endnu et tilfælde med abekopper

    Flere lande melder om smitte med abekopper, og nu har Belgien som det første land valgt at indføre karantæne for smittede.

    Ifølge mediet Politico skriver belgiske La Libre, at de belgiske sundhedsmyndigheder fredag besluttede at indføre en obligatorisk 21 dages karantæne for abekoppepatienter, efter at have rapporteret fire tilfælde af sygdommen i løbet af sidste uge.

    Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er der optalt 92 bekræftede tilfælde og 28 mistænkte tilfælde af abekopper i lande, hvor sygdommen normalt ikke findes.

    Abekopper er en sygdom i samme familie som kopper, og symptomerne omfatter et tydeligt udslæt, feber, ømme muskler og hovedpine. Sygdommen er ikke farlig for mennesker og går som regel over af sig selv.

  44. I dag kl. 08:31

    Poul Nyrup Rasmussen står i spidsen for ny fond i sin afdøde hustrus navn

    Lone Dybkjær døde i 2020. Hun blev 80 år gammel. I dag, hvor hun ville være fyldt 82 år, lanceres fonden på Christiansborg. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    En ny fond til minde om politikeren Lone Dybkjær ser nu dagens lys.

    Tidligere statsminister og ægtemand til Lone Dybkjær, Poul Nyrup Rasmussen, står i spidsen for fonden, hvor danske virksomheder kan finansiere en uddannelse til talentfulde kvinder fra fattige lande.

    Det koster cirka 250-300.000 kroner at finansiere en treårig uddannelse.

    - Vi vil gerne tilbyde virksomheder en direkte finansiering af legater, der skal sikre underprivilegerede kvinder en treårig uddannelse, siger Poul Nyrup Rasmussen til Ritzau.

    I 2008 var Lone Dybkjær med til at stifte kvindeuniversitet Asian University for Women, der ligger i Bangladesh i det sydlige Asien. Et legat vil være en indgangsbillet til universitetet.

    Fonden har en målsætning om, at man i løbet af de næste år kan nå en fondsstørrelse på 25 millioner kroner, siger Poul Nyrup Rasmussen.

  45. I dag kl. 08:26

    Et nyt netværk med USA og 12 lande skal bekæmpe Kinas handelsdominans

    USAs præsident Joe Biden sammen med den japanske premierminister har i dag holdt pressemøde om et nyt bhandelsnetværk. (Photo by SAUL LOEB / AFP) (Foto: Saul LOEB © Ritzau Scanpix)

    13 lande inklusiv USA, Indien og Japan er gået sammen om et nyoprettet handelsnetværk i Asiens stillehavsregion, hvor USA ønsker at bevare og styrke sin position i et område, der i stigende grad er domineret af Kina.

    Det siger den amerikanske præsident Joe Biden her til morgen under et besøg i Tokyo, skriver nyhedsbureauet AP.

    De sidste detaljer mangler stadig at falde på plads mellem medlemslandene, men netværket skal hjælpe den amerikanske og asiatiske økonomi med forsyningskæder, digital handel, ren energi, beskyttelse af arbejdere og bekæmpelse af korruption, lyder det.

  46. I dag kl. 08:15

    Brystkræftpatienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver ikke opereret til tiden

    Patienter i Region Hovedstaden venter for længe på at få tilbudt den kræftpakke, de bør modtage. Det viser en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen, skriver TV 2 Lorry.

    Helt nøjagtigt blev 54 procent af brystkræftpatienterne opereret til tiden i Region Hovedstaden sidste år. Sammenligner man med tallet på landsplan, var det 63 procent.

    I Region Sjælland står det også skidt til. Her blev 36 procent af brystkræftpatienterne opereret til tiden.

    Brystkræft er den hyppigste kræftform for kvinder. Hvert år er der cirka 4700 kvinder, der får kræftsygdommen herhjemme.

  47. I dag kl. 06:45

    Zelenskyj: Mellem 50 og 100 ukrainske soldater dør hver dag

    Kampdygtige mænd i alderen 18-60 år skal ikke kunne forlade Ukraine, mens deres landsmænd dør i Donbas, siger landets præsident, Volodymyr Zelenskyj. - Foto: -/Ritzau Scanpix

    Kampdygtige ukrainske mænd skal trække i trøjen og ikke forlade Ukraine, når der dagligt dør op mod 100 hver dag i Donbas-regionen.

    Sådan lyder det fra landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Ritzau.

    - For tiden dør mellem 50 og 100 mennesker hver dag i den hårdeste ende af landet, siger han til den ukrainske netavis Ukraynskaja Pravda.

    - De forsvarer vores nation og vores uafhængighed, som er det, hele verden snakker om.

    Præsidenten var blevet bedt om en kommentar til en underskriftindsamling, der kræver, at mænd i alderen 18-60 år skal have lov at forlade landet.

  48. I dag kl. 06:41

    Ny måling viser dødt løb mellem rød og blå blok

    I dag vil Folketingets afslutningsdebat løbe i timevis i Folketingssalen.

    Når politikerne fra de forskellige partier går på talerstolen, er der dømt dødt løb mellem rød og blå blok. Det viser en ny måling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder.

    Blå blok har nemlig oplevet en stigning til 49,5 procent siden seneste måling i maj, mens rød blok er faldet til 49,3 procent af stemmerne. Tilslutningen er behæftet med en statistisk usikkerhed på 1,2 procent, men reelt er der fuldstændig dødt løb i kampen mellem blokkene.

    En af årsagerne til, at blå blok står bedre nu end ved sidste måling, er, at Venstre er gået fra 13,4 til 15,9 procent.

  49. I dag kl. 06:35

    I dag får vi igen et pust varme

    Ovenpå et par dage med vestenvind, bliver mandag en enkelt afstikker i denne uge, med en svag til jævn vind fra sydøst.

    Det giver os temperaturer mellem 16 og 18 grader, langs den jyske vestkyst og i Sønderjylland dog op til 20-21 grader.

    Det holder tørt og der venter en del sol mod øst, mens der dagen igennem vil være lidt flere højtliggende skyer i resten af landet.

Mere fra dr.dk