Nyheder
17. jul 2020

Fie blev udsat for IS-hack og udelukket fra Facebook og Instagram

Fie Sommer vågnede en morgen og ville skrive til en veninde på Facebook Messenger. Men hun var logget ud og kunne ikke logge ind.

- Da jeg ikke kunne logge ind, gik jeg ind og ledte efter mine gamle profiler og kunne se, at de slet ikke fandtes mere.

Fies facebookprofil var væk, og hendes instagramprofiler var også væk. Om natten havde hun fået en mail, hvor der stod, at hendes adgangskode var blevet ændret.

- Hej Fie, stod der, og så kunne jeg se, at mit profilbillede var ændret til et sort billede med hvid skrift.

Fie tog et screendump af mailen, hvor man kunne se profilbilledet.

- Så var der én, der skrev til mig, at det var et IS-flag, og at det nok var derfor, at min profil var blevet lukket ned, fortæller hun.

Jeg var ret desperat, for det er mit liv og min indtægt, det handler om.
Fie Sommer, aktivist og selvstændig

Facebook, der også ejer Instagram, havde lukket Fies konti, fordi Facebook ikke tillader IS-flag, og derfor var Fies konti pludselig i konflikt med retningslinjerne.

Og så begyndte kampen med Facebooks kundeservice.

Her blev Fie sendt rundt i et automatiseret system, og hun savnede muligheden for at forklare sin situation til et rigtigt menneske.

Fænomenet med IS-flag og overtagelsen af konti har vi set de sidste par måneder
Martin Ruby, politisk chef i Norden for Facebook

- Man kan anmelde et hackerangreb, men når jeg prøvede at gøre det, stod der bare, at det kunne jeg ikke, fordi mine profiler havde overtrådt retningslinjerne.

- Man kan også skrive, at man er uenig i beslutningen om, at man overskrider retningslinjerne, men så fik jeg at vide, at der ikke var noget at gøre, fordi beslutningen var taget.

- Det er en blindgyde.

Fie Sommer er aktivist og selvstændig, og hun lever af sin instagramkonto, hvor hun har omkring 7.500 følgere og tjener penge på blandt andet at holde foredrag og sælge tøj.

- Jeg var ret desperat, for det er mit liv og min indtægt, det handler om.

Besked til Fie Sommer om, at hendes Facebook var blevet låst efter hack. Foto: Fie Sommer

Ved en tilfældighed kunne en journalist hjælpe med at få kontakt til en Facebook-medarbejder, og herfra tog det fire dage, før profilerne igen var aktive.

Hele forløbet varede 14 dage.

- Det var en halv måned, hvor jeg ikke kunne tjene penge.

Hos Facebook kender man godt til fænomenet.

- Vi ser desværre de her forskellige former for hacks løbende. Fænomenet med IS-flag og overtagelsen af konti har vi set de sidste par måneder, siger Martin Ruby, politisk chef i Norden for Facebook.

Martin Ruby understreger, at han ikke ved, hvor udbredt problemet er, eller hvem der står bag.

- Det rammer almindelige mennesker. Jeg kan sagtens se problemet for dem, der er udsat for det. Men når det kommer til terrorpropaganda, har vi nultolerance, siger han.

Det gør mig utryg som bruger af medierne, at jeg faktisk ikke kan få hjælp, hvis der er noget galt.
Fie Sommer, selvstændig og aktivist

Han opfordrer brugerne til at styrke deres sikkerhed.

- Det er ikke vores system, der bliver hacket. Det er brugernes egne sikkerhedsindstillinger, der bliver hacket, lyder det fra Facebook.

Derfor er det vigtigt at have en kompliceret adgangskode, bruge forskellige adgangskoder på forskellige platforme og bruge totrinsgodkendelse, hvor man får en sms til sin telefon, når man vil logge ind, siger Martin Ruby.

- Det gælder både, hvis du er en virksomhed, influencer eller privatperson.

Hvordan kan det være, I er så svære at komme i kontakt med?

- Jeg ved ikke, om vi er svære at komme i kontakt med. Grundlæggende har vi indrettet vores systemer til at være online. Folk kan anmelde misbrug til os, og så skulle vi gerne reagere på det.

- Det er en løbende diskussion internt, om vi servicerer folk godt nok og hurtigt nok.

Fie Sommer

Fie Sommer forstår godt Facebooks beslutning om at lukke profilen, men er utilfreds med behandlingen af hendes sag.

- Det er godt, at de holder øje med for eksempel IS-flag og sletter dem med det samme.

- Men det gør mig utryg som bruger af medierne, at jeg faktisk ikke kan få hjælp, hvis der er noget galt.

Hun mener, at hun viser Facebook tillid ved at bruge deres platforme professionelt.

- Facebook lægger selv op til, at man bruger deres platforme på den her måde.

- Og så burde de også tage ansvar.

Nyheder

  1. I går kl. 23:30

    Randers FC spolerer FCK's jubilæumsfest med sejr i Parken

    Fredagens Superliga-kamp mod Randers markerede samtidig FC Københavns 30 års jubilæum som fodboldklub.

    Men jubilæumsfesten blev spoleret af de gæstende kronjyder, der vandt kampen med 3-1.

    Det var ellers hjemmeholdet, der kom foran kort inde i anden halvleg, da 19-årige Valdemar Lund Jensen pandede bolden i mål.

    Den føring fik Randers' Marvin Egho dog rettet op på, da han efter knap en times spil udlignede. Bare få minutter senere var gæsternes midtbanespiller Frederik Lauenborg løbet med i feltet, hvor han umarkeret headede Randers i front.

    Gæsterne fik spoleret festen yderligere, da svenske Hugo Andersson med 20 minutter igen lukkede og slukkede til slutresultatet.

    Dermed er Randers fortsat ubesejret i denne sæson, hvor kronjyderne har vundet to kampe og spillet tre uafgjort, mens FC København kæmper med rytmen efter tre nederlag og to sejre.

  2. I går kl. 23:26

    24-årig anholdt i forbindelse med angrebet på Rushdie

    Politiet i New York oplyser ifølge Reuters, at den anholdte i forbindelse med angrebet på Salman Rushdie er en 24-årig mand fra New Jersey, der hedder Hadi Matar.

    Ifølge politiet var det deltagere ved forelæsningen, der pågreb gerningsmanden, inden han blev anholdt.

  3. I går kl. 23:18

    11 har mistet livet ved masseskyderi i Montenegro

    En mand i Montenegro har skudt og dræbt 11 personer. Han blev efterfølgende selv dræbt i en skudveksling med politiet. Det oplyser statsanklageren til tv-stationen Vijesti TV.

    - Da vi ankom til gerningsstedet, så vi ni døde, heraf to børn. To andre døde på vej til hospitalet, sagde statsanklager Andrijana Nastic til tv-stationen.

    Derudover blev seks mennesker såret.

    Det skete i den lille by Cetinje i den vestlige del af Montenegro.

    Gerningsmanden er ifølge den lokale tv-kanal RCTG en 34-årig lokal mand, der efter familieuenigheder gik ud på gaden og skød mod tilfældige.

    Montenegros premierminister, Dritan Abazovic, har erklæret tre dages landesorg.

  4. I går kl. 22:23

    Her er oversigten over, hvad FBI konfiskerede hos Trump

    En dommer har for kort tid siden frigivet flere dokumenter i forbindelse med ransagningen hos den tildigere præsident Donald Trump.

    Et af dokumenterne er en kvittering, som blev givet til Trumps advokater, og den indeholder en liste over alle de ting, som FBI konfiskerede fra Trumps ejendom, Mar-a-Lago.

    Der blev fjernet 20 kasser samt ringbind med fotos, nogle hemmeligtstemplede regeringsdokumenter samt mindst en håndskrevet note.

    Der blev kun konfiskeret et sæt "tophemmelige/særligt følsomme" dokumenter ifølge kvitteringen, fire sæt "tophemmelige" dokumenter, tre sæt "hemmelige" dokumenter og tre sæt "fortrolige" dokumenter.

    Det fremgår ikke, hvad de forskellige dokumenter omhandler.

    En af de konfiskerede ejendele er et dokument, der benåder Trumps nære ven og rådgiver, Roger Stone, der tilbage i 2019 blev idømt tre års fængsel for at lyve overfor kongressen, men som blev benådet af Trump, inden Biden overtog embedet.

  5. I går kl. 22:17

    Hårdt trængte FC Barcelona registrerer danske 'AC' et døgn før sæsonåbner

    Både Robert Lewandowski, Raphinha og Andreas Christensen må nu spille mod Rayo Vallecano lørdag aften. (Foto: PAU BARRENA © Ritzau Scanpix)

    Aftenen før sæsonens første ligakamp har fodboldklubben FC Barcelona registeret blandt andre den danske landsholdsspiller Andreas Christensen.

    Det fremgår af den spanske ligas hjemmeside, hvor Andreas Christensen og andre nytilkomne Barcelona-spillere nu står som spilbare Barcelona-spillere.

    Den spanske storklub kæmper med at overholde budgetterne, hvilket har gjort det umuligt for klubben at registrere nye spillere. Indtil nu.

    Udover Andreas Christensen er også den polske målmager Robert Lewandowski, den tidligere AC Milan-spiller Franck Kessié og brasseren Raphinha blevet registreret fredag.

    Tidligere fredag oplyste FC Barcelona, at klubben havde frasolgt en fjerdedel af selskabet Barca Studios, der producerer klubbens ansigt udadtil i form af lyd- og videoproduktioner. Et frasalg, der kastede 100 millioner euro af sig.

    FC Barcelona åbner sæsonen lørdag aften klokken 21.00 med en hjemmekamp mod Rayo Vallecano.

  6. I går kl. 22:02

    Trump vil ikke modsætte sig offentliggørelse af ransagningskendelse: Nu bliver den offentliggjort

    Den tidligere præsident Donald Trumps hold af advokater har sagt ja til, at ransagningskendelsen, der gav FBI adgang til hans hjem i Mar-a-Lago i Florida, gerne må offentliggøres.

    Det har advokaterne informeret regeringen om, fortæller justitsministeriet ifølge Reuters.

    Ministeriet har tidligere oplyst, at man mener, at det er i offentlighedens interesse, at de bliver offentligt tilgængelige.

    Ministeriet opfordrer til at fire dokumenter bliver frigivet: Selve ransagningskendelsen, to bilag, som i nogen grad beskriver, hvad der blev ledt efter og hvordan, samt en kvittering, der beskriver, hvad der blev fjernet fra ejendommen, og som blev givet til Trumps advokater.

    En føderal domstol har ifølge Reuters efterfølgende besluttet, at ransagningskendelsen bliver offentliggjort.

  7. I går kl. 21:12

    Nu kommer 'The Right Stuff': En dating-app kun for amerikanske konservative 'damer og herrer'

    • Ryann McEnany har lavet en app for konservative, der vil date - og kun for folk med samme overbevisning. (Foto: Mandel NGAN)
    • Kayleigh Mcenany var tidligere præsident Donald Trumps pressesekretær. Det er hendes søster, der står bag den konservative dating-app. (Foto: LEAH MILLIS © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Hvorfor egentlig date nogen, der har en anden politisk overbevisning end dig selv?

    For konservative i USA er der en mulighed med den nye dating-app "The Right Stuff", en konservativ udgave af Tinder.

    Bag appen står Ryann McEnany. Hun er søster til Donald Trumps tidligere pressekretær, da han boede i Det Hvide Hus, Kayleigh McEnany.

    Og det er ikke hvem som helst, der kan få en profil på dating-platformen, der får premiere til september. Man skal nemlig inviteres for at kunne oprette en profil, og så er der en ekstra gevinst, hvis man er kvinde:

    - I skal aldrig betale, fordi vi alle sammen får et premium-abonnement ved blot at invitere nogle enkelte venner, lyder det fra Ryann McEnany i en video på Twitter.

    Samme gevinst er der dog ikke for mænd.

    Appen tillader ikke andre køn end "damer" og "herrer" og vil revolutionere dating - for konservative.

    - Vi er kede af, at du har måttet udholde år med dårlige dates og spildtid med mennesker, der ikke ser verden på vores måde - på den rigtige måde, lyder det fra McEnany.

  8. I går kl. 20:54

    Endnu et midtjysk mareridt: For anden uge i træk smider FC Midtjylland det hele

    FC Midtjylland smed det hele mod AC Horsens. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    For anden spillerunde i træk var FC Midtjylland foran 3-0 mod et oprykkerhold. Og for anden spillerunde i træk smed midtjyderne det hele på gulvet.

    Opgøret mellem AC Horsens og FC Midtjylland endte 3-3 efter et forrygende comeback af hjemmeholdet, der blev kickstartet, da Henrik Dalsgaard fik rødt kort for en voldsom tackling efter 70 minutter.

    På daværende tidspunkt var stillingen 3-1 til FC Midtjylland.

    I kampens sidste minutter scorede AC Horsens opgørets to sidste mål, efter FC Midtjyllands Juninho også havde fået rødt kort.

  9. I går kl. 20:50

    Christianitter kan købe Christianhavns Vold til 'meget fordelagtig' pris, men udsigten til nye naboer får dem til at tøve

    I 1971 blev forsvarets bygninger besat og forvandlet til Fristaden Christiania. Nu har christianitterne så fået muligheden for at købe voldområdet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Senest 29. august skal Christiania havde taget stilling til, om de vil købe Christianshavns Vold for 67 millioner kroner.

    Det slår Indenrigsministeriet fast i en relativt bestemt pressemeddelelse.

    - Det er vigtigt for mig at sige, at der er tale om et "take it or leave it"-tilbud. Christianitterne har haft sommeren til at kigge på aftalen, som de har haft nogle opklarende spørgsmål til. Dem har vi nu besvaret, lyder det fra indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

    Vi vil virkelig gerne have nye beboere, men det skal være nogen, der gerne vil være med til at bygge byen op.
    Hulda Mader, talskvinde Christiania

    Har Christianias fond, Fonden Fristaden Christiania, ikke underskrevet statens salgstilbud inden 29. august, vil det blive opfattet som et nej, lyder det også.

    Og det er et overordentlig godt tilbud, som staten har givet christianitterne. Det slår blandt andet ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen fast over for Berlingske.

    - 67 millioner kroner for voldene er heller ikke en høj pris. Det er et af de mest attraktive områder i hele København, og hvis du skal købe et byhus med den lokation, koster det fra ti til 30 millioner kroner. Set i det lys er prisen meget fordelagtig, lyder det.

    Der er dog et lille "men" i aftalen mellem staten og Christiania.

    Aftalen betyder nemlig også, at der vil skulle bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger på det gamle kaserneområde.

    Og det får christianitterne til at tøve med at sige ja. Det var meldingen fra Hulda Mader, der er talsperson for Christiania, da hun i går besøgte Deadline.

    - Lige nu kan vi, underlagt regler fra staten, selv styre, hvem der bosætter sig på Christiania. Får vi rigtig mange almene boliger, så ved vi ikke, hvem der flytter ind, siger Hulda Mader med henvisning til, at christianitterne selv har anvisningsret til boliger på fristaden.

    - Der kunne lige så godt flytte nogle kriminelle ind, fordi de gerne vil bo tæt på Pusher Street, lød det fra, tilføjer hun.

    De kriminelle er allerede massivt tilstede på Christiania. Men med de almene boliger frygter Christianitterne, at de vil tage mere permanent ophold. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Men er der en sammenhæng mellem kriminelle beboere og almene boligbyggerier?

    - Det ved jeg heller ikke, om der er. Jeg siger bare, det kunne blive sådan.

    - Men i almene boliger kan der flytte alle mulige mennesker ind, der ikke er spor interesseret i Christiania. Og det kræver, at man deltager, hvis man gerne vil bo her. Vi har ingen vicevært, man lige kan ringe til for eksempel.

    Christianitterne har selv foreslået, at man kun bygger 7.500 kvadratmeter almene boliger.

    Kan du forstå, hvis der sidder nogle og tænker, at det her lyder lidt som et ekko af de lokalsamfund, der protesterer, når der skal ligge et asylcenter tæt på dem?

    - Jeg synes ikke, at det er helt det samme. Vi vil virkelig gerne have nye beboere, men det skal være nogen, der gerne vil være med til at bygge byen op, siger Hulda Mader.

    Der er nok mange, der tænker, at fristaden er bygget op på idealer som at løfte et socialt ansvar. Nu kan man få indtrykket af, at jeres kamp primært handler om ikke at ville dele den guldkrukke, I sidder på?

    - Vi vil meget gerne dele. Og vi synes ikke, at det er en guldkrukke, for det er sådan, at hvis vi sælger et eller andet, så skal vi betale det tilbage til staten.

    - Vi har ikke sagt nej til almennyttige boliger. Vi synes bare, at 15.000 er rigtig mange, siger Hulda Mader.

    Allan Mylius Thomsen er byhistoriker i København og har skrevet bøger om Christianshavn.

    Han mener, at 15.000 kvadratmeter almen bolig i området omkring Christianshavns Vold vil betyde voldsomme ændringen i fristaden.

    - Jeg vil sige, at grundstammen af beboerne har været relativ stabil gennem tiden.

    - Derfor vil det nok være første gang, at vi ser så radikal en ændring af befolkningssammensætningen derude.

    Allan Mylius Thomsen tvivler på, at der vil knyttes tætte bånd mellem "de originale christianitter" og folk i de almene boligbyggerier.

    - Jeg tror, at det vil blive to parallelverdener, lyder det fra Allan Mylius Thomsen, der tidligere har sidder i borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

    Vælger Christianitterne at takke nej til aftalen, "vil det få en stribe konsekvenser", lyder det i pressemeddelelsen fra Indenrigsministeriet.

    Blandt andet vil ni huse skulle flyttes.

  10. I går kl. 20:43

    Hverken Messi eller Harder er nomineret til Ballon d'Or

    Når den prestigefyldte Ballon d'Or-pris skal uddeles, så bliver det uden et par velkendte navne på nomineringslisten.

    Hverken Lionel Messi eller Pernille Harder er nemlig blandt de nominerede til årets pris.

    Sidste år blev Pernille Harder ellers nummer syv i afstemningen, mens hun i 2019 blev nummer 14. Året forinden blev hun nummer to, mens prisen ikke blev uddelt i 2020 på grund af coronapandemien.

    Lionel Messi har vundet prisen syv gange tidligere. Det skete i 2009, 2010, 2011, 2012, 2015, 2019 og sidste år.

    Blandt de nominerede hos kvinderne er til gengæld norske Ada Hegerberg og svenske Fridolina Rolfö, mens norske Erling Haaland og Cristiano Ronaldo er blandt de nominerede hos herrerne.

  11. I går kl. 20:10

    Dybvad Bek: Danmark skal ikke gå enegang - hele EU skal lukke for russiske turister

    Ruslands naboland Estland vil fra den 18. august udelukke de fleste russiske statsborgere fra at kunne rejse ind i landet med visa udstedt af de estiske myndigheder.

    Venstre og Konservative opfordrer til, at Danmark følger i esternes spor, men udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) vil hellere arbejde for, at hele EU lukker grænserne for de russiske besøgende. Ellers vil russerne alligevel nemt kunne komme ind i landet.

    - Forslaget er godt, og det er rigtigt, at vi skal stoppe med at give turistvisum til russiske statsborgere. Men jeg tror også, at det er vigtigt, at vi gør det som en europæisk løsning.

    - Hvis vi går enegang i Danmark, så vil man i princippet kunne tage flyet til Malmø, og så tage toget over til København, uanset om vi i Danmark er stoppet med at give visum, for man rejser frit indenfor Schengen-området, pointerer ministeren.

  12. I går kl. 19:53

    Skuespiller Anne Heche er død

    Den 53-årige skuespillerinde har siden fredag været i koma, fordi hun forulykkede med sin bil. (Foto: VALERIE MACON © Ritzau Scanpix)

    Skuespilleren Anne Heche er erklæret død.

    Det skriver The Guardian, der har fået beskræftet dødsfaldet af nær familie.

    I eftermiddags rapporterede tabloidmediet TMZ, at Heche var "hjernedød", som under californisk lov er definitionen af død, og at der vil blive slukket for hendes respirator.

    Familien har samtidig oplyst, at hun er blevet holdt i live, så der kunne træffes en beslutning om, hvorvidt hendes organer skulle doneres.

    Den 53-årige skuespiller havde fået en slem hjerneskade og var i koma som følge af en bilulykke sidste fredag.

    Anne Heches familie sagde tidligere på dagen til det britiske medie BBC, at man ikke forventede, at hun ville overleve.

    - Efter ulykken har hun desværre fået en alvorlig anoksisk hjerneskade. Hun er fortsat i koma, i kritisk tilstand, og ventes ikke at overleve, forlød det.

    En anoksisk hjerneskade opstår, når hjernen ikke forsynes med ilt.Det blev annonceret tidligere på dagen, at Heche ville blive fjernet fra respirator.

    53-årige Anne Heche nåede at spille med i en lang række film og tv-serier. Hun var blandt andet med i filmene "Donnie Brasco" og "6 dage, 7 nætter". Her spiller hun over for henholdsvis Johnny Depp og Harrison Ford.

    Opdateret klokken 21:28 : Artiklen er præciseret, da Heche er eklæret død, men fortsat holdes kunstigt i live, så der kan træffes en beslutning om hendes organer.

  13. I går kl. 19:31

    11 patienter fra Ukraine-krigen er kommet til Danmark

    I dag er yderligere 11 patienter fra Ukraine eller et af de nabolande, der også er berørt af krigen, ankommet til Danmark for at blive behandlet på et dansk hospital. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

    Dermed er der i alt ankommet 34 patienter fra krigsområdet for at blive behandlet her i landet, siden den russiske invasion begyndte.

    Ukraine og de nabolande, der også er berørt af krigen, har siden invasionen sendt 1235 anmodninger til EU om hjælp til behandling af patienter med både krigsskader og patienter med andre sygedomme.

    Danmark har tilkendegivet at vi kan modtage op imod 200 patienter fra Ukraine og de berørte nabolande, og det gælder både soldater og civile.

  14. I går kl. 19:26

    Som reaktion på uro vil FCK- og Brøndby-fans i aften blive hyldet: 'Vi kan se forbi klubskel og rivalisering'

    Superligakampen i Parken mellem FC København og Brøndby IF i sidste weekend endte 4-1 til hjemmeholdet. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Efter flere voldsomme episoder mellem fans af FC København og Brøndby IF i forbindelse med de to klubbers kamp i sidste weekend, vil fans af begge hold i aften blive hyldet i Parken som symbol på forståelse de to klubber imellem.

    Det skriver FCK på sin hjemmeside.

    Der opstod blandt andet uro på udebaneafsnittet i Parken, hvor Brøndbys fans befandt sig, ligesom der efter kampen kom videoer ud, hvori man kunne se FCK-fans blive truet til at tage deres holdtrøjer af i et S-tog.

    Det fører nu til, at fans fra begge hold vil komme ud på plænen inden FCK's møde med Randers i Superligaen og modtage klapsalver.

    FCK oplyser, at man er lykkedes med at finde frem til dem, der fik taget deres trøjer, ligesom en Brøndby-fan, som startede en indsamling for at få trøjerne erstattet, vil være til stede.

    - Formålet er at vise, at vi godt kan se forbi klubskel og rivalisering, når det handler om at opføre sig ordentligt, når man tager til fodbold eller støtter sin klub i øvrigt, skriver FCK på sin hjemmeside.

    Kampen mellem FCK og Randers går i gang klokken 21.

    /ritzau/

  15. I går kl. 19:03

    Frankrig har udleveret dansetyv og røver til Danmark

    En 22-årig mand er ifølge Ritzau blevet udleveret fra Frankrig, fordi han mistænkes for at have begået flere såkaldte dansetyverier og gaderøverier i København sidste vinter.

    Han er blevet pågrebet i Paris og er efter en international efterlysning blevet udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

    Manden blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret i dag. Ifølge politiets sigtelser har den 22-årige begået tre såkaldte dansetyverier, hvor han har afledt ofrenes opmærksomhed ved at ville danse med dem, - og to røverier på gaden i det indre København. I alle tilfælde fik han fat i ofrene ure.

    En mand mistede 18. december sit armbåndsur til en værdi af 100.000 kroner, da han blev skubbet i ryggen, så han væltede. Aftenen inden blev en kvinde fastholdt, bøjet forover og frarøvet sit Rolex-ur til en værdi af 58.000 kroner nær ved Hotel D'Angleterre. På grund af volden var der her tale om røveri, som straffes hårdere.

    Foreløbigt er manden blev varetægtsfængslet i 24 dage.

  16. I går kl. 18:37

    Danskere kommer ikke videre fra semifinalen i 100 meter brystsvømning

    Der kommer ingen danskere med i finalen i 100 meter brystsvømning for kvinder ved European Championships.

    Det står klart, efter der fredag blev svømmet semifinaler.

    Her blev Thea Blomsterberg nummer syv ud af ni i det første semifinaleheat, mens Clara Rybak-Andersen endte sidst i det andet semifinaleheat.

    De to danskere sluttede derfor sammenlagt som nummer 14 og 15.

    På 50 meter butterfly formåede Julie Kepp Jensen og Elisabeth Sabro Ebbesen heller ikke at avancere til finalen, da de sluttede uden for den finalegivende top-8 på henholdsvis 13.- og 15.-pladsen

  17. I går kl. 18:14

    Før blev Støjberg omfavnet af Messerschmidt og DF, nu er hun 'glad for', at de ikke er gift

    Morten Messerschmidt (DF) og Inger Støjberg tørnede i dag sammen i en radio-debat på Radio4. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Vi skal ikke længere tilbage end vinteren for at finde håbet om et ægteskab mellem Inger Støjberg og Dansk Folkeparti frem på Christiansborg.

    Dansk Folkeparti flirtede i hvert fald længe med den tidligere Venstre-minister, inden hun knuste deres drøm og sidenhen gik solo med sit eget parti.

    I dag mødtes hun så for første gang i debat med DF's formand, Morten Messerschmidt, som formand for sit eget parti Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg.

    Det var Radio4, der havde arrangeret debatten, og interessen var så stor, at Radio4's hjemmeside blev lagt ned, kort efter programmet var begyndt.

    Og under debatten lød meldingen fra Støjberg til Messerschmidt:

    - Jeg er glad for, at vi ikke er gift. For jeg synes, du lægger mig ord i munden og prøver at finde en eller anden meget skarp vinkel på tingene.

    De to blev aldrig svejset sammen, selvom Messerschmidt annoncerede sit kandidatur til formandsposten i DF med den klausul, at han ville trække sig, hvis Støjberg skulle melde sig ind i kampen om at overtage, efter tidligere formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl.

    Men at det ikke blev de to, har DF-formanden affundet sig med.

    Da jeg stillede op som formand og var villig til at vige pladsen til Inger, der var det først og fremmest under forudsætning af, at det så var Dansk Folkepartis politik, der ville blive ført.
    Morten Messerschmidt (DF)

    - Da jeg stillede op som formand og var villig til at vige pladsen til Inger, der var det først og fremmest under forudsætning af, at det så var Dansk Folkepartis politik, der ville blive ført. Og der tror jeg bare, Inger har tænkt, at det var ikke noget for hende, sagde Messerschmidt i onsdags på partiets sommergruppemøde.

    For de to er faktisk ikke helt enige, når det kommer til stykket. Det blev gjort klart i debatten i dag.

    Se Morten Messerschmidt fortælle, hvorfor det er fint, at det ikke endte med Støjberg som formand for DF i klippet herunder.

    De kom både omkring udlændingepolitik, EU, internationale konventioner og grænsekontrol.

    Og der var da også forskelle. Mens Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti vil helt ud af de internationale konventioner, vil Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne blot ændre dem.

    Grænsekontrollen vil Morten Messerschmidt bevare, mens Inger Støjberg trak på sin erfaring som udlændinge- og integrationsminister og sagde, at fordi hun havde siddet i forhandlinger om netop det, ved hun, at det ikke er muligt bare at træffe sådan en beslutning, når man er med i EU.

    Og mens DF er modstander af EU, ønsker Danmarksdemokraterne at ændre det til det, "det var engang".

    Morten Messerschmidt viste ihærdigt sin støtte til Inger Støjberg under hele den sag, der førte til hendes dom i rigsretten. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

    Når det kommer til udlændingepolitikken, siger Messerschmidt, han vil den kontante linje. På et eksempel om et kriminelt bandemedlem nævnte Inger Støjberg, at hun ikke også ønskede vedkommendes fætter ud af landet, hvis han ellers bidragede til det danske samfund og ikke selv var kriminel. Det mente Messerschmidt var et eksempel på, at de i DF fører strammere udlændingepolitik.

    Efter debatten gav Inger Støjberg også skattepolitik som eksempel på et område, hvor de to partier adskiller sig.

    - Vi ser lidt anderledes på det, når det kommer til skat. Jeg vil virkelig gerne sænke alle de skatter, jeg overhovedet kan. Og jeg er heller ikke bange for at lette i toppen, hvis der er penge til det, sagde hun til DR Nyheder.

    Der var ingen tvivl om, at Inger Støjberg havde Dansk Folkepartis støtte, da hun skulle for en rigsret. Efterfølgende var partiet klar med et job til hende, så hun kunne afsone dommen i fodlænke.

    Og endeligt kunne Inger Støjberg sole sig i bejlende DF'ere, der næsten alle sammen ønskede hende som formand for partiet, da Kristian Thulesen Dahl meldte sin afgang.

    Ja, faktisk kunne det dengang fremtrædende medlem af Dansk Folkeparti Søren Espersen sige, at han "ikke kender nogen, som ikke håber på Støjberg som formand".

    Men det gik ikke, som de havde håbet i Dansk Folkeparti.

    Kort inden årsmødet 23. januar gjorde hun det klart, at hun ikke var kandidat til posten.

    Og siden Danmarksdemokraternes indtog på den politiske scene, er Morten Messerschmidt begyndt at tale om Inger Støjberg i lidt andre vendinger.

    - Det er da ærgerligt, når hun nu har lavet så meget staffage for at få sit eget parti, at hun ikke sørger for at have en politik, der adskiller sig bare en lille smule fra den politik, hun havde før, sagde han blandt andet til Politiken 6. august.

    Og til DF's sommergruppemøde gentog han noget lignende og sagde desuden, at nogle havde en opfattelse af, at man kunne få det samme hos Danmarksdemokraterne, som man kan hos DF. Men det er en forfejlet opfattelse, fordi "DF er et unikt brand".

    Selvfølgelig er der plads til os alle tre. Det er tre forskellige partier.
    Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne

    Da DR spurgte Messerschmidt efter debatten, om de to partier egentlig ikke er ret ens langt hen ad vejen, svarede han, at "det må vælgerne jo afgøre", men at han synes, at der er væsentlige forskelle på de to.

    Lige nu ligger Danmarksdemokraterne til 10,8 procent i seneste meningsmåling, som Epinion har lavet for DR, hvilket vil give partiet 20 mandater at storme ind i Folketinget med.

    Samtidig står Dansk Folkeparti tilbage med en måling, der placerer dem lige over spærregrænsen til 2,2 procent af stemmerne og fire mandater.

    Men Inger Støjberg håber "inderligt", at der kan blive plads til både Danmarksdemokraterne, DF og Nye Borgerlige på Christiansborg efter et folketingsvalg.

    - Selvfølgelig er der plads til os alle tre. Det er tre forskellige partier, sagde hun til DR Nyheder efter debatten.

    Hør det hele i klippet herunder.

  18. I går kl. 18:08

    Dybvad Bek: Ja til 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, som tager et kæmpe ansvar

    Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har besluttet, at Danmark på dette års kvote igen skal tage imod 200 flygtninge, der i dag befinder sig i Rwanda.

    - Regeringen mener, at vi skal begrænse antallet af spontane asylansøgere, der kommer hertil, og at flygtninge i stedet skal komme til Danmark via ordnede og legale forhold.

    - Rwanda er et land, der tager et kæmpe ansvar, når det gælder flygtninge. Landet har derfor gentagne gange modtaget international ros fra bl.a. UNHCR. Det er også et land, som Danmark har et godt samarbejde med på flygtningeområdet, siger ministeren.

    Ifølge loven er det ministeren, der hvert år skal fastlægge antallet og fordelingen af kvoteflygtninge, der skal genbosættes i Danmark.

    Den danske regering vil gerne udvide samarbejdet om flygtninge med det afrikanske land. Således har man tidligere givet udtryk for, at man vil have lavet en modtagecenter for asylansøgere i Rwanda.

  19. I går kl. 17:56

    Efter gigantisk fiskedød i floden Oder: Prøver afslører kviksølv i vandet

    • Massevis af døde fisk er fundet i floden Oder. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)
    • På den polske side er hæren sat ind til at hjælpe med at fjerne de mange døde fisk fra floden Oder. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)
    • Der er fundet store mængder af kviksølv i floden Oder, og det kan være årsagen til den store fiskedød. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Floden Oder, der danner en naturlig grænse mellem Tyskland og Polen, er ramt af miljøkatastrofe. De seneste uger er der blevet hevet mere end ti ton døde fisk op af floden.

    Man er stadig i gang med at opklare årsagen til den pludselig massedød i vandet, men man er tilsyneladende kommet et skridt nærmere.

    Ifølge Rundfunk Berlin-Brandenburg er der konstateret et højt niveau af kviksølv i prøver af flodvandet. Det har Brandenburger Landeslaboratorium analyseret sig frem til.

    Det er dog endnu ikke afklaret, om det forhøjede niveau af kviksølv også er den egentlige årsag til den massive fiskedød.

    Direktøren for den lokale Brandenburg-afdeling af Naturschutzbund Deutschland, en ngo, der kan sammenlignes med Danmarks Naturfredningsforening, Christiane Schröder, konstaterer over for Berliner Zeitung, at det vil have langvarige og katastrofale konsekvenser for natur- og dyreliv i området, hvis der er store mængder af kviksølv i floden.

  20. I går kl. 17:48

    Liveblog: Salman Rushdie angrebet på en scene i New York

  21. I går kl. 17:27

    Forfatteren Salman Rushdie på operationsbordet efter knivstik i halsen i New York

    Forfatteren Salman Rushdie ligger på en scene i New York, efter en mand havde angrebet ham. (Foto: Joshua Goodman © Associated Press)

    Den britiske-indiske forfatter Salman Rushdie er blevet angrebet på en scene, da han skulle holde et foredrag i den vestlige del af delstaten New York, rapporterer nyhedsbureauet AP, der havde en journalist på stedet.

    Ifølge journalisten stormede en mand scenen ved uddannelsescenteret Chautauqua Institution og angreb Rushdie, da han blev introduceret.

    Politiet i New York siger i en erklæring, at Rushdie blev stukket i halsen med en kniv.

    - Rushdie fik tilsyneladende et knivstik i halsen og blev transporteret med helikopter til et nærliggende hospital. Hans tilstand kendes endnu ikke, oplyser politiet.

    Ifølge lægen Rita Landman, der hjalp Rushdie efter angrebet, havde forfatteren pådraget sig flere stiksår, skriver BBC, der også citerer Rushdies agent, Andrew Wylie, for, at forfatteren skulle være på operationsbordet.

    Rushdie skulle ifølge politichefen i byen Erie, Dan Spizarny, være indlagt på et hospital i byen, hvor betjente bevogter ham.

    New Yorks guvernør, Kathy Hochul, oplyste på et pressemøde omkring klokken 19.00 dansk tid, at Rushdie fortsat var i live, skriver BBC.

    Hun oplyser også, at det var en politibetjent, der greb ind og stoppede angriberen.

    Intervieweren, der også stod på scenen, pådrog sig en mindre hovedskade, og gerningsmanden blev hurtigt overmandet.

    Politiet oplyser, at gerningsmanden er i deres varetægt.

    Salman Rushdie ligger skærmet og bliver taget af, efter han blev angrebet på scenen, da han skulle til at holde et foredrag i delstaten New York (Foto: Joshua Goodman © Associated Press)

    Rushdie var til stede på læreanstalten fredag formiddag lokal tid for at deltage i en debat om USA, der giver asyl til forfattere og kunstnere i eksil og "som et hjem for frihed til kreativ udfoldelse", fremgår det af institutionens hjemmeside.

    Video fra stedet viser turmult lige efter Rushdie blev angrebet på scenen. Credit: Charlie Savenor.

    Ifølge Anne Alling, der er journalist bosat i USA, så er flere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de sikkerhedsforanstaltninger, der var fra uddannelsescenterets side, siden gerningsmanden kunne nå Salman Rushdie.

    - Præcis hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der var ved det her, ved vi ikke. Lige nu stilles der spørgsmålstegn ved, om sikkerheden var i top, når det nu var Salman Rushdie, der skulle tale her, siger hun til TV Avisen.

    Salman Rushdie på vej til hospitalet efter angrebet. (Foto: TWITTER @HORATIOGATES3 © Ritzau Scanpix)

    Kathy Hochul har bedt delstatens politi hjælpe "hvor det end er nødvendigt" med efterforskningen af knivstikkeriet.

    - Vores tanker går til Salman og hans kære efter denne forfærdelige begivenhed, skriver hun i et tweet.

    Screendump fra Twitter.

    Også premierminister Boris Johnson skriver på Twitter:

    - Sir Salman Rushdie blev stukket for at udøve en rettighed, vi aldrig må stoppe med at forsvare, skriver han.

    I PEN America, der er en verdensomspændende forening af forfattere, er de også chokeret over angrebet.

    - Vi kan ikke komme i tanke om nogen sammenlignelig hændelse med et offentligt voldeligt angreb på en litterær forfatter på amerikansk jord, lyder det i en erklæring.

    Rushdie har tidligere været præsident for organisationen og har brugt "utrættelig energi" på at hjælpe andre, skriver organisationens administrerende direktør, Suzanne Nossel.

    - Vi håber og tror inderligt, at hans essentielle stemme ikke kan og ikke vil blive bragt til tavshed, tilføjer hun.

    Den populære forfatter Stephen King skriver på Twitter, at han håber, at Salman Rushdie er okay.

    Screendump fra Twitter.

    Rushdie er tidligere blevet ramt af en fatwa, en islamistisk dødsdom, og "De sataniske vers" har været forbudt i Iran siden 1988, da mange muslimer anser den for at være blasfemisk.

    Irans afdøde leder Ayatollah Ruhollah Khomeini udstedte i 1989 en fatwa, eller edikt, der opfordrede til Rushdies død.

    Det ændrede Salman Rushdies liv, og han har siden da konstant været omringet af sikkerhedsfolk.

    I 1996 var forfatteren inviteret til København for at modtage EU's prestigefyldte litterære Aristeion-pris, der i dag hedder EU's litteraturpris.

    Men frygten for angreb fik dengang daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) regering til i første omgang at nægte Salman Rushdie indrejse i Danmark, da man ikke kunne garantere for hans sikkerhed.

    Den britiske forfatter Salman Rushdie får en snak med statsminister Poul Nyrup Rasmussen på dennes kontor i Statsministeriet onsdag. NORDFOTO 1996 (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix Danmark)

    Men efter en veritabel mediestorm ombestemte Nyrup sig til sidst, og Rushdie kunne omsider hente sin pris på Kunstmuseet Arken i Ishøj syd for København under et kæmpe politiopbud.

    Og det var ikke den omdiskuterede forfatteres sidste besøg til Danmark. I 2018 lagde han vejen forbi den fynske festival Heartland.

    Her deltog han i festivalens såkaldte Talk-program, hvor gæsterne kunne overvære interviews med blandt andre kunstnere.

  22. I går kl. 17:27

    Forfatter Salman Rushdie er angrebet på en scene: Stukket i halsen

    Den britiske-indiske forfatter Salman Rushdie er blevet angrebet på en scene, da han skulle holde et foredrag i den vestlige del af delstaten New York, rapporterer nyhedsbureauet AP, der har en journalist på stedet.

    Ifølge journalisten stormede en mand scenen ved uddannelsescenteret Chautauqua Institution og angreb Rushdie, da han blev introduceret.

    Politiet i New York siger i en erklæring, at Rushdie blev stukket i halsen.

    Rushdie faldt angiveligt om på gulvet, og manden overmandet og fastholdt.

    Vi ved ikke mere om hans tilstand, men politiet oplyser, at han er blevet fløjet til et hospital, og at gerningsmanden er i politets varetægt.

    På et billede, der er taget kort efter, kan man se Rushdie ligge på scenen.

    Salman Rushdie ligger skærmet og bliver taget af, efter han blev angrebet på scenen, da han skulle til at holde et foredrag i delstaten New York. (Foto: Joshua Goodman © Associated Press)

    Rushie er tidligere blevet ramt af en fatwa, en islamistisk dødsdom, og "De sataniske vers" har været forbudt i Iran siden 1988, da mange muslimer anser den for at være blasfemisk.

    Et år senere udstedte Irans afdøde leder Ayatollah Ruhollah Khomeini en fatwa, eller edikt, der opfordrede til Rushdies død.

    Artiklen er opdateret 18:18 med nye informationer.

  23. I går kl. 17:13

    Region Sjælland skriver til alle patienter, der har fået amputationer siden 2016

    I første omgang havde Region Sjælland kun planer om at undersøge 80 patientjournaler ud af 1.311 amputationer for perioden 2016 til 2021.

    Region Sjælland oplyser i en pressemeddelelse, at man nu sender et brev til alle, som har fået foretaget en amputation fra 2016 til i dag.

    I brevet informerer regionen om, at de kan kontakte Region Sjællands uvildige patientvejledning for at få rådgivning og om deres mulighed for at søge erstatning hos Patienterstatningen, hvis de mener, de er blevet fejlbehandlet.

    Derudover oplyser Region Sjælland i pressemeddelelsen, at gennemgangen af patientjournaler udvides, så patientforløb fra 2019 til 2021 også kigges efter i sømmene.

  24. I går kl. 17:11

    Russisk journalist, der protesterede under liveudsendelse, sat i husarrest

    Marina Ovsjannikova har tidligere fortalt CNN, at hun har modtaget tre bøder for sine udtalelser om krigen i Ukraine.  Efter sin optræden på den russisk tv-station blev hun fyret fra sit job. Hun blev dog kort efter ansat af det tyske mediehus Welt. (Foto: MARINA OVSYANNIKOVA)

    Den tidligere redaktør på russisk stats-tv Marina Ovsjannikova er blevet sat i husarrest.

    Det oplyser en russisk domstol ifølge CNN.

    Her lyder det, at hun er blevet sigtet for at sprede falske nyheder om det russiske militær, og at hun er sat under husarrest indtil 9. oktober. Hun risikerer op til 10 års fængsel, beretter CNN.

    Marina Ovsjannikova blev verdenskendt, da hun i marts protesterede mod krigen under en nyhedsudsendelse på den statsstøttede Kanal 1.

    Her dukkede hun pludselig op i baggrunden og opfordrede til ikke at tro på krigspropagandaen.

    - Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer, stod der på et skilt, som hun holdt op bag nyhedsoplæseren.

  25. I går kl. 17:01

    Danmarks banelandshold startede godt, men må nøjes med EM-sølvet

    Det danske banelandshold formåede ikke at forsvare titlen som europamester i holdforfølgelsesløb.

    Efter en overbevisende sejr over Italien i semifinalen ved European Championships i München, ventede Frankrig i finalen, og her kunne den unge danske kvartet med Rasmus Lund Pedersen, Carl-Frederik Bevort, Robin Skivild og Tobias Aagaard Hansen ikke følge med på de 4.000 meter.

    I tiden 3:50:507 slog de franske baneryttere danskerne med godt et sekund og sikrede dermed EM-guldet.

    - Det er selvfølgelig fedt at få sølv, men i momentet er det skuffende. Det er en fed placering, så vi kan være stolte.

    - Det er mit første EM, så det er stort at blive nummer to, selvom jeg havde sat næsen op efter guld. Det er en kæmpestor præstation, men vi skal lige sluge, at vi tabte guldet, men mon ikke vi er fint tilfredse med sølvet, når vi står oppe på podiet, sagde Robin Skivild umiddelbart efter finalen.

    Bronzemedaljen vandt det britiske banelandshold foran Tyskland.

    Det danske banelandshold vandt også sølv ved OL for et år siden i Tokyo og er siden gennemgået et generationsskifte, hvor 24-årige Rasmus Lund Pedersen er eneste genganger fra OL.

  26. I går kl. 16:43

    Regioner gennemgår over tre års amputationer

    I kølvandet på amputationsskandalen fra Region Midtjylland - og en analyse af situationen i Region Syddanmark - har begge regioner nu efter et møde med Styrelsen for patientsikkerhed besluttet at gennemgå en række amputationssager tre år tilbage.

    Indtil 2016 fulgtes antallet af amputationer ad på tværs af regionerne, men efterfølgende har der vist sig stigende regionale forskelle.

    Region Syddanmark har således haft et stabilt niveau siden 2016, mens Region Hovedstaden og Region Nordjylland har formået at sænke antallet af amputationer.

    - Vi har ikke noget, der indikerer, at patienterne ikke har modtaget den korrekte behandling, men vi er enige om, at det giver god mening at dykke ned i den specifikke målgruppe for at være helt sikker, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.

    Region Syddanmark forventer, at det drejer sig om cirka 200-300 patienter, og forhåbningen er, at gennemgangen vil kunne være gennemført i løbet af nogle måneder.

  27. I går kl. 16:25

    Justitsministeren mødes søndag med aktører i fodboldverdenen efter flere voldssager

    Både før, under og efter søndagens fodboldopgør mellem ærkerivalerne Brøndby IF og FC København gik det vildt for sig.

    Og som følge af flere sager om uro og vold under og efter fodboldkampe skal justitsminister Mattias Tesfaye (S) på søndag mødes med en række repræsentanter fra fodboldverdenen.

    - Vi skal sikre fodboldfesten for de 99 procent – den ene procent skal enten opføre sig ordentligt eller smides væk fra stadion, skriver justitsministeriet i en pressemeddelelse.

    Divisionsforeningen, DBU, politiet og danske fanklubber mødes med justitsministeren for at udveksle idéer, som skal sikre mere tryghed i forbindelse med fodboldkampe.

  28. I går kl. 16:12

    Begge undslupne fanger fra Renbæk Fængsel er nu anholdt

    Den ene af de to mænd blev anholdt i tirsdags, og Sydjyllands Politi oplyser, at den anden mand på 26 år i dag er blevet fundet.

    Ligesom sin sammensvorne blev han fundet i en lejlighed i Haderslev. Det fremgår dog ikke, om der er tale om den samme, som den 27-årige mand blev anholdt i.

    Sydjyllands Politi skriver på Twitter, at han får endnu et par sigtelser, der senere skal forbi retten.

    - Herefter overdrages han til kriminalforsorgen for fortsat afsoning.

  29. I går kl. 15:56

    Danmark køber yderligere 10.000 vacciner mod abekopper

    Udbruddet af abekopper i Danmark og i Europa rammer især mænd, der har sex med mænd, og som har flere forskellige partnere.

    Derfor har vi herhjemme også skiftet vaccinestrategi, så mænd, der har sex med mænd, og som har flere skiftende partnere, er blevet tilbudt en vaccine.

    Det betyder også, der skal bruges flere vaccciner, og Folketinget har netop godkendt indkøbet af yderligere 10.000 vacciner fra Imvanex fra Bavarian Nordic, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

    Sundhedsstyrelsen udvidede i tirsdags målgruppen, så det ikke kun er nære kontakter til smittede, som tilbydes vaccinen.

    Ifølge Statens Serum Institut (SSI) havde vi i forvejen omkring 2.700 vacciner på lager.

  30. I går kl. 15:37

    Flere dele af England er officielt erklæret tørkeramt

    • Normalt er græsplænen helt grøn. Anderledes ser det dog ud i øjeblikket i Greenwich Park i London. Det er dele af det sydlige, centrale og østlige England, der er tørkeramt de her dage. (Foto: Neil hall © Ritzau Scanpix)
    • På grund af tørken må englænderne også afholde sig fra at grille flere steder, da brandfaren er for stor. (Foto: Andy rain © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Temperaturen har været ekstraordinær høj i England denne sommer.

    Samtidig er der ikke faldet meget regn, og det har medført, at der i dag officielt er erklæret tørke flere steder i England.

    Tørken har fået myndighederne til at varsle potentielle begrænsninger på vandforbruget. Blandt andet meddelte vandforsyningsfirmaet Yorkshire Water, at det fra 26. august indfører et forbud mod brug af vandslanger.

    Det betyder at, forbrugerne eksempelvis ikke må bruge vandslanger til at vaske bil, vande planter eller fylde svømmebassiner op, skriver BBC.

    Vi skal skrue tiden fire år tilbage for at finde den seneste tørke i England. I år har mængden af regn i England og Wales været på det laveste niveau siden 1976, oplyser Storbritanniens meteorologiske institut.

  31. I går kl. 15:20

    Håndværkere får flere års fængsel for momssvindel

    En tømrer og en murer skal begge i fængsel i to år og seks måneder.

    De har snydt det offentlige for skat og moms ved blandt andet at have udarbejdet fiktive fakturaer, fastslår Københavns Byret.

    Nyhedsbureauet Ritzau oplyser, at de udover fængselsstraffen også skal betale tillægsbøder på henholdsvis 8,5 og 6,2 millioner kroner. Bøderne udmåles ved at se på det beløb, der er bedraget eller forsøgt bedraget for.

    Men håndværkerne var ikke alene om svindlen, tømrerens kone har blandt andet udstedt de fiktive fakturaer, og hun er blevet idømt halvandet års fængsel. Straffen er delvist betinget, så hun skal kun afsone et halvt år.

    Skattestyrelsen skal også have en erstatning, og så er der konfiskeret værdifulde genstande hos tømreren, hustruen og mureren som et Rolex-ur og et værk af Michael Kvium.

  32. I går kl. 15:04

    Stort færdselsuheld på motorvejen ved Aarhus

    På motorvej E 45 ved Aarhus er der her til eftermiddag sket "et større færdselsuheld", oplyser politiet kort før klokken 15.

    Ødstjyllands Politi oplyser på Twitter, at der er sket i i både nord- som sydgående retning ved 4-kløveret i Aarhus.

    Klokken 15:43 oplyser politiet, at der igen er farbart i begge retninger. Skal du ud på motorvejen, er det en god idé at væbne sig med lidt tålmodighed, da der fortsat er kø.

    Opdateret klokken 15:44 med nye oplysninger.

  33. I går kl. 14:59

    Minister vil sløjfe planlagte naturkrav til danske landmænd

    Landmand Morten Yde Kirk fra Thy slipper måske for krav om at braklægge fire procent af sin landbrugsjord næste år. (© DR Nyheder)

    Danske landmænd får måske lov til at dyrke mere korn end ventet næste år.

    Ifølge den seneste landbrugsreform fra EU, så skulle landmændene fra næste år tage yderligere fire procent af deres jord ud af brug af hensyn til natur og klima.

    Men på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed om leverancen af korn fra landet, har EU-kommissionen lagt op til, at de enkelte lande kan udskyde kravet et år.

    Nu siger fødevareminister Rasmus Prehn (S), at han er klar til at udskyde braklægningen i Danmark.

    - Det er hele tiden en balance i forhold til, hvor meget kan vi bidrage med i forhold til mad, og hvor stor indvirkning det vil have i forhold til klima og miljø. Her mener vi, at det kunne være ansvarligt at vente lidt med braklægningen, siger han.

    Før ministerens plan kan blive en realitet, kræver det dog, at han får forligspartierne SF, Enhedslisten og Radikale med på idéen.

    En udskydelse af braklægningskravet af hensyn til fødevareproduktion er tidligere blevet kritiseret, fordi størstedelen af kornproduktionen i et land som Danmark går til dyrefoder.

  34. I går kl. 14:45

    Den tyske økonomiminister vil skrue ned for varmen: Der må højest være 19 grader på kontorer

    Er man kuldeskær og arbejder syd for den danske grænse, hos vores venner i Tyskland, er det en god idé at pakke en ekstra sweater, inden man tager på arbejde.

    I hvert fald, hvis man som den tyske økonomiminister, Robert Habeck, mener, at der skal skrues ned for varmen.

    I et forslag i den tyske avis Süddeutche Zeitung, skriver økonomiministeren, at alle offentlige bygninger maksimalt må varmes op til 19 grader.

    Det skal nemlig være med til at spare på energien i hele Tyskland. Forslaget inkluderer dog ikke hospitaler og institutioner, præciserer ministeren.

    I den tyske storby Hannover har de allerede indført en række initiativer for at reducere energiforbruget. For eksempel må offentlige bygninger kun varmes op fra 1. oktober til 31. marts og maksimalt 20 grader.

  35. I går kl. 14:26

    Politiet holder ekstra øje med ulovlig badning i Københavns Havn

    Termometeret nærmer sig 30 grader i weekenden, og derfor vil københavnere og turister formentlig hoppe i havnen for at blive kølet af.

    Men man risikerer at få en bøde, hvis man bader uden for de 14 steder, hvor man må hoppe i havnen.

    - Vi har en løbende havneindsats både på vandet og langs kajerne. Vi sætter dog ofte ekstra ressourcer ind, når vejret er godt. Derfor kan man opleve, at vi er mere synlige til stede her i sommervarmen, skriver Københavns Politi i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.

    Temperaturen vil i weekenden snige sig op på kanten af de 30 grader i København. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Politiet oplyser, at deres indsats som udgangspunkt er dialogbaseret, men at man risikerer at få en bøde.

    Der er ikke i øvrigt ikke krav om skiltning om badeforbud uden for badezonerne.

    Du kan se badezonerne her.

  36. I går kl. 14:10

    Brøndby IF henter Daniel Wass hjem fra den bedste spanske række

    Daniel Wass får nummer 10 i Brøndby IF. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    Den danske landsholdsspiller Daniel Wass skifter til Brøndby IF fra Atletico Madrid.

    Det har den danske superligaklub fredag annonceret.

    Daniel Wass har underskrevet en kontrakt, som holder ham i Danmark til sommeren 2025. Præsentationen af den 33-årige offensive back lanceres med teksten 'kun en klub i Danmark'.

    - Min familie og jeg har denne sommer haft et stort ønske om at vende tilbage til Danmark, og for mig er der kun en klub i Danmark, siger Daniel Wass til Brøndbys hjemmeside.

    - Jeg har stadig meget at give af og føler, jeg kan bidrage på og uden for banen.

    Danies Wass får trøjenummer 10 og træner ifølge Brøndby IF med sine nye holdkammerater senere i eftermiddag.

    Danskeren spillede i Brøndby fra 2008 til 2011, inden han permanent skiftede til Benfica. Wass har også spillet i klubber som franske Evian samt Celta Vigo og Valencia i den bedste spanske række.

  37. I går kl. 14:04

    Christianitter får deadline for statens tilbud om Christianhavns Vold

    Christian Rabjerg Madsen (S) har brug for at svar fra beboerne på fristaden Christiania.

    Køber I Christianshavns Vold eller ej?

    - Det er vigtigt for mig at sige, at der er tale om et 'take it or leave it'-tilbud, siger indenrigs- og boligministeren i en pressemeddelelse.

    Regeringen har givet Christiania mulighed for at købe Christianshavns Vold for 67 millioner kroner mod at der bliver åbnet op for området og bygget 15.000 kvadratmeter almene boliger.

    Christianitterne har til 29. august at beslutte sig, ifølge Indenrigs- og Boligministeriet vil ni huse blandt andet skulle flyttes, såfremt aftalen ikke gennemføres.

    Indenrigs- og Boligministeriet skriver, at christianitterne fik fremlagt den fulde aftaletekst 1. juni i år.

    Hulda Mader, der er talsperson for Christiania, var i aftes gæst i Deadline og fremlagde christianitternes syn på statens "såkaldte tilbud", som de kalder det.

  38. I går kl. 14:00

    Tegn på misbrug af nødhjælpskroner i forening: Over 110.000 brugt på dagligvarer

    Lise Nielson er tidligere medlem af byrådet i Fredericia for Socialdemokratiet og stifter af foreningen Femme Future, som er blevet politianmeldt af Civilstyrelsen.

    Trampolinparken Jumping Fun trækker 224 kroner. 2.128 kroner er spenderet på Zalando.dk, og i svømmehallen er der brugt 340 kroner.

    Det er ikke umiddelbart udgifter, man vil forbinde med velgørenhed, men ikke desto mindre er det et lille udpluk af mange udgifter fra nødhjælpsorganisationen Femme Futures konto.

    Foreningen har skrabet mere end seks millioner kroner sammen på blot halvandet år frem til december 2021. Gentagne gange har pengene været samlet ind med løftet om, at donationerne vil gå “ubeskåret” til velgørenhed.

    Kontoudtog fra foreningens konto, som Detektor er kommet i besiddelse af, viser dog, at store pengebeløb, som står på Femme Futures konto, er blevet brugt til meget andet end nødhjælp.

    En gennemgang af udgiftsposterne på kontoudtoget tyder ifølge eksperter på, at nogle af de indtægter, foreningen har haft, er blevet brugt på privat forbrug.

    På halvandet år fra maj 2020 til december 2021 er der brugt over 110.000 kroner på dagligvareindkøb, hvoraf en væsentlig del er brugt i den lokale brugs i Bramdrupdam, hvor den ene af foreningens stiftere bor.

    Mere end 35.000 kroner er brugt på restauranter, caféer og McDonalds. På hoteller, Airbnb og Booking.com er der brugt 86.000 kroner og mere end 50.000 kroner er spenderet på sommerhuse i Danmark.

    Derudover er der brugt mindre beløb i en lang række forretninger som Body Shop, Biltema, H&M, Zalando og på oplevelser som Østerlars Rundkirke på Bornholm og Sydthy Svømmebad.

    Henrik Bonné, der er advokat med særlig ekspertise i foreninger og indsamlinger, undrer sig over forbruget i foreningen.

    - Det er bekymrende, fordi der er så stor en sammenblanding af udgifter, der nok må anses af privat karakter, og som ikke har noget med indsamlingen at gøre, siger han.

    Også revisor Lars Kiertzner mener, at noget kan tyde på, at dele af pengene er blevet misbrugt. Han er statsautoriseret revisor og chefkonsulent hos Danske Revisorer.

    - Det virker som om, at man har brugt det her som en generel konto både til foreningens drift, indsamlingens drift og måske i et vist omfang privatforbrug, siger Lars Kiertzner.

    Detektor har undersøgt Femme Future via kontoudtog, dokumenter fra Civilstyrelsen og samtaler med kilder tæt på foreningen. Tilsammen afslører det et stort rod samt brud på indsamlingsreglerne, hvilket har ført til, at Civilstyrelsen har politianmeldt foreningen.

    Den ene af foreningens stiftere Lise Nielson afviser, at der er noget at komme efter. I en mail til Detektor skriver hun, at “der er både bilag og formål bag alle udgifter”.

    - Der er rent faktisk en fornuftig forklaring bag de forskellige udgifter, som I blot endnu ikke har kendskab til, skriver hun.

    Trods gentagne henvendelser gennem flere måneder er foreningens anden stifter Ann Due Hermannsen ikke vendt tilbage på Detektors henvendelser. Du kan høre hele udsendelsen her.

    Foreningen Femme Future blev stiftet i 2019 af Ann Due Hermannsen og Lise Nielson, som har mødt hinanden gennem netværket Venligboerne.

    Den ene, Lise Nielson, har desuden frem til seneste kommunalvalg siddet i byrådet for Socialdemokratiet i Fredericia.

    På foreningens hjemmeside står der, at de to kvinder har stiftet Femme Future med henblik på at hjælpe særligt kvinder i kriseramte dele af verden.

    For de indsamlede penge er der ifølge foreningen blandt andet bygget en skole i Syrien, uddelt mad i flygtningelejre og etableret brønde i Uganda. En del af pengene er altså gået til velgørende formål, hvilket kontoudtoget, som Detektor er i besiddelse af, også viser.

    Hvad formålet har været med andre af foreningens udgifter er mere uklart. Det skyldes i høj grad, at der ikke er blevet lavet regnskaber for de to godkendte indsamlinger, som foreningen har lavet i henholdsvis 2019 og 2020.

    Det er ellers lovpligtigt at indgive regnskaber for godkendte indsamlinger.

    - Når man ikke aflægger regnskab, kan bidragyderne jo ikke have nogen tillid til, at det er ordentligt det, der foregår, siger Henrik Bonné.

    Det første af Femme Futures regnskaber er mere end halvandet år forsinket. Det andet regnskab er over et år forsinket.

    Civilstyrelsen vil hverken be- eller afkræfte, om det er derfor, styrelsen har politianmeldt foreningen. Men af en aktindsigt fremgår det, at Femme Future er blevet politianmeldt for af to omgange at overtræde reglerne om indsamling.

    Sagerne ligger nu hos Sydøstjyllands Politi, som ikke kan give indsigt i dem, fordi det er “to verserende straffesager”.

    Kun de to stiftere kan reelt svare på, præcist med hvilket formål de opsigtsvækkende udgifter er brugt, men det ønsker de ikke.

    Med forbehold for det hæfter Lars Kiertzner og Henrik Bonné sig ved flere problematiske forhold efter at have læst kontoudtoget.

    Først og fremmest har foreningen sammenblandet indsamlede midler med foreningens økonomi og muligvis også privat forbrug.

    Særligt de omkring 110.000 kroner brugt på dagligvarer har revisor Lars Kiertzner studset over.

    - Jeg tænker, det er svært at finde en plausibel forklaring på, at det skulle være i forbindelse med indsamlingen. Det ligner mest enten en foreningsomkostning eller udgifter til private formål, siger han.

    Samtidig er der ved andre omkostninger indikationer på, at omkostninger har relation til Ann Due Hermannsen og Lise Nielssons privatliv.

    I sommeren 2020 skriver Ann Due Hermannsen om en privat ferie i Thy på sin Facebook-profil. Fire dage efter opslaget bliver der trukket 340 kroner på kontoen fra Sydthy Svømmebad.

    Af Ann Due Hermannsens Facebook fremgår det også, at hun har været på en såkaldt keto-kur, samtidig med at der er blevet brugt i alt 1.619 kroner på to hjemmesider, hvor man blandt andet kan købe madplaner, kogebøger og snacks til at understøtte en keto-kur.

    Opslag fra Lise Nielson på Facebook viser, at hun var på ferie i Norge både i oktober 2020 og i juli 2021. Umiddelbart efter er der trukket penge fra foreningskontoen for vejafgifter i Norge via en brobizz.

    I en mail til Detektor skriver Lise Nielson, at pengene til vejafgifterne er blevet trukket fra foreningskontoen, uden at hun har opdaget det. Nielson skriver derudover, at hun nu har droppet sin brobizz helt.

    - De konkrete beløb fra Norge blev returneret, så snart jeg opdagede det, skriver hun.

    Detektor har efterfølgende spurgt stifteren ind til, hvor man konkret kan se på kontoudtoget, at beløbene er blevet refunderet, men det har hun ikke svaret på.

    Lise Nielson anerkender i samme mail, at nogle af udgifterne kan se problematiske ud.

    - Jeg kan godt se, at nogle af dem virker forkerte, men det har været en refusionsøvelse for andre udlæg, Ann har haft. Det kan jeg måske godt forudse kritik fra revisoren på, men det skulle gerne gå op, siger hun.

    Som udgangspunkt skal alle pengene bruges på at opfylde indsamlingens formål, mens udgifter til administration skal “begrænses mest muligt”, som det er formuleret i reglerne for god indsamlingsskik.

    Dele af de penge, der er blevet brugt fra Femme Futures konto kan muligvis forsvares som omkostninger til at realisere indsamlingerne. Men det er omfanget af udgifter hos foreningen, der for alvor får advokat Henrik Bonné til at undre sig.

    - Det er i et meget voldsomt omfang, og det gør, at det må anses som tvivlsomt - i hvert fald set fra min stol - om der kan fremlægges dokumentation for, at det her har noget med formålet at gøre, siger han.

    Hvis man oplyser, at de indsamlede penge bliver doneret "ubeskåret", så skal det "fulde indsamlede beløb" gå til formålet - altså uden administrationsomkostninger. Det står også i Indsamlingsnævnets regler for god indsamlingsskik.

    Flere steder har foreningen Femme Future lovet, at deres donationer går ubeskåret til velgørenhed.

    Det er interessant, fordi Femme Future i en lang række tilfælde har oplyst, at deres indsamlinger går ubeskåret videre til nødlidende mennesker.

    Blandt andet står der i et Facebook-opslag fra sommeren 2019, at der "ingen administrationsomkostninger" er.

    - Vidste du, at din donation går 100 procent til vores hjælpeprojekter?, står der i opslaget.

    Det er muligt, at konkrete indsamlinger faktisk er gået ubeskåret videre - det kan man ikke rent afvise ud fra kontoudtoget.

    Men efter at have set kontoudtoget tvivler Henrik Bonné på, at foreningen i alle tilfælde kan dokumentere, at det er sket.

    Der vil formentlig være store vanskeligheder forbundet med at dokumentere, at de indsamlede midler rent faktisk er gået ubeskåret til opfyldelse af formålet, siger han.

    Mens det er stærkt begrænset, hvad man må bruge indsamlede penge til, er der videre rammer for, hvordan en foreningen som Femme Future må bruge medlemskontingent. Det kunne eksempelvis være indtægter fra medlemskontingenter, som kunne bruges til aktiviteter i foreningen.

    Detektor har uden held gentagne gange forsøgt at få svar på, hvor mange af pengene på Femme Futures konto, der er kommet fra indsamlinger, og hvor meget der er indbetalt til foreningen fra eksempelvis medlemskontingent.

    Umiddelbart er der dog ikke noget, der tyder på, at der har været mange medlemmer i foreningen til at betale kontingent.

    I marts 2020 havde foreningen - ifølge et Facebook-opslag fra Ann Due Hermannsen - fem medlemmer, og i dag er der 15 medlemmer i en Facebook-gruppe for medlemmer af foreningen.

    Samtidig er der kun ganske få overførsler til kontoen med de beløb på henholdsvis 10 og 120 kroner, som et måneds- og årsmedlemsskab koster. Derudover forsikrer foreningen også på sin hjemmeside om, at medlemskontingent "går direkte til hjælpearbejdet". I øjeblikket står der, at pengene går til at plante oliventræer i Syrien.

  39. I går kl. 13:56

    Sommervejret kommer med landsdækkende varmebølge

    Sommervejr ved Aabenraa torsdag den 11. august. (Foto: Viggo Hjort Kohberg.)

    Varm luft strømmer op over Danmark og sammen med solrigt vejr får vi i weekenden endnu engang flot dansk sommervejr i hele landet.

    Det er et højtryk tæt på os, der sørger for tørt vejr, masser af solskin og svag vind. Det betyder, at solen har frit spil til at få varmet jorden og luften så godt op, at temperaturerne stryger højt til vejrs i den i forvejen varme luftmasse, der har bevæget sig op over os fra Sydvesteuropa.

    Allerede torsdag nåede temperaturen i Sønderjylland 28,6 grader, og fredag kan vi ud på eftermiddagen få det en anelse varmere med temperaturer op mellem 27 og 30 grader. Kun langs kysterne bliver det med 20 til 25 grader lidt mere svalende.

    Dermed er der udsigt til, at vi fredag eftermiddag kan have landsdækkende varmebølge, efter der torsdag lokalt allerede var varmebølge.

    Da havde enkelte steder et gennemsnit af de tre dages højeste temperaturer på over 25 grader, der netop er definitionen på varmebølge. Fredag ventes det at ske i mere end 50 procent af landet, og dermed betegnes varmebølgen som landsdækkende.

    Vejret lørdag (Foto: DR vejret)

    Højtrykket forbliver de kommende døgn nær Danmark, og det varme sommervejr fortsætter hele weekenden med overvejende solrigt vejr, rolige vindforhold og temperaturer, der både lørdag og søndag kan nå op mellem 28 og 30 grader.

    Dermed vil den landsdækkende varmebølge fortsætte, og med temperaturer nær 30 grader flere dage i træk kan man lokalt få en regulær hedebølge, der kræver at gennemsnittet af tre dages højeste temperatur er over 28 grader.

    Med kun ganske få undtagelser oplever vi næsten hver sommer kortere eller længere perioder med landsdækkende varmebølge.

    Siden 2011 har vi kun i somrene 2011 og 2017 været uden en eneste dag med varmebølge.

    Flest havde vi i den varme og tørre sommer 2018, hvor gennemsnittet af tre dages højeste temperatur i hele 27 dage var over 25 grader i 50 procent af landet.

    Dage med landsdækkende varmebølge siden 2011. (Foto: DR Vejret/DMI)

    Langt mere sjældent er det med landsdækkende hedebølge. Kun i omkring hver anden sommer oplever vi langvarige perioder med varmegrader over 28 grader i store dele af landet.

    Sommeren 2018 og 2020 havde hver fem dage med landsdækkende hedebølge, og i år har vi allerede haft to dage.

    Det var den 20. og 21. juli omkring den nye varmerekord for juli på 35,9 grader.

    Antallet af dage med landsdækkende hedebølge siden 2011. (Foto: DR Vejret/DMI)

    Af grafikken her fremgår det, at vi i gennemsnit oplever landsdækkende hedebølger knap hvert andet år, og at det er relativt få dage.

    Ser vi derimod på landsdækkende varmebølger, så forekommer de næsten hvert år, og i den efterhånden legendariske varme sommer 2018 var der hele 27 dage med varmebølge.

    I et stadigt varmere klima ventes flere varme sommerdag. Ifølge DMI’s klimaatlas vil antallet af døgn med varmebølge på et år stige fra nu 10 til 18 i midten af dette århundrede, mens vi i slutningen af århundredet har udsigt til 30 varmebølgedøgn.

    Vi får også flere hedebølger og antallet af hedebølgedøgn i Danmark stiger fra nu 1,5 i gennemsnit til fem døgn om året allerede i midten af dette århundrede og 9 døgn med hedebølge i slutningen af århundredet.

  40. I går kl. 13:50

    Disney sparker Netflix af streaming-tronen

    Streamingkrigen er i fuld gang, og den sidste måling viser, at Disney-koncernen har overhalet Netflix på samlet antal abonnenter. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

    Knap tre år.

    Det er, hvad det har taget Disney-koncernen at få førertrøjen på i streamingmarkedet for film og tv-serier. Disney-koncernen har nu overtaget Netflix' rolle som den dominerende på markedet.

    Det sker, efter at Disney har kunnet fortælle, at selskabets tre steamingtjenester, Disney+, Hulu og ESPN+, har 221 millioner abonnenter til sammen. Fremgangen skyldes blandt andet, at Disney+ i løbet af det seneste kvartal har fået 14,4 millioner nye abonnenter.

    Konkurrenten Netflix har en kundebase på 220,7 millioner, efter en million kunder valgte at droppe deres Netflix-abonnement i det seneste kvartal.

    'Stranger Things'-serien er en af Netflix' flagskibe, siden den første sæson præmierede i 2016. (Foto: Courtesy of Netflix © © 2022 Netflix)

    Spørger man serie- og filmekspert Keld Reinicke, er det vigtigt at bemærke, at Disneys tal dækker over selskabets tre streamingtjenester og ikke kun én, som det gælder for Netflix.

    Samtidig har Disney benyttet sig at et tilbud på det amerikanske marked, hvor de har tilbudt alle tre kanaler for ens pris.

    For kigger man på tallene, ligger streamingtjenesten Disney+ stadig på en tredjeplads med 152,1 millioner abonnenter. Førstepladsen indtages stadig af Netflix med sine 220,7 millioner abonnenter. Andenpladsen går til Amazons Prime Video med 200 millioner abonnenter, fortæller Keld Reinicke. Disney har dog stadig slået døren hårdt ind.

    - De (Disney+, red.) er ikke større end Netflix i Danmark, i Danmark ser vi stadig meget mere Netflix, men Netflix har fået en konkurrent, som de slet ikke havde tænkt ville gå så hurtigt.

    Keld Reinicke påpeger dog, at det er nogle "rigtig, rigtig" flotte resultater Disney-koncernen har leveret med sin streamingtjenste Disney+, selvom de først gik i i streamingmarkedet i 2019.

    Det er særligt én ting, Disney har gjort for at gøre sig bemærket blandt de andre streamingtilbud.

    - Disney er kommet ind i markedet ved at lave nogle enormt godt tilbud til danskerne og til resten af verden, siger Keld Reinicke.

    Tilbuddene varer – desværre – ikke for evigt, og Disney skal snart stå sin prøve, når de skifter til en markedspris, forklarer serie- og filmeksperten.

    I den nærmeste fremtid begynder flere af de store streamingtjenester nemlig at indføre billigere abonnement-alternativer ved at indføre reklamepauser før ens tv-serie eller film går i gang.

    Det bliver ifølge Keld Reinick spændende at følge, hvordan forbrugerne tager imod dette. Han er dog positivt stemt over for forbrugernes syn på det nye alternativ.

    - Den form for tilbud vil helt sikkert gøre, at mange danskere vil beholde det og sige, så lever vi med, at vi lige ser en reklame eller to – ligesom man gør på YouTube, siger Keld Reinicke.

    I Disney-serien The Mandalorian har skaberne bag brugt en ring af skærme omkring skuespillerne til at skabe et livagtigt miljø. På den måde undgår de at bruge green screen - og det får det til at se mere realistisk ud. (Foto: Disney)

    Over de sidste par år har medierne før skrevet om, at der var udbrudt streamingkrig. Og grunden til, at de forskellige tjenester øger deres budgetter og kommer med større, bedre og bredere pakker, skyldes særligt én ting.

    - De næste vindere af den her krig, det er dem, som kommer til at vinde mediebilledet for mange, mange år frem, siger Keld Reinicke.

    Og det er derfor, det godt kan ende med at betale sig for streamingtjenesterne at kaste millioner efter en genfortolkning af Tolkiens 'Silmarillion' eller at få fingrene i rettighederne til de seks venner fra 'Friends'. For det er særligt indholdet, som gør, at streamingtjenesterne kan ende med at lægge sig på toppen.

    - Det er ekstremt vigtigt, at der er noget indhold, der tiltaler dig som forbruger, så indholdet er rigtig højt oppe. Og derfor er kampen også om godt indhold, fordi det er det, som er afgørende, fortæller Keld Reinicke.

    I den nære fremtid er der dog en risiko for at den økonomiske afmatning kan ryste posen godt og grundigt blandt streamingtjenesterne.

    - Når der kommer en recession, hvor vi ikke gider have så mange abonnementer, hvem er det så vi dropper? Hvem dropper vi ikke?, siger Keld Reinicke.

    Det er nogle af de tanker, Keld Reinicke forventer, streamingtjenesterne sidder med nu. Han slår dog fast, at man på ingen måde kan afskrive Netflix eller nogle af de andre streamingtjenester – endnu.

  41. I går kl. 13:50

    Fagbevægelsen: Regeringen må indkalde til forhandlinger for at få flere til at uddanne sig til sygeplejersker og lærere

    Arkivfoto. Det skal ikke være op til den enkelte uddannelse at tiltrække flere unge til fag som sygeplejerske og pædagog, mener Fagbevægelsen, der i stedet vil have regeringen til at lave en handlingsplan. (© Scanpix)

    Artiklen er opdateret med en udtalelse fra KL og beskæftigelsesministeren.

    Regeringen må gribe ind – og det skal være nu – hvis flere unge skal få lyst til at uddanne sig som sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og sosu-assistenter.

    Sådan lyder den klare opfordring i Information fra Fagbevægelsens Hovedorganisations formand, Lizette Risgaard.

    - Regeringen må indkalde til trepartsforhandlinger, siger hun til DR Nyheder.

    - Det er ikke den ene uddannelse eller den anden uddannelse, der har en udfordring – det her er en generel samfundsudfordring, som vi skal løse sammen.

    Manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor er langt fra ny, men ifølge Lizette Risgaard har de seneste optagelsestal på de videregående uddannelser gjort problemet endnu mere presserende.

    Især pædagog- og sygeplejerskestudierne er hårdt ramt. Her er der henholdsvis 15 og 18 procent færre optagne ansøgere sammenlignet med 2019.

    - Hvis vi i fremtiden vil have nok uddannede lærere, sygeplejersker og andre inden for velfærdssektoren, så skal vi have flere til at søge de her uddannelser, siger Lizette Risgaard.

    Hendes håb er, at eventuelle trepartsforhandlinger kan munde ud i en national handlingsplan for at styrke uddannelsernes optag.

    Hvad planen mere konkret skal indeholde, skal være op til parterne, forklarer Lizette Risgaard, men tilføjer, at Fagbevægelsen blandt andet ønsker, at der skal bruges flere penge på undervisningstimer, og at Statens Voksenuddannelsesstøtte skal forbedres, så flere kan blive omskolet senere i livet.

    Handler jeres udmelding også om, at I gerne vil gøre det her til et tema i en kommende valgkamp?

    - Det eneste, vi ved, er, at der kommer et folketingsvalg inden sommeren næste år, og uanset hvilken farve en kommende regering måtte have, så er det her en opgave, der skal løses hurtigst muligt, svarer Lizette Risgaard.

    I oktober sidste år nedsatte regeringen den såkaldte Reformkommission, som blandt andet har fået til opgave at komme med bud på, hvordan man kan "fremtidssikre uddannelsesindsatsen".

    Reformommissionens formand, Nina Smith, oplyser over for DR Nyheder, at kommissionen forventer at komme med input angående velfærdsuddannelserne til efteråret. Af samme grund ønsker hun ikke at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt.

    Formanden for KL, Martin Damm (V), byder idéen om en trepartsforhandling velkommen.

    - Vi møder gerne op, og vi ser gerne, at der så også er et højt ambitionsniveau, siger Martin Damm.

    - Opgaven lyder jo på at skaffe flere hænder og hoveder. Det nytter bare ikke at kigge på den offentlige sektor seperat, for så tager vi arbejdskraften fra den private sektor, som er den, der tjener pengene til den offentlige sektor.

    I stedet ønsker Martin Damm, at parterne især diskuterer lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er ikke ved at booke mødelokaler, men han "afviser ikke at indkalde til trepartsforhandlinger".

    - Vi tager den her udfordring meget seriøst. Vi har også allerede iværksat en række tiltag: For det første er vi begyndt at investere i vores velfærdssamfund igen, vi har lavet en rekrutterings- og fastholdelsespakke i sundhedsvæsenet og vi sørger for, at der kan rekrutteres flere medarbejdere i ældreomsorgen, siger han.

    - Men det er ikke nok i sig selv, og derfor byder vi også andre forslag velkomne.

    Ministeren vil dog ikke indkalde til forhandlinger, før den såkaldte lønstrukturkommites arbejde er færdigt. Kommiteen kigger blandt andet på sygeplejerskernes lønudvikling og konsekvenserne af eventuelle ændringer.

  42. I går kl. 13:49

    Dansk kvartet cykler sig i EM-finalen i holdforfølgelse

    Det danske banelandshold er i finalen i holdforfølgelse ved European Championsships i München.

    I den direkte duel mod Italien var Rasmus Lund Pedersen, Carl-Frederik Bevort, Robin Skivild og Tobias Aagaard Hansen klart bedst over de 4000 meter. Den danske landstræner Casper Jørgensen er godt tilfreds med indsatsen.

    - Det er superfedt. Vi er her med et meget ungt hold, og det er fedt, at vi kører finaler, hvor der er noget på spil. Det er vi meget glade for, siger Casper Jørgensen til DR Sporten.

    - Vi mødte et svækket italiensk hold, men vi manglede også nogle ryttere. Det er altid fedt at slå dem.

    De forsvarende, danske europamestre er dermed sikre på som minimum at vinde sølv, når der senere i eftermiddag skal cykles finale klokken 16.45.

    Danmark møder Frankrig, og du kan se opgøret på DR2 og DRTV.

  43. I går kl. 13:46

    De danske roere sluttede sidst ved European Championships

    Der var flere danske både i aktion tidligere i dag ved EM i roning, som er en del af European Championships.

    Det var dog uden den store succes.

    Sofie Vikkelsøe og Nikoline Laidlaw i dametoeren sluttede på en femteplads, ligesom Alexander Modest og Oscar Petersen i letvægtsdobbeltsculleren samt den danske herrerfirer.

    Marie Mørch og Mathilde Persson i kvindernes letvægtsdobbeltsculler sluttede på fjerdepladsen.

    Dermed skal de allesammen ro i deres respektive b-finaler.

    Der er roning igen i morgen, hvor Rasmus Lind i sin letvægtssinglesculler og damefireren skal i aktion.

  44. I går kl. 13:34

    I Nørresundby får elever lov at drikke tre øl til første gymnasiefest

    Øl eller ej?

    Alkoholpolitikken på de danske gymnasier er taget op til genovervejelse, efter Sundhedsstyrelsen har anbefalet et fuldt stop for alkohol ved skolestart.

    På Nørresundby Gymnasium havde man egentlig planer om at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer og droppe alkoholen til første gymnasiefest, men efter et møde med elevrådet har ledelsen vurderet, at det alligevel blev for skrapt.

    - Eleverne argumenterede godt for, at resultatet nemt kunne blive, at eleverne så ville drikke mere ved forfesterne, inden de kom til skolen, og det tror jeg faktisk, de har ret i, siger rektor Søren Hindsholm, der også er næstformand for Danske Gymnasiers bestyrelse.

    Derfor har han nu indgået et kompromis med eleverne, der betyder, at de må købe tre genstande i baren, og at der er spisning uden alkohol inden fest. Til gengæld dropper eleverne forfesten.

  45. I går kl. 13:26

    Forbuddet mod Chromebooks fortsætter i Helsingør Kommune

    Når det på mandag ringer ind på folkeskolerne i Helsingør Kommune, får eleverne stadig ikke lov til at åbne Chromebook-computerne i undervisningen.

    Det siger den konservative borgmester, Benedikte Kiær, til DR Nyheder.

    Datatilsynet har forbudt Helsingør Kommunes folkeskoler at anvende Google Workspace i undervisningen, fordi kommunen ifølge Datatilsynet ikke kan garantere, at elevernes persondatasikkerhed ikke bliver overtrådt, når de bruger tjenesten.

    Men værktøjet er uundværligt for undervisningen, og det giver lige nu udfordringer for især de elever, der har behov for en ekstra hånd.

    - Det er allerede ret tydeligt, at når de ikke kan bruge deres chromebooks i undervisningen, så kan de ordblinde elever ikke følge undervisningen på samme måde som deres klassekammerater, fordi de har behov for de hjælpemidler, der er på computeren, siger borgmesteren.

    Kommunen sendt en flere tusinde siders lang konsekvensanalyse til Datatilsynet, som man forventer svar på senest torsdag.

  46. I går kl. 13:14

    Dødt løb mellem blokkene i Sverige: Bandekriminaliteten er det centrale tema

    Svenskerne går til valg søndag den 11. september, og de seneste meningsmålinger viser meget tæt løb mellem rød og blå blok.

    Et af valgkampens hedeste emner er vold og bandekriminalitet, som i de seneste år for alvor har hærget på den anden side af Øresund. Det siger DR’s Europakorrespondent Anna Gaarslev i DR’s valgpodcast ”Stjerne og striber – Ta’r til Sverige

    - De er ved at falde over hinanden for at tilbyde løsninger, men der er en pessimisme, som jeg ikke har oplevet før, og en tvivl på, om det overhovedet er muligt at vende den her udvikling, lyder det.

    Sverige har gennem de seneste fire år haft et årligt gennemsnit på 325 skudepisoder og 44,25 drab. Otte ud af ti svenske skuddrab menes at være sket indenfor de kriminelle miljøer. Til sammenligning blev seks personer med forbindelse til bandemiljøet dræbt af skud i Danmark sidste år.

  47. I går kl. 12:34

    Antallet af daglige PCR-tests bliver sænket til 10.000: Behovet for test er blevet mindre

    Fra 15. august bliver antallet af daglige PCR-tests sænket til 10.000.

    Det skyldes, at behovet for at teste flere ikke er der længere. Det skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

    Nedjusteringen sker i forlængelse af regeringens covid-19-teststrategi for resten af 2022 og de første tre måneder af 2023.

    I gennemsnit er kun 4.900 blevet testet om dagen den seneste uge.

    Det er dog muligt at skrue op for antallet af PCR-tests, hvis behovet skulle opstå.

    Den 15. august overtager Sundhedsstyrelsen samtidig alle opgaver i relation til covid-19-testindsatsen. Her forventer man, at at covid-19 bliver en sæsonbetonet smitte ligesom influenza.

  48. I går kl. 12:16

    Gymnasier beder forældre om hjælp: Tal med jeres unge om alkoholindtag

    Gymnasierne har rakt ud til forældre for at få dem til at rådgive deres børn om alkoholindtag forud for den såkaldte puttefest i dag.

    Festen er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor mange gymnasieelever i hovedstadsområdet mødes i Dyrehaven i Nordsjælland for at byde de nye 1.g'ere - ofte omtalt som putter - velkommen.

    - Vi opfordrer til, at forældre tager en snak med deres børn om alkoholindtaget. Hvad man drikker, hvor meget, og hvordan man gør det.

    - Og så er der nogle gymnasier, der forsøger at holde nogle alkoholfri arrangementer, så man prøver at holde på eleverne på den måde, siger Henrik Nevers, formand for foreningen Danske Gymnasier, til Ritzau.

    DR har spurgt eksperter, hvordan de unge sørger for at få en god og sikker fest:

  49. I går kl. 12:05

    Ekspert tvivler på, at FN får adgang til ukrainsk atomkraftværk

    FN's atomenergiagentur (IAEA) ønsker omgående adgang til at inspicere atomkraftværket Zaporizjzja i det østlige Ukraine.

    Atomkraftværket blev erobret af de russiske styrker kort efter invasionen i Ukraine 24. februar. Men værket drives fortsat af ukrainske ansatte. Begge parter beskylder hinanden for at stå bag angreb mod værket.

    Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, tvivler på, at internationale observatører vil få adgang til Zaporizjzja.

    Meget tyder nemlig på, at Rusland har opstillet militært udstyr i området, og det vil de ikke have, at internationale observatører får kendskab til.

    - Det her atomkraftværk spiller ikke som sådan en militær rolle. Atomkraftværket har fået en rolle i en form for psykologisk spil, siger han.

Mere fra dr.dk