Nyheder

Fjernsyn skrottes unødigt

Overblik

  1. Fjernsyn skrottes unødigt

    En lillebitte dims til få kroner skaber store problemer i fladskærme fra en af verdens største producenter - og det kan blive dyrt for forbrugerne.

    Dimsen – den såkaldte kondensator - kan nemlig få fjernsyn og computerskærme til at gå i sort. Det sker typisk lige efter, at garantien er udløbet, og så vælger mange at skrotte fjernsynet.

    Problemet er kendt i tv-branchen. Kontant har ringet rundt til tv-reparatører over hele landet, og de bekræfter, at problemet er udbredt – og at det i særlig grad optræder på Samsungs skærme. Således siger en reparatør i Allinge på Bornholm:

    - Det går jo i folkemunde blandt radio og tv-teknikere, at hvis et Samsung inden for en 3-årig periode kommer ind og blinker i stand-by dioden eller ikke kan starte op, så er det første, man gør, at kigge på, om strømforsyningen, kondensatorerne - også kaldet elektrolytter - om de har den funktion, de nu skal have, når de bliver monteret fra fabrikken.

    En anden reparatør i Frederiksværk siger:

    - Fabrikanten vil jo nok nødig sætte overdimensionerede komponenter i, så der finder man jo så en eller anden mellemvej, lad os nu sige, nu sætter vi noget i, som måske kan holde en vis tid, en passende levealder på et fjernsyn ikke, og det er måske ikke altid, at det står i relation til, hvad folk måske forventer af sådan et apparat ikke? Altså, der har det knebet lidt med Samsung.

    Det er ikke kun de danske reparatører, der kender til problemet med kondensatorerne i Samsungs fjernsyn.

    I USA berettede medierne sidste år om, at flere millioner forbrugere havde oplevet, at deres Samsung TV ikke ville tænde på grund af ødelagte kondensatorer.

    Problemet var så stort, at forbrugerne i tre stater anlagde kollektive søgsmål mod Samsung. I foråret 2012 indgik Samsung et forlig, der betød, at 7,5 mio. ejere af en række bestemte Samsung fjernsyn fik udvidet deres garanti og tilbudt et gratis service-tjek.

    Derudover forpligtede Samsung sig til at tilbagebetale de forbrugere, der selv havde betalt for at få deres fjernsyn repareret.

    Her i Europa har et fransk forbrugerprogram ligeledes berettet om, hvordan Samsung TV i massevis også går i stykker i Frankrig - efter at garantien er udløbet.

    En af de franske reparatører, der udtaler sig til programmet, siger ligefrem, at Samsung spekulerer i, at deres fjernsyn skal gå i stykker.

    - Det er programmeret forældelse. De begrænser levetiden ved at rode med spændingen, så de vil gå i stykker hurtigere.

    At Samsung ligefrem bevidst skulle have indlagt en svaghed i deres skærme, således at levetiden forkortes, har Kontant ikke dokumentation for.

    Men mistanken trives også i den danske elektronikbranche. Også blandt dem, der sælger reservedele til fladskærme.

    Kontant har besøgt Brinck Elektronik i København og talt med butikschef Ole Friedrichsen, som fortæller, at han sælger ca. 200 af den slags kondensatorer, som bruges i Samsungs fladskærme - om måneden. Og at kunderne typisk fortæller, at det er en Samsung skærm, de skal reparere.

    - De kunder, som kommer ind og beder om dem her til en Samsung skærm, hvornår er deres skærm typisk gået i stykker? - Det er som med alting, der har med elektronik at gøre. Det er altid, når der er gået 2 år og 1 dag. - Lige efter garantien er udløbet. - Ja, jeg ved ikke, om det er noget, de har programmeret ind i kondensatorerne. Det skal jeg ikke kunne sige. Men det er altid på den anden side af garantiens udløb. - Er den dyr sådan en her? - En 8 til 10 kroner, - Det er jo ingenting! - Nej. - Så folk de smider et helt fjernsyn ud, når det eneste det kræver, det er, at man køber sådan en dims her til 8 kroner og skifter den.

    Vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsø, siger til Kontant:

    - Jamen, jeg synes da, det er rystende at høre om fjernsyn, der kun kan holde i 2, 3, 4 år, og det er jo svært ikke at få en eller anden mistanke om, at der er andet på spil end uheld. Og det giver jo stof til eftertanke.

    I den ideelle verden, der burde forbrugerne kunne klage over et apparat, der holder kortere tid, end man med rette kunne forvente. Hvis et fjernsynsapparat bryder sammen efter tre år, så taler formodningen jo for, at der kunne have været noget galt hele tiden. For der er ikke nogen nødvendighed i, at et fjernsyn skal holde så kort tid.

    Det er en opgave for forbrugerbevægelsen at forsøge at lave en mere systematisk afdækning af, hvad der er på spil her, slutter Vagn Jelsø.

    Samsung har ikke ønsket at medvirke i programmet, men afviser skriftligt over for Kontant, at der er et problem med deres fjernsyn i Danmark.

  2. Merkel kan stadig være kansler næste år: Nu starter kampen om det tyske regerings-puslespil

    Efter valget i 2017 tog det Angela Merkel knap seks måneder at få dannet en regering. Og de nye regeringsforhandlinger efter gårsdagens tætte valg kan også meget vel komme til at trække ud. (Foto: Filip Singer/EPA/Ritzau Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    Efter det tætte valgresultat ved det tyske valg i går, indledes nu den svære og ofte langtrukne tyske disciplin, det er at få dannet en ny regering.

    De hidtil længste regeringsforhandlinger fandt sted efter valget i 2017, hvor Angela Merkel måtte bruge næsten et halvt år på at få dannet sin regering.

    Manden, der i går rendte med den knebne valgsejr - nemlig socialdemokraten Olaf Scholz - håber på, at han kan præsentere en regering inden jul, så Merkel ikke skal holde endnu en nytårstale.

    Men det kan meget vel trække længere ud, for manden med næstflest stemmer, kristendemokraten Armin Laschet, vil også forsøge at danne regering.

    Rent matematisk set har begge kanslerkandidater flere muligheder for at danne regering. Men når man lægger matematikken til side og ser på, hvilke koalitioner der rent politisk vil være en mulighed, så snævrer feltet gevaldigt ind.

    Ingen af de andre partier vil eksempelvis samarbejde med det højrenationalistiske parti Alternative für Deutscland, AfD. Og efter mange år ved magten sammen vil socialdemokrater og kristendemokrater gerne slippe for hinanden som regeringspartner.

    Lige nu kigger både Olaf Scholz og Armin Laschet mod de to samme partier:

    Miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP. De to partier, der blev henholdsvis tredje- og fjerdestørst ved valget, kan nemlig meget vel blive dette valgs "kansler-magere", fordi de sammen kan gøre enten Olaf Scholz eller Armin Laschet til kansler.

    Under valgaftenens store tv-debat med alle partilederne bejlede de to herrer gevaldigt til de to partier.

    Herunder gennemgår vi de mulige regeringskonstellationer - og starter med de to, alle snakker om lige nu:

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    De tre partier, hvis farver tilsammen udgør lyskrydets røde, gule og grønne farve, er socialdemokraterne i SPD, de liberale i FDP og miljøpartiet De Grønne.

    Trafiklyset beskrives som Olaf Scholz bedste mulighed for at danne regering. I valgkampen har han da også flirtet - i politisk forstand - med De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock.

    Men mens SPD og De Grønne langt hen ad vejen kan blive enige om centrale emner som en højere mindsteløn og beskatning af formuer, så stritter de liberale i FDP ud på stort set hele den økonomiske politik.

    FDP-leder Christian Lindner har flere gange i valgkampen sagt, at de tre partier ikke har en særlig stor politisk fællesmængde. Han stejler især over skattestigninger og højere sociale ydelser.

    Men FDP har tidligere gjort en socialdemokrat til tysk kansler - og i delstaten Rheinland-Pfalz regerer FDP lige nu netop sammen med SPD og De Grønne.

    Under den store tv-debat i går aftes, hvor alle partilederne mødtes oven på aftenens første prognoser, kom Christian Lindner med et alternativt forhandlingsforslag til De Grønne:

    - De Grønne og FDP taler først med hinanden og så ser vi, hvor der kan være fælles fodslag.

    Altså at de to mulige juniorpartier i en ny regering forhandler sammen først - uden socialdemokrater eller kristendemokrater - for de to gamle partier er alligevel afhængige af, hvad grønne og liberale kan blive enige om.

    Olaf Scholz lovede sine to mulige regeringspartnere, at "ethvert parti i regeringen skal kunne se sig selv og sine vælgere i øjnene".

    Derefter oplistede han de centrale værdier i en Trafiklys-regering: Rød social retfærdighed, grøn klimakamp og gule private investeringer.

    Annalena Baerbock er De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde. Men selvom hun med en tredjeplads i valget er dømt ude af kanslerkapløbet, kan hun få stor betydning for, hvem af de to andre kandidater, der bliver kansler. (Foto: DAVID GANNON © Ritzau Scanpix)
    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Koalitionen har fået navn efter den caribiske østat, fordi partifarverne tilsammen danner det jamaicanske flag: De sorte kristendemokrater i CDU/CSU, det gule liberale parti FDP og De Grønne.

    De tre partier har mange uenigheder – især på den økonomiske politik, hvor de borgerlige partier FDP og CDU/CSU vil sænke skatterne, mens De Grønne vil hæve mindsteløn og sociale ydelser.

    De Grønne er også uenige med de to andre partier, når det kommer til klimakampen. Her vil De Grønne have mere ambitiøse tyske klimamål og blandt andet forbyde salg af diesel- og benzinbiler fra 2030.

    De to andre partier vil ikke kæmpe klimakampen med det, de igennem hele valgkampen har betegnet som "Annalena Baerbocks mange forbud", men i stedet "med kloge grønne investeringer".

    Det faldt da også til jorden, da de tre partier forsøgte at danne en koalition under de langstrakte regeringsforhandlinger efter valget i 2017. FDP-leder Christian Lindner trak sig til sidst fra forhandlingerne med det famøse exit-citat:

    - Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt.

    Men i de seneste ugers valgkamp har Christian Lindner ikke lagt skjul på, at han allerhelst vil have Armin Laschet som kansler.

    Og Laschet ser også ud til at være villig til at strække sig langt i bestræbelserne på at lande en Jamaica-regering, der ligner hans eneste mulighed for at blive kansler - og dermed beholde posten på kristendemokratiske hænder trods det historisk dårlige valgresultat.

    Under aftenens tv-debat lokkede Armin Laschet både Christian Lindner og Annalena Baerbock med en "fell-good-koalition", som avisen Welt i dag beskriver det.

    Den kristendemokratiske kanslerkandidat vil indgå en regering, hvor "forskellige sociale strømninger samles" – en regering, "som man gerne vil lave".

    Christian Lindner, der står i spidsen for det liberale parti FDP, vil helst danne en Jamaica-regering og sammen med De Grønne gøre kristendemokraten Armin Laschet til kansler. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)
    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Koalitionenen med det kenyanske flags farver består af de tre partier, der hver har stillet med en kanslerkandidat i valgkampen: De sorte i CDU/CSU, de røde i SPD og de grønne i - ja, De Grønne.

    Det er med andre ord den nuværende regering plus De Grønne.

    En Kenya-regering vil være dermed være bredeste treparti-regering med flest stemmer i ryggen. Men modellen anses ikke for at være meget mere end en matematisk mulighed, fordi ingen af de tre partier ønsker den.

    Både SPD og De Grønne har sagt, at de helst ser CDU/CSU i oppositionen.

    Men man skal aldrig sige aldrig i politik - efter valget i 2017 endte socialdemokrater og kristendemokrater jo alligel i regering sammen igen, selvom de havde forsvoret det.

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Tyskland-koalitionen er ikke mere tysk end de andre mulige koalitioner, men tager navn efter partiernes farver, der svarer til farverne i det tyske flag.

    Koalitionen består af den nuværende regering med de sorte CDU/CSU og røde SPD og derudover de gule i det liberale parti FDP.

    Det vil være en bred koalition, men som vi efterhånden har fået skrevet et par gange, så er både socialdemokraterne og kristendemokraterne klar til at finde nye regeringsvenner.

  3. Berlin står til at få sin første kvindelige borgmester nogensinde

    Den 43-årige Franziska Giffey står til at overtage borgmesterposten i Berlin efter sin partifælle fra SPD, den afgående borgmester Michael Mueller. (Foto: SOEREN STACHE © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke kun ved Forbundsdagsvalget, at de tyske socialdemokrater, SPD, har fået anledning til at fejre. Også i det regionale valg, der i går blev afholdt i hovedstaden Berlin, har partiet vundet en sejr.

    Her tegner det foreløbige resultat i hvert fald til, at partiets borgmesterkandidat, Franziska Giffey, står til at vinde borgmesterposten. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Dermed bliver hun den første kvindelige borgmester i Berlins historie.

  4. Forbundsdagen vokser til rekordstørrelse

    Tysklands nye parlament kommer til at have 735 sæder - det højeste antal nogensinde. Før gårsdagens valg var det tyske parlament på 709 medlemmer.

    Det vil sige, at det parti, der lykkedes med at samle 368 mandater, har flertal i Forbundsdagen og kan dermed danne en regering.

    På egen hånd har socialdemokratiske SPD lige nu 206 mandater, mens kristen-konservative CDU/CSU har 196.

    Udover det fordeler mandaterne sig således:

    • De Grønne: 118

    • FDP: 92

    • AfD: 83

    • Linke: 39

    • SSW: 1

  5. Mette Frederiksen ønsker tyske socialdemokrater tillykke

    Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker på Facebook de tyske socialdemokrater tillykke med valget til Forbundsdagen, hvor partiet er blevet det største.

    - Stort tillykke til SPD og Olaf Scholz med et flot valgresultat. Det er godt gået. Socialdemokratiet er nu det største parti i Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Danmark, skriver hun.

    Det er bliver enten socialdemokraten Olaf Scholz eller kristendemokraten Armin Laschet, der bliver Tysklands nye kansler - men skakspillet om magten kan vare i månedesvis.

    Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, glæder sig over, at det ikke ender med "et mørkerødt flertal", da SPD, De Grønne og Die Linke ikke kan danne flertal.

  6. Tyskland-korrespondent: Socialdemokratierne og Unionspartierne skal bejle til kongemagere

    Tyskland står lige nu i den ekstraordinære situation, at både socialdemokraterne (SPD) og de kristen-konservative (CDU/CSU) har fået næsten lige mange stemmer, og begge er i stand til at danne flertal.

    Det fortæller DR's Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    Fælles for dem er også, at de begge gerne vil danne regering med miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP.

    - Så nu starter der parallelle sonderinger, hvor både CDU/CSU og SPD vil forsøge at bejle til de her to mindre partier i håb om, at de så vil gøre enten Olaf Scholz og Armin Laschet til kansler.

    - De to partier vil nu tale om, hvor de kan blive enige, og så vil de formentlig gå til SPD og CDU/CSU og sige, at det her er vores pris, og den af Olaf Scholz og Armin Laschet, der er villige til at betale den pris, peger vi på som Tysklands næste kansler.

    De Grønne og FDP er altså blevet kongemagere, fortæller Michael Reiter.

    - Det kan komme til at tage ret lang tid, fordi De Liberale og De grønne ligger ret langt fra hinanden på nogle politikpunkter, og de skal også hver især forhandle med SPD og CDU/CSU, så det kan tage måneder.

  7. Unge venter mange uger på gratis psykologhjælp: 'Ventetid øger risikoen for, at du får forværret din tilstand'

    Det er gratis at gå til psykolog, hvis du er ung og leder af angst eller depression.

    Altså, hvis man ikke tænker tid som penge, for unge i gennemsnit vente 14 uger på gratis psykologhjælp. Det kan gøre folk mere syge, siger flere fagfolk.

    - Ventetid øger risikoen for, at du får forværret din tilstand eller får flere lidelser. Når du endelig kommer i behandling, har din lidelse udviklet sig, siger Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst.

    Det er regeringen, der - sammen med partierne bag dette års finanslov - har gjort den gratis psykologordning permanent og udvidet den, så den nu er et tilbud til de 18-24-årige.

    Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

  8. Taliban forbyder frisører at trimme mænds skæg

    Frisører i Afghanistan risikerer at blive straffet af Taliban, hvis de trimmer deres kunders skæg i stedet for at lade det stå.

    Ifølge BBC har Talibans religiøse politi meddelt frisører i Helmand-provinsen og i hovedstaden Kabul, at de skal holde op med at "efterligne den amerikanske stil".

    Frisører i Kabul har fået ordrer om at stoppe med at trimme mænds skæg. (Foto: Bulent Kilic © Ritzau Scanpix)

    Det betragtes som brud på Talibans tolkning af islamisk lov at gå med trimmet skæg, sådan som det også var tilfældet, da bevægelsen var ved magten i 1990'erne og frem til 2001.

    Da Taliban dengang blev afsat, blev det i stigende grad populært for mænd at gå til frisør og få raget skægget af.

    Sådan så det ud hos en frisør i Kabul i 2001 efter fem år med Talibans sharialov. (Foto: YANNIS BEHRAKIS © Scanpix Danmark)
  9. Den tyske skildpadde gjorde det umulige og sneg sig fra alle. Nu kæmper socialdemokraten Scholz for at blive Tysklands næste kansler

    Den socialdemokratiske spidskandidat, Olaf Scholz, er dog ikke kansler endnu. Om han bliver det, afhænger af, om han kan danne en regering.

    Tysklands socialdemokrater, SPD, har fået flest stemmer ved forbundsdagsvalget.

    Men det blev tæt. Meget tæt.

    Der er næsten dødt løb mellem socialdemokraterne og de konservative kristendemokrater fra CDU/CSU. Og begge har meddelt, at de nu vil forsøge at sikre sig den magtfulde kanslerpost.

    Den tørre, men erfarne finansminister i Angela Merkels regering virkede så gudsjammerligt kedelig, at han da umuligt kunne skuffe tyskerne med skandaler a la Laschet og Baerbock.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Men alene det, at SPD blev Tysklands største parti, er intet mindre end en sensation.

    Deres spidskandidat, Olaf Scholz, skal nu forsøge at danne en ny tysk regering, og intet tyder på, at regeringsforhandlingerne med de andre partier bliver lette. Men nu kan Scholz få foden indenfor i Kanzleramt – Tysklands Hvide Hus – med mulighed for at overtage Angela Merkels skrivebord på 7. sal.

    Som Tysklands næste kansler. Og en af de mest magtfulde politikere i Europa.

    Hvem skulle have troet det for et år eller bare få måneder siden? Ja, det er faktisk forbavsende kort tid siden, at Olaf Scholz og SPD sad som fanget i en badering i dødvande, mens de to andre kanslerkandidater - de konservatives Armin Laschet og De Grønnes Annalena Baerbock - surfede derudaf på meningsmålingernes bølgetoppe.

    - Men vent og se. Tyskerne beslutter sig først kort før valget. Og så bliver jeg kansler, smilede Olaf Scholz, da det så allersortest ud.

    Og det lød lidt som noget fra ”Haren og Skildpadden”. En historie, hvor dyr kan tale.

    Men kald det forsyn. Kald det tilfældighedernes magi. Kald det den vildeste tyske valgkamp i mands minde:

    Lige som hele Europa begyndte at summe over en kommende tysk regering bestående af konservative og grønne – begyndte kanslerkandidaterne Laschet og Baerbock at snuble over deres egne fødder.

    Tysklands finansminister, socialdemokraten Olaf Scholz, gjorde det, som mange iagttagere for blot få måneder siden troede, var umuligt. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Først fik vi Annalena Baerbocks perlerække af pinligheder.

    Fra ikke-opgivne biindtægter over et pyntet CV og til en ny bog, hvis indhold var delvist planket fra andre forfattere. Pludselig kom vælgerne i tvivl om Baerbocks evner til at styre det store land.

    Ja, faktisk mindede Scholz da egentlig om tyskernes højtelskede ”Mutti”.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Og så kom sommerens oversvømmelser i Tyskland – ledsaget af Armin Laschets upassende grineflip, mens landets præsident talte til pårørende for de mange ofre. Det var alt, der skulle til, for at skylle favorittens kanslerdrømme bort.

    Og så var det, som om de tyske vælgere kom i tanke om den tredje kandidat, der luntede mod mål i gemytligt skildpaddetempo – nemlig Olaf Scholz.

    Den tørre, men erfarne finansminister i Angela Merkels regering virkede så gudsjammerligt kedelig, at han da umuligt kunne skuffe tyskerne med skandaler a la Laschet og Baerbock.

    Ja, faktisk mindede Scholz da egentlig om tyskernes højtelskede ”Mutti” – ikke mindst når han formede hendes kendte håndtegn på forsiden af et kulturtidsskrift.

    • I slutningen af august poserede Olaf Scholz med den karakteristiske Merkel-rombe på forsiden af Süddeutsche Zeitung Magazin. (Foto: Axel Martens Züddeutsche Zeitung Magazin)
    • Merkel-romben eller Merkel-diamanten har fået ikonisk status verden over. Merkel har selv forklaret, at hun havde svært ved at finde ud af, hvad hun skulle gøre med sine hænder - og så fandt hun på håndstillingen. (Foto: Friedemann Vogel / POOL © Ritzau Scanpix)
    • På voksmuseet Madame Tussauds i Berlin kan turister posere med deres egen Merkel-rombe ved siden af en voksfigur af kansleren, der naturligvis er foreviget i sin karakteristiske håndpositur. (Foto: Thomas Peter © Scanpix Denmark)
    1 / 3

    Ikke nok med det så førte Scholz også en valgkamp fri for uhåndgribelige politikerfraser og visioner – men med let forståelige mærkesager, som de fleste tyskere kunne forholde sig til:

    Om respekt for de gamle, bedre lønninger til de trængte og billigere boliger til de unge.

    Skandaliseringerne skabte røg, men ingen ild. Og da Armin Laschet ikke kunne overbevise tyskerne om sine egne kvaliteter i hele tre tv-debatter, var løbet kørt.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Og på den måde fik skildpadden foræret et sæt løfteraketter af vælgerne, der sendte ham i fuld fart forbi konkurrenterne i retning Kanzleramt.

    - Jeg er meget berørt af borgernes tillid til, at jeg kan lede vores land, sagde Olaf Scholz til enhver mikrofon, han kunne komme i nærheden af.

    Den slags beskedenhed kan tyskerne godt lide. Da det gik op for Tysklands konservative, at socialdemokraten kunne negle nøglerne til deres Kanzleramt, ændrede de taktik.

    De gav den jovialt-hyggelige Armin Laschet ordre til at gå til angreb på Olaf Scholz. Og så begyndte Laschet at hive skræmmebilleder op af hatten:

    Af en kommende kansler Scholz, der ville genoplive kommunismens spøgelser i en venstresnoet regering. Af en finansminister Scholz, der på en eller anden måde måtte være viklet ind i nogle af tidens store hvidvask- og bedrageriskandaler.

    Skandaliseringerne skabte røg, men ingen ild. Og da Armin Laschet ikke kunne overbevise tyskerne om sine egne kvaliteter i hele tre tv-debatter, var vejen banet for Scholz.

    Tilbage står Olaf Scholz i konfettiregnen af et vundet tysk valg. Med hovedet fuldt af planer om et mere retfærdigt og socialt Tyskland og Europa.

    Det bliver formentlig langvarige og svære regeringsforhandlinger – før Olaf Scholz måske kan sætte sig til rette i Angela Merkels stol.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Et kontinent, der skal være mere uafhængigt i verden, og hvor der gerne må optages lån for at foretage vigtige investeringer i klima, infrastruktur og digitalisering.

    Magtkampen om Kanzleramt er i fuld gang, og Olaf Scholz er ikke kansler endnu. Om han bliver det, afhænger af, om han kan danne en regering. Og om han kan det, afhænger ikke kun af kravene fra de potentielle partnere, sandsynligvis De Grønne og Tysklands liberale, FDP.

    Det afhænger også af, hvilken politisk vej hans parti kommer til at gå. Scholz vil holde SPD på midten. Hans partiledere vil formentlig gerne trække SPD og en kommende regering mod venstre, og det kan blive svært at forene med de liberale fra FDP.

    Det bliver formentlig langvarige og svære regeringsforhandlinger – før Olaf Scholz måske kan sætte sig til rette i Angela Merkels stol. Som Tysklands og Europas næste ”Vati”.

    Farmand.

  10. Tyske socialdemokrater fik flest stemmer - nu begynder skakspillet om kanslerposten

    Socialdemokraten Olaf Scholz fejrer, at hans parti fik flest stemmer. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    De tyske socialdemokrater i SPD med Olaf Scholz i spidsen bliver Tysklands største parti.

    Det viser det officielle foreløbige valgresultat her til morgen ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.

    Efter en hæsblæsende tæt valgaften i går, hvor intet endnu var sikkert, da valgfesterne sluttede, er det første officielle tyske valgresultat tikket ind her til morgen.

    Og de viser, at SPD får 25,7 procent af stemmerne foran de konservative i CDU/CSU, som ender med 24,1 procent.

    Mens SPD er gået 5,2 procentpoint frem i forhold til det seneste tyske valg i 2017, er det valgresultatet det dårligste for CDU/CSU nogensinde. Partiet taber 8,8 procentpoint i forhold til valget i 2017.

    Men selvom SPD står til at blive det største parti i Tyskland, er det dog stadig uafklaret, hvem der ender som landets næste kansler.

    "Kanzler-krimi" på forsiden af Bild. Det behøver vist ingen dansk oversættelse. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)

    Da Armin Laschet fra CDU/CSU og Olaf Scholz fra SPD gik på talerstolen til hver deres valgfest søndag aften ved 19-tiden, sagde de begge, at de vil gå efter at danne en regering - og hver især forsøge at blive kansler.

    De afgørende mandater ligger umiddelbart hos miljøpartiet De Grønne, der i det forløbelige valgresultat står til at få 14,8 procent af stemmer og hos de liberale fra FDP, der står til at få 11,5 procent af stemmerne.

    I og med at CDU/CSU og SPD har fået næsten lige mange stemmer, betyder det, at begge lejre kan skaffe et flertal med hjælp fra FDP og De Grønne, så hvem bliver Tysklands næste kansler?

    Det er svært at svare på.

    - Det virker uhyggeligt kompliceret, siger Michael Reiter, der er DR's korrespondent i Tyskland, som sammenligner processen med "at skulle lægge et 3D-puslespil".

    Armin Laschet fra CDU fik nok ikke det valg, han drømte om. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

    - Vi står i den ekstraordinære situation, at CDU/CSU og SDP har fået næsten lige mange stemmer og begge er i stand til at danne flertal. Fælles for dem er, at de vil danne regering med De Grønne og FDP, så nu starter de parallelle sonderinger, hvor begge bejler til de her to mindre partier hver især i håbet om, at de vil gøre enten Olaf Scholz eller Armin Laschet til kansler, siger Michael Reiter.

    Normalvis er det partiet, som har fået flest stemmer ved valget, der vinder serveretten og dermed kommer til at indlede forhandlingerne. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet denne gang, lyder det fra Michael Reiter.

    - Det er ikke en lovfæstet regel, og det er åbenlyst, at der kommer til at foregå parallelle forhandlinger og sonderinger, og kristendemokraterne har været meget åbne omkring, at de ikke vil fastholde den tradition.

    Der kan godt gå lang tid, før en regering bliver dannet, vurderer korrespondenten.

    - Det kan komme til at tage lang tid, for de liberale FDP og De Grønne ligger ret langt fra hinanden på nogle politikpunkter, og fordi de hver især skal forhandle med kristendemokraterne og socialdemokraterne, kan det tage måneder det her.

    - De to partier vil nu tale om, hvor de kan blive enige, og så vil de formentlig gå til SPD og CDU/CSU og sige, at det her er vores pris, og den af Olaf Scholz og Armin Laschet, der er villige til at betale den pris, peger vi på som Tysklands næste kansler.

    Efter forbundsvalget i september 2017 blev der først dannet regering i marts året efter.

    Højrefløjspartiet AFD får ifølge det officielle foreløbige valgresultat 10,3 procent af stemmerne, mens venstrefløjspartiet Die Linke må nøjes med 4,9 procent af stemmerne.

    Det betyder, at partiet ikke lader til at komme over den tyske spærregrænse på fem procent.

    Men partiet kommer formentlig til at være repræsenteret i Forbundsdagen alligevel. Det skyldes, at der også vælges kandidater direkte til Forbundsdagen gennem det særlige tyske valgsystem, hvor alle har to stemmer.

    Der ligger et helt spritnyt afsnit af vores tysklandspodcast klar til dig. Stjerner og striber ta'r til Tyskland. Du finder den i appen DR Lyd.

  11. LIVE Socialdemokrater bliver største parti

    Socialdemokraterne SPD bliver Tysklands største parti efter søndagens valg til Forbundsdagen. Nu begynder kampen om kanslerposten. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
  12. Beskæftigelsen er faldet for personer med handicap

    For første gang i en årrække er gabet i beskæftigelsen vokset mellem personer med større handicap og personer uden handicap.

    Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, ifølge Ritzau.

    Beskæftigelsen for personer med større handicap er faldet med 2,5 procentpoint fra 2019 til 2020, mens beskæftigelsen for personer personer uden handicap har været stort set den samme i 2019 som i 2020.

    - Vi ved fra tidligere år, at personer med handicap i større grad bliver påvirket af den økonomiske udvikling, siger seniorforsker ved Vive Mona Larsen til Ritzau.

    - Det ser ud, som om de har en større risiko for at miste deres job og sværere ved at få et andet job, når der er økonomisk krise.

  13. Vejret bliver lunt og vådt for de fleste

    Der bliver sparsomt med solen i dag, som her ved Ejby Mose, Skovlunde. Foto: Anne Low Kildeage

    Holder prognoserne for mandag, bliver det tredje dag i streg, at vi oplever temperaturer over 20 grader.

    Sandsynligheden for at opleve dét hattrick er i Sønderjylland, hvor temperaturen lokalt kan ramme 21 grader omkring Tønder.

    I morgentimerne kan der stedvist være dis og tåge, og begrænsede solchancer dagen igennem. Senere trækker et større regnvejr op gennem landet i eftermiddag og aften, og lokalt kan man opleve torden. Ellers mulighed for byger.

    Vinden er let til frisk fra syd, men langs kysterne er den op til hård.

  14. Tysk venstrefløjsparti ender lige under spærregrænsen

    Med 4,9 procent af stemmerne lader det ikke til, at venstrefløjspartiet Die Linke slipper over den tyske spærregrænse på fem procent.

    Men partiet kommer formentlig til at være repræsenteret i Forbundsdagen alligevel. Det skyldes ifølge Ritzau, at der også vælges kandidater direkte til Forbundsdagen gennem det særlige tyske valgsystem, hvor alle har to stemmer.

    Dog vil der være stor forskel på partiets størrelse i Forbundsdagen.

    Mens partiet stod til at få op mod 40 mandater, hvis det kom over spærregrænsen, må det nu nøjes med at blive repræsenteret af de kandidater, der vælges direkte.

    Det drejer sig om tre-fire kandidater.

    Partiformand Susanne Hennig-Wellsow under den afsluttende partilederdebat i går aftes. (Foto: SEBASTIAN GOLLNOW © Ritzau Scanpix)
  15. Knap hver tredje BP-tank er løbet tør i Storbritannien

    I Storbritannien er knap hver tredje BP-tank nu løbet tør for de to mest almindelige typer benzin, skriver Reuters.

    Mangel på chauffører betyder, at der er problemer med at transportere brændstof ud til tankstationerne.

    Det har i aftes fået den britiske regering til at meddele, at den vil ophæve konkurrencereglerne midlertidigt, så konkurrerende olieselskaber må dele oplysninger og koordinere indsatsen for at få brændstof ud.

    Den britiske transportminister, Grant Shapps, var i går ude at opfordre briterne til ikke at hamstre benzin.

    En række andre brancher i Storbritannien er også ramt af den store mangel på lastbilchauffører, hvilket kommer til udtryk på mange butikkers hylder.

  16. Er du ung og ramt af angst eller depression, kan du komme gratis til psykolog – hvis du holder ud i tre måneder

    Hvis du er ung og lider af angst eller depression, kan du gå gratis til psykolog. Men der er lang udsigt til at få en tid. (Foto: Colourbox - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    Hvis du er ung og lider af angst eller depression, kan du gå gratis til psykolog. Men der er lang udsigt til at få en tid. Og det møder nu kritik.

    - Vi siger til de unge, at vi har et tilbud, som i virkelighedens verden ikke er et reelt tilbud, siger Kaj Sparle Kristensen, der er praktiserende læge og professor i almen medicin ved Aarhus Universitet.

    Ventetid øger risikoen for, at du får forværret din tilstand eller får flere lidelser
    Sonja Breinholst, lektor på Københavns Universitet og leder af Center for Angst

    Det er regeringen, der - sammen med partierne bag dette års finanslov - har gjort den gratis psykologordning permanent og udvidet den, så den nu er et tilbud til de 18-24-årige - ikke kun de 18-21-årige.

    Men når Kaj Sparle Kristensen henviser patienter til ordningen, så forbereder han dem på, at ventetiden i gennemsnit er 14 uger.

    For ventetiden på psykologhjælp er ikke bare lang lige nu. Den er rekordlang. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Psykolog Forening har lavet i maj 2021.

    Foreningen har spurgt de medlemmer, som kan tage imod patienter henvist fra en praktiserende læge - altså psykologer med ydernummer.

    Regionerne, som er dem, der administrerer psykologordningen, registrerer også selv ventetiden. Deres opgørelse viser samme tendens: Ventetiden er steget og steget.

    Og det er et stort problem, lyder det fra Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet og leder af Center for Angst.

    - Ventetid øger risikoen for, at du får forværret din tilstand eller får flere lidelser. Når du endelig kommer i behandling, har din lidelse udviklet sig.

    I sidste er risikoen jo, at nogen ender med at tage sit eget liv.
    Sonja Breinholst, lektor på københavns universitet og leder af center for angst

    Første skridt mod den gratis psykologhjælp er, at man får en henvisning fra sin praktiserende læge. Derfor skriver Kaj Sparle Kristensen en del af sådan nogle. Herefter skal patienten ringe til en psykolog og bestille en tid inden for en måned - ellers udløber henvisningen.

    Men Kaj Sparle Kristensen oplever af og til, at patienten på grund af ventetiden aldrig kommer igennem til en psykolog – og derfor må komme tilbage for at få en ny henvisning. Simpelthen fordi flere psykologer har lukket deres ventelister.

    Det skaber dobbeltarbejde for lægerne, siger han. Men samtidig frygter han også, at ventetiden får nogle angst- og depressionsramte til at give op. I nogle tilfælde har det gjort patienter så syge, at han har måttet ty til medicin.

    Men der er også en risiko for endnu mere alvorlige konsekvenser, siger Sonja Breinholst.

    - Hvis ikke man får behandling for depression - og også angst - er det værste, der kan ske, at man begynder at få selvmordstanker. I sidste er risikoen jo, at nogen ender med at tage sit eget liv.

    Og, siger Kaj Sparle Kristensen:

    - Problemet har vokset sig så stort, at det er noget, jeg bliver nødt til at forberede mine patienter på; at det kan være svært for dem at finde en psykolog, der har en tid til dem inden for en overkommelig tidshorisont.

    Selvom der er ventetid over hele landet, er der også stor forskel regionerne imellem. De længste ventetider er i Region Nordjylland, hvor man ifølge psykologforeningens rundspørge må vente 19 uger i gennemsnit, hvis man er ung og vil benytte sig af ordningen med gratis psykologhjælp. I Region Sjælland, som ligger i den anden ende af skalaen, kan man få en tid efter 11 uger.

    Og hos Dansk Psykolog Forening frygter de, at ventetiden kan stige endnu mere, efter gratisordningen er blevet udvidet, så den nu gælder endnu flere unge. Det siger foreningens formand, Eva Secher Mathiasen.

    De bliver henvist til en venteliste, som de ikke har tid til at stå på
    Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening

    - De unge mennesker, som ikke har råd til at betale selv, har fået en adgang her. Og det er godt. Problemer et bare, at de bliver henvist til en venteliste, de ikke har tid til at stå på.

    Og ventetiden er ikke bedre for patienter over 24 år med angst og depression. De kan med en lægehenvisning få tilskud til psykologbehandling, men foreningens rundspørge viser, at de så i gennemsnit skal vente 16 uger på landsplan. Det er ifølge Dansk Psykolog Forening den længste ventetid nogensinde.

    Selvfølgelig vil der altid være lidt ventetid, anerkender Eva Secher Mathiasen og henviser til, at ventetiden tilbage i 2012 i gennemsnit var fem uger.

    Men, siger hun:

    - Fem uger tænker jeg godt, vi kan leve med.

    Der skal findes en løsning, der kan bringe ventetiden ned. Det er både Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner, som administerer psykologordningen og fordeler pengene, enige om.

    De er bare ikke enige om, hvad løsningen skal være.

    Ifølge Anders Kühnau (S), formand for Løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, tager mange af psykologerne på ordningen ikke imod patienter nok.

    - De tager for mange private patienter og for få af dem, der er henvist fra egen læge. Og så længe det er sådan, kan vi ikke nedbringe ventelisterne, siger han.

    Han mener, at ydernummerpsykologer skal forpligtige sig til at lægge endnu flere timer på patienter, der er henvist fra det offentlige. Og at det skal være nemmere at tage ydernummeret fra de psykologer, der ikke lever op til sådan et krav.

    Dansk Psykolog Forening mener, at psykologerne allerede løber stærkt nok. Og at problemet snarere kan løses ved, at flere psykologer får et ydernummer. Antallet af ydernumre har nemlig ikke rykket sig særlig meget de seneste år, selvom der er kommet flere penge til ordningen.

    - Der står flere hundrede psykologer uden for ordningen, som gerne vil hjælpe til med opgaven. Men de kan ikke få et ydernummer, siger foreningens formand, Eva Secher Mathiasen.

    Og det kan da også være en løsning med flere psykologer, medgiver Anders Kühnau.

    - Men det er kun en del af løsningen.

    DR Nyheder har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men det har ikke været muligt.

  17. Fødsel i 'rød zone': Jordemødre havde for travlt til at følge anbefalinger, da Christine skulle føde

    Christine Dyrsting med datteren Sigrid, som kom til verden i august, da der var ekstraordinært travlt på flere af hovedstadens fødegange.

    Christine Dyrsting blev mor til datteren Sigrid for fem uger siden. Hun gik to uger over sin terminsdato og skulle derfor have været sat i gang. Men det skete ikke.

    - Vi ringer ind til Hvidovre Hospital og får at vide, at de har så travlt, at der ikke er udsigt til, at de kan lave nogle igangsættelser den dag, siger hun.

    Dagen efter var Christines Dyrstings graviditet gået ind i uge 42, hvor risikoen for komplikationer under fødslen og for barnets helbred ifølge sundhedsmyndigherne stiger.

    Men da hun sammen med sin mand ringede til fødegangen for at høre, hvornår de kunne få hjælp, var travlheden fortsat for stor.

    - Der begyndte vi at blive nervøse. At sidde der og få at vide af både jordemoderen og fødselslægen, at det (igangsættelsen, red.) ikke kommer til at ske, det var bare rigtig hårdt, fordi de jo selv sagde, at de godt vidste, at fødslen ifølge retningslinjerne burde være sat i gang, siger Christine Dyrsting.

    DR har gennemgået Christine Dyrstings journal.

    I journalen fremgår det seks steder, at der er så travlt, at jordemødrene ikke kunne sætte fødslen i gang med en såkaldt hindesprængning, forkortet 'HSP' i journalen.

    I journaluddraget herunder kan du læse, hvordan jordemødrene beskriver travlheden omkring Christine Dyrstings fødsel.

    Christine Dyrstings personlige oplevelse er udtryk for et generelt problem.

    DR har fået aktindsigt i et dataudtræk fra et internt prioriteringsværktøj i Region Hovedstaden.

    Tallene viser, at fødegangene på både Herlev Hospital, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital oplevede den højeste grad af travlhed i 2021 i august måned.

    På de tre hospitaler udtrykker man travlhed i zoner fra grøn til rød. Ved rød zone er der så travlt, at man for eksempel kan være nødt til at udskyde planlagte kontroller eller vente med at hjælpe kvinden med at få etableret amningen.

    Endnu et eksempel fra Christine Dyrstings journal om travlhed på fødegangen.

    Værst så det ud på fødeafdelingen på Herlev Hospital, der var i rød zone 56 procent af tiden i august.

    På Hvidovre Hospital var samme tal 34 procent, og på Rigshospitalet var det 17 procent.

    I 2020 kunne DR fortælle, at den den højeste grad af travlhed, der blev målt i regionen, var 24 procent.

    Efterfølgende har politikerne i Region Hovedstaden afsat 24 millioner i 2021 og 36 millioner kroner i 2022 til at nedbringe travlheden og styrke fødselsområdet.

    Men trods en stor pose penge og politisk vilje er det gået den modsatte vej.

    Ifølge Region Hovedstaden skyldes den ekstreme travlhed henover sommeren, at der har været ekstraordinært mange fødsler, samtidig med at de fire fødeafdelinger i hovedstadsområdet lige nu har rekordmange ledige stillinger.

    Stigningen i de ledige stillinger skyldes ifølge regionen, at mange jordemødre lige nu nægter at tage arbejde på fødegangene, før de får mere i løn.

    Det ærgrer Anne Jastrup Okkels, formand for den regionale styregruppe for rekruttering og fastholdelse af jordemødre i Region Hovedstaden og direktør på Herlev Hospital.

    Vi synes ikke, at vi skal have dårlig samvittighed over, at de fødende oplever pressede fødegange, og de jordemødre, der er tilbage, arbejder hårdere
    Emma Bonde, jordemoder og med i 'jordemødre for ligeløn'

    - Det er for os rigtigt ærgerligt, at de unge, der har været så dygtige, at de er kommet ind på jordemoderstudiet foran rigtig mange andre ansøgere, ikke har lyst til at komme ud og bruge deres uddannelser. Vi kan kun opfordre til, at de kommer ud og får sat deres gode kompetencer i spil.

    - Synes du, de har et ansvar for at gøre det?

    - Jeg synes ihvertfald, de har et ansvar overfor sig selv, fordi de har brugt mange år på en specialiseret uddannelse, som samfundet har brug for. Vi kan jo ikke tvinge folk til at tage et job, de ikke ønsker sig, men vi kan konstatere, at vi står i en helt anderledes situation end tidligere, siger Anne Jastrup Okkels.

    Foreningen‘Jordemødre for Ligeløn’ tog tidligere på året initiativ til en erklæring, hvor omkring 1.100 jordemødre og jordemoderstuderende skrev under på, at de ikke ville tage job på fødegangene, før de får mere i løn.

    Emma Bonde, der er jordemoder og en del af ‘Jordemødre for Ligeløn’, mener, at erklæringen er et nødvendigt skridt for at sikre et langvarigt løft af fødegangene - også selvom det lige nu forværrer situationen på fødegangene.

    - Vi synes ikke, at vi skal have dårlig samvittighed over, at de fødende oplever pressede fødegange, og de jordemødre, der er tilbage, arbejder hårdere. Det er helt klart synd for dem, men vi er også gidsler i det her, og det glemmes, når man appellerer til, at vi tager arbejde uafhængigt af vilkår eller løn, siger Emma Bonde.

    Har I ikke et moralsk ansvar for nu også at stille jer til rådighed og tage de her ansættelser, så travlheden kan falde?

    - Vi oplever, at når man spørger til vores moralske ansvar, så spørger man, fordi vi er et kvindedomineret fag, og fordi det er omsorg, vi yder. Vi har ikke et moralsk ansvar for at arbejde for enhver pris, siger Emma Bonde.

    Mens der er gravet en grøft mellem 'Jordemødre for Ligeløn' og Region Hovedstaden, fortsætter kvinder i hovedstaden med at føde på hospitaler, hvor travlheden lige nu er rekordstor.

    Og lykkes man ikke med at få stoppet jordemødrenes flugt fra fødegangen meget snart, så kan det få alvorlige konsekvenser, frygter Jordemoderforeningens kredsformand i hovedstaden, Sus Hartung.

    - Hvis jordemødrene kigger ind i en sommer mere, hvor man mangler næsten 60 jordemødre, og hvor man samtidig skal have afviklet sin sommerferie, så vælger man at sige sin stilling op. Og det betyder basically, at vi kan risikere et kollaps på én af de store fødeafdelinger i hovedstaden, sige hun.

    Christine Dyrsting nåede aldrig at blive sat i gang, for fødslen gik i gang af sig selv, da hun havde ventet to dage på igangsættelsen.

    Men da hun ringede til Hvidovre Hospital, var der fortsat travlt. Derfor blev hun hun bedt om at køre til et andet hospital, selvom veerne på det tidspunkt var gået i gang.

    - Der fik vi så at vide, at der stadigvæk ikke var plads, og efter at de har undersøgt andre muligheder, får vi så besked på, at vi skal køre til Herlev, siger Christine Dyrsting.

    Fødslen på Herlev Hospital gik godt. Her fødte hun datteren Sigrid, der kom til verden sund og rask.

    Hun er dog ked af, at fødselsforløbet blev farvet af de bekymringer og den uvished, som travlheden medførte.

    - Det endte jo godt for os, men jeg synes bare, det er virkelig ærgerligt, at travlhed skulle være så stor en faktor i vores fødselsforløb, siger Christine Dyrsting.

  18. Hader dine venner katastrofefortællinger? Ny serie er så underholdende, at den måske kan omvende dem

    'Y: The Last Man' er baseret på en berømt og prisvindende tegneserie af samme navn, der er udgivet i 60 blade eller 10 bøger fra 2002 til 2008. (© Copyright 2021)

    Drømmer du dig nogle gange tilbage til dengang, hvor man troede, at 'The Walking Dead' ville blive en god serie?

    Eller går du og tænker på, hvad din første postapokalyptiske tv-serie skal være?

    Så er der gode nyheder!

    Serien 'Y: The Last Man' er nemlig en ekstremt velproduceret genrefortælling om jordens undergang (eller i hvert fald en meget destruktiv overgang).

    Den er faktisk så underholdende sat sammen og godt spillet, at man næsten – men kun næsten – tænker, at man kunne anbefale den til folk, der ikke i udgangspunktet gider zombiehistorier eller katastrofefortællinger.

    Også fordi den har et kønspolitisk twist. Et twist, der burde kunne få de fleste til at vågne op, uanset ideologisk overbevisning: denne gang udsletter det dødelige virus nemlig kun alle jordens mænd.

    Men altså, den er baseret på en tegneserie. Og det mærker man. På godt og ondt.

    På den positive side giver det masser af sjove indfald og kontraster, der gør, at serien aldrig bliver for tung eller selvhøjtidelig (ja, jeg kigger meget intenst på dig 'The Walking Dead'. Hey, du skal ikke grine, 'The Rain', det gælder også dig. Jeg elsker dig, 'The Leftovers', men du er heller ikke ligefrem nogen let komedie.)

    På den anden side har vi så til gengæld en titel, der kan skræmme de fleste velfungerende mennesker væk, og en hovedperson, der hedder Yorick, som er bedste venner med en abe.

    Men hvis ikke det bliver for tegneserieagtigt for dig, er du i rigtigt gode hænder med 'Y: The Last Man'.

    Efter tegneserien var der en filmatisering undervejs, men den tog så lang tid i udviklingsfasen, at rettighederne nåede at ryge tilbage til tegneserieskaberne. (© Copyright 2021)

    Starten på serien minder om starten på alle andre postapokalyptiske historier. Så meget, at det burde være forbudt:

    Først ser vi en mand, der vader rundt i en mennesketom storby med masser af smadrede biler og ildevarslende grafitti.

    Så springer vi nogle uger tilbage i tiden og møder et stort persongalleri af mennesker fra forskellige lag i samfundet; en højtstående politiker, en hemmelig agent, en succesfuld forfatter, en ambulancefører, en fiasko af en tryllekunstner. Og de er så allesammen perifert forbundet gennem arbejde eller familie. Set før.

    Men i hver eneste scene er der smidt en eller anden bizar eller overraskende kontrast ind, der gør, at al opbygningsarbejdet med seriens verden og persongalleri faktisk bliver ret underholdende, også selvom vi godt ved, at det skal rives ned igen om lidt.

    Manden i den mennesketomme storby redder en abe fra en faldende helikopter. Den hemmelige agent er undercover som low-life bombekonstruktør. Forfatteren er en kvinde, der raser mod #MeToo og cancel culture foran et stort kvindeligt publikum. Ambulanceføreren går ud for at tisse og møder en sød herreløs hund, der pludselig savler blod.

    Starten ligner de fleste andre zombie- eller katastrofeserier i opbygningen, men man har gjort sig umage med at gøre de enkelte scener så underholdende og overraskende, at man som seer ikke bare sidder og venter på, at det hele skal brase sammen.

    I 2015 blev det officielt, at kanalen FX havde en tv-serie i udvikling. Det er den version, vi nu kan se på Disney+ i Danmark. (© Copyright 2021)

    De underholdende og overraskende scener gør også, at man hurtigt glemmer titlen og måske ikke engang rigtigt lægger mærke til, hvor vildt et greb præmissen for serien er – at alle mænd dør.

    Vores titelfigur Yorick, ham med abevennen, der hedder Ampersand, er på mystisk vis den eneste cismand tilbage, når støvet har lagt sig – og for at understrege, at dødsårsagen er genetisk, har de skrevet en transmand ind i tv-versionen.

    Y'et i titlen er selvfølgelig både forbogstavet i hans navn og en antydning af, at udslettelsen af mændene har noget med deres kromosomer at gøre.

    Men om det er en sammensværgelse, en ulykke eller en form for Endlösung på giftig maskulinitet er selvfølgelig seriens centrale mysterium.

    I tegneserien 'Saga' skabt af Brian K. Vaughan optræder serieekspert Kasper Lundbergs yndlingstegneserie-bifigur nogensinde; en gigantisk, evigt irritabel hårløs kat, der har en magisk evne til at fornemme, når folk lyver. (Foto: Frederick M. Brown © 2008 Getty Images)

    Skaberne bag tegneserien hedder Brian K. Vaughan og Pia Guerra. Han skriver, og hun tegner. De er også begge producere på tv-serie-versionen.

    Vaughan er kendt for at have skrevet en lang række af nogle af de mest anerkendte tegneserier i vores tid.

    Det storslåede rumeventyr 'Saga', 'Ex Machina', 'Paper Girls' og superhelteserien 'Runaways', der også blev filmatiseret som tv-serie for nylig.

    Han har også arbejdet på tv-serien 'Lost' i en del af de midterste sæsoner og på første sæson af Stephen Spielberg-filmatiseringen 'Under the Dome'.

    Han er erklæret feminist og kendt for sine stærke figurer, der bryder ret effektivt med stereotype forestillinger om kvinder i tegneserier. Selv stereotyper om stærke kvinder i tegneserier.

    I hans tidligere tegneserie 'Saga' – som i øvrigt er en af mine yndlingstegneserier - ser man både hovedpersonen Alana amme på forsiden af bogen og råbe ting som "Skider jeg? Det føles, som om jeg skider!" under en fødsel.

    Det er tydeligt, at Vaughan her forsøger at gøre andet end bare at seksualisere kvindekroppen.

    Vaughan har tidligere sagt om samarbejdet med tegneren og produceren på tv-serien, Pia Guerra, at det er hende, der elsker at tegne motorcykler, der smadrer gennem vinduer, og ham, der godt kan lide, når folk sidder stille og roligt og snakker om følelser.

    'Y: The Last Man' kan ses på Disney+.

  19. Socialdemokratiske SPD bliver største parti i Tyskland

    De tyske socialdemokrater i SPD med Olaf Scholz i spidsen ender som Tysklands største parti efter gårsdagens valg.

    Det viser det officielle resultat her til morgen ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.

    SPD får 25,7 procent af stemmerne foran de konservative søsterpartier CDU/CSU, som ender med 24,1 procent.

    SPD går dermed frem med fem procentpoint i forhold til valget i 2017, mens CDU/CSU får det dårligste valgresultat nogensinde.

    Det er dog stadig uafklaret, hvem der ender som Tysklands næste kansler.

    De to kanslerkandidater sagde i deres taler søndag aften ved 19-tiden, at de begge vil gå efter at danne en regering - og hver især forsøge at blive kansler. De afgørende mandater ligger umiddelbart hos miljøpartiet De Grønne og de liberale fra FDP.

  20. Ny dansk stemme i Forbundsdagen: Sydslesvigsk Vælgerforening får en enkelt plads i Berlin

    Det danske mindretal i Tyskland får en enkelt plads i Forbundsdagen i Berlin.

    Og det er et bemærkelsesværdigt resultat, for det er mere end 60 år siden, i 1953, at det danske parti i Tyskland - Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) - har haft en plads i det tyske parlament.

    Partiet repræsenterer det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

    Det bliver Stefan Seidler, der skal til Berlin som dansktalende parlamentariker.

  21. Dramaet er stort i Berlin. Men i det danske erhvervsliv tager man det helt roligt

    Lige nu kæmper socialdemokraternes Olaf Scholz (tv.) med sin kristendemokratiske modkandidat, Armin Laschet (th.), om at blive Tysklands nye kansler. Men uanset resultatet regner det danske erhvervsliv med store eksportmuligheder i fremtiden. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Det kan godt være, at Tyskland lige nu befinder sig i et politisk vadested efter gårsdagens nervepirrende forbundsdagsvalg, hvor de tyske socialdemokrater endte med et vinde en kneben sejr over de konservative kristendemokrater, CDU/CSU.

    Både socialdemokraterne og kristendemokraterne meddelte i aftes, at de går efter kanslerposten, og nu går forhandlingerne med de andre partier i gang.

    Der vil selvfølgelig være nuanceforskelle blandt partierne. Men ifølge vores medlemsvirksomheder er de forskelle for subtile og spidsfindige til, at de for alvor flytter noget i forhold til den grønne dagsorden.
    Michael Bremerskov, Dansk Erhverv

    Men selvom Danmark næststørste eksportmarked nu står over for regeringsforhandlinger, der kan ende med at blive både langstrakte og besværlige, er det ikke noget, der vækker bekymring hos hverken det danske erhvervsliv eller hos industrien.

    For var der én ting, stort set alle tyske partier kunne blive enige om under valgkampen, så var det, at der nu skal sættes ekstra skub på den grønne omstilling.

    Og her øjner grønne danske virksomheder, som blandt andet er verdensførendevindenergi, store eksportmuligheder, uanset om Tysklands kommende kansler bliver socialdemokraten Olaf Scholz eller den kristendemokratiske Armin Laschet.

    - Vi forventer, at den grønne omstilling hurtigt kommer op i omdrejninger. Der vil selvfølgelig være nuanceforskelle blandt partierne. Men ifølge vores medlemsvirksomheder er de forskelle for subtile og spidsfindige til, at de for alvor flytter noget i forhold til den grønne dagsorden, som kommer til at køre i Tyskland i årene frem, lyder det fra Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for international handel hos Dansk Erhverv.

    - Vi har et kæmpe nabomarked, vi skal satse på og værne om, og det er godt nyt for os, tilføjer han.

    En lignende vurdering kommer fra Robert Perz, der er chef for Dansk Industris kontor i Berlin.

    - Energi og klima betyder nu utrolig meget for tyskerne, og her kan vi helt klart styrke den danske position som energi-verdensmagt. Vi har meget at byde ind med, siger han.

    Angela Merkel forsømte at digitalisere Tyskland i sine 16 år som kansler, men jeg tror, at den næste regering kommer til at lave en digitaliseringsreform.
    Robert Perz, Dansk Industri

    Tyskland er allerede i dag det næststørste eksportmarked for danske vindmøller, varmepumper og anden energiteknologi, kun overgået af Holland, og alene sidste år købte tyskerne dansk energiteknologi for 9,6 milliarder kroner.

    Men tager man alene de tyske boliger, så er 60 procent af dem mere end 60 år gamle. Og her ser Danfoss, der har specialiseret sig i at fintune fjernvarmesystemer for at mindske deres energispild, eksempelvis store eksportmuligheder fremover.

    Det er dog ikke alene den grønne omstilling, der har været skarpt fokus på under valgkampen.

    Stort set alle partierne har tilsvarende lovet, at de vil gøre Tyskland meget mere digital, end det er tilfældet i dag, og også her ser Dansk Industri store eksportmuligheder for danske virksomheder, uanset hvem der ender i regeringen.

    - Angela Merkel forsømte at digitalisere Tyskland i sine 16 år som kansler, men jeg tror, at den næste regering kommer til at lave en digitaliseringsreform. Tyskerne kigger med meget stor begejstring på vores nemID og e-boks – og på den måde, vi har digitaliseret hele vores sundhedsvæsen. Så der kommer også til at være et vækstmarked for danske virksomheder, siger Robert Perz.

    Robert Perz tilføjer, at er det i forhold til netop digitaliseringsdagsordenen kan komme til at betyde noget, om den kommende tyske regering bliver ledet af kristendemokraterne eller socialdemokraterne.

    Energiagendaen har de alle tilfælles. Men ser man bort fra tiden under Merkel, har CDU/CSU og FDP (det liberale parti, red.) traditionelt set været bedre til at have digitaliseringen på agendaen.
    Robert Perz, Dansk Industri

    - Energiagendaen har de alle tilfælles. Men ser man bort fra tiden under Merkel, har CDU/CSU og FDP (det liberale parti, red.) traditionelt set været bedre til at have digitaliseringen på agendaen. Så her vil jeg nok hælde til, at en Jamaica-koalition (mellem CDU/CSU, FDP og De Grønne, red.) vil ramme plet, siger Robert Perz og tilføjer:

    - Uanset hvordan kortene bliver blandet, ser rammebetingelserne for det tyske erhvervsliv – og derved også for Danmarks eksportmuligheder – stadig rigtig, rigtig gode ude. Også bedre, end de har gjort i mange år, siger han.

    Alene sidste år solgte danske virksomheder varer for 154 milliarder kroner til Tyskland, men eksporten til tyskerne er stagneret i de senere år. Men hos Dansk Erhverv vurderer man også, at eksporten vil komme til at stige igen, hvad enten den kommende kansler hedder Olaf Scholz eller Armin Laschet.

    - Vi har allerede i dag en stor samhandel med Tyskland, men potentialet for at øge eksporten – og derved hente yderligere milliarder af kroner hjem – er stort. Det er det, vi ser på i årene frem. Og her skæver vi ikke så meget til, hvordan den præcise koalitionsregering kommer til at se ud, siger Michael Bremerskov Jensen.

  22. San Marino lovliggør abort ved folkeafstemning

    Den lille katolske republik San Marino har ved en folkeafstemning stemt for at legalisere aborter, der har været ulovlige i landet siden 1865.

    Det viser resultatet af afstemningen ifølge Reuters.

    Omkring 77,3 procent af vælgerne stemte for forslaget om at tillade aborter op til 12 uger efter graviditeten.

    Ifølge forslaget vil en abort også være tilladt senere end det, hvis moderens liv er i fare, eller hvis fostret er alvorligt misdannet.

    Valgdeltagelsen var ganske lav, hvor kun 41 procent af de berettigede vælgere afgav en stemme.

    Indtil nu har kvinder, der fik foretaget en abort, risikeret op mod tre års fængsel, og straffen har været dobbelt så lang for enhver, der udfører en abort.

  23. Politiet undersøger sag om stenkast på motorvej

    Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi undersøger i øjeblikket en sag om stenkast ved frakørsel 45 på Sydmotorvejen.

    Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

    Der er ikke sket personskade, oplyser vagtchefen.

  24. Efter fintælling: Kvinderne alligevel ikke i flertal i Altinget i Island

    Tidligere på dagen blev der skrevet politiske historie i Island, da over halvdelen af pladserne i landets parlament, Altinget, gik til kvinder. Det er aldrig sket i et europæisk land før.

    Og så tilsyneladende heller ikke i Island alligevel.

    For en fintælling har reduceret pladserne, der går til kvinder, fra 33 til 30 pladser ud af de i alt 63 pladser i Altinget. Det skriver den islandske tv-station RÚV. Islands valgkommision har dog i skrivende stund ikke offentliggjort et officielt valgresultat.

  25. USA vinder over Europa i Ryder Cup

    USA vippede søndag Europa af Ryder Cup-tronen.

    Det skete, da de amerikanske golfstjerner færdiggjorde arbejdet ved Ryder Cup og sikrede sejren i den prestigefyldte golfturnering med endnu en række overbevisende præstationer.

    USA startede dagen med en komfortabel føring på 11-5 over Europa og skulle derfor blot have 3,5 point i søndagens 12 singler for at sikre den samlede sejr.

    Det skete uden ret meget slinger i valsen. Allerede i dagens femte single var sejren en realitet.

    Den 24-årige golfkomet Collin Morikawa sikrede den, da han på 17. hul blev sikker på som minimum at spille uafgjort mod en anden ung stjerne, norske Viktor Hovland. Så kunne jublen bryde ud blandt de mange amerikanske fans på Whistling Straits-banen i den amerikanske delstat Wisconsin.

    /ritzau/

    Collin Morikawa sikrede USA den samlede sejr over Europa i Ryder Cup i sin dyst mod norske Viktor Hovland. (Foto: RICHARD HEATHCOTE © Ritzau Scanpix)
  26. Korrespondent: Tysk valg kan ende i koalitionskamp

    Der er meget, der tyder på, at den tyske valgkamp er ved at udvikle sig til en koalitionskamp, hvor to kandidater påberåber sig at være sejrherre og vil starte regeringssonderinger.

    Det siger DR's Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    - Dette er en fuldstændig usædvanlig valgaften, hvor vi ikke kan konkludere, hvem der bliver Tysklands kommende kansler, men at det i stedet er noget, der kan strække sig over uger og måneder, siger han.

    Ifølge den seneste prognose fra mediet ZDF står socialdemokraterne fra SPD til 26 procent af stemmerne, mens de kristenkonservative hos CDU står til 24,5 procent.

  27. Lammet mand bevæger hånden ved tankens kraft

    I videoen her lykkedes forsøget med at få Torben Mikkelsen til at bevæge sin hånd, selvom han er lam. Han aktiverer den mekaniske hånd ved hjælp at sine tanker og tager fat om den hvide flaske. Video: Lektor Jakob Blicher

    De møder hinanden i 2017. Hjerneforsker Jakob Blicher og ALS-Patient Torben Mikkelsen.

    På det tidspunkt kan Torben både gå og tale.

    Men de ved begge to, at det er et spørgsmål om tid, før det stopper.

    Derfor er det nu, de skal mødes. Hjerneforsker Jakob Blicher har nemlig en idé, der måske kan hjælpe Torben, når han om få år er helt lam.

    Torben Mikkelsen og Jacob Blicher startede forsøget op i 2017. Her kunne Torben stadig bruge sine hænder.

    Torben Mikkelsen er 42 år gammel, da han begynder at mangle kræfter i fingrene.

    På kort tid bliver det sværere for ham at bruge sine hænder, og med tiden bliver noget så enkelt som at åbne en mælkekarton helt umuligt for ham.

    Samme år – i maj 2017 – får Torben forklaringen: Han har ALS.

    ALS er en aggressiv nervesygdom, der gradvist lammer musklerne i kroppen.

    Sygdomsforløbet varierer fra person til person, men ens for alle er, at sygdommen til slut vil tage livet af dem, den rammer.

    - Det er verdens værste sygdom. Når man først har fået den, er der ingen vej tilbage, fortæller Torben Mikkelsen til DR’s sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling, da de mødes i Torbens hjem i Galten i Østjylland.

    - Det værste er, at man ikke fejler noget i hovedet, men at skallen omkring en går til. Jeg er for eksempel fuldt ud klar over, at jeg sidder og savler, lyder det.

    I dag er det godt fire år siden, at den nu 46-årige Torben Mikkelsen fik diagnosen ALS.

    Han er lammet i det meste af kroppen, sidder i kørestol, og en respirator trækker vejret for ham. Han kan ikke længere tale selv. Derfor er det en talecomputer, som han styrer med øjnene, der taler for ham.

    Torben Mikkelsen viser sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling, hvordan hans talecomputer virker. På skærmen er et tastatur, og Torben skal så lade øjnene hvile på et enkelt bogstav, for at skrive det. (Foto: Marlene Zøllner-Manly © DR)

    Torben Mikkelsen er glad, da DR møder ham. Både fordi han, som han selv beskriver det, er født optimist.

    Han elsker livet med sin hustru, Susanne, og deres to børn. Men han er også ekstra glad, fordi han lige har spillet en vigtig rolle i et stort, videnskabeligt gennembrud, der kan hjælpe fremtidige ALS-patienter.

    Manden bag det videnskabelige gennembrud er Jakob Blicher. Han er lektor ved Aarhus Universitet og speciallæge. I fire år har han stået i spidsen for et forsøg, der skulle få mennesker med ALS til at bevæge sig ved tankens kraft.

    Projektet er finansieret af Innovationsfonden og kategoriseret som ’high risk – high gain’.

    Det er med andre ord et projekt, hvor der fra start er stor usikkerhed omkring, om det overhovedet kan lykkes.

    - Det var ikke sådan, at jeg hævede min pensionsopsparing og væddede på, at det her ville lykkes, fortæller Jakob Blicher.

    - Men jeg havde en tiltro til, at vi kunne gøre det, fortsætter han.

    Og nu er det lykkedes. Læge Jakob Blicher har sammen med sine forskningskolleger fra Aalborg og Aarhus fået en mand til at bevæge sin lammede hånd ved tankens kraft.

    Og hvordan så det?

    Lektor Jakob Blicher fra Aarhus Universitet viser den hjelm frem, der kan måle de MRCP-signaler, som hjernen sender ud, når vi bevæger os. (Foto: Marlene Zøllner-Manly © DR)

    Vores hjerner er et stort samsurium af elektrisk aktivitet, der styrer vores krop.

    Og som første skridt i forsøget har forskerne fundet ud af, at de faktisk kan spore de såkaldte MRCP-signaler – også kaldet bevægelsessignaler – hos folk, der slet ikke kan bevæge sig. Som for eksempel hos Torben Mikkelsen.

    Bevægelsessignalerne kan måles ved hjælp af elektroder, der sidder uden på kraniet. Og ved at sætte en hjelm med elektroder på Torbens hoved har forskerne kunnet måle de signaler, Torbens hjerne udsender, når han for eksempel ønsker at bevæge højre hånd.

    Signalerne sendes gennem en lille computer videre ned til en automatiseret handske, der sidder på Torbens lammede hånd. Og så gør handsken det, som hjernen tænker på. For eksempel at lukke hånden. Det er altså Torbens tanker, der styrer hans ellers ubevægelige hånd.

    - Jeg tror, jeg tænkte: Wow, vi kunne faktisk. Det var en vild dag, siger Jakob Blicher om den dag, hvor forskerholdet med succes testede den nye teknologi.

    Torben Mikkelsen var den første testperson, for hvem det lykkedes at bevæge sin lammede hånd med tankens kraft.

    - Bagefter var det fantastisk at tænke på, at det kunne lade sig gøre. At man kan lokalisere det punkt i hjernen, hvor man sender signaler om, at min hånd skal åbne sig. Det er godt nok lidt vildt, siger Torben Mikkelsen.

    Gennembruddet er nyt, og teknologien er en prototype. Men forskerne håber på, at patienter inden for en periode på tre til fem år vil kunne bruge teknikken til for eksempel selv at drikke af en kop eller styre en elektrisk kørestol med hånden.

    Og teknologien skal kunne bruges af både ALS- patienter, men også af andre personer med lammelser.

    - Det vigtigste for mig er, at det kan blive brugt til noget i virkeligheden, lyder det fra Jakob Blicher.

    Torben Mikkelsen når formentlig ikke selv at opleve den tid, hvor en tankelæsende hjelm er et almindeligt hjælpemiddel, man har i sit hjem. For kroppen giver på et tidspunkt helt op hos alle personer med ALS. Men det ændrer ikke på glæden over de nye forskningsresultater.

    - Da jeg fik sygdommen og var færdig med at græde over det, bestemte jeg mig for at tilbyde mig som forsøgskanin. Hvis jeg kan være med til, at tingene bliver lettere for fremtidige ALS-patienter, så er det det hele værd, fortæller Torben til DR’s sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling.

  28. Stor folkeafstemning gør homovielser lovlige i Schweiz: 'Vores kærlighed fortjener ikke kun de samme rettigheder, men også den samme respekt'

    64,1 procent af Schweizerne stemte for, at par af samme køn skal kunne blive gift. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    Det skal være lovligt for par af samme køn at blive gift i Schweiz.

    Det har landet i dag vedtaget i en stor folkeafstemning, hvor 64,1 procent stemte for forslaget.

    - Det handler ikke kun om ligestilling, men også om anerkendelse. Det har en stor symbolsk effekt.

    - Den stemmeberettigede del af befolkningen har med et bestemt ja fortalt os, at vores kærlighed ikke kun fortjener de samme rettigheder, men også den samme respekt, lyder det ifølge det schweiziske medie 20 Minuten fra Nadja Hers, som er medforperson i LOS, der er en organisation for lesbiske.

    TIdligere har personer af samme køn i Schweiz kun kunnet indgå i et såkaldt registreret partnerskab. Men det giver ikke de samme rettigheder som et ægteskab i Schweiz.

    Børn og fædre er taberne her.
    Monika Rueegger, Schweizisk Folkeparti

    Det giver blandt andet ikke de samme rettigheder i forhold til at få statsborgerskab eller i forhold til at adoptere børn.

    Når personer af samme køn nu kan blive gift, kommer det også til at betyde, at lesbiske par får lov at få børn gennem sæddonation. Det har ikke været lovligt tidligere.

    Ændringerne kommer til at gælde fra 1. juni 2022, men kommer kun til at gælde for borgerlige vielser. Kirkerne bliver altså ikke pålagt at vie par af samme køn, lyder det fra justitsminister Karin Keller-Sutter.

    Sådan her så det ud, da tilhængere af den nye lov fik resultatet af afstemningen:

    Egentlig vedtog det schweiziske parlament allerede i december sidste år en lov om at give par af samme køn ret til at blive gift.

    Men Schweiz har en mere direkte form for demokrati end de fleste andre lande, og derfor ender mange nye lovforslag med at blive sendt til folkeafstemning.

    For selvom parlamentet vedtager en lov, kan man få den sendt til folkeafstemning, hvis man kan samle 50.000 underskrifter. Det lykkedes for modstanderne af loven, der særligt har været personer fra konservative partier og religiøse grupper.

    Men med dagens valgresultat lykkedes det dem altså ikke at stoppe lovgivningen.

    • "Børn på bestilling? Nej til sæddonation og ægteskab for alle" lyder det på en valgplakat fra modstandere af loven med henvisning til, at lesbiske par får ret til at blive gravide med en sæddonation. (Foto: Arnd Wiegmann © Ritzau Scanpix)
    • Forskellige valgplakater i byen Perly op til folkeafstemning. (Foto: Salvatore Di Nolfi © Ritzau Scanpix)
    • "Jeg har en far og en mor", lyder teksten på dette banner fra modstandere af loven. (Foto: FAbrice Coffrini © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Blandt modstanderne af loven var landets største parti, Schweizisk Folkeparti (SVP).

    - Det her handlede ikke om kærlighed og følelser, det handlede om, hvad der er bedst for børnene. Børn og fædre er taberne her, lyder det ifølge Reuters fra parlamentsmedlemmet Monika Rueegger, der har ført an i kampagnen mod loven.

    Justitsminister Karin Keller-Sutter siger, at forbundsrådet - den schweiziske regering - bakker op om, at alle, der elsker hinanden og ønsker at blive gift, kan blive det i fremtiden.

    - Uanset om det drejer sig om to kvinder, to mænd eller en mand og en kvinde, siger hun.

    Med dagens resultat bliver Schweiz ifølge Amnesty International det 29. land i verden (30, hvis man tæller Taiwan som selvstændigt land), der tillader folk af samme køn at blive gift.

    - Denne klare sejr for ligestilling skyldes det mangeårige engagement fra regnbueaktivister i Schweiz, der har arbejdet utrætteligt for ikke-diskriminerende adgang til borgerligt ægteskab, lyder det fra Alexandra Karle, der er direktør i Amnesty International Schweiz.

    De fleste lande i Vesteuropa har i dag lignende lovgivning, mens det meste af Østeuropa ikke tillader det i samme omfang.

  29. Massiv spilsucces forandrede alt: 'Der var et tidspunkt, hvor intet kunne måle sig med det'

    Ezrael er en de mere end 150 karakterer, man kan spille med i 'League of Legends'.

    138 millioner timer.

    Det svarer til lidt over fem millioner dage - og sikkert også en masse firkantede øjne.

    For så lang tid brugte folk verden over på at se andre mennesker spille 'League of Legends' på streamingplatformen Twitch i august.

    Og tallene er ikke unikke - sådan ser de mere eller mindre ud hver måned.

    Spillet er siden sin udgivelse i 2009 blevet enormt populært i hele verden, og der er gigantiske pengepræmier på spil, når de bedste 'League of Legends'-spillere tørner sammen i de mega-streamede turneringer, der afholdes flere gange om året.

    En af de turneringer var eksempelvis Legends World Championships i 2020, hvor helt op til 45,9 millioner mennesker så med på samme tid, da holdene Damwon Gaming og China’s Suning stødte sammen i finalen, viser tal fra gaming-kanalen Venn TV.

    Men 'League of Legends' er for længst blevet mere end bare et computerspil.

    Det er et verdensfænomen, og der findes alt fra tegneserier og klassisk merchandise til et obskurt, digitalt heavyrock-band og en animeret serie på Netflix, der tager udgangspunkt i 'League of Legends'-universet.

    Der har endda været en 'League of Legends'-tøjkollektion lavet i samarbejde med modegiganten Louis Vuitton.

    Louis Vuittons 'League of Legends'-kollektion fra 2019 var både stor og dyr. En af læderjakkerne kostede for eksempel omkring 5.000 dollars. (© Louis Vuitton)

    For 'League of Legends' blevet en decideret spilmastodont. Det mener Dom Ford, der er Ph.d.-stipendiat i computerspil på IT-Universitet i København, og som selv spillede 'League of Legends' i mange år.

    - Der var virkelig et tidspunkt i 10'erne, hvor intet kunne måle sig med 'League of Legends', siger han.

    Hvis du er i tvivl om, hvad League of Legends går ud på, kan du se en kort opsummering fra Troldspejlet nedenfor.

    Men hvordan i alverden blev spillet så stort?

    Spørger man Dom Ford, skal en del af svaret findes i den forretningsmodel, spillet er baseret på.

    'League of Legends' er nemlig fuldstændig gratis at spille, men selvfølgelig har spilselskabet bag, Riot Games, tjent styrtende med penge på det alligevel.

    De valgte nemlig at gøre brug af forretningsmodel baseret på mikrotransaktioner, der findes i nærmest alle spil i dag.

    I 'League of Legends' kan man købe ekstra indhold ved hjælp af valutaen "Riot Points", der kan købes for rigtige penge. Med dem kan spillerne købe særlige karakterer og kosmetiske ændringer til ting i spillet.

    Mikrotransaktioner har et blakket ry i gamer-kredse. For i mange spil har man kunnet bruge dem til at købe sig til deciderede spilfordele, og det har udløst en udbredt modvilje mod dem.

    Men man er nødt til at skelne mellem de mikrotransaktioner, der hovedsagelig er kosmetiske, og dem, der giver spilleren en fordel. Det mener i hvert fald Dom Ford.

    - I 'League of Legends' tjener de penge på kosmetikken. Man vil gerne have en figur, som skiller sig ud. Det har til gengæld aldrig haft en betydning inde i spillet, og så kan det være en helt fin og fair måde at tjene penge på, siger han.

    En af de mere populære "Champions" fra 'League of Legends' er den blinde munk, Lee Sin. (© Riot Games)

    Det lader da også til at være en forretningsmodel, der giver penge på kistebunden.

    I 2020 alene generede League of Legends 1,75 milliarder dollars i indtægter til Riot Games, fremgår det af en artikel fra Reuters.

    Og det, at det var gratis, har nok været en af de største grunde til, at 'League of Legends' er blevet så populært, mener Dom Ford.

    - Når et spil koster 600 kroner, kan det være svært at beslutte, om man virkelig gerne vil have det. 'League of Legends' var genialt at spille med vennerne, fordi alle bare kunne downloade det og prøve det af, siger han.

    Men hvor stammer hitspillet fra?

    Historien om tilblivelsen af 'League of Legends' kan virke lidt kompliceret.

    Det hele startede med det det populære strategispil 'Warcraft 3', der blev udgivet i 2002.

    Det var forholdsvis let at lave sine egne baner i spillet. Og den mulighed var der en spiller ved navn IceFrog, der benyttede sig af.

    Han skabte den bane, der skulle blive kendt som DotA ('Defence of the Ancients'). Den fungerede som en slags minispil, man kunne spille inde i 'Warcraft 3'.

    I spillet var man to hold med fem spillere på hver. For at vinde, skulle man smadre modstanderholdets base.

    Denne spilformel skulle blive ekstremt populær, og siden har vi set flere andre spil baseret på præcis samme opskrift. Man kalder dem for MOBA-spil (multiplayer online battle arena).

    Et af de mest succesfulde i genren er 'League of Legends'.

    League of Legends var uden tvivl med til at professionalisere esport. Selvom spillet i sig selv ikke er specielt innovativt, så ramte Riot Games noget rigtigt, da de satsede på esporten og selv arrangerede store turneringer.
    Dom Ford, PHD-stipendiat (og gamer), IT-Universitetet i København

    Spillet blev udgivet som et gratis spil i 2009 fire år efter mødet med Riot Games, og det blev en ret stor succes, som anmelderne også var ret begejstrede for.

    Spilmediet IGN kaldte det i deres anmeldelse for "et tilfredsstillende strategispil, som hverken var for sarte sjæle eller dem, som let bliver forvirrede".

    Måske fik det lidt ekstra sympati-point og vind i sejlene, fordi det var udviklet af uafhængige spillere.

    - Jeg tror helt sikkert, at et spil får lidt mere medvind, når det kommer fra to private hobby-spiludviklere i forhold til, hvis det var kommet fra et stort etableret spilselskab, siger Dom Ford.

    Det første år i dets levetid havde spillet et par hundrede tusinder aktive spillere, men allerede i 2011 havde spillertallet oversteget 11 millioner, viser tal fra League of Legends-mediet LeagueFeed.

    I dag har det mellem 100 og 120 millioner spillere fra hele verden.

    Men hvad er det, der har gjort 'League of Legends' til sådan en kæmpesucces? Spørger man Dom Ford er der særligt to ting, spiludvikleren har gjort rigtigt - og som har været med til at få spillertallet til at nå astronomiske højder.

    Den første er brugen af opdateringer eller såkaldte ”patches”. Oftest bruger spiludviklere disse opdateringer til at sørge for, at spillene er så balancerede som muligt. At der ikke er nogen karakterer eller våben, der er meget stærkere end andre.

    Dermed fungerer opdateringerne som en evig finjustering af skålvægten. Men Riot Games gør nærmest det modsatte.

    - I stedet for at sigte efter at lave en efterfølger eller at lade spillet være spillet, har Riot Games udgivet mere end 20 spilændringer hvert år.

    Selvom han ikke ser ud af meget, er Teemo en af de mest forhadte "champions". (© Riot Games)

    Samme tendens ser man i dag i rigtig mange moderne onlinespil, hvor der for eksempel konstant ændres i forskellige våbens styrke eller visse karakterers egenskaber. Og det er der en god grund til, mener Dom Ford:

    - Det er nok en af de største forskelle på sport og esport. Du kan ikke pludselig spille med to fodbolde på banen under en fodboldkamp, men i spil som 'League of Legends' kan de sagtens finde på at lave drastiske regelændringer. Det gør de for at gøre spillet friskt, siger han.

    Men der, hvor 'League of Legends' for alvor har ramt hovedet på sømmet, er dens esports-satsning.

    For i 2013 gik Riot Games all-in på at gøre 'League of Legends' til et stort esport-spil. De startede den turnering, der hedder The League Championship Series. Og det må siges at være et pletskud, for i dag tiltrækker turneringen 45 millioner seere.

    Sådan så det ud i 2019, da der var World Championsship-finale i Paris. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    - League of Legends var uden tvivl med til at professionalisere esport. Selvom spillet i sig selv ikke er specielt innovativt, så ramte Riot Games noget rigtigt, da de satsede på esporten og selv arrangerede store turneringer, siger Dom Ford. Han er ikke i tvivl om, at en af grundene til, at spillet blev så populært, var, at man kunne komme så tæt på sine yndlingsspillere.

    - Når der kun er fem spillere på hvert hold, er det tydeligt, hvem der er dygtige - og hvem man kan spejle sig i. Når man så samtidig kan følge dem spille på Twitch hver eneste dag, bliver man virkelig en del af et fællesskab, forklarer han.

  30. Brøndbys mestre henter tiltrængt sejr

    Det har skortet på succesoplevelser i Brøndby-lejren i indeværende sæson, men søndag fik de forsvarende mestre sig tre tiltrængte point, da holdet vandt 2-1 over AaB på hjemmebane.

    Nordjyderne har ellers været formstærke på det seneste og drog østpå uden at have tabt i deres syv foregående Superliga-kampe. Gæsterne bragte sig da også foran, da Louka Prip pandede 1-0 målet i nettet efter 27 minutter.

    To mål af Brøndby-angriberen Mikael Uhre i anden halvleg fik dog vendt blå-gule panderynker til pointmæssig succes.

    Det var mestrenes blot anden sejr i indeværende sæson, som nu har 11 point efter ti kampe. AaB luner sig længere oppe i tabellen på tredjepladsen med 18 point.

  31. Prognoser tyder på helt tæt løb i Tyskland

    Der er udsigt til et yderst tæt løb ved det tyske valg.

    Ifølge ZDF står socialdemokraterne fra SPD i skrivende stund til 25,6 procent af stemmerne, mens 24,4 procent af stemmerne går til de kristenkonservative fra CDU.

    SPD's kanslerkandidat, Olaf Scholz, siger, at de første resultater fra det tyske valg viser, at vælgerne ønsker ham som kansler.

    Omvendt melder CDU's kanslerkandidat, Armin Laschet, sig også klar til at lede landet.

    - Som det ser ud, bliver det for første gang en forbundsregering med tre koalitionspartier, siger Laschet ifølge Ritzau.

    - Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at danne en regering ledet af os, CDU/CSU.

  32. Mand i kritisk tilstand efter fald fra tag

    En yngre mand er i dag klokken 14 blevet fundet liggende på Nørregade i Haderslev, hvor han efter alt er dømme er faldet ned fra et tag.

    Det vides ikke, hvor længe manden, der er i kritisk tilstand, lå på gaden, inden han blev fundet.

    - Vi antager, at han er faldet helt oppe fra taget. Det ser ud til at være cirka otte meter, siger vagtchef Bjørn Pedersen til JydskeVestkysten.

  33. Glad cykellandstræner hylder Valgren: 'Valgren kan bare det her'

    Den danske cykellandstræner Anders Lund er meget glad og tilfreds med 29-årige Michael Valgrens bronzemedalje ved VM i landevejscykling i Belgien.

    - Michael Valgren kører en meget flot finale - både taktisk, men han viser også, hvilken stor cykelrytter han er rent fysisk efter så mange kilometer.

    Inden VM har der været kritik af Valgrens udtagelse til VM-truppen. Efterfølgende hev danskeren to sejre i træk i det italienske, hvilket også fik de kritiske ryster til at forstumme, mener landstræneren.

    - Valgren kan bare det her. I den form og forfatning han kom til VM med, er det ikke overraskende, at han sidder i sådan en finale. Det tror jeg ikke, at nogen synes.

    - Så medaljen er ikke på forhånd overraskende. Det, der specielt imponerer mig, er måden, hvorpå han løser den taktiske situation i de sidste to omgange, hvor han sidder alene.

  34. Første prognose: De tyske socialdemokrater står til flest stemmer

    Tysklands socialdemokrater med spidskandidat Olaf Scholz i spidsen står til at få flest stemmer ved det tyske valg.

    Ifølge prognosen har 26 procent af de tyske vælgere stemt på Tysklands socialdemokrater, SPD, mens hovedudfordrerne – de konservative kristendemokrater hos CDU/CSU samt miljøpartiet De Grønne – står til henholdsvis 24 og 14,5 procent af stemmerne.

  35. Valgaftenens prognoser viser dødt løb mellem Tysklands store partier

    Det er endnu uvist, om det er kristendemokraterne med Armin Laschet (tv.) i spidsen eller socialdemokraterne med Olaf Scholz (th.), der har fået flest stemmer ved det tyske valg i dag. (Foto: Thilo Schmuelgen © Ritzau Scanpix)

    Der er stort set dødt løb mellem Tysklands socialdemokrater og konservative kristendemokrater, efter at valgstederne lukkede her til aften.

    Ifølge tv-stationen ZDF står Tysklands socialdemokrater med spidskandidat Olaf Scholz i spidsen til at få flest stemmer, men med de konservative kristendemokrater lige i hælene.

    Ifølge den seneste ZDF-prognose, som nu også bygger på optalte stemmer, har 26 procent af de tyske vælgere stemt på Tysklands socialdemokrater, SPD, mens hovedudfordreren – de konservative kristendemokrater hos CDU/CSU - står til 24,5 procent af stemmerne.

    Der er fortsat fuldstændigt åbent løb.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Andre målinger peger dog på et endnu tættere løb, og derfor er det endnu for tidligt at sige, hvem der har vundet forbundsdagsvalget.

    Der er nemlig tale om et øjebliksbillede, og resultatet kan komme til at ændre sig, i takt med at flere og flere stemmer bliver talt op. Brevstemmer indgik eksempelvis ikke i den første prognose fra ZDF, og omkring halvdelen af tyskerne har brevstemt ved dette valg.

    Selvom det endelige resultat ikke står klart, har både kristendemokraterne og socialdemokraterne her til aften sagt, at de hver især er klar til at danne en flertalsregering.

    - Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at danne en regering ledet af os, CDU/CSU, lød det fra den konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, der godt kan se en forbundsregering med tre koalitionspartier for sig.

    Men det vil den socialdemokratiske spidskandidat, Olaf Scholz, gøre alt for at forhindre.

    - Det bliver helt sikert en lang valgaften, men det er også helt sikkert, at mange vælgere satte kryds ved SPD, fordi de vil have en ny regering - og fordi de vil have, at Olaf Scholz bliver kansler, sagde han fra talerstolen.

    Ifølge ZDF-prognosen står miljøpartiet De Grønne, som også gik efter kanslerposten, til at få 13,9 procent af stemmerne, mens 11,7 procent af vælgerne har stemt på det liberale parti, FDP. Det højrenationalistiske parti Alternative für Deutschland står til at få 10,5 procent af stemmerne, mens venstrefløjspartiet Die Linke står til 5,0 procent, hvilket er spærregrænsen i Tyskland.

    Men det kan også ændre sig, når stemmerne i de kommende timer bliver talt op.

    - Der er fortsat fuldstændigt åbent løb, lyder det fra Michael Reiter, der er DR's Tyskland-korrespondent.

    Og en valgaften uden en vinder er ikke noget, tyskerne er vant til.

    - Dette er en fuldstændig usædvanlig valgaften, hvor vi ikke kan konkludere, hvem der bliver Tysklands kommende kansler, men at det i stedet er noget, der kan strække sig over uger og måneder, siger han.

    Prognoserne er blot det seneste kapitel i en valgkamp, der har været langt mere uforudsigelig og nervepirrende, end det har været tilfældet ved de seneste mange valg til den tyske forbundsdag.

    Det var nemlig første gang siden 2005, at den nu afgående kansler, Angela Merkel, som kommer fra det kristendemokratiske CDU-parti, ikke var en af spidskandidaterne til kanslerposten. Derfor har der også været ekstra hård kamp om posten, som har været på kristendemokraternes hænder i de seneste 16 år.

    Men uanset om det bliver de konservative eller socialdemokraterne, som ender med at få flest stemmer, så er det ikke givet på forhånd, at det også er dem, der får lov til at rykke ind i kanslerkontoret.

    Det er et gigantisk chok for de kristenkonservatives selvforståelse.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Det bliver nemlig ikke nogen nem opgave at danne en ny regering, og forhandlingerne med de potentielle regeringspartnere plejer ofte at være komplekse og langstrakte.

    Efter det seneste forbundsdagsvalg for fire år siden tog det hele 171 dage, før den nye regeringskoalition var på plads, og undervejs var uenighederne mellem partierne så store, at der både var sammenbrud og overhængende fare for et nyvalg. Og tilbage i 1976 endte socialdemokraterne med at løbe med kanslerposten, selvom de havde fået væsentligt færre stemmer end kristendemokraterne. Det skyldtes, at de kunne danne et knebent flertal sammen med det liberale FDP-parti.

    Og som resultatet ser ud lige nu, peger meget også på, at de kommende forhandlinger bliver komplekse. Især fordi begge spidskandidater nu har meddelt, at de er klar til at indlede regeringsforhandlinger.

    Uanset hvad tegner valget til at blive en syngende vælgerlussing til Tysklands kristendemokrater, der ved det seneste valg fik sit hidtil dårligste valg med 32,9 procent af stemmerne. Til gengæld står socialdemokraterne til en vælgerfremgang. Ved valget i 2017 fik partiet 20,5 procent af stemmerne.

    Ifølge Michael Reiter kommer valgresultatet under alle omstændigheder til at gøre rigtig ondt på CDU/CSU, som langt hen ad vejen har været det altdominerende parti i moderne tysk historie.

    - Det er et gigantisk chok for de kristenkonservatives selvforståelse, vurderer DR's Tyskland-korrespondent

  36. Schweiz tillader par af samme køn at blive gift efter folkeafstemning

    I en folkeafstemning i Schweiz i dag har et flertal på 64,1 procent af befolkningen stemt ja til, at par af samme køn skal have ret til at blive viet, skriver det schweiziske medie 20 Minuten.

    Tidligere har de kun kunnet indgå i et "registreret partnerskab", der ikke har givet de samme rettigheder som en vielse. De nye regler kommer til at træde i kraft fra juni næste år.

    Ifølge Amnesty International bliver Schweiz dermed det 29. land i verden, der tillader par af samme køn at blive gift.

    Forslaget blev oprindeligt vedtaget i det schweiziske parlament i december, men i Schweiz kan man med 50.000 underskrifter få sendt nye love til folkeafstemning. På den måde endte forslaget i en folkeafstemning, men blev altså vedtaget i dag.

  37. Dansk Adidas-boss til den næste kansler: Nu skal Tyskland tage sig sammen for ikke at sakke bagud

    Hvis Tyskland ikke tager sig sammen, så risikerer landet at miste sin position som en af verdens førende industrinationer. Så klar lyder advarslen fra topchefen for en af Tysklands vigtigste virksomheder Adidas, danskeren Kasper Rørsted.

    - Hvis vi fortsætter, som vi har gjort de sidste 5-10 år, så er jeg faktisk meget bekymret, siger han.

    Den 59-årige topchef er født i Aarhus, men har arbejdet i Tyskland i 30 år – de seneste fem som administrerende direktør for Adidas.

    Og Kasper Rørsted har et klart budskab til den, der ender som kansler efter valget til Forbundsdagen i dag: Hvis tyskerne fortsat skal være bedst af de bedste, så skal de til at løbe hurtigt. På to områder.

    Den teknologiske udvikling er ved at gå i stå i Europas største økonomi. Og tyskerne halter også efter, når det kommer til den grønne dagsorden. To af de vigtigste områder for Tyskland - og for Adidas, betoner Kasper Rørsted:

    - Bæredygtighed og digitalisering er de vigtigste punkter i et samfund og også for en virksomhed. Hvis vi ikke kommer op og bliver førende på de punkter, så vil hverken landet eller virksomhederne være i stand til at være konkurrencedygtige på lang sigt.

    Vi tager emnerne ét ad gangen. Først digitaliseringen.

    Adidas’ globale hovedkvarter ligger i den sydtyske by Herzogenaurach, hvor Kasper Rørsted har sin daglige gang. (Foto: Nick Johansen)

    At Tyskland er noget nær et uland på den digitale front, blev Kasper Rørsted bekræftet i, da han sidste år måtte sende langt de fleste af sine medarbejdere på hjemmearbejde i den første corona-lockdown.

    - Mange af vores medarbejdere – 80-90 procent – arbejdede hjemmefra. Vi har meget dygtige medarbejdere, men internetforbindelserne har helt basalt været så dårlige, at de ikke kunne downloade store filer, fortæller han.

    En hurtig internetforbindelse i hele landet er et grundvilkår for en digitalisering. Og næste skridt bliver at lægge papir-samfundet bag sig, som Kasper Rørsted selv oplevede, da han selv skulle vaccineres mod Covid-19:

    - Som borger i landet er det virkelig anstrengende at have et meget, meget analogt system. Det betyder, at man altid render rundt med papir i lommerne og udfylder formularer. Da jeg skulle vaccineres, tror jeg, jeg udfyldte 12 siders formularer, siger han og tilføjer:

    - Som virksomhed i et land, som ikke er digitalt, så bliver det bureaukratisk og langsomt.

    Kasper Rørsted er født i Aarhus i 1962, har igennem 30 år haft en række ledende poster i forskellige tyske virksomheder - siden 2016 som administrerende direktør for Adidas. (Foto: Nick Johansen)

    Den manglende digitalisering skader både Adidas’ og hele Tysklands konkurrenceevne, advarer den danske topchef. Det er de tyske partier sådan set helt enige med ham i. De har stort set alle ført valgkamp på at løfte det digtiale Tyskland.

    Kristendemokraternes kanslerkandidat, Armin Laschet, vil oprette et Digitaliseringsministerium, der skal koordinere digitaliseringen af hele landet.

    Socialdemokraternes kanslerkandidat, Olaf Scholz, lover at gøre Tyskland til et ”Gigabit-Gesellschaft” - et gigabit-samfund - med en garanti hurtigt internet til alle husstande og virksomheder.

    Og De Grønnes Annalena Baerbock vil give tyskerne ret til at kunne underskrive dokumenter i det offentlige med en digital signatur – ligesom det danske NemID.

    Kasper Rørsted har hørt valgløfterne før. Nu forventer han handling fra den næste kansler – uanset hvem af dem, det bliver:

    - I hver eneste regeringsperiode er der blevet lovet hurtigere internet. Og det er aldrig sket. I sidste ende er det lederens ansvar. Det er Merkels ansvar, siger han.

    Angela Merkel har haft magten i de 16 år, hvor digitaliseringen på verdensplan for alvor har taget fart. Hun blev kansler i 2005 – før den første iPhone blev lanceret.

    Adidas' globale hovedkvarter ligger i den sydtyske by Herzogenaurach. Det var her Adi Dassler og hans bror begyndte at lave sportssko i deres mors vaskekælder. 100 år senere er Adidas verdens næststørste producent af sportsudstyr, og firmaets private arkiv rummer store kulturskatte.

    • Adidas' private arkiv gemmer på et væld af gamle Adidas-sko. (Foto: Nick Johansen)
    • Flere af skoene er blevet båret af store popstjerner - som disse højhælede sko, der er blevet signeret af popstjernen Madonna. (Foto: Nick Johansen)
    1 / 2

    Det har længe været en succesrig strategi for Adidas at få kendte sports- og popstjerner til at være iført sko og tøj fra den tyske tøjfabrikant. Det kræver, at stjernerne kan se sig selv i tøjmærkets værdier. Og tidens popgiganter vil have bæredygtighed. Det samme vil deres følgere.

    - 75 procent af vores kundegruppe siger, bæredygtighed er et enormt vigtigt købsargument for dem. Derfor har vi slet ikke et valg om ikke at beskæftige os med det. Vi har nu sagt, at i 2025 er 9 ud af 10 af vores produkter bæredygtige, siger Kasper Rørsted.

    Bæredygtighed og klima topper også de tyske vælgeres dagsorden ved valget til Forbundsdagen i dag. Men også her halter Tyskland efter de førende klimanationer.

    - Jeg tror, at der har været mangel på politisk mod til at lave reformer. Der har været mangel på mod til at se på, hvad der sker ude i verden, og været en vis selvtilfredshed, fordi Tyskland har været så fantastisk stærk i sig selv, siger Kasper Rørsted og tilføjer:

    - Det har gjort, at mange andre lande faktisk er kørt forbi Tyskland på de punkter.

    Adidas-arkivet i Herzogenaurach gemmer også på en helt særlig dansk skat: Fodbolden fra EM-finalekampen i 1992, hvor Danmark slog Tyskland 2-0 og blev europamestre:

    Bolden fra EM-finalekampen i svenske Göteborg i 1992. (Foto: Nick Johansen)

    Og nu hvor vi er ved danske sejre: Tyskland kan lære meget af Danmark både når det kommer til digitaliseringen og den grønne omstilling, mener Kasper Rørsted.

    - Det bedste, Tyskland kunne gøre, hvis jeg skulle give en opfordring, det var at lave så meget copy-paste man kunne fra de små lande. Finde ud af, hvad virker – og tage det ind i Tyskland. Kig på Danmark, kig på Letland, kig på Finland og se på, hvad virker.

    Den danske topchef har ét stort ønske til den næste tyske kansler – uanset om det bliver kristendemokraten Armin Laschet, socialdemokraten Olaf Scholz eller den grønne outsider Annalena Baerbock:

    - Hav modet til at have en fremadrettet regering, i stedet for at have en, som egentlig kun har reageret på de trends, der var i samfundet, i stedet for at være proaktiv, siger han.

    Hvis ikke kansleren de næste fire år formår at sætte turbo på både digitaliseringen og den grønne omstilling, vil det gå ud over både Tyskland og i sidste ende også Danmark.

    - Tysklands rolle i Europa er så dominerende, at hvis man ikke er konkurrencedygtig i Tyskland, så har det en indflydelse på hele væksten, vi oplever i Europa, siger Kasper Rørsted.

  38. Forsyningskaos i Storbritannien udløser kæmpe køer ved tankstationen og skaber tomme hylder i supermarkedet

    I øjeblikket kan man komme til at gå forgæves i de britiske supermarkeder. Her et billede fra Manchester. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)

    Manglen på chauffører i Storbritannien er nu så akut, at man i de kommende måneder vil udstede op mod 10.500 midlertidige visa til udenlandske lastbilchauffører og ansatte i fjerkræindustrien.

    Tiltaget kommer i kølvandet på den store mangel på arbejdskraft, der blandt andet har ført til lange køer ved landets tankstationer og tomme hylder i flere supermarkeder, da manglen på lastbilachauffører medfører mangel på varer.

    Transportminister Grant Shapps siger, at de mange nye midlertidige visa er klar til at blive udstedt fra næste måned og indtil slutningen af december.

    BBC citerer ham for, at beslutningen vil hjælpe med at sikre, at forberedelserne til julesæsonen "forbliver på rette spor".

    - Efter 18 meget svære måneder ved jeg, hvor vigtig julen er for os alle, og det er vigtigt at handle nu for at sikre, at forberedelserne er på plads, siger Grant Shapps.

    • Der er problemer med forsyningskæden. Her er det en tankstation i Rothely, der er løbet tør for brændstof. (Foto: Carl Recine © Ritzau Scanpix)
    • Og når der så endelig er brændstof, flokkes kunderne. Her ses en kø ved en tankstation i den østlige del af London. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS © Ritzau Scanpix)
    • Lignende scener i Begelly i Wales. (Foto: REBECCA NADEN © Ritzau Scanpix)
    • Kødhylderne er så godt som tomme i Co-Op, der er et supermarked, i Harpenden. (Foto: Peter Cziborra © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Organisationen British Retail Consortium, der repræsenterer britisk detailhandel, advarede fredag regeringen om, at den kun havde ti dage til at redde julen fra at blive ødelagt af "betydelige forstyrrelser" på grund af den massive mangel på lastbilchauffører.

    Når man går ned i et supermarked, kan man aldrig være sikker at få det, man kom efter.
    DR-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen

    Den store interesseorganisation for britisk erhvervsliv British Chambers of Commerce siger også, at 10.500 nye chauffører langtfra er nok.

    - Det svarer til at kaste et fingerbøl på et bål, lyder det.

    Interesseorganisationen European Road Haulers Association siger ligeledes, at det slet ikke er nok. Og så tror man i øvrigt, at det bliver svært for briterne overhovedet at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

    - Der er mangel på chauffører i hele Europa. Og jeg er ikke sikker på, at chaufførerne overhovedet vil til Storbritannien, siger chefen for organisationen, Marco Digioia, til The Guardian.

    Han peger på, at lønningerne generelt set er højere i resten af Europa, og at arbejdsforholdene er bedre i EU.

    - Det kan Storbritannien ikke tilbyde. At forsøge at tiltrække europæiske chauffører til Storbritannien, når de bliver mødt af told, grænsekontroller og alle usikkerhederne forbundet med brexit? Lad os nu være realistiske, siger Marco Digioia.

    European Road Haulers Association repræsenterer mere end 200.000 fragtfirmaer i Europa.

    Manglen på brændstof er bare den seneste udvikling i den krise, der har ramt den britiske transportsektor og bredt sig videre ud i resten af samfundet.

    25.000 lastbilchauffører har forladt Storbritannien som konsekvens af brexit, og det har efterladt et hul, der ikke er blevet fyldt ud.

    Transportminister Grant Shapps understreger dog, at der over en bred kam er rigeligt med brændstof.

    - Så det vigtigste er, at folk agerer som normalt og kun fylder deres biler op, når det er nødvendigt. Så undgår vi køer og problemer med lavt udbud, siger han ifølge Sky News.

    Forsyningskrisen fylder det meste af debatten i det britiske mediebillede, og problemerne er umulige at overse, når man svinger forbi supermarkedet for at handle, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

    - Når man går ned i et supermarked, kan man aldrig være sikker at få det, man kom efter. Manglen på chauffører gør, at der altid er nogle varer, man ikke kan få, men der er ikke noget system i det. Så jeg går ned i supermarkedet med et åbent sind, og så køber jeg det, jeg kan få. Der ér mad, så vi sulter ikke, men du kan ikke være sikker på at få lige det, du vil have, siger hun.

    Sådan så det ud, da Tinne Hjersing Knudsen tog i Tesco i London i går

    Tinne Hjersing Knudsen forklarer, at Storbritannien ikke er ene om at have mangel på arbejdskraft. De problemer er der også mange steder i Europa.

    - De sidste fire uger har regeringen talt om, at det intet har med brexit at gøre, men at det er en "strukturel krise", der gør, at der er mangel på lastbilchauffører og ikke brexit. Men så er det bare lidt morsomt, at man nu bløder op for reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Så det er der en del spydige kommentarer om herovre.

    - Det er dog også vigtigt at understrege, at der rent faktisk er andre strukturelle problemer, som også findes i Danmark. Men sammen med brexit slår det bare lidt hårdere. Og sammen med pandemien er det den perfekte storm, siger hun.

    Tinne Hjersing Knudsen er korrespondent for DR i Storbritannien og bor i London.

    At der nu vil blive givet visa til 10.500 chauffører, bliver der højst trukket lidt på skuldrene over.

    - Reaktionen er, at det er for lidt, og at det er for sent. Meldingerne går på, at der mangler op mod 100.000 chauffører samlet set.

    Spørgsmålet er så, om der vil nå at blive rettet op på situationen, inden det bliver jul.

    Hvis ikke, kan den britiske regering stå overfor et møgfald, er vurderingen.

    - Der er en ret stor panik omkring julen, for hvis der ikke er julemad eller gaver at købe til børnene i et rigt, højtudviklet, vestligt land, kommer det til at se grimt ud, og så vil der være en stor kritik af regeringens håndtering, lyder det fra Tinne Hjersing Knudsen.

  39. Britisk transportminister: Stop med at hamstre benzin

    Det giver absolut ingen mening at begynde at hamstre benzin og diesel, som briterne har gjort i en sådan grad, at tankstationerne mange steder ikke kan følge med og må melde udsolgt.

    Det siger den britiske transportminister Grant Shapps.

    - Der er rigeligt med brændstof i landet, lyder det fra Shapps, der har lovet at introducere midlertidige visum til udenlandske lastbilchauffører.

    Problemet er nemlig ikke en mangel på brændstof, men at få brændstoffet frem til tankstationerne.

    En række andre brancher i Storbritannien er også ramt af den store mangel på lastbilchauffører, hvilket betyder, at briterne i mange butikker må kigge forgæves efter en lang række varer.

  40. Michael Valgren tager bronze ved VM i landevejscykling

    Den danske cykelrytter Michael Valgren viste storform ved VM i landevejscykling i Belgien, da han kørte sig til en bronzemedalje i linjeløbet.

    VM-guldet gik til den franske cykelstjerne Julian Alaphilippe, der for andet år i træk kan tage den regnbuefarvet VM-trøje over hovedet.

    Efter et angreb med godt 15 kilometer igen kunne den 29-årige franskmand køre alene over målstregen i tiden 5:56:34 til sin anden VM-titel i træk.

    Dylan van Baarle fra Holland sikrede sig sølvet foran Michael Valgren efter en intens spurt i en gruppe på fire ryttere om sølvmedaljen.

    Jasper Stuyven fra Belgien og Neilson Powless fra USA kom på fjerde- og femtepladsen.

    Julian Alaphilippe (i midten) forsvarede sin titel som verdensmester i landevejscykling. Michael Valgren (til højre) fik bronze. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)
  41. De hitter med historier om Tinder-sex og skamfulde oplevelser: 'Det værste er, at min mor lytter med'

    Hvornår har du sidst talt med dine venner, om hvordan det føltes, da du fumlede med et kondom?

    Eller hvad med dengang, hvor du blev for fuld til at præstere under sex?

    Det er muligvis ikke alle mænd, der deler den slags oplevelser med deres venner.

    Men det gør Malthe Zimakoff, Morten Svane og Daniel Jensen, der står bag podcasten 'Nu snakker vi om det'.

    De har nemlig sat sig for at tale om alt det, der kan være svært at sætte ord på.

    - De emner, vi giver os i kast med, er emner, som kan røre folk ret meget. Om det så er folk, der har svært ved at bruge et kondom og holde rejsningen, eller om at være helt fortabt i sin karrierevej, eller hvad det nu kan være, fortæller Morten Svane.

    De sårbare emner har mødt masser af reaktioner fra lytterne, og 'Nu snakker vi om det'-indbakken bugner med folk, der kan genkende sig selv i historierne:

    - Vi har fået rigtig mange beskeder. Det har været meget overvældende. Det er et slags community, hvor vi sammen med vores følgere bearbejder nogle af de ting, de er gået igennem, og vi er gået igennem sammen.

    Men selvom det kan virke grænseoverskridende at dele den slags historier med massevis af lyttere, er det en anden ting, der fylder mest:

    - Det værste for mig er, at jeg ved, at min mor lytter med, siger Morten Svane med et smil.

    Mød folkene bag 'Nu snakker vi om det'-podcasten i videoen ovenfor og hør deres egne, personlige historier.

  42. Stor lyst til at stemme: Lange køer i Berlin

    Der er kø i Berling, hvor interessen for at stemme er stor. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Tyskerne skal i dag til stemmeurnerne for at vælge en ny kansler, der skal forsøge at fylde Angela Merkels sko ud.

    Interessen for at stemme er så stor, at der flere steder er lange køer. I hovedstaden Berlin er der lige nu ventetid på over 1,5 time for at komme ind og få sat krydset.

    Valgstederne lukker klokken 18, men står man i kø der, så er der stadig mulighed for at komme ind og afgive sin stemme.

  43. Kilometerhøje søjler af røg og aske påvirker flytrafik til La Palma

    Vulkanen Cumbre Vieja gik i udbrud den 19. september og har tvunget omkring 6.000 af øens 80.000 indbyggere til at forlade deres hjem. (Foto: DESIREE MARTIN © Ritzau Scanpix)

    Lufthavnen på kanarieøen La Palma er åbnet igen, efter at den lørdag måtte lukke på grund af askeskyer fra det vulkanudbrud, der hærger på øen.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Søjler af røg og aske fra vulkanen Cumbre Vieja strakte sig fredag omkring fire kilometer op i luften. Det fik de lokale flyselskaber Binter og Canaryfly til at aflyse alle fly til og fra La Palma.

    Men selvom lufthavnen er genåbnet søndag, forbliver alle flyrejser til øen aflyste, skriver flere spanske medier ifølge Reuters.

    - Askeskyen, der stammer fra vulkanudbruddet, gør det nødvendigt at fastholde det midlertidige stop for flyvninger til La Palma. De flyvninger, der er planlagt til i dag, er aflyst. Aflysningerne vil fortsætte, indtil forholdene forbedres og tillader flyvning, oplyser flyselskabet Binter i en meddelelse.

  44. Mads Pedersen udgår af VM efter to styrt

    Danmark har mistet et af sine bedste kort ved VM i landevejscykling, der lige nu køres i belgiske Flandern.

    Verdensmesteren fra 2019, Mads Pedersen, er således udgået, efter at han to gange har været i asfalten.

    Pedersen røg første gang ned, da han sad helt bagest i feltet og kiggede sig tilbage, hvorfor han ikke så to faldende italienske ryttere lige foran ham.

    Danskeren kom tilbage til feltet, men var siden involveret i et større styrt i feltet.

    Også Andreas Kron og Mikkel Honoré er begge udgået, efter at de også har været en tur i asfalten, og dermed ikke længere var en del af feltet.

  45. Spritbilist eftersøges efter ulykke - passager er sigtet for at opfordre ham til at stikke af

    Efter en alvorlig ulykke med fire mænd i en varevogn i København sent lørdag aften leder politiet i dag efter den mand, der sad ved rattet.

    Føreren, som ifølge politiet formentlig var kraftigt beruset, stak af på ulykkesstedet ved Kalvebodbroen.

    En 35-årig passager blev dog anholdt, og søndag eftermiddag har en dommer i Københavns Byret besluttet at varetægtsfængsle ham.

    Manden sigtes for at have opfordret føreren til at stikke af og for at have forsøgt at fjerne beviser på ulykkesstedet på Kalvebodbroen.

    Det oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Anders Frederiksen, til Ritzau.

  46. 353 er smittet med coronavirus det seneste døgn

    Det seneste døgn er der registreret 353 nye smittede med coronavirus i Danmark, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

    De smittede er blevet fundet i 27.077 PCR-test. Det betyder, at positivprocenten er på 1,30, som er det højeste siden 31. august.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med otte, så der nu er 85 indlagte på landets hospitaler. 17 af dem ligger på intensiv afdeling, og 11 har brug for hjælp fra en respirator.

    Lørdag var antallet af indlagte 77, hvilket var det laveste siden den 7. august.

    To er døde med corona det seneste døgn.

  47. Islands regering fastholder flertallet i parlamentet

    Islands koalitionsregering sikrer sig flertal ved lørdagens parlamentsvalg. Det viser det endelige resultat søndag ved middagstid.

    De tre koalitionspartier får 37 ud af 63 mandater i det islandske parlament, Altinget. Det oplyser det islandske medie RUV.

    Det kræver 32 mandater at opnå flertal.

    Det er dog usikkert, om den siddende statsminister, Katrín Jakobsdóttir, får lov at lede koalitionen, som hun har gjort det de seneste fire år.

    Det skyldes, at Venstrepartiet – De grønne, der ledes af Jakobsdóttir, har mistet terræn til sine koalitionspartnere.

  48. Island skriver europæisk historie: For første gang er kvinder i overtal i et parlament

    For første gang i Europa sidder kvinder på over halvdelen af pladserne i et parlament efter lørdagens parlamentsvalg i Island.

    Det viser de endelige valgresultater, skriver Ritzau.

    Af de 63 pladser i Islands parlament, Altinget, har kvinder vundet 33.

    Ifølge data indsamlet af Verdensbanken har intet andet land i Europa haft mere end 50 procent kvindelige parlamentsmedlemmer. Sverige har været tættest på med 47 procent.

    I Danmark var 39,1 procent af dem, der blev valgt ind til Folketinget i 2019, kvinder. Det skriver Folketinget på sin hjemmeside.

    Fem andre lande i verden har aktuelt parlamenter, hvor over halvdelen af pladserne besættes af kvinder. Det oplyser organisationen Inter-Parliamentary Union.

    I Rwanda er 61 procent af parlamentsmedlemmerne kvinder. I Cuba er det 53 procent, Nicaragua 51 procent, Mexico 50 procent - og også i De Forenede Arabiske Emirater er halvdelen kvinder.

  49. Flere får nej til prøveløsladelse og må sidde dommen ud i fængslerne

    Langt færre dømte end tidligere får lov til at blive løsladt på prøve.

    Fra 2011 til 2015 blev mellem 80 og 84 procent prøveløsladt efter at have afsonet to tredjedele af straffen.

    Men siden er bunken af nej'er øget markant. Sidste år blev kun 62,5 procent løsladt på prøve. Det skriver Ritzau.

    Udviklingen er beskrevet i et svar fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg, hvor Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF har ønsket at få et overblik.

    Netop nu er der på Christiansborg en skærpet interesse for forholdene i fængslerne. Politikerne indledte fredag forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen.

  50. Tre tyske vælgere med bånd til Danmark fortæller, hvad de drømmer om

    Dørene er slået op til de mere end 60.000 tyske valgsteder. Tyskerne kan stemme frem til klokken 18.00 i aften. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

    Tyskerne er i fuld gang med at stemme. Efter 16 år med Merkel i spidsen skal tyskerne nemlig vælge, hvem der skal regere landet de kommende år.

    Nogle tyskere ser det som en mulighed for forandring, mens andre håber, at livet i Tyskland ikke ændrer sig for meget, selvom der kommer en ny kansler bag roret.

    Her kan du møde tre tyskere, der tidligere har boet i Danmark, men som i dag skal til stemmeurnen i Tyskland.

    I aften kan du lære de tre endnu bedre at kende, når DR1 sender ’Valg i Tyskland’ og blandt andet mødes med Priska, Christian og Anne.

    (© (Privat foto))

    60-årige Priska vil egentlig gerne stemme på CDU, men Armin Laschet, der står i spidsen for partiet, er ikke hendes kop te.

    Hvem stemmer du på og hvorfor?

    - Der er ikke et parti, som jeg er helt enig med, derfor bliver mit valg taktisk. Jeg tror, at SPD med Scholz i spidsen kommer til at få flest stemmer.

    - Spørgsmålet er, hvem de skal samarbejde og gå i regering med, og der vil jeg gerne trække dem lidt i den anden retning. Derfor stemmer jeg på enten CDU eller FDP.

    Hvem håber du, bliver ny kansler?

    - Jeg synes egentlig, at Olaf Scholz er ret imponerende. Jeg bryder mig ikke om Armin Laschet, må jeg indrømme. Han er ministerpræsident her i Nordrhein-Westfalen, og jeg synes ikke, at han har gjort et godt indtryk.

    Han har efter min mening ikke det rette format.
    Priska Klaschik, tysk vælger

    - Han har efter min mening ikke det rette format, og han vil ikke være god til jobbet som kansler. Det viste han blandt andet, da han stod og grinte til pressemødet om oversvømmelserne. Jeg synes også, at han har været for tøvende i sin coronahåndtering.

    Hvilket politisk emne har været mest afgørende for din stemme?

    - Sundhedsområdet er vigtigt for mig, da jeg selv er praktiserende læge. Det er også en årsag til, at jeg nok ikke stemmer på SPD, da de gerne vil have en borgerforsikring frem for det system vi har i dag, hvor der både er en offentlig og en privat forsikring.

    - Uden de private forsikringer, kan jeg ikke drive min virksomhed. Det er de private forsikringer, der giver min lægepraksis de største betalinger, og uden dem må jeg lukke.

    Hvilke forandringer håber du, at der sker i Tyskland på den anden side af valget?

    - Jeg vil helst ikke have de store forandringer. Kun i forhold til klima og miljø, hvor jeg håber, at der sker nogle forbedringer. Jeg tvivler dog på, om der er nok penge til, at det bliver prioriteret.

    (© (Privat foto))

    Christian håber, at Socialdemokratiet og De Grønne vil gå sammen efter valget.

    Hvem stemmer du på og hvorfor?

    - Jeg stemmer på SPD, fordi jeg ønsker forandring i Tyskland under en stærk ledelse.

    - Socialdemokraternes ønskepartner i en koalition er De Grønne, som har et stort engagement i klimaspørgsmålet, men samtidig har SPD regeringserfaring og står for en social men bæredygtig økonomi.

    Hvem håber du, bliver ny kansler?

    - Jeg ønsker, at Olaf Scholz bliver kansler. Han har som borgmester i Hamborg bevist, at en rød/grøn politik fungerer godt.

    - Det, han mangler i karisma, kompenserer han for med gennemtænkte løsninger og viljestyrke. Han er nok ikke helt min favoritkandidat, men han kan lede en ny regering.

    Man tænker til tider, at fremtiden er noget, der er sket udenom Tyskland – især når man som jeg, har haft mulighed for at sammenligne Tyskland med Danmark.
    Christian Meyer Pedersen, tysk vælger

    Hvilket politisk emne har været mest afgørende for din stemme?

    - Klima er et vigtigt emne for mig som far til en datter på 14 år.

    - Også digitaliseringen er der blevet talt meget om de sidste år, men der næsten intet sket. Vi kan sammenligne os med lande som Albanien. Man tænker til tider, at fremtiden er noget, der er sket udenom Tyskland – især når man som jeg, har haft mulighed for at sammenligne Tyskland med Danmark.

    Hvilke forandringer håber du, at der sker i Tyskland på den anden side af valget?

    - Det koster at investere i fremtiden, men det koster meget mere, hvis vi ikke gør det.

    - SPD vil øge skatterne for dem, der har mest og vil skabe et mere retfærdig samfund, og derudover vil de forhåbentlig lave de nødvendige investeringer for fremtiden.

    - Jeg håber, at SPD kan gå sammen med De Grønne. På den måde har De Grønne mulighed for at være med til at bestemme kursen, og give den en klimapolitisk retning.

    (Foto: (Privat foto))

    Anne fra München mener, at Tyskland skal gøre meget mere for klimaet.

    Hvem stemmer du på og hvorfor?

    - Jeg stemmer på De Grønne, fordi de vil gøre mere for klimaet og for at den sociale ulighed bliver mindre.

    - Derudover synes jeg, at det er det parti, der lytter til de unge og tænker på fremtiden.

    Hvem håber du, bliver ny kansler?

    Jeg håber, at det bliver Annalena Baerbock, for jeg mener, at vi har brug for politikere, der tør at gå nye veje.

    - Jeg mener ikke, at vi bare kan fortsætte som hidtil og bilde os selv ind, at alt er fint nok.

    Jeg håber på forandring, og at vi kommer væk fra CSU/CDUs kurs, der hedder, at stabilitet er godt, og at alt bare skal blive som det er.
    Anne Schramm, tysk vælger

    Hvilket politisk emne har været mest afgørende for din stemme?

    - Klima er uden tvivl det vigtigste for mig. Jeg mener, at der skal gøres meget mere på alle fronter.

    - Vi bliver nødt til at stoppe med at skyde skylden på andre lande eller komme med undskyldninger. Videnskaben siger, at der skal handles nu, så det burde politikerne virkelig gøre.

    Hvilke forandringer håber du, at der sker i Tyskland på den anden side af valget?

    - Jeg håber på forandring, og at vi kommer væk fra CSU/CDUs kurs, der hedder, at stabilitet er godt, og at alt bare skal blive som det er.

    - Jeg håber, at en ny regering vil handle på klima og social ulighed. Derudover håber jeg, at Tyskland vil tage ansvar internationalt, eksempelvis når det kommer til våbeneksport.

  51. En af de to herrer bliver Tysklands nye kansler - og kvinden i midten kommer nok til at bestemme hvem

    Olaf, Annalena eller Armin? Tre kanslerkandidater kæmper om at efterfølge Angela Merkel, men kun to af dem spås i målingerne en chance. Den sidste bliver til gengæld afgørende for, hvem af dem det bliver. (Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix - Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix - Michael Kappeler/AFP/Ritzau Scanpix - Collage: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    I dag abdicerer hele Europas ukronede magt-dronning, Angela Merkel.

    Efter 16 år som kansler trækker hun sig fra den politiske trone, som tre vidt forskellige kanslerkandidater i ugevis - ja, faktisk månedsvis - har kæmpet en hård og tæt valgkamp om at overtage.

    En socialdemokrat, en kristendemokrat og en grøn outsider vil alle sidde for bordenden i Europas største økonomi.

    Bliv klogere på, hvem de er - og ikke mindst hvad de vil med magten - herunder:

    Olaf Scholz overhalede for en måned siden kristendemokraternes Armin Laschet i meningsmålingerne og fører stadig med nogle få procentpoint. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

    Lige så ukendt, den 63-årige socialdemokratiske kanslerkandidat, Olaf Scholz, nok er i mange danske hjem, lige så fasttømret en del er han af tysk politik.

    Senest som finansminister og vicekansler i Angela Merkels regering - og tidligere som både arbejds- og socialminister og overborgmester i Hamborg.

    Det er netop den erfaring, socialdemokraterne har fokuseret på i valgkampen på for at overbevise de tyske vælgere om, at Olaf Scholz er den af de tre kanslerkandidater, der kan lede landet videre i den populære Angela Merkels ånd: Med en sikker og kompetent hånd.

    Olaf Scholz indledte endda valgkampens slutspurt med at posere på forsiden af Süddeutsche Zeitung Magazin med hænderne anbragt i Angela Merkels verdensberømte håndstilling, romben:

    • I slutningen af august poserede Olaf Scholz med den karakteristiske Merkel-rombe på forsiden af Süddeutsche Zeitung Magazin. (Foto: Axel Martens Züddeutsche Zeitung Magazin)
    • Merkel-romben eller Merkel-diamanten har fået ikonisk status verden over. Merkel har selv forklaret, at hun havde svært ved at finde ud af, hvad hun skulle gøre med sine hænder - og så fandt hun på håndstillingen. (Foto: Friedemann Vogel / POOL © Ritzau Scanpix)
    • På voksmuseet Madame Tussauds i Berlin kan turister posere med deres egen Merkel-rombe ved siden af en voksfigur af kansleren, der naturligvis er foreviget i sin karakteristiske håndpositur. (Foto: Thomas Peter © Scanpix Denmark)
    1 / 3

    Men selvom Olaf Scholz forsøger at vinde valget ved at profilere sig som en Merkel 2.0, er han en hel del mere rød end hende.

    Han går til valg på klassiske socialdemokratiske mærkesager om at beskatte de laveste indkomster mindre og de højeste mere. Han vil indføre en formueskat og bygge flere sociale boliger.

    Og den allervigtigste mærkesag, som han vil gennemføre som det første, hvis han bliver kansler, er at hæve mindstelønnen til gavn for mere end 10 millioner tyskere.

    For snart et årti siden fik Olaf Scholz af den tyske presse tildelt øgenavnet "Scholzomat", fordi han er lige så forudsigelig som en automat i sine politiker-svar, og hans rolige udstråling viser lige så lidt følelser som en robot.

    Det er i øvrigt et øgenavn, han selv finder "meget passende", har han siden fortalt avisen Die Zeit.

    Skruer vi tiden tilbage til foråret, var det de færreste, der kunne forestille sig Olaf Scholz have en reel mulighed for at blive kansler. Han lå hele 10 procentpoint bag begge sine konkurrenter i målingerne.

    Men siden sommer har han som en rød raket indhentet hele deres forspring - og mere til - og går ind i stemmeboksen som tyskernes kanslerfavorit.

    Armin Laschet står til at føre kristendemokraterne i CDU/CSU til det værste valgresultat nogensinde. Alligevel er der liv i hans kanslerdrømme. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

    I starten af året lå de to kristendemokratiske søsterpartier, CDU og CSU, på den pæne side af 35 procent i målingerne. Det er også der, Angela Merkels stolte regeringsparti hører hjemme - i hvert fald efter egen opfattelse.

    Men siden er de raslet ned i målingerne. Først efter en dramatisk magtkamp om udnævnelsen som partiets kanslerkandidat, som CDU-leder Armin Laschet vandt over Markus Söder, der er leder af det bayerske CSU.

    Og målingerne tog en endnu mere stejl nedtur, efter Armin Laschet blev fanget i et grin, da han som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen i juli besøgte en af de landsbyer, der blev ramt af sommerens voldsomme oversvømmelser, der kostede 180 tyskere livet.

    Det blev et skelsættende øjeblik for Armin Laschet og hans valgkamp, da han under et besøg i en af de hårdt ramte landsbyer efter sommerens voldsomme oversvømmelser blev fanget i at stå og grine i baggrunden, mens præsident Frank-Walter Steinmeier holdt en tale om katastrofens kolossale konsekvenser. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    De katastrofalt dårlige meningsmålinger har i løbet af valgkampen udløst panik blandt kristendemokraterne, der har kritiseret deres egen kanslerkandidat og overvejet at skifte ham ud med den mere populære Markus Söder.

    Men kanslerkandidaten hedder stadig Armin Laschet, og selvom han har formået at indhente lidt af det tabte i målingerne, står han stadig til at føre kristendemokraterne til det absolut værste valgresultat i partiets historie.

    Han er dog langt fra dømt ude af kanslerkapløbet. Der er kun få procentpoint mellem ham og manden i førertrøjen, socialdemokraten Olaf Scholz. Og her i valgkampens absolutte slutspurt er den 60-årige kristendemokrat begyndt at hale lidt ind på rivalen.

    Armin Laschet har da også sat alle sejl ind for at overbevise de mange tvivlende tyskere med en række klassiske konservative udspil.

    Han vil blandt andet sænke skatterne, udrydde unødvendigt bureaukrati for virksomhederne, give politiet bedre værktøjer til at bekæmpe hård kriminalitet og afsætte flere ressourcer til familieområdet.

    Til det allersidste valgkamp-møde blev Armin Laschet i går flankeret af den stadig populære Angela Merkel, da duoen besøgte Laschets hjemby Aachen, hvor han er født og opvokset og stadig bor i dag i et rækkehus med sin kone.

    Et kort øjeblik i foråret førte Annalena Baerbock i meningsmålingerne. Nu er hun et godt stykke efter de to andre kanslerkandidater. (Foto: JENS SCHLUETER © Ritzau Scanpix)

    Da miljøpartiet De Grønne i foråret valgte Annalena Baerbock som partiets første kanslerkandidat nogensinde, red hun på en stejl popularitetskurve, der på et tidspunkt sendte De Grønne over CDU/CSU i målingerne.

    Der var derfor lagt op til en tæt kanslerdyst mellem Annalena Baerbock og Armin Laschet - med socialdemokraten Olaf Scholz på en fjern tredjeplads. Men så ramte en række sager om sjusk og snyd, og Annalena Baerbock begyndte at rasle ned i målingerne.

    Først blev det afsløret, at hun havde modtaget gratialer fra sit parti, som hun ikke havde opgivet til den tyske parlamentsforvaltning. Derefter blev hun taget i at have sminket sit CV, hvor der blandt andet stod, at hun var medlem af FN's Flygtningehøjkommisariat, som dog slet ikke optager enkeltmedlemmer.

    Til slut kom det frem, at flere passager i Annalena Baerbocks bog, "Nu! Hvordan vi fornyer vores land", var plagieret.

    Nu er Annalena Baerbock i målingerne dømt ude af kanslerkapløbet. Til gengæld ser det ud til, at hun får meget stor indflydelse på, om kansleren skal hedde Olaf Scholz eller Armin Laschet - og dermed også, hvad det skal koste dem på blandt andet klimakontoen.

    De Grønne går nemlig til valg på én stor mærkesag: Klimakampen. De vil blandt andet oprette et Klimaministerium, der skal have vetoret over lovforslag fra alle andre ministerier, hvis de ikke lever op til Paris-aftalens klimamål.

    Og både Olaf Scholz og Armin Laschet ser i målingerne ud til at få brug for Annalena Baerbock i det, der anses for at være de mest sandsynlige regeringskonstellationer efter valget: Trafiklys-regeringen og Jamaica-regeringen, der begge har navne efter partiernes farver:

    De Grønne har i forskellige delstatsregeringer rundt omkring i Tyskland vist, at de både kan samarbejde med kristendemokrater og socialdemokrater.

    Annalena Baerbock foretrækker dog CDU/CSU i oppositionen. De har siddet længe nok på magten, og hvis Tyskland virkelig skal have en grøn genstart og skrue gevaldigt op for klimatempoet, skal de kristenkonservative ikke sidde ved roret, mener hun.

    Det gør umiddelbart Trafiklys-regeringen til den mest sandsynlige, hvis Olaf Scholz skal være kansler.

    Men Annalena Baerbock er ikke ene om at kunne blive "kansler-mager". Også det liberale parti FPD med Christian Lindner i spidsen indgår i både Trafiklys-regeringen og Jamaica-regeringen. Og han foretrækker den sidste med Armin Laschet som kansler.

    Du kan følge det tyske valg på DR1 fra klokken 16.00 til 20.00. I ventetiden kan du se, om du kan gætte, om det er øst- eller vesttyskerne, der oftest tager på ferie i autocamper og har hurtigst internet:

Mere fra dr.dk