Folkeskolen 2019: Flekstid og frie rammer

På blot 24 timer har DRs eksperiment Et døgn for Folkeskolen resulteret i, at de ni spidskandidater i Silkeborg Kommune netop har underskrevet en erklæring om fælles fremtidige visioner for folkeskolen.

De kom fra venstrefløjen, og de kom fra højrefløjen. De lod sig spærre inde på en skole i et døgn, og i dag skrev de ni spidskandidater i Silkeborg Kommune under på en erklæring om en fælles vision for folkeskolen anno 2019.

Læs erklæringen her:

Præmissen for de ni deltagere var at diskutere folkeskolen, som den skal se ud i 2019. Eksperimentet gik ud på, at Silkeborg Kommunes ni spidskandidater lod sig spærre inde på Langsø Skolens håndarbejdslokale i et døgn. Og på 24 timer er det faktisk lykkedes de ni- på tværs af politisk ståsted- at finde frem til en fælles vision for den fremtidige folkeskole.

Visionen lyder blandt andet på, at der skal indføres flekstid i folkeskolen, sådan at det ikke er rammerne, der sætter grænser for undervisningen, men at det er omgivelserne, der gør det. Skal man se på naturen, så tager man ud i naturen. Og derfor kan være, at man så skal møde om eftermiddagen i stedet for om morgenen.

De frie rammer i folkeskolen betyder, at undervisningen ikke kun skal foregå på selve skolen. Skal man lære et håndværk, så inddrager man lokale håndværkere og tager ud på et besøg.

Danmarks modigste politikere

Nyhedschef for DR, Ulrik Haagerup, er en af idemændene bag eksperimentet. Han er yderst tilfreds med, at så mange politikere, uanset politisk ståsted, kan blive enige om en fælles vision for folkeskolen på blot 24 timer og ændre fremtidens skolepolitik markant.

- En anden tv-kanal taler om Danmarks modigste dansere, men her har vi altså Danmarks modigste politikere. At man så tæt på et valg tør tilsidesætte særinteresser og ønsket om at markere sig på andres bekostning og i stedet prøve at skabe en fælles vision, siger Ulrik Haagerup.

- Der er ingen tvivl om, at dette eksperiment kan inspirere andre politikere til, men det er også en huskekage til vores fag som journalister. Hvad er det vi gør ved den politiske proces ved at gå efter hullerne i stedet for osten? Vi kan også blive bedre til at dække politik ved at lede efter det konstruktive i en konflikt.

EL og DF: En stor succes

Selv om man ikke kan være længere fra hinanden rent politisk, så bliver sagen lige pludselig en anden, når man er lukket i Langsø Skolens håndarbejdslokale. Det måtte Leif Lund (DF) og Lene Fruelund (Ø) sande under eksperimentet.

- Jeg må sige, at eksperimentet har været ganske udmærket. Og angående skolespørgsmålet, så er jeg helt enig med de såkaldte røde partier, siger Leif Lund og fortsætter:

- Faktisk synes jeg, at man burde tage andre sektorer op og diskutere dem på samme måde, for det at sidde sammen og diskutere tingene på den måde, det har været rigtigt givtigt. Så er fokus udelukkende på, hvad man vil med folkeskolen i fremtiden.

Lene Fruelund (Ø) forklarer, at hun har fået rykket nogle forestillinger ved at arbejde så tæt sammen med de, som ellers plejer at være politiske modstandere:

- Det er rart at vide, at vi har de samme visioner uanset politisk ståsted. Det kan måske være, at vi er uenige om midlet til målet, men det er bestemt positivt, at vi kan være enige om målet.

- Eksperimentet handler ikke så meget om politik, men hvordan vi ser fremtidens folkeskole. Vi er nået frem til en vision, som vi overordnet er enige om, og det tror jeg kommer til at betyde noget i den fremtidige skolepolitik, siger hun og fortsætter:

- Den borgmester, som vi får, har jo været med i det her projekt og er interesseret i, at vi når vores visioner.

Facebook
Twitter