Forslag: Afdragsfrihed til andelsboliger skal begrænses

Andelsboligforeningernes eget talerør, ABF mener, at der er behov for regulering, så nystiftede foreninger ikke kan finansiere sig hovedsageligt med afdragsfrie lån.

ABFs direktør, Jan Hansen mener, at der er behov for regulering af afdragsfrihed til andelsboligforeninger. (© DR Nyheder)

I øjeblikket bliver der givet risikable lån uden afdrag til andelsboligforeninger, der nok aldrig burde være blevet stiftet. Sådan lyder den klare melding fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF.

Organisationen foreslår nu en max-grænse, så nye andelsboligforeninger maksimalt kan finansiere halvdelen af deres gæld med lån uden afdrag, siger direktør Jan Hansen.

- Vi forestiller os, at det der kunne være løsningen er et krav om, at max halvdelen af finansieringen må være baseret på afdragsfrie lån. Det vil betyde færre stiftelser. Men de foreninger, der blev stiftet, ville være mere solide og dermed også mere levedygtige på den lange bane, siger han til DR Nyheder.

ABF: Der bliver stiftet foreninger på usikre lån

Når en udlejningsejendom kommer til salg skal de nuværende lejere tilbydes at købe ejendommen, så de kan danne en andelsboligforening. Hos ABF oplever man, at der i øjeblikket bliver stiftet mange nye andelsboligforeninger på trods af, at priserne på udlejningsejendomme er forholdsvis højere.

Jan Hansen mener, at F9-lån uden afdrag er én af forklaringerne på, at der bliver stiftet mange andelsboligforeninger i øjeblikket. Det er lån, hvor renten ligger fast i ni år, og hvor der typisk først skal betales af på gælden efter 10 år.

Som reglerne er i dag skal der ved stiftelse af en ny forening nemlig præsenteres et 10-årigt budget. Og her er et niårigt lån uden afdrag et godt redskab til at få økonomien til at se godt ud, fordi de sikrer et forholdsvis lavt indskud for at købe sig ind i andelsboligforeningen og den månedlige boligafgift ligger på et niveau, der måske minder om den husleje, som lejerne betaler i forvejen.

Men hvis renterne stiger bliver det risikabelt, påpeger ABF-direktøren.

- Hvis renten stiger til bare 4-5 procent, som den jo lå 10 år tilbage, så vil det for mange af de her foreninger betyde, at den månedlige boligafgift bliver op til tre gange højere, end det den er i dag. Og det vil de færreste beboere have mulighed for at sidde til, siger han til DR Nyheder.

Reglen i realkreditbranchen er, at man kun skal give et lån uden afdrag, hvis låntager ville have råd til at betale af på et mere traditionelt fastforrentet lån.

Men her bliver reglen ikke altid overholdt, for hvis andelsboligforeningerne skulle stiftes med fastforrentede lån, så ville mange af lejerne ikke have råd til at blive andelshavere, lyder vurderingen fra Jan Hansen.

- De her foreninger var ikke blevet stiftet, hvis man havde valgt en mere sikker finansiering, siger han og fortsætter:

- Vi kan ikke leve med, at andelsboligforeninger bliver stiftet, og at de så allerede efter 10 år bliver så økonomisk udfordrede, at de risikerer en konkurs. Det vil være en situation, der smitter af på hele andelsboligmarkedet, hvis vi får flere konkurser.

Realkreditkæmpe er ikke bekymret

Hos Realkredit Danmark deler afdelingsdirektør Karsten Beltoft langt fra bekymringen omkring de afdragsfrie lån. Og mere regulering er en dårlig idé, mener han.

- Jeg mener, at man skal være varsom med at gå ind og detailregulere på det her område, fordi der kan være fornuftige grunde til at vælge afdragsfrihed udover 50 procent, eksempelvis hvis man anvender besparelsen til at afvikle anden dyrere forrentet gæld. Så jeg synes ikke, at man skal gå ind og styre kraftigt på, hvilke lån der er tilladt her, siger han til DR Nyheder.

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF og bankerne og realkreditselskabernes talerør, Finans Danmark sidder i øjeblikket i en arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet. Her skal de komme med forslag til fremtidig regulering af andelsboligforeninger.