Forstå aktienedturen på fem minutter

Får kursfaldene på aktiemarkedet indflydelse på den globale økonomi? Og vil de påvirke folk, der ikke har aktier? Nordeas aktiestrateg forklarer børskrisen.

(© Danske Bank)

I første omgang går det ud over investorerne - men den seneste uges nedtur på aktiemarkederne risikerer at gå ud over alle.

Fredag morgen åbnede det danske aktiemarked med et fald på over fem procent. Ni voldsomme dage i træk på børsen har udløst et samlet fald på 11,1 procent, og vi skal tilbage til 1992 for at have oplevet noget lignende.

Seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg forklarer her, hvad der har udløst nedturen, og hvordan den i sidste ende kan få indflydelse på din økonomi.

Hvorfor kommer aktiefaldene netop nu?

- Det skyldes en kombination af to ting:

1) At vi har set nogle tal fra USA, der viser, at væksten i verdens største økonomi ser ud til at være gået i stå. Det er især alvorligt, at der stadig ikke er kommet gang i væksten i det private erhvervsliv.

2) Oven i det har vi stadig voldsomme gældsproblemer, både i USA og i Europa. Politikerne har stadig meget svært ved at blive enige om, hvordan de skal løses, og den usikkerhed er med til at sætte disse gevaldige fald i gang.

Men den nervøsitet er jo blevet bygget op længe. Hvad er der sket de sidste par dage?

- I USA ser det ikke ud til, at der for alvor er ved at blive skabt job, og det er præcis det, man havde håbet: at opsvinget skulle sættes i gang af det private erhvervsliv i form af nye arbejdspladser.

Hvad betyder den her aktienedtur for mig, hvis jeg ikke har nogen aktier?

- Så vil der formentlig gå noget tid, før man bliver påvirket. Det kan også være, at man slet ikke bliver påvirket, men hvis den reaktion, som vi har set på aktiemarkederne i de seneste dage, er udtryk for en kommende økonomisk nedtur, så kan man altså risikere at blive ramt i form af stigende arbejdsløshed, faldende boligpriser - alt det, der kendetegner en generel nedtur.

Hvad med folk, der har aktier via deres pensionsopsparinger?

- De fleste pensionsopsparere har heldigvis en langsigtet placering, så de har forhåbentlig tid til at genvinde det. Og jo tættere, man når pensionsalderen, jo mere bevæger man sig over i obligationer. Så almindelige danskere skulle forhåbentlig ikke blive ramt så hårdt på langt sigt, men det ser selvfølgelig ikke så sjovt ud i øjeblikket.

Er der forskel på denne aktienedtur og faldet under finanskrisen i 2008?

- Det er et langt stykke af vejen de samme, der mister penge. Men under finanskrisen var det bankerne, som mistede penge, men de fik dengang håndsrækning af staterne. Nu er det selve staterne, som er i problemer, og det er langt mere bekymrende. For hvem skal lige redde dem?

Nervøsiteten for den danske økonomi har langt fra været så slem. Hvorfor følger det danske marked så nedturen?

- De danske virksomheder tjener mange penge i udlandet, og problemer uden for landets grænser er derfor lig med problemer herhjemme. Vi er for små til at påvirke resten af verden, men verden er i den grad stor nok til at påvirke os.

Hvornår kan man sige, om tabene på aktiemarkedet skaber en generel økonomisk nedtur?

- Det er meget svært at spå om. Det kan tage nogle måneder, og andre gange kan det komme ret hurtigt.

Men er der grund til at frygte, at arbejdsløsheden stiger, og virksomhederne tjener færre penge?

Ja, det mener jeg bestemt. Hvis de nøgletal, vi har set fra USA de seneste dage, ikke bare er et øjebliksbillede, så mener jeg bestemt, der er grund til at frygte, at arbejdsløsheden vil stige igen i Danmark.

Hvem kan bremse den her mulige nedtur?

- Det vil være en kombination af, at politikerne træder sammen og laver nogle planer for, hvordan man vil løse gældsproblemerne, og at de samarbejder med de to store centralbanker, nemlig den europæiske og den amerikanske, siger Henrik Drusebjerg.

Facebook
Twitter