Nyheder
23. maj 2020

Fortroligt dokument frigivet: Det private erhvervsliv var med til at drive statens coronaberedskab

Anne H. Steffensen (tv) er adm. direktør i Danske Rederier. Og Lars Frelle-Petersen (th) er direktør i Dansk Industri. De har begge spillet en central rolle i regeringens kriseberedskab ledet af Rigspolitiet.

Det private erhvervsliv har spillet en langt mere central rolle i at sikre livsvigtige værnemidler til det danske sundhedsvæsen, end myndighederne indtil nu har lagt frem.

Det viser et hidtil fortroligt dokument fra Rigspolitiet, som Region Hovedstaden nu har offentliggjort.

- I et land som Danmark er vi vant til, at det er staten, der varetager de grundlæggende funktioner og har styr på forsyningskæder og eget beredskab. Så det er overraskende at se erhvervslivet spille en så central rolle, siger Kristian Lauta, der er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet med speciale i katastrofer.

Af dokumentet fremgår det, at det private erhvervslivs store interesseorganisationer, Dansk Industri, Danske Rederier og Dansk Erhverv, har haft nøglepositioner i statens krisekontrolrum side om side med politidirektører og sundhedsmyndigheder.

Samtidig bliver Carlsberg, Ørsted og Novo Nordisk omtalt som nøglevirksomheder i dokumentet.

Et så tæt samarbejde om et kriseberedskab mellem offentlige og private aktører er højst usædvanligt i en dansk kontekst. Det vurderer flere eksperter, som DR har vist dokumentet.

- Det er jo et helt exceptionelt samarbejde, hvor erhvervsorganisationerne bliver trukket helt ind i kriseberedskabet, siger Jesper Olsen, der er ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet og formand i foreningen Transparency International Danmark, der forebygger korruption.

Når der opstår større kriser i Danmark som en pandemi, træder Den Nationale Operative Stab (NOST) sammen. Under NOST har myndighederne i forbindelse med coronapandemien oprettet enheden National Samfundsrobusthed (NSR).

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier har siddet centralt i den del af NSR, der har haft med forsyning at gøre. Det fremgår af dokumentet, som Region Hovedstaden har offentliggjort.

I dokumentet, som er dateret 30. marts 2020, står også, at NSR Forsyning skal løse problemet med, at ”der er akut brug for kritiske værnemidler og udstyr i sundhedssektoren og øvrige samfundskritiske sektorer i lyset af Covid-19”, og at NSR Forsyning skal skaffe værnemidler gennem indkøb, lagerudnyttelse og ved at etablere og omstille national produktion.

I dokumentet optræder også et diagram over, hvordan NSR Forsyning er organiseret.

I NSR Forsyning har Anne H. Steffensen, der er direktør i Danske Rederier, spillet en central rolle i den stabsfunktion, der har haft fokus på at få transporteret værnemidler og testudstyr til Danmark.

Derudover har hun også haft en funktion i forhold til at få produktion af håndsprit i gang i Danmark.

Direktør i Dansk Industri, Lars Frelle-Petersen, har haft en central funktion i forhold til at skaffe værnemidler og sætte produktion af værnemidler i gang i Danmark.

Og en specialkonsulent i Dansk Erhverv, har haft til opgave at sikre kommunikation og visitation i forhold til at gennemgå henvendelser fra danske virksomheder, der kunne levere værnemidler og medicinsk udstyr til det danske sundhedsvæsen. Det viser det nu offentliggjorte dokument.

Samtidig står en ansat i Novo Nordisk som nøgleperson i forhold til testkapacitet sammen med personer fra Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Statens Serum Institut.

Og ansatte i Carlsberg og Ørsted står nævnt som nøglepersoner i forhold til at skaffe håndsprit sammen med myndighederne.

Carlsberg og Ørsted gik i april sammen med virksomheden Re Energy og staten i et midlertidigt konsortium, der står for at producere ethanol til håndsprit på et anlæg ved Kalundborg. Novo Nordisk Fonden og Carlsberg Fonden har doneret 17,5 millioner kroner til projektet, der skal producere 36.000 liter ethanol i døgnet. 15. maj besøgte kronprins Frederik ethanol-anlægget. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Under coronapandemien er der brugt flere milliarder skattekroner på indkøb af værnemidler og medicinsk udstyr. Der er blevet købt ind i særligt Kina, men også i Danmark og andre lande.

Dansk produktion af håndsprit og værnemidler er blevet sat i værk, og testkapaciteten er blevet øget markant.

DR har talt med tre eksperter og vist dem dokumentet over organiseringen i NSR. Derudover har eksperterne set et overblik, DR har lavet over, hvordan store virksomheder som Mærsk, Bestseller, Lego og Novo Nordisk trådte til, da det danske sundhedsvæsens beholdning af værnemidler, medicinsk udstyr og testkapacitet blev kritisk i marts.

Ud fra materialet vurderer de tre eksperter, at det var positivt og succesfuldt, at det private erhvervsliv kom de offentlige myndigheder til undsætning, da det viste sig, at det offentlige beredskab ikke var gearet til coronapandemien.

Men samtidig understreger eksperterne, at det nu er vigtigt at få kortlagt, præcis hvilken rolle dansk erhvervsliv har spillet i planlægningen og koordineringen både i og uden for samarbejdet i NSR Forsyning.

- En kortlægning af hele forløbet og repræsentationen af forskellige samfundsinteresser er vigtig. Og de konkrete beslutninger, der er truffet i forhold til valg af leverandører, er vigtige at gå efter i sømmene, siger Peter Munk Christiansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i magtforhold i Danmark.

Professoren mener, at der er en risiko for udokumenterede rygter, hvis ikke de private aktørers rolle og samspillet med det offentlige bliver lagt åbent frem.

- Risikoen er, at der opstår forestillinger om, at tingene er foregået i gedulgthed, fordi nogen har noget at skjule. Så det er vigtigt, at den slags kommer offentligt frem, og det er selvfølgelig også vigtigt, at man kan dokumentere, at der er truffet nogle beslutninger, der er så sagligt velbegrundede, som de nu kan være i en vanskelig tid, som den her krise har været, siger han.

Jesper Olsen fra Transparency International mener, at der er ekstra behov for en kortlægning, fordi organisationer og aktører fra det private erhvervsliv ikke er underlagt det samme ansvar som offentlige embedsmænd, og fordi nogle regler om indkøb er sat ud af kraft på grund af krisesituationen.

- Det er dejligt, at der er nogen, der stiller sig til rådighed. Men vi er nødt til at danne os det fulde overblik: Hvad er der sket, og hvad er det for nogle aftaler, der er blevet lavet, så vi sikrer os, at der ikke er kommet en bifangst med i det her gode samarbejde, siger han.

I videoen her fortæller direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, om det tætte samarbejde med det private erhvervsliv. Klippet er fra et pressemøde om corona 24. marts 2020.

Mere åbenhed er også på ønskelisten hos Dialab, der er en brancheforening, der repræsenterer virksomheder i Danmark, der forhandler eller producerer produkter til laboratorier.

- De beslutninger, der er taget i den her proces, har været ganske uigennemskuelige. Vi savner åbenhed om, hvorfor man har handlet, som man har gjort. Hvorfor er man gået direkte til Kina og har købt en masse testudstyr og værnemidler, uden først at købe det der var på det danske marked – eller i hvert fald samtidig købe på det danske marked, siger Henrik Lundgård Sedenmark, der er sekretariatschef i Dialab.

Nogle af Dialabs medlemmer har solgt laboratorieudstyr til sundhedsvæsnet under coronakrisen, men der er ifølge brancheorganisationen også flere danske virksomheder, der er blevet forbigået.

- Men alle sidder tilbage med den opfattelse – uanset om de har solgt eller ej – at det her er foregået på en ganske mærkelig måde, hvor regler og love er blevet tilsidesat og udbud er blevet tilsidesat, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Samtidig hæfter Henrik Lundgaard Sedenmark sig ved, at Lego og Bestseller har leveret værnemidler og test.

- Det kan undre, at man ikke har taget imod den hjælp fra de virksomheder, der tilbyder diagnostisk udstyr, laboratorieudstyr og værnemidler, men har taget imod hjælp fra tøjfirmaer og legetøjsproducenter, siger han.

Ejer af tøjgiganten Bestseller, Anders Holch Povlsen, stod i marts bag en donation af 100.000 antistoftest fra den kinesiske producent, Livson. Senere har regionerne i fællesskab købt 1,4 millioner test fra Livzon til en værdi af 60 millioner kroner, selvom der var kritik af, at Livzon-testene er for usikre. 20. maj meldte regionerne så ud, at de forsøger at få refunderet købet af de 1,4 millioner test, fordi testene ikke er gode nok. (Foto: BESTSELLER A/S/PR FOTO)

Også hos Medicoindustrien, der er brancheorganisationen for virksomheder, der i Danmark udvikler, producerer eller sælger medicinsk udstyr, undrer de sig over, at de ikke er blevet inddraget mere i indkøb af værnemidler.

Medicoindustriens direktør, Peter Huntley, mener, at det har haft betydning for, at noget medicinsk udstyr gik til andre lande i stedet for Danmark.

- Jeg synes ikke, at man kan pege på, at tilstedeværelsen af Dansk Industri og Dansk Erhverv i NOST har været problematisk, men man kan måske se det paradoksale i, at der ikke blev rakt mere ud til brancheforeningen for de leverandører af medicinsk udstyr, som hele coronaberedskabet har været omdrejningsakse for, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen har slået fast, at der skal være en evaluering af indsatsen under coronakrisen. Samtidig står et flertal udenom regeringen bag et forslag om, at fem uvildige eksperter skal evaluere regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen.

De tre eksperter, DR har talt med, mener, at det er oplagt at tage erhvervslivets rolle i indkøb og produktion af værnemidler, medicinsk udstyr og testkapacitet med i evalueringen.

- Det giver utrolig god mening i en evaluering at se tilbage på, om det her var den optimale måde at gøre det på, og om man kan forberede nogle mekanismer mellem offentlige og private, som man kan benytte sig af fremadrettet, siger professor Kristian Lauta fra Københavns Universitet.

Han mener, at det samtidig giver anledning til at diskutere, hvordan Danmarks kriseberedskab skal være organiseret fremover:

- Hvad er det egentlig, der skal være privat, og hvad skal være offentligt, når vi håndterer kriser.

Udover en evaluering mener Jesper Olsen fra Transparency International, at der nu skal være politisk fokus på, at de regler om udbud og kontrol, der har været suspenderet under coronakrisen, vender tilbage.

- Vi skal passe på med, at det, der virkede supergodt, da vi stod i en akut krise, ikke går hen og bliver til ’the new normal’. Vi er nødt til at sikre os, at vi fremadrettet kommer til at foretage os det på en god og betryggende måde.

Nyheder

  1. 11 min. siden

    Flere problemer for luftfarten: Lufthansa aflyser 3.000 afgange

    Det store tyske luftfartsselskab Lufthansa aflyser ifølge Ritzau nu mere end 3.000 afgange. Lufthansas lavprisselskab Eurowings forventes også at være nødt til at aflyse en række afgange.

    - Realistisk set vil vi uheldigvis næppe være i stand til at skabe forbedringer på kort sigt i denne sommer, siger Detlev Kayser, medlem af Lufthansas bestyrelse, til Die Welt.

    - Vi forventer, at situationen vender tilbage til det normale i 2023.

    Ligesom mange andre luftfartsselskaber og lufthavne er Lufthansa ramt af mangel på personale.

    Aflysningerne vil først og fremmest ramme tyske indenrigsflyvninger og flyvninger i Europa, hvor der er alternative transportløsninger.

  2. 38 min. siden

    Ny dansk minedrone fandt ting på havbunden, der fik Søværnets Dykkertjeneste til at undre sig

    Søværnets Dykkertjeneste haler en skjult dybdebombe op, som en ny, dansk mine-drone har fundet på havbunden. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder)

    Med et plask rammer dybdebomben vandet. Den vugger lidt i havoverfladen, mens vandet løber ind og tynger den ned.

    Det er en øvelse, så der er ikke sprængstof i den khakigrønne cylinder. Men ikke desto mindre er situationen ganske skarp.

    Miner - både til lands og til vands - er et problem, der medfører død og lemlæstelse.

    Nu har et dansk firma opfundet et system, der langt hurtigere end normalt kan finde minerne.

    Det er derfor, Søværnets Dykkertjeneste har smidt en dybdebombe i vandet ud for Marinestation Kongsøre i Isefjorden på Sjælland.

    For at teste, om den avancerede mine-søger, der er monteret under en kraftig drone, kan finde alle de bomber og granater, der er skjult under vandet.

    - Et havområde som det her kan dronen gennemsøge meget hurtigere, end vi selv kan gøre det, siger Lars Møller Pedersen, orlogskaptajn og chef for Søværnets Dykkertjeneste.

    - Det betyder, at minerydningen bliver meget mere effektiv, hvis mine dykkere kan nøjes med at dykke ned og se på, hvad minen finder, i stedet for selv at svømme mange meter og scanne havbunden manuelt, siger han.

    Inde på stranden går dronen i luften med en skarp snerren fra seks propeller. Kort efter toner noget frem på skærmen, der undrer Søværnets dykkere.

    • Minedronen går i luften over Isefjorden på Sjælland. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder)
    • Under dronen hænger selve den avancerede elektronik, der afslører minerne. Den er sløret, fordi opfinderne ønsker at holde det hemmeligt for eventuelle konkurrenter, præcis hvordan den er konstrueret. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder)
    • De grønne spor viser, hvordan dronen metodisk afsøger området. De tre prikker eller plamager viser miner eller andre genstande af metal på havbunden. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder)
    1 / 3

    Forsvaret tester netop nu opfindelsen, som den ukrainske ambassade i Danmark har udvist stor interesse for.

    Miner og ueksploderede granater, bomber og andre sprængstoffer er globalt set et stort problem. Både i nuværende krigszoner, som netop nu i Ukraine.

    Men også på tidligere tiders slagmarker. I Ukraine er der endda fortsat områder, der er plaget af efterladenskaber fra Anden Verdenskrig.

    Årtier efter våbnene blev stille, kan der stadig gemme sig miner, der gør marker livsfarlige og farvande risikable.

    Det er især et stort problem, fordi det tager lang tid at finde og fjerne minerne. Hvert eneste centimeter skal scannes og undersøges med håndbårne minesøgere.

    Finder man noget, skal mineryddere fjerne eller sprænge det væk.

    Herunder kan du se TV Avisens indslag om Søværnets Dykkertjeneste, der testede minedronen på Isefjorden.

    Nu har en gruppe danske forskere, med udgangspunkt i Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, opfundet et system, der kan finde minerne meget hurtigere end normalt.

    Det fungerer ved hjælp af avanceret magnet-teknologi, der hænger under en kraftig drone, der metodisk undersøger områderne. Uanset om det er til lands eller vands. Systemet finder alt, der indeholder blot en smule metal.

    - Det systemet ser på, er bittesmå variationer i jordens magnetfelt, forklarer medgrundlægger og direktør Arne Døssing Andreasen fra Umag Solutions.

    Scanningen kan følges på sikker afstand via en skærm. Det er ambitionen, at systemet selv skal kunne typebestemme landminer, søminer, granater og ueksploderet ammunition og plotte det ind på et landkort.

    Minerydning er en langsommelig affære. Billedet er taget i juni i år, hvor en minerydder fjerner miner og efterladenskaber fra Vietnamkrigen, der sluttede i 1975. (Foto: NHAC NGUYEN © Ritzau Scanpix)

    Efter at have fløjet metodisk frem og tilbage over området på Isefjorden, har systemet nu markeret tre tydelige prikker på havbunden.

    - På den måde kan man rydde store områder langt hurtigere. Systemet kan se, om der ligger noget og præcis hvad det er. Så minerydderne kan nøjes med fjerne det, der ligger begravet, i stedet for at undersøge hver eneste meter, siger Arne Døssing Andreasen.

    Minedronen har fundet netop de to genstande, der tidligere blev skjult. Blandt andet den grønne dybdebombe.

    Samt en tredje og ukendt markering, som end ikke dykkertjenesten kender til.

    - Vi ved jo, den virker på de her russiske landminer, for vi har testet det sammen med Forsvaret i Skive, siger Arne Døssing Andreasen, mens Forsvarets dykker er på vej ned for at undersøge det ukendte fund.

    Det viser sig, at det er en større bunke af afskudte patronhylstre. Formentlig fra en af Frømandskorpsets tidligere øvelser i området.

    - Det er formentlig fra et af de maskingeværer, der er monteret på deres hurtigtgående både. Hvis der er blevet skudt rigtig meget, så er det drysset i vandet, konstaterer Lars Møller Pedersen.

    Minedronen fandt en bunke afskudte patronhylstre, der formentlig stammer fra en af Frømandskorpsets tidligere øvelser (Arkiv). (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

    Rygtet om den effektive danske minedrone har også nået Ukraines ambassade i København.

    Arne Døssing Andreasen fortæller, at der har været et møde på ambassaden, som formentlig har resulteret i en officiel forespørgsel fra Ukraine til Danmark.

    - Så kan vi få ukrainske mineryddere til Polen og blive trænet i vores system, som de så kan tage med tilbage, siger han.

    Netop minerydning har statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere lovet at hjælpe Ukraine med.

    Det har dog ikke været muligt at få oplyst, om minedronen skal være en del af de danske indsatser for at hjælpe Ukraine.

  3. 49 min. siden

    Kronprins Haakon: I de her dage må vi tage os ekstra godt af hinanden

    Kronprins Haakon udtrykte sin medfølelse med ofrene for terrorangrebet i Oslo, da han i selskab med kronprinsessen og statsminister Jonas Gahr Støre lagde blomster ved gerningsstedet.

    Og så opfordrede prinsen nordmændene til at vise hinanden lidt ekstra omsorg i de her dage:

    - Selvfølgelig er det tragisk, det der er sket. Vores tanker går først og fremmest til dem, der direkte er ramt, deres familier og venner. I de her dage må vi forsøge at tage os ekstra godt af hinanden.

    - Og så ved vi, at der er mange dygtige mennesker, politiet og vore ledere, som gør, hvad de kan for, at sådan noget aldrig kommer til at ske igen.

  4. 53 min. siden

    'Åbenlyst ikke rigtigt': Vanopslagh misforstår, hvordan kommune har fået flere i job

    - Jeg huskede forkert og fik sagt noget, der åbenlyst ikke var rigtigt, siger Vanopslagh (LA) til Detektor. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix - Bearbejdning: Morten Fogde Christensen DR Nyheder (© Ritzau Scanpix)

    Fyr halvdelen af de kommunalt ansatte socialrådgivere på jobcentrene og hiv i stedet kræfter ind fra det private erhvervsliv - så vil mange flere komme i job.

    Det lyder som en liberal drøm, og det er da også netop Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, der udbreder den fortælling.

    - I Hjørring kommune endte man med at få en masse i job ved først at afskedige halvdelen af socialrådgiverne og så hyre nogle folk ind fra private virksomheder, så de kunne komme ud i erhvervslivet og lave nogle samarbejdsaftaler med dem, sagde LA's formand i Debatten live fra Folkemødet.

    - Der er et kæmpe besparelsespotentiale i jobcentrene, sagde Vanopslagh.

    Sandheden er bare den, at Hjørring Kommune slet ikke fyrede halvdelen af sine kommunalt ansatte socialrådgivere. Tværtimod.

    Kommunen ansatte flere for at få flere af kommunens borgere i arbejde.

    Det fortæller post doc og arbejdsmarkedsforsker Rasmus Ravn fra Aalborg Universitet. Han har skrevet en ph.d. om den såkaldte Hjørring-model, som har reduceret antallet af ledige i kommunen.

    - Man fordoblede antallet af beskæftigelsesmedarbejdere, siger Rasmus Ravn til Detektor.

    Faktisk investerede Hjørring Kommune cirka 125 millioner over en fireårig periode for at forbedre beskæftigelsesindsatsen.

    - Det er simpelthen ressourcetilførsel, der driver effekten, siger Rasmus Ravn.

    Hør Vanopslagh fremføre argumentet her:

    Hjørring Kommune har både ansat socialrådgivere, men også virksomhedskonsulenter og forskellige sundhedsfaglige medarbejdere som psykologer og ergoterapeuter. Alt sammen kommunalt ansatte, forklarer Michael Duus Nielsen, der er arbejdsmarkedschef i Hjørring Kommune.

    - Det har været en bred vifte af kompetencer, vi har fået ind, siger han.

    Ifølge kommunen selv kom omkring 1.000 flere borgere i job og uddannelse fra år 2015, hvor indsatsen startede, til 2019, hvor den blev evalueret.

    Det sænkede udgifterne til overførselsindkomster med over 300 millioner kroner i samme periode. Præcist hvor mange af pengene, der kommer direkte fra indsatsen, er svært at sige - noget af gevinsten kan også skyldes lav arbejdsløshed i samfundet generelt.

    Rasmus Ravn har i sin ph.d.-afhandling taget højde for netop det og konkluderer, at en del af det sparede beløb kan tilskrives modellen.

    En af grundene til, at den såkaldte 'Hjørring-model' havde gode resultater var ifølge Rasmus Ravn, at man på kontanthjælpsområdet reducerede bunken af sager på medarbejdernes bord fra 70-80 til omkring 35-40 sager.

    Det har været så stor en succes, at man så efterfølgende har kunnet skære antallet af medarbejdere ned igen.

    Der er dog stadig flere kommunalt ansatte socialrådgivere i dag, end der var i 2015, da arbejdet blev sat i værk, fortæller arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen.

    Når flere ledige borgere nu er kommet i arbejde i Hjørring, som Vanopslagh fremhæver, mener han så stadig, at flere andre kommuner bør følge det nordjyske eksempel, selvom det indebærer flere kommunalt ansatte?

    Det ville Detektor rigtig gerne have spurgt Liberal Alliances leder om, men han har desværre ikke ønsket at stille op til interview.

    I stedet har han sendt et skriftligt svar, hvor han beklager udtalelsen.

    - Jeg huskede forkert og fik sagt noget, der åbenlyst ikke var rigtigt, skriver Vanopslagh.

    Han er dog ikke færdig med at fremhæve Hjørring Kommune for at have grebet beskæftigelsesindsatsen anderledes an, lyder det.

    - Det har fået borgerne i arbejde samtidigt med, at der bruges færre penge på beskæftigelsesindsatsen i Hjørring end andre steder. Det kan andre kommuner tage ved lære af, skriver LA's formand.

    En anden gang skal jeg være mere sikker, inden jeg bruger sådan et eksempel
    Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance

    - En anden gang skal jeg være mere sikker, inden jeg bruger sådan et eksempel.

    Det er dog ikke helt svar på det centrale spørgsmål - nemlig, om Vanopslagh mener, at der skal ansættes flere socialrådgivere på jobcentrene, ligesom det er sket i Hjørring, og generelt investeres flere penge i jobcentrene.

    Detektor har spurgt den liberale formand endnu engang om det sammen, men det har han ikke ønsket at svare nærmere på, lyder det fra LA's presseafdeling:

    - Alex ønsker ikke at stille op til interview, men har givet det skriftlige citat, som I er velkommen til at bruge. Vi har ikke yderligere kommentarer.

  5. 53 min. siden

    ANALYSE Amerikas konservative har overtaget og appetit på ny sejr i værdikamp

    I Los Angeles i Californien gik denne kvinde på gaden i protest efter Højesterets beslutning om at fjerne kvinders forfatningssikrede ret til abort. (Foto: Lucy Nicholson © Ritzau Scanpix)

    Fra i dag kan det være tæt på umuligt for en kvinde at få en abort i op mod 13 amerikanske delstater. Inden længe kan antallet af stater med begrænsninger eller restriktioner være steget til 25.

    Fredag omstødte USA's Højesteret en skelsættende afgørelse 'Roe v. Wade' fra 1973, der sikrer retten til fri abort i hele USA. Det betyder, at amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort bortfalder, og i stedet bliver det op til hver enkelt delstat selv at lovgive i spørgsmålet om abort.

    Med andre ord: Halvdelen af USA betragter nu abort som noget kriminelt, umoralsk og syndfuldt. Den anden halvdel af USA betragter abort som et valg, enhver kvinde har ret til selv at træffe og få hjælp til at gennemføre.

    Lige nu har det konservative Amerika overtaget og flertallet i USAs magtfulde Højesteret. Og den halvdel har appetit på nye sejre i den værdi- og kulturkamp, som raser i USA.

    Det kunne være at fjerne retten for homoseksuelle til at gifte sig. Eller retten til prævention, som også i årtier har været stadfæstet af Højesteret som en individuel ret garanteret af forfatningen.

    Retten til at bære et skjult våben på gader og stræder har Højesteret netop stadfæstet i endnu en sejr for det republikanske USA.

    Demokratiske stater og koncerner kæmper imod

    Det andet USA trækker i den modsatte retning.

    Demokratisk ledede stater på vestkysten med Californien i spidsen udvider nu adgangen til abort også for kvinder fra andre stater, hvor abort bliver forbudt.

    Store koncerner som Disney, JP Morgan, Starbucks og mange andre tilbyder at betale for ansatte, der ikke kan få en abort i den stat, hvor de bor, og må rejse til en anden stat for at få gennemført indgrebet.

    Men de tiltag ændrer ikke på, hvem der kommer til at betale prisen for, at abort om kort tid vil være forbudt i halvdelen af USA:

    Fattige kvinder; sorte kvinder; kvinder, som er illegale immigranter. Kvinder, som ingen mulighed har for at rejse til en anden stat for at få en abort.

    De bliver særligt hårdt ramt, fordi USA er et land, hvor der ikke er adgang til offentlig lægehjælp eller offentlig børnepasning: Her er ingen almene regler om barselsorlov, og i forvejen er tallet for kvinder, som dør under barsel ét af de højeste blandt verdens rige lande.

    Der udbrød jubel blandt abortmodstandere ude foran Højesteret, da afgørelsen faldt. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    To dele af USA kæmper om livsanskuelser

    Kampen mellem de to halvdele af USA handler på et dybere plan om, hvem amerikanerne er og gerne vil være.

    Den kamp har dybe historiske rødder. Amerikanerne har udkæmpet en borgerkrig om, hvem de ville være som nation.

    Nordstaterne vandt, og sydstaterne tabte måske på slagmarken, men forskellene i livsanskuelser lever i bedste velgående og kan ses på valgkortet over USA hvert andet år, når et konservativt, republikansk flertal vinder i syden, i midtvesten og på landet - og et demokratisk flertal vinder på begge kyster og i storbyerne.

    De forskelle i livsanskuelser er blevet forstærket i de senere år.

    Op gennem 1990'erne omfavnede begge de to store partier en neo-konservativ tænkning, og i takt med at penge, varer og mennesker kunne bevæge sig mere og mere frit over grænserne i de efterfølgende årtier, blomstrede metropolerne.

    Herfra blev en tiltagende kosmopolitisk livsanskuelse toneangivende, og gamle skel i form af kultur, race, køn og familiemønstre blev opløst.

    Valget af Trump varslede skifte i kulturkamp

    Men den globalisering havde en høj pris for amerikanere i andre dele af landet.

    Den økonomiske ulighed eksploderede. Kysterne blomstrede, mens midten af USA rådnede.

    Oprøret fra de gamle, rustne industri-områder midt i landet var med til at få Donald Trump valgt som præsident i 2016. Med i hans politiske koalition var fundamentalistisk kristne grupper, som i årtier havde kæmpet imod udvidelsen af borgerrettighedsbegrebet til at omfatte fri adgang til abort og homoseksuelle ægteskaber.

    Prisen for støtten fra de kristne grupper var, at Trump måtte bekende sig som abortmodstander og gå til valg med et løfte om at indsætte ultra-konservative dommere i føderale domstole og i Højesteret hver gang, han fik mulighed for det.

    En kvinde reagerer på afgørelsen under en protest i Boston, Massachusetts. (Foto: JOSEPH PREZIOSO © Ritzau Scanpix)

    Tilfældet ville, at Trump helt usædvanligt fik tre muligheder for at udpege en dommer til Højesteret og dermed kunne sætte et markant aftryk på sammensætning af rettens ni dommere.

    Trumps tre dommere udgør nu en del af et nyt stærkt konservativt flertal i Højesteret, som fortolker forfatningen helt bogstaveligt:

    Altså, da der ikke står noget om abort i det næsten 250 år gamle dokument, så er retten for en kvinde til selv at beslutte, om hun vil have en abort, ikke omfattet af forfatningen som en beskyttet borgerret, mener flertallet nu.

    Mindretallet af dommere, som er udnævnt af demokratiske præsidenter, argumenterer med, at begrebet om individets frihedsrettigheder skal udvides i takt med, at samfundet udvikler sig.

    Udenrigspolitisk fokus er også skiftet

    Lige nu oplever det konservative USA altså en række sejre i kultur- og værdikrigen. Den konservative halvdel af landet har et fast greb om Højesteret, hvor dommerne sidder på livstid, så der kan være flere skelsættende afgørelser på vej i de kommende år:

    Den konservative højesteretsdommer, Clarence Thomas, skriver for eksempel i sine kommentarer til omgørelsen af Roe vs. Wade - som sikrede retten til abort - at samme juridiske argumentation kan bruges til at fjerne den forfatningssikrede ret for homoseksuelle til at gifte sig.

    Men også på det udenrigspolitiske plan har USA ændret sig.

    Det kan godt være, at præsident Joe Biden lægger så meget afstand til forgængere som overhovedet muligt, men han har stort set omfavnet Trumps “America First” politik. Globalisering som politisk argument er dødt.

    Der var både glæde og sorg foran Højesteret, efter den historiske dom faldt fredag (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Ude af takt med et flertal i befolkningen

    Spørgsmålet er, hvornår den politisk strøm i USA vender igen.

    Ser man på meningsmålinger, så er det konservative Amerika i mindretal i værdikampen.

    • 61 procent af amerikanerne mener, at retten til abort bør være lovfæstet.

    • 70 procent af amerikanerne går ind for homoseksuelles ret til at gifte sig.

    • 70 procent af amerikanerne mener, at det er vigtigere at indføre nye love, som regulerer adgangen til at anskaffe sig våben - end det er at stå fast på, at forfatningen sikrer retten til våben.

    Tal, som er vokset i de senere år.

    Højesteret er med andre ord ude af trit med et flertal af amerikanerne.

    Det samme er Kongressen i Washington.

    Her er et demokratisk lovforslag om at sikre retten til abort i alle stater for eksempel stødt på grund på et mindretal af republikanske medlemmer af Senatet:

    En særlig afstemningsregel giver 41 republikanske senatorer mulighed for at blokere forslaget - de 41 kommer fra stater, som kun repræsenterer 21 % af vælgerne.

    Abort bliver del af valgkamp til november

    Sammensætningen af Kongressen - og af de lovgivende forsamlinger i alle delstaterne - kan flertallet af vælgere imidlertid gøre noget ved hvert andet år.

    Næste gang bliver ved midtvejsvalget til november.

    Her har Højesteret nu givet demokraterne en mulighed for at samles om et værdipolitisk standpunkt, som mange i partiet ikke har betragtet som vigtigt i årtier: Spørgsmålet om abort har antændt konservativt kristne i årevis - nu kan det måske også antænde aktivisme på den anden fløj?

    På samme måde skal republikanske flertal i de lokale parlamenter i Texas, Tennessee, Kentucky og mange andre stater om få måneder forsvare deres forbud mod - eller begrænsninger af - abort overfor vælgerne.

    Det er ikke givet på forhånd, at det bliver let, når konsekvenserne af forbuddet bliver klart for alle.

  6. I dag kl. 20:22

    Putin vil forsyne Belarus med missiler, der kan bruges til atomsprænghoveder

    Russisk tv har ifølge Reuters bragt indslag fra et møde mellem Aleksandr Lukasjenko, præsident i Belarus, og den russiske præsident, Vladimir Putin, i Sankt Petersborg, Putins fødeby.

    Her gav Lukasjenko udtryk for sin bekymring over den "aggressive", "konfrontationssøgende" og "frastødende" politik fra Polen og Litauen. Og han bad Putin om hjælp, så Belarus kan svare igen på Natos flyvninger med fly, der ifølge Lukasjenko bærer atomvåben nær ved den belarusiske grænse.

    - Minsk (Hvideruslands hovedstad, red.) må være klar til alt, selv brug af alvorlige våben for at forsvare vort fædreland fra Brest til Vladivostok, sagde Lukasjenko.

    Putin lovede, at de belarusiske Su-25 jagerfly vil blive opgraderet på russiske fabrikker. Og samtidig vil han forsyne Belarus med Iskander-M missilsystemer, som kan udstyres med atomsprænghoveder og nå mål på 500 kilometers afstand.

  7. I dag kl. 20:16

    Herlufsholms bestyrelse træder tilbage efter hård kritik fra styrelse

    Kostskolen Herlufsholm har været i voldsom modvind efter en TV 2-dokumentar, der viste store problemer med vold, mobning og seksuelle overgreb. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Stormvejret om kostskolen Herlufsholm fortsætter, efter en TV 2-dokumentar afslørede store problemer med kulturen på skolen - blandt andet med vold, mobning og seksuelle krænkelser.

    Nu træder hele bestyrelsen - inklusiv bestyrelsesformand Torben von Lowsow - tilbage.

    Det skriver skolen i en pressemeddelelse.

    - Det er i skolens interesse, at vi får ro om Herlufsholm. Arbejdet med at få valgt en ny bestyrelse, som skal sikre trivsel og en god skolegang for alle eleverne på skolen, er nu sat i værk.

    - Vores medarbejdere fortjener også ro om deres dagligdag på skolen, lyder det i pressemeddelelsen.

    Ifølge pressemeddelelsen fra skolen sker det, efter skolen har modtaget et udkast til en partshøring fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som retter en hård kritik mod bestyrelsen og varsler sanktioner mod skolen.

    I partshøringen, som skolen har offentliggjort på sin egen hjemmeside, skriver styrelsen, at skolens bestyrelse har ansvaret for, at der er grund til at udtale "alvorlig kritik" af bestyrelsen for ikke at sikre elevernes trivsel.

    Der er således en gennemgribende tradition for at fremhæve visse elever frem for andre og give dem særlige privilegier.
    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Blandt andet mener styrelsen efter at have undersøgt forholdene på skolen, at der især på kostafdelingen - altså den del af skolen, hvor nogle elever ikke bare går i skole, men også bor på skolen - er en kultur blandt eleverne, der bærer præg af, at nogle elever "mobber, ydmyger og krænker andre elever".

    I udkastet står der også, at skolens mange regler og traditioner ikke understøtter respekten for ligeværd mellem mennesker.

    - Der er således en gennemgribende tradition for at fremhæve visse elever frem for andre og give dem særlige privilegier, skriver styrelsen.

    Det er ikke kun trivslen blandt eleverne og skolens kultur, der bliver kritiseret i udkastet fra styrelsen. Det er også bestyrelsens måde at blande sig i enkeltsager på skolen. For bestyrelsen har ifølge styrelsen blandet sig i håndteringen af enkeltsager - der ellers burde håndteres af skolens rektor - og det har medvirket til:

    - at skolen ikke har fået sat ind med en konsekvent nultolerancepolitik over for mobning, vold og krænkelser. På den vis er bestyrelsens ageren en del af skolens grundlæggende udfordringer med at sikre elevtrivslen, står der i udkastet.

    En kritik, som bestyrelsen ikke selv er enig i, står der i pressemeddelelsen.

    Styrelsen skriver samtidig, at man vurderer, at skolen har brudt flere paragraffer i lovgivningen om blandt andet fri- og privatskoler og at der er "anledning til alvorlig bekymring for elevtrivslen på skolen".

    Derfor lægger styrelsen op til, at Herlufsholm skal betale hele sit statstilskud fra og med 8. december tilbage.

    Styrelsen lægger også op til at give et påbud om, at skolen fremover at sikre, at man overholder loven og sikrer, at alle elever oplever en tryg hverdag ved at afskaffe enhver tradition, der giver elever i 3.g "særlige privilegier på bekostning af andre elever".

    Høringen er ikke en endegyldig afgørelse, og derfor er det ikke sikkert, at den endelige afgørelse i sagen ender sådan. Herlufsholm har indtil 8. august til at svare på høringsudkastet, og derefter bliver der truffet en afgørelse.

    Skolen går nu i gang med at sammensætte en ny bestyrelse.

    Sagen om kostskolen i Næstved begyndte at rulle, da TV 2 i maj sendte dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder', som afslørede en kultur præget af vold og krænkelser blandt eleverne på kostskolen.

    I dokumentaren fortæller en række tidligere elever fortæller, hvordan de er blevet udsat for fysiske afstraffelse som ”fødselsdagstæsk" og seksuelle krænkelser.

    Det bragte skolen i modvind i offentligheden, men allerede inden da havde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ført tilsyn med skolen på grund af problemer.

    Efter dokumentaren blev sendt, valgte skolens bestyrelse at fyre rektor Mikkel Kjellberg, og samtidig udsendte man en undskyldning for de ting, elever er blevet udsat for. Men nu er det altså bestyrelsen selv, der bliver rettet kritik mod.

    Også kongehuset er blevet blandet ind i sagen - for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys ældste søn, prins Christian, går i gymnasiet på Herlufsholm, og efter planen skal også prinsesse Isabella starte på skolen til august.

    Kronprinsparret har krævet ændringer på skolen, men har foreløbigt valgt at fortsætte med at lade deres børn gå på skolen.

  8. I dag kl. 20:16

    Herlufsholms bestyrelse træder tilbage

    Bestyrelsen på Herlufsholm Skole og Kostskole træder tilbage.

    Det skriver skolen i en pressemeddelelse. Også bestyrelsesformand Torben Lowzow har bedt om at blive fritaget for sit hverv.

    Ifølge pressemeddelelsen fra skolen sker det efter skolen har modtaget et udkast til en partshøring fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), som retter en hård kritik mod bestyrelsen og varsler sanktioner mod skolen.

    I partshøringen, som skolen har offentliggjort på sin egen hjemmeside, skriver styrelsen, at skolens bestyrelse har ansvaret for, at der er grund til at udtale "alvorlig kritik" af bestyrelsen for ikke at sikre elevernes trivsel.

    En kritik, som bestyrelsen ikke selv er enig i, står der i pressemeddelelsen.

    Skolen går nu i gang med at sammensætte en ny bestyrelse.

  9. I dag kl. 19:47

    NRK-journalist var øjenvidne til skyderiet: Jeg troede først, det var et luftgevær, men så blev glasset knust

    En 42-årig mand skød og dræbte i nat to mænd og sårede yderligere 21 personer, da han åbnede ild foran en bar i det centrale Oslo.

    NRK-journalisten, Olav Rønneberg, var selv på vej på værtshus samme sted og blev øjenvidne til det voldsomme skyderi.

    - Jeg så en mand komme til stedet med en taske. Han tog et våben op og begyndte at skyde, fortæller OIav Rønneberg til NRK.

    Det tog et øjeblik, før Olav Rønneberg forstod alvoren i situationen.

    - Jeg tænkte først, at det var et luftgevær. Så blev glasset på værtshuset ved siden af smadret, og jeg forstod, at jeg skulle se at komme i dækning, siger han.

    I videoen herover kan du se NRK’s interview med Olav Rønneberg.

  10. I dag kl. 19:32

    SE BILLEDERNE: Museeet FLUGT blev indviet af dronningen og den tyske vicekansler

    • Dronning Margrethe blevr modtaget af museumsdirektør Claus Kjeld Jensen. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Tysklands vicekansler Robert Habeck (De Grønne) deltog også ved indvielsen. Tyskland og delstaten Slesvig-Holsten har bidraget med 11 millioner kroner til finansieringen af museet. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Bjarke Ingels Group har skabt arkitekturen til det nye museum. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Robert Habeck ser nærmere på udstillingen i det nye museum. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Dronning Margrethe bliver bliver vist rundt i udstillingen af museumsdirektør Claus Kjeld Jensen. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Jörg Baden var som barn flygtning i Oksbøl Lejren tilbage i 1945-47. I dag genså han lejren, som nu er blevet et museum for flygtningehistorier. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    I dag er museet FLUGT i Oksbøl i Vestjylland blevet indviet. Museet er et internationalt museum, der fortæller flygtningenes historier.

    Det tager afsæt i historien om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig, men det fortæller også om de flygtninge, der er kommet hertil i nyere tid.

    FLUGT er tegnet af tegnestuen Bjarke Ingels Group.

  11. I dag kl. 18:27

    NemID-nedbrud går udover coronaindsats i Region Hovedstaden

    Problemerne med NemID, som har plaget mange brugere i de forløbne fire dage, er også gået ud over folk, der enten vil testes eller vaccineres mod corona.

    Det skriver Region Hovedstaden på Twitter, som samtidig også opfordrer til, at man ikke kontakter 1813 for at få hjælp til at booke en tid eller få et svar på sin test:

    - Flere borgere har stadig problemer med at booke tid til test eller vaccination og se prøvesvar på grund af NemId-nedbrud. 1813 kan IKKE hjælpe med at booke tid eller oplyse om prøvesvar, skriver regionen og oplyser om, at man kan møde op til test uden bookning, hvis man har symptomer og er i risiko for et alvorligt forløb. Man kan også møde op til vaccination uden en bookning.

    (© RegionH@Twitter.com)
  12. I dag kl. 18:20

    Strandhåndboldherrerne spiller sig i VM-finale

    De femdobbelte verdensmestre fra Brasilien kunne ikke stå distancen mod det danske herrelandshold i strandhåndbold. (Foto: Jozo Cabraja/Kollektiff)

    Det danske herrelandshold i strandhåndbold skal for første gang spille finale ved VM.

    Det står klart efter holdets 2-1-sejr lørdag eftermiddag over Brasilien. Danmark vandt efter afgørelse på shootout.

    Det var ellers brasilianerne, der startede opgøret bedst. De vandt første halvleg 21-16, mens den efterfølgende halvleg endte uafgjort. Derfor skulle anden halvleg afgøres ved Golden Goal. Her scorede danske Frederik Bech det afgørende mål.

    Semifinalen skulle afgøres i shootout, hvor markspilleren er alene i en kontra. Her vandt danskerne på en redning af Simon Jensen, der nu skal spille VM-finale.

    - Det har længe været et stort mål at nå en VM-finale, så vi er utroligt stolte og glade. De seneste par år har vi godt kunne se, at vi har nærmet os verdenstoppen. Men at gennemføre målet og så lige mod de forsvarende verdensmestre fra Brasilien, det er stort, siger Martin Hjortshøj, der er assistenttræner for herrelandsholdet, til DHF's hjemmeside.

    I søndagens finale venter nu Kroatien, der senere lørdag besejrede værtsnationen, Grækenland, i den anden semifinale.

    Tidligere lørdag måtte det danske kvindelandshold se sig slået i kvartfinalen af Holland. Også den kamp blev afgjort efter shootout.

  13. I dag kl. 18:14

    SE BILLEDERNE: Campingpladsen er åbnet - Roskilde Festival er i gang

    • Et vigtigt ritual inden festivallen: Armbåndet bliver knyttet om håndledet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Lejlivet på festivalpladsen er en chance for at være sammen med vennerne. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Der var mange festivalgæster, som ville ind og sikre sig den gode plet på lejrpladsen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Der blev hurtigt etableret lejre på campingpladsen - nogle steder med identiske tshirts for at markere den fælles identitet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Festivalgæsterne kommer i alle størrelser - og den størrelser, der er mindre end den medbragte soundbox. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Det er altid en kunst at få teltet op at stå - især hvis det er længe siden, at man sidste havde fat i pløkker, stænger og dug. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Det fantastiske øjeblik, hvor der er masser af plads at vælge mellem, når teltet skal slås op. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    1 / 7

    Roskilde Festival 2022 er i gang.

    I dag er campingpladsen blevet åbnet, og de første festivalgæster har erobret deres teltpladser, fået knappet de første dåsepils og etableret den gode lejrstemning.

    Så er der kun fire dage tilbage, inden det første band går på scenen. God festival!

  14. I dag kl. 18:10

    Sprintstjerner vinder DM i 100 meter

    Mathilde Uldall Kramer vandt kvindernes 100 meter. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Mathilde Uldall Kramer er Danmarks hurtigste kvinde. Det står klart, efter hun lørdag vandt kvindernes 100 meter-finale ved DM-Ugen i Aalborg.

    Med en tid på 11 sekunder og 64 hundrededele henviste hun Astrid Glenner-Frandsen og Line Holm Jensen til henholdsvis anden- og tredjepladsen.

    Hos herrerne genvandt Kojo Musah det danske mesterskab i tiden 10 sekunder og 28 hundrededele.

    Det var Musahs hurtigste tid i år.

  15. I dag kl. 17:50

    Det' hammer hammer fedt: Atlet kaster hammer helt ud af billedet

    De danske atleter kaster om sig med flotte resultater ved DM-Ugen i Aalborg.

    Og den danske hammerkaster Katrine Koch Jacobsen er bestemt ingen undtagelse.

    Ved lørdagens konkurrence i Aalborg sendte hun hammeren ud på hele 71 meter og seks centimeter, hvilket var mere end nok til at sikre hende DM-titlen.

    Hun kastede så langt, at hammeren forsvandt ud af tv-billedet.

    Liv Nedergaard kastede sig på andenpladsen med 59 meter og 61 centimeter, mens Iben Pusle Dahl sikrede sig bronze med et kast på 51 meter og 81 centimeter.

    Du kan følge DM-Ugen på DR1, DRTV eller i vores liveblog her.

  16. I dag kl. 17:43

    'I nat blev regnbuen farvet sort': Angreb mod LGBT+-bar i Oslo betragtes som terror

    Nordmænd samles og lægger blomster på den plads, hvor to personer mistede livet, og 21 blev såret i et angreb i nat, som politiet betragter som en terrorhandling. (Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/TT)

    I dag skulle have været en fest i Oslo. En fejring af kærlighed og mangfoldighed klædt i regnbuefarver, når Oslo Pride indtog den norske hovedstads gader.

    Men sådan blev det ikke. Det satte et masseskyderi foran to barer i Oslo - blandt andet byens mest kendte bar for LGBT+-personer - i nat en brat stopper for.

    Vi skulle have gået i paraden. Vi skulle fejre kærligheden for første gang i tre år.
    Anette Trettenbergstuen, kultur- og ligestillingsminister

    To mænd over 50 år er døde. 21 andre blev såret.

    - Da gerningsmanden begyndte at skyde, forandrede verden sig fra lykke, latter og kærlighed til had, kugler og drab, sagde Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, på et pressemøde her til eftermiddag.

    Lige nu ved myndighederne i Norge ikke, om det var meningen at ramme personer fra LGBT+-miljøet. Om det var et mål for gerningsmanden.

    - Men selvom vi ikke ved, om regnbuemiljøet var målet, så var regnbuemiljøet alligevel offeret. Vi ved, at mange af jer er bange, fortvivlede og rasende. Vi deler den fortvivlelse. Vi står sammen. Hele det norske fællesskab er blevet ramt af skuddene i nat, sagde statsministeren.

    Politiet har anholdt en 42-årig mand, som man mener står bag angrebet. I den forbindelse konfiskerede de to våben - et håndvåben og et automatvåben.

    Angrebet fandt sted i nat. Her vidner smadrede ruder om de skud, der blev affyret mod blandt andet baren London Pub. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)

    regeringens pressemøde var statsministeren flankeret af justitsminister Emilie Enger Mehl og kultur- og ligestillingsminister Anette Trettenbergstuen, der selv er lesbisk.

    – Vi skulle have gået i paraden. Vi skulle fejre kærligheden for første gang i tre år. Vi trængte til det. Vi fortjente det. I nat er mine venner blevet skudt efter, og uskyldige mennesker er blevet dræbt.

    – Vi var fyldt med kærlighed og frihed. Men i nat blev regnbuen farvet sort, sagde Anette Trettenbergstuen.

    Kultur- og ligestilingsminister Anette Trettenbergstuen, statsminister Jonas Gahr Støre og justitsminister Emilie Enger Mehl på pressemødet i dag. (Foto: TERJE PEDERSEN © Ritzau Scanpix)

    I norsk politis efterretningstjeneste, PST, er man meget klar i spyttet om, hvordan angrebet skal opfattes. Det var en ekstrem, islamistisk terroraktion, lød det fra efterretningstjenestens chef, Roger Berg, på et pressemøde tidligere i dag.

    - Vi har særligt fokus fra vores side på at undgå eventuelle fremtidige handlinger, som kan følge efter denne forfærdeligt tragiske hændelse i Oslo i nat.

    Den anholdte 42-årige mand er sigtet for drab, drabsforsøg og terrorhandlinger. Ifølge hans advokat er han blevet afhørt, men den sigtede har selv afbrudt afhøringen, fordi han er skeptisk overfor politiet og bange for, at de manipulerer med afhøringen.

    Ifølge advokaten er den anholdte mand ikke blevet bedt om at tage stilling til, om han erklærer sig skyldig eller uskyldig endnu.

    Det voldsomme angreb fik i morges arrangørerne af Pride-paraden i Oslo til at aflyse alle arrangementer efter råd fra politiet.

    - Vi er snart stolte og synlige igen, men lige præcis i dag skal vi holde pride-markeringen hjemmefra, lød det i en udtalelse fra arrangørerne.

    En journalist fra det norske medie NRK, Olav Rønneberg, var selv på vej på værtshus, da han blev øjenvidne til angrebet.

    - Jeg så en mand komme til stedet med en taske. Han tog et våben op og begyndte at skyde.

    Han fortæller, at han ikke med det samme gik op for ham, hvor alvorlig situationen var.

    - Jeg tænkte først, at det var et luftgevær og at det måske var en, der ville lave sjov. En morbid form for humor. Så blev glasset på værtshuset ved siden af smadret, og jeg forstod, at jeg skulle se at komme i dækning, siger han.

    Han hørte flere skud, inden han selv kom i sikkerhed på en bar. Der så han gerningsmanden fortsætte rundt om hjørnet mod andre barer.

    - Folk skreg og råbte. Efterhånden stod det klart, at der var sårede, og ret hurtigt så vi også, at der var døde, siger han.

    I videoen her kan du se NRK's interview med Olav Rønneberg.

    På grund af angrebet bliver trusselsniveauet for terror i Norge i dag hævet fra niveau 3, moderat, til niveau 5, ekstraordinært. Det er det højeste trusselsniveau.

    Samtidig er al norsk politi i dag blevet bevæbnet og skal nu bære våben.

    efterretningstjenestens pressemøde fortalte Roger Berg, at de har kendt til den 42-årige mand siden 2015 for en lang historik med vold og trusler.

    PST var bekymrede for, at manden var blevet radikaliseret og indgik i ekstreme islamistiske netværk i Norge, sagde efterretningstjenestens chef, Roger Berg.

    I maj i år havde efterretningstjenesten samtaler med gerningsmanden, fordi han havde vist interesse for markeringer og ytringer, der opleves som krænkende af islam.

    - Det blev ikke vurderet i disse samtaler, at gerningspersonen havde intentioner om vold, lød det fra Roger Berg.

    • Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit lagde blomster ved gerningsstedet tidligere i dag. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)
    • På pladsen, hvor angrebet fandt sted, har nordmænd samledes i løbet af dagen. (Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/TT © Ritzau Scanpix)
    • Angrebet ved LGBT+-baren London Pub skete natten inden, at Oslos gader skulle være fyldt med regnbueflag og Pride-parade. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Tidligere i dag besøgte Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit sammen med statsministeren og flere medlemmer af regeringen det sted, hvor angrebet fandt sted. Her lagde de blomster.

    - I disse dage må vi prøve at tage os ekstra godt af hinanden.

    - Det er vigtigt, at vi beskytter, hvem vi er, og at Norge er et land, hvor man kan være sammen med dem, man vil, sagde kronprinsen.

  17. I dag kl. 17:03

    Åh nej! Landsholdsløber bliver skadet kort før EM og VM

    Den danske stafetløber Emil Mader Kjær var godt på vej mod en finaleplads på 100 meter-distancen ved DM-ugen i Aalborg, da han pludselig måtte stoppe op med det, der unægteligt lignede en skade i baglåret.

    Skaden kommer kort før, at Emil Mader Kjær og resten af det danske stafethold på 4x100 meter skal deltage i både EM og VM.

    EM i atletik begynder 15. august, mens VM begynder en måned forinden.

    Du kan se Emil Mader Kjærs ærgerlige løb herunder.

  18. I dag kl. 16:51

    Borgmester: Sjevderodonetsk er nu under russisk kontrol

    Den ukrainske by Sjevjerodonetsk er efter flere ugers heftige kampe faldet til russerne. Det siger byens borgmester ifølge Reuters.

    - Byen er nu totalt besat af Rusland. De prøver at indføre deres egen orden. Så vidt jeg ved har de udpeget en eller anden slags kommandant, siger borgmester Oleksandr Strjuk på nationalt tv.

    Ifølge borgmesteren er det ikke længere muligt at flygte fra byen mod den ukrainsk kontrollerede del af landet. Det er kun muligt at forlade Sjevjerodonetsk, hvis rejser ud af byen mod den del, som kontrolleres af russiske separatister og den russiske hær.

  19. I dag kl. 16:45

    Bente kæmper for, at andre ikke skal drukne som hendes søn: 'Det er det eneste, jeg kan gøre for Oliver nu'

    (Foto: Rasmus Jungersen DR Nordjylland)

    På overvågningskameraet kan man se Oliver Ibæk Lund komme gående langs havnekanten. Det er starten af februar i år - og det er nat i Aalborg.

    Det ene kamera mister den 21-årige mand af syne. Hurtigt fanger det næste ham, men viser ikke Oliver som mere end en mørk skikkelse. Alligevel kan man tydeligt se, at han falder i vandet. Og at han ikke kommer op igen.

    Siden den nat har Olivers mor, Bente Ibæk Lund, kæmpet for, at andre familier aldrig skal opleve det samme, som hun – og resten af Olivers familie - har været igennem det seneste halve år.

    - Det er det, jeg kan gøre for Oliver nu. Jeg kan ikke gøre mere for ham, fortæller hun.

    - Men jeg kan gøre dét her for ham - og for alle andre. Jeg kan gøre opmærksom på, at der skal ske noget på de danske havne. For der sker alt, alt for mange drukneulykker.

    Vi kan tydeligt mærke, at Oliver ikke er her mere. Vi tænker på ham hele tiden, fortæller Bente Ibæk Lund. (Foto: Rasmus Jungersen DR Nordjylland)

    Sidste år druknede 15 personer på danske havne. I år er tallet allerede højere. Og Oliver kommer til at tælle med i statistikken, som fortæller, at der hvert år omkommer cirka 60 mennesker i drukneulykker i Danmark. Tyve procent af ulykkerne sker på havne.

    - Jeg synes, det er skrækkeligt at tænke på. Og det er også skrækkeligt at vide, at der kommer til at ske flere ulykker. Men samtidig giver det mig også en følelse af, at nu skal der altså ske noget, for det gør mig også vred, siger Bente Ibæk Lund.

    Der gik mere end to måneder, før Oliver blev fundet i april i Limfjorden. Inden da blev der flere gange søgt efter den unge mand fra Vejle, som var flyttet til Aalborg for at læse psykologi.

    - Der var så mange i Aalborg, der var søde til at hjælpe mig, men der var noget, som overraskede mig, fortæller Bente Ibæk Lund.

    - Det overraskede mig, at der var et ’plejer’. Noget, der blev sagt blandt dem, som hjalp, var, at mennesker ’plejer’ at falde i havnen her og her. Og at de samme mennesker så ’plejer’ at dukke op der og der. Og at det ’plejer’ at være efter så og så lang tid.

    Oliver Ibæk Lund ville være fyldt 22 år i næste måned. (© (Privat foto))

    Da Oliver blev fundet, viste det sig, at også han blev fundet et af de steder, hvor druknede i Aalborg Havn ofte føres hen af strømmene i vandet.

    - Det var jeg dybt rystet over. At der er et ’plejer’, og at der ikke bliver gjort noget ved det.

    Allerede kort tid efter Oliver blev efterlyst, fik familien besked om, at politiet formodede, at han var faldet i havnen og druknet. Siden da har Bente Ibæk Lund besøgt flere danske havne og forsøgt at sætte sig ind i, hvad der bliver gjort – og ikke gjort – for at gøre dem sikre.

    - Det er simpelthen for at gøre et eller andet, der gav mening for mig. Fordi alt i hovedet drejer sig om Oliver. Og det her er noget, der gav mening.

    Jeg kan ikke slippe det. Jeg bliver nødt til at følge op på det. Det er vigtigt for mig at sørge for, at antallet af drukneulykker bliver reduceret.
    Bente Ibæk Lund

    Siden har hun også forsøgt at sætte sig ind i, hvilke love og regler der gælder, når man eksempelvis bygger boliger på havnene.

    - Før i tiden kunne jeg godt gå på en havn og tænke: ’Ej, hvor er det bare fantastisk det her. Så kan man sidde her og stikke fødderne ud over kajkanten’, fortæller Bente Ibæk Lund.

    - Men nu er det med helt andre øjne, jeg kigger på det. Jeg kan godt blive helt rystet over, at der er så meget fokus på, at det bare skal se flot ud – uden en tanke på sikkerheden.

    Torsdag deltog Bente Ibæk Lund sammen med en række eksperter i en konference om sikkerhed på de danske havne arrangeret af transportminister Trine Bramsen (S) og Danske Havne. Her var et af hovedbudskaberne, at antallet af drukneulykkerne skal nedbringes.

    Alle sad med en klump i halsen og følte et kæmpe ansvar for at hjælpe med, at andre mødre ikke skal udsættes for det samme som Bente.
    Trine Bramsen (S), transportminister

    Med til konferencen havde Bente Ibæk Lund selv flere forslag med til forbedring af sikkerheden. Blandt andet at der skal være mere fokus på at forebygge ulykker i stedet for først at sætte ind med hjælp, når folk er faldet i vandet.

    - Det har undret mig, at man ikke gør mere for at forebygge ulykkerne. Der bliver gjort meget på ’vandsiden’ med termiske kameraer, stiger og reb. Men Oliver faldt i vandet lige ved siden af en stige, og han havde ikke en chance, da han først røg.

    Dagene efter blev der lagt blomster og tændt lys til minde for Oliver omkring det sted på havnen, hvor han sidst blev set. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    Og Bente Ibæk Lund er ikke alene i at tænke, at der skal gøres mere for at gøre havnene sikre, fortæller transportminister Trine Bramsen (S).

    - Det er et stort problem, at vi sidste år havde 15 personer – primært mænd – som omkom i de danske havne. Vi har et stort arbejde foran os, og vi kan ikke bare lukke øjnene for, at der sker så mange dødsfald hvert år.

    Ifølge Trine Bramsen er opgaven nu at sørge for at indsamle viden og skabe forummer, som kan komme med konkrete anbefalinger til politikere som hende.

    - Bentes medvirken på konferencen gjorde indtryk på alle. Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at alle sad med en klump i halsen og følte et kæmpe ansvar for at hjælpe med, at andre mødre ikke skal udsættes for det samme som Bente. Jeg synes, det er så stærkt, hun har taget kampen op.

    I starten af maj blev Oliver endelig begravet. Og nu har sorgen over tabet af sønnen for alvor også kunnet få plads, siger Bente Ibæk Lund.

    - Det er som om, at det først var efter begravelsen, at det gik op for mig, at han var død. Selvom det lyder ret fjollet, så har jeg nok haft et håb om, at han var i live, indtil han blev fundet. Selvom jeg jo godt vidste, at der ikke var noget håb.

    Sorgen ved hun, at hun skal leve med resten af livet. Og kampen for at undgå, at det samme skal ske for andre, fortsætter også længe endnu.

    - Jeg kan ikke slippe det. Jeg bliver nødt til at følge op på det. Det er vigtigt for mig at sørge for, at antallet af drukneulykker bliver reduceret. Der er ikke så mange, som skal miste livet på den måde, når det kan undgås.

  20. I dag kl. 16:41

    Professor vil gøre op med stereotyper: 'Min kone kan godt synes, det er lidt ekstremt'

    (Foto: Sofie Barfoed © DR)

    Hvor ofte sker det, at du vælger den samme gamle t-shirt og de samme slidte jeans, når du skal have tøj på om morgenen? Måske lidt oftere, end du vil indrømme.

    Hvor ofte sker det så, at du rent faktisk vælger noget spraglet og farverigt? Og kunne du nogensinde finde på at gå ind i afdelingen tiltænkt det andet køn, når du shopper tøj – bare lige for at se, om der var noget dér, du havde lyst til at prøve?

    For historiker og juraprofessor Ditlev Tamm har stormagasinernes opdeling i "herre"- og "dame"-afdelinger været fortid i godt og vel 20 år. Han går nemlig klædt i lige præcis dét, han har lyst til – også hvis det er en kjole eller et par højhælede sko.

    - Det er ikke ligefrem slået bredt igennem endnu – og slet ikke i et land som Danmark, hvor de fleste mænd stadig går meget kedeligt klædt. Men butiksbilledet er blevet meget mere livligt, og man kan meget mere i dag, end man kunne førhen, siger han til dr.dk og uddyber:

    - Jeg går nok lige til en streg, der ligger lidt længere fremme, end den gør for andre. Det tænker jeg dog ikke over mere.

    Selvom juraprofessoren for længst er holdt op med at tænke over, hvorvidt hans egen påklædning i nogens øjne er opsigtsvækkende, er han til gengæld levende interesseret i den crossdresser-kultur, han er en del af.

    Den er også omdrejningspunktet for serien 'Ditlev Tamm – professor på høje hæle', hvor han blandt andet besøger Copenhagen Fashion Week og Copenhagen Pride og tager til Napoli og Paris for at blive klogere på crossdresser-kulturen.

    Ditlev Tamm vil nemlig gerne vise os, at der ikke behøver være noget "os og dem", når det kommer til mode. Faktisk bliver livet rigere, hvis vi ikke lader os begrænse af fastlåste opfattelser af, hvad mænd og kvinder bør gå klædt i, mener han.

    Det er også tydeligt, da vi møder ham i hans herskabelige lejlighed i det indre København, hvor han er iført en sort skjorte og et par matchende bukser, hvori der er broderet et diskret og dog opsigtsvækkende guldmønster – et afdæmpet sæt, der skal passe til den festforelæsning, han senere skal holde på Københavns Universitet, forklarer han.

    - Min kone kan godt synes, det er lidt ekstremt i forhold til min stilling. Hun kan godt lide at gå med ordentlige ting og er meget sikker i sin stil. Hun mener, man skal se standsmæssig ud, som hun kalder det. Men det indebærer nok lidt mere diskretion, end jeg har, siger han med et smil og uddyber:

    - Men tøj er jo ikke bare noget pjat med at gå rundt og pynte sig. Det er også noget med at vise, at man stadigvæk er her.

    - Jeg har valgt sættet på grund af den flotte farve. Jeg kan godt lide at gå med sort og en kontrastfarve. Støvlerne er nærmest verdens dyreste sneakers, nemlig Diors, som jeg synes, jeg skulle have – selv om de er vildt overpriced, fortæller Ditlev Tamm om sit magentafarvede jakkesæt. (Foto: Sofie Barfoed © DR)

    Det er Ditlev Tamm i dén grad stadigvæk.

    Udover at medvirke i tv og være en flittig gæst i medierne bliver den 76-årige juraprofessor – der blev noget nær en akademisk rockstjerne for afhandlingen 'Retsopgøret efter besættelsen' i 1984, der siden er blevet et standardværk inden for den akademiske litteratur – nemlig stadig bemærket, når han bevæger sig rundt i gadebilledet.

    - Der er unge piger, der stopper mig for at sige, at jeg ser godt ud. Jeg oplevede for nylig to piger på Købmagergade (i København), der endnu ikke var fyldt 18 år, som stoppede mig og spurgte, om de måtte sige noget til mig. "Jeg vil bare sige, at du ser så cool ud med det tøj på," lød det så fra den ene. Det var så sødt.

    Hvis vi begynder at gå mere klædt i al slags tøj, tager vi et opgør med de visuelle koder for, hvem der opfattes som seriøs, og hvem der ikke gør.
    Ditlev Tamm, juraprofessor

    Ditlev Tamm begyndte selv at gå anderledes klædt omkring årtusindskiftet, og det er, som om tiden siden er begyndt at følge med den farverige professor, mener han.

    - Det er blevet mere anerkendt og en trend – i hvert fald for nogle mænd – at forsøge at gå mere modigt klædt. Man kan diskutere, om det er sket, fordi der er nogle mænd, der gerne vil gå med noget tøj, der er mere livligt, eller om det er modefirmaerne, der har skubbet på. De gør jo kun ting, hvis de fornemmer, det er noget, de kan have succes med.

    - Men unge mænd i dag føler sig heldigvis ikke så bundet af de gamle konventioner om, at mænd skal se lidt kedeligere ud for at virke seriøse.

    Det med at "virke seriøs" igennem sin påklædning hænger i øvrigt historisk set tæt sammen med ligestillingsspørgsmålet, mener han.

    - Til gengæld for at have en god stilling som mand gav man afkald på at gå med spændende tøj, og så kunne kvinderne få lov til at more sig med dét, mens mændene tog indflydelsen.

    - På den måde er tøjet en del af et opgør. Hvis vi begynder at gå mere klædt i al slags tøj, så tager vi i hvert fald et opgør med de visuelle koder for, hvem der opfattes som seriøs, og hvem der ikke gør.

    - Nogle gange, når jeg går ind i en butik og kigger, må jeg åbenbart se ud på en sådan måde, at ekspedienterne tænker, at de nu kan de endelig få solgt nogle af deres mere specielle ting, fortæller Ditlev Tamm om dette sæt. Jakken med nitter er købt i Rom og har været i Ditlev Tamms besiddelse i mange år. (Foto: Sofie Barfoed © DR)

    Ditlev Tamm understreger dog, at tøjet altid bør passe til lejligheden.

    - Jeg synes ikke, en statsminister skal være kendt for sin påklædning, men for at være dygtig til at lede sin regering og et land. Det kan man selvfølgelig sagtens være, selvom man går i dyrt eller fint tøj, men man skal passe på, at opmærksomheden ikke fæstner sig om noget andet end det, der er det vigtige.

    - Sådan har jeg det også selv. Når jeg skal holde en seriøs forelæsning, tager jeg ikke en lyserød jakke på. Det handler om respekt for rummet og publikum.

    Når Ditlev Tamm er ude med sin kone, afpasser ægtefællerne sig derfor også efter hinanden.

    - Vi lægger meget vægt på ikke at gentage mønstret med, at manden går i t-shirt og hullede bukser, mens konen har købt noget rigtig pænt tøj – hvor man så kan se, at manden er fuldstændig ligeglad med, hvordan konen ser ud. Vi vil gerne være på samme stilleje, når vi går ud.

    Dette sæt er et silkesæt fra det italienske mærke Moschino, forklarer Ditlev Tamm: - Det er rent leopard hele vejen igennem parret med en sort bluse med pailletter. Damen, der solgte det, gik ret langt ned i pris. Jeg er ikke sådan én, der går ind og køber stangtøj fra de store mærker til den pris, de oprindeligt har haft – så kunne jeg få nok at gøre. Ofte køber jeg det, når det er på tilbud eller i et outlet, hvor man kan få en mere fornuftig snak om, hvad det skal koste. (Foto: Sofie Barfoed © DR)

    Man mærker, at ordentligheden er et gennemgående tema for Ditlev Tamm, ligesom ønsket om at oplyse og gøre os klogere. Det er også derfor, han har sagt ja til at medvirke i denne artikel – og talrige andre – selvom han egentlig ikke bryder sig synderligt om opmærksomheden.

    Han vil nemlig vise, at det danske samfund "er meget rigere, end vi tror".

    - Jeg bliver tit mødt med det her: "Er det ikke for meget med alt det her LGBT+?". Og så svarer jeg, at jeg nogle gange går ind et sted, hvor jeg føler mig meget dårligt tilpas: nemlig et byggemarked. Dér er der virkelig mange former for søm og skruer. Og hvis jeg ikke beder om den rigtige, så får jeg den ikke, siger han og fortsætter:

    - Men hvis helt almindelige mennesker godt kan finde ud af at bede om den rigtige søm og skrue, så må de også kunne finde ud af noget så vigtigt, som at mennesker også har forskellige størrelser og passer ind forskellige steder.

    Det bringer os tilbage til det med "dem og os", som juraprofessoren på de høje hæle så gerne vil gøre op med.

    - Jeg føler, jeg er lykkedes med programmerne, hvis man sidder tilbage med en fornemmelse af, at der ikke er noget dem og os, men at mennesker kan se ud på mange forskellige måder, og at der er mange måder at udtrykke ens personlighed på.

    - Det er en Monies-kæde, jeg har rundt om halsen. Jeg er meget glad for deres smykker. Kunstnerisk er de meget originale og smukke og udsender et meget stærkt budskab om godt håndværk og personlighed, slutter Ditlev Tamm. (Foto: Sofie Barfoed © DR)
  21. I dag kl. 16:30

    Politi fyrede tåregas mod abortdemonstranter i Arizona

    Der var både grupper af abortmodstandere og -tilhængere, som demonstrerede, da politiet fyrede tåregas ind i mængden. (Foto: JOEL ANGEL JUAREZ/USA TODAY NETW © Ritzau Scanpix)

    Politiet i den amerikanske delstat Arizona valgte at fyre tåregas ind i mængden for at sprede deltagerne i en demonstration ved den lokale regeringsbygning i Phoenix, hvor tusindvis af aborttilhængere og abortmodstandere var samlet efter Højesterets beslutning om at fjerne kvinders forfatningssikrede ret til abort.

    Ifølge AP fyrede politiet gaspatroner ind i mængden, da en gruppe abortmodstandere begyndte at banke løs på glasdørene ind til senatsbygningen. Gassen spredte sig også til senatskammeret, så de lokale parlamentsmedlemmer måtte flygte og holde deres møde i et høringslokale i stedet for.

    Det republikanske flertal i Arizona havde allerede sat et femten uger langt abortforbud i kraft tilbage i marts, og nu er der udsigt til, at alle aborter bliver forbudt i staten.

  22. I dag kl. 15:50

    Norges statsminister: 'Hele det norske fællesskab er blevet ramt'

    På et pressemøde udtrykker Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, sin sympati med LGBT-miljøet i Norge.

    For selvom det endnu er uvist, hvad gerningsmandens motiv var, så er det gået ud over det miljø, der skulle have fejret Pride-parade i Oslo i dag.

    - Da gerningsmanden begyndte at skyde, forandrede verden sig fra lykke, latter og kærlighed til had, kugler og drab, siger statsminister Jonas Gahr Støre.

    - Selvom vi ikke ved, om regnbuemiljøet var målet, så var regnbuemiljøet alligevel offer. Vi ved, at mange af jer er bange, fortvivlede og rasende. Vi deler den fortvivlelse. Vi står sammen. Hele det norske fællesskab er blevet ramt af skuddene i nat, siger han.

    Den 42-årige gerningsmand skød og dræbte to personer i nat, mens 21 blev såret. Han er i politiets varetægt og sigtes for drab, drabsforsøg og terrorhandlinger.

    Ifølge efterretningstjenesten, PST, er der tale om en ekstrem, islamistisk terrorhandling.

  23. I dag kl. 15:40

    Emilie Sook er danmarksmester i judo efter sejr over OL-kæmper

    Emilie Sook kæmper i Brønshøj Judo Klub. (Foto: Søren Studsgaard)

    Den danske judokæmper Emilie Sook kan kalde sig danmarksmester i -70 kg-klassen efter en sejr på point i ordinær tid over Lærke Marie Olsen.

    Lærke Marie Olsen repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo i 2020, men er siden gået en vægtklasse op.

    Emilie Sook missede seneste OL-kvalifikation, men har meldt ud, at hun ligesom Lærke Marie Olsen går efter at kvalificere sig til næste OL.

    Der er kun én kvalifikationsplads i hver vægtklasse.

    - Vi træner sammen og kender hinanden rigtig godt. Det er meget på dagen, hvem der vinder. Men jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at det blev mig i dag, siger Emilie Sook efter sejren.

    Du kan følge DM-Ugen på DR1, DRTV eller i vores liveblog her.

  24. I dag kl. 15:33

    Dansk sprinter er klar til VM med personlig rekord i Aalborg

    (Foto: Christian Jørn)

    Mette Graversgaard viste på ny, at hun i øjeblikket er i sit livs bedste løbeform, da hun ved DM-Ugen i Aalborg vandt det danske mesterskab i 100 meter hæk i tiden 12 sekunder og 84 hundrededele.

    Tiden er personlig rekord for Graversgaard, der samtidig klarede VM-kravet med den eminente sprint.

    Du kan se Graversgaard løb herunder.

  25. I dag kl. 15:07

    Biden skriver under på første stramning af våbenloven i 28 år

    Præsident Joe Biden har underskrevet en lov, der begrænser adgangen til våben og er første større stramning af USA's våbenlove i 28 år.

    - Selv om denne lov ikke indeholder alt, jeg ønsker, så rummer den tiltag, som jeg længe har ønsket, og som vil redde liv, siger han i Det Hvide Hus.

    Lovforslaget omfatter blandt andet skrappere baggrundstjek af personer, som er dømt for vold i hjemmet, eller som i deres ungdom er dømt for forbrydelser af en vis karakter.

    Desuden er der føderal støtte til, at de enkelte delstater kan indføre love, der forhindrer personer i at købe våben, hvis de vurderes at være til fare for sig selv eller andre.

  26. I dag kl. 14:43

    Efterretningstjeneste: Mistænkt for Oslo-skyderi har lang historik med vold og trusler

    Norsk politis efterretningstjeneste, PST, har kendt til den 42-årige gerningsmand bag skyderiet i Oslo i nat, siden 2015.

    - Gerningsmanden er kendt af PST og har en lang historik med vold og trusler. PST har haft kendskab til gerningsmanden tilbage i 2015 med bekymring om, at han blev radikaliseret og indgik i et ekstremt islamistisk netværk i Norge, siger fungerende PST-chef, Roger Berg, på et pressemøde.

    PST havde i maj i år samtaler med gerningsmanden, fordi han havde vist interesse for markeringer og ytringer, der opleves som krænkende af islam.

    - Det blev ikke vurderet i disse samtaler, at gerningspersonen havde intentioner om vold, siger Roger Berg.

  27. I dag kl. 14:38

    Ringberg efter to dage med fire gange farvel i DF: Messerschmidt skal nærmest starte forfra

    På to dage har Dennis Flydtkjær, Søren Espersen, Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl forladt Dansk Folkeparti.

    Før dem har seks andre fra folketingsgruppen sagt farvel til partiet, og medlemsflugten har sendt partiet i frit fald.

    - Det ligner en situation, hvor Morten Messerschmidt nærmest skal starte helt forfra, siger Jens Ringberg, der er DR's politiske analytiker.

    - Det er karakteristisk, at de, der forlader partiet, henviser til samarbejdsklimaet, dårlig stemning og ingen tillid. Ingen har sagt, at de forlader partiet på grund af politisk uenighed. Det handler udelukkende om kemi, samarbejde og tillid, siger Jens Ringberg.

  28. I dag kl. 14:25

    Norsk efterretningschef om skyderi i Oslo: 'Det var en ekstrem, islamistisk terroraktion'

    Det var en ekstrem, islamistisk terroraktion, da en mand i nat skød og dræbte to personer og sårede 21 i det centrale Oslo.

    - Der arbejdes på at afklare graden af ideologisk motivation og tilknytning til andre ekstremister eller tilhørende netværk, siger fungerende PST-chef, Roger Berg på et pressemøde.

    - Vi har særligt fokus fra vores side på at undgå eventuelt fremtidige handlinger, som kan følge efter denne forfærdeligt tragiske hændelse i Oslo i nat.

    Trusselsniveauet for terror bliver derfor nu hævet fra niveau 3, moderat, til niveau 5, ekstraordinært. Det er højeste trusselsniveau.

  29. I dag kl. 14:07

    DF i frit fald: 'Det begynder at ligne et sammenbrud'

    Sidste mand tilbage. Sådan kan det i hvert fald synes efter de sidste dages udmeldinger fra Dansk Folkeparti. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Dennis Flydtkjær, Søren Espersen, Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl.

    Listen med nu tidligere folketingsmedlemmer, der i disse dage melder sig ud af Dansk Folkeparti, ser ud til bare at blive længere og længere.

    Med de seneste udmeldinger har partiet mistet langt over halvdelen af de 16 folketingsmedlemmer, de fik valgt ind ved sidste valg, og er nu nede på seks. Et hårdt slag for partiet, hvis man skal tro DR's politiske analytiker, Jens Ringberg.

    Ingen har sagt, at de forlader partiet på grund af politisk uenighed. Det handler udelukkende om kemi, samarbejde og tillid.
    Jens Ringberg, politisk analytiker

    - Det går rigtig stærkt her til formiddag med Søren Espersen og Dennis Flydtkjær. Det ligner et sammenbrud.

    Søren Espersen kender mange nok. Dennis Flydtkjær er et mindre kendt ansigt udadtil, men han var den første, der anbefalede Morten Messerschmidt som ny formand for Dansk Folkeparti. Derfor kommer Flydtkjærs DF-exit bag på DR's politiske analytiker.

    - For mig er det en overraskelse, at han nu også går. Det siger lidt om, hvor stor krisen faktisk er i Dansk Folkeparti.

    Når støvet har lagt sig efter partiets rusketur, efterlader det meget få folketingsprofiler og -mandater. Og det betyder et meget stort oprydningsarbejde for DF's formand.

    - Det ligner en situation, hvor Morten Messerschmidt nærmest skal starte helt forfra, siger Ringberg.

    Flere af de nu tidligere DF'ere begrunder deres exit med dårlig ledelse anført af Morten Messerschmidt.

    Tidligere gruppeformand Peter Skaarup meddelte i går, fredag, at han stopper som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti på grund af manglende tillid til Morten Messerschmidts ledelse og den fortsatte uro i Dansk Folkeparti.

    Ligeledes forlod Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech DF i februar som protest mod ledelsen.

    - Det er karakteristisk, at de, der forlader partiet, henviser til samarbejdsklimaet, dårlig stemning og ingen tillid. Ingen har sagt, at de forlader partiet på grund af politisk uenighed. Det handler udelukkende om kemi, samarbejde og tillid, siger Jens Ringberg.

    • Bent Bøgsted slutter sig til Inger Støjbergs parti (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Liselott Blixt meldte sig ud af Dansk Folkeparti i februar (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Det samme gjorde Karina Adsbøl (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • og Lise Bech (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Og kombinationen af den voksende uro omkring partiet og Inger Støjberg, som blafrer med et saftigt politisk tilbud, er noget, der kan sende Dansk Folkeparti i retningen af spærregrænsen, vurderer han.

    - Det er enormt kritisk for Dansk Folkeparti. Det ligner et parti, der kan nærme sig spærregrænsen.

    Men, tilføjer han, vi må se, hvad der sker i en valgkamp.

    For selvom situationen som konstateret er alvorlig, er det ikke tid til at skrive partiets nekrolog, siger Jens Ringberg.

    - Jeg er ikke parat til at lægge dem i graven endnu.

    DF's folketingsgruppe mere end halveret

    • Siden formandsopgøret i Dansk Folkeparti den 23. januar, hvor Morten Messerschmidt vandt med knap 60 procent af stemmerne, har partiet mistet en række profiler i folketingsgruppen, hovedbestyrelsen og sekretariatet på Christiansborg. Her kan du se, hvornår de forskellige folketingsmedlemmer har forladt partiet.

    • 11. februar: Martin Henriksen forlader partiet.

    • 21. februar: Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech forlader DF.

    • 22. februar: Hans Kristian Skibby forlader DF.

    • 26. februar: Marie Krarup forlader DF.

    • 24. juni: Jens Henrik Thulesen Dahl og Peter Skaarup melder sig ud af partiet.

    • 25. juni: Søren Espersen og Dennis Flydtkjær forlader DF.

    • Det efterlader Alex Ahrendtsen, René Christensen, Kristian Thulesen Dahl, Mette Hjermind Dencker, Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt i folketingsgruppen.

  30. I dag kl. 13:58

    På halvanden time blev 150 bilister taget med for høj fart ved Roskilde Festival

    Inden for bare halvanden time har 150 bilister fået en bøde for at køre for stærkt på Holbækmotorvejen ved Roskilde.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som havde advaret om, at den højst tilladte hastighed på en særlig strækning er sat ned til 80 kilometer i timen i anledningen af Roskiklde Festival.

    Farten er sat ned på Holbækmotorvejen for at undgå ulykker.

    Skiltningen er tydelig, lyder det fra politiet.

    Enkelte af fartsynderne kørte så stærkt, at de også står til et klip i kørekortet, oplyser politiet til Ritzau.

  31. I dag kl. 13:22

    Danmark er semifinaleklar ved VM i strandhåndbold

    Det danske herrelandshold i strandhåndbold er klar til semifinalen ved VM efter en sejr på 2-1 over Uruguay i kvartfinalen efter afgørelse på shootout.

    Danmark vandt første halvleg 21-16, mens Uruguay vandt anden halvleg 21-10. Derefter skulle kvartfinalen afgøres i den såkaldte shootout, hvor markspilleren er alene i en kontra.

    Her vandt danskerne, der senere lørdag skal spille semifinale mod Brasilien. I den anden semifinale skal værtnationen fra Grækenland i aktion mod Kroatien.

    Også det danske kvindelandshold har været i aktion ved slutrunden. De spillede semifinale lørdag, hvor det blev til et 1-2-nederlag til Holland efter afgørelse på shootout.

    De danske strandhåndboldkvinder tabte første halvleg 24-26, mens de vandt anden halvleg med et enkelt point. Holdet skal spille placeringskampe senere i dag.

  32. I dag kl. 13:21

    Naleraq i Grønland har fået ny formand

    Partiet Naleraq i Grønland har fået ny formand, efter at Hans Enoksen trak sig fra posten tidligere på ugen.

    Det er sket ved en ekstraordinær generalforsamling i dag, skriver Ritzau.

    Den nye formand er Pele Broberg, som er tidligere minister for udenrigsanliggender. Det skriver Sermitsiaq.AG.

    Broberg blev indstillet til formandsposten, og det samme gjorde Jens Napaattooq. Sidstnævnte takkede nej til indstillingen. Broberg blev dermed valgt uden modstander.

  33. I dag kl. 13:13

    Ukraine: Raketter fra Hviderusland rammer landsby i den nordlige del af landet

    Tjernihiv-regionen i det nordlige Ukraine er i morges ramt af raketter fra Hviderusland.

    Det skriver det ukrainske militær i en meddelelse på Facebook ifølge Ritzau

    - 20 raketter, der blev affyret fra Hvideruslands territorium og fra luften, ramte landsbyen Desna, skriver hæren, som ikke har nogen meldinger om dræbte eller sårede.

    Ukraines militære efterretningstjeneste mener, at Rusland forsøger at involvere Hviderusland i krigen i Ukraine.

    - Dagens angreb er direkte forbundet med Kremls bestræbelser på at trække Hviderusland med ind i krigen i Ukraine som med-krigsførende, skriver tjenesten ifølge Ritzau i en meddelelse på Telegram.

    Det har ikke været muligt for DR Nyheder at bekræfte oplysningerne.

  34. I dag kl. 12:41

    Passager i fly til Grønland død af narko i maven

    En 33-årig mand mistede i onsdags livet i forbindelse med en flyrejse fra København til Kangerlussuaq.

    Det skyldes efter alt at dømme, at han forsøgte at smugle narkotika til Grønland ved at skjule det i maven.

    Det oplyser Ritzau.

    Indpakningen, som manden havde slugt, var tilsyneladende ikke helt tæt, og derfor kunne stoffet trænge ud i mandens krop, lyder det fra Grønlands Politi.

    I april blev en jævnaldrende mand anholdt i København. Han havde slugt 47 små pakninger med hash og var også på vej til Grønland.

    I år har politiet indtil nu registreret 23 sager, hvor der var mistanke om smugleri af stof indvortes.

  35. I dag kl. 12:08

    Politiet i hele Norge skal nu bære våben

    Alle politifolk i Norge skal nu midlertidigt bære våben. Det er besluttet efter nattens skyderi i Oslo.

    Norsk politi bærer ikke almindeligvis våben.

    - Hændelsen i Oslo er alvorlig og efterforskes som en terrorhandling. Baseret på information fra PST og Oslo politidistrikt har vi besluttet at indføre midlertidig bevæbning, siger politidirektør, Benedicte Bjørnland.

    Politidirektoratet følger situationen nøje, og der er et efterretningssamarbejde mellem politiet og PST, Norges efterretningstjeneste.

    Politidistrikterne vil løbende vurderer sikkerheden til lokale Pride-arrangementer weekenden igennem.

  36. I dag kl. 12:05

    Friske varer kom ikke med færgen til Bornholm

    Færgen "Hammershus" sejler mellem Køge og Rønne. (© Bornholmslinjen)

    Seks containere med fødevareforsyninger til bornholmerne strandede i nat i Køge på grund af en fejl hos Bornholmslinjen.

    Det rammer de to dagligvarekæder Rema 1000 og Lidl, hvor kunderne i dag må kigge forgæves efter de friske varer.

    Ifølge Bornholmslinjen opstod fejlen, fordi rederiet var uopmærksom på en særlig farlig transport i nat, der blokerede for, at dagligvarerne kunne komme ombord på færgen Hammershus.

  37. I dag kl. 11:59

    Mette Frederiksen om Oslo-skyderi: 'Grusomt angreb mens folk var i byen for at fejre noget af det fineste, vi har'

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har tilbudt Norge hjælp i kølvandet på nattens skudangreb i Oslo.

    - Jeg udtrykte min dybe forfærdelse ved angrebet og tilbød vores hjælp, hvis der skulle blive brug for det, skriver hun i et opslag på Facebook.

    Hun kalder skyderiet for 'et grusomt angreb'.

    - Et grusomt angreb mens folk var i byen for at fejre noget af det fineste, vi har. Kærlighed, mangfoldighed og retten til at elske den, man vil, skriver hun.

    Gerningsmanden gik til angreb på flere barer, hvor mange homoseksuelle holder fest. To personer blev dræbt, mens 21 blev såret.

    Den mistænkte gerningsmand er anholdt og sigtet for blandt andet terror.

  38. I dag kl. 11:57

    I de fleste europæiske lande er aborten fri. Men få steder er det helt ulovligt

    Demonstrationer mod den stramme abortlovgivning i Polen. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)

    Hvis man som kvinde på Malta er blevet gravid, er det som udgangspunkt helt umuligt at få en abort. Ønsker kvinden alligevel at afbryde graviditeten, kræver det en rejse til udlandet, eller at hun køber abortpiller på nettet.

    Det betyder reelt, at mange maltesiske kvinder ikke har anden mulighed end at få barnet, selv hvis de ikke ønsker det.

    Bryder man loven og får foretaget en ulovlig abort på Malta, risikerer både kvinden og lægen fængselsstraf.

    - Kirurgiske aborter er udelukket (på Malta, red.). Hverken klinikker eller hospitaler vil tillade indgreb på livmoderen, medmindre man har en negativ graviditetstest.

    Sådan sagde Isabel Stabile, der er gynækolog og en af landets mest fremtrædende fortalere for fri abort, sidste år i et interview med TV-stationen France 24.

    - Så den primære måde at få en abort på Malta er ved at købe piller online. Det er nu steget til et omfang, så det sker næsten én gang om dagen, sagde hun.

    Malta er det eneste EU-medlemsland, hvor abort er helt forbudt. Men også i det lille land Andorra, som ligger mellem Spanien og Frankrig er det forbudt at få foretaget en abort.

    I andre europæiske lande er adgangen til abort begrænset af restriktive regler, mens det i de fleste europæiske lande er tilladt.

    I grafikken herunder kan du få et overblik over EU-landenes abortregler:

    Det er kun få steder i Europa, hvor abort er helt forbudt, men i Polen har regeringen indført en lov, der læner sig meget tæt op ad et forbud.

    Her strammede man loven i 2020, og siden da har det kun været lovligt for polske kvinder at få foretaget en abort i to tilfælde: Hvis graviditeten er et resultat af incest eller voldtægt, eller hvis morens liv er i fare.

    Den nye abortlov har mødt store protester i Polen, mens flere organisationer kritiserede loven. Blandt andre kaldte Amnesty International loven for et brud på menneskerettighederne og udtalte, at den satte kvinders liv i fare.

    Også FN’s menneskerettighedsorganisation og EU har været ude med voldsom kritik af Polens abortlovgivning.

    Efter stramningen vakte det stor vrede blandt mange i den polske befolkning, da en 30-årig kvinde døde med et foster i maven. Ifølge familiens advokat kunne en abort formentlig have reddet kvindens liv.

    Demonstrationer i Polen mod landets abortlovgivning, efter en 30-årig kvinde mistede livet. (Foto: DAWID ZUCHOWICZ © Ritzau Scanpix)

    Andre lande østpå har også stramme regler. I Ungarn har Viktor Orbans regering sørget for, at hospitaler, som ikke udfører aborter, får ekstra penge. Samtidig er der blevet indført en regel, som betyder, at kvinder skal til to konsultationer, før en abort tillades.

    I Slovakiet har regeringen flere gange forsøgt at stramme lovgivningen, dog uden held, da parlamentet ikke har stemt for forslaget, skriver mediet Politico.

    Forbud mod abort er dog undtagelsen. Generelt er tendensen i Europa, at langt de fleste lande har en eller anden for form for fri abort.

    Ifølge organisationen Center for Reproductive Rights, lever 95 procent af Europas kvinder i den fødedygtige alder i lande, hvor kvinden har ret til at vælge en abort.

    Landene har forskellige lovgivninger hvor eksempelvis grænsen for, hvornår man kan vælge at få foretaget en abort varierer.

    I Danmark kan kvinder over 18 år lovligt og gratis vælge en abort indtil udgangen af 12. graviditetsuge. Herefter kræver det en særlig godkendelse. I Sverige er grænsen for en abort derimod 18. uge, mens den for eksempel i Portugal er 10 uger.

    Samtidig har mange lande indført en obligatorisk ventetid, som betyder, at kvinden skal vente i et antal dage, fra beslutningen er taget i samråd med en læge, til selve aborten bliver sat i gang.

    Men grænserne for, hvornår man kan vælge at få foretaget en abort kan helt sløjfes, lød det tidligere i år fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. I en række nye anbefalinger fra organisationen stod der blandt andet, at der ikke er noget sundhedsfagligt forkert i at foretage en abort gennem hele graviditeten.

    Derudover anbefalede WHO også, at lande fremover skal afskaffe andre restriktioner såsom obligatorisk ventetid, eller at en abort skal godkendes af myndigheder eller familiemedlemmer. Sådan er det blandt andet i Danmark, hvor en kvinder under 18 år skal have tilladelse fra sine forældre.

    Efter en folkeafstemning i 2018 blev abort tilladt i Irland. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Ritzau Scanpix)

    Et af de lande, der i lang tid har haft et næsten totalt forbud mod abort, er Irland. Her var det tidligere kun muligt, hvis kvindens liv var i fare. Voldtægt eller incest var ikke en gyldig grund til at afbryde graviditeten.

    Men i 2018 blev det ved en folkeafstemning besluttet at ændre loven. Nu kan kvinder i Irland få foretaget en abort frem til 12. graviditetsuge.

    Også to andre europæiske lande vedtog sidste år love, der gør det lettere at få en abort. Det gælder de to små lande Gibraltar og San Marino, der ikke er medlem af EU. Her var abort tidligere helt forbudt, men efter folkeafstemninger blev forbuddene afskaffet.

  39. I dag kl. 11:44

    Massevis af danske mestre skal findes i Aalborg i dag

    Der er lagt op til den helt store sportsfest i Aalborg lørdag, hvor mange konkurrencer ved DM-ugen skal afgøres.

    Blandt andet skal der findes 16 danske mestre i atletik, Mændene og kvinderne løber 100 meter finale fra klokken 17.45.

    Derudover bliver der også dystet i mange forskellige svømmediscipliner og den spetakulære disciplin highdiving, hvor udspringerne hopper i Limfjorden efter at have lave vilde tricks i luften.

    Du kan se med direkte fra DM-ugen på DR1 fra klokken 14.30, mens der allerede fra klokken 13.45 er atletik på DRTV.

    Du kan se hele sendeplanen her.

  40. I dag kl. 11:44

    Stor stjerne melder afbud til DM-ugen

    Ida Karstoft har sat mange danske rekorder i år. (Foto: Stian Lysberg Solum © Ritzau Scanpix)

    Ida Karstoft er en af de helt store stjerner i dansk atletik i øjeblikket, men den danske sprinter kommer ikke til start i kvindernes 100 meter finale senere i dag.

    Hun er nemlig blevet syg og har derfor meldt afbud.

    Ida Karstoft vandt tidligere i juni et løb i den præstigefyldte stævnerække Diamond League.

  41. I dag kl. 11:42

    Dansk Folkepartis kulturordfører Dennis Flydtkjær forlader partiet

    Dansk Folkepartis kulturordfører, Dennis Flydtkjær, har meldt sig ud af partiet efter 22 år.

    - Jeg har taget mange svære beslutninger igennem min tid i politik, men dette er uden tvivl suverænt den sværeste. Jeg har i dag desværre valgt at melde mig ud af Dansk Folkeparti, begynder han en pressemeddelelse, sendt til TV MIDTVEST.

    - I de sidste par år er det politiske i partiet blevet overskygget af interne læk fra møder, interne skænderier og udhængning af partikollegaer i pressen. Det har fjernet fokus fra de politiske budskaber og arbejde.

    - Oven i det har jeg oplevet en dårlig organiseret hverdag på Christiansborg, hvor ressourcerne bruges på de få, mens andre har måttet klare sig selv, siger han.

    Dermed har DF nu seks folketingsmedlemmer tilbage efter flere andre medlemmer har sagt farvel til partiet den seneste tid. Alene de sidste to dage har foruden Flydtkjær også Søren Espersen, Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl forladt DF.

  42. I dag kl. 11:25

    Kinas præsident Xi besøger Hong Kong

    Billedet her af Xi Jinping stammer fra et besøg i Hong Kong i 2017. (Foto: Anthony Wallace © Ritzau Scanpix)

    Xi Jinping, Kinas præsident, vil besøge Hong Kong for at markere 25-års jubilæet for overdragelsen af den tidligere britiske koloni til hovedlandet Kina.

    Besøget vil være det første kendte besøg uden for Kina for Xi Jinping siden udbruddet af covid-19 i januar 2022 og finder også sted i forbindelse med indsættelsen af byens nye leder John Lee.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    John Lee overtager ledelsen efter Carrie Lam, der ledede bystyret, da hundredtusindvis af borgere i 2019 gik på gaden i protest mod et kontroversielt lovforslag, der ville gøre det muligt at sende mistænkte personer til retsforfølgelse i Kina.

    Ved valget i december valgte mange hongkongere at blive hjemme, og valgdeltagelsen lå på blot 30,2 procent.

    Overdragelsen sker den 1. juli.

  43. I dag kl. 11:03

    Norges konge er forfærdet over skyderi i Oslo: Nu må vi passe på hinanden

    Den norske kong Harald har sendt en udtalelse, hvor han forholder sig til skyderiet i Oslo:

    - Jeg og min familie er forfærdede over nattens skyderi og tragedie i centrum af Oslo. Vi føler med alle pårørende og berørte og sender varme tanker til alle, som nu er bange, urolige og i sorg.

    - Vi må alle stå sammen om at forsvare vores værdier; Frihed, mangfoldighed og respekt for hinanden. Vi må fortsætte med at sørge for, at alle mennesker skal føle sig trygge. Nu må vi passe godt på hinanden, udtaler kongen.

    En 42-årig mand er sigtet for drab og terror efter skyderiet i Oslo, der skete på barer, hvor især homoseksuelle ynder at komme.

    To personer mistede livet. Herudover blev 21 personer såret, skriver Ritzau.

  44. I dag kl. 10:43

    Efterforskningsleder: Nærliggende at tro skyderi i Oslo var en hadforbrydelse

    Nattens skyderi på flere barer i Oslo kan meget vel være begået som en hadforbrydelse.

    Skyderiet skete på barer, som homoseksuelle gæster kommer på.

    Det siger den norske efterforskningsleder Christian Hatlo.

    Politiet undersøger også, om den mistænkte gerningsmand er psykisk syg, oplyser efterforskningslederen.

    Den 42-årige mand, som norsk politi har pågrebet, var i forvejen kendt af både politiet og PST, den norske efterretningstjeneste.

    - Vi bidrager nu med al relevant information, vi har, til Oslos politi, og arbejder med at afklare, om der kan være planlagt flere voldshandlinger. Foreløbigt har vi ikke indikationer på det, skriver PST på Twitter.

    Manden, der er født i Iran og norsk statsborger, er sigtet for drab, drabsforsøg og terror.

  45. I dag kl. 10:37

    19-årig faldt af studentervogn og brækkede skulderen

    En 19-årig mand fra Bjerringbro fik en rigtig træls afslutning på studenterkørslen, da han faldt af en studentervogn.

    Ulykken skete med omkring 60 kilometer i timen, og derfor var den unge mand heldig at slippe fra faldet med overfladiske skrammer og en brækket skulder.

    Årsagen til uheldet skal formentlig findes ved bagsmækken, der udelukkende burde kunne åbnes udefra, men tilsyneladende gik op, så den 19-årige mistede balancen og faldt ned på vejen.

    Firmaet som stod for studenterkørslen, er chokeret over episoden, men vil først udtale sig offentligt, når man har fordøjet episoden.

  46. I dag kl. 10:09

    Tidligere DF'er Hans Kristian Skibby vil også være med i Støjbergs parti

    Folketingsmedlem Hans Kristian Skibby skriver på Facebook, at han også vil være med i Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne.

    Han forlod DF i februar og har siden været løsgænger.

    - Jeg tilslutter mig Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg og vil med stor glæde være med til at udforme det grundlæggende politiske arbejdsprogram for Inger Støjberg nye parti, skriver han i en opdatering.

    Han meldte sig som støttemedlem allerede i torsdags, skriver han.

  47. I dag kl. 10:01

    Dansk Fjernvarme om bred energiaftale: Der mangler hjælp til boligejerne

    Hos Dansk Fjernvarme er man bekymret for, at politikerne ikke vil give fjernvarmeselskaberne 'de nødvendige værktøjer, der skal gøre ambitionerne til virkelighed', skriver foreningen i en pressemeddelelse.

    - Der mangler økonomisk hjælp til de boligejere, der ønsker at udskifte deres gasfyr med grøn fjernvarme. Der mangler sikkerhed for de store investeringer fjernvarmeselskaberne skal foretage, hvilket kunne have været afhjulpet med en ja-tak til fjernvarme ordning, sådan som flere partier ellers har foreslået.

    - Men det er dog glædeligt, at der med aftalen er politisk opbakning til at udfase den dyre, russiske naturgas i vores boligopvarmning, selvom tempoet godt kunne have været højere, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.

  48. I dag kl. 09:56

    'Jeg har betragtet DF som "mit" parti': 27 års troskab er slut for Søren Espersen

    Søren Espersen er ikke længere en del af Dansk Folkeparti. Indtil videre fortsætter han i Folketinget som løsgænger (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere næstformand og mangeårigt medlem af Dansk Folkeparti, Søren Espersen, meddeler, at han melder sig ud af partiet, selvom beslutningen og processen herom ikke har været let, siger han til DR.

    - Det er en meget lang proces, som er pågået de sidste måneder. Nu synes jeg så, det er på tide at gøre det. Det er meget følelsesbetonet for mig, for jeg har været med i partiet fra starten og betragter det som ”mit” parti.

    På trods af den smertelige afsked, er der i hans optik ikke andre muligheder end et exit fra partiet.

    - Jeg har det rigtig, rigtig dårligt med det, der er sket, men jeg ser ikke nogen anden udvej, siger det nu tidligere medlem af Dansk Folkeparti.

    Foto: Twitter.

    Hvad fremtiden bringer for nordjyden er stadig oppe i luften. Lige nu er han løsgænger i Folketinget, men at Søren Espersen stadig kommer til at husere i dansk politik, er der ifølge ham selv ingen tvivl om.

    - Jeg synes først lige, jeg er begyndt. Så jeg agter at fortsætte. Hvor og hvordan det eventuelt kan lade sig gøre, ved jeg ikke, siger han.

    Sommerferien har - ligesom i resten af samfundet - lagt sig som en dyne over Folketinget, og det giver Søren Espersen tid til at overveje næste træk.

    - Jeg kan få tid til at tænke over tingene, og finde ud af hvad jeg helst vil.

    Om det betyder, at han vælger at følge i sporene på andre tidligere DF'ere og melder sig ind i Inger Støjbergs netop stiftede parti Danmarksdemokraterne, må tiden vise.

    I går annoncerede det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted så, at han melder sig under Inger Støjberg og Danmarksdemokraternes fane, og det samme gjorde Hans Kristian Skibby i dag lørdag.

    Inger Støjberg holder båltalen sankthansaften i Dalbyover, torsdag den 23. juni 2022. Inger Støjberg har bekræftet til flere medier, at hun har stiftet det nye parti Danmarksdemokraterne. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke mere end to dage siden, at Inger Støjbergs nye politiske projekt fik luft under vingerne, og det har været med til at eskalere udmeldingerne fra Dansk Folkeparti.

    Med dagens DF-exit bliver Søren Espersen til endnu en i rækken af DF'ere, der i øjeblikket siger adios til partiet. I går mistede Dansk Folkeparti de to folketingsmedlemmer Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl.

    Tilbage i februar forlod folketingsmedlemmerne Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech også partiet.

    Dengang kaldte Espersen det for 'ren faneflugt' og 'forræderi'. Men tiderne skifter og med det også ens synspunkter, må man forstå på ham.

    - Sådan er det. Noget ændrer sig igennem tiden, og det rigtige for mit vedkommende er at forlade Dansk Folkeparti.

    De mange udmeldelser af partiet betyder, at DF nu har syv folketingsmedlemmer tilbage. 16 personer blev valgt for partiet, da der var valg i 2019.

    • Bent Bøgsted slutter sig til Inger Støjbergs parti (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Liselott Blixt meldte sig ud af Dansk Folkeparti i februar (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Det samme gjorde Karina Adsbøl (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • og Lise Bech (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    DF's folketingsgruppe mere end halveret

    • Siden formandsopgøret i Dansk Folkeparti den 23. januar, hvor Morten Messerschmidt vandt med knap 60 procent af stemmerne, har partiet mistet en række profiler i folketingsgruppen, hovedbestyrelsen og sekretariatet på Christiansborg. Her kan du se, hvornår de forskellige folketingsmedlemmer har forladt partiet.

    • 11. februar: Martin Henriksen forlader partiet.

    • 21. februar: Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech forlader DF.

    • 22. februar: Hans Kristian Skibby forlader DF.

    • 26. februar: Marie Krarup forlader DF.

    • 24. juni: Jens Henrik Thulesen Dahl og Peter Skaarup melder sig ud af partiet.

    • 25. juni: Søren Espersen forlader DF.

    • Det efterlader Alex Ahrendtsen, René Christensen, Kristian Thulesen Dahl, Mette Hjermind Dencker, Dennis Flydtkjær, Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt i folketingsgruppen.

  49. I dag kl. 09:56

    18 migranter døde i forsøg på at krydse grænse til spansk enklave

    • Det lykkedes mere end hundrede migranter at krydse hegnet, oplyser spanske myndigheder til BBC. For andre endte forsøget fatalt. (Foto: Paqui Sanchez © Ritzau Scanpix)
    • (Foto: Fadel Senna © Ritzau Scanpix)
    • (Foto: Paqui Sanchez © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    18 er døde og adskillige er såret efter, at en stor gruppe migranter i går forsøgte at få adgang til den spanske enklave Melilla.

    Flere af de døde er faldet ned fra toppen af et grænsehegn.

    Ifølge de spanske myndigheder forsøgte flere hundrede mennesker at krydse grænsen efter at have skåret hul i hegnet.

    Mellia og Ceuta, en anden spansk enklave, er i de senere år blevet et centralt punkt på vejen for migranter med oprindelse syd for Saharaørkenen, som forsøger at nå Europa.

  50. I dag kl. 09:31

    Seneste nyt om skyderiet i Oslo

    (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk