Fortroligt dokument frigivet: Det private erhvervsliv var med til at drive statens coronaberedskab

Eksperter efterlyser mere åbenhed om erhvervslivets rolle i statsindkøb for milliarder.

Anne H. Steffensen (tv) er adm. direktør i Danske Rederier. Og Lars Frelle-Petersen (th) er direktør i Dansk Industri. De har begge spillet en central rolle i regeringens kriseberedskab ledet af Rigspolitiet.

Det private erhvervsliv har spillet en langt mere central rolle i at sikre livsvigtige værnemidler til det danske sundhedsvæsen, end

myndighederne
indtil nu har lagt frem.

Det viser et hidtil fortroligt dokument fra

Rigspolitiet
, som
Region
Hovedstaden nu har
offentliggjort
.

- I et land som Danmark er vi vant til, at det er staten, der varetager de grundlæggende funktioner og har styr på forsyningskæder og eget beredskab. Så det er overraskende at se erhvervslivet spille en så central rolle, siger Kristian Lauta, der er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet med speciale i katastrofer.

Af dokumentet fremgår det, at det private erhvervslivs store interesseorganisationer, Dansk Industri, Danske Rederier og Dansk Erhverv, har haft nøglepositioner i statens krisekontrolrum side om side med politidirektører og sundhedsmyndigheder.

Samtidig bliver Carlsberg, Ørsted og Novo Nordisk

omtalt
som nøglevirksomheder i dokumentet.

Et så tæt samarbejde om et kriseberedskab mellem offentlige og private aktører er højst usædvanligt i en dansk kontekst. Det vurderer flere eksperter, som

DR
har vist dokumentet.

- Det er jo et helt

exceptionelt
samarbejde, hvor erhvervsorganisationerne bliver trukket helt ind i kriseberedskabet, siger Jesper Olsen, der er ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet og formand i foreningen Transparency International Danmark, der
forebygger
korruption
.

Nøgleroller i NSR Forsyning

Når der opstår større kriser i Danmark som en pandemi, træder Den Nationale Operative Stab (NOST) sammen. Under NOST har

myndighederne
i forbindelse med coronapandemien oprettet enheden National Samfundsrobusthed (NSR).

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier har siddet centralt i den del af NSR, der har haft med forsyning at gøre. Det fremgår af dokumentet, som

Region
Hovedstaden har
offentliggjort
.

I dokumentet, som er dateret 30. marts 2020, står også, at NSR Forsyning skal løse problemet med, at ”der er

akut
brug for kritiske værnemidler og udstyr i sundhedssektoren og øvrige samfundskritiske sektorer i lyset af Covid-19”, og at NSR Forsyning skal skaffe værnemidler gennem indkøb, lagerudnyttelse og ved at etablere og omstille national produktion.

I dokumentet optræder også et diagram over, hvordan NSR Forsyning er organiseret.

I NSR Forsyning har Anne H. Steffensen, der er direktør i Danske Rederier, spillet en central rolle i den stabsfunktion, der har haft fokus på at få transporteret værnemidler og testudstyr til Danmark.

Derudover har hun også haft en funktion i forhold til at få produktion af håndsprit i gang i Danmark.

Direktør i Dansk Industri, Lars Frelle-Petersen, har haft en central funktion i forhold til at skaffe værnemidler og sætte produktion af værnemidler i gang i Danmark.

Og en specialkonsulent i Dansk Erhverv, har haft til opgave at sikre kommunikation og visitation i forhold til at gennemgå

henvendelser
fra danske virksomheder, der kunne levere værnemidler og medicinsk udstyr til det danske sundhedsvæsen. Det viser det nu offentliggjorte dokument.

Samtidig står en ansat i Novo Nordisk som nøgleperson i forhold til testkapacitet sammen med personer fra Sundhedsministeriet,

Region
Hovedstaden og Statens Serum Institut.

Og ansatte i Carlsberg og Ørsted står nævnt som nøglepersoner i forhold til at skaffe håndsprit sammen med

myndighederne
.

Carlsberg og Ørsted gik i april sammen med virksomheden Re Energy og staten i et midlertidigt konsortium, der står for at producere ethanol til håndsprit på et anlæg ved Kalundborg. Novo Nordisk Fonden og Carlsberg Fonden har doneret 17,5 millioner kroner til projektet, der skal producere 36.000 liter ethanol i døgnet. 15. maj besøgte kronprins Frederik ethanol-anlægget. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Indkøb for milliarder

Under coronapandemien er der brugt flere milliarder skattekroner på indkøb af værnemidler og medicinsk udstyr. Der er blevet købt ind i særligt Kina, men også i Danmark og andre lande.

Dansk produktion af håndsprit og værnemidler er blevet sat i værk, og testkapaciteten er blevet øget markant.

DR
har talt med tre eksperter og vist dem dokumentet over organiseringen i NSR. Derudover har eksperterne set et overblik, DR har lavet over, hvordan store virksomheder som Mærsk, Bestseller, Lego og Novo Nordisk trådte til, da det danske sundhedsvæsens beholdning af værnemidler, medicinsk udstyr og testkapacitet blev kritisk i marts.

Ud fra materialet vurderer de tre eksperter, at det var positivt og succesfuldt, at det private erhvervsliv kom de offentlige myndigheder til undsætning, da det viste sig, at det offentlige beredskab ikke var gearet til coronapandemien.

Men samtidig understreger eksperterne, at det nu er vigtigt at få kortlagt, præcis hvilken rolle dansk erhvervsliv har spillet i planlægningen og koordineringen både i og uden for samarbejdet i NSR Forsyning.

- En

kortlægning
af hele forløbet og repræsentationen af forskellige samfundsinteresser er vigtig. Og de konkrete beslutninger, der er truffet i forhold til valg af
leverandører
, er vigtige at gå efter i sømmene, siger Peter Munk Christiansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i magtforhold i Danmark.

Professoren mener, at der er en risiko for udokumenterede rygter, hvis ikke de private aktørers rolle og samspillet med det offentlige bliver lagt åbent frem.

- Risikoen er, at der opstår forestillinger om, at tingene er foregået i gedulgthed, fordi nogen har noget at skjule. Så det er vigtigt, at den slags kommer offentligt frem, og det er selvfølgelig også vigtigt, at man kan dokumentere, at der er truffet nogle beslutninger, der er så sagligt velbegrundede, som de nu kan være i en vanskelig tid, som den her krise har været, siger han.

Jesper Olsen fra Transparency International mener, at der er ekstra behov for en

kortlægning
, fordi organisationer og aktører fra det private erhvervsliv ikke er underlagt det samme ansvar som offentlige
embedsmænd
, og fordi nogle regler om indkøb er sat ud af kraft på grund af krisesituationen.

- Det er dejligt, at der er nogen, der stiller sig til rådighed. Men vi er nødt til at danne os det fulde overblik: Hvad er der sket, og hvad er det for nogle aftaler, der er blevet lavet, så vi sikrer os, at der ikke er kommet en bifangst med i det her gode samarbejde, siger han.

I videoen her fortæller direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, om det tætte samarbejde med det private erhvervsliv. Klippet er fra et pressemøde om corona 24. marts 2020.

Ønske om åbenhed i industrien

Mere åbenhed er også på ønskelisten hos Dialab, der er en brancheforening, der repræsenterer virksomheder i Danmark, der forhandler eller producerer produkter til laboratorier.

- De beslutninger, der er taget i den her proces, har været ganske uigennemskuelige. Vi savner åbenhed om, hvorfor man har handlet, som man har gjort. Hvorfor er man gået direkte til Kina og har købt en masse testudstyr og værnemidler, uden først at købe det der var på det danske marked – eller i hvert fald samtidig købe på det danske marked, siger Henrik Lundgård Sedenmark, der er sekretariatschef i Dialab.

Nogle af Dialabs medlemmer har solgt laboratorieudstyr til

sundhedsvæsnet
under coronakrisen, men der er ifølge brancheorganisationen også flere danske virksomheder, der er blevet forbigået.

- Men alle sidder tilbage med den opfattelse – uanset om de har solgt eller ej – at det her er foregået på en ganske mærkelig måde, hvor regler og love er blevet tilsidesat og udbud er blevet tilsidesat, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Samtidig hæfter Henrik Lundgaard Sedenmark sig ved, at Lego og Bestseller har leveret værnemidler og test.

- Det kan undre, at man ikke har taget imod den hjælp fra de virksomheder, der tilbyder diagnostisk udstyr, laboratorieudstyr og værnemidler, men har taget imod hjælp fra tøjfirmaer og legetøjsproducenter, siger han.

Ejer af tøjgiganten Bestseller, Anders Holch Povlsen, stod i marts bag en donation af 100.000 antistoftest fra den kinesiske producent, Livson. Senere har regionerne i fællesskab købt 1,4 millioner test fra Livzon til en værdi af 60 millioner kroner, selvom der var kritik af, at Livzon-testene er for usikre. 20. maj meldte regionerne så ud, at de forsøger at få refunderet købet af de 1,4 millioner test, fordi testene ikke er gode nok. (Foto: BESTSELLER A/S/PR FOTO)

Også hos Medicoindustrien, der er brancheorganisationen for virksomheder, der i Danmark udvikler, producerer eller sælger medicinsk udstyr, undrer de sig over, at de ikke er blevet inddraget mere i indkøb af værnemidler.

Medicoindustriens direktør, Peter Huntley, mener, at det har haft betydning for, at noget medicinsk udstyr gik til andre lande i stedet for Danmark.

- Jeg synes ikke, at man kan pege på, at

tilstedeværelsen
af Dansk Industri og Dansk Erhverv i NOST har været problematisk, men man kan måske se det paradoksale i, at der ikke blev rakt mere ud til brancheforeningen for de
leverandører
af medicinsk udstyr, som hele coronaberedskabet har været omdrejningsakse for, siger han.

Hvad skal være offentligt og privat?

Statsminister Mette Frederiksen har slået fast, at der skal være en evaluering af indsatsen under coronakrisen. Samtidig står et flertal udenom regeringen bag et forslag om, at fem uvildige eksperter skal

evaluere
regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen.

De tre eksperter,

DR
har talt med, mener, at det er oplagt at tage erhvervslivets rolle i indkøb og produktion af værnemidler, medicinsk udstyr og testkapacitet med i evalueringen.

- Det giver utrolig god mening i en evaluering at se tilbage på, om det her var den optimale måde at gøre det på, og om man kan forberede nogle mekanismer mellem offentlige og private, som man kan benytte sig af fremadrettet, siger professor Kristian Lauta fra Københavns Universitet.

Han mener, at det samtidig giver anledning til at diskutere, hvordan Danmarks kriseberedskab skal være organiseret fremover:

- Hvad er det egentlig, der skal være privat, og hvad skal være offentligt, når vi

håndterer
kriser.

Udover en evaluering mener Jesper Olsen fra Transparency International, at der nu skal være politisk fokus på, at de regler om udbud og kontrol, der har været

suspenderet
under coronakrisen, vender tilbage.

- Vi skal passe på med, at det, der virkede supergodt, da vi stod i en

akut
krise, ikke går hen og bliver til ’the new normal’. Vi er nødt til at sikre os, at vi fremadrettet kommer til at foretage os det på en god og betryggende måde.

Facebook
Twitter