Nyheder

Fra USA til Norge - regler for fyrværkeri skyder i alle retninger

  • Fra USA til Norge - regler for fyrværkeri skyder i alle retninger
    Ifølge EU-Kommissionen kommer op mod 45.000 mennesker i Europa hvert år til skade på grund af fyrværkeri. (Foto: Romeo Ranoco © Scanpix)

    De seneste dages problemer med hensynsløs affyring af fyrværkeri på Nørrebro i København har sat gang i debatten om de danske regler på området.

    I dag er det sådan, at private fra den 15. december og frem til 1. januar må købe fyrværkeri - og må fyre det af fra den 27. december til den 1. januar.

    Men sådan er det langt fra i alle lande.

    Fyrværkeri-reglerne svinger fra land til land, og det er noget af en jungle at finde rundt i.

    Her er et par af reglerne:

    I USA svinger reglerne fra stat til stat. I Delaware og Massachusetts er det forbudt for private at købe, bruge og sælge fyrværkeri, mens mere end 40 stater tillader private at købe og fyre af på bestemte dage.

    Og overtrædes forbuddet, giver det i Massachusetts for eksempel en bøde på mellem cirka 670 og 6.780 kroner.

    I Frankrig er fyrværkeri som udgangspunkt ikke noget, private benytter sig af. Der er det i stedet ofte kommunerne og kulturinstitutionerne, der står bag fyrværkeri-shows nytårsaften for eksempel.

    I Norge og Sverige må private kun skyde fyrværkeri af i en begrænset periode - ligesom i Danmark. I Norge kan kommunerne faktisk også lave endnu strengere regler, end de landsdækkende, hvis de ønsker det.

    I Holland må private affyre fyrværkeri nytårsaften, men det må kun ske til klokken 02 om natten den 1. januar, og der er det i øvrigt kun tilladt at sælge fyrværkeriet de tre sidste dage af året. I Tyskland gælder samme regel i forhold til salgsdage.

    I flere lande bliver fyrværkeri-reglerne diskuteret hver eneste år omkring nytår. Og i Berlin har brandmænd i dag demonstreret på åben gade, hvor farligt fyrværkeri kan være.

    • Tyske brandmænd demonstrerer her, hvor farligt fyrværkeri kan være. Lovgivningen om fyrværkeri bliver diskuteret i mange lande. (Foto: Michele Tantussi © Scanpix)
    • I Berlin har tyske brandmænd i dag demonstreret, hvad ulovligt fyrværkeri kan medføre af skader. (Foto: Omer Messinger © Scanpix)
    1 / 2

    For EU-lande eksisterer der en række regler, som alle medlemslande skal følge.

    Fælles er blandt andet reglen om, at fyrværkeri skal forsynes med et CE-mærke, der sikrer, at det lever op til fælles sikkerhedsstandarder.

    Formålet med EU's fællesregler er at reducere antallet af ulykker. Ifølge EU-Kommissionen kommer op mod 45.000 mennesker i Europa hvert år til skade på grund af fyrværkeri.

    Flere steder - som for eksempel i Danmark - er forskellige former for fyrværkeri forbudt, og der er begrænsninger på, hvem der må købe det.

    Seneste Nyt

  • Betjent beslaglagde fire køretøjer for vanvidskørsel på tre timer

    En betjent fra Østjyllands Politi havde en vellykket aften i kampen mod vanvidsbilisme mandag aften.

    På tre timer stoppede han fire bilister, der alle kørte så hurtigt, at de fik inddraget deres køretøjer.

    Han havde til en start taget opstilling på en vej, hvor den tilladte hastighed var 50 kilometer i timen. På to timer stoppede han en 23-årig mand, der kørte 112 kilometer i timen på sin motorcykel og to unge mænd, der kørte om kap.

    På vej hjem blev han overhalet af en bil på motorvehen. Den blev målt til at køre 206 kilometer i timen. Det betød, at den 18-årige kvindelige bilist fik beslaglagt køretøjet og mistede førerretten.

  • Aftale vil hjælpe elever og studerende med handicap

    29,2 millioner kroner fra Satspuljen for 2019 skal blandt bruges på at forlænge erhversuddannelsernes grundforløb med op til 50% for studerende med handicap, også kendt som Team Danmark-modellen.

    Derudover bliver de videregående uddannelsesinstitutioner tilbudt faglig rådgivning, så de bedre kan vurdere, hvilke behov studerende med handicap har.

    - Handicap må ikke være en hindring for, at man kan forfølge sine drømme. Med den her aftale kommer vi en smule tættere på målet og får ryddet nogle af forhindringerne af vejen, siger Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil.

  • LIVE-TV Spørgetime med statsministeren

  • Lejere i boligbestyrelser skal lære om faresignaler efter skandalesag

    Lejere, der sidder i bestyrelsen for deres boligselskab, skal klædes bedre på for at forhindre fusk og svindel, foreslår en arbejdsgruppe.

    Det sker efter skandalen om svindel for op mod 20 millioner kroner i Østjysk Bolig. Alle 130 bestyrelsesmedlemmer af boligforeninger i Aarhus skal nu samles for at høre, hvad der gik galt.

    Det kan nemlig få alvorlige konsekvenser og medføre erstatningsansvar, hvis bestyrelsesmedlemmerne ikke er opgaven voksen, forklarer leder af det kommunale tilsyn med boligforeningerne, Bente Lykke Sørensen.

    Arbejdsgruppen mener, at tilsynets afgørelser skal lægges åbent frem, så bestyrelsesmedlemmer ved det, når tilsynet for eksempel kommer med kritik af boligforeningernes ledelse for eksempelvis høje cheflønninger eller inhabilitet.

  • EU-kommissær: Italien har brug for hjælp til at håndtere 1.400 nye migranter

    Italien har brug for ekstra hjælp fra de andre EU-lande, efter at flere end 1.400 migranter her i weekenden ankom til øen Lampedusa.

    Det er budskabet fra Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, som nu opfordrer Danmark og de andre medlemslande til at tage imod nogle af de nyankomne.

    - Jeg ved, det er mere besværligt i disse pandemitider, men jeg tror dog, det kan lade sige gøre. Tiden er inde til at udvise solidaritet med Italien, siger hun ifølge Euractiv.

    Som EU-reglerne er i dag, skal man som udgangspunkt søge om asyl i det første land, man ankommer til. Det har lagt et stort pres på Italien og andre 'frontlinjestater', der gerne vil have det ændret.

    EU-landene forsøger for tiden at blive enige om en ny asyl- og migrationspolitik.

  • Ny københavnsk festival gennemfører med 5.000 gæster i august

    Et væld af festivaler har allerede trukket stikket for sommeren 2021 på grund af coronarestriktionerne.

    Men arrangørerne af den nye Øresound Festival har ikke opgivet håbet, og i dag har de præsenteret en model, der gør, at festivalen kan afholdes med 5.000 gæster. Det kan opjusteres til 10.000, hvis restriktionerne tillader det.

    Gæsterne vil blive inddelt i ti zoner, hvor hvert område vil have adgang til mad, drikke, toiletfaciliteter og et sceneområde samt et lounge-område. Der skal fremvises coronapas hver dag.

    Festivalen løber over tre dage på Tiøren på Amager fra den 12. til den 14. maj.

    Det er første år, at Øresound Festival skal afholdes.

  • Unge har taget formiddagsfærgen hjem: I dag vaccineres 300 læsøboere

    Ligesom flere andre danske øer har Læsø fået lov at se bort fra vaccinationskalenderen.

    Derfor begynder man på kattegatøen i dag at vaccinere alle borgere over 16 år.

    Vaccinen er blandt andet blevet tilbudt 36 unge mellem 16 og 18 år, der har folkeregisteradresse på øen, men til dagligt går i skole på fastlandet. Ud af dem har 20 sagt ja.

    - De er kommet med formiddagsfærgen, og så tager de fleste tilbage med aftenfærgen, så de kan komme tilbage i skole, fortæller forvaltningschef for ældre- og sundhed på Læsø, Helle Christensen.

    Mere end 300 læsøboere uden for den oprindelige vaccinekø bliver vaccineret i dag.

  • Italiensk IS-kvinde idømt fire års fængsel

    En italiensk IS-kvinde er netop blevet idømt fire års fængsel for medvirken til terror.

    Hun har siddet varetægtfængslet siden den 29. september 2020.

    Retten har vurderet, at kvinden har været bevidst om, hvad hun rejste ned til, og at hun i samarbejde med sin mand har forsøgt at radikalisere sine børn.

    I 2015 forlod kvinden Italien med sin mand og deres tre børn for at rejse til Syrien og tilslutte sig det såkaldte kalifat. Det er uvist, hvad kvinden helt præcist har foretaget sig i kalifatet.

    I Syrien fik den nu dømte IS-kvinde og hendes mand et barn mere. Kvinden og de fire børn blev evakueret fra al-Hol-lejren i september 2020. Manden er formentlig død i dag.

  • Von der Leyen giver opsang til EU-lande, der ikke har blåstemplet konvention mod kvindevold

    Vold mod piger og kvinder, hvad enten det er fysisk eller psykisk, er en forbrydelse, der skal bekæmpes i alle henseender.

    Derfor er det også "fuldstændig uacceptabelt", at en række EU-lande, heriblandt Bulgarien, Tjekkiet og Ungarn, endnu ikke har godkendt den såkaldte Istanbul-konvention, der skal forhindre netop det.

    Det er meldingen fra EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på dagen, hvor konventionen fylder ti år.

    - Flere medlemslande har endnu ikke ratificeret konventionen, og andre overvejer at træde ud af den. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger hun.

    Kommissionsformanden så gerne, at EU som samlet hele tiltræder konventionen, men det har flere medlemslande blokeret for. Derfor vil Europa-Kommissionen senere på året "fremlægge nye regler, der skal forhindre og bekæmpe vold mod kvinder."

  • Har du mod på mere corona? Experimentarium åbner ny corona-udstilling i dag

    Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, havde også tid til at afprøve eksperimenterne, da han åbnede ny corona-udstilling på Experimentarium i Hellerup. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Experimentarium i Hellerup har i dag slået dørene op for nysgerrige børn og voksne, som på eksperimenterende vis vil lære mere om, hvordan corona og andre vira smitter.

    Direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, har i dag åbnet en interaktiv corona-udstilling på Experimentarium i Hellerup. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, åbnede officielt udstillingen, som byder på fem forskellige inaktive elementer.

    Coronatemaet er en mindre udstilling, som består af fem forskellige vidensoplevelser. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Du kan blandt andet prøve at vinde over virusset i et computerspil eller dyste om, hvem som er bedst til at vaske virus af hænderne.

    I udstillingen kan du også teste din viden om corona og andre kendte vira. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Flere børn dræbt skoleskyderi i Rusland - 19-årig anholdt

    En indsatsstyrke fra russisk politi ankommer til skolen i Kazan i Tatarstan i det sydlige Rusland. (Foto: MAX ZARECKIY © Scanpix)

    Flere børn og en skolelærer er blevet dræbt af en eller flere gerningsmænd på en skole i den russiske by Kasan.

    Det præcise antal dræbte er endnu uklart - det samme gælder antallet af sårede.

    På en video fra skolen kan man se to børn springe ud af et vindue for at undslippe skyderiet.

    Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA er en 19-årige mand anholdt. På video kan man se en politimand holde ham mod jorden foran skolen. Tidligere har der forlydender om to gerningsmænd. Motivet er ukendt på nuværende tidspunkt.

    Byen Kasan ligger i den muslimske republik Tatarstan i det sydlige Rusland, 800 km øst for hovedstaden Moskva.

  • Sophie Hæstorp Andersen ønsker at stoppe som regionrådsformand

    Socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen har i dag meddelt, at hun vil trække sig fra posten som regionrådsformand i Region Hovedstaden.

    - Jeg træder tilbage for at hellige mig den opgave, jeg har taget på mig som overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København, siger hun om sin beslutning i en pressemeddelelse.

    Hun har siddet på posten i næsten otte år.

    Regionsrådet skal på et møde den 22. juni tage stilling til, om de kan imødekomme hendes anmodning og tage stilling til, hvem der skal sætte sig i formandsstolen i resten af denne valgperiode.

  • Ni børn blandt de dræbte i Gaza efter voldsomme raket- og luftangreb

    Palæstinensere begraver en dreng i den nordlige del af Gazastriben. Han blev dræbt under den eskalerende vold i Israel og Gaza. (Foto: MOHAMMED SALEM © Scanpix)

    Luftsirenerne hylede igen i løbet af natten og ud på morgenen, mens røgskyer steg op gennem morgendisen, efter Israels forsvar og palæstinensere i Gaza igen udvekslede raket- og luftangreb.

    Flere end 200 raketter er siden i aftes blevet afsendt fra Gazastriben, der er kontrolleret af den palæstinensiske organisation Hamas, mod mål i det sydlige Israel.

    Kampfly fra det israelske militær, IDF, svarede igen og har ramt omkring 140 mål i Gaza, heriblandt en Hamas-leders bolig og to tunnelsystemer, skriver nyhedsbureauet AP.

    Ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza er 23 personer, heriblandt ni børn, i Gaza blevet dræbt, og 107 er sårede. 31 israelere er kommet til skade, efter raketter slog ned ved den israelske kystby Ashkelon tæt på Gaza, skriver avisen Jerusalem Post.

    Angrebene kommer efter voldsomme sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelsk politi ved Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem.

    Disse optagelser fra israelsk politi viser nogle af dagens kampe ved moskéen:

    Kampene udspringer af en konflikt i bydelen Sheikh Jarrah i det østlige Jerusalem, hvor en lov giver mulighed for at konfiskere omkring 70 palæstineneres ejendomme.

    Demonstrationerne her har nu spredt sig til andre byer, hvor der bor både israelere og palæstinensere.

    - Man ser nu den arabiske befolkning i byer som Haifa, Jaffa og Ramla uden for Tel Aviv demonstrere i sympati med deres palæstinensiske brødre på Vestbredden og i Gaza. Det har man set før, men er en ny udvikling i denne konflikt, fortæller Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, fra Jerusalem.

    Flere end 700 er blevet såret i sammenstødene siden mandag.

    Arabiske studerende i Israel har også meddelt, at de vil strejke i dag. Det hebræiske universitet i Jerusalem har meddelt, at alle lektioner kommer til at foregå online på grund af sikkerhedssituationen i byen, skriver avisen Haaretz.

    FN's sikkerhedsråd mødtes i går for at debattere den eskalerende konflikt i den hellige by. Der er endnu ikke kommet en fælles udtalelse fra rådet, da USA tilsyneladende ikke vil optrappe konflikten yderligere, skriver nyhedsbureauet AP.

    USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, opfordrer dog parterne til at deeskalere konflikten:

    - Vi er ekstremt bekymrede for raketangrebene, der skal stoppe med det samme, og for volden og de provokerende handlinger ved Tempelbjerget. Israel har selvfølgelig ret til at forsvare sit territorium, lød det fra udenrigsministeren.

    Antony Blinken har været USA's udenrigsminister, siden Joe Biden blev indsat som præsident 20. januar i år. (Foto: pool © Scanpix)

    EU's udenrigschef Josep Borrell udtrykte også sin bekymring for volden på et pressemøde i går.

    Det er nødvendigt med diplomati for at nedtrappe konflikten, forklarer Allan Sørensen:

    - Jeg tror hverken, at Hamas eller den israelske regering har interesse i en reel krig i øjeblikket, men på den anden side så tror jeg ikke, at de er i stand til at løse det sammen, da de ikke taler sammen direkte. Der skal noget diplomati på banen for at få parterne til at dæmpe gemytterne.

    - Først og fremmest kan Egypten og Qatar lægge pres på Hamas. Og så skal USA på banen, som den store afgørende spiller, hvis Israel skal overtales til at køle tingene ned, fortæller mellemøstkorrespondenten i Jerusalem.

    Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kan kampene dog fortsætte et stykke tid.

    - Terrorgrupperne i Gaza har overtrådt en rød linje og angrebet os med raketter i udkanten af Jerusalem. Alle, der angriber os, vil betale en høj pris, sagde han mandag.

    Ifølge talspersonen for Israels militær, Hidai Zilberman, har de "foden på pedalen" og er klar til at flere modangreb, hvis Hamas fortsætter raketangrebene, lyder meldingen.

  • Lærerforeninger: 'Nej tak' til krav om at bruge Muhammed-tegninger i undervisningen

    Dansk Folkeparti vil gøre det til et krav, at tegninger af profeten Muhammed skal indgå i undervisningen i landets klasselokaler. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

    Skal eleverne se tegninger af profeten Muhammed i undervisningen?

    Hvis du spørger Dansk Folkeparti, er det svar et rungende JA. De har nemlig foreslået, at tegningerne af profeten Muhammed skal være en obligatorisk del af undervisningen på de danske folkeskoler og videregående uddannelser.

    - Det skal være et krav, at man underviser i Muhammed-tegningerne, for på den måde er det en pligt, og så vil man stå stærkere som lærer over for dem, der ikke vil have, at man underviser i de ting, siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti.

    Den reaktion kommer som følge af, at flere lærere har meldt ud, at de ikke vil bruge tegningerne i undervisningen af frygt for deres sikkerhed. Senest har en lærer på Københavns Professionshøjskole undladt at bruge tegningerne i sin undervisning på grund af trusler på blandt andet Facebook.

    Men der skal ikke lovgives om et krav om at bruge tegningerne af profeten Muhammed i undervisningen. Sådan lyder det enstemmigt fra Danmarks Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening.

    - Man skal ikke centralt fra træffe beslutninger om, hvorvidt lærerne skal undervise i Muhammed-tegningerne. Det er afgørende, at vi holder fast i, at det er den enkelte skole og lærer, der vurderer, hvilket materiale der er nødvendigt for undervisningen, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

    Man ønsker fra lærernes side altså ikke yderligere politisk indblanding i undervisningen. Det vurderer Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

    - Jeg synes, en politisk ensretning og indholdsstyring er en farlig tendens, for hvis man først åbner Pandoras æske, så kan det stikke af i alle mulige retninger, siger han.

    En af de lærere, der engang har vist en tegning af profeten Muhammed i klasselokalet, er Anna Heebøll. Hun er lærer på Tornbjerg Gymnasium i Odense.

    - Politikere skal ikke detailstyre indholdet i undervisningen, det må de regne med, at vi godt selv kan finde ud af
    Anna Heebøll, gymnasielærer, Tornbjerg Gymnasium

    I undervisningen en dag havde hun sat et billede af profeten Muhammed ind på et slideshow, hvilket skabte en stærk reaktion fra en af klassens elever. Han var fornærmet og erklærede højlydt, at tegningen skulle fjernes.

    - Jeg var ret overrasket over hans reaktion, så jeg endte bare med at sige undskyld. Jeg underviser jo ikke for at støde nogen, siger Anna Heebøll.

    Efterfølgende fjernede hun tegningerne fra materialet. I dag vil hun ikke bruge tegningen igen, medmindre det er meget nødvendigt for undervisningen.

    - Jeg er nået frem til, at hvis det giver mening i et forløb i skolen, vil jeg overveje brugen af tegningerne i undervisningen, for eksempel i forbindelse med ytringsfrihed, men jeg vil ikke opsøge det bevidst, siger hun.

    Hun slår også fast, at hun i sin undervisning ville tage afstand fra selve tegningerne, men ikke deres betydning.

    - Jeg synes, tegningerne i sig selv er unødigt provokerende, men det har nu engang spillet en stor rolle i den nyere danmarkshistorie, siger hun.

    Men at gøre tegningerne af profeten Muhammed obligatoriske i undervisningen, er for Anna Heebøll ikke løsningen.

    - Politikere skal ikke detailstyre indholdet i undervisningen, det må de regne med, at vi godt selv kan finde ud af, siger hun.

    Men Anna er også sikker på, at det ville skabe unødig utryghed blandt hendes kolleger, hvis tegningerne blev en obligatorisk del af undervisningen.

    - Flere af mine kolleger ville føle, de blev pålagt noget, der var farligt. Den frygt løser vi ikke ved at gøre tegningerne obligatoriske i undervisningen, for pågældende islamistiske terrorist ville ikke skelne mellem noget, der var blevet pålagt folk politisk, eller som en enkelt lærer står og underviser i, siger hun.

    Fra politisk hold oplever Dansk Folkepartis forslag da heller ikke den store opbakning i den nuværende form. Men flere partier svarer enstemmigt, at der skal handles, så landets lærere ikke står med en frygt for at undervise i et specifikt materiale.

    - Regeringen vil se på, hvordan det at true andre til tavshed kan give højere straf, for i Danmark skal man kunne undervise i det, man tror på, uden at føle sig truet på sin familie og sikkerhed, siger Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister.

    Fra Gymnasieskolernes Lærerforeningen lyder løsningsforslaget dog lidt anderledes.

    - Der skal ikke herske tvivl om, at man som lærer skal føle sig tryg ved at undervise, og som ledelse på skolen, skal man sørge for, at lærerne får opbakning og ikke står på mål som enkeltperson, siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

  • Tv-station dropper Golden Globes efter shitstorm: 'Det er en hel kultur, der skal gøres op med'

    Næste års Golden Globe Awards kan hænge i en tynd tråd, efter tv-stationen NBC har valgt at droppe samarbejdet med Hollywood Foreign Press Association (HFPA), der står bag prisuddelingen. Her ses Tom Cruise med den Golden Globe, han vandt i 1996 for sin rolle i 'Jerry Maguire' - og som han nu har sendt retur. (Foto: Kim Kulish © Scanpix)

    Én ulykke kommer sjældent alene, lyder et gammelt ordsprog.

    Det kan Hollywood Foreign Press Association (HFPA), der uddeler de eftertragtede Golden Globe-priser, i dén grad skrive under på for tiden.

    I løbet af den seneste uges tid har både Netflix og Amazon Studios valgt at droppe alt samarbejde med organisationen, ligesom den Oscar-nominerede skuespiller Scarlett Johansson har beskyldt organisationen for sexisme.

    Nu har tv-stationen NBC, der viser Golden Globes-showet på amerikansk tv, så valgt helt at trække stikket på den glitrende prisuddeling, der har fundet sted hvert år siden 1944.

    - Vi tror fortsat på, at HFPA er dedikeret til at indføre en meningsfuld reform, siger en talsperson for NBC i en erklæring ifølge Variety.

    - En omvæltning af denne størrelse tager dog tid og kræver arbejde. Og vi føler stærkt, at HFPA har brug for tid til at gøre det på den rigtige måde. Derfor vil NBC ikke sende Golden Globe-uddelingen i 2022. Vi går ud fra, at organisationen fører sin plan ud i livet og håber derfor på, at vi kan sende showet i januar 2023.

    Herudover har skuespiller Tom Cruise også meldt sig i koret af kritikere: Han har nemlig valgt at sende sine tre Golden Globe-statuetter tilbage i protest over den manglende diversitet i HFPA, skriver blandt andet The Hollywood Reporter og The Guardian.

    HFPA består af journalister og skribenter, som dækker den amerikanske filmbranche i USA, og organisationen har siden 1944 uddelt filmpriserne The Golden Globes. (Foto: Robyn BECK © AFP or licensors)

    DR's filmekspert og anmelder Maria Månson hilser den seneste tids udvikling velkommen, da hun mener, at det er "på høje tid", at der sker noget i HFPA.

    - Jeg har prøvet at finde noget sympati for HFPA, men jeg synes, det er på tide med den her kritik. Det er en organisation, som i årtier har udnyttet sin lukrative position, og som har gjort sig uvenner med ikke blot journalistkollegaer, men også pr-firmaer og skuespillere. De har virkelig gjort brug af ufine metoder.

    Hun understreger dog, at NBC's beslutning om at droppe Golden Globes ikke nødvendigvis er permanent.

    - NBC siger, de stadig har tiltro til, at HFPA kan levere på reformplanen, men at det tager tid, og at de ikke tror, at det kan nå at blive ændret på et år. Det betyder ikke, de ikke vil sende showet i fremtiden, men det bliver i hvert fald ikke næste år. Spørgsmålet er, om der er nogen, der vil prikke mere til den betændte byld lige nu. Det tror jeg ikke, der er.

    Hvordan kan det være kommet så vidt?

    - Det kan det, når magt står uimodsagt for længe, som det har gjort i forhold til HFPA's position. Det er en hel kultur, der skal gøres op med, siger Maria Månson og uddyber:

    - Det handler om etik, og det handler om almindelig opførsel overfor kollegaer og de personer, de interviewer. Det er en organisation, som i årevis har været bundrådden: Der har været sager om voldsomt sexistiske interviews. Der har været sager om mistanke om korruption. Og der har været sager om, at der er blevet givet gaver for at få film nomineret. Det er godt, der sker noget nu.

    Jeg tror, Golden Globes kommer til at tage en pause næste år. HFPA skal lære at opføre sig ordentligt og stoppe den her selvgode attitude, der har præget dem i årtier. Nu må de gribe i egen barm og starte forfra.
    Maria Månson, filmekspert og anmelder

    Tina Tchen, der er præsident og administrerende direktør i Time's Up-organisationen, der blandt andet støtter ofre for seksuelle krænkelser, hilser også NBC's beslutning velkommen:

    - Det her er et definerende øjeblik for Hollywood. Vi har sagt et magtfuldt og dybt forfejlet prisuddelingssystem imod, og nu kan vi se, at det har givet os muligheden for at gentænke en mere retfærdig branche.

    Også skuespiller Mark Ruffalo takker NBC for at gøre "det rigtige":

    NBC's beslutning om at droppe prisuddelingen kommer efter flere måneders heftig kritik, der for alvor tog fart i marts. Her kom det frem, at HFPA ikke havde nogen sorte medlemmer blandt organisationens 87 medlemmer.

    Torsdag den 6. maj vedtog omkring 75 af HFPAs 87 medlemmer så en reformplan, der tillader organisationens bestyrelse at hyre et rekrutteringsbureau til blandt andet at finde en ny administrerende direktør samt en direktør for diversitet, lighed og inklusion.

    Herudover betød resultatet af afstemningen også, at organisationen skal til at udbygge medlemsskaren med det samme. Man har nu som erklæret mål at finde 20 nye medlemmer i løbet af det næste år, mens antallet af HFPA-medlemmer i alt skal være øget med 50 procent inden for de næste to år.

    Værterne Tina Fey (til venstre) og Amy Poehler (til højre) var i henholdsvis New York City og Los Angeles, da Golden Globe-priserne tidligere i år blev uddelt virtuelt på grund af corona. (Foto: NBC © 2021 NBCUniversal Media)

    Men det ændrer altså ikke på, at NBC ikke vil associeres med Golden Globes, som sagerne står nu.

    - Det er pissehårdt for de hårdtarbejdende journalister, der også er medlemmer af organisationen, men man må også bare erkende, at den ikke har kørt ordentligt, lyder det fra Maria Månson, der slutter:

    - Jeg tror, Golden Globes kommer til at tage en pause næste år. HFPA skal lære at opføre sig ordentligt og stoppe den her selvgode attitude, der har præget dem i årtier. Nu må de gribe i egen barm og starte forfra.

    HFPA's præsident Ali Sar har tidligere forholdt sig til kritikken ved at invitere Netflix til et møde for at tale om de "meget specifikke initiativer, der allerede er undervejs" for at afhjælpe organisationens diversitetsudfordringer.

    Nu har man så fremlagt en detaljeret tidsplan for implementeringen af en række forandringer i HFPA. Her fremgår det blandt andet, at der skal optages nye medlemmer samt præsenteres en ny bestyrelse i organisationen senest den 2. august.

    Vi arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra HFPA.

  • Dyrlæger føler sig hængt ud på Facebook i ophedet debat om dyrevelfærd i nationalparker

    Dyrlæge Sophie Ladefoged er blevet politianmeldt, men har fået et brev fra anklageren om, at der ikke bliver gået videre med sagen. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal og privatfoto)

    Debatten om dyrevelfærd hos heste og kvæg i nationalparker er denne vinter og forår blusset op.

    Det sker efter sager om udsultede kvæg i Mols Bjerge og senest de voldsomme billeder af en pony med dybe sår i hovedet får folk til at rase på Facebook.

    Debatten optager både politikere og naturelskere, fordi de store dyr er en hjørnesten i planerne om 15 nye naturnationalparker i landet, hvor dyrene skal holde græsset nede for at skabe mere biodiversitet.

    Blandt andet er to dyrlæger blevet genstand for kritikken.

    - Det er utroligt, at hun kan bedømme de tynde dyr i orden.

    - Hun har ikke forstand på det, hun laver.

    - Hun burde fratages retten til at føre tilsyn med dyr, for det har hun tydeligvis ikke forstand på.

    Det er nogle af de kommentarer, som embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen Anne Hels har læst om sig selv på Facebook, da hendes navn dukkede op i debatten. Hun har været på kontrolbesøg i Mols Bjerge to gange på Molslaboratoriet.

    - Folk må gerne have en holdning til, hvad Fødevarestyrelsen gør og ikke gør. Det må man gerne have, understreger Anne Hels.

    I gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld” er Anne Hels kontrolbesøg blevet diskuteret, og hun synes, at det er ubehageligt, at hun bliver nævnt med navn, når hun er ude i Fødevarestyrelsens ærinde.

    Men det har ramt hende, at hendes navn bliver en del af debatten.

    - Hvis de havde skrevet ”embedsdyrlægen”, havde det også været noget andet. Men når de nævner mit navn og tagger min private Facebook-profil, så føler jeg mit privatliv hængt ud på den måde, siger hun.

    Hun ærgrer sig over, at kritikken er rettet mod hende som privatperson.

    Hverken Anne Hels, eller de andre dyrlæger som har ført tilsyn med dyrene, er direkte ansvarlige for, at dyrene hos Naturstyrelsen og Molslaboratoriet har lidt overlast.

    Dyrlæge Sophie Ladefoged har skrevet en kritisk tilsynsrapport om Naturstyrelsens kvæg, der har ført til, at styrelsen nu er sigtet for at overtræde dyrevelfærdsloven.

    Men hun har også selv modtaget en politianmeldelse for ikke at leve op til sin dyrlægegerning.

    - Anmelderen er en privatperson, som mener, at jeg skulle anmeldes til politiet for ikke at gribe ind i god nok tid på trods af, at jeg har skrevet en kritisk rapport og råbt op om dyrenes velfærdsproblemer, siger hun.

    Sophie Ladefoged har siden fået brev fra politiets anklager om, at efterforskningen mod hende er stoppet. Anklageren skriver, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.

    Men for Anne Hels er det ikke politianmeldelsen, der er det værste.

    - Ved politiet har man en retssikkerhed og enhver er uskyldig til det modsatte er bevist. Men Facebook er en folkedomstol, som man ikke rigtig kan argumentere imod, siger hun.

    Siden billederne af udsultet kvæg på statens arealer kom frem i marts, har Naturhistorisk Museums fremskudte forskningsstation, Molslaboratoriet, været under massivt pres.

    For selvom det sultne kvæget ikke er ejet af Molslaboratoriet, men af Naturstyrelsen, kom der fokus på Molslaboratoriet, som ejer vilde ponyer i samme område, der af princip aldrig bliver fodret.

    Mandag i forrige uge kom det frem, at en hoppe havde store kødsår i hovedet, fordi Molslaboratoriet har ladet en GPS-halsbånd sidde forkert for længe. Der eksploderede internettet, fortæller museumsdirektør Bo Skaarup.

    - Vi har oplevet en sand shitstorm, tillader jeg mig at kalde det, på alle vores medieplatforme. Vi har også midlertidig måtte lukke ned for nogle dialogrum, som jeg ellers sætter stor pris på i forhold til vores publikum, fordi jeg sætter en stor ære i at besvare alle henvendelser, siger han.

    Kommentarerne her er fra gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld.”. Bo Skaarup bruger dem som eksempler på, hvordan medarbejdere bliver hængt ud. Her er det biolog Morten D.D. Hansen. Andre medarbejdere har oplevet det samme, men vil ikke stå frem med navn.

    Samtidig er museet i gang med at undersøge, om det er muligt at skærme ponyerne for offentligheden

    Men Bo Skaarups største bekymring lige nu er medarbejderne

    - Jeg har flere medarbejdere, som jeg må yde en særlig beskyttelse og assistance til. Jeg har medarbejdere, som jeg er bekymret for som arbejdsgiver, og hvor faglige organisationer står mig bi. Vi undersøger, hvad vi kan gøre for, at man som medarbejder kan møde tryg ind, gå trygt herfra og være tryg i sit eget hjem, siger han.

    Medarbejderne på Molslaboratoriet har været under beskydning længe.

    Samtidigt er der afgivet utallige politianmeldelser mod både stedet og medarbejdere.

    I gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld.” er brugerne blevet opfordret til at bombardere museet. Det mærker direktør Bo Skaarup, som har måtte lukke ned for flere dialogrum.

    Bo Skaarup erkender, at Molslaboratoriet har begået en fejl ved at lade hoppen med de store sår lide unødigt.

    - Vi skulle have taget hånd om det tidligere, end vi gjorde, men det betyder ikke, at hele museet står på et råddent fundament. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, at folk mener, siger han.

    Østjyllands Politi skal nu afgøre, om Molslaboratoriet skal sigtes for brud på dyrevelfærdsloven.

    Vilde heste og køer kan sagten afgræsse statens arealer og have det godt, mener forskere fra Aarhus Universitet, der nu melder sig i debatten, om store dyr skal være en del af statens 15 nye naturnationalparker.

    Det er ikke enten eller, siger dyrevelfærdsforsker Janne Winther Christensen.

    - Det er blevet trukket lidt op, som om det ikke er muligt at kombinere det bedste fra begge verdener, men det tror jeg faktisk, at det er. Vi vil gerne bidrage til at finde de bedste løsninger, siger hun.

    Forskerne fra Aarhus har masser af viden om tamme husdyrs følelse af for eksempel smerte og sult.

    Den viden kan bruges på de græssere, der bruges til naturpleje.

    Dermed behøver det ikke være et gæt, om en vild hest sulter, fortæller dyrevelfærdsforsker Janne Winther Christensen.

    - Nogle gange synes folk, at det er synd for dyrene, men vi kan spørger dyrene, da vi kan måle deres belastning. Det giver objektiv data, hvor vi bedre kan identificere de reelle udfordringer, forklarer hun.

    Lektor i kritiske sociale mediestudier på Aarhus Universitet Jakob Linaa Jensen er ikke overrasket over den hårde tone.

    - Der er nogle gange en hård tone på sociale medier. Især når det handler om kriminalitet, udlændinge, børn og dyr. Det kalder på de store følelser, da de fleste relaterer til de her højerestående pattedyr som for eksempel heste, siger han.

    Han mener ikke, at der havde været den samme ballade, hvis der var tale om myrer eller stankelben.

    Og så er der klassikeren med, at det kan være lettere at sige noget i et kommentarspor end i den virkelige verden.

    - Online kan man finde på at sige ting, som man ikke vil sige ansigt til ansigt. Der er er også en lidt usynlig fjende, for hvem står egentlig bag? Er det staten eller nogle biologer, der har ansvaret? Folkedomstolen er i gang med at placere en skyld, forklarer Jakob Linaa Jensen.

    Han kender til lignende eksempler fra politikere, som fortæller, at de skal finde sig i stigende grad i grove påstande og tilsvininger.

    Derfor kommer han med en opfordring.

    - Tænk før du taler. Det starter i opdragelsen og handler om, at vi alle skal tænke over, hvordan vi taler, når vi bliver ophidsede. Der skal være en øget bevidsthed, og det kræver debat og omtanke. Når vi tilsviner nogen, så er der et menneske bag. Det er jo ikke maskiner, vi taler til, siger han.

  • Sønderjyske-spiller tester positiv kort inden pokalfinale

    Med to dage til pokalfinalen har Sønderjyske netop meddelt, at en af fodboldklubbens spillere er testet positiv for corona.

    - I onsdags i sidste uge blev et medlem af sønderjyskestaben testet positiv for covid-19, og siden har sønderjysketræningen været aflyst eller gennemført med stramme restriktioner helt i henhold til covid-19-protokollerne, skriver klubben.

    - Siden er alle testet negative flere gange, men mandag var der igen en positiv test, da trup, stab og den øvrige besætning omkring holdets dagligdag blev testet.

    Derfor skal hele truppen og alle omkring holdet testes igen tirsdag og onsdag frem mod pokalfinalen torsdag mod Randers FC.

    Dog skal ingen i isolation, da der denne gang er ingen nære relationer til den smittede spiller, lyder det.

  • Næsten ingen stemmer ved Danmarks mest oversete valg: Selv valgforsker dropper det

    Der er ikke mange, der stemmer, når deres forsyningsselskaber holder valg til bestyrelsen. Arkivfoto. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

    Der tages beslutninger for milliarder, er problemstillinger indenfor klima, og miljø er højt på dagsordenen – og du kan selv præge beslutningerne ved at stemme.

    Det lyder som noget, der vil være stor opmærksomhed om, men virkeligheden er en helt anden.

    For i år skal der landet over være såkaldt forbrugervalg. Det dækker over valg af en forbrugerrepræsentant til bestyrelsen i dit lokale forsyningsselskab. Det er dem, der blandt meget andet skal holde styr på dit drikkevand og dine kloakker.

    Jeg må ærligt sige, at jeg ikke har tænkt mig at stemme. Jeg går ellers rigtig meget op i demokrati.
    Roger Buch, kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Men det er langt de færreste af os, der bruger vores demokratiske ret til at stemme ved dette valg.

    Sidste gang, der var valg, var i 2017 - og der var i rigtig mange forsyningsselskaber under to procent af de stemmeberettigede, der satte kryds.

    Direktør for Blue Kolding, Per Holm, undrer sig over den lave stemmeprocent. Se mere i videoen herunder.

    Og det er ærgerligt, lyder det fra forsyningsselskaberne. Eksempelvis Blue Kolding, der drømmer om at hive stemmeprocenten op omkring fem, når der er valg her i maj.

    - Det rager dig, fordi klima og vandmiljø faktisk er enormt højt på dagsordenen, og det har vi i Blue Kolding enormt stor indflydelse på, siger kommunikationschef Tue Knudsen.

    - Når man skal bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i det her, er det, fordi man får indflydelse på, hvor stor en rolle vi og Kolding kan spille i den grønne omstilling og i en mere klima- og miljørigtig verden fremover, siger han.

    Tue Knudsen, kommunikationschef hos Blue Kolding. Brændestablen i baggrunden er i virkeligheden en godt camoufleret bygning, som Blue Kolding bruger som teknikrum. Foto: Thomas Gammeltoft-Pedersen.

    Samme toner lyder fra Mikael Schultz, der er direktør i Vejle Spildevand.

    - Jeg synes jo, det er et fantastisk spændende område, hvor man arbejder med miljø, badevand og grøn energi, og vi har rigtig store investeringer. I den kommende bestyrelsesperiode skal vi nok bruge over en halv milliard på nye anlæg, så det er da enormt vigtigt, siger han.

    Men uanset hvor spændende direktøren synes det er, er det ikke noget, der er trængt igennem i de danske hjem.

    - Vi har haft tre tidligere valg, og vi kan konstatere, at selv om vi prøver at gøre det interessant, så er det begrænset, hvor mange stemmer, der kommer. Det er ærgerligt, for man har stor mulighed for at få indflydelse på vigtige investeringer, siger Mikael Schultz.

    Måske er det faktisk på tide at gøre op med, at der overhovedet skal afholdes sådan et valg. Det mener Roger Buch, der er kommunal- og valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og ellers indædt tilhænger af demokratiet.

    - Jeg må ærligt sige, at jeg ikke har tænkt mig at stemme. Jeg går ellers rigtig meget op i demokrati, og jeg har brugt meget af mit liv på demokrati, men lige præcis det her valg, der vælger jeg ligesom stort set hele befolkningen ikke at stemme, siger han.

    Ifølge Roger Buch handler den lave tilslutning blandt andet om, at vi egentlig synes, at det kører, som det skal. Der kommer vand ud af vandhanen, og så skal vi egentlig ikke bede om mere.

    Kommunalforsker Roger Buch mener ikke, at det giver mening at afholde et valg, som stort set ingen stemmer ved.

    - Normalt siger jeg, at vi ikke kan få for meget demokrati, men her er vi på en deltagelse, der er så ekstremt lav, at det er spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at have de her valg, siger Roger Buch.

    Der sidder i forvejen kommunalpolitikere i bestyrelserne rundt omkring i de danske forsyningsselskaber, og Roger Buch foreslår, at de skal have en mere fremtrædende rolle.

    - Det er en central ting for kommunerne, at der er styr på vandet, kloakkerne og klimasikringen. Det arbejder kommunerne i forvejen rigtig meget med, så det er oplagt at sige, at det kunne være kommunalpolitikerne og kommunerne, der skulle tage endnu mere ansvar for det her område, siger han.

    Det er forskelligt, hvornår landets respektive forsyningsselskaber afholder forbrugervalget, men fælles for dem alle er, at det sker i år.

  • Har du haft corona? Nu ligger dit coronapas også klar i MinSundhed-appen

    Hvis du har en positiv corona-test, som er mellem 14 og 180 dage gammel, kan du nu nemt få dit coronapas for coronaimmunitet i appen MinSundhed.

    Det oplyser Sundhed.dk, som står bag appen MinSundhed.

    Tidligere skulle man logge ind på Sundhed.dk og selv finde sit gamle positive svar for at bevise, at man har været smittet.

    Dit coronapas for coronaimmunitet gælder dog kun, hvis du er testet positiv for corona på baggrund af en PCR-test. Det vil sige, at det ikke er nok med en lyntest i næsen.

    Coronapasset er stadig din adgangsbillet til for eksempel at tage i biografen eller på restaurant.

  • USA affyrer varselsskud mod iranske skibe

    13 iranske både, udrustet med maskingevær, sejlede tæt på amerikanske militærskibe i går, mandag. De bevægede sig væk igen efter 30 varselsskud. (Foto: - © Scanpix)

    Et amerikansk militærskib har i går affyret varselsskud mod 13 iranske skib, som kom lidt for tæt på den amerikanske flåde, som var i gang med at transportere en missil-ubåd.

    Det skete i området omkring Hormuzstrædet, som forbinder Den Persiske Bugt og Omanbugten.

    De iranske både bevægede sig ind på en rækkevidde af 140 meter.

    Derefter sejlede de væk igen, efter at 30 varselsskud var affyret, oplyser Pentagon.

    John Kirby, talsperson for Pentagon, har omtalt de iranske bådes opførsel som "meget aggressiv".

    Iran har ikke officielt udtalt sig om episoden, der er den anden på to uger.

  • Britiske eksperter var bedre end almindelige briter til at gætte coronakrisens udvikling

    Er eksperter eller helt almindelige borgere bedst til at gætte, hvordan en epidemi udvikler sig?

    Det spørgsmål satte et hold britiske forskere sig for at undersøge sidste år, da covid-19 ramte Storbritannien, skriver videnskab.dk.

    140 eksperter og 2.086 borgere uden nogen faglig indsigt blev bedt svare på en række spørgsmål. Blandt andet hvor mange der ville være døde som følge af pandemien ved udgangen af 2020.

    Nu har forskerne gennemgået svarene, og 44 procent af eksperternes svar viste sig at være nogenlunde korrekte. Markant højere end de almindelige briter, der kun ramte plet med 12 procent.

    Du kan læse om 'gættekonkurrencen' i det videnskabelige tidsskrift Plos One her.

  • Ni personer meldes dræbt ved angreb på en russisk skole

    Russiske specialstyrker rykkede ind på skolen i Kazan, hvor skyderiet skete. (Foto: Yegor Aleyev © Scanpix)

    Mindst ni personer meldes døde efter et angreb mod en russisk skole i byen Kasan. Der er ifølge beredskabsmyndighederne tale om en lærer og flere elever. Antallet af døde er ikke officielt bekræftet.

    Det oplyser de russiske nyhedsbureauer Interfax og RIA Novosti ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Foruden de dræbte er mindst fire blevet bragt til hospitalet, siger beredskabsmyndighederne til RIA

    Kasan er Ruslands femtestørste by, og den ligger cirka 800 kilometer øst for Moskva.

  • Kommuner vil have naboer genhuset, når rådne mink graves op

    Derfor opfordrer både Viborg og Holstebro kommuner Fødevarestyrelsen til at tilbyde at genhuse de borgere, som bor tættest på minkgravene i Nr. Felding og Kølvrå.

    - Vi mener, man bør overveje at tilbyde genhusning til naboerne i en tre-ugers periode, fordi det ikke er muligt at leve op til de almindelige krav om udsugning, siger miljøchef Torben Mølgaard fra Holstebro Kommune til DR Midt Vest.

    På det virtuelle borgermøde i aftes sagde Fødevarestyrelsens direktør Nikolaj Veje, "at hvis det bliver helt ulideligt, må vi tage det og løse det. Men vi forestiller os ikke, at det er hele byområder, der skal genhuses. Men vi må finde løsninger der, hvor det bliver nødvendigt."

  • Flere hundrede luftangreb i nat mod både Israel og Gaza

    I nat har der været omkring 200 raketangreb fra Gaza mod Israel, mens Israel har angrebet Gaza med cirka 150 luftangreb, siger Allan Sørensen - Mellemøst-korrespondent for Kristeligt Dagblad.

    Han siger, at sundhedsmyndighederne i Gaza melder om 22 døde, mens der er syv sårede her til morgen i en israelsk by ved grænsen til Gaza.

    - De fleste i det sydlige Israel har beskyttelsesrum i deres hus, mens det ser anderledes ud i Gaza, hvor der ikke er beskyttelsesrum.

    Allan Sørensen tror ikke, at hverken Israel eller Hamas trækker sig i konflikten, så der skal en diplomatisk løsning til.

    - Israel skal presses af USA, mens lande som Egypten og Qatar har indflydelse på Hamas, siger han.

  • For flot til at være sand? Folketinget diskuterer mærkning af retoucherede modelbilleder

    Glat hud, lange ben, skarpe kindben og sixpack.

    Det er typisk det syn, vi ser, når vi støder på reklamer med poserende modeller.

    Men som oftest er der snyd med i spillet, for billederne af de naturligt smukke kvinder og mænd har ofte været igennem en gang digital retouchering.

    Men kunne det være en idé at lave en mærkning, der kan sættes på de billeder, hvor der ikke er blevet snydt?

    Det skal Folketinget diskutere i dag.

    - Jeg blev inspireret af andre brancher, der har mærker, der hylder de sunde valg. For eksempel Ø-mærket og Svanemærket, siger Helene Baundgaard-Sørensen, der ophavskvinde til idéen.

    SF har stillet forslaget i Folketinget.

  • Venstre kalder Hærvejsmotorvej for vigtig - regeringen har skrottet den

    Regeringen har afvist den såkaldte Hærvejs-motorvej, der vil koste mellem 6,6 og 7,9 milliarder kroner, men ifølge Venstre vil pengene til motorvejen være givet godt ud.

    Regeringen og Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en infrastrukturplan frem mod 2035.

  • 95 procent af de coronasmittede har ikke haft behov for at blive indlagt

    - Danskere, der får en mild omgang af coronasmitte og ikke bliver indlagt på hospitalet med corona, har en lav forekomst af alvorlige senfølger et halvt år efter smitten, siger Reimar W. Thomsen, overlæge på Aarhus Universitetshospital og medforfatter til studiet.

    Næsten 95 procent af de smittede har ikke haft behov for at blive indlagt.

    Over 250.000 danskere har ifølge Statens Serum Institut været smittet med corona, knap 15.000 har været indlagt med corona, og cirka 2.500 er døde.

    Rettelse: Ved en fejltagelse har det tidligere fremgået af overskriften, at det var 95 procent, der har haft behov for at blive indlagt. Vi beklager fejlen.

  • De opgravede mink skal gå op i røg på 13 kommunale forbrændingsanlæg

    Det bliver 13 kommunale forbrændingsanlæg, der skal sørge for at skaffe de mange millioner døde mink af vejen i den kommende tid.

    Fødevarestyrelsen har bedt Holstebro og Viborg kommuner, hvor minkgravene ligger, om at stå for opgaven.

    - Vi værdsætter vores kollegaers bistand, og vi glæder os over, at ti anlæg har budt ind for at være behjælpelige med at løse denne opgave og dermed medvirke til en hurtig bortskaffelse af de opgravede mink, siger Poul Kristensen, direktør i affaldsenergiselskabet Energnist.

    Forbrændingsanlæggene kommer til at modtage mellem et og fire læs dagligt fra slut maj til midt juli.

    Forbrændingsanlæggene ligger i Esbjerg, Kolding, Holstebro, Odense, Aarhus, Hjørring, Aalborg, Sønderborg, Glostrup, Amager, Roskilde, Næstved og Hørsholm.

  • Amerikansk delstat forbyder civile anholdelser efter drab på sort mand, der var ude at løbe

    I den amerikanske sydstat Georgia er det slut med civile anholdelser.

    Årsagen: I februar sidste år blev Ahmaud Arbery skudt og dræbt, da han var ude at løbe en tur i byen Brunswick. Han blev jagtet af tre mænd, der mente, at den sorte mand var en indbrudstyv, som de derfor ville foretage en civil anholdelse af.

    I første omgang blev ingen af dem derfor tiltalt for drabet, fordi anklageren i sagen vurderede, de var lovligt bevæbnet på grund af loven om civile anholdelser.

    I går satte guvernør Brian Kemp derfor sin underskrift på en beslutning, der fjerner lovgrundlaget for de civile anholdelser.

    Senere er de tre mænd blevet tiltalt for mord.

  • Lynnedslag giver togproblemer på Fyn

    Et lynnedslag er årsag til, at der kører færre tog på Svendborgbanen. Der er kun togforbindelse mellem Ringe og Svendborg, mens der er indsat busser mellem Odense og Ringe, oplyser P4 Trafik Syddanmark.

    Ifølge Arriva forventes der normal togdrift ved 8-tiden.

  • I dag kommer det kølige og våde forår retur

    Billedet er fra Børkop og taget af Flemming Holtoug

    Varmen fra gårsdagens sommerdag holder desværre ikke i dag, hvor natte- og morgentemperaturerne dog starter pænt på cirka 10 grader. Men i løbet af dagen skal vi ikke forvente mere end mellem 10 og 16 grader.

    Undtagelsen er Bornholm, hvor det igen i dag bliver omkring 22 grader.

    Der er et større regnvejr over os i morgentimerne, der primært giver vand til Fyn, Vestsjælland og Østjylland. Også senere kan der kommer mere regn, primært i Jylland. Total giver det mellem 4 og 12 millimeter.

    Vinden er let til frisk fra nord og nordøst.

  • Tom Cruise sender Golden Globe-statuetter tilbage i protest

    Tom Cruise vil ikke længere kendes ved de tre Golden Globe-statuetter, han har vundet for 'Født den 4. juli', 'Jerry Maguire' og 'Magnolia'. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)

    HFPA, der står bag prisuddelingen Golden Globe, er havnet i en regulær shitstorm, fordi der ikke er et eneste sort medlem blandt organisationens 87 medlemmer.

    Det har fået en lang række skuespillere til at byde ind med en sønderlemmende kritik, og i går meddelte tv-stationen NBC, at den af samme grund ikke vil vise showet.

    Og bedst som de i HFPA nok sad og tænkte, at det ikke kunne blive værre, har Tom Cruise istemt sig koret af kritikere.

    Men han stopper ikke der, og han har sendt sine tre Golden Globe-statuetter tilbage i protest mod den manglende diversitet, skriver både Variety og Hollywood Reporter.

  • Nu skal endnu en europæisk IS-kvinde for retten: Få et overblik over, hvordan kvinderne retsforfølges

    Den danske regering har ikke hjemtaget kvinder fra fangelejre i det nordlige Syrien. Flere andre europæiske lande har evakueret kvinder fra lejrene, og i flere tilfælde også retsforfulgt dem.

    I dag skal en IS-kvinde for retten i Italien.

    Hun er tiltalt for medvirken til terror.

    For blot en uge siden slog tingretten i Oslo fast, at en norsk IS-kvinde havde været deltagende i terrororganisationen, fordi hun havde været husmor i kalifatet.

    Det er blot to ud af en lang række kvinder, der er rejst til Syrien og Irak for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat.

    Men hvad sker der så med IS-kvinderne, når de igen befinder sig i de lande, de forlod for at tilslutte sig IS?

    Det har DR Nyheder lavet et overblik over her.

    Siden år 2012 har mere end 5.000 mænd og kvinder pakket deres liv sammen og forladt Europa for at tilslutte sig terrororganisationer som Islamisk Stat. Blandt de, der krydsede de europæiske grænser, var cirka hver femte en kvinde.

    - Vi har aldrig før år 2012 set så mange kvinder rejse ud for at tilslutte sig en terrororganisation, siger Thomas Renard, der er forsker i radikalisering og terrorisme og tilknyttet den belgiske tænketank Egmont Institute.

    Han er medforfatter til en bog, der slår fast, at det i flere europæiske lande har været muligt at retsforfølge og dømme hjemvendte IS-kvinder og mænd. Bogen er endnu ikke udgivet, men DR Nyheder har fået lov til at se opgørelserne.

    Nu er kalifatet brudt sammen. Flere kvinder og børn sidder i fangelejre i Syrien. Nogle er allerede vendt tilbage til deres hjemlande. Andre har et håb om snart at komme det.

    Ifølge en af opgørelserne er cirka en tredjedel af dem, der forlod Europa, døde, en tredjedel er vendt tilbage til Europa eller på anden måde væk fra konfliktzonen, og den sidste tredjedel er stadig i Syrien og Irak på fri fod eller i fangenskab.

    I dag falder dommen så over en IS-kvinde i Italien.

    Kvinden er tiltalt for medvirken til terror. Anklageren har bedt om fem års fængsel til IS-kvinden.

    Det er helt centralt i tiltalen, at kvinden tilsyneladende har været fuldt opmærksom på, hvad hun rejste ned til, og at hun formodentligt har forsøgt at radikalisere sine tre mindreårige børn i Syrien. Alt sammen i samarbejde med sin mand.

    I 2015 tog kvinden, hendes mand og deres tre børn til Syrien, for at tilslutte sig kalifatet. Det er uvist, hvad kvinden helt præcist har foretaget sig i kalifatet.

    Manden fik et barn mere med en anden kvinde i Syrien. Det barn blev sammen med den italienske kvinde og hendes tre børn evakueret fra al-Hol-lejren i september 2020. Manden er formentlig død i dag.

    Tidligere er andre italienske IS-kvinder også blevet retsforfulgt. De er blevet idømt alt fra tre et halvt til ni års fængsel for deltagelse i en terrororganisation.

    I sidste uge blev en 30-årig norsk IS-kvinde idømt tre et halvt års fængsel, for at have deltaget i terrororganisationen Islamisk Stat.

    Sagen var skelsættende, fordi den slog fast, at dét at have lavet mad, passet hjem og født børn, er nok til at være 'deltagende' i en terrororganisation.

    I videoen herunder kan du se, hvad kvinden havde at sige, da NRK fandt hende i al-Hol lejren i det nordøstlige Syrien, hvor hun sad fanget med sit syge barn.

    Kvinden blev dømt efter den norske straffelovs paragraf 136A, som blev vedtaget i Norge i 2013.

    Tidligere er også en anden kvinde dømt ved tingretten i Oslo. En somalisk statsborger, der havde søgt asyl i Norge, blev den første kvinde i Norge til at blive dømt for deltagelse i Islamisk Stat. Hun blev idømt to år og ni måneders fængsel.

    Kvinden nåede aldrig til Syrien, men blev arresteret i Østrig, da hun var på vej til sin mand i 2017. I dag har kvinden afsonet sin dom, og er igen en del af samfundet.

    Ifølge NRK befinder fire norske kvinder med tilsammen fire norske børn sig i lejrene al-Hol og al-Roj i Syrien.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og resten af den danske regering vil ikke evakuere IS-kvinderne fra lejrene, men arbejder på at hjemtage 'børn af danske forældre'. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Da tingretten i Norge i sidste uge slog fast, at den norske IS-kvinde var 'deltagende' i en terrororganisation, ved blot at have været husmor, vakte det stor opmærksomhed herhjemme.

    Den danske straffelov parargraf 114e, som blev vedtaget i 2015, er nemlig bredere formuleret end den norske.

    - Den danske straffelov stiller ikke lige så strenge krav som den norske. Ifølge den norske straffelov skal man deltage aktivt i terrororganisationen. I den danske straffelov er det formuleret blødere. Her behøver man blot at have fremmet til terrorisme, og det er jo et meget vidt begreb, siger Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet.

    Herhjemme er en 23-årig kvinde netop blevet anklaget efter paragraf 114e, for at fremme terrororganisationens virksomhed.

    I anklagen mod kvinden står der, at hun har opholdt sig i Islamisk Stat i Syrien fra 2016 til 2019. Sagen vil blive behandlet i Retten i Glostrup til august, hvor anklagemyndigheden vil gå efter en straf på mindst fire år.

    I en anden sag forsøgte fire unge mennesker, to mænd og to kvinder, i 2017 at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Tre af dem blev anholdt i Tyrkiet, da de var på vej til Syrien. Den ene kvinde nåede aldrig ud af Danmark, da hun fik frataget sit pas. De blev alle idømt tre års fængsel, og de to mænd fik også frataget deres danske indfødsret.

    Danmark har ikke evakueret nogle kvinder fra de syriske fangelejre, men har indtil videre hjemtaget to børn, hvoraf den ene var syg og den anden var forældreløs.

    Sverige har ikke kunnet straffe IS-kvinderne for deltagelse i en terrororganisation, som man sidste uge gjorde det i Norge.

    Sverige havde nemlig ingen lov mod deltagelse i en terrororganisation før år 2019. Og eftersom mange af kvinderne rejste fra Sverige til Syrien mellem 2012 og 2015, kan de ikke blive dømt efter den nyere lovgivning.

    En 31-årig svensk IS-kvinde er dog alligevel blevet idømt tre års fængsel for at have rejst til Islamisk Stat i Syrien med sit to-årige barn.

    Hun blev dømt for at have bortført barnet fra faren. Han fik at vide, at de skulle på en uges ferie til Tyrkiet, men der gik seks år før han kom til at se sit barn igen.

    Lige nu er det også en verserende retssag mod en 48-årig svensk IS-kvinde, som sammen med tre andre kvinder ankom til Sverige i slutningen af 2020.

    Kvinden er mistænkt for, at have giftet sine døtre vægt i tvangsægteskaber og ladet sine mindreårige børn kæmpe og træne for Islamisk Stat, hvilket er en krigsforbrydelse.

    Sverige har næsten ikke retsforfulgt nogle af sine cirka 150 hjemvendte IS-tilhængere.

    Ud af de cirka 300 personer der rejste til IS, var cirka 65 kvinder, oplyser NRK.

    I Finland er ingen hjemvendte IS-kvinder endnu blevet retsforfulgt. Lovgivningen forholder sig nemlig sådan, at deltagelse i en terrororganisation endnu ikke er ulovligt.

    Finland har hjemtaget seks kvinder fra al-Hol og al-Roj.

    Men selvom Finland ikke har en terrorlovgivning, der kan få kvinderne dømt på samme måde som i Norge, har det finske Central Kriminalpoliti undersøgt to kvinder for menneskehandel.

    Kvinderne mistænkes for at have bragt mindreårige børn til det område, der tidligere var kontrolleret af Islamisk Stat. Den ene undersøgelse er afsluttet på grund af manglende beviser, mens den anden undersøgelse stadig er i gang, og forventes at være afsluttet i juni.

    Det chokerede både familie og myndigheder, da Shamima Begum og hendes to veninder i 2015 stak af fra Storbritannien og rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. (Foto: POOL New © Scanpix)

    Tidligere har Storbritannien anslået, at mindst 60 kvinder rejste til Syrien for at tilslutte sig IS.

    I alt har cirka 900 mænd og kvinder forladt Storbritannien for, at tilslutte sig terrororganisationer. Cirka halvdelen er vendt tilbage igen.

    Blandt de mange fremmedkrigere, der er vendt tilbage til Storbritannien, er meget få blevet retsforfulgt.

    Det er på trods af, at den britiske regering flere gange har givet udtryk for, at den ville retsforfølge alle, der forlod landet for at støtte op om terrorisme.

    Cirka 40 af de omkring 450 tilbagevendte fremmedkrigere er blevet retsforfulgt.

    En af de fremmedkrigere er den meget omtalte britiske IS-kvinde Shamima Begum.

    I 2015 rejste hun i selskab med to veninder, som15-årig til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, og gifte sig med en IS-kriger.

    Efterfølgende har Shamima Begum ønsket at komme tilbage til Storbritannien.

    Men for to år siden fik hun frataget sit britiske statsborgerskab, og har ikke fået lov til at komme til Storbritannien for at anke afgørelsen.

    Cirka 350 ud af de 1050 mænd og kvinder, der siden 2012 har forladt Tyskland for at tilslutte sig en terrororganisation, er vendt hjem igen.

    Sammen med Frankrig, Belgien og Holland, er Tyskland et af de europæiske lande, der retsforfølger allerflest tidligere fremmedkrigere.

    I Tyskland indledes der en efterforskning i alle sager, men det er ikke altid, at det fører til en retssag.

    Men flere hjemvendte IS-kvinder er blevet retsforfulgt ved de tyske domstole.

    I slutningen af 2013 tilsluttede en tysk kvinde sig Islamisk Stat og giftede sig med en IS-kriger. Hun blev i 2019 idømt 5 års fængsel for at deltage i en terrororganisation, for at have boet i en lejlighed som Islamisk Stat havde plyndret sig til og for at have modtaget skydetræning samt våben.

    En anden sag er i gang mod en 28-årig kvinde, der i 2014 rejste til Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat. Kvinden er tiltalt for at have tilsluttet sig en terrororganisation og brud på våbenloven. Derudover er hun tiltalt for at en 5-årig slave, som kvinden og hendes mand havde købt, døde i deres varetægt.

    Det er blot to ud af flere retssager, der har været og fortsat kører i Tyskland.

    Der skal tages forbehold for, at DR Nyheder ikke har kendskab til alle sagerne, og derfor er overblikket ikke fyldestgørende.

    Kilder: NRK.no, Eurojust, en endnu ikke publiceret bog, interview med Thomas Render, forsker i radikalisering og terrorisme og tilknyttet den belgiske tænketank Egmont Institute og interview med Kimmo Nuotio, professor i strafferet ved Helsinki Universitet.

  • Patienter risikerer at blive blinde, mens de venter på en tid til øjenlægen

    Henrik Tauber Lassen har mistet synet på det ene øje, fordi der ikke blev taget hånd om hans øjensygdom i tide. (Foto: Ann Smed Madsen - DR Sjælland © (c) DR)

    Patienter risikerer at miste synet eller få varige øjenskader, mens de er i kø til øjenlægen.

    For der er travlhed i branchen, og det betyder at der er ventetid på måneder og år, for de henvendelser der vurderes til ikke at være akutte.

    Og det er problematisk, at køen er så lang, da tid er en afgørende faktor for nogle øjensygdomme, siger overlæge for afdelingen for øjensygdomme på Rigshospitalet, Daniela Bach Holm.

    - Problemet er de akutte patienter, som ikke bliver tilset akut, fordi de ikke viser de symptomer, der gør, at man skulle tro, at de er akutte. De kommer bagom i køen, og dermed mister de synet, siger hun.

    En af dem, der har mærket konsekvenserne af ventetiden på egen krop, er Henrik Tauber Lassen fra Sydsjælland.

    I 2019 blev der ikke reageret akut på hans henvendelse til øjenlægen, og det gjorde, at synet ikke var til at redde, da han cirka to måneder efter blev undersøgt.

    Han fik konstateret øjensygdommen våd AMD, som rammer over 2300 danskere årligt, og nu er han helt blind på sit venstre øje, hvilket er svært at acceptere, fortæller han.

    - Jeg er stadig vred på min øjenlæge. Jeg er også vred på det offentlige system. Man bliver bare puttet ind i køen, og så kommer der til at gå så lang tid. Det har betydet, at jeg har mistet synet på det ene øje.

    De lange ventetider skyldes blandt andet, at øjenlægerne ikke har kapacitet til at følge med. De seneste ti år er antallet af øjenpatienter steget med cirka 30 procent, men samme stigning ses ikke i antallet af øjenlæger.

    Det kan tydeligt mærkes, at der er kommet flere patienter, end der er personale til, fortæller overlæge på øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, Torben Lykke Sørensen.

    - Når ventetiden er så lang, så er kapaciteten jo presset. Når du nogle steder har en ventetid på 52 uger, så er det jo fordi, der ikke er nok øjenlæger til at imødekomme det behov, som befolkningen selv synes, de har.

    Torben Lykke Sørensen, der er overlæge på Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, har flere gange oplevet, at de lange ventetider er gået ud over patienternes syn. (Foto: Ann Smed Madsen - DR Sjælland © (c) DR)

    Ligesom flere af sine kollegaer oplever Torben Lykke Sørensen, at det pressede system ender med at gå ud over patienterne.

    - Vi ser jo desværre patienter, som kommer for sent, og som unødigt har en meget alvorlig synsnedsættelse.

    Vi vil gerne ned på et lavere antal uger i ventetid, men vi har en udfordring med, at vi mangler øjenlæger. Men vi gør alt, hvad vi kan for at nedbringe ventetiden
    Anders Kühnau, socialdemokratisk formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner

    Øjenlægernes forening, Foreningen for Praktiserende Speciallæger, har ikke ønsket at kommentere problematikken på grund af deres kommende overenskomstforhandlinger med Danske Regioner.

    Øjenforeningen, som repræsenterer patienterne, mener, at problemet blandt andet kan løses ved, at der kommer flere hænder til.

    De opfordrer derfor til, at der bliver givet lov til at oprette flere øjenlægepraksisser, også kaldet ydernumre, så patienter kan blive tilset hurtigere.

    Men det er ikke løsningen, mener Danske Regioner, der er ansvarlig for antallet af ydernumre.

    Første udfordring er nemlig, at der slet ikke er øjenlæger nok til at løse opgaven, og dermed er der heller ikke øjenlæger til flere ydernumre, siger formand for Løn- og Praksisudvalget, Anders Kühnau fra socialdemokratiet.

    - Vi vil gerne ned på et lavere antal uger i ventetid, men vi har en udfordring med, at vi mangler øjenlæger. Men vi gør alt, hvad vi kan for at nedbringe ventetiden, siger han.

    Målet for Danske Regioner er at få nedsat ventetiden og få den ensartet over hele landet, da der er meget store lokale forskelle.

  • Ellemann kræver omstridt Hærvejsmotorvej bygget og milliarder til at bekæmpe støj

    Jakob Ellemann-Jensen ønsker en ekstra motorvej op gennem Jylland og vil have sat 1,2 milliarder kroner af til at bygge brint-tankstationer i hele landet for at få gjort lastbilerne mere grønne, fremgår det af V-udspil. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Midt under forhandlingerne mellem regeringen og Folketingets partier spiller Venstre og formand Jakob Ellemann-Jensen ud med sit forslag til fremtidens infrastruktur. Et udspil, der inkluderer én specifik motorvej, som regeringen er modstander af.

    Venstre ønsker nemlig at bygge den såkaldte Hærvejsmotorvej, der skal løbe fra Haderslev i Sønderjylland til stationsbyen Give i Sydjylland. Senere er det planen, at motorvejen skal forlænges helt til Viborg.

    Samtidig vil partiet bruge 1,2 milliarder kroner på at understøtte lade- og tankmuligheder for grønne lastbiler og en milliard kroner ekstra på at bekæmpe støj.

    - Vi vil gerne være mere ambitiøse, når det handler om vores mobilitet, når det handler om den grønne tunge transport og når det handler om støjbekæmpelse, siger Jakob Ellemann.

    Udspillet kommer som skrevet, mens Venstre forhandler med regeringen om en infrastrukturplan frem mod 2035. Regeringen har i sit udspil valgt at skrinlægge Hærvejsmotorvejen for i stedet at prioritere en udvidelse af Østjyske Motorvej, der i dag er ramt af trængsel.

    Alligevel mener Ellemann, at Hærvejsmotorvejen er et godt projekt.

    - Det lader til, at man har overset den midtjyske motorvej. Den er altså nødvendig for at binde vores land bedre sammen og for at få bugt med mange af de trængselsproblemer, der er ned igennem Midtjylland, siger han.

    En hærvejsmotorvej mellem Haderslev og Give er blevet undersøgt af flere omgange. I en undersøgelse fra sidste år konkluderer Vejdirektoratet, at for hver offentlig krone, der investeres i dén motorvej, vil det give et offentligt overskud på to øre.

    Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi på Københavns Universitet, forsker i trafik og medlem af Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, vurderer, at motorvejen har en lav samfundsværdi.

    - Den interne rente er lav, og den samfundsøkonomiske analyse medregner ikke naturværdier, siger han og uddyber:

    - En ting er, hvad nutidsgevinsten af en sådan motorvej er. Men man skal lave sin egen personlige afvejning af, om det er det værd at bygge den i forhold til at lægge en motorvej på jyske højderyg i de næste 1.000 år.

    Regeringen præsenterede for godt en måned sit udspil. Her er en Hærvejsmotorvej fravalgt, fordi den har en for lav samfundsgevinst, sagde transportminister Benny Engelbrecht (S) ved den lejlighed.

    - Den kan ikke aflaste motorvej 45 i tilstrækkeligt omfang på strækningen fra Vejle og mod nord, så derfor satser vi her og nu på udvidelse af den eksisterende motorvej og andre veje i det midtjyske, sagde transportministeren.

    Regningen for at bygge motorvejen mellem Haderslev og Give ventes at ligge på mellem 6,6 og 7,8 milliarder kroner alt efter linjeføringen.

    Jakob Ellemann-Jensen, regeringen har vel ikke overset den - den har fravalgt den. Hvorfor vil I gerne have den, når den har en lav, intern rente. Den er vel ikke givet særlig godt ud samfundsøkonomisk?

    - Vi kan se, at der er en lang række udfordringer med infrastrukturen i Midtjylland. Det smitter af på de omkringliggende motorveje, men så sandelig også på hovedvej 13 og andre hovedfærdselsårer ned igennem det midtjyske. Helt ærligt, det er farligt. Vi skylder hinanden, at vi passer bedre på hinanden. Det her handler også om at binde erhvervslivet bedre sammen.

    En motorvej op gennem den jyske højderyg var med i den daværende VLAK-regerings aftale med Dansk Folkeparti. Motorvejens præcise linjeføring er dog ikke lagt fast.

    Jakob Ellemann-Jensen, er det penge, der er givet rigtig godt ud?

    - Vi mener, den er vigtig for sammenhængskraften i vores land. Den er vigtig for mobiliteten og for at arbejdspladser kan få den arbejdskraft, de efterspørger.

    Men hvorfor skal det være en motorvej?

    - Vi kan lige så godt gøre tingene ordentligt i første omgang. Der er nogle steder, vi har de her 2+1-veje (motortrafikveje hvor man skiftes til at have ét og to spor, red.). De kan være en god, midlertig løsning, men helt ærligt. Det er altså farligt. Der sker nogle katastrofale ulykker. Vi vil gerne gøre det rigtigt første gang og derfor lave en motorvej.

    Kan I se jer selv i en aftale, hvor en hærvejsmotorvej ikke er med?

    - Jeg håber meget, at regeringen vil lytte til de punkter, vi kommer med, siger Jakob Ellemann-Jensen.

    Venstre-formanden understreger samtidig, at de generelt ser positivt på det udspil, som regeringen har lagt frem.

    Herunder er nogle af de motorveje, regeringen har foreslået at bygge. Som det ses, er Hærvejsmotorvejen ikke ét af projekterne.

    Her er nogle af motorvejsprojekter, som regeringen vil bygge i det nye udspil.

    Foruden den ekstra motorvej tværs op gennem Jylland vil Venstre have afsat flere penge til støjbekæmpelse. Regeringen har spillet ind med en en pulje på tre milliarder kroner til at bekæmpe støj, mens Venstre mener, at den pulje skal hæves til fire milliarder kroner.

    - Vi anerkender, der er rigtigt mange mennesker, der bor steder, hvor trafik det larmer meget. Det er noget, som rammer rigtig mange mennesker. Det påvirker vores trivsel og velfærd, siger Jakob Ellemann-Jensen.

    Som det tredje og sidste store ben i V-planen er ønsket om at få gjort lastbilerne på de danske veje mere grønne. Venstre vil derfor have afsat 1,2 milliarder kroner, der skal bruges på blandt andet at bygge brint-tankstatoner i hele landet.

    Det er en måned siden, regeringen fremlagde sit udspil. Siden har partierne forhandlet hver for sig med regeringen for lukkede døre. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men han siger i et skriftligt svar:

    - Vi er godt i gang med forhandlingerne om fremtidens infrastruktur, og her ser jeg frem til at tale med Venstre om de ønsker, de har til konkrete prioriteringer. Det glæder mig, at Venstre støtter stort set hele regeringens forslag, siger han.

    Artiklen er opdateret klokken 08.05: Tidligere fremgik det, at den samfundsøkonomiske gevinst ved at bygge motorvejen ligger under Finansministeriets anbefalinger. Dette er ikke korrekt, da Finansministeriet i januar 2021 ændrede sine anbefalinger til samfundsøkonomisk rentable projekter.

  • Har du været smittet med corona? Ganske få bliver ramt af alvorlige senfølger

    Mere end 250.000 danskere har været smittet med coronavirus, men under 15.000 har haft brug for indlæggelse som her på afdelingen for Covid-19 patienter på Bispebjerg Hospital i København. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

    En positiv coronatest kan godt betyde, at du bliver træt et stykke tid, får svært ved at huske eller får svært ved at lugte eller smage.

    Men for langt de flestes vedkommende går det over igen, og en mild omgang coronasmitte betyder ikke alvorlige senfølger.

    Det viser ny dansk registerforskning, der offentliggøres i det velansete videnskabelige tidsskrift The Lancet natten mellem mandag og tirsdag.

    Hovedbudskabet i undersøgelsen er klar, siger Reimar W. Thomsen, overlæge på Aarhus Universitetshospital og medforfatter til studiet.

    - Danskere, der får en mild omgang af coronasmitte og ikke bliver indlagt på hospitalet med corona, har en lav forekomst af alvorlige senfølger et halvt år efter smitten, siger Reimar W. Thomsen.

    Indtil nu har mange studier undersøgt komplikationer efter coronasmitte fokuseret på patienter, der har været så syge, at de har været indlagt på hospitalet.

    Men tæt på 95 procent af de smittede i Danmark har ikke haft behov for at blive indlagt.

    Over 250.000 danskere har ifølge Statens Serum Institut været konstateret smittet med corona under hele epidemien, mens knap 15.000 danskere har været indlagt med corona og cirka 2500 døde.

    Undersøgelsen handler om sammenhængen mellem mild corona-sygdom og mere alvorlige senfølger, og undersøgelsen fokuserer primært på senfølger, der er så alvorlige, at man er begyndt på receptpligtig medicin eller har haft kontakt til et hospital.

    Ifølge Reimar W. Thomsen tyder andre studier på, at cirka 10 procent af de smittede får senfølger som træthed, koncentrationsbesvær eller får påvirket lugtesans i nogle uger.

    Det danske studie konkluderer samstemmende lidt flere behandlinger, der relaterer sig til åndenød og migræne og de smittede indløser lidt flere recepter på bl.a. astmamedicin, og de coronasmittede havde i månederne efter smitten cirka 20 procent flere kontakter til praktiserende læger end ikke-smittede.

    Men inden for et halvt år får næsten ingen alvorlige senfølger efter den milde omgang corona-sygdom.

    Langt de fleste med et mildt forløb får ingen eller få alvorlige senfølger. Det må være betryggende for især yngre mennesker, hvor smitten lige nu er stigende.
    Reimar W. Thomsen, overlæge på Aarhus Universitetshospital

    - Konklusionen er, at mild corona sjældent giver alvorlige senfølger. Mange er bekymret for kroniske senfølger, hvis man blot har været smittet med corona, men der er intet, der tyder på, at det er særlig hyppigt. Langt de fleste med et mildt forløb får ingen eller få alvorlige senfølger. Det må være betryggende for især yngre mennesker, hvor smitten lige nu er stigende, siger Reimar W. Thomsen.

    Han understreger, at studiet ikke kigger på de milde, generelle symptomer, men udelukkende på de mere alvorlige senfølger, som kræver, at man bliver indlagt eller får medicin.

    I november oprettede Sundhedsstyrelsen i hver region senfølgeklinikker, der skal hjælpe patienter, der døjer med komplicerede senfølger.

    Siden er patienterne strømmet til i sådan en grad, at de må vente i ugevis på hjælp.

    - Sundhedsstyrelsen regner med, at covid-19 kan medføre forskellige længerevarende symptomer hos cirka 10 procent af de smittede i mere end en måned, men der er ingen præcise tal. Hvor mange det præcist er kræver store spørgeskemaundersøgelser, for vi kan ikke se alle symptomer i vore registre, og derfor er der nu sat flere store danske undersøgelser i gang, siger Reimar W. Thomsen.

    Og på pressemødet mandag sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) netop, at der nu bliver sat en stor, dansk undersøgelse i gang, der skal give et bedre overblik over konsekvenserne af de senfølger, som danskere får efter at have været smittet.

    Statens Serum Institut vil sende et spørgeskema ud til alle, der har været testet positiv med corona siden efteråret.

    - Det skal give os et klarere billede af senfølgerne. Hvem der bliver ramt, og hvilke konsekvenser har det, sagde Magnus Heunicke til pressemødet.

    Det kan sagtens betyde noget for livskvaliteten for de måske 10 procent af de smittede, der får generende senfølger som langvarig træthed eller lugtetab. Men det er ikke livstruende og alvorligt, og langt de fleste bliver aldeles friske igen.
    Reimar W. Thomsen, overlæge på Aarhus Universitetshospital

    Han vil dog ikke forholde sig til, om undersøgelsen så kan bruges som argument mod restriktioner mod rejser eller festivaler, hvor mange er sammen og kan generere stor smitte med senfølger som en konsekvens.

    - Vi kan ikke bruge studiet til at sige, at mild corona ikke betyder noget. Det kan sagtens betyde noget for livskvaliteten for de måske 10 procent af de smittede, der får generende senfølger som langvarig træthed eller lugtetab. Men det er ikke livstruende og alvorligt, og langt de fleste bliver aldeles friske igen. Så må man gøre op med sig selv, om man synes det er det værd at blive smittet og være blandt de 10 procent der får genererende symptomer.

  • Befolkningstallet stagnerer i Kina, og i de kommende årtier bliver det måske halveret

    Intet land har flere indbyggere end Kina, men den rekord står muligvis for fald i de kommende årtier.

    Ifølge den seneste opgørelse over antallet af kinesere, der laves hvert tiende år, er befolkningstilvæksten nemlig ved at gå i stå.

    Det seneste årti steg den med 5,38 procent til 1,41 milliarder, og det er den laveste stigning siden 1950'erne.

    I 2016 droppede Kina et-barn-politikken og opfordrede i stedet par til at få to børn.

    Fortsætter udviklingen vil Kinas befolkning være halveret i 2100, skriver tidsskriftet The Lancet ifølge SVT.

  • Vampyrzombie eller sexsymbol? Fans kan ikke få nok af monster i nyt gyserspil

    Lady Dimitrescu er på nettet også kendt som den høje vampyrkvinde. Hun er en af de primære figurer i spillet 'Resident Evil Village'. (© Capcom)

    Hun har høje hæle, kæmpe hat og bor sammen med sine tre døtre og en flok zombier lavet af klamme insekter på sit slot.

    Hun er ualmindelig høj. 290 centimeter for at være lidt mere præcis, hvis man tæller hælene og hatten med. Og så har hun negle, der kan blive lange som sabler, og hun er ikke bange for at bruge dem.

    Hvis du på en af dine daglige ture rundt på nettet ikke er stødt ind i hende i form af et meme eller video, så får du hendes navn lige her: Lady Dimitrescu.

    Hun er en af de ubehagelige bekendtskaber, som hovedpersonen i det nye 'Resident Evil'-spil, Ethan Winters, møder på sin vej gennem et apokalyptisk zombieunivers, hvor han skal forsøge at redde sin datter.

    Hun har været længe ventet, da man har vidst, at Lady Dimitrescu ville være med i det nye spil, og det ser ud til, at det har været ventetiden værd. Fansene af spillet virker nemlig nærmest besatte af hende, efter det udkom i fredags.

    På de sociale medier flyder det over med både memes, tegninger og videoer af fans, der skaber deres egne versioner af den 60'er-inspirerede zombie.

    Flere skriver, de ikke kan få nok af at spille, og nogle begræder endda, at de er lykkedes med at dræbe hende i spillet.

    Et amerikansk spilmedie har endda fået en sexekspert til at kigge på den høje spilkarakter med sexologbriller for at forstå, hvorfor den kvindelige zombievampyr får både kvinder og mænd til at falde pladask for en fiktiv person fra et spil.

    En af årsagerne skulle ifølge Complex' interview være, at store personer i den vestlige kultur anses som værende magtfulde, hvilket også passer meget godt til Lady Dimitrescu i spillet, som styrer Castle Dimitrescu, døtrene og slottets inventar af insektzombier. Og det magtfulde i karateren tiltrækker altså spillets fans.

    Lady Dimitrescu er en megafed karakter og en powerkvinde, som går igen, når man er ude på det store internet.
    Thomas Bense, redaktør på gamingmediet Pixel.tv

    Nogenlunde samme konklusion har Thomas Bense. Han er stor fan af 'Resident Evil'-spillene, selvom han synes, at det nye i rækken, 'Resident Evil Village', er "lidt for meget 'Call of Duty' og lidt for lidt 'Resident Evil'".

    - Lady Dimitrescu er en megafed karakter og en powerkvinde, som går igen, når man er ude på det store internet. Årsagen er nok, at mange synes, hun er fræk, og at der er masser af sexede undertoner, hvor hun blandt andet drikker Ethan Winters' blod, samtidig med at hun er et monster, siger Thomas Bense, der er redaktør på gamingmediet Pixel.tv.

    Han forklarer, at hun er en gennemgående figur i det nye spil, der gentagne gange forsøger at tage livet af hovedkarakteren, og at spilproducenten Capcom faktisk ofte bruger stærke kvinder i deres 'Resident Evil'-spil – også som de onde – og nævner blandt andre figurerne Jill og Claire som eksempler.

    Selvom Lady Dimitrescu er ond, er flere begejstrede over figuren. En af årsagerne er ifølge Thomas Bense, som er redaktør på gamingmediet Pixel.tv, at flere gamere finder det attraktivt, at hun er en powerkvinde. (© Capcom)

    Lady Dimitrescu er dog også genstand for kritik i visse hjørner af internettet, fordi nogle mener, hun stjæler billedet.

    - Hun deler også lidt vandene, fordi nogle mener, at hun stjæler billedet fra Ethan Winters, fordi det er hende, der bliver talt og skrevet om, siger Thomas Bense.

    'Resident Evil' er allerede udkommet i flere officielle udgaver, siden spillet første gang kom i handlen i 1996. Spillets succes har endda fået Netflix til at producere en animeret serie om spillet, der ventes at udkomme i år.

    Derfor forestiller Thomas Bense sig også, at vi kommer til at se mere til den meget høje powerkvinde i fremtiden.

    - I spillet finder man ud af, at hun er svær at dræbe, selvom man egentlig tror, man har dræbt hende. Så spillet lægger op til, at hun sagtens kan komme igen, og det forestiller jeg mig også vil ske, når hun er blevet så populær, siger Thomas Bense.

    Lady Dimitrescu har nærmest fået mere hype end hovedfiguren Ethan Winters har fået i forbindelse med lanceringen af spillet 'Resident Evil Village'. (© Capcom)
  • Østeuropæiske ledere vil have Nato til at styrke indsatsen overfor Rusland

    Forsvarsalliancen Nato skal opruste østpå.

    Sådan lyder opråbet fra lederne af ni østeuropæiske lande, der alle ser med bekymring på Ruslands fremfærd.

    - Vi har alle for nylig været vidne til Ruslands bekymrende militære opbygning i vores naboområde, siger Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    De fremlagde deres ønske på et digitalt møde, hvor også USA's præsident, Joe Biden, og Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg var til stede.

    Også lederne for Polen, Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, de baltiske lande og Slovakiet deltog i mødet.

  • Amerikansk selskab udskyder godkendelse af ny vaccine igen

    Den amerikanske vaccineudvikler Novavax forventer først at indsende en ansøgning om godkendelse af sin covid-19-vaccinekandidat i USA, Storbritannien og Europa i tredje kvartal i år.

    Tidligere har Novavax sagt, at det i bedste fald forventede en godkendelse af vaccinen i USA i maj.

    Forsinkelsen skyldes blandt andet vanskeligheder med at sikre sig de råmaterialer og det udstyr, der er nødvendigt for at lave vaccinen, lyder det.

    Novavax har indgået aftale om at levere 200 millioner doser til forskellige lande.

  • USA klar til at vaccinere 12-årige med Pfizer/BioNTech

    Sundhedsmyndigheden FDA har godkendt Pfizer/BioNTechs anmodning om at kunne give vaccinen til børn ned til 12-årsalden.

    - Det her er et skelsættende øjeblik for vores evne til at bekæmpe covid-19-pandemien, siger børnelæge og senior vicepræsident i Pfizer Bill Gruber til AP.

    Med godkendelsen kan man gå i gang med at sikre, at større børn er beskyttet mod coronavirusset, når de vender tilbage til skolerne i efteråret.

    FDA har på baggrund af forsøg med over 2.000 frivillige i alderen 12 til 15 år vurderet, at Pfizer/BioNTechs vaccine er sikker for teenagere.

    Vaccinen bliver i en række lande givet til unge ned til 16 års-alderen, mens Canada for nylig blev det første land, der godkendte vaccinen fra 12-årsalderen og op.

  • Høje forårstemperaturer har medført ekstrem tørke i Californien

    (ARKIV) Oroville i Californien. (Foto: Justin sullivan © Scanpix)

    Guvernør Gavin Newsom har i dag udvidet en erklæring om nødretstilstand som følge af udbredt tørke til at gælde en stor del af Californien.

    Det sker efter akut vandmangel i nordlige og centrale dele af USA's folkerigeste stat, skriver AP.

    Nødretstilstanden, som udløser hjælp til de ramte områder, omfattede i sidste måned to amter nord for San Francisco - Mendocino og Sonoma.

    Nu dækker erklæringen 41 af 58 amter i staten og befolkningsmæssigt omkring 30 procent af Californiens 40 millioner indbyggere.

    USA's tørkeovervågning, U.S. Drought Monitor, har klassificeret en stor del af staten som ramt af 'ekstrem tørke'.

    Tørken skyldes ikke mindst høje forårstemperaturer, der har fået snemasserne i Sierre Nevada-bjergkæden til at smelte og fordampe.

    Det betyder, at bjergerne afgiver mindre vand end normalt til de reservoirer, som forsyner californierne med vand.

  • Tv-station dropper Golden Globes efter konflikt om diversitet

    NBC har i dag meddelt, at tv-stationen ikke vil vise Golden Globes-prisuddelingen i 2022.

    Det skyldes den månedlange kritik, som arrangørerne Hollywood Foreign Press Association har været genstand for, fordi der ikke er et eneste sort medlem blandt organisationens 87 medlemmer.

    - Vi tror fortsat på, at HFPA er dedikeret til at indføre en meningsfuld reform. En omvæltning af denne størrelse tager dog tid og arbejde. Og vi føler stærkt, at HFPA har brug for tid for at gøre det på den rigtige måde, siger en talsperson for NBC i en erklæring.

    Torsdag den 6. maj vedtog omkring 75 af HFPA's 87 medlemmer ellers en storstilet reformplan, der tillader organisationens bestyrelse at hyre et rekrutteringsbureau.

    ( (Foto: Robyn BECK © Scanpix)
  • Tjekker tændte knap 30.000 lys for coronaofre

    Efter et minuts stilhed tændte Tjekkiets præsident Milos Zeman det første af knap 30.000 lys til ære for de døde med coronavirus i Tjekkiet.

    I sin korte tale takkede præsidenten sundhedspersonale og andre, der har været med til at bekæmpe coronavirusset.

    Samtidig erkendte han, at nogle borgere er døde, fordi man faldt for fristelsen til at lempe på restriktionerne for tidligt.

    Mindehøjtideligheden fandt sted på dagen, hvor Tjekkiet atter lempede på restriktionerne, efter at antallet af nye infektioner er faldet til niveauerne, som man så i august sidste år.

    Det var her, regeringen ikke reagerede hurtigt nok, hvilket senere resulterede i rekordhøje dødstal.

    A woman lights a candle to commemorate all Czech victims of the coronavirus disease (COVID-19) pandemic at Prague Castle in Prague, Czech Republic, May 10, 2021. REUTERS/David W Cerny (Foto: David W Cerny © Scanpix)
  • Over 40 lig skyllet op på flodbred i Indien

    Ligene af mindst 40 personer er fundet langs Gangesfloden i det nordlige Indien, oplyser lokale myndigheder ifølge BBC.

    Fundet blev gjort i et område nær grænsen mellem delstaterne Bihar og Uttar Pradesh.

    Det er uklart, hvordan ligene er endt der, men ifølge lokale medier kan der være tale om coronaofre.

    Ligene menes at have været i vandet i dagevis og var opsvulmede og delvis brændte. Det sidste kan tyde på, at de har indgået i de mange kremeringer langs Gangesfloden.

    Indien er i øjeblikket hårdt ramt af en anden bølge af coronavirus. Under pandemien er der registreret mere end 22,6 millioner smittetilfælde og 246.116 coronarelaterede dødsfald.

    Eksperter vurderer dog, at det reelle dødstal formentlig er langt højere.

  • Fødevarestyrelsen advarer naboer til minkgrave mod lugt og larm

    Når millioner af mink i maj og juni bliver gravet op og destrueret, så må de vestjyske naboer forberede sig på, at det kommer til at lugte og larme.

    Det var beskeden fra Fødevarestyrelsen på et digitalt møde med borgerne i Nørre Felding ved Holstebro her til aften. Helt konkret begynder arbejdet 13. maj med en prøveopgravning.

    Et politisk flertal blev i december enige om at fjerne de nedgravede mink, som man med folkesundheden som øverste hensyn var nødsaget til at grave ned i november.

    Ifølge en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium smitter minkene ikke med coronavirus efter seks måneder. Derfor kan opgravningen gå i gang nu.

  • Dødstallet stiger efter iraelsk luftangreb

    Mindst 20 palæstinensere - deriblandt ni børn - har mistet livet efter et israelsk luftangreb mod Gazastriben mandag aften.

    Yderligere 65 personer er såret.

    Det oplyser sundhedsministeriet i den palæstinensiske enklave ifølge den israelske avis Haaretz. Tidligere oplyste sundhedsministeriet, at der var mindst var ni døde.

    Det israelske luftangreb er en reaktion på et raketangreb mod Jerusalem, som Hamas har taget ansvaret for.

  • Johannes Møllehaves sidste ord: Imens I kigger på mig, er jeg blevet væk. Jeg findes ikke

    DR har bedt Johannes Møllehave fortælle om sit liv og tankerne om døden til denne video, der efter aftale først måtte offentliggøres, når han var død.

    Og i dag blev dagen, hvor præsten og forfatteren Johannes Møllehave gik bort i en alder af 84 år.

    - Han havde haft et godt liv, og vi er afklaret med det. Jeg var hos ham, da han døde. Han døde på plejehjemmet klokken 9.20 i morges, og solen bragede ind. Det var smukt, siger hans søn, Tomas Møllehave.

    Johannes Møllehave var først og fremmest kendt som forfatter og præst, men når han selv bliver bedt om at huske tilbage på sit liv, er det især hans rolle som underviser, der fremhæves.

    - Jeg håber, at jeg har sat et spor. At mine elever har fået øjnene op for noget, man skal være fire øjne for at se. Jeg elsker at undervise, det er noget af det sjoveste, jeg ved, siger han i videoen.

    Kristendommen var helt grundlæggende og afgørende i Johannes Møllehaves liv. Og hans livs motto er hentet fra Prædikernes bog fra Det gamle testamente.

    Smid et brød på vandet, og det kommer tilbage til dig.

    - Man smider noget ud, og så kommer det samme tilbage. Det har jeg oplevet hele mit liv, siger Johannes Møllehave.

    I videoen kan du se og høre Johannes Møllehave fortælle mere om sit og tankerne om døden.

    Rettelse: Det fremgik af den første video, at Johannes Møllehave levede fra 1937-2020. Det er rettet til 1937-2021.

  • Hvis vi spiser efter kostrådene, kan 40 procent landbrugsjord sløjfes

    I starten af året kom de nye kostråd, som anbefaler flere grøntsager.

    En dansker spiser i gennemsnit et kilo kød om ugen.

    Men blev det skåret ned til 350 gram, som det anbefales i de nye kostråd, ville det frigive en masse landbrugsjord. Faktisk kunne man reducere antallet af dyrkede marker med knap 40 procent, der hvor maden produceres. Altså delvist i Danmark og de lande, vi importerer foder og fødevarer fra.

    Det fremgår af et folketingssvar, som Aarhus Universitet har lavet.

    Her har de sammenlignet, hvor meget landbrugsjord der skal bruges til at lave mad til en dansker, der spiser som gennemsnittet i dag. Og hvor meget der skal bruges, hvis vi spiser efter kostrådene.

    - Det kommer ikke bag på mig, for de fleste internationale undersøgelser viser de samme resultater, siger Marie Trydeman Knudsen, der er seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

    - Det skyldes jo, at når man skal producere et kilo kød eller en liter mælk, så skal man jo først have noget areal til at producere foderet, som skal gennem dyrene. Det er en mere arealforbrugende proces end at producere nogle ærter eller bønner, som kan spises direkte, siger hun.

    Ifølge Marie Trydeman Knudsen, der også er medlem af Klimarådet, er kostændringen i en grønnere retning en af de måder, hvor man kan reducere udledningerne fra landbruget mest.

    - Der er forskellige muligheder for at reducere klimapåvirkningen fra vores system. Man kan gøre det i produktionen ved at prøve at finde på forskellige ting, der kan reducere klimapåvirkningen ude i landbrugene, siger hun.

    - Men det store potentiale for at reducere er i at lave en ændret kostsammensætning. Derfor har man meget brug for forbrugerne til at hjælpe med det her.

    Det samme siger landbrugsminister Rasmus Prehn.

    - Det fortæller jo noget om, hvor stort et potentiale, der er både sundhedsmæssigt men nu også klimamæssigt, hvis man spiser efter kostrådene, siger han.

    Det har tidligere været fremme, at man kunne spare halvdelen af sit klimaaftryk ved at spise efter kostrådene.

    Det danske landbrug udleder i dag omkring 16 millioner ton CO2, hvoraf de 11 millioner ton kommer fra dyrenes fordøjelse og gylle. Kigger man på landbrugsjorden bliver halvdelen af Danmarks areal brugt til at dyrke foder de 1,5 millioner kvæg og 13 millioner grise, vi har i landet, og produktionen af kød og mejeriprodukter er så stor, at vi også importerer foder.

    Selv om landbrugsministeren er positiv over for en grønnere kost, mener han ikke, at vi herhjemme kan lave store dele af vores landbrugsjord om til skov eller natur.

    - Det at tage 40 procent landbrugsjord ud er nok svært at se for sig lige rundt om hjørnet. Men det, at der er muligheden er kun godt. Og vi er med på, at vi skal have mere natur, og vi vil også gerne have mere oversvømmet lavbundsjord, siger han.

    Flere grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening har tidligere foreslået, at antallet af husdyr i Danmark blev reduceret, så der bliver plads til mere skov og natur. Men den tankegang kan landbrugsministeren ikke følge.

    - Det er lagt op til at sætte turbo på det plantebaserede, men at skrue ned for den animalske produktion, når vi er blandt dem i verden, der er bedst til at lave kød og mælk på en klimaeffektiv måde, det synes jeg ville være forkert, siger han.

    Gør I nok for at få danskerne til at spise mere grønt?

    - Man kan altid gøre endnu mere. Men jeg synes, at vi gør utrolig meget. Vi har rigtig mange organisationer med på banen i forhold til at tale kostråd. Lige fra patientorganisationer som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen til klimaorganisationerne, som er meget aktive, siger landbrugsministeren og understreger, at der det næste stykke tid også vil komme en række arrangementer med fokus på de nye kostråd.

    I landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer mener man ligesom landbrugsministeren heller ikke, at der skal skæres ned på antallet af dyr i Danmark.

    - Virkeligheden er den, at der er stigende efterspørgsel efter både animalske og plantebaserede fødevarer globalt set. Her er det bedst for klimaet, hvis Danmark - som er blandt de mest klimavenlige i deres produktion - står for produktionen af fødevarer, siger klimadirektør Niels Peter Nørring.

    Men er det godt nok at indrette sig efter efterspørgslen, hvis man kan se, at det vil belaste klimaet mere, end det kan holde til i fremtiden?

    - Vi skal gøre to ting. Vi skal som forbrugere flytte os over til at følge kostrådene, så vi spiser mindre kød og mere plantebaseret. Og så skal vi sikre, at vi producerer på den mest klimavenlige måde, siger Niels Peter Nørring.

    - Der er det de danske producenter, som er blandt de bedste i verden til at producere klimavenligt, siger han.

    I den kommende tid forhandler Folketingets partier om en plan for, hvordan dansk landbrug kan reducere sine udledninger. Landbruget står i dag for omkring en tredjedel af Danmarks samlede udledninger.

Mere fra dr.dk