Nyheder

Grønland sejler - politikerne tier

  • Grønland sejler - politikerne tier
    I en af Grønlands små bygder sidder der en lille dreng og leger med tom emballage. Der rapporteres om børn, som går sultne i seng. Langt flere børn end i resten af Norden lever i egentlig fattigdom. (Foto: Morten Krüger)

    Det smukke Grønland kæmper med massive sociale og menneskelige problemer, som truer landet med et socialt kollaps.

    DR Dokumentar sender i aften dokumentaren: Flugten fra Grønland, som viser de elendige forhold.

    Men de danske politikere vil ikke svare på spørgsmål. Socialministeren, undervisningsministeren og statsministeren har afvist at medvirke.

    Der er ellers nok at forholde sig til.

    En tredjedel af de grønlandske piger under 15 år er misbrugt seksuelt. For drengene er det ni procent. 25 procent af de unge på Grønland har forsøgt at begå selvmord. Det er et af verdens største selvmordstal.

    Den danske valgkamp begyndte med diskussionen om de få afviste asylbørn og deres elendige forhold. På Grønland er tusindvis af børn forhutlede. Forskellen på rig og fattig er større end i USA.

    DR1 Dokumentaren har fået lov til at køre en tur med det grønlandske politi en fredag aften. Og det er hård kost at se, hvordan mange grønlandske børn vokser op.

    Seerne kan ved selvsyn opleve elendigheden, når politiet må tvangsfjerne børn og køre stærk berusede 13-årige på politistationen. Hændelser, der ulykkeligvis ikke er ualmindelige.

    Problemerne taler også sit tydelige sprog i uddannelsessystemet. 68 procent af en årgang på HTX falder fra, og på det almene gymnasium er tallet over 40 procent.

    Resultatet af det store frafald ser man også på de videregående uddannelser, hvor under to procent får en uddannelse på universitetsniveau, mens tallet i Danmark til sammenligning er på 16 procent.

    Og som DR1 Dokumentaren viser, tyder meget på, at en stor del af de unge, der tager en videregående uddannelse, fravælger Grønland.

    På toppen af det politiske liv sidder regeringspartiet Siumut (Socialdemokratiets søsterparti), og der har de siddet i alle de 30 år, Grønland har haft hjemmestyre.

    Lars Emil Johansen er en central figur i grønlandsk politik. Han har beklædt en lang række af de vigtigste poster i Hjemmestyret og sidder i dag som grønlandsk medlem af Folketinget, medlem af Landstinget og medlem af Selvstyrekommisionen mellem Grønland og Danmark. Han har en vigtig dagsorden:

    - Frigørelse. Friheden. At sikre det grønlandske folk større frihed end at være underdanig overfor et dansk udenrigsministerielt embedsværk, der har behandlet Grønland, som om vi er umælende mennesker, som om vi ikke er i stand til at tænke selv, siger Lars Emil Johansen.

    Men Danmark yder bloktilskud til det grønlandske hjemmestyre i form af 3,2 milliarder kroner eller 60 procent af de penge, som grønlandske politikere bruger hvert år. Alligevel vil de danske politikere ikke blande sig.

    Måske er det vores dårlige samvittighed som kolonimagt, som får politikerne til at forholde sig i baggrunden. Alt imens Grønland sejler.

    Se dokumentaren: Flugten fra Grønland på DR1 klokken 20.

    Seneste Nyt

  • Over 6.000 cpr-numre fundet hos terrordømt

    I en af de største sager om NemID-svindel nogensinde viser det sig nu, at en af de tiltalte - en tidligere terrordømt dansk-somalier - har været i besiddelse af cpr-numre på flere end 6.000 danskere.

    Det fremgår af anklageskriftet i svindelsagen, erfarer DR.

    Nets, der driver NemID, ønsker ikke at svare på, om de pågældende borgere har fået besked, eller om deres NemID er blevet spærret.

  • 170 borgere i Korsør, der kan have spist forurenet kød, skal undersøges

    Omkring 170 borgere i Korsør, der har eller kan have spist kød forurenet med det sundhedsskadelige fluorstof PFOS, skal nu undersøges nærmere.

    Kødet stammer fra kvæg, der har græsset på en mark tæt på brandskolen i Korsør, hvor man tidligere har brugt skum med det svært nedbrydelige stof.

    Undersøgelserne sker via Holbæk Sygehus, hvor borgerne de kommende dage bliver indkaldt til blodprøve-tagning.

  • Læger advarer mod at springe køen over og tage AstraZeneca eller Johnson & Johnson

    Hvis du overvejer, om du skal springe vaccinekøen over og blive vaccineret med coronavaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson i den kommende tilvalgsordning, så bør du lade være.

    Så klar er opfordringen fra organisationen Dansk Selskab for Almen Medicin, de praktiserende lægers fagvidenskabelige selskab.

    Der er nemlig meget, vi endnu ikke ved om bivirkningerne ved de to vacciner, siger formand Anders Beich.

    - Vi mener, at gevinsten nærmest ikke er eksisterende. Det er velbeskrevet, at der kan være nogle alvorlige bivirkninger, men der kan også være nogle andre bivirkninger, som man først er ved at undersøge nu, siger Anders Beich.

  • Onsdag starter grå, men slutter med sol

    Der vil også onsdag være behov for en paraply i Jylland i morgentimerne. Her er det i Haderslev. (Foto: Viggo Hjort Kohberg © Viggo Hjort Kohberg)

    Nattens relativt kraftige regnvejr hænger i morgentimerne stadig over store dele af Jylland, men når det er trukket nordpå, vil der komme en opklaring med plads til lidt sol.

    Det får temperaturen til at stige til mellem 11 og 16 grader, varmest i de sydlige egne.

    Det ser ud til at holde sig tørt indtil de sene aften- eller nattetimer. Bornholmerne får endnu en lun dag med tørvejr, nogen sol og omkring 19 grader.

    Vinden i dag er svag til jævn fra vest- og nordvestlig retning.

  • Indien passerer 250.000 coronadøde efter trist rekord med 4.200 døde på et døgn

    Indien har det seneste døgn registreret 4.205 coronarelaterede dødsfald, hvilket er en trist rekord.

    Med den nye opgørelse kommer det samlede antal døde i landet op på 254.197, skriver Reuters.

    Der er registreret 348.421 nye smittetilfælde siden i går, og i alt er det samlede antal smittede oppe over 23,3 millioner.

    Reelt anses antallet af både coronadøde og -smittede at være langt højere i landet med cirka 1,6 milliarder indbyggere.

  • Kæmpe containerskib sad fast: Nu skal Suez-kanalen være 40 meter bredere og to meter dybere

    23. marts satte det gigantiske containerskib Ever Given sig fast i Suez-kanalen og blokerede en af verdens vigtigste handelsesveje i mange dage.

    Derfor skal Suez-kanalen nu udvides på 30 kilometer lange strækning fra byen Suez til den store sø Great Bitter Lake, skriver Ritzau.

    Ever Given er et af verdens største containerskibe med sine 400 meter. (Foto: Maxar Technologies © Scanpix)

    Kanalen skal udvides med 40 meter på den østlige side, mens dybden skal udvides fra cirka 20 meter til 22 meter.

    Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har meddelt, at projektet skal være færdigt inden for to år.

  • Dødstallet stiger efter nye angreb mellem Israel og Hamas i nat

    En bygning i 12 etager styrtede sammen efter et israelsk luftangreb mod Gaza. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)

    Natten til onsdag har militante palæstinensere affyret over 100 raketter fra Gaza mod Israel.

    Samtidig fløj israelsk kampfly den modsatte vej og gennemførte hundredvis af luftangreb.

    Nyhedsbureauet Reuters skriver, at dødstallet nu er oppe på 40 - 35 i Gaza og 5 i Israel - under de voldsomste kampe mellem de to parter siden 2014.

    Israel angreb sent tirsdag blandt andet en 12-etagers beboelsesejendom, der også husede kontorer for Hamas - den islamististiske bevægelse, som kontrollerer Gaza. Beboerne i bygningen havde på forhånd fået besked på at forlade den.

    Se en video af angrebet:

    Det israelsk militær skriver på Twitter, at man under de seneste luftangreb har dræbt nøglefigurer i Hamas' efterretningstjeneste. Det er ikke bekræftet af Hamas.

    De optrappede angreb mellem Israel og Hamas risikerer at ende i en decideret krig.

    Sådan lyder advarslen fra FN's udsending i Mellemøsten, skriver Ritzau.

    FN-udsendingen, norske Tor Wennesland, opfordrer parterne til at stoppe raketangrebene "omgående".

    - Situationen udvikler sig til krig for fuld udblæsning. Ledere på alle sider er nødt til at tage ansvar for at nedtrappe konflikten, siger Wennesland og tilføjer:

    - Prisen for krig i Gaza er ødelæggende og betales af almindelige mennesker. FN arbejder med alle parter om at genoprette freden. Stop volden nu.

    Wennesland blev udnævnt som specialkoordinator i december og fungerer som generalsekretær António Guterres' øverste repræsentant i alle politiske og diplomatiske bestræbelser i forbindelse med dødvandet mellem palæstinenserne og israelerne.

    En mand holder en såret pige i Gaza tirsdag. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)

    FN's Sikkerhedsråd skal mødes onsdag for at drøfte kampene. Det lukkede møde er kommet i stand efter opfodringer fra flere lande.

    Der synes ikke at være en forestående afslutning på volden, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har advaret om, at militante palæstinensere kommer til at betale "en meget høj pris" for raketangrebene.

    Netanyahu har natten til onsdag erklæret undtagelsestilstand i den centrale by Lod og sendt forstærkninger til byen. Her har israelske arabere lavet voldelige protester, skriver BBC.

    Israelske arabere begraver en mand fra Lod. Han blev dræbt under sammenstød med sikkerhedsstyrker. (Foto: - © Scanpix)

    De seneste dages uroligheder er de værste mellem Israel og Hamas siden en krig i Gaza i 2014.

    Volden kommer efter flere dages spændinger i Jerusalem, hvor israelsk politi og palæstinensiske demonstranter er stødt sammen, og hundredvis er såret.

  • Elon Musk har Aspergers syndrom, men hvad betyder det egentlig?

    Der kan være en stigmatisering omkring Aspergers syndrom, og derfor kan det hjælpe, at en succesfuld person fortæller om sin diagnose, siger ekspert. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

    I weekenden var Elon Musk vært på ugens udgave af det amerikanske show ‘Saturday Night Live’ (SNL).

    Her afslørede Tesla-ejeren og manden bag SpaceX, at han har Aspergers syndrom.

    - Jeg skriver faktisk historie i aften som den første person med Aspergers, som er vært på 'Saturday Night Live'. I hvert fald den første, der indrømmer det, siger han i monologen, der kan ses her.

    I forbindelse med at Elon Musk fortæller om sin diagnose, nævner han sine tweets.

    - Jeg ved godt, at jeg nogle gange siger eller poster nogle underlige ting, men det er bare sådan, min hjerne fungerer.

    - Til dem, jeg har fornærmet, vil jeg bare sige: Jeg genopfandt elektriske biler, og jeg sender mennesker til Mars i raketter. Troede I, at jeg også bare ville være en afslappet, normal fyr?

    Men hvad er Aspergers syndrom overhovedet? Det kan du blive klogere på her.

    Efter Elon Musk afslører, at han har Aspergers, joker han med sin diagnose:

    - Jeg kommer ikke til at have meget øjenkontakt med holdet (holdet bag SNL, red.) i aften.

    Og manglende øjenkontakt er netop et af kendetegnene ved Aspergers syndrom.

    - Grundlæggende kommer tilstandene under autismespektrumforstyrrelser med nogle sociale og kommunikative udfordringer og særlige adfærdstræk og interesser, siger Meta Jørgensen, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og overlægekonsulent ved Region Midt i Specialområde Autisme.

    Personer med Aspergers syndrom kan have svært ved social interaktion, herunder at holde øjenkontakt. De kan have snævre interesser, som de foretrækker at tale om, og have problemer med at forstå humor og ironi.

    - Det er forskelligt fra person til person, hvor udtalt de autistiske symptomer er, og derfor er det også forskelligt, hvordan det påvirker deres liv og dagligdag, siger Meta Jørgensen og fortsætter:

    - Men typisk vil man have udfordringer i det sociale samspil, ved kommunikation i sociale sammenhænge og have behov for forudsigelighed eksempelvis i form af en klar plan over dagen. Nogle er også hypersensitive overfor eksempelvis lyd, lugte og lys.

    Når en person som Elon Musk stiller sig frem og fortæller om sin diagnose, kan det hjælpe andre med samme diagnose.

    - Der kan være en stigmatisering omkring autisme, herunder Aspergers syndrom, og derfor kan det hjælpe, at en succesfuld person fortæller om sin diagnose. Det kan øge opmærksomheden, interessen for og viden om tilstanden, siger Meta Jørgensen.

    Hun fortæller, at der indenfor de seneste år er kommet et øget fokus på de særlige ressourcer, som folk med autisme og herunder Aspergers syndrom kan have.

    Det kan eksempelvis være en ekstremt stor viden indenfor et nicheområde eller et særligt fokus på detaljer.

    - I stedet for kun at se på udfordringerne, er der kommet et skifte, hvor man også ser på ressourcer, hvilket kan hjælpe en person med Aspergers syndrom på en uddannelse eller i et job, fordi der er en bedre forståelse for, hvordan deres styrker kan understøttes, siger hun.

    Meta Jørgensen understreger dog, at Elon Musk er en person, som skiller sig ud, og at det ikke er alle med Aspergers syndrom, der klarer sig som ham.

    Elon Musk har skabt SpaceX, der udbyder kommerciel rumfart. De står blandt andet for at sende astronauter til Den Internationale Rumstation for NASA. (Foto: STEVE NESIUS © Scanpix)

    Derfor kan der også være en bagside ved, at personer som ham fortæller om deres diagnose.

    - Når fokus er på den lille gruppe med Aspergers syndrom, der klarer sig ekstremt godt, bliver fokus flyttet fra den store gruppe af personer med autisme, der kan have mange udfordringer, siger hun og fortsætter:

    - Vi ved, at også personer med Aspergers syndrom kan have udfordringer i forhold til, at tage en uddannelse, få et arbejde og socialt, eksempelvis i forhold til venskaber og relationer.

    De er også i risiko for at udvikle psykiske tilstande som ADHD, depression og angst.

    - Den gruppe udgør majoriteten, og den gruppe af personer med diagnosen bør der også være et fokus på, siger Meta Jørgensen.

  • Terrordømt tiltalt for ny millionsvindel med NemID: Taget med over 6.000 cpr-numre

    De tiltalte har ifølge anklageskriftet begået omfattende NemID-svindel. (Foto: Jonas Vandall ørtvig/Ritzau Scanpix - illustration DR Nyheder)

    I en af de største sager om NemID-svindel nogensinde viser det sig nu, at en af de tiltalte – en tidligere terrordømt dansk-somalier – var i besiddelse af cpr-numre på flere tusinde danskere.

    Det fremgår af anklageskriftet i sagen mod otte af de tiltalte personer, erfarer DR Nyheder.

    Mere end 6.000 cpr-numre blev således fundet hos den tidligere terrordømte i forbindelse med politiets ransagninger, da grupperingen blev anholdt i juni sidste år.

    Grupperingen har ifølge anklageskriftet begået omfattende NemID-svindel mod 170 danskere for et tocifret millionbeløb, erfarer DR Nyheder.

    Svindlen er ifølge anklageskriftet sket ved hjælp af såkaldte keyloggere, der er blevet installeret på offentlige computere på biblioteker rundt om i landet.

    En keylogger gemmer alle tastetryk, og på den måde har de tiltalte fået fat på ofrenes bruger-id og adgangskode til NemID.

    De oplysninger har de kunnet bruge til at finde ud af, hvornår et offer har fået tilsendt et nyt nøglekort, som de tiltalte derefter har stjålet fra offerets postkasse.

    En af de tiltalte, som ifølge sigtelsen har spillet en ”fremtrædende rolle i organisationen”, er en 27-årig dansk-somalier, der både har en terrordom og en dom for millionsvindel med NemID i bagagen. Det afslørede DR sidste år.

    Manden fik sammen med sin storebror en terrordom i 2014. Storebroren var taget til Somalia, hvor han i en periode opholdt sig hos terrororganisationen Al Shabaab. Efter han kom hjem til Danmark blev han dømt for forsøg på terrortræning, mens lillebroren blev dømt for at hjælpe storebroren med at komme afsted og for at sende ham penge.

    I dommen blev det blandt andet lagt til grund, at brødrene havde ”et radikaliseret forhold til islam og jihad” og en ”betydelig vilje hos de tiltalte til at støtte Al Shabaab økonomisk.”

    Efter brødrene blev løsladt begik de i 2016 og 2017 NemID-svindel for millioner af kroner ved hjælp af keyloggere. Pengene blev aldrig fundet, men brødrene blev i 2019 idømt fængselsstraffe for svindlen.

    Lillebroren blev prøveløsladt i begyndelsen af 2020, og ifølge anklageskriftet gik han herefter i gang med at begå ny NemID-svindel ved hjælp af keyloggere sammen med de øvrige tiltalte og dømte i grupperingen.

    Ifølge DR’s oplysninger er stort set alle pengene fra den aktuelle svindelsag forsvundet.

    Som nævnt blev der fundet mere end 6.000 cpr-numre hos den tidligere terror- og svindeldømte dansk-somalier.

    DR har været i forbindelse med den terrordømte mands forsvarer, der ikke ønsker at udtale sig.

    Ifølge politiet er cpr-numrene ikke blevet brugt til at gennemføre svindel, men de mange cpr-numre er altså en del af anklageskriftet, erfarer DR Nyheder fra flere af hinanden uafhængige kilder.

    Nets, der driver NemID, ønsker ikke at svare på, om de pågældende borgere har fået besked eller om deres NemID er blevet spærret.

    To mænd, der sidste år blev anholdt sammen med de otte tiltalte i en stor politiaktion i flere dele af landet, har allerede erklæret sig skyldige. De blev idømt fængselsstraffe på henholdsvis 2,5 og 3 år.

    I dommen blev de to unge mænds roller i forbindelse med svindlen beskrevet. Her fremgår det, at den ene var en af dem, der skulle forsøge at stjæle nøglekort fra ofrenes postkasser. Et job, der i grupperingen gik under navnet "at køre flap".

    Den anden havde ifølge dommen en rolle som koordinator for "flaparbejderne".

    DR erfarer fra flere kilder, at anklagemyndigheden går efter længere fængselsstraffe til flere af de otte personer, der nu er tiltalt i sagskomplekset.

    Anklagemyndigheden har ikke ønsket at give interview om sagen.

    I grafikken herunder kan du se, hvordan svindlen med keyloggere er foregået.

    Efter DR fortalte om metoden ændrede Digitaliseringsstyrelsen NemID-systemet, så man ikke længere får oplyst det resterende antal nøgler på nøglekortet, når man forsøger at logge på med sit NemID.

  • Først fik Grethe blodprop i coronaventetid – så glemte hospitalet at rådgive om erstatning

    - Det var først, da P1 Morgens journalist tog kontakt, jeg blev opmærksom på at søge erstatning godt opfordret af min datter, fortæller 65-årige Grethe Huth. (Foto: (Privat foto) Grethe Huth)

    Ikke nok med at Grethe Huth fik en blodprop, efter at Odense Universitetshospital (OUH) afviste at undersøge hendes tiltagende hjertekramper i tide, fordi man skulle gøre sig klar til coronapatienter. Men hospitalet undlod også at informere hende om, at hun kan have ret til erstatning.

    Det får nu Patienterstatningen til at gå i gang med en særlig oplysningsindsats for at informere læger og sundhedspersonale om, at de har pligt til at oplyse patienterne om mulighed for at få erstatning, hvis de skulle have haft behandling og er blevet afvist.

    Jeg har intet hørt fra hospitalet.
    Grethe Huth

    Oplysningskampagnen er blevet sat i gang, efter at flere politikere har ytret bekymring om, at patienterne ikke ved, at de har ret til erstatning i forbindelse med coronalockdown.

    Men hospitalet kunne ikke tage hende ind med det samme, fordi man rustede sig til covidpatienter. Hospitalsdirektøren beklagede i P1 Morgen fejlen overfor Grethe Huth.

    Men ifølge Patienterstatningen kan andre have været udsat for det samme som Grethe Huth, og alle disse patienter kan have ret til erstatning. Patienterstatningen behandler sager, hvor patienter har fået skader på grund af fejlbehandling, og her undrer man sig over Grethes forløb.

    - Det lader til, at Grethe ikke er blevet informeret om, at hun kan have ret til erstatning, Og det har hospitalet eller hendes læge ifølge loven pligt til at informere hende om, siger direktør Karen-Inger Bast.

    Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen.

    Grethe Huth er ikke blevet informeret af hospitalet, fortæller hun.

    - Jeg har intet hørt fra hospitalet. Det var først, da P1 Morgens journalist tog kontakt, jeg blev opmærksom på at søge erstatning godt opfordret af min datter.

    Hospitalets lægelige direktør, Bjarne Dahler-Eriksen, ønsker ikke at stille op til interview og forklare, hvorfor Grethe ikke er blevet oplyst om hendes mulighed for erstatning, men bekræfter forløbet i en mail.

    - Så vidt vi kan konstatere, har Grethe ikke modtaget erstatningsvejledning fra OUH. Jeg vil opfordre Grethe til at klage til Styrelsen for Patientklager over den manglende erstatningsvejledning. Og vi hjælper hende gerne med at foretage en anmeldelse til Patienterstatningen, hvis hun ønsker det.

    Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor mange patienter der har fået skader i den forlængede ventetid under nedlukningen og som heller ikke bliver informeret om deres erstatningsmuligheder.

    Men hos Patienterstatningen er man ikke i tvivl om, at der findes et mørketal.

    - Vi er bekymrede for, om der kan være flere patienter som Grethe derude. Problemet er jo, at de ikke bliver registreret, så vi får kun kendskab til dem, når de tilfældigvis kommer i pressen, og det er et rigtigt stort problem, for de risikerer at gå glip af en eventuel erstatning, der kan hjælpe dem videre i tilværelsen, siger Karen-Inger Bast.

    Mistanken går blandt andet på, at flere læger har henvendt sig til Patienterstatningen om problemet.

    - De fortæller, at der er nogen forvirring om det her ude på sygehusene. Både i forbindelse med covid-patienter, der kan være berettiget til erstatning, men også patienter, der skulle have haft behandling for en anden sygdom, som de ikke har fået i tide på grund af nedlukningen, siger Karen-Inger Bast.

    Patienterstatningen er nu i gang med at forberede en oplysningsindsats målrettet læger og sundhedspersonale både ude i praksis, i hospitalsregi og i kommunerne om, at man har pligt til at informere om erstatning. Og de opfordrer patienter til at henvende sig, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har ret til erstatning.

    Og på OUH tager man imod al den vejledning, Patienterstatningen kan give, lyder det fra lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen i en mail.

    ­- Patienterstatningsreglerne er komplicerede. Derfor tager vi gerne imod vejledning fra Patienterstatningen, hvis de vurderer, at vi på sygehusene bør give samtlige covid-udsatte patienter erstatningsvejledning eller mener, at der er behov for at følge ekstraordinært op på deres helbredstilstand.

  • Praktiserende læger med kraftig opfordring til danskerne: Sig nej til de skrottede vacciner

    - Vi mener, at gevinsten nærmest ikke er eksisterende, siger formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

    Hvis du står helt bagerst i køen til at blive coronavaccineret, bør du vente tålmodigt og ikke takke ja til en af de droppede vacciner.

    Så klar er meldingen fra Dansk Selskab for Almen Medicin, der decideret fraråder borgerne at lægge arm til vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, fortæller formand Anders Beich.

    - Vi har overvejet, hvordan vi skulle respondere på den her tilvalgsordning, og der siger vi, at vi simpelthen fraråder, at man tager de her vacciner.

    Dansk Selskab for Almen Medicin frygter, at det kun er "toppen af isbjerget" med bivirkninger, man har set. (Foto: Dr)

    - Vi mener, at gevinsten nærmest ikke er eksisterende. Det er velbeskrevet, at der kan være nogle alvorlige bivirkninger, men der kan også være nogle andre bivirkninger, som man først er ved at undersøge nu, siger Anders Beich og tilføjer, at man kan risikere, "at nogle enkelte få mennesker kommer til at betale prisen".

    Dansk Selskab for Almen Medicin har cirka 5.000 medlemmer og er lægefagligt selskab for praktiserende læger og yngre læger under uddannelse til specialet i almen medicin.

    Et flertal i Folketinget blev 3. maj enige om, at borgere fremover kan vælge frivilligt at tage imod de droppede vacciner mod covid-19.

    Ved vaccinationen skal en læge oplyse om de bivirkninger, der er blevet registreret ved både Johnson & Johnson og AstraZeneca.

    Når den kan lave så meget ballade, at den kan give alvorlige blodpropper i vores hjerne, er der så andre ting, den kan forårsage?
    Anders Beich

    Det er endnu ikke klart, hvornår den særlige tilvalgsordning træder i kraft.

    Vaccineplanen er blevet skubbet og skubbet, og den seneste siger, at alle borgere, der ønsker det, er blevet færdigvaccineret den 29. august.

    Dermed ville størstedelen af befolkningen formentlig være vaccineret, når tilvalgsordningen kommer op at køre. Og derfor mener Dansk Selskab for Almen Medicin, at gevinsten ved ordningen er lille.

    - Når den kan lave så meget ballade, at den kan give alvorlige blodpropper i vores hjerne, er der så andre ting, den kan forårsage?, spørger Anders Beich retorisk.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har på flere pressemøder advaret mod brugen af vaccinen fra AstraZeneca.

    Cirka 1 ud af 40.000, der bliver vaccineret med AstraZeneca, risikerer at få en alvorlig bivirkning.

    Brostrøm har dog samtidig åbnet for at tage vaccinen i brug igen, hvis der kommer en tredje bølge af corona i Danmark.

    - Det er den konkrete læge og den konkrete person, der skal afveje risikoen, har Søren Brostrøm tidligere udtalt. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Et ekspertudvalg nedsat af den norske regering har mandag anbefalet, at Johnson & Johnson- og AstraZeneca- vaccinen tages ud af landets vaccinationsprogram.

    Patienterne fra USA, der var blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, har haft et sygdomsbillede, der minder meget om det, man så ved visse patienter, der havde fået vaccinen fra AstraZeneca.

    Blodpropperne var usædvanlige, fordi de skete, mens patienterne havde et usædvanligt lavt niveau af blodplader. Blodplader er det stof i blodet, som gør, at blodet kan størkne.

    Men én ting er de kendte bivirkinger. Noget andet er alt det, man ikke kender, lyder det fra Dansk Selskab for Almen Medicin.

    - Vi ved endnu ikke, hvad dette betyder for modtagernes fremtidige helbredstilstand. I bedste fald er det en utilsigtet biologisk virkning, som ikke betyder noget, og i værste fald giver det anledning til en reaktion, som kan udløse sygdom ved senere påvirkning af immunsystemet, lyder det fra formand Anders Beich.

    Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at stille op til interview om advarslen, men siger i et skriftligt citat:

    "Vi har i dag sendt vores vejledning i høring - blandt andet hos Dansk Selskab for Almen Medicin - og vi ser frem til at modtage deres kommentar. Vi forventer at kunne sende vores vejledning ud i næste uge".

    Tirsdag aften har det heller ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke.

  • Hvad er der nu galt med originalen?! Hollywood har lavet ny version af dansk drama – og det virker ikke

    Susan Sarandon spiller Ghita Nørbys rolle i den amerikanske version af 'Stille hjerte'. (Foto: Imdb)

    Hvad er der nu i vejen med Bille Augusts 'Stille hjerte'? Er den ikke god nok til amerikanerne?

    Den var trods alt Bille Augusts store comeback-film dengang i 2014 - ovenpå et retningsløst rundrejseri til alverdens filmhjørner med amerikanske 'Return to Sender' (2004), sydafrikanske 'Farvel Bafana' (2007), portugiske 'Nattog til Lissabon' (2013) og den halvlunkne danske skagensmalerfilm 'Marie Krøyer' (2012).

    Pludselig kom Bille drønende med et velkomponeret og aldeles intimt kammerspil med Ghita Nørby som en ældre dame, der ser sin familie en sidste gang, inden hun lader sin mand sprøjte en dødelig dosis i sig.

    Den gamle dames krop er i forfald. Sclerosen æder sig ind på hende. Snart er hun kun en klump kød. Sådan vil hun ikke ende sine dage, og da hendes mand er læge, kan den aktive dødshjælp snildt organiseres – ulovligt eller ej.

    God film. Det synes amerikanerne også. Men som sædvanlig har filmfolkene hinsides Atlanten en særlig måde at hylde en europæisk film på.

    Kate Winslet (th.), som familiens ældste søster, er mere en finket bestemmerøv end Paprika Steen, skriver Per Juul Carlsen blandt andet. (© pr-billede)

    Først jubler de, måske giver de den endda en fin pris under masser af ståhej. Og så laver de den selv. På amerikansk og med Hollywood-stjerner.

    Som bekendt har Leonardo DiCaprio købt rettighederne til Thomas Vinterbergs 'Druk'. Og her er 'Blackbird' – Bille Augusts 'Stille hjerte', bare uden Bille August, Ghita Nørby, Morten Grunwald, Danica Curcic og Paprika Steen. Og Pilou Asbæk er sørme blevet lesbisk.

    Det eneste tilbageværende element er Christian Torpes skarptskårne originalmanuskript.

    Historien i 'Blackbird' er altså i høj grad den samme som i 'Stille hjerte', men der er skruet og drejet på forskellige knapper, hvilket gør 'Blackbird' til en helt anden film.

    For eksempel er det højsommer ved den amerikanske atlanterhavskyst i 'Blackbird' - i stedet for mørk november på Fyn. Det kan lyde af småtteri, men det betyder ikke så lidt for historien, at den mørkegrå danske efterårshimmel ikke længere er der til at signalere livets afslutning.

    I 'Stille hjerte' havde familien ikke noget sted at flygte hen. De var fanget med moderens modbydelige - og modbydeligt forståelige - valg. Udenfor var der kun mørke.

    I 'Blackbird' er det som, alle kan snuppe sig en opfriskende dukkert på stranden, hvis alt bliver for dystert.

    Derudover er Susan Sarandon en helt anden skuespiltype end Ghita Nørby. Sarandon fyrer den af med et kropssprog, der suger alt andet til sig. Nørby sparede på skuespileffekterne og skar kun igennem, når det var absolut nødvendigt.

    Og så er Kate Winslet som familiens ældste søster mere en finket bestemmerøv end Paprika Steen, hvis trang til at forsøge at styre situationen bundede i tvivl og usikkerhed.

    Derudover er instruktøren på 'Blackbird' ikke en Bille August, der er flasket op med Ingmar Bergmans filosofiske dramaer, men Roger Michell, ekspert i britisk feelgood-komik som 'Notting Hill' og 'Morning Glory'. Det gør selvfølgelig en forskel.

    Michell tager om det centrale element i 'Blackbird' - at en mor har besluttet sig for at dø, at DØ for helvede! – som den berømte nonne tager om sømandens kønsorgan.

    Bille Augusts 'Stille hjerte' havde dansk premiere i 2014. Sam Neill spiller ægtemanden i den amerikanske version. (Foto: Imdb)

    Michell har rigtig svært ved at skære derind, hvor det gør naller. Han har nogle skuespillere, og han har nogle replikker i et manuskript. Men modsat Bille August har han ikke den intense følelse af virkelighed – af at noget gør ondt. Det føles faktisk i størstedelen af 'Blackbird', som om, det hele er noget Susan Sarandon, Sam Neill, Kate Winslet, Mia Wasikowski og de andre stjerner leger.

    Først til sidst, ovenpå et par skænderier, bliver fornemmelsen af hyggeleg brudt.

    Det er alt for sent. Da er 'Blackbird' blevet det, den ikke må være, endnu en film med Hollywood-stjerner - og ikke en knugende fornemmelse af at hold kæft, hvor er døden og afskeden umulige størrelser at jonglere med, uanset hvor fornuftigt og rigtigt, man prøver at arrangere dem.

  • WHO: Indisk coronavariant er fundet i 44 lande

    Den indiske coronavariant, B1617, er fundet i 44 lande.

    Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge Ritzau.

    Derudover har WHO modtaget meldinger om, men ikke registreret, at yderligere fem lande har opdaget tilfælde af varianten.

    Uden for Indien er det Storbritannien, der har registreret flest tilfælde af varianten.

    WHO har tidligere kaldt varianten for 'bekymrende', da den formentlig er mere smitsom.

    I Danmark har Statens Serum Institut (SSI) registreret 67 smittede med B1617.

    Sidst i april lød vurderingen fra SSI:

    - Varianten er ikke på nuværende tidspunkt vurderet som en særlig bekymrende variant, og SSI vurderer også, at de godkendte vacciner vil have effekt over for B1617.

  • Belgien genåbner indendørs barer og caféer den 9. juni - efter næsten otte måneders nedlukning

    Belgien har været hårdt ramt af coronapandemien, men nu stiller landets premierminister mere genåbning i sigte.

    Således vil regerigen igen tillade servering på indendørs barer og restauranter fra 9. juni. Samtidig får spillesteder lov til at byde 200 gæster ind, skriver Ritzau.

    I lørdags åbnede landets caféer og restauranter med udendørs siddepladser efter næsten syv måneders nedlukning.

    - Vi har taget et kæmpe skridt fremad, siger premierminister Alexander De Croo, der blandt andet fremhæver vaccineudrulningen som årsag til den yderligere genåbning.

  • Konflikten fortsætter mellem Israel og Hamas: Alene i nat har Hamas sendt 200 raketter afsted

    Alene i nat har Hamas sendt over 200 raketter ind over Israel, mens det israelske forsvar på Twitter påstår at have dræbt to højtstående Hamas-medlemmer. Det er dog ikke bekræftet fra palæstinensisk side.

    Fortsætter de optrappede angreb mellem Israel og Hamas-bevægelsen, kan det risikere at ende i en decideret krig.

    Sådan lyder frygten fra FN's særlige udsendig i Mellemøsten, norske Tor Wennesland.

    - Situationen udvikler sig til krig for fuld udblæsning. Ledere på alle sider er nødt til at tage ansvar for at nedtrappe konflikten, siger Wennesland ifølge Ritzau og tilføjer:

    - Prisen for krig i Gaza er ødelæggende og betales af almindelige mennesker. FN arbejder med alle parter om at genoprette freden. Stop volden nu.

  • Østjysk betjent snuppede fire vanvidsbilister på tre timer

    En færdselsbetjent fra Østjyllands Politi beslaglagde mandag aften på under tre timer tre biler og én motorcykel på grund af vanvidskørsel.

    Det fortæller politikommissær hos Østjyllands Politi Amrik Chadha til TV2 Østjylland.

    - Det er mange, specielt fordi han var alene. Jeg mindes ikke, at vi har foretaget så mange beslaglæggelser på en vagt før, uanset hvor mange vi har været på vagt, siger Amrik Chadha til TV2 Østjylland.

    Sagerne skal nu for retten, og med de nye og skærpede regler, som den 31. marts i år trådte i kraft i forsøget på at stoppe vanvidskørsel, kan de fire bilister risikere en fængselsstraf.

  • FN: Konflikten mellem Gaza og Israel nærmer sig 'reel krig'

    Konflikten mellem Gaza og Israel nærmer sig nu en reel krig.

    Sådan lyder meldingen på Twitter fra Tor Wennesland, der er FN's særlige kordinator for fredsprocessen i Mellemøsten.

    - Stop angrebene øjeblikkeligt. Vi nærmer os en reel krig. Ledere fra begge sider må tage ansvar for deeskalering. Krigen i Gaza er ødelæggende, og uskyldige mennesker betaler prisen, skriver Wennesland.

    28 palæstinensere og to israelere meldes dræbt, efter konflikten i Jerusalem har udviklet sig til kampe mellem Hamas og Israel.

    Ifølge den militante palæstinensiske organisation Hamas affyrede man i eftermiddag 137 raketter mod det sydlige Israel i løbet af blot fem minutter.

  • Kvindelige musikere sejrer ved stor prisuddeling: 'Det er en ære at være en del af denne bølge'

    • Little Mix vandt prisen for Bedste Britiske Gruppe. (Foto: JOHN MARSHALL / HANDOUT © Scanpix)
    • Dua Lipa modtager prisen for Bedste Britiske Kvindelige Artist. (Foto: ©John Marshall © Scanpix)
    • Amerikanske Haim vandt prisen for Bedste Internationale Gruppe. (Foto: John Marshall © Scanpix)
    • Arlo Parks modtager prisen for Bedste Gennembrud. (Foto: JOHN MARSHALL / HANDOUT © Scanpix)
    • Griff vandt prisen for RIsing Star. (Foto: ©John Marshall © Scanpix)
    1 / 5

    Little Mix, Dua Lipa, Arlo Parks, Griff, Haim, Taylor Swift og Billie Eilish.

    De kvindelige musikere ryddede bordet ved aftenens Brit Awards, der er Storbritanniens svar på Grammys. Det skriver The Guardian, The Independent og NME.

    Det skrev endda historie, da Little Mix vandt prisen for Bedste Britiske Gruppe, for det har ingen pigegruppe gjort før. I deres tale takkede de nogle af de pigegrupper, som kom før dem - deriblandt Spice Girls, Sugababes, All Saints og Girl Aloud.

    Dua Lipa, som vandt for Bedste Britiske Kvindelige Artist, hyldede i sin takketale kvinderne i musikbranchen:

    - Sidste gang jeg var her for at acceptere denne pris i 2018, sagde jeg, at jeg ville se flere kvinder på disse scener. Jeg føler mig så stolt af, at vi nu tre år senere ser det ske. Det er virkelig en ære at være en del af denne bølge af kvinder i musik.

  • Over en million mennesker på Madagascar er truet af hungersnød

    Over en million mennesker på det sydlige Madagascar trues af hungersnød, da deres region er ramt af den værste tørke i fire årtier, siger FN ifølge AFP.

    Fem år i træk uden ret meget regn har gjort det af med høst. Tørken har også ført til afskovning og altødelæggende sandstorme.

    Øen Madagaskar, som ligger øst for det sydlige Afrika, har haft dens grænser lukket siden coronapandemiens begyndelse. Det har gjort den internationale nødhjælpsindsats vanskelig.

    Det meste af befolkningen i det sydlige Madagascar har traditionelt overlevet ved hjælp af landbrug, kreaturer og fiskeri.

  • Ny rapport: Britiske soldater dræbte 10 civile i Belfast i 1971

    10 personer, der i 1971 blev dræbt under en britisk militæroperation i Belfast, var ubevæbnede og uskyldige civile, som ikke udgjorde en fare.

    Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse af massakren i det katolske Ballymurphy-nabolag, skriver The Guardian.

    Rapporten kan sætte gang i forsøg på at retsforfølge britiske soldater, der mistænkes for at have begået ugerninger i Nordirland, påpeger det britiske medie.

    - Vi har fået rettet op på historien i dag. Undersøgelsen bekræfter, at soldaterne, der angiveligt kom til området for at redde os, vendte deres våben imod os, lyder det fra John Teggart, hvis far var blandt de dræbte.

    Efterladte jublede over dagens afgørelse, der kan sætte et foreløbigt punktum efter 50 års kamp. (Foto: PAUL FAITH © Scanpix)
  • Odense tager første stik i DM-semifinale

    Odense Håndbold tog tirsdag aften det første stik i DM-semifinalerne.

    Mod de dobbelte forsvarende mestre fra Team Esbjerg blev det til en 27-26-sejr på hjemmebane i den første semifinalekamp.

    Lois Abbingh blev topscorer for Odense med ti scoringer i kampen.

    I den anden semifinale mødes Herning-Ikast og Viborg, og den første kamp spilles onsdag aften.

    Returopgøret spilles i Esbjerg på lørdag.

  • Stor sexismeundersøgelse i Københavns Kommune er udsat på ubestemt tid

    En stor undersøgelse om sexisme og seksuel chikane i Københavns Kommune er udsat på ubestemt tid.

    Undersøgelsen er nemlig ikke med i den seneste budgetaftale og er derfor udskudt. Det skriver Ritzau.

    Partierne i Borgerrepræsentationen i København blev ellers i oktober enige om, at man skulle undersøge sexisme og seksuel chikane i kommunen.

    Det skete i forbindelse med, at Frank Jensen måtte trække sig som overborgmester i Københavns Kommune, efter flere kvinder anklagede ham for seksuelle krænkelser.

    Susan Hedlund(S), der er første næstformand i Borgerrepræsentationen og gruppeformand i Socialdemokratiet i København, fortæller til Ritzau, at undersøgelsen ikke blev bragt op, da der skulle forhandles.

  • Leicester-sejr sender titlen til Manchester City

    Manchester City er engelsk mester.

    Det er en realitet efter Leicester tirsdag besejrede Manchester United med 2-1. Sidstnævnte kan derfor ikke længere indhente bysbørnene fra Manchester City, der er foran med ti point med tre spillerunder tilbage.

    Det er Manchester Citys syvende engelske mesterskab og tredje i de seneste fire sæsoner.

    Sejren betyder også, at Leicester rykker op på tredjepladsen i ligaen. Luke Thomas og Caglar Soyuncu stod for Leicesters scoringer, mens Mason Greenwood var på pletten for Manchester United.

  • Kan man gøre dine bøffer mere klimavenlige?

    Køer bøvser virkelig meget.

    Faktisk kan en enkelt ko udlede op til 700 liter metan om dagen igennem sine bøvser.

    Og det er et stort problem.

    Metan er nemlig en drivhusgas, der ligesom CO2 hober sig op i atmosfæren og er med til at varme kloden op.

    Lige nu arbejder forskere over hele verden derfor på at finde forskellige løsninger, der kan få sænke køernes metanudledning.

    Det sker blandt andet ved Institut For Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, hvor forskere forsøger at få køerne til at bøvse mindre ved hjælp af forskellige kemiske tilsætningsstoffer.

    Men hvorfor bøvser køer metan, og kan man overhovedet gøre en ko mere klimavenlig? Bliv klogere i videoen øverst.

    Og hvis du har lyst til at se flere explainere, kan du gøre det her:

  • S-medlemmer i kritisk brev til ledelsen: 'Vi bliver nødt til at have os en snak'

    Det ulmer i statsminister Mette Frederiksens bagland. 24 medlemmer har skrevet brev til ledelsen, hvor de efterlyser en mere åben debatkultur. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

    - Vi bliver nødt til at have os en snak.

    Sådan indleder 24 medlemmer af det socialdemokratiske bagland et brev til ledelsen i Socialdemokratiet, hvor de efterlyser mere plads til debat af partiets linje i udlændingepolitikken.

    Jeg ved ikke, hvad det er for nogle oplevelser, som nogle af brevskriverne måtte have haft, men det er ikke dækkende for, hvordan det er i vores parti.
    Jesper Petersen (S), politisk ordfører

    - Den nuværende situation er ikke holdbar. Vi mister gode socialdemokrater, som har været medlemmer i en livstid. Vi har brug for en debat om partiets kurs, og vi appellerer til, at partiets ledelse ser mere tolerant på dette, skriver brevskriverne. Blandt underskriverne er flere byrådsmedlemmer og mangeårige medlemmer af partiet.

    Initiativtageren til brevet er Daniel Prehn (S), der er tidligere kredsformand og byrådsmedlem i Roskilde Kommune.

    - Jeg føler, at der har været en vis ulmen i partiets bagland over både kursen i udlændingepolitikken og den manglende interne debat omkring den her kurs, siger han.

    Selv har han oplevet at blive beskyldt for at "skade partiet" ved at være uenig i linjen. Han vil dog ikke ud med, hvem der var afsenderen på den besked. I brevet nævnes det, at flere medlemmer bliver "negligeret" eller forsøgt "frosset ude", når de går imod linjen i udlændinge- og flygtningepolitikken.

    Daniel Prehn sammenligner det med tiden under Thorning-regeringen, hvor der ikke var plads til at sætte spørgsmålstegn ved partiets økonomiske politik. Men han mener, at der nu er tegn på, at flere i baglandet ønsker et opgør.

    - Det er ikke, fordi vi siger, at vi skal revolutionere hele udlændingepolitikken. Vi skal ikke tilbage til 90'erne, som er det, der er blevet brugt som skræmmebillede, men man kan nuancere det, siger han. Han efterlyser blandt andet, at der bliver gjort mere for at hjælpe i nærområderne og styrke diplomatiet.

    Men vil der ikke være tale om et vælgersvigt, når man netop er gået til valg på en fast og fair udlændingepolitik?

    Vi begår ikke løftebrud ved at tage børnene hjem fra lejre i Syrien.
    Daniel Prehn (S)

    - Der er mange måder at lave en hård og stram udlændingepolitik på, siger han.

    - Vi begår ikke løftebrud ved at tage børnene hjem fra lejre i Syrien. Vi begår ikke løftebrud, ved at mødrene følger med og får en fair retsag. Det gør vi altså ikke, siger Daniel Prehn.

    Han nævner også debatten om de syriske flygtninge, der har mistet deres midlertidige opholdstilladelse, og som nu står til hjemsendelse.

    - Nogle sætter spørgsmålstegn ved, om det er det rette tidspunkt at sende folk tilbage til Syrien. Og der kan være nogle forskellige holdninger til det, men vi er nødt til at kunne tage debatten, siger han.

    Indlægget kommer kort tid efter, at den socialdemokratiske partiforening på Ærø i sidste uge gik mod partilinjen og skrev, at de er imod hjemsendelsen af syriske flygtninge, og at de samtidig ønsker at hente både kvinder og børn i lejrene i de kurdiske områder hjem til Danmark.

    Partiets politiske ordfører, Jesper Petersen, kan dog ikke genkende beskrivelsen af, at medlemmer fryses ude eller på anden måde får skældud, hvis de går imod partiets linje.

    - Nej, det kan jeg ikke genkende. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle oplevelser, som nogle af brevskriverne måtte have haft, men det er ikke dækkende for, hvordan det er i vores parti, siger han.

    Han siger, at der er plads til at kritisere udlændinge-og integrationspolitikken.

    - Jeg ved, at nogle at dem, der her skrevet under på dette brev, i lang tid ikke har været enige i den kurs, som partiet har lagt. Og det er jo fair nok. Det må man gerne, og man må også gerne give det til kende, siger han, og tilføjer derefter:

    - Jeg vil bare gerne slå fast for alle dem, der måtte læse med, at den udlændingepolitik, som vi er gået til valg på, og som man har betroet os sin stemme på baggrund af, den ligger fast.

    Men I er vel ikke gået til valg på, at de danske børn i fangelejrene aldrig kan komme hjem?

    - Nej, på den måde er der mange ting, der bliver blandet sammen her, men det er vigtigt at understrege, at den egentligt udlændingepolitik, den ligger fast, siger Jesper Petersen, der henviser til, at en taskforce i øjeblikket er ved at se nærmere på spørgsmålet om børnene i fangelejrene og deres mødre, der rejste til de IS-kontrollerede områder.

    Når det gælder spørgsmålet, om de syrere i Danmark, der har mistet deres midlertidige opholdstilladelse, siger ordføreren:

    - Når myndighederne vurderer, at der ikke længere er grundlag, for at give opholdstilladelsen, så kan man opleve, at den ikke forlænges. Individuelt forfulgte vil stadig få beskyttelse, men andre kan opleve, at man ikke får sin opholdstilladelse forlænget, og det er en helt grundlæggende ting i udlændingepolitikken, der ikke bliver ændret på.

  • Detektor: Lærerforening får kritik for “dramatisk” tal om folkeskolen

    Danmarks Lærerforening udsendte 2. maj en pressemeddelelse om, at hver femte lærer i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Det tal får kritik af eksperter, der mener, man bør kigge på antallet af fuldtidsstillinger og ikke kun fokusere på undervisere med en læreruddannelse. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

    “En gevaldig glidebane”.

    Sådan beskriver Danmarks Lærerforening udviklingen i ansættelsen af nye lærere på landets folkeskoler.

    “Næsten hver femte lærer i folkeskolen har ikke en læreruddannelse” skrev foreningen i en pressemeddelelse i starten af maj, der blev til et Ritzau-telegram og citeret i en lang række af landets største medier.

    Tallene bygger på en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der inkluderer alle ansættelser i folkeskolen på over 20 timer om måneden.

    Tallet tager dog ikke højde for, at mange af de undervisere, der ikke har en læreruddannelse, heller ikke underviser særlig meget.

    Derfor ændrer billedet sig en del, hvis man i stedet gør tallet op i antal fuldtidsstillinger.

    Så er det ikke længere hver femte, men derimod hver ottende lærer, der ikke har en læreruddannelse.

    Det viser en anden undersøgelse, AE-rådet har lavet for Danmarks Lærerforening.

    Den undersøgelse nævnte lærerforeningen dog ikke til i sin pressemeddelelse, og det kritiserer en række eksperter, Detektor har talt med.

    - Det er mest retvisende at bruge tallet med hver ottende i stedet for hver femte. Det handler om, hvad der møder eleverne i timerne, siger Nicolai Kristensen, der er professor med fokus på den offentlige sektor og ansat hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

    Danmarks Lærerforening har ikke ønsket at stille op til et interview med Detektor.

    I stedet har foreningens pressechef, Jens Munk, sendt flere skriftlige svar.

    - Hvis vi havde sat os for at undersøge, hvor stor en del af timerne, der foregår uden en uddannet lærer, så ville det formodentlig være en opgørelse af fuldtidspersoner, der ville give det mest retvisende svar. Det er bare ikke det, AE har forsøgt at besvare. AE har undersøgt, hvor mange personer, der er ansat som lærere i folkeskolen, der mangler en læreruddannelse.

    - Det havde også været en ”god” historie, hvis vi havde fokuseret på andelen af fuldtidspersoner uden en læreruddannelse. Det er bare ikke det, vi har valgt at undersøge, skriver han.

    Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen VIA University College, forstår godt, at Danmarks Lærerforening ønsker at sætte fokus på folkeskolernes problem med at tiltrække læreruddannede undervisere.

    Alligevel studsede han også lidt over tallet i lærerforeningens pressemeddelelse.

    - Tallene tegner to forskellige billeder. Hvis man opgør det i fuldtidsstillinger, ser det mindre dramatisk ud. Det tal havde nok bare ikke fået den samme opmærksomhed, siger han.

    Andreas Rasch-Christensen mener ikke, det ændrer på, at udviklingen i folkeskolen går den forkerte vej.

    - Der er for få, der søger ind på læreruddannelsen, og der er også for mange, der søger væk fra folkeskolen, når de er blevet uddannet, siger han.

    Per Fibæk Laursen, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), er enig:

    - Folkeskolen har et problem med at tiltrække lærere, siger han.

    I 2013 var Per Fibæk Laursen med til at lave en undersøgelse, der konkluderede, at lærere uden en læreruddannelse opnåede lige så gode resultater i folkeskolen som de lærere, der havde en læreruddannelse.

    Der var dog færre ansatte uden en læreruddannelse dengang, end der er i dag.

    Per Fibæk Laursen mener ikke kun, der skal være fokus på de lærere, der har taget en læreruddannelse:

    - Det er ikke et problem, hvis folkeskolerne ansætter lærere, der har gode, faglige kompetencer fra universitetet eller andre steder. Det er kun et problem, hvis man er nødt til at ansætte personer, der ikke har de rette kompetencer, siger han.

    Hvis man opgør det i fuldtidsstillinger, ser det mindre dramatisk ud. Det tal havde nok bare ikke fået den samme opmærksomhed
    Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University Collegey

    Han mener ikke, at pressemeddelelsen fra lærerforeningen tager højde for, at lærere uden en læreruddannelse sagtens kan være gode undervisere.

    - Det første tal fokuserer udelukkende på, om lærerne har en læreruddannelse eller ej. Men man er nødt til at spørge, om lærerne har de rette kompetencerne eller ej. Man kan sagtens have de rette kompetencer, uden at man nødvendigvis har taget en læreruddannelse, siger han.

    Undervisningsministeriet har lavet en undersøgelse, der tegner et mere positivt billede af folkeskolen end pressemeddelelsen fra Danmarks Lærerforening.

    Undersøgelsen viser, at eleveren i 88,4 procent af de planlagte undervisningstimer bliver undervist af en uddannet lærer eller en lærer med "tilsvarende kompetencer".

    Det betyder, at læreren enten har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen eller på grund af en anden uddannelse er blevet vurderet til at have de rette undervisningskompetencer af skolens leder.

    Man kan sagtens have de rette kompetencer, uden at man nødvendigvis har taget en læreruddannelse
    Per Fibæk Laursen, professor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

    Siden 2013 har der årligt været en stigning i andelen af kompetencedækkede timer.

    På den ene side er der altså sket et fald i andelen af læreruddannede skolelærere, mens der på den anden side er sket en stigning i andelen af timer i folkeskolen, hvor eleverne ifølge skolelederne bliver undervist af en lærer med de rette kompetencer.

    Professor fra VIVE Nikolai Kristensen har to bud på, hvordan det kan hænge sammen.

    - Brugen af to-lærer-ordningen med to lærere i klasselokalet på én gang betyder formentlig, at timerne i højere grad bliver kompetencedækket af enten den ene eller anden lærer.

    - Samtidig skal man huske, at det er skolelederne, der selv vurderer, om lærerne har de rette kompetencer. Derfor kan det sagtens variere, siger han.

    Per Fibæk Laursen peger også på en generel tendens til, at folkeskolelærere i højere grad end tidligere underviser i deres linjefag.

    - For 25 år siden var der fokus på, at en klasse skulle have så få lærere som muligt. I dag er det vigtigste, at lærerne har kompetencer i det, de underviser vi. Det kan også forklare en del af stigningen, siger han.

    Danmarks Lærerforening sætter spørgsmålstegn ved stigningen i de kompetencedækkede timer, fordi den "bygger på subjektive vurderinger fra den enkelte skoleleder", skriver foreningen.

    - Det betyder, at du godt kan blive vurderet som linjefagslærer, selvom du slet ikke er uddannet lærer. Et eksempel kunne være en underviser, der har en cand.mag. i dansk fra universitetet, og som underviser i dansk i folkeskolen, skriver foreningens pressechef Jens Munk.

    Her ville Detektor gerne have spurgt, om det betyder, at foreningen ikke har tillid til skoleledernes vurdering af lærerne.

    Danmarks Lærerforening har dog ikke ønsket at stille op til et interview.

    I stedet har de sendt et skriftligt svar:

    - Den enkelte skoleleder foretager helt sikkert sin vurdering af lærernes kompetencer, så godt som muligt. Det er imidlertid en kendsgerning, at de kvalifikationer, der tæller med på den ene skole ikke nødvendigvis tælles med et andet sted.

    - Man kan være en virkelig dygtig atomfysiker, men en helt håbløs fysiklærer, hvis ikke man evner didaktisk at formidle sin undervisning, skriver foreningens pressechef Jens Munk.

    Detektor har spurgt, om foreningen kender til et eksempel med en dygtig atomfysiker, der viste sig at være en håbløs fysiklærer.

    Det har foreningen ikke svaret på.

    Detektor udkommer som podcast hver fredag - hør seneste afsnit her:

  • Følger i hælene på Danmark: Slovakiet dropper AstraZenecas coronavaccine

    Vaccination med AstraZeneca bliver nu stoppet i Slovakiet. (Foto: Sascha Steinbach © Scanpix)

    Slovakiet standser brugen af AstraZenecas covid-19-vaccine for dem, der endnu ikke har fået første stik med vaccinen.

    Det oplyser landets sundhedsministerium tirsdag eftermiddag ifølge Reuters.

    Man forsætter derimod med at tilbyde andet stik til dem, som allerede har fået første stik med vaccinen.

    Danmark droppede allerede den omstridte vaccine i midten af april, da en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper blev påvist.

    Mandag sendte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dog en bekendtgørelse om en ordning for frivillig vaccination med både AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne uden for vaccineprogrammet i høring.

    Det er endnu ikke klart, hvornår den særlige tilvalgsordning træder i kraft.

    Mandag var det så et ekspertudvalg i Norge, som besluttede at fraråde brugen af de to coronavacciner i landet på grund af alvorlige bivirkninger.

    Norge valgte allerede 11. marts at standse brugen af AstraZenecas corona-vaccine efter meldinger om tilfælde af blodpropper hos vaccinerede.

    Ekspertudvalget var mandag splittet i spørgsmålet om, hvorvidt der bør åbnes for, at de to vacciner kan anvendes til dem, der frivilligt lægger arm til.

    Slovakiets sundhedsministerium oplyser ifølge Reuters, at man her overvejer alternativer til, hvordan man vil fortsætte landets vaccineudrulning.

    Ifølge en talskvinde vil der blive meldt nyt ud i løbet af ugen.

    I Tyskland har man tidligere begrænset vaccinationer med doser fra AstraZeneca til personer over 60 år.

    Den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, meddelte imidlertid torsdag i sidste uge, at Tyskland vil gøre AstraZeneca tilgængelig for alle voksne uanset alder for at fremskynde vaccinationsprogrammet.

    Slovakiet benytter fortsat vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna. Ifølge Reuters overvejer landet også at gøre brug af den russiske Sputnik V-vaccine.

    Den er dog endnu ikke blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

    /ritzau/Reuters

  • Flere civile dræbt i Gaza og det sydlige Israel: 'Vi vil bare gerne leve i fred'

    I skrivende stund meldes 28 palæstinensere og to israelere dræbt. (Foto: MOHAMMED SALEM © Scanpix)

    Efter flere dages voldsom uro i Jerusalem tog konflikten i går en drastisk drejning, da Hamas sendte raketter mod Israel, og den israelske hær svarede igen med et dødeligt gengældelsesangreb.

    Trods verdenssamfundets opfordringer om en fredelig løsning fortsætter kamphandlingerne. Ifølge den militante palæstinensiske organisation Hamas affyrede man i eftermiddag 137 raketter mod det sydlige Israel i løbet af blot fem minutter.

    Omvendt siger Israel, at de har angrebet 150 mål i Gazastriben.

    Og raketudvekslingen har kostet civile livet på begge sider af grænsemuren.

    Sundhedsmyndighederne i Gaza oplyser ifølge The Guardian, at 28 palæstinensere nu har mistet livet som følge af de israelske luftangreb de seneste to dage - herunder ti børn.

    I det sydlige Israel meldes to kvinder dræbt som følge af raketangreb fra Gaza.

    Og der er ikke umiddelbart tegn på, at konflikten tager af. Snarere tværtimod.

    Her til aften har Israel nemlig igangsat et massivt bombardement i Gaza.

    Tidligere i dag meldte den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, ligeledes, at Israel vil optrappe sine angreb.

    - Siden mandag har hæren gennemført hundredvis af angreb mod Hamas og Islamisk Jihad i Gaza... og vi vil intensivere vores angreb, siger Netanyahu i en videooptagelse udsendt af hans kontor, skriver Ritzau.

    - Hamas vil blive ramt på måder, som det ikke venter, lyder det fra Netanyahu.

    Og omkring klokken 20 dansk tid fortsatte Hamas' angreb, fortæller Allan Sørensen, der er korrespondent i Mellemøsten for Kristeligt Dagblad.

    Muligvis op mod 200 raketter blev affyret af Hamas, fortæller han.

    - Gennem den seneste time er det regnet ned over det centrale Israel med raketter. Det er det mest massive angreb fra Hamas nogensinde i Israels historie.

    - Fly, der skulle lande i Israel, blev omdirigeret til at kredse rundt om Middelhavet, fordi de simpelthen ikke kunne lande, siger han.

    Den seneste tids kampe i Jerusalem udspringer af en konflikt i bydelen Sheikh Jarrah i det østlige Jerusalem, hvor en lov giver mulighed for at konfiskere omkring 70 palæstinenseres ejendomme.

    Det har skabt massevis af protester, der de seneste dage har udviklet sig voldsomt med konfrontationer mellem stenkastende demonstranter og israelske sikkerhedsstyrker, der blandt har gjort brug af vandkanoner, tåregas, gummikugler og chokgranater.

    De voldsomme sammenstød førte i går til over 300 sårede palæstinensere og 21 sårede israelske betjente - men situationen eskalerede voldsomt, da Hamas i går aftes sendte raketter mod Israel, der svarede igen med dødelige luftangreb i Gaza.

    Det er en eskalering, som blandt andet har gjort ondt på 25-årige Bashir al-Masri fra Beit Hanoun i det nordlige Gaza. Han og familien er i sorg, efter hans to nevøer, Marwan på syv år og Ibrahim på 11 år, i går blev dræbt ved et israelsk luftangreb, beretter New York Times.

    • Flere af ofrene fra gårsdagens israelske bombardement blev i dag begravet i Gaza. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)
    • Broderen til en af de dræbte palæstinensiske børn bliver trøstet. (Foto: MOHAMMED SALEM © Scanpix)
    1 / 2

    Ifølge Bashir al-Masri legede de to drenge udenfor, da et israelsk missil slog ned. Han mener, at det viser, at Israel er ligeglade med civile tab.

    - De angriber bygninger med børn, de angriber ambulancer, de angriber skoler. Og verden, med USA i spidsen, siger, at folk i Gaza er terrorister. Men vi er ikke terrorister. Vi vil bare gerne leve i fred, siger han til det amerikanske medie.

    Sådan så det ud tidligere i dag, da der blev sendt raketter afsted fra Gaza:

    Få kilometer nord for Beit Hanoun finder man den sydisraelske kystby Ashkelon. Her er blandt andet skolerne lukket, og indbyggerne har fået besked på at søge i sikkerhed på grund af vedvarende raketangreb fra Gaza.

    Tidligt i morges ramte en raket en boligblok i en forstad til kystbyen, hvilket sårede seks personer - herunder to børn.

    • To kvinder søger i sikkerhed i Ashkelon i det sydlige Israel. (Foto: AMIR COHEN © Scanpix)
    • Her slog flere raketter ned i løbet af i dag. (Foto: Jack guez © Scanpix)
    • Ifølge de israelske sundhedsmyndigheder mistede to israelske kvinder tidligere i dag livet som følge af et raketangreb fra Gaza, (Foto: Jack guez © Scanpix)
    • Ifølge Hamas sendte de 137 raketter mod det sydlige Israel på blot fem minutter. (Foto: Abir sultan © Scanpix)
    1 / 4

    En af beoerne, 61-årige Maria Nagiv, siger ifølge New York Times, at hun ikke har fulgt den seneste udvikling i Jerusalem, der er gået forud for den voldsomme eskalering. Og hun ved mindre om, hvorfor der bliver sendt raketter afsted mod Ashkelon, siger hun.

    - Hele verden siger, at jøderne skaber problemer. Men hvad har jeg gjort forkert? Jeg har ikke gjort noget, og alligevel sender de bomber afsted.

    Ifølge det israelske militær har landets anti-missilsystem Iron Dome nedskudt 90 procent af raketterne fra Gaza. I denne video fra tjekkisk tv ser man systemet i aktion over Ashkelon:

    Den voldsomme eskalering har også haft konsekvenser hos Folkekirkens Nødhjælp i området, fortæller Mads Frilander, som er landechef i Palæstina for Folkekirkens Nødhjælp.

    Han er bosat i bydelen Sheikh Jarrah i Østjerusalem, som den seneste tids uro tager udgangspunkt i. Han fortæller, at han de seneste uger på tæt hold har oplevet overvejende fredelige palæstinensiske protester og en hårdhændet håndtering fra israelsk side.

    Men i aftes blev organisationen direkte påvirket af den voldsomme eskalering, da en lokal medarbejder fra Gaza-kontoret mistede fem familiemedlemmer. Ifølge familien og de palæstinensiske sundhedsmyndigheder skete det i forbindelse med de israelske luftangreb i den tætbeboede Gazastribe.

    - Hun mistede to børn, et barnebarn og to nevøer, og yderligere tre børn blev hårdt såret. Så det er en meget ulykkelige personlig tragedie for vores medarbejder, siger Mads Frilander, der siger, at han er dybt chokeret over situationen og frygter for udviklingen.

    - Vi er meget bekymrede for, at det nu kommer til at udvikle sig til en ny Gaza-krig, hvor vi fra de tidligere krige ved, at det kommer til at påvirke de civile mest.

    Samtidig ærgrer det danskeren, at den seneste tids palæstinensiske protester mod blandt andet udsmidninger af palæstinensere i Sheikh Jarrah nu bliver trængt i baggrunden af en militant optrapning.

    - Det var en ret bred folkelig protest, som i det store hele var fredelig, selv om der har været stenkast fra nogle mennesker her og der, siger Mads Frilander, der oplevede protesterne som en vigtig debat og udtryk for bred folkelig frustration.

    - Nu bliver det kapret af voldelige grupper, i stedet for at det handler om palæstinensiske rettigheder og en debat om, hvilket samfund Israel har udviklet sig til og gerne vil være fremadrettet, siger danskeren, som håber, at der nu bliver lagt pres på parterne i den militære konflikt, der er under optrapning.

    - Der er brug for, at der er pres på parterne til at respektere folkeretten og menneskerettighederne og sørge for, at det ikke går ud over de civile, når de kæmper, siger han.

  • Risiko for skybrud og torden i nat og i morgen tidlig, melder DMI

    I nat og i morgen tidlig er der risiko for skybrud og torden over de sydlige og centrale dele af Danmark.

    Det skriver DMI.

    I løbet af i nat og i morgen bevæger kraftige regn- og tordenbyger sig fra Nordtyskland og op over de sydlige og centrale dele af Danmark. Det giver mulighed for kraftige byger med torden og lokale skybrud. Det er dog usikkert, om der stedvis eler lokalt kommer over 15 millimeter inden for 30 minutter, som er kriteriet for skybrud.

    Hvor og hvornår bygerne rammer er dog ifølge DMI noget usikkert.

  • 21-årige Michella filmede sig selv live i over 550 timer: 'Jeg er blevet ligeglad med, hvad andre tænker'

    Michella Laumann sendte live fra sin lejlighed i Odense flere dage i streg. Det har både været grænseoverskridende lærerigt. (Foto: Skærmbillede (privat) © Michella Laumann)

    Mere end 550 timer. Eller over 23 dage.

    Så længe nåede kameraet at været tændt i stuen hjemme hos Michella Laumann og kæresten Jeppe i lejligheden i Odense.

    Michella 'Mizzi_dk' Laumann er fuldtidsstreamer på platformen Twitch, hvor man siden 16. april til for nylig har kunnet følge med i hendes liv – døgnet rundt.

    Også om natten, når hun sover på en luftmadras, der er hevet ind foran kameraet i stuen. Eller når hun hopper i havnen iført badedragt. Eller spiser kolde hveder til morgenmad foran skærmen.

    Og det er, ifølge Laumann og hendes team, en dansk rekord:

    - Så vidt vi ved, er den tidligere rekord for en enkeltpersons livestream på i alt 249 timer.

    En rekord hun i så fald har overhalet ret overbevisende.

    Den lange livestream er en del af et subathon.

    Et subathon er en form for et Twitch-maraton, hvor hver ny abonnent til en streamkanal tilføjer et vist antal minutter til den nedtæller, der bestemmer, hvornår livestreamen skal slutte.

    I Michella Laumanns tilfælde bliver der tilføjet 10 minutter, hver gang en ny bruger vælger at abonnere på hendes stream.

    Tid, der bruges på at chatte, game og hænge ud online – men også på at udføre de såkaldte 'subgoals', hver gang hun når et delmål for antallet af nye abonnenter.

    Laumann har eksempelvis fået en tatovering, malet et Spiderman-kostume med bodypaint på sin overkrop, farvet sit hår lyserødt, hoppet i havnen og spist en stærk chili i løbet af de seneste 23 dage.

    For at fylde tiden ud - og for at motivere folk til at abonnere på hendes stream - har Michella Laumann en masse delmål, der hver udløser en udfordring, hun skal udføre. Som da hun ramte 1.000 nye abonnenter og skulle bodypainte sig selv foran skærmen. (Foto: (Privat foto) © Michella Laumann)

    Fænomenet subathon fik for alvor opmærksomhed tidligere på året, da den amerikanske Twitch-bruger Ludwig Ahgren den 13. marts startede en livestream, der først sluttede 31 dage senere.

    Særligt opsigtsvækkende var det, at han gik fra at have knap 2.000 abonnenter til at blive den nye rekordholder af flest abonnenter på platformen med hele 282.000 styks.

    Michella Laumann lægger ikke skjul på, at det netop var amerikanerens succes, der fik hende til at springe ud i eksperimentet. Og det har været en vild oplevelse:

    - Vi startede med at lave en drukstream på to timer en fredag aften og tænkte, at vi ville se, hvad der skete, fortæller hun om den aften, hvor hun sammen med nogle venner og sin kæreste påbegyndte den stadigt igangværende subathon.

    Da hun vågnede næste dag med tømmermænd, havde hun svært ved at tro sine egne øjne:

    - Det var gået helt amok. Der var tilføjet omkring 49 timer til nedtællingen, hvilket var helt vildt.

    - De første tre til fire dage skulle jeg virkelig vænne mig til det. Min hjerne var helt forvirret, og jeg brugte virkelig meget tid på at tænke over, hvad jeg måtte have på, og hvordan og hvor jeg kunne skifte tøj, fortæller hun og henviser til platformens strikse retningslinjer for særligt kvinders påklædning og grad af nøgenhed.

    Retninglinjer, der nu har fået konsekvenser for Laumanns subathon.

    - Jeg føler virkeligt, at jeg er kommet meget tættere på mine følgere. Jeg får nogle kommentarer og beskeder nu, som jeg slet ikke fik før, fortæller Michella Laumann og forklarer desuden, at hun altid har været meget åben omkring sin egen kamp med angst, hvilket har betydet, at flere skriver til hende for råd og hjælp, når de har det skidt. (Foto: (privatfoto) © Michella Laumann)

    For i øjeblikket er skærmen i stuen sort.

    Michella 'Mizzi_dk' Laumann er blevet suspenderet fra platformen. Igen.

    Første gang blev hun suspenderet netop på grund af sin påklædning: De natshorts, hun sov i, var i løbet af natten krøbet op, så de afslørede mere af huden på hendes bagdel, end Twitchs retningslinjer tillader.

    Hvilket får Michella Laumann til at pege på nogle af de lidt modstridende regler på platformen. For i øjeblikket hersker en trend, hvor smukke kvinder iført bittesmå bikinier rider på diverse badedyr i oppustelige badebassiner. De såkaldte 'hot tub'-streamers.

    For selvom indholdet unægteligt er af seksuel karakter, og bikinierne viser langt mere hud, end Michella Laumanns natshorts gjorde den nat, så bevæger hot tub-streamers sig inden for Twitchs retningslinjer:

    - Så længe der er vand til stede, må du gerne have bikini på. Så de kvinder, der laver hot tub-streams er bare super dygtige forretningskvinder, der har forstået at tjene virkeligt gode penge på det hul i retninglinjerne, siger Michella Laumann.

    Selv har hun lovet sine abonnenter, at hun vil lave en hot tub stream, hvis hun når sit endelige subathonmål på 2.000 nye abonnenter:

    - Det bliver super grænseoverskridende for mig at skulle vise mig frem i en bikini på min stream på den måde. Men jeg gør det også for at lave lidt sjov med, at jeg ifølge Twitch gerne må vise min krop frem i bikini, så længe der er vand involveret, mens jeg samtidigt bliver banned for at vise lidt numse, mens jeg sover.

    Michella Laumann begyndte at streame på Twitch tilbage i oktober 2020. Allerede i februar 2021 blev hun fuldtidsstreamer under navnet mizzi_dk og lever altså i dag af at streame på platformen.

    Overordnet set har oplevelsen med at lave et subathon indtil videre dog været positiv for den 21-årige streamer.

    Ikke kun i forholdet til sine følgere og abonnenter, som hun føler, hun er blevet mere fortrolig med. Men også på et mere personligt niveau, kan hun mærke, at hun har udviklet sig:

    - Tidligere har jeg har altid gjort mig umage for at se godt ud, inden jeg kom ind på skærmen. Mest fordi jeg ikke ville give folk en grund til at skrive grimme ting om mit udseende i chatten.

    - Men under hele det her subathon er jeg blevet ligeglad, og det har været virkeligt godt for mig. Og det er egentlig også et af de budskaber, jeg prøver at give videre: At du skal være ligeglad med, hvad andre folk tænker om dig – bare vær dig selv.

    Michella Laumann flyttede fra Sjælland til Odense for at bo sammen med sin kæreste i februar sidste år. Det betyder, at hun, på grund af corona, har haft svært ved at skabe sig en vennekreds i sin nye by. I stedet har hun fundet et stort fællesskab ved hjælp af gaming og Twitch: - Mange af mine venner i dag er faktisk folk, jeg har mødt gennem Twitch. Det har været helt fantastisk at opleve, hvordan man gennem et community af søde og rare folk kan være social gennem skærmen. Særligt her under corona, fortæller hun. (Foto: (privatfoto) © Michella Laumann)

    Men i skrivende stund får Laumann en pause fra skærmen. For hun er som nævnt blevet suspenderet igen.

    Denne gang sker det, fordi en bruger har betalt for retten til at få vist et videoklip på hendes livestream.

    Det er der som sådan ikke noget forbudt i – og det er desuden en almindelig måde for en streamer at tjene penge på.

    Denne bruger valgte bare at vise et videoklip med pornografisk indhold, hvilket er en klar overtrædelse af platformens regler. Det har resulteret i, at Michella Laumann nu er suspenderet fra platformen i en uge.

    - Det er vildt frustrerende. Vi opdagede videoklippet med det samme og fik det fjernet efter bare et sekund, men der er ikke noget at gøre, fortæller hun fra lejligheden i Odense.

    - Det er virkelig underligt stille lige nu. Jeg savner folk i chatten. Jeg kan jo ikke engang gå ind at se mine venner, fordi hele min profil er banned.

    På nedtællingsuret stod der 17 timer tilbage. Timer, som Laumann regner med at livestreame, når Twitch på søndag åbner hendes profil igen. Forhåbentligt.

  • Se Søren Brostrøm blive nyst i fjæset: Udstilling skal gøre dig klogere på corona

    I dag åbner Experimentarium en udstilling, som sætter fokus på corona.

    I udstillingen kan gæster blandt andet komme i en nyse-simulator, hvor de med vanddråber og vind oplever, hvor langt smitten egentlig kan sprede sig.

    - Vi har været omklamret af dette virus i meget lang tid nu. Det er interessant og vigtigt, at vi laver denne formidling på en lidt sjov og underholdende måde med den viden, vi har fra forskningen.

    Det fortæller Kim Gladstone Herlev, der er administrerende direktør i Experimentarium.

    Coronatemaet er en mindre udstilling, som består af fem lærerige vidensoplevelser.

    Udstillingen skal gøre museets besøgende klogere på coronavirusset, men også hvordan vi bekæmper det.

    I videoen herover kan du se Søren Brostrøm være i skudlinjen til et kæmpe nys.

  • Slots- og Kulturstyrelsen politianmelder Børsen for svindel

    Slots- og Kulturstyrelsen har politianmeldt avisen Børsen for mulig svindel med coronakompensation.

    Det oplyser Kulturministeriet tirsdag aften i en pressemeddelelse.

    Det er statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der skal stå for efterforskningen, fremgår det.

    - Det er en meget alvorlig sag. Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvis virksomheder snyder med hjælpeordningerne. Den konkrete sag er overgivet til politiet og bliver strafferetligt efterforsket, og Slots- og Kulturstyrelsen vil samtidig tage stilling til et eventuelt tilbagebetalingskrav over for Børsen, siger kulturminister Joy Mogensen (S).

    Tre ansatte i annonceafdelingen hos Børsen og avisens kommercielle direktør, Frederik Gundorph Olesen, har allerede forladt deres stillinger på avisen som en konsekvens af sagen.

  • Otte idømt fængsel i stor kokainsag med tråde til Portugal og Brasilien

    Otte personer er blevet idømt fængsel ved Københavns Byret i en sag om indsmugling af og handel med cirka 23 kilo kokain fra Portugal og Brasilien.

    Ni personer var tiltalt i sagen, men én er blevet frifundet. Det er en 32-årig mand. Det skriver Ritzau.

    To af de dømte - en mand og en kvinde på henholdsvis 29 og 45 år - udvises desuden for bestandig.

    Sagen blev af Københavns Politi døbt Operation Trolley. Det var nemlig i kufferter med hjul - også kendt som trolleyer - at kokainen blev smuglet ind landet gennem Københavns Lufthavn fra Portugal og Brasilien.

  • Dronning Elizabeth åbnede i dag det britiske parlament som den første store opgave efter prins Philips død

    • Dronning Elizabeth holder tale i parlamentet. (Foto: Chris Jackson © Scanpix)
    • Dronningen ankommer sammen med sin søn prins Charles, mens kronen bæres på en pude. (Foto: RICHARD POHLE © Scanpix)
    • Parlamentet set oven fra med dronningen i midten. (Foto: Pool © Scanpix)
    • Storbritanniens premierminister Boris Johnson var naturligvis også med. Bag ham ses Labour-leder Keir Starmer. (Foto: STEFAN ROUSSEAU © Scanpix)
    • Kronen er på plads i parlamentet. (Foto: Chris Jackson © Scanpix)
    1 / 5

    Dronning Elizabeth åbnede i dag tradition tro det britiske parlament, House of Lords, eller Overhuset, som vi kalder det på dansk.

    Det skriver BBC.

    Det var dronningens første store opgave, siden hendes mand prins Philip døde i sidste måned. Normalt har prins Philip altid været med, når dronningen skulle åbne parlamentet.

    Under åbningen holdt dronningen en tale, som blandt andet handlede om, hvordan Storbritannien skal komme ud af corona-pandemien.

    Også prins Charles og hans kone, Camilla, hertuginde af Cornwall, deltog i åbningen af parlamentet, ligesom Storbritanniens premierminister Boris Johnson.

  • Krav om mundbind forlænges i den kollektive transport

    Regeringen har besluttet at forlænge kravet om brug af mundbind i busser, metro og tog.

    Det oplyser transportministeriet i en pressemeddelelse.

    Kravet om mundbind eller visir forlænges i fire uger frem til 10. juni. Samtidigt forlænges forbudet mod indtagelse af alkohol i busser, mens der også fortsat vil være begrænsninger på antal passagerer i fjernbusser.

    - Samfundet genåbner gradvist, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi passer på, hvor vi kan. Mundbind og visir er blevet en del af hverdagen i den kollektive transport, og vi har brug for at holde fast i de velkendte forholdsregler og gode vaner, så vi forhåbentlig kan undgå for mange lokale nedlukninger, siger transportminister Benny Engelbrecht.

    Epidemikommissionen tog stilling til sagen på møde den 4. maj 2021 og afgav indstilling om, at reglerne videreføres.

  • Bornholmerne har haft 26 grader i dag, mens resten af landet måtte nøjes med mere beskedne temperaturer

    Solen, de høje temperaturer og kolde øl bliver nydt her til aften på torvet i Svaneke på Bornholm. (Foto: Lene Nielsen)

    Det lækre sommerlignende vejr, som har præget Danmark de sidste par dage, har i dag været forduftet over det meste af landet.

    I stedet har den stået på 10-15 grader og gråvejr.

    Men på Bornholm er stemningen anderledes Middelhavs-agtig med temperaturer omkring 26 grader. Det skriver DMI.

    Blå himmel og sommervejr i dag i Svaneke. (Foto: Lene Nielsen)

    På øen mod øst blev der også i går målt 26 grader, hvilket betød, at vi dermed fik årets første meteorologiske sommerdag. En sommerdag er nemlig ifølge DMI defineret ved at temperaturen når op over 25 grader.

  • Overborgmester optimistisk om EM-fest på trods af corona

    32 dage.

    Så løber Simon Kjær, Christian Eriksen og resten af det danske landshold på banen til den første kamp ved EM i fodbold. På hjemmebane i Parken.

    Og selvom stadion ikke bliver propfyldt, coronaen raser og storskærmsarrangementerne går en usikker fremtid i møde, så er overborgmester i København, Lars Weiss (S), optimist.

    - Det er stort. En af verdens største sportsbegivenheder, der kommer til København samtidig med, at vi er i gang med genåbningen. Det bliver en fest uden lige, siger Lars Weiss.

    Også DBU’s administrerende direktør, Jakob Jensen, ser glasset som halvt fyldt frem for halvt tomt.

    - Fodbold er en magisk kraft. Der kommer nok ikke titusindvis af tilskuere på Rådhuspladsen som i 1992, hvis vi vinder. Men der skal nok blive masser af fest, energi og støtte fra hele Danmark til det her arrangement, siger Jakob Jensen.

    Lars Weiss, Michael og Brian Laudrup, Flemming Povlsen og Jakob Jensen med EM-trofæet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Ekspert efter endnu en europæisk IS-kvinde er dømt: 'Tydeligt, at den danske regerings politik er uholdbar'

    Flere europæiske lande har lykkedes med at retsforfølge nogle af de tidligere IS-kvinder, der igen befinder sig på europæisk jord. Foto: DR Nyheder.

    I dag blev en 43-årig italiensk IS-kvinde idømt fire års fængsel for medvirken til terror.

    Retten i Milano slog fast, at kvinden vidste, hvad hun rejste ned til, da hun tilsluttede sig Islamisk Stat i Syrien. Derudover vurderede retten også, at hun i samarbejde med sin mand havde forsøgt at radikalisere sine børn.

    Dommen over den 43-årige kvinde er langt fra den første, der er faldet i Europa.

    I sidste uge blev også en 30-årig norsk IS-kvinde idømt tre et halvt års fængsel for deltagelse i terrororganisation Islamisk Stat.

    Og fælles for den norske og italienske sag er, at de begge er blevet dømt, selvom det har været svært at dokumentere, hvad kvinderne præcis har foretaget sig i Syrien.

    Modsat den italienske regering har den danske regering ikke hjemtaget IS-kvinder for at retsforfølge dem.

    Og det stigende antal domme over europæiske IS-kvinder er ifølge Jørn Vestergaard, der er professor emiritus i strafferet ved Københavns Universitet, udtryk for, at den danske regerings politik er direkte uholdbar.

    - Den italienske tilgang er endnu et eksempel blandt flere på, at andre lande tager deres ansvar for dels at komme egne statsborgere i lejrene til undsætning og dels at retsforfølge dem for selve tilslutningen til IS, siger han og fortsætter.

    - Det bliver mere og mere tydeligt, at den danske regerings politik, om at kvinderne har vendt Danmark ryggen, og derfor må sejle deres egen sø, er uholdbar, siger Jørn Vestergaard.

    Da der i sidste uge faldt dom i retssagen mod den norske IS-kvinde, slog Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører og medlem af retsudvalget Rasmus Stoklund fast, at regeringen, stadig ikke ønsker at retsforfølge kvinderne i Danmark.

    - Vi har ikke noget mål om at hente voksne, der med åbne øjne har tilsluttet sig Islamisk Stat, tilbage til Danmark. Dét, at der er faldet en dom i Norge, ændrer ikke noget, sagde Rasmus Stoklund.

    Domsfældelsen af den 43-årige kvinde er ikke den første af sin slags i Italien, fortæller DR'S Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

    - Der har været flere sager mod italienske kvinder. Så sent som i 2016 var der en italiensk kvinde, der blev dømt uden deres tilstedeværelse, fordi man ikke vidste, hvor hun befandt sig. Det har vi set flere tilfælde af. De kvinder vil Italien meget gerne have fat på, så de kan blive bragt hjem og retsforfulgt, forklarer Anna Gaarslev.

    Og ifølge Europa-korrespondenten adskiller Italiens politik for hjemtagelsen af statsborgere fra de to fangelejre al-Hol og al-Roj sig fra den linje, den danske regering har lagt for dagen.

    - Situationen med kvinderne i lejrene er ikke kun et dansk problem. Vi ser det over hele Europa. Og i Italien er man altså bevidst om, at man ikke nødvendigvis i andre lande deler opfattelsen af, hvad der er den bedste løsning, siger hun og fortsætter.

    - Set fra et italiensk synspunkt, så skal de kvinder der er italienske statsborgere, og som har begået noget ulovligt, hjem for at blive retsforfulgt for deres handlinger.

    I september 2020 hentede italienske specialstyrker den 43-årige kvinde og hendes fire børn hjem til Italien.

    Det var en evakuering, hvor kvinden blev arresteret i lejren, og derefter transporteret til Italien, hvor hun siden den 29. september sidste år, har siddet varetægtsfængslet.

    Syriske kvinder i al-Hol-lejren. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

    En del af det bevismateriale, der har været i sagen mod kvinden, er billeder af hendes børn i kampuniformer, hvor de peger op mod himlen.

    Hendes mand mødte hun på sin arbejdsplads, hvorefter de giftede sig i 2008.

    - Kvinden er født og opvokset i Italien, og har haft et ganske normalt liv. Det er først i årene efter, at de gifter sig, at kvinden og hendes mand bliver mere og mere religiøse, forklarer Anna Gaarslev.

    I 2015 pakkede kvinden og hendes mand deres kufferter og rejste til Syrien. Med sig havde de deres tre børn. I Syrien fik de endnu et barn. Manden er død i Syrien, og kvinden og de fire børn endte i al-Hol-lejren efter kalifatet brød sammen.

    Kvinden tog i retten afstand til Islamisk Stat og fortalte, at hun er forandret og ikke længere er den kvinde, hun var en gang.

  • Én kommune er lukket, mens tre snuser til grænsen: 'Nålestiksoperationer' skal redde de kritiske patienter

    I Holstebro, København og Brøndby holder man vejret.

    Mens genåbningen buldrer afsted landet over, står tiden anderledes stille i Hørsholm Kommune i den nordøstlige del af Sjælland.

    Her har for høje smittetal tvunget kommunen til at lukke skoler, butikker og restauranter igen, og en række andre kommuner skæver nervøst til smittekurverne i frygt for at ende samme sted. I en tredje nedlukning.

    Din kommune bliver nemlig automatisk lukket, hvis der er over 250 smittede per 100.000 indbyggere. Og det gælder altså lige nu kun én kommune, men i tre andre kommuner ligger man ifølge Statens Serum Institut for tæt på den grænse. Det gælder Brøndby, Holstebro og København.

    Søndag lukkede kommunen, og det var en tung fornemmelse, fortæller borgmester Morten Slotved (K).

    - Det er jo rigtig ærgerligt. Vi havde jo nogle topmotiverede skoleelever, og vi havde et erhvervsliv, som var klar. Omsætningen var tilbage, og de var optimistiske i forhold til, at man kunne redde noget af det tabte hjem. Det er meget hårdt at få sådan et slag, siger han.

    På grund af høje smittetal lukkede Hørsholm Kommune ned søndag den 9. maj 2021. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

    Borgmesteren fortæller, at det særligt er de unge mellem 16 og 20, som har båret smitten frem. Det er især omkring gymnasiet i Rungsted, hvor smittetallene er blevet skubbet op.

    Ifølge Morten Slotved har man fået inddæmmet problemerne, og dagens testjusterede incidenstal i Hørsholm Kommune ligger på 249,08.

    Skal en lukket kommune åbne igen, skal smittetallene ligge under 250 syv dage i træk. Det er dog muligt, at områder eller skoler 'som vurderes ikke at være i nærliggende fare for påvirkning af smitte', kan genåbnes hurtigere.

    Og her øjner Morten Slotved en åbning.

    - Vi kommer til at henvende os til Erhvervsministeriet og sige, at de skal tage det op med Epidemikommissionen. Det er en overreaktion at holde erhvervslivet lukket. Det er dem, der skal betale regningen, så det går ikke, siger han.

    - Jeg mener, at vi også i Rungsted har fået inddæmmet smitten. Jeg ville også turde åbne de fleste ting i Rungsted, tilføjer han.

    Se hvordan det går i din kommune.

    Befolkningen i Brøndby Kommune er blandt andet kendetegnet ved, at mange bor tæt og har job, hvor man er i tæt kontakt med mennesker, siger kommunaldirektøren. (Foto: Mathias Svold © Scanpix)

    I vestegnskommunen Brøndby har man været helt oppe på 223 smittede per 100.000.

    - Det var jo snublede nær en nedlukning, siger Peter Kjærsgaard Pedersen, der er kommunaldirektør.

    Nu ligger kommunen i 'gul zone' og er kategoriseret som en kommune med 'høj incidens', som kommuner med over 150 smittede per 100.000 indbyggere bliver det.

    Som noget nyt kan kommuner selv gå ind og lave små, hyper-lokale nedlukninger, og det har de gjort i bydelen Brøndby Strand.

    Der er lige nu sat en pause på al indendørs idræt, kulturhuset er lukket, og da 5. til 8. klasserne i sidste uge kunne komme tilbage i skolen på fuld tid landet over, valgte man i Brøndby at holde det på de 50 procent i den bydel.

    - Vi har lavet nålestiksoperationer for at holde smitten ned, men også for at undgå, at erhvervslivet bliver ramt i hele kommunen. Så vi håber, at det er det, vi ser effekten af nu, siger Peter Kjærsgaard Pedersen.

    I dag er der 149,2 smittede per 100.000, så det går den rigtige vej.

    Brøndby Kommune har dog haft høje smittetal gennem hele pandemien, og derfor er der også sat ind med 'den klassiske pakke': Test og sms'er, mens Styrelsen for Patiensikkerhed har været ude og banke på døre.

    Støt stigende kurver presser også den vestjyske kommune Holstebro, som lige nu bøvler med et smittetal på 181,6.

    Det er særligt børn, unge og voksne på op til 30 år, som er smittede med coronavirus, fortæller Lone Becker Kjærgaard, der er direktør for Social og Sundhed i kommunen.

    Derfor opfordres både forældre og lærere i skolerne til at tale med de unge om det, mens kommunen sætter ind med en særlig indsats over for det, de kalder 'det uorganiserede festliv'.

    - Det er unge, der mødes og fester, hvor vi sender opsøgende medarbejdere ud. Der er ingen sanktioner, men derfor kan vi godt snakke med dem, om de er testet, og om det nu er fornuftigt, siger Lone Becker Kjærgaard.

    I Holstebro er man mere end godt bekendt med særlige coronatiltag. Kommunen har tidligere huset mange minkfarme, og har tidligere haft udbredt smitte med de såkaldte minkvarianter. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

    Der er desuden sendt 44.000 sms'er ud, oprettet tre nye testcentre og så opfordrer myndighederne til, at man vender tilbage til sine små coronabobler.

    Lone Becker Kjærgaard tør dog ikke gætte på, hvor tæt Holstebro er på at lukke ned.

    - Det kan jeg ikke vurdere, men jeg er da bekymret, for vi har set det støt stigende hen over weekenden, siger hun.

    I dag har Holstebro Gymnasium valgt at lukke ned i en uge af hensyn til smitteudviklingen.

    Med sine over 630.000 indbyggere bevæger Københavns Kommune sig langsomt men stabilt i retning op mod nedlukningesgrænsen.

    Her er der 154,6 smittede per 100.000, og det er altså, som med alle andre kommuner korrigeret efter, hvor mange test der bliver udført.

    Det vækker bekymring i kommunen, siger folkesundhedschef Katrine Schjønning.

    - Smitten er stort set ud over hele byen, men vi kan se, at smitten særligt er blandt unge mellem 20 og 29 år. Det er cirka 40 procent af smittetilfældende, siger hun.

    Det er særligt de unge mellem 20 og 29 år, som er smittet med coronavirus i København. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

    Og det er en klar overvægt, fordi den aldersgruppe udgør knap 24 procent af københavnerne.

    - Det er det, der bekymrer os lige nu. Men det er svært, når smitten er spredt ud over hele byen, og der er jo en generelt genåbnigen af hele samfundet, og det sætter sig i smittetallene, siger hun.

    I går blev Tingbjerg Sogn lukket ned, men i kommunen tør de ikke gætte på, hvornår København risikerer at løbe ind i en tredje nedlukning, men der er fortsat et stykke ved.

  • Aftale skal sikre tidligere tvangsfjernelse af udsatte børn: 'Flyver under radaren i for lang tid'

    Social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterede i dag en aftale som skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Da Mette Frederiksen (S) holdt sin første nytårstale som statsminister 1. januar 2020, var det med budskabet om, at det var et mål i sig selv, at flere børn skulle tvangsfjernes.

    - Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag, sagde statsministeren.

    I dag kunne regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier så præsentere aftalen, der skal indfri løfterne fra den selverklærende "Børnenes statsminister".

    Men ved dagens præsentation var der mindre fokus på tal. Og mere fokus på tidlig indsats og nye rettigheder til børnene.

    Som en del af aftalen skal den nye "Barnets Lov" blandt andet sikre, at børnene allerede fra 10-årsalderen får ret til sige nej til samvær med deres biologiske forældre, og de får tydeligere ret til at bede om anbringelse. Grænsen for, hvornår børnene får selvstændig partsstatus i deres egen sag, flyttes til 10 år mod 12 år i dag.

    Social- og ældreminister Astrid Krag (S) beskriver aftalen som et vigtigt skridt i den "værdikamp", som statsministeren indledte i sin nytårstale.

    - Vi tog et stort skridt i 1997, da det blev forbudt at slå sine børn. Nu tager vi de næste skridt med tidligere hjælp, så udsatte børn ikke flyver under radaren, og stærkere børnerettigheder i den nye Barnets Lov, siger hun i en pressemeddelelse.

    Flere børn vil blive anbragt, og flere børn vil blive anbragt tidligere.
    Astrid Krag (S), social- og ældreminister

    Bag aftalen står regeringen Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Kun Nye Borgerlige står udenfor.

    Som en vigtig del af aftalen får kommunerne pligt til at lave børnefaglige undersøgelser af søskende under 15 år, så de ikke bliver overset, når ét barn i en søskendeflok anbringes. Det bliver også et krav at der er to sagsbehandlere på de tunge sager, hvor en tvangsanbringelse kan komme på tale.

    Aftalen løfter området med to milliarder kroner i årene 2022-2025, og når den er fuldt indfaset tilfører den området 734 millioner kroner om året.

    Som en del af aftalen er der også afsat 300 millioner kroner til oprettelsen af familiehuse over hele landet, hvor udsatte familier kan få hjælp.

    Flere partierne bag aftalen noterer sig med tilfredshed, at måltal for antallet af anbringelser IKKE er en del af aftalen.

    - Anbringelser og flere adoptioner er erstattet af et massivt fokus på det forebyggende og på familien, siger De Radikales familieordfører, Henrik Vinther.

    Torsten Gejl fra Alternativet bemærkede, at "der er løbet meget vand i åen, siden statsminister Mette Frederiksen for et par år siden annoncerede, at flere anbringelser var et mål i sig selv".

    - Jeg synes, at vi har nået en langt mere afbalanceret aftale, siger han.

    Astrid Krag afviser dog, at aftalen er endt langt fra statsministerens udmelding.

    Hun siger, at det ikke giver mening, at arbejde med måltal, da det altid vil være en konkret vurdering, om der er behov for at tvangsfjerne et barn. Alligevel mener hun, at antallet af tvangsfjernelser vil stige.

    - Flere børn vil blive anbragt, og flere børn vil blive anbragt tidligere. For vi kan jo se i dag, at vi anbringer syv gange så mange 16-årige som 1-årige, 2-årige eller 3-årige. Så der er nogle børn, der flyver under radaren i for lang tid, siger hun.

    I Børns Vilkår glæder man sig over aftalen. Direktør Rasmus Kjeldahl kalder den "en milepæl". Han forventer, at den vil føre flere anbringelser.

    - Der er mange forældre, der får for mange chancer, fordi man tager mere hensyn til deres rettigheder end til barnets trivsel. Når det er sagt, er vi glade for, at den nye aftale lægger op til at støtte hele familien med en tidligere indsats, siger Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

    I Mødrehjælpen kalder direktør Ninna Thomsen aftalen for "supergod". Hun mener også, at aftalen kan føre til flere anbringelser, fordi man sætter tidligere ind og blandt andet ser på søskende, lige så snart et barn er blevet anbragt.

    - Så det kan godt blive konsekvensen, men det er ikke et mål i sig selv, og det er jeg rigtig glad for, siger Ninna Thomsen.

  • Aftale om EU's coronapas kan lande i løbet af de kommende uger

    En aftale om coronapas i EU kan falde på plads i løbet af de kommende uger.

    Sådan lyder det fra Tysklands EU-minister, Michael Roth, efter forhandlingerne om coronapasset skrider frem.

    Dog er den tekniske udformning af certifikatet langt fra på plads, skriver Ritzau.

    Certifikatet skal åbne døre for turister og andre rejsende i Europa til sommer.

    Forslaget om et coronapas blev fremlagt af EU-Kommissionen i marts. Det omfatter både information om vaccination, test og immunitet efter overstået sygdom.

    EU-Kommissionens forslag til et coronacertifikat skal fungere via en QR-kode med en digital signatur. Hvad certifikatet kan åbne af døre, er op til medlemslandene at afgøre.

  • Rådne coronamink skal brændes 13 steder i landet: Sådan kommer det til at foregå

    Sådan så det ud, da tonsvis af mink blev aflivet og efterfølgende gravet ned i efteråret 2020. Nu skal minkene graves op og forbrændes på flere anlæg rundt om i landet.

    I et halvt år har 13.000 tons aflivede mink ligget i grave i Nr. Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup.

    Men nu skal de tilintetgøres.

    13 forbrændingsanlæg fordelt over hele landet, står klar til at bortskaffe de rådne dyrekroppe - lige fra Hjørring i nord, til Sønderborg i syd og Amager i øst.

    - I stedet for at brænde dem af tæt på gravene i større bål, der ville ose en masse, brænder vi dem af under kontrollerede forhold med det formål, at det skal gå til varmeenergi, siger indsatschef fra Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø.

    Første testopgravning og -afbrænding sker nu på torsdag. Her bliver det øverste jordlag skrabet af én af gravene, indtil maskinerne når minklaget, der ligger mindst én meter under jorden.

    - Vi er lidt spændte på at se, hvordan laget er dernede, når vi kommer ned til minkene, siger Kasper Klintø.

    - Vi har nogle beskrivelser af, at det skal være sæbeagtigt. Men konsistensen, hvor tør eller våd massen er, ved vi faktisk ikke, før det hele kommer op. Men vi forventer, det kommer til at lugte, siger han.

    Herfra bliver de rådnende dyrekroppe kørt i lækagesikrede lastbiler til forbrændingsanlæggene i fastlagte processer. På den måde undgår man, at den lugtende masse hober sig op ude på forbrændingsanlæggene.

    - Når det kommer ind, er det på et forudbestemt tidspunkt, og det bliver brændt af med det samme i forbrændingsanlæg, der er vant til at håndtere lugtende affald, fortæller Kasper Klintø.

    • - Jeg forventer, at det kommer til at køre stille og roligt. Vi har en systematisk tilgang til det, siger Fødevarestyrelsens indsatsleder Kasper Klintø, der får det daglige ansvar under opgravning af de nedgravede mink. (Foto: DR Midt & Vest)
    • I efteråret blev nyaflivede mink også brændt af på blandt andet Reno Nord i Aalborg. Her lavede kranføreren nogle små huller i det øvrige restaffald og læssede minkene deri. Herefter blev hullerne hurtigt dækket til med almindeligt restaffald. "Og så sad kranførerne stille og roligt og lavede et miks af mink og restaffald, så der ikke var en overflade af mink at se i vores silo, men var gemt ned i det øvrige restaffald. Det er den erfaring fra efteråret, vi vil bygge videre på," siger Henrik Skov, driftschef ved forbrændingsanlægget Reno Nord. (Foto: Dr)
    • Det er denne grab, der skal blande minkmassen med det andet restaffald på forbrændingsanlægget Reno Nord i Aalborg. (Foto: Dr)
    • ARKIVFOTO De aflivede coronamink blev overhældt med desinfektionsvæske og kalk, da de for et halvt år siden blev gravet ned. Ingen ved præcis, hvilken konsistens de har, når de fra på torsdag skal graves op igen. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
    1 / 4

    Affalds- og energivirksomheden Reno Nord i Aalborg er ét af de steder, der står klar til at tage imod. Her forventer man at modtage 30 tons ad gangen, indtil arbejdet er færdiggjort midt i juli.

    Rent teknisk adsiller opgaven sig ikke fra det daglige arbejde på stedet.

    - Men det er selvfølgelig lidt en dark horse i og med, at der ikke er nogen, der har set det, der skal graves op, endnu. Så det bliver lidt spændende på torsdag, siger driftschef Henrik Skov.

    Artiklen fortsætter under klippet, hvor driftshchefen hos Reno Nord svarer på, om beboerne i tæt ved forbrændingsanlægget vil blive generet af lugtgener.

    For at sikre den bedst mulige forbrændingsproces skal kranføreren på forbrændingsanlægget lave et miks af minkkadavere og det øvrige restaffald, de normalt brænder af på stedet.

    - Det bliver blandet op, inden det bliver fyret ind i vores forbrændingsovn og på den måde tror vi, at vi kan brænde det på normal vis. Men det må testen på torsdag jo vise, siger Henrik Skov.

    Selvom det er rådne mink, der skal gå op i røg, så kommer det ikke til at rive i næsen på folk, der bor nær forbrændingsanlæggene.

    - Al lugt bliver suget ind i forbrændingsovnen, og så bliver det i øvrigt brændt ved 850 grader i et par sekunder, inden røgen passerer igennem det store avancerede røgrensningsanlæg, inden det kommer ud gennem skorstenen. Så vi forventer ikke lugtgener, siger han.

    • - Ja, ved du hvad, den [forbrændingsanlæggets skorsten] er over 50 meter høj, så længe vinden er i syd, er jeg sådan set ligeglad. Vi må da bruge de forbrændingsanlæg, vi har. Vi skal bare af med dem hurtigst muligt, siger Svend Thomsen, pensioneret Falckredder og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm, der også skal brænde døde mink. (Foto: Dr)
    • - Jeg kan sagtens se, at det forurener der, hvor det er gravet ned. Så selvfølgelig skal de af med dem på en eller anden måde. Jeg synes, det er i orden, siger Jørgen Wagn Petersen, pensioneret edb-tekniker og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm. (Foto: Dr)
    • - Umiddelbart synes jeg ikke, det er fedt, men de skal jo brændes af, og det skal jo væk på en eller anden måde. Det har forurenet jorden deroppe, og jeg ved ikke, hvad det gør i luften her, Men man vil jo altid helst have, at det ikke er der, hvor man selv bor, men sådan kan vi jo ikke alle sammen sige, siger Gitte Basbøll, lærer og familiekonsulent og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm.
    1 / 3
  • Corona-kage og et ekstra glas vin: Danske kvinder har levet mere usundt under nedlukning

    Undersøgelsen viser, at borgerne i Italien og Spanien (modsat mange danskere) har haft en sundere livsstil end normalt under første nedlukning. (Foto: William WEST © Scanpix)

    Hvis du har hygget lidt ekstra hjemme på sofaen med snolder eller har fået et ekstra glas vin til maden, er du ikke alene.

    I hvert fald ikke hvis du er dansker.

    En ny dansk spørgeskemaundersøgelse viser, at 30 procent svarede ja til, at de under første lockdown havde spist flere søde sager og drukket mere alkohol og sodavand end almindeligvis.

    Det er især kvinderne, der har spist mere usundt end normalt.

    På samme tid viser undersøgelsen, at cirka 30 procent af os dyrkede mindre motion end normalt under første nedlukning.

    Der kan være mange forklaringer på, at vi spiste og drak mere usundt end normalt under første nedlukning.

    Det kan skyldes, at vi hyggede os mere derhjemme med lækkerier.

    En del af forklaringen kan også være, at nogle trøstespiser.

    Det fortæller Davide Giacalone, der er lektor på Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

    - Vi ved fra den videnskabelige litteratur, at stressede situationer kan gøre, at vi spiser mere usundt. Her bliver maden en form for trøst, siger han og fortsætter:

    - Hvis man tænker tilbage på første nedlukning, var det en helt ny og uvant situation for de fleste, hvilket kan være meget stressende, siger han.

    Han understreger dog, at vi ud fra den nye undersøgelse ikke kan sige præcis, hvorfor flere danskere har haft usundere madvaner, men at trøstespisning kan være et bud.

    I lande som Italien og Spanien, hvor coronapandemien virkelig har ramt hårdt, kunne man også fristes til at tro, at de ville trøstespise.

    Men det er ikke tilfældet.

    Den nye danske undersøgelse er en del af et større internationalt studie, hvor madvaner og motionsvaner er undersøgt i 16 lande.

    Her kan forskerne se, at borgerne i Italien og Spanien har spist sundere end almindeligvis.

    Davide Giacalone mener, at en forklaring kan være, at coronapandemien ramte særligt hårdt i Sydeuropa. Her har der været hårde nedlukninger, hvor der ofte har været udgangsforbud på visse tidspunkter af døgnet.

    Forskerne kan se et mønster, hvor borgerne i lande, der har haft hårde nedlukninger, har haft sundere spisevaner end normalt.

    - Jeg tror, at en forklaring kan være, at sundhed som begreb er blevet mere centralt i disse lande. Det kan have været et wake-up-call til at spise og leve mere sundt, siger Davide Giacalone.

  • Dansk dyrepark strammer regler, efter dyrepasser blev angrebet af gepard

    En gepard fotograferet i et naturreservat i Kenya. Billedet har altså intet med Ree Park på Djursland at gøre. (Foto: RADU SIGHETI © Scanpix)

    Når dyrepasserne fremover skal give rovdyr mad i dyreparken Ree Park, skal dyrene sluses ind i et andet rum, før passerne må gå ind i buret.

    Det sker, efter en dyrepasser i april blev angrebet af en gepard, da han skulle give den mad. Det skriver Fagbladet 3F.

    Dyrepasseren blev revet og bidt på arme, skuldre og ben, før en kollega fik trukket ham ud af buret. Efterfølgende blev han hentet af en ambulance og kørt på hospitalet, hvor han blev syet og fik antibiotika.

    Dyrepasseren - eller andre medarbejdere i Ree Park - skal derfor aldrig ind gepardanlæggene igen, fastslår direktør i Ree Park, Jesper Stagegaard, over for Fagbladet 3F.

  • LÆS SVARENE Jalal fra 'Macho': Jeg kan mærke jeres kærlighed og er fuldstændig blæst bagover

  • Medicinalgigant får stor bøde for støtte til V-profil

    Medicinalvirksomheden Orifarm bliver nu straffet for at have overført penge til folketingspolitiker Troels Lund Poulsens (V) valgkamp før valget i 2019.

    Det skriver Politiken, som har afdækket sagen, tirsdag.

    Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (Enli) har udstedt en bøde til virksomheden på 95.000 kroner.

    Det er den hidtil største bøde herhjemme i en sag, der vedrører partistøtte til politikere.

  • Slovakiet sætter brugen af AstraZeneca-vaccine på pause

    Slovakiet har sat brugen af AstraZeneca-vaccine på pause. Det oplyser de slovakiske sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Beslutningen er truffet efter en 47-årig kvinde i sidste uge mistede livet efter vaccination med AstraZeneca.

    Personer, der allerede har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, vil også blive tilbudt stik nummer to, men vaccinen vil ikke blive tilbudt til ikke-vaccinerede.

    Danmark droppede brugen af AstraZeneca-vaccinen i midten af april. I Norge bliver brugen af vaccinen fra AstraZeneca frarådet.

    Slovakiets præsident Zuzana Caputová var tirsdag formiddag på besøg på Statens Serum Institut i København.

    På sit besøg i Danmark har Zuzana Caputová også mødtes med kronprins Frederik og senest statsminister Mette Frederiksen.

  • Bjarne Corydon efter snyd med coronakompensation: 'Vi skal give en undskyldning'

    Bjarne Corydon. (Foto: søRen Bidstrup © Scanpix)

    Fire medarbejdere er i dag blevet afskediget, efter at en advokatundersøgelse har vist, at der blev manipuleret med annonceindtægter på Børsen. Det skete angiveligt for, at avisen kunne få mere i corona-støtte.

    Ingen medarbejdere har haft personlig økonomisk vinding. Det understreger avisens ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør Bjarne Corydon, som anser det for en meget alvorlig sag:

    - Vi skal give en undskyldning, og det er mig, der skal give den. Det er de færreste mennesker eller organisationer i verden, der kan gardere sig fuldstændig mod fejl og også alvorlige fejl, siger han til Ritzau.

  • En måned til EM: Trofæet lægger vejen forbi København

    I dag er der én måned til EM i fodbold begynder.

    Det er med København som vært for fire kampe, herunder Danmarks tre gruppekampe.

    I den forbindelse er EM-trofæet på rundtur rundt i de 11 værtsbyer, og i dag var turen så kommet til København. Og DBU-direktør Jakob Jensen glæder sig til slutrunden begynder.

    - Det er en kæmpe glæde at kunne præsentere pokalen og kunne tage hul på den fest, som allerede begynder nu. Ikke kun i København, men i hele Danmark.

    - Vi glæder os meget til at turneringen går i gang og til at hele Danmark skal have en kæmpe fest, siger han.

    Flere af de danske landsholdskoryfæer var med ved Henri Delauney-trofæets besøg i København, heriblandt Michael Laudrup og EM-vinderne Brian Laudrup og Flemming Povlsen.

    - Gensynsglæden er altid stor, når man ser noget, man godt kan lide.

    - Jeg var selvfølgelig lige henne og tjekke at de havde stavet Danmark rigtig i indgraveringen. Det havde de, så der er plads til et dansk skilt en gang mere, siger Flemming Povlsen.

  • Ny politisk aftale giver kommunerne lov til at bortadoptere børn ved fødslen

    En bred politisk aftale om tvangfjernelser er kommet på plads.

    Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er blevet enige om en aftale, der blandt andet skal sikre børn flere rettigheder samt give bedre forhold for anbragte børn og unge.

    En del af aftalen betyder, at det fremover bliver muligt for kommunerne at bortadoptere børn umiddelbart efter fødslen. Børnene vil efter fødslen komme med adoptivfamilien hjem, uden først at skulle anbringes i en plejefamilie.

    Regeringen præsenterede i januar sit udspil til en børnereform, og netop elementet med bortadoptioner, som besluttes inden fødslen, vakte stor debat dengang.

    Lige nu er der pressemøde om den nye aftale. Det kan man følge her.

Mere fra dr.dk