Nyheder

Grusom og hurtig massakre

Overblik

  1. Grusom og hurtig massakre
    Søster Maria Kisito blev ført for en national domstol i Rwanda, anklaget for mord og forbrydelser mod menneskeheden. (© AP Graphics)

    Onsdag d. 6. april 1994 blev en skæbnesvanger for det lille centralafrikanske land, Rwanda. Præsident Juvenal Habyarimana, der var af hutu-stammen, blev dræbt, da hans fly blev skudt ned.

    Det var startskuddet til tre drabelige måneder i landet. Allerede samme dag begyndte en massiv kampagne for at udrydde tutsi-stammen.

    Bagmændene var en gruppe ekstreme hutuer, der ikke brød sig om, at magten i Rwanda skulle være et samarbejde mellem de to største grupper, hutuer og tutsier. Tutsi-hæren Rwandas Patriotiske Front fik skylden for præsidentens død, der muligvis var planlagt af hutuerne selv. Dermed var grundlaget for massakren skabt.

    I de efterfølgende 100 dage tonede billeder af vold og mord i tusindtal op på tv-skærme i hele verden. Hele verden kunne følge med i, hvad der foregik, men ingen greb ind.

    I mere end én forstand var medierne en rolle i denne voldsomme konflikt. I tiden op til d. 6. april havde landets medier med radiostationerne i spidsen, kørt skrækkampagner, der fortalte om tutsiernes forestående planer om at udrydde alle hutuer.

    Betegnet som kakerlakker blev tutsierne frygtet og hadet af hutuer over hele Rwanda. "Grib jeres spyd, køller, geværer, sværd, sten, alting - hak dem ihjel, disse fjender, disse kakerlakker, disse fjender af demokratiet", lød det i en af radioudsendelserne. "Gravene er kun halvt fulde. Hjælp os med at fylde dem op", hed det i en anden.

    Derfor begyndte civile kort efter massakrens begyndelse selv at tage del i mord og voldtægter.

    Ikke kun tutsier, men også moderate hutuer blev dræbt i tusindtal. Myrderier foregik på trods af familier, stammer og endda mellem mand og kone.

    Selv nonner og præster er efterfølgende blevet retsforfulgt. De lokkede menigheder af tutsier ind i kirker, og efterfølgende blev tutsierne myrdet i kirkerne.

    Da konflikten tog sin begyndelse, var 2.500 FN-tropper udstationerede i Darfur. Men ret hurtigt fik de rwandiske militser fat i en gruppe belgiske soldater, som de dræbte. Ved hjælp af trusler fik militserne de vestlige lande til at trække tropperne hjem.

    MediaLinks: Ingen turde gribe ind

    Der var ingen tvivl om, at der skete store forbrydelser i landet i de tre måneder. Men i FN-landene tøvede man med at kalde det folkedrab. Det skyldtes blandt andet, at man troede, at hvis man kaldt det et folkedrab, var man forpligtede til at gribe ind.

    Det skræmte mange lande, blandt andet USA, der havde blodige erfaringer fra Mogadishu, Somalia i 1993. Derfor havde man besluttet kun at gå ind i konflikter i afrikanske lande, hvis der var håndfaste nationale interesser på spil. Ellers ville det være for farligt.

    Meget få, hvis overhovedet nogen lande havde nationale interesser i at gribe ind i Darfur, og derfor blev ingen tropper sendt til Sudan.

    Men i maj tilbød Frankrig at sende hjælp. I juni rullede 700 køretøjer, 2.500 soldater, og 8.000 tons militært materiel over grænsen til Rwanda. Sammen med Rwandas Patriotiske Front, der var rykket ind i landet fra nabolandet Uganda, fik de stoppet slagterierne.

    800.000 ud af cirka en million tutsier var blevet dræbt. Siden er massakrerne blevet anerkendt som folkedrab ved domstole i Rwanda. Domstolene har afsagt dom over omkring 3.000 gerningsmænd, mens titusindvis stadig sidder fængslet.

    Jean Kambanda, der var regeringsleder under folkedrabet, blev i september 1998 idømt livsvarig fængsel for folkedrab.

  2. Damsgaard bringer Danmark foran: Se 1-0 målet her

    Danmark er foran mod Rusland!

    Efter 37 minutters spil af den altafgørende EM-gruppekamp lagde blot 20-årige Mikkel Damsgaard an til skud og sendte en følt afslutning op i krogen af det russiske mål.

    Se det flotte 1-0mål i videoen herunder:

    Scoringen satte også gang i festen på Ofelia Beach. Bare se med i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Rusland kan følges på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  3. På under én måned er fem præsidentkandidater tilbageholdt i Nicaragua

    I juni måned har det nicaraguanske politi tilbageholdt fem kandidater til præsidentvalget, der finder sted i det sydamerikanske land i november.

    Det betyder, at det samlede antal oppositionspolitikere, der er blevet tilbageholdt i landet, er oppe på 15. Det skriver CNN.

    I går blev Miguel Mora Barberena fra oppositionspartiet PRD anholdt. Ifølge politiet er han sigtet for handlinger, der truer den nationale suverænitet.

    De 15 oppositionspolitikere er blevet anholdt og anklaget for flere lidt uklare overtrædelser, der skulle true den nationale sikkerhed.

    Flere menneskerettighedsgrupper har ifølge CNN erklæret, at det er et tydeligt tegn på, at landets nuværende præsident, Daniel Ortega, forsøger at eliminere fjerne enhver form for modstand.

    Hvis Ortega vinder valget, der finder sted 7. november, bliver det hans fjerde periode i træk som præsident.

  4. Danmarks kamp mod Rusland er begyndt

    Danmark spiller lige nu en altafgørende EM-kamp mod Rusland.

    Kampen er netop begyndt og kan følges på DR1, DRTV eller i LIGA på P3 i radioen.

    Danmark skal vinde kampen for at have muligheden for at sikre avancement til ottendedelsfinalerne ved EM.

    Hvis Danmark vinder skal vi også håbe på et finsk nederlag mod Belgien. Få helt styr på scenarierne her.

  5. Korrespondent: Löfven befinder sig i 'en møgsituation'

    Stefan Löfven blev i dag - som den første svenske statsminister nogensinde - væltet ved en mistillidsafstemning. (Foto: ANDERS Wiklund © Ritzau Scanpix)

    - Vi har gjort noget, der anses for at være atypisk i politik: Holdt vores ord.

    Sådan lød det fra talerstolen her til formiddag, da Nooshi Dadgostar tog ordet inden en historisk afstemning i det svenske parlament, Rigsdagen.

    Hun er formand for Venstrepartiet, som er Sveriges pendant til Enhedslisten. Hidtil har partiet været støtteparti for regeringen, men i dag trak de gulvtæppet væk under den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, på grund af en strid om en fastsættelse af de svenske huslejepriser.

    - Vores udstrakte hånd er gang på gang blevet afvist af Stefan Löfven og støttepartierne, som i to og et halvt år har vidst, at de ikke kan komme med et forslag om markedsleje, lød det ved et efterfølgende pressemøde fra venstrefløjspolitikeren ifølge SVT.

    - Derfor gik det som det gik.

    Nu har Stefan Löfven en uge til at beslutte, om han skal træde tilbage som statsminister og bede Rigsdagens formand om at finde en ny statsministerkandidat, eller om han skal udskrive et såkaldt ekstravalg.

    Han satser på det første. Svenskerne har ikke tradition for valg i utide, siger DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

    - Han forsøger ihærdigt at genstarte det samarbejde, der her til formiddag blev blæst til atomer, siger korrespondenten, som peger på, at der venter Stefan Löfven en enorm opgave.

    - Det ligger et sted mellem umuligt og virkelig, virkelig svært.

    Stefan Löfven har indtil tirsdag i næste uge til at træffe sin afgørelse. Vælger han at udskrive et såkaldt ekstravalg, bliver regeringen siddende og kan fungere normalt frem til valget, der skal afholdes om senest tre måneder.

    Hvis han i stedet vælger at bede formanden for Rigsdagen om at forsøge at finde en ny statsministerkandidat, bliver regeringen siddende, indtil der er fundet en afløser. Men der bliver tale om en regering, der er forpligtet til kun "at holde butikken kørende", og som derfor ikke må indføre nye politiske tiltag.

    Sådan så det ud, da Stefan Löfven tabte dagens mistillidsafstemning:

    Löfven har meldt ud, at han vil bruge i hvert fald noget af den afsatte betænkningstid, inden han giver sin melding til Rigsdagens formand.

    Hans store opgave med at sikre sig flertal blev her til eftermiddag endnu sværere, efter formanden for støttepartiet De Liberale, Nyamko Sabuni, meldte ud, at de er klar til at pege på en borgerlig statsminister.

    De Liberales Nyamko Sabuni kom i dag i fokus. (Foto: 62260 Nils Petter Nilsson / TT © Ritzau Scanpix)

    Efter valget i 2018 pegede de på Löfven efter fire måneders forhandlinger for sørge for at holde det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne uden for indflydelse. Men nu er de klar til at skifte lejr.

    - Så nu står det 175-174 i de rødes favør. Det er ikke voldsomt sikkert, siger Anna Gaarslev.

    Dermed står Löfven tilbage med Miljøpartiet og Centerpartiet samt Venstrepartiet, der altså i dag var med til at vælte ham. Og det bliver værre endnu.

    - Centerpartiet har som erklæret mål at holde Venstrepartiet uden for indflydelse. Det er ikke just opskriften på respektfuld og frugtbar dialog, siger Anna Gaarslev.

    Hun peger på, at den oprindelige regeringsaftale i praksis er revet i stykker, og nu skal Löfven forsøge at få Centerpartiet til at sige ja til en ny aftale, som de kan leve med, hvor Venstrepartiet samtidig kan komme ud med værdigheden i behold.

    - Nu ligger nøglen hos Centerpartiet. Spørgsmålet er, om de vil give sig, siger korrespondenten.

    Det er for tidligt til at dømme Löfven ude, fordi han tidligere har vist sig som en dygtig forhandler og politisk håndværker, understreger Anna Gaarslev.

    - Men det her er altså noget, der trækker tænder ud.

    På et pressemøde i eftermiddag slog Venstrepartiets Nooshi Dadgostar fast, at man ikke har smækket døren, selv om man har trukket gulvtæppet væk under statsministeren.

    Partilederen siger nemlig, at hendes parti aldrig vil støtte en højrenationalistisk regering, men nu er det op til Stefan Löfven at byde ind med en løsning, der ikke indbefatter markedsleje på boligmarkedet.

    - Der er nu en helt ny situation, hvor alle parter skal tage et stort ansvar, så Sverige kan styres. Venstrepartiet er åbne over for samtaler, diskussioner og forhandlinger, lød det fra partiformanden beretter SVT.

    Men mens Venstrepartiet er klar til igen at støtte Löfven, så kræver de nu større indflydelse, påpeger Anna Gaarslev.

    - Venstrepartiet har grundlæggende ændret præmissen for det politiske samvær i Rigsdagen med denne manøvre, siger hun.

    - Nu består Löfvens opgave i at forsøge at overbevise Centerpartiet om at være fleksible, selv om de vil holde fløjpartier som Venstrepartiet uden for indflydelse, forklarer Anna Gaarslev, som kalder det "en møgsituation" for statsministeren.

    - På den ene side har han nogle særdeles besværlige samarbejdspartnere, der ikke kan holde ud at være i stue sammen. På den anden side har han en blodtørstig opposition, der går efter struben.

    Hun peger på, at den svenske regerings-samarbejde var en politisk kolos på lerfødder i den forstand, at fire af partierne i koalitionen åbent blev enige om at holde Venstrepartiet ude, selv om de leverede de afgørende mandater.

    - Det er jo en ydmygelse. Den ydmygelse har de slugt, fordi alternativet var værre. Deres had til de borgerlige og især Sverigedemokraterne var større end deres egen trang til politisk indflydelse.

    Men når der ikke blev lyttet til deres veto mod et enkelt punkt i den 73 punkt lange regeringsaftale, flød bægeret altså over.

    Det indvandringskritiske oppositionsparti Sverigedemokraterne stod bag dagens mistillidsafstemning, der blev bakket op af De Moderate, Kristendemokraterne og altså Venstrepartiet.

    Samarbejdet mellem de højrekonservative partier og Venstrepartiet er "den mest unaturlige alliance, man kunne forestille sig", siger Anna Gaarslev.

    - I runde tal er de ikke enige om noget som helst. Og i dag har de stemt ud fra vidt forskellige motiver. Venstrepartiets motiver er jo ikke at få en borgerlig regering, selv om de ved, at det er det, de risikerer. Deres mål er at få indflydelse i en socialdemokratisk regering og at blive inddraget og lyttet til.

    Den usædvanlige alliance blev i dag kritisereret af Stefan Löfven, der på et pressemøde efter afstemningen sagde, at Sverige nu befinder sig et svært sted rent politisk og samtidig kritiserede alliancen for ikke at byde ind andre løsninger.

    - Det er et meget midlertidigt flertal, som bare har stemt regeringen ud, og som ikke har fremlagt noget alternativ, lød det fra socialdemokraten.

  6. EU strammer sanktionsskruen: 'Lukasjenkos regime skal løbe tør for penge'

    Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, bliver nu ramt af en række nye sanktioner, efter at et Ryanair-fly i sidste uge blev tvunget til at lande i Minsk. (Foto: TUT.BY © Ritzau Scanpix)

    Det kommer nu til at gøre ondt på en række hviderussere, at et Ryanair-fly, der var på vej fra Grækenland til Litauen, i sidste måned blev tvunget til at lande i Hvideruslands hovedstad, Minsk.

    EU-landenes udenrigsministre har i dag vedtaget sanktioner mod 78 personer samt otte virksomheder og organisationer, der har forbindelser til det hviderussiske regime og dets præsident, Aleksandr Lukasjenko, som efter alt at dømme stod bag flykapringen.

    Det er rigtig vigtigt, at det gør ondt på dem, og at det kan afskrække andre i regimet fra at støtte Lukasjenko, hvis de kan se, at det faktisk har konsekvenser for dem selv.
    Jeppe Kofod (S), udenrigsminister

    Med ombord var journalist og systemkritiker Roman Pratasevitj og hans kæreste, Sofija Sapega. De blev begge anholdt, da de ufrivilligt satte deres fødder på hviderussisk jord, og den manøvre mødte massiv fordømmelse fra EU's side.

    Men blandt medlemslandene er der også en vrede over de mange alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der fortsat finder sted i Hviderusland - eller Belarus, som det også bliver kaldt.

    Derfor har de nu besluttet at straffe de i alt 86 personer, virksomheder og organisationer – heriblandt syv personer og en såkaldt enhed, der var direkte involveret i den ulovlige Ryanair-landing – med indrejseforbud og indefrysning af midler, de har i EU.

    I forvejen er 88 personer, heriblandt præsidenten selv, og syv enheder allerede på sanktionslisten.

    - Det er rigtig vigtigt, at det gør ondt på dem, og at det kan afskrække andre i regimet fra at støtte Lukasjenko, hvis de kan se, at det faktisk har konsekvenser for dem selv, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Ritzau.

    Derudover er ministrene klar til at stramme skruen yderligere over for Lukasjenko-regimet og for første gang indføre hårde sanktioner mod hele sektorer i den forhenværende sovjetrepublik, der grænser op til EU-landene Polen, Letland og Litauen.

    - Vi vil ikke længere kun sanktionere mennesker, men også dele af økonomien, der er vigtige for regimet, lyder det fra Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas.

    Vi ønsker, at Lukasjenkos regime skal løbe tør for penge.
    Heiko Maas, Tysklands udenrigsminister

    Ifølge flere nyhedsbureauer lægger de blandt andet op til forbyde eksport af aflytningsudstyr, sportsvåben og komponenter, som bliver brugt i tobaksindustrien.

    Derudover vil de forbyde import af blandt andet olie og potaske, der bliver brugt til gødning, samt indføre sanktioner mod landets finanssektor – heriblandt forbud mod at udstede nye lån til Hviderusland.

    EU er Hvideruslands næststørste eksportmarked efter Rusland, og ifølge nyhedsbureauet Reuters eksporterede Hviderusland sidste år kemikalier til EU-landene for knap ni milliarder kroner. Ved siden af det blev der eksporteret råolie til en værdi af mere end 7,5 milliarder kroner, og Hviderusland er stærkt afhængig af lån fra europæiske banker.

    - Vi ønsker, at Lukasjenkos regime skal løbe tør for penge, understreger Heiko Maas.

    De nye målrettede sektorsanktioner vil kunne blive vedtaget senere på ugen.

    Hviderusland er ikke det eneste land, EU har indført sanktioner mod. Her kan du læse om de lande, der er blevet ramt:

    Det er den fjerde pakke af sanktioner, som EU-landene indfører mod Hviderusland siden det omstridte præsidentvalg i august sidste år.

    Her erklærede Aleksandr Lukasjenko, der har siddet på magten i landet siden 1994, sig som vinder med hele 80 procent af stemmerne.

    Vi står sammen, når det kommer til vores dybe bekymring over Lukasjenkos fortsatte angreb på menneskerettigheder, de grundlæggende friheder og international lov.
    EU, USA, Storbritannien og Canada

    Der blev dog efterfølgende sået alvorlig tvivl om den påståede valgsejr. Og præsidenten blev fra flere sider beskyldt for at have begået omfattende valgsvindel for at kunne fastholde sit jerngreb om landet, der ofte bliver betegnet som ’Europas sidste diktatur’.

    Det førte til enorme folkeprotester, og myndighederne slog efterfølgende hårdt ned de på hundredtusindvis af hviderussere, der var gået på gaden for at vise deres utilfredshed.

    Fra EU’s side anerkender man ikke Aleksander Lukasjenko som landets præsident. Og den hårdhændede fremfærd over for demonstranterne og den politiske opposition er løbende blevet mødt med hård kritik og en række sanktioner.

    Ifølge Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, var der flere medlemslande, der for blot en måned siden troede, at det fortsat var muligt at tale sig til rette med den hviderussiske præsident. Men nu har "stemningen ændret sig", sagde han inden dagens møde.

    Det er dog ikke kun EU, der i dag har indført nye sanktioner mod Hviderusland. Regeringerne i USA, Canada og Storbritannien har ligeledes indført sanktioner.

    - Vi står sammen, når det kommer til vores dybe bekymring over Lukasjenkos fortsatte angreb på menneskerettigheder, de grundlæggende friheder og international lov, lyder det i en fælles udtalelse.

    Europa-Kommissionen har forberedt en hjælpepakke på 22 milliarder danske kroner til Hviderusland, som ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen vil blive taget i brug, så snart landet er "demokratisk".

    I maj mødtes præsident Lukasjenko med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Rusland. Trods kritikken fra EU og resten af den vestlige verden er de to fortsat allieret. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)
  7. Statsministeren er klar til landskamp: 'Selvfølgelig kan Danmark slå Rusland'

    Cirka 25.000 danskere er mødt op i Parken for at bakke det danske landshold op til den længe ventede EM-kamp mod Rusland. En af dem er statsminister Mette Frederiksen (S). Iklædt et rødt halstørklæde er hun klar til støtte de danske drenge, når de om lidt skal kæmpe for en plads i ottendedelsfinalen.

    - Den skal nok komme i hus (ottendedelsfinalen red.). Selvfølgelig kan Danmark slå Rusland, siger Mette Frederiksen.

    Se det fulde interview med den danske statsminister i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Rusland begynder klokken 21 og kan følges på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  8. Et parti pasta og økologisk mayonnaise tilbagekaldes

    Fødevarestyrelsen er ude med to pressemeddelelser om madevare, der tilbagekaldes.

    Vi starter med et parti speltmel fuldkornspasta fra Solhjulet, der tilbagekaldes, da det har et for højt indhold af meldrøjealkaoider. En risikovurdering foretaget af DTU kan ikke udelukke, at det kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen.

    Scandic Food A/S tilbagekalder REMA 1000 Økologisk Mayonnaise, da der er risiko for skimmelvækst i produktet. Skimmelvækst gør, at produktet er vurderet uegnet som fødevare.

    Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

  9. En legende takker af: Se makedonske spillere give anføreren æresport

    Angriberen Goran Pandev er nærmest et synonym på Nordmakedoniens fodboldlandshold. Med 20 års tjeneste og 120 landskampe på CV'et er han sin nations klart største og mest rutinerede stjerne.

    Men i dag sagde Pandev tak for nu. Da angriberen i det 67. minut af EM-kampen mellem Nordmakedonien og Holland blev skiftet ud, var det nemlig sidste gang, han gik fra banen som professionel fodboldspiller.

    Ved udskiftningen blev den makedonske angriber mødt af en æresport af medspillere, der alle ville hylde deres kaptajn. Du kan se video af æresporten herunder:

    Holland vandt 3-0 over Nordmakedonien, og højdepunkterne fra kampen kan du se her.

  10. Holland og Østrig sikrer sig EM-avancement

    Holland havde allerede sikret sig førstepladsen i gruppe C, men der var stor spænding om, hvem der skulle følge med hollænderne videre til ottendedelsfinalerne.

    Ukraine og Østrig mødtes i en direkte duel om andenpladsen. Østrig slap bedst fra det møde og sikrede andenpladsen med en 1-0-sejr.

    Hollænderne tog en stensikker sejr på 3-0 mod Nordmakedonien, og de orange gør altså rent bord i gruppen med tre sejre i lige så mange kampe.

    Dermed går Holland og Østrig videre til ottendedelsfinalerne, mens Ukraine må vente på, at resten af grupperne spilles færdig, før de ved, om de er med videre på tredjepladsen.

  11. Spielberg skal producere en række spillefilm for Netflix

    Dødens Gab, Indiana Jones, E.T, Jurassic Park, Saving Private Ryan, og jeg kunne blive ved.

    Bag står en af verdens mest kendte filminstruktører. Steven Spielberg.

    Spielbergs produktionsselskab har indgået et samarbejde med streamingtjenesten Netflix.

    Ifølge aftalen skal Spielbergs produktionsselskab, Amblin Partners, lave en række spillefilm for streamingtjenesten hen over de næste par år.

    - Steven er en kreativ visionær og leder, og som så mange andre rundt om i verden blev min opvækst formet af hans mindeværdige karakterer og historier, der har været vedvarende, inspirerende og opvågnen, lyder det fra administrerende direktør i Netflix, Ted Sarandos.

  12. Fransk storklub henter dansk landsholdsangriber

    Den franske storklub Lyon henter den danske angriber Signe Bruun hos ligarivalerne Paris Saint-Germain.

    Det bekræfter Lyon mandag eftermiddag.

    Signe Bruun har fået en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2023.

    Samtidig har Lyon præsenteret Danielle van de Donk fra Arsenal og Christiane Endler, som også kommer fra Paris Saint-Germain.

    Paris Saint-Germain vandt i denne sæson mesterskabet foran Lyon, der forinden havde vundet mesterskabet 14 år i træk.

    Mellem 2016 og 2020 vandt Lyon også Champions League fem gange i træk.

  13. Se billederne: Rød hær af roligans varmer op til Danmark-Rusland

    Det er næppe gået ret mange danskeres opmærksomhed forbi, at Danmark i aften spiller den sidste og altafgørende gruppekamp ved EM i fodbold.

    Klokken 21 tager græstæppet i Parken imod det danske landshold og deres russiske modstanderne, der ligeledes har ryggen mod muren forud for skæbnekampen.

    Dansk sejr over Rusland samt et finsk nederlag til Belgien i den samtidig kamp i russiske Sankt Petersborg er den magiske formel, der sikrer dansk deltagelse i ottendedelsfinalerne.

    25.000 tilskuere får lov til at overvære kampen i Parken - og langt størstedelen bliver de danske roligans, da de danske indrejseregler under coronapandemien i praksis har gjort det umuligt for de fleste russere at rejse til Danmark.

    • Danmark spiller her til aften den tredje og sidste EM-gruppekamp. Modstanderen er Rusland, og kravet er en sejr, hvis Danmark skal gå videre. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Danmark har nul point efter de to første gruppekampe, men resultaterne har artet sig således, at Danmark kan gå videre i tilfælde af sejr over Rusland og nederlag til finnerne i deres kamp mod Belgien. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Sankt Hans Torv på Nørrebro, der ligger i gåafstand til Parken, er her til aften fyldt med rød-hvide fans. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • DBU melder om et heftigt salg af Danmark-merchandise - inklusive spillertrøjer - under EM. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Mange fans har valgt at følge Danmarks kampe på storskærm på Ofelia Beach ved Skuespilhuset i København. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Kampen mellem Danmark og Rusland vises på DR1 - den kan også følges i tekst og billede på dr.dk. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  14. Franskmændene kan i juli igen komme på natklub

    Det er snart 15 måneder siden, at de franske natklubber lukkede og slukkede for besøgende.

    I sidste uge fremlagde den franske regering så, at de planlagde at genåbne natklubberne i juli måned.

    På et pressemøde, der ligger tilgængelig på den officielle Twitter-konto fra det franske præsidentskab, Élysée, fremgår det, at franskmændene fra 9. juli igen kan komme på natklub.

    Minister i den franske regering, Alain Griset, bekræfter det også på sin Twitter-profil.

    De danselystende franskmænd skal ikke iføre sig et mundbind, men de skal kunne fremvise et gyldigt coronapas for at komme ind, skriver flere franske medier, herunder Le Nouvel Observateur.

    Der må heller ikke komme mere end maksimalt 75 procent ind af den normale besøgskapacitet.

  15. Mindst 15 danske biler er den seneste måned blevet ramt af sten i Sverige

    På en motorvej mellem de to svenske byer Skurup og Ystad har flere danske bilister oplevet stenkast mod deres biler. Det har fået Rigspolitiet til at sende en advarsel ud på Twitter.

    I løbet af den seneste måned er mindst 15 danske biler blevet ramt af sten på strækningen, oplyser politiet i Ystad til DR.

    To personer er blevet kvæstet, og en del forruder er blevet smadret.

    Torsdag morgen gik det ud over Nicolai, der var på vej til Folkemødet på Bornholm.

    - Vi kunne ret hurtigt fornemme, at det var noget meget tungt, og noget, som kom i meget høj hastighed, og noget, der var større, baseret på størrelsen af det hul, det har lavet i ruden, siger Nicolai, der ikke ønsker at få sit efternavn frem, da ingen endnu ved, hvorfor der bliver kastet sten mod danske biler.

    - Jeg vil helt sikkert køre en omvej, indtil man har fået et overblik, tilføjer han.

    Det svenske politi kender ikke til tilfælde, hvor svenske biler er blevet ramt.

  16. EU-lande vil sende valgobservatører til Irak

    Udenrigsministrene i EU er mandag blevet enige om, at de vil sende valgobservatører til Irak, når der afholdes parlamentsvalg til oktober.

    - Vi må se den sikkerhedspolitiske situation i landet an, og jeg mener, at det er rigtig vigtigt, at den irakiske regering dokumenterer, at den er klar til at støtte det, siger den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, til Ritzau.

    Mandag drøftede EU-landenes ministre situationen i Irak med landets udenrigsminister, Fuad Hussein, i Luxembourg.

    Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), besøgte tidligere i juni Hussein, hvor han blandt andet forsøgte at bane vejen for mødet og en EU-valgmission.

    - Det er vigtigt for Danmark, at vi får en valgobservationsmission til landet, fordi det kan være med til at sikre demokratiske, legitime, fair og frie valg, siger Kofod efter EU-mødet.

  17. Danske fans sikrede sig de sidste billetter: 'Jeg ved ikke, hvad jeg har betalt. Penge eller min førstefødte? Jeg aner det ikke'

    Nina Palesa Bonde skyndte sig ned til spillestedet Vega i København, hvor DBU satte de sidste billetter til aftenens landskamp til salg. (Foto: Dr)

    Fodboldtrøjen havde hun på i forvejen, men billetter til aftenens kamp manglede hun.

    Så da DBU's fanservice før middagstid slog op, at der helt ekstraordinært ville blive sat 100 billetter til salg til herrelandskampen mellem Rusland og Danmark, susede Nina Palesa Bonde ned i en taxa og afsted til spillestedet Vega i København.

    Kort tid efter var hun blandt de mange håbefulde, der stod i kø foran billetsalget.

    - Jeg har talt hundrede gange, at der er så få mennesker foran mig, så hvis de 100 forventede billetter kommer ud, skulle jeg være i mål, fortalte hun DR's udsendte.

    Der var tale om fysiske billetter, der ikke var blevet afhentet af russiske fans, og de blev kun solgt til medlemmer af fanklubben 'ForDanmark'. Man kunne maksimalt købe to billetter, og man kunne ikke vælge pladser.

    Men for Nina Palesa Bonde er den slags småting.

    - Det er KAMPEN. Det er jo den sidste chance. Det skal bare være nu, og jeg har fået mobiliseret svigermor, som vil passe den lille. Nu skal vi ind og heppe og brøle vores drenge i mål, siger hun, mens hun venter.

    Det har været et EM, hvor det har været usædvanligt svært og kompliceret for fans af Kjær & Co. at sikre sig en plads på tribunerne.

    Først fik fans, der havde købt billetter til Danmarks kampe, annulleret deres billetter på grund af corona-restriktioner. Siden blev restriktionerne lempet, og der blev plads til 25.000 fans i stedet for 18.000 i Parken.

    De fans, der havde fået annulleret deres billet kom først i køen til de nye billetter, men mange andre forsøgte forgæves at komme igennem onlinesalget.

    I går satte UEFA, som styrer billetsalget, så pludselig 2.000 ekstra billetter til aftenens kamp til salg.

    Jeg er fuldstændig høj. Det her bliver den sygeste forløsning på det dummeste corona-år.
    Nina Palesa Bonde, fodboldfan

    Det kaotiske billetsalg frustrerede DBU's kommercielle direktør Ronnie Hansen:

    - Jeg har solgt billetter i 15 år. Jeg kender de fleste billetsystem endog meget indgående. Jeg kan med stor kraft i stemmen sige, at det her system ikke er med vores gode vilje - og jeg er ked af, at tilhængere af vores landshold mødes af det her juks, skrev han i går på Twitter.

    I dag kunne han med et smil sikre sig, at de sidste billetter gik til de mest loyale fans, medlemmerne af fanklubben.

    - Jeg føler mig som julemanden, sagde han, mens han solgte billetter til blandt andet Nina Palesa Bonde.

    Hun havde held til at sikre sig to billetter. Bagefter havde hun svært ved at finde ordene.

    - Jeg er fuldstændig høj. Det her bliver den sygeste forløsning på det dummeste corona-år, siger hun.

    Hvad kostede billetterne?

    - Jeg er helt blank. Jeg ved ikke, hvad jeg har betalt. Penge eller min førstefødte? Jeg aner det ikke, siger hun.

    På sociale medier brokkede flere fans sig i dag over, at man skulle være til stede i København for at få fingre i de sidste billetter. Men sådan må det nødvendigvis være, siger fankoordinator i DBU Anders Hagen.

    - Kampen er i Parken. Det er svært at køre til Aarhus og sælge billetterne der, når vi først får udleveret dem kort før kampstart, siger han.

    De fans, der fik annulleret deres billetter, har dog allesammen fået tilbudt at købe nye, siger han.

    - De meste loyale fans og alle de, der havde billet i forvejen, har allesammen fået billet. Der er så nogen på dagen, der gerne vil ind og se en landskamp, der måske er den største i mange år. Det er selvfølgelig ærgerligt, at de ikke kan købe billet, men sådan er det nu engang til udsolgte kampe, siger han.

    Nina Palesa Bonde sikrer sig to billetter hos DBU's kommercielle direktør Ronnie Hansen. (Foto: Dr)

    Skulle Danmark gå videre, er billet- og adgangskvalerne ikke ovre for de danske fans. Ifølge Anders Hagen forventer man også, at UEFA - hvis Danmark går videre - vil tilbyde billetter til de danske fans, der har fået deres oprindelige billetter aflyst.

    - UEFA har fortalt os, at til ottendedelsfinalerne vil alle, der har haft billet til kampen via 'follow my team', blive tilbudt billetter igen som de første, siger Anders Hagen.

    Derudover kommer spørgsmålet om rejserestriktioner. I øjeblikket frarådes alle ikke-nødvendige rejser til Holland, hvor Danmark skal spille i hovedstaden Amsterdam, hvis vi bliver nummer to i gruppen.

    Men på lørdag, hvor kampen skal spilles, træder fase 4 i genåbningen af rejseaktiviteter ind og ud af Danmark i kraft. Det betyder, at Holland sammen med resten af EU-landene bliver "grønt".

    I øjeblikket opfordrer de hollandske myndigheder indrejsende til ti dages karantæne. Der er dog håb om, at de restriktioner lempes i forbindelse, at EU's coronapas tages i brug.

    - Det er sindssygt svært at navigere i det her, når man får af vide fra Udenrigsministeriet, at man ikke bare kan rejse til Holland lige nu. Men de restriktioner, håber vi på, ændrer sig på lørdag, siger Anders Hagen, fankoordinator i DBU.

    - Lige nu er vi i samarbejde med Udenrigsministeriet i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst kan rådgive folk, siger han.

  18. Landsholdstrøjen er blevet revet væk fra hylderne: 'Aldrig har vi solgt så mange'

    Hjemmebanetrøjen til dette års EM pryder lægterne i Parken. Men hvis du vil have fat i én nu, kan det blive svært. (© Ritzau Scanpix)

    Når Danmark - forhåbentlig - går videre til ottendedelsfinalen i aften, så er det på med landsholdstrøjen.

    Men hvis du ikke har én, og du pønser på at købe den rød-hvide trikot, kan det ende med stolpe ud.

    For trøjen er svær at opspore, hvis ikke man vil gå rundt i børnestørrelser.

    I år er den rekord blevet slået, hvis man kigger på antal trøjer der er blevet solgt.
    Morten Lund, marketing manager, Hummel

    Gennemgår man de forskellige forhandleres hjemmesider med drømmen om at købe en hjemmebanetrøje, bliver man nemlig hurtigt skuffet.

    - Vi melder så godt som udsolgt. Det er gået ret stærkt helt fra starten af, og der har været en kæmpe opbakning. Hjemmebanen gør nok en del, og mange bliver nok ekstra fans af landsholdet og det at være dansk af den grund, siger Morten Lund, der er marketing manager i Hummel.

    Og hos Hummel, der producerer trøjen, kan man virkelig mærke den store opbakning, landsholdet får.

    - I 2018 havde vi et rekordår, der slog rekorden fra 1992. Men i år er den rekord blevet slået, hvis man kigger på antal trøjer, der er blevet solgt. Aldrig har vi solgt så mange, siger Morten Lund.

    - Det er en kæmpe cadeau til hele landsholdet, og det har de været med til at skabe, fortsætter han.

    Også hos Intersport mærker man støtten til landsholdet.

    - Det er fantastisk, når man ser den opbakning. Der skete noget lignende til sidste slutrunde, men i år har det været endnu vildere. Jeg tror også, at det er en form for corona-effekt. Folk har brug for at feste og stå sammen om noget, siger Peter Lau Larsen, der er direktør i Intersport.

    Røde, hvide farver har fyldt Københavns gader under dette EM. Her ses fans i Nyhavn inden aftenens kamp mod Rusland. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke kun hjemmebanetrøjen, der bliver revet væk fra hylderne.

    Al merchandise, der har noget med Danmark at gøre, går som varmt brød.

    - Næsten alt, hvad der står Danmark på, bliver revet væk fra vores butikker. Og det startede faktisk et par dage inden første landskamp. Man fik fornemmelsen af, at der var noget, vi skulle stå sammen om. Og det vil folk gerne støtte, fortæller Peter Lau Larsen.

    - Folk har brug for at have noget, der står Danmark på. Om det er sjove hatte, halstørklæder eller truthorn, det er lige meget. Folk køber det, siger han.

    Selvom Danmark indtil videre står uden point til dette års EM, holder det ikke danskerne tilbage, når pengepungen skal bruges på landsholdstrøjer. Og det overrasker også Morten Lund fra Hummel.

    - Vik fik en ekstra portion trøjer hjem i juni, men de røg med det samme. Tredjetrøjen blev også udsolgt på ingen tid. Det viser bare, at selvom vi ikke har fået nogen point, så er der en kæmpe opbakning. Personligt havde jeg ikke forventet den her succes, siger han.

    De danske fans viser deres støtte til Christian Eriksen og landsholdet til kampen mod Belgien i torsdags. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvis man stadig har lyst til at købe en landsholdstrøje, skal man væbne sig med lidt tålmodighed.

    - Vi får ikke flere hjem under slutrunden. De næste kommer hjem til VM-kvalifikationskampene i september, siger Morten Lund.

  19. 15 procent af de 17-24 årige siger, at de har prøvet at køre spritkørsel

    (Arkiv) 15 procent af unge mellem 17 og 24 år svarer i en ny undersøgelse, at de inden for de seneste tre år har kørt bil med for meget alkohol i blodet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    For meget alkohol i blodet og og en fod på speederen er ikke verdens bedste kombination. Tværtimod. Og så er det selvfølgelig også ulovligt.

    Alligevel svarer 15 procent af unge mellem 17 og 24 år i en ny undersøgelse, at de inden for de seneste tre år har kørt bil med for meget alkohol i blodet.

    - Det er et overraskende højt tal. Og det er bekymrende, siger seniorprojektleder Michelle Laviolette fra Rådet for Sikker Trafik, der står bag undersøgelsen.

    Tallet er fra 2020 og er højere, end da man lavede en lignende undersøgelse året før. Og antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikulykker med en alkoholpåvirket ung bilist var også højere i 2020 end i årene inden.

    Ifølge Michelle Laviolette ser tallet usædvanligt højt ud - og måske kan det skyldes, at vi har opført os anderledes under coronanedlukningerne.

    - Det er svært at komme uden om at tænke corona ind i det her tal, når det skiller sig sådan ud.

    - Tidligere var det jo meget planlagt, når man skulle til fest. Så er det let at lade bilen stå hjemme. Men her under corona mødes man måske oftere i mere uofficielle sammenhænge, hvor det så har udviklet sig til noget med mere alkohol, uden at man var forberedt på det. Og så har man taget bilen, siger hun og understreger, at det ikke er noget, de specifikt har undersøgt.

    Og det er et stort problem, hvis 15 procent har kørt rundt med for høj promille.

    For udover at det vil være en farlig situation, uanset hvem det gør det, så kan det være endnu værre, når det er en ung, der sidder bag rattet, forklarer Michelle Laviolette.

    - Jo højere promille, jo større er risikoen for at køre galt. Men vi ved faktisk, at unge kører galt med en lavere promille end ældre, fordi de i forvejen er mere urutinerede bilister. Så de er ekstra udsat, siger hun og understreger, at det ikke blåstempler spritkørsel for en 50-årig.

    I undersøgelsen har man spurgt personer mellem 17 og 24 år, der selv kører bil. Af dem har 10 procent svaret, at de har kørt spritkørsel en enkelt gang, mens fem procent siger, at de har gjort det flere gange. Tre procent er ikke sikre.

    Vi kan faktisk se i vores undersøgelser, at unge slet ikke accepterer spritkørsel (...) der mangler hverken holdning eller viden. Det er måske mere et tegn på, at der det sidste år måske er sket det, at vores mønstre har ændret sig fuldstændig.
    Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

    Selvom tallet er højt, er der lidt gode nyheder på den lange bane. For går man 10 eller 20 år tilbage i tiden, var spritkørslen betydeligt mere udbredt, lyder det fra Michelle Laviolette.

    - Så på den måde er det stadig en succes, at antallet af ulykker med alkohol involveret er reduceret markant.

    Der er da heller ikke noget, der tyder på, at unge skulle være særligt vilde med spritkørsel.

    - Vi kan faktisk se i vores undersøgelser, at unge slet ikke accepterer spritkørsel. Holdningen er på plads, og man ved også godt, at det er en dårlig kombination.

    - Så der mangler hverken holdning eller viden. Det er måske mere et tegn på, at der det sidste år måske er sket det, at vores mønstre har ændret sig fuldstændig.

    (Arkiv) Politiet i færd med at kontrollere om promillen er for høj hos bilisten. I forhold til for 10 år siden har der været et fald i antallet af spritulykker med unge. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I undersøgelsen er der ikke lavet tal for, om der er forskel på svarene alt efter, hvor folk bor. Men der er formentlig en geografisk forskel på, hvor almindeligt det er at køre spritkørsel.

    - Hvis vi ser på trafikulykker med alkohol involveret ligger politikredsene i Nordjylland og Midt- og Vestjylland som regel og kæmper om den kedelige førsteplads.

    - Det giver mening, for transportmønsteret er et helt andet. For det første kører man lettere for stærkt på lange, lige landeveje, og for det andet er det jo en del lettere at tage offentlig transport i de store byer - og man bor tættere, så man kan oftere komme hjem til fods eller på cykel, siger Michelle Laviolette.

  20. Er hun morder eller offer? Det er det store spørgsmål, der optager Frankrig lige nu

    Valérie skød den mand, der oprindeligt var hendes stedfar, og som var dømt for voldtægt af hende som mindreårig. Hun står til livsvarigt fængsel i retssagen, der begyndte i dag. (Foto: Malene Zøllner-Manly)

    Den følgende beretning indeholder voldsomme beskrivelser

    40-årige Valérie Bacot har stadig mareridt om den søndag aften ude i skoven, hvor det hele brændte sammen for hende:

    - Jeg troede, han ville slå mig ihjel. Jeg var stadig nøgen, så tog jeg bilen og stak af.

    Valérie Bacot har også stadig mareridt om sin tilværelse med Daniel Polette, der oprindeligt var hendes stedfar.

    Nu står hun frem med sin version af fortællingen om sit liv. Et liv, som ifølge hende var præget af vold og overgreb.

    Stedfaren voldtog hende første gang, da hun 12 år. Han var 37.

    - Det skete hver dag efter skole, undtagen i weekenden, hvor min mor var der. Én gang kæmpede jeg meget imod og blev brændemærket af gulvtæppet. Så fandt jeg ud af, at hvis det skulle gå hurtigt, var det bedre ikke at stritte imod, fortæller Valérie Bacot.

    Daniel Polette blev anmeldt af sin egen søster, der syntes, han havde andre følelser for sin steddatter end faderkærlighed. Han blev idømt fire års fængsel for voldtægt af Valérie Bacot, der var mindreårig. Han blev dog løsladt efter kun to et halvt år og flyttede direkte tilbage til familien.

    - Voldtægterne fortsatte, og da jeg var 17, blev jeg gravid med ham. Så smed min mor mig ud. Jeg havde ingen. Han sagde 'du bærer mit barn, så du følger med mig'.

    Var din mor klar over, hvad der foregik?

    - Det har jeg ofte spurgt mig selv om. Med tiden har jeg fundet ud af, at hun vidste besked, og måske passede det hende endda godt. I alt fald tvang hun mig til at besøge ham i fængslet og skrive breve til ham.

    Valérie Bacot flyttede til nabolandsbyen med stedfaren. De blev gift, og på få år fik de fire børn sammen. Ifølge Valérie Bacot blev Daniel Polette mere og mere voldelig mod hende og børnene, men især hende:

    - Nogle gange tog han sin pistol og satte den for min tinding og trykkede på aftrækkeren. Jeg vidste aldrig, om der var en kugle i våbnet. Han truede også med at slå både mig og børnene ihjel, hvis jeg ikke gjorde, som han sagde.

    Ifølge Valérie Bacot tvang Daniel Polette hende til prostitution, han indrettede familiens varevogn, så hun kunne betjene kunderne bag i bilen, mens han instruerede hende over mobilens headsæt.

    - Han sagde, hvad jeg skulle sige og gøre med kunderne, som ofte var meget voldsomme.

    Den søndag aften i 2016, som blev skæbnesvanger for dem begge, begyndte med en fast kunde, som Valérie Bacot var bange for.

    - Fordi han var en af dem, der var særligt voldelig.

    Valérie Bacots stedfar og ægtemand tvang hende til prostitution i en varevogn, som han kørte ud i denne skov, tæt på deres hjem (Foto: Malene Zøllner-Manly)

    Af samme grund havde Daniel Polette medbragt sin pistol. Da Valérie Bacot ikke ville gøre, hvad kunden ønskede, gik han i vrede, og Daniel Polette sagde, at hun ville komme til at betale dyrt for, at de havde mistet en god kunde. Valérie Bacot fandt pistolen, og da Daniel Polette satte sig ind bag rattet, skød hun ham.

    - Det hele slog klik for mig. Også fordi han nogle dage inden havde spurgt vores datter, hvordan hun var seksuelt. Han havde sagt sit job op, og jeg vidste, han ville prostituere vores datter også, siger hun.

    Valérie Bacots to kvindelige forsvarsadvokater mener, hun dræbte i selvforsvar.

    - Hvis Valérie ikke havde grebet til våben, var hun selv blevet dræbt og var blevet endnu et tal i statistikken over kvinder, der dræbes af deres partner, siger Janine Bonnagiunta, der har specialiseret sig i sager om vold i hjemmet.

    Hun mener principielt, at Valérie Bacot bør betragtes som offer, ikke morder.

    - Når man lever i et voldeligt parforhold i så mange år, lever man i slags undtagelsestilstand. Man kan se på kvinder, der har været udsat for mange års hustruvold, at deres hjerner har forandret sig. De lider af en form for PTSD og reagerer ikke normalt, forklarer Janine Bonnagiunta.

    Hun mener, at sagen om Valérie Bacot viser, at fransk straffelov bør ændres:

    - Straffeloven er lavet af mænd, for mænd. Kriterierne er planlagt for mennesker, der ikke kender hinanden, et angreb på gaden for eksempel. Her er det angreb i hjemmet, det er noget andet.

    Men Valérie Bacot har jo dræbt et menneske, sin mand?

    - Ja, men vi mener, det skete i selvforsvar. Det er ikke en tilladelse til at dræbe, det er ganske enkelt en tilladelse til at leve, siger Janine Bonnagiunta.

    Over 420.000 franskmænd er enige. De har skrevet under på en erklæring, der kræver "Frihed for Valérie".

    Men anklagemyndigheden mener ikke, det kan være selvforsvar, når manden er skudt bagfra. Desuden anses det som en skærpende omstændighed, at Valérie Bacot ikke tilkaldte politiet.

    - Jeg tilkaldte ikke politiet, for så ville jeg miste mine børn. Det var ikke muligt. Jeg havde brug for tid til at hjælpe dem på vej.

    Halvandet år gik der, før drabet blev opdaget.

    - Aftenen før politiet kom, fortalte jeg det til min mindste søn. Han begyndte at græde, så sagde han, jeg bebrejder dig ikke noget, mor, men bare du havde sagt det. For i al den tid har jeg været bange for, han skulle komme igen, fortæller Valérie Bacot.

    De seneste år er vreden mod netop hustruvold og partnerdrab taget til i Frankrig. Tal viser, at der hver tredje dag begås et partnerdrab på en kvinde i Frankrig. Og for mange er Valérie Bacots historie blevet et symbol på kampen for retfærdighed for incest- og voldsofre.

    Valérie Bacot sad varetægtsfængslet i et år. Hun blev løsladt før retssagen, og hun har forberedt sig på, at hun skal tilbage i fængslet i mange år. Hun står til livsvarigt fængsel.

    - Jeg fortjener at komme i fængsel, det er normalt, jeg skal betale. Men jeg ser det ikke kun som en straf af mig, men også som at min kamp mod ham fortsætter.

    Her kan du se hele indslaget om Valérie Bacot fra 21 Søndag

  21. Gratis stik får inderne til at valfarte til vaccination

    Indien har i dag vaccineret et rekordhøjt antal borgere på en enkelt dag.

    7,5 millioner har taget imod regeringens tilbud om gratis vaccinationer til alle voksne, skriver Reuters.

    Indien har i de seneste måneder været hårdt ramt af en anden bølge af coronavirus, som menes at være blevet forstærket af en kaotisk udrulning af Indiens vaccineprogram.

    Tidligere var det landets delstater og private hospitaler, der opkøbte vacciner, men i sidste måned meddelte premierminister Narendra Modi, at den føderale regering nu ville købe vacciner og distribuere dem gratis.

    Set over de seneste 30 dage har Indien i gennemsnit vaccineret 2,7 millioner borgere om dagen.

  22. LÆS SVARENE om den politiske krise i Sverige: ’Vänsterpartiet ville ikke ydmyges mere’

    (Foto: Lene Koogi DR Nyheder)
  23. Vil du overvære VM-kampene på tribunen i Qatar næste år? Så skal du været vaccineret

    I midten af december 2022 bliver det afgjort, hvilket land der de næste fire år kan blære sig med at være verdensmestre i fodbold.

    Har du en drøm om at se det danske landshold spille i Qatar, så kræver det, at du er blevet vaccineret.

    Qatars premierminister Khalid bin Khalifa bin Abdulaziz Al Thani har udtalt, at de kun vil lukke tilskuere ind på stadion, der er blevet vaccineret mod covid-19. Det skriver Reuters.

    Ifølge Reuters regner arrangørerne, at de fleste lande har fået vaccineret deres befolkning, før verdensmesterskabet afgøres i november og december næste år.

    Myndighederne har også været i dialog med en vaccineproducent om at få bestilt én million vaccinedoser til at give tilskuere, der rejser til Qatar uden at være fuldt vaccineret.

    Det er ikke helt tydeligt, hvilken vaccine der er tale om, og hvordan myndighederne har tænkt at tilbyde vaccinen. De fleste coronavacciner kræver to stik, der skal gives med ugers mellemrum.

    Qatar vaccinerer sine borgere og beboere med Pfizer-BioNTech- og Moderna-vaccinerne.

  24. Lune og milde flyveforhold på heksens tur til Bloksbjerg

    Sankhansvejret onsdag aften tegner til at blive ret perfekt, lyder det fra DR's vejrtvært Louise Gade.

    Her styrer vi nemlig uden om de to største jokere ved enhver bålfest: Regn og kraftig blæst.

    - I dagtimerne viser prognoserne lidt overskyet vejr og risiko for at rende ind i en lille byge, men som timerne går rydder vejrguderne mere og mere op i skyerne, så der ud på aftenen er plads til solskin, og det holder tørt.

    - Samtidig bliver det halvlunt med omkring 20 grader, og især ind over land er vinden løjet af ved aftenstid og bliver bare svag-let. Det er supergodt, når vi skal lave bål, lyder det fra Louise Gade.

  25. Nu kommer der fokus på brandsikkerheden på landets plejeboliger

    Regeringen har i dag meldt ud, at de vil bede en række faglige eksperter om konkrete forslag til at forbedre brandsikkerheden på plejeboliger landet over.

    - Der er i mange tilfælde tale om fysisk svækkede borgere, som vi alle har et fælles ansvar for at beskytte, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S).

    Det sker, efter flere dødsbrande på plejeboliger.

    I august sidste år døde tre kvinder i en brand på et plejehjem i Allingåbro i Djursland, og det fik dengang Folketinget til at vedtage, at der skulle skrappere lovgivning på området.

    Det pågældende plejehjemmes brandsikkerhed levede ikke op til kravene - som eksempelvis at have et automatisk sprinkleranlæg.

    Fra 2016 til 2020 har der været 242 dødsbrande i Danmark, ti procent - svarende til cirka 24 dødsbrande, har fundet sted på et plejehjem. Det fremgår det i en rapport fra Beredskabet, der er publiceret i april.

  26. Movia vil genindføre kontanter i busser, Flextrafik og lokaltog

    Siden marts sidste år har det ikke været muligt at komme af med kontanterne i de sjællandske busser eller i flextrafikken.

    Men fra 1. september, når alle restriktioner i den kollektive transport ophæves, forventer Movia også at genindføre muligheden for at betale kontant i busser og flextrafik overalt på Sjælland og Øerne.

    Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

    - Som det er udmeldingen nu, kan vi fra 1. september byde velkommen i vores busser, lokaltog og flextrafik uden restriktioner, og det forventer vi også gælder kontanterne, udtaler Camilla Struckmann, direktør for Kommerciel og Kunder i Movia.

  27. EU klar med flere sanktioner mod militæret i Myanmar

    Den Europæiske Union (EU) fordømmer militærkuppet i Myanmar på det kraftigste.

    Det er ikke nye ord, men tonen over for militærkuppet er endnu engang slået an.

    EU har aftalt at sanktionere Myanmar yderligere, og otte personer og fire virksomheder er blandt andet føjet til en eksisterende sanktionsliste.

    EU har også sat alle pengeoverførsler, der skulle gå til udviklingsbistand til Myanmars regeringsbudget, på pause.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger til Ritzau, at Danmark har arbejdet for flere restriktioner.

    - Vi reagerer meget konsekvent og hårdt over for generalernes undertrykkelse af befolkningen. Så jeg er glad for, at EU leverer de sanktioner, siger Kofod til Ritzau.

    Nogle ngo'er, heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke, ønsker sanktioner, der rammer militæret hårdere. Det mest effektive vil være sanktioner på olie og gas, siger politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Kock til Ritzau.

  28. Den spanske premierminister vil benåde ni fængslede separatister

    Ni catalanske separatister, der blev fængslet efter et løsrivelsesforsøg i 2017, bliver efter planen benådet i løbet af denne i uge. Det kan ske så tidligt som i morgen.

    Det fortalte den spanske premierminister, Pedro Sánchez, i en tale tidligere i dag.

    - Konfrontationer løser ikke nogen problemer, sagde Sánchez tidligere i dag, da han holdt tale ved operahuset i den catalanske hovedstad, Barcelona.

    - For at nå frem til en aftale er der nogen, der skal tage første skridt. Den spanske regering tager nu det første skridt, lyder det.

    De ni personer, der stod i spidsen for Cataloniens forsøg på løsrivelse fra Spanien, blev fængslet i 2019.

    Cataloniens løsrivelsesforsøg fra resten af Spanien skabte den største politiske krise i årtier, skriver BBC.

  29. Dansker i russisk topklub: 'Det er en stolt fodboldnation'

    Når Kasper Scmeichel og kompagni i aften træder ind i Parken til den afgørende kamp i EM's gruppe B, står de overfor et russisk landshold, der indtil videre ikke har imponeret ved slutrunden.

    Alligevel er kulturen og forventningerne omkring landsholdet store i hjemlandet. Det vurderer den danske fodboldspiller Oliver Abildgaard, der til dagligt tørner ud for den russiske topklub Rubin Kazan.

    - Det er en stolt fodboldnation. Hypen omkring fodbold er måske lige et niveau op i forhold til, hvad jeg er vant til derhjemme.

    Alligevel forventer russerne ikke, at kampen mod det danske landshold bliver en walkover. Tværtimod faktisk.

    - De ved bestemt godt, at det ikke bliver en let kamp for dem, siger den danske midtbanespiller, siger Oliver Abildgaard.

    Du kan se Oliver Abildgaard fortælle om Ruslands landshold og den russiske fodboldkultur i videoen herunder.

    Kampen mellem Danmark og Rusland starter klokken 21 og kan følges på DRTV, DR1 og i Liga på P3.

  30. Formodet flugtbilist varetægtsfængslet i fire uger

    En 20-årig mand, der sigtes for at have påkørt en betjent i Aarhus, er varetægtsfængslet til 16. juli.

    Det har en dommer ved Retten i Aarhus afgjort.

    Men dommeren har fundet, at der er begrundet mistanke om, at det var den 20-årige mand, der førte bilen, som fredag torpederede en 31-årig betjent.

    Den sigtede blev anholdt i Brabrand kort før midnat natten til mandag efter en storstilet politijagt.

  31. Quick-Step udtager to danskere til touren

    Quick-Step-holdet har sat navn på holdet til Tour de France.

    På holdet er to danskere - Kasper Asgreen og Michael Mørkøv.

    Quick-Step stiller med et stjernespækket hold med både Julian Alaphillipe og Mark Cavendish blandt de otte udtagne ryttere.

    Både Asgreen og Mørkøv var også med på Quick-Steps Tour-hold i 2020 og 2019.

    Tour de France begynder 26. juni og strækker sig over 21 etaper frem til 18. juli.

    Det bliver tredje gang, at Kasper Asgreen skal køre Tour de France. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)
  32. Professor kalder smittetallene for 'dejligt lave'

    Det ser godt ud med smittetallene herhjemme.

    Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, som Ritzau har talt med.

    - Det er nogle dejligt lave smittetal. Det har stået på i noget tid, så det ser lovende ud, siger han.

    Allan Randrup Thomsen mener, at de lave smittetal skyldes, at en efterhånden høj andel af befolkningen er gået i gang med et vaccinationsforløb mod coronavirus.

  33. Formodet flugtbilist nægter sig skyldig i påkørsel af betjent

    Den 20-årige mand, der er anholdt efter at have været efterlyst for at have påkørt en politibejent i Åbyhøj ved Aarhus, nægter sig skyldig.

    Det fremgår ifølge Ritzau af et grundlovsforhør mandag eftermiddag ved Retten i Aarhus.

    Den sigtede blev anholdt i Brabrand kort før midnat natten til mandag efter en storstilet politijagt.

    Politiet mener, det var ham, der sad bag rattet, da en bil fredag aften påkørte en betjent ved krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.

    Den 31-årige betjent pådrog sig flere hjerneblødninger og delvist sammenklappede lunger, fremgår det af sigtelsen.

    Han befinder sig fortsat i kritisk tilstand, oplyser anklagemyndigheden.

    Ifølge sigtelsen kørte den 20-årige med høj fart frem mod betjenten, der var i færd med at udlægge stop sticks for at stoppe ham.

  34. Det nye Aalborg Universitetshospital forsinket - igen

    Forretningsudvalget i Region Nordjylland har besluttet at udskyde sluttidspunktet for færdiggørelsen af det nye universitetshospital til et tidspunkt i 2022.

    Og det ærgrer regionsrådsformand Ulla Astman (S):

    - Vi har arbejdet på at forcere byggeriet, men det har ikke været nok til at indhente det tabte.

    Det vil koste ekstra at holde byggepladsen i gang i længere tid.

    - Derfor skal den forlængede byggetid gøres så kort som muligt, siger hun.

    Ifølge planen skulle det ny hospital være færdigt per 31. december og så småt tages i brug i slutningen af 2022 og være i fuld drift i første halvår af 2023.

    Men lige nu er det uvist, hvilke konsekvenser den forlængede byggetid får på indflytningen.

  35. Nyvalgt iransk præsident gider ikke mødes med Joe Biden

    Ebrahim Raisi indsættes som præsident 3. august. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

    Irans nyvalgte præsident, den konservative Ebrahim Raisi, ser umiddelbart ikke den store fidus i at mødes med USA's præsident, Joe Biden.

    Det siger han under sit første pressemøde siden sin valgsejr, skriver Ritzau.

    Raisi, der 3. august overtager præsidentposten fra Hassan Rouhani, kritiserer Biden for at støtte "umenneskelige sanktioner" mod Iran.

    - Biden skal først løfte sanktioner for at få USA til at fremstå troværdigt igen, lyder det fra den 60-årige, kommende præsident.

    Ifølge Ritzau er Ebrahim Raisi stærkt konservativ og tæt knyttet til Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Det er Khamenei - og ikke præsidenten - der har det sidste ord i alle statslige anliggender i Iran.

  36. Dagens coronatal: 149 nye smittede

    Der er det seneste døgn registreret 149 nye coronatilfælde herhjemme.

    Antallet af smittede er baseret på 56.270 PCR-prøver. Det giver en positivprocent på 0,26.

    Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

    Antallet af indlagte stiger med to til 82, heraf ligger 17 på intensiv, og af dem er 14 i respirator.

    Der ses ofte en stigning om mandagen, da færre udskrives i weekenden.

    En person er død med coronavirus siden gårsdagens coronaopgørelse.

    I dag har Danmark rundet tre millioner personer, der har fået mindst ét stik med en coronavaccine. Det svarer 51,5 procent af befolkningen.

    1,6 millioner er færdigvaccinerede. Det svarer til 28,1 procent af befolkningen.

    Siden søndag har 11.039 borgere fået deres første dosis, mens 6.076 i samme periode er blevet færdigvaccineret.

  37. Betjent i kritisk tilstand: Formodet flugtbilist varetægtsfængslet

    Den sigtede blev anholdt søndag aften efter hændelsen fredag aften. (Foto: Presse-fotos.dk © Ritzau Scanpix)

    En 20-årig mand, der sigtes for at have påkørt en betjent og efterfølgende flygtet, er blevet varetægtsfænglet i fire uger.

    Den varetægtsfængslede nægtede sig skyldig i et grundlovsforhør, der fandt mandag eftermiddag ved Retten i Aarhus.

    Retsmødet var følelsesladet, for den tiltalte var tydeligt berørt og græd højlydt, mens hans kammerater råbende bedyrede hans uskyld på gangen udenfor retssalen. Det førte før retsmødet til tumult med rettens vagter.

    Den sigtede blev anholdt i Brabrand kort før midnat natten til mandag efter en storstilet politijagt.

    Politiet mener, det var ham, der sad bag rattet, da en bil fredag aften påkørte en betjent ved krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.

    Betjenten pådrog sig flere hjerneblødninger og delvist sammenklappede lunger, fremgår det af sigtelsen.

    Det er en sag, der har stor bevågenhed.
    Dommer Dot Buchtrup

    Han befinder sig fortsat i kritisk tilstand, lød det fra anklageren, der læste sigtelsen op.

    Anklageren beskrev et forløb, hvor den sigtede har kørt i høj fart, så politifolk har måttet springe til side. Ifølge anklageren havde den sigtede kørt ind i en patruljevogn, før han fortsatte med høj fart videre ad Silkeborgvej, hvor han kørte over for rødt lys. Herefter kørte han ind i den 31-årige betjent, før han flygtede fra stedet.

    Den sigtede er høj og muskuløs. Han var fikseret med et bælte, som to betjente havde solidt tag om, da han trådte ind i lokalet.

    Her var pressen mødt talstærkt op. Den sigtedes mor og bror var også til stede.

    Sagens anklager ville have dørene lukket for pressens repræsentanter.

    Både forsvarsadvokat og pressens repræsentanter havde ellers protesteret mod dørlukning.

    Men dommer Dot Buchtrup valgte at imødekomme ønsket.

    - Det er en sag, der har stor bevågenhed. Men de vidner, der endnu ikke er afhørt, skal på nuværende tidspunkt ikke kunne læse i pressen, hvad der er sket, siger hun som begrundelse for dørlukningen.

    Retsmødet fortsatte derefter for lukkede døre, mens vidnerne blev afhørt.

    Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 20-årige på grund af risikoen for, at han skulle påvirke vidner på fri fod, og fordi der efter fremlæggelsen af beviser i grundlovsforhøret er begrundet mistanke om, at han er skyldig i sigtelserne.

    /Ritzau/

  38. Få dages regn redder sankthansaften i ellers knastør juni

    Der er udsigt til flotte sankthansbål på onsdag. Der er nemlig ikke afbrændingsforbud nogen steder i landet. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    Der er udsigt til bål i massevis overalt i landet til sankthansaften på onsdag. For trods en meget varm juni er der ikke fundet behov for at lave afbrændingsforbud nogen steder i Danmark.

    Det fortalte Bjarne Nigaard, sekretariatschef ved Danske Beredsskaber, der er de kommunale beredskaber, ved et pressemøde i dag.

    - Til alle landets hekse; I kan godt finde kosten frem. Der vil være fri flyvning over hele landet på onsdag i forhold til sankthans, lød det fra Bjarne Nigaard.

    Han understreger, at der dog som altid er afbrændingsforbud på Anholt.

    Sidste år blev sankthans aflyst som følge af coronapandemien.

    - Jeg tror ikke, at der i vores kreds er uenighed om, at lige præcis i år trænger vi til at få sendt hekse og dæmoner i en bestemt retning. Det vil vi ikke forhindre, sagde Bjarne Nigaard.

    På Bornholm skal man dog tænke sig særligt godt om i forbindelse med sankthansbål.
    Bjarne Nigaard, Sekretariatschef ved Danske Beredsskaber.

    Nyheden kommer måske ikke som en stor overraskelse efter vejret de sidste 24 timer.

    Det er især det sidste døgns nedbør, der har haft en positiv effekt på brandfaren i landet. Efter en hedebølge, hvor mange steder i landet oplevede over 30 grader flere dage i træk, er der det sidste døgn kommet en del solide regnskyl. I Sønderjylland fik de i går næsten 17 milimeter regn på 20 minutter.

    Samtidig er det generelle temperaturfald og danskernes gode bålvaner også medvirkende til den lave brandfare.

    - Der er helt åbenlyst ikke behov for et afbrændingsforbud, sagde Rasmus Storgaard, der er beredskabsdirektør ved Beredskab Øst og som er ansvarlig for den gruppe, der tager beslutningen om afbrændingsforbud eller ej.

    Til pressemødet præsenterede Bjarne Nigaard (til højre) og Rasmus Storgaard, beredskabsdirektør ved Beredskab Øst, indekset for brandfare. Bornholm er mørkere end de andre dele af landet, hvilket betyder, at risikoen er lidt større. (Foto: (C) DR Nyheder)

    De nuværende vejrprognoser tyder heller ikke på, at brandfaren bliver større frem mod onsdag.

    - På Bornholm skal man dog tænke sig særligt godt om i forbindelse med sankthansbål, sagde Bjarne Nigaard.

    - Men det skal man selvfølgelig også alle andre steder, når man laver sit sankthansbål.

    Prognoserne frem mod onsdag tyder også på, at vi undgår de to største jokere for en succesfuld bålfest: Regn og kraftig blæst.

    Det fortæller vært på DR Vejret, Louise Gade Sig.

    - Sankhansvejret onsdag aften tegner til at blive ret perfekt. I dagtimerne viser prognoserne lidt overskyet vejr og risiko for at rende ind i en lille byge, men som timerne går rydder vejrguderne mere og mere op i skyerne, så der ud på aftenen er plads til solskin, og det holder tørt, siger hun.

    Hvis prognosen holder bliver det alt i alt en flot midsommeraften.
    Louise Gade Sig, vært på DR Vejret.

    Samtidig bliver det halvlunt med omkring 20 grader, og især ind over land er vinden løjet af ved aftenstid og bliver bare svag-let.

    - Det er supergodt, når vi skal lave bål. Ved kysterne kan det blæse lidt mere, men ikke noget, der spænder ben for bålfesten. Hvis prognosen holder bliver det alt i alt en flot midsommeraften, siger Louise Gade Sig.

    Du kan følge med i, hvor stor brandfaren er i dit område på brandfare.dk, og du kan få Danske Beredskabers gode råd til en vellykket sankthansaften her.

    Opdateret 14.20 med citater fra Louise Gade Sig.

  39. Hollywood-stjerner taler ud 30 år efter shitstorm: 'Thelma & Louise' fornærmede mange mænd

    Susan Sarandon og Geena Davis gengav den berømte kyssescene fra 'Thelma & Louise' til et arrangement, der fejrede, at det var 30 år siden, at filmen fik premiere. (Foto: Chris Pizzello © Scanpix)

    Selvom den har 30 år på bagen, formår den ikoniske film 'Thelma & Louise' – og dens to hovedrolleindehavere Geena Davis og Susan Sarandon – stadig at skabe opmærksomhed om sig selv.

    Filmen, der er fyldt med biljagter, pistolskud, et hedt engangsknald og to badass helte, der tager sagen i deres egne hænder, sendte nærmest chokbølger gennem Hollywood, fordi det var to kvinder, der var centrum for det hele.

    For de to hovedrolleindehavere opførte sig slet ikke, som mange mente, at kvinder skulle opføre sig i starten af 90'erne.

    I anledning af 30 års-jubilæet for premieren på hitfilmen deltog Geena Davis og Susan Sarandon til en specialvisning i Hollywood, hvor de blandt andet kom ind på den påvirkning, filmen havde, da den ramte biograferne for tre årtier siden.

    Dengang var store dele af publikum og anmeldere begejstrede, og ifølge Geena Davis forudså pressen, at "der efterfølgende ville komme mange film med kvindelige hovedroller, film om kvinder og kvindedrevne road movies".

    - Jeg tænkte: "Hold da op. Lad os sidde og vente på, at alting magisk vil ændre sig". Vi venter stadig, for det skete ikke. Det virker, som om at der hvert femte år kommer en film med kvinder, som er et kæmpe hit, og så siger folk: "Nu ændrer alting sig", men det er aldrig blevet til virkelighed, siger Geena Davis ifølge Hollywood Reporter.

    For dem af jer som endnu ikke har set kultklassikeren 'Thelma & Louise', handler den kort sagt om to arbejderklasseveninder, der egentlig bare skal på en hyggelig weekendtur.

    Men da de stopper på en bar undervejs, går det gruelig galt.

    Thelma (Geena Davis) bliver udsat for et overgreb, mens Louise (Susan Sarandon) kommer hende til undsætning og ender med at skyde overgrebsmanden i brystet.

    Her ses de to veninder på tur i den ikoniske blå Thunderbird-bil. (Foto: AF Archive © Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Mgm)

    Overgrebsmanden dør, og herfra følger en hæsblæsende, actionspækket historie om selvforsvar, selvstændiggørelse og frihed.

    Filmens portræt af Thelma og Louise som modige og selvstændige kvinder, der er klar til at satse alt for deres venskab, blev hyldet for sit forsøg på at styrke kvinders fremstilling på film i Hollywood.

    Men der var også dem, som kritiserede filmen for dens eksplicitte vold mod mænd.

    Netop dette kommenterede Susan Sarandon ved jubilæumsarrangementet.

    - Jeg undervurderede fuldstændig, at vi bevægede os ind på et territorie, der tilhørte hvide, heteroseksuelle mænd.

    - De blev fornærmede og beskyldte os for glorificere mord og selvmord og den slags ting. Det virkede ikke som en stor ting, derimod var det usædvanligt, at to kvinder kunne blive venner på film. For var der to kvinder i en film, hadede de hinanden af en eller anden grund. Og så brød helvede løs, siger Susan Sarandon ifølge Hollywood Reporter.

    For 30 år siden var det ret usædvandligt at have to kvindelige hovedroller i en film, hvor mændene udelukkende spiller biroller.
    Nanna Frank Rasmussen, filmanmelder

    I forbindelse med 30 års-jubilæet har vi på dr.dk lavet en artikel om den ikoniske film. Her forklarer filmanmelder Nanna Frank Rasmussen, der blandt andet specialiserer sig i kønsroller og feminisme i film, at 'Thelma & Louise' var et nybrud, da den ramte biograflærredet.

    - Da den udkom, blev den af nogle kritiseret for at være mandehadende og for at forherlige vold, mens der var mange andre, der godt kunne lide den og se dens store kvaliteter. Den vakte meget furore, siger Nanna Frank Rasmussen og uddyber:

    - For 30 år siden var det ret usædvandligt at have to kvindelige hovedroller i en film, hvor mændene udelukkende spiller biroller. Brad Pitt er for eksempel med i den som ren eye candy. Efterfølgende troede man, at nu var der hul igennem til flere kvindedrevne historier, men det var der bare ikke.

    Geena Davis og Susan Sarandon mener ikke, at der er nok kvindedrevne historier på film. (Foto: Chris Pizzello © Scanpix)

    'Thelma & Louise' fik dog en overvældende positiv respons fra kvinder, og det fik stor betydning for resten af Geena Davis' karriere.

    - Det fik mig til at indse, hvor få muligheder vi giver kvinder til komme ud af biografen med en følelse af at være styrket. Den følelse får mænd fra hver eneste film, de ser.

    - Siden da har jeg tænkt, hvad kvindelige publikummer vil tænke om de karakterer, jeg spillede. Af den årsag har jeg gennem årene sagt nej til forskellige roller, siger Geena Davis til Hollywood Reporter.

  40. Clara Tauson taber første kamp i Wimbledon-optakt

    Clara Tauson tabte i tre sæt til russeren Anna Blinkova ved WTA-turneringen på græs i tyske Bad Homburg. Det blev dermed og så hendes sidste kamp inden grand slam-turneringen Wimbledon begynder næste mandag.

    Det var danskerens første rigtige kamp på græsunderlag som seniorspiller, og den tabte hun med cifrene 6-7, 6-4, 2-6 til Anna Blinkova, der ligger nummer 90 på verdensranglisten - tre pladser over Tauson.

    Clara Tauson var stærkt utilfreds med dommeren i slutningen af første sæt, da danskeren mente, at bolden, der førte til russisk 3-0-føring i tiebreak, var ude.

    - Pas på dit sprog, når du taler til mig, sagde dommeren for at dæmpe den utilfredse dansker.

  41. Vilde dyr og planter flytter ind hos boligselskaber

    Foto: Mette Skov-Jensen.

    Veltrimmede, grønne fællesarealer bliver omdannet til oaser for dyr og vilde planter.

    I Houlkærparken i Viborg har Boligselskabet Viborg for eksempel forvandlet en grøn plæne til en park med blandt andet vilde planter, blomstrende urter, insekthotel og selvsåede træer.

    Ledende ejendomsfunktionær Anja Thrysøe Kristensen fortæller, at harer og ræve er flyttet ind - ligesom det summer med flere insekter

    Hos organisationen Danmarks Almene Boliger oplever kredsformanden i Midt- og Vestjylland, Karsten Håkonsen, at Boligselskabet Viborg langtfra er det eneste sted:

    - Det gør rigtig mange boligforeninger i vores kreds. Der er store gevinster ved det. Vi kan vise, at vi også går ind for biodiversitet. Og så er det en anden måde at sælge vores afdelinger på.

  42. Grønt lys til årets sankthansbål: 'Der er ikke behov for afbrændingsforbud nogen steder'

    Trods en meget varm juni skal der nok blive tændt sankthansbål på onsdag. Der bliver i hvert fald ikke indført afbrændingsforbud.

    Det fastslår Danske Beredskaber på et pressemøde i dag.

    - Der er ikke behov for et afbrændingsforbud nogen steder i Danmark på onsdag, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

    Han understreger, at der dog som altid er afbrændingsforbud på Anholt.

    Sidste år blev sankthans aflyst som følge af coronapandemien.

    Det er temperaturfaldet og regnen de seneste to dage, der er skyld i, at tørkeindekset ser mere fornuftigt ud. Dog er det fortsat højt på Bornholm, men ikke nok til et forbud mod bål.

    Se klip fra pressemødet her:

  43. Afgående Norwegian-boss blev meget overrasket over fyreseddel

    Det kom bag på Norwegians afgående koncerndirektør, Jacob Schram, at han blev fyret i går aftes.

    Det oplyser han i en skriftlig kommentar til NRK.

    - Jeg blev meget overrasket over bestyrelsens beslutning om at fyre mig, skriver Schram.

    Om sit gyldne håndtryk på 15 måneders løn siger han til NRK, at han var villig til at forhandle om det, men at det ikke synes muligt at nå til enighed.

    - Jeg er kommet med konkrete forslag, som ville have reduceret det i betydelig grad, men disse forhandlinger blev ikke til noget, lyder hans forklaring.

    Norwegian vil ikke kommentere, hvorfor Schram skulle skiftes ud.

  44. Skal du vaccineres eller måske bare testes? Så husk at få nok mad og drikke

    Hvis du er en af dem, der skal coronavaccineres - eller bare testes - her i sommervarmen, så skal du huske at få nok mad og drikke.

    Sådan lyder opfordringen fra Region Nordjylland.

    Meldingen kommer, efter at man ifølge regionen har oplevet "flere borgere, særligt de unge, der dehydrerer og bliver dårlige, når de bliver podet eller vaccineret".

  45. Skotland ramt af corona før afgørende EM-kamp

    Billy Gilmour kommer ikke til at spille den afgørende gruppekamp mod Kroatien, da han er blevet ramt af corona. (Foto: XXSTRINGERXX xxxxx © Ritzau Scanpix)

    Den skotske midtbanespiller Billy Gilmour er testet positiv for coronavirus og misser Skotlands vitale gruppekamp mod Kroatien tirsdag.

    Det oplyser det skotske fodboldforbund ifølge Reuters.

    Dermed er han ikke tilgængelig til skotternes sidste gruppekamp mod Kroatien tirsdag, hvor begge hold har brug for en sejr for at komme videre til ottendedelsfinalerne.

    Gilmour startede inde på Skotlands defensive midtbane, da det fredag blev til 0-0 mod England i den anden gruppekamp. Her blev han kåret som kampens spiller.

  46. Löfven sparker bolden til hjørne: Har en uge til at beslutte sig for egen skæbne

    Sveriges statsminister, Stefan Löfven, der tidligere i dag tabte en mistillidsafstemning, har udbedt sig betænkningstid i forhold til, hvad regeringens næste skridt her.

    Det siger han på et pressemøde.

    Han har dermed en uge til at beslutte sig. Han skal enten afgive statsministerposten eller udskrive valg.

  47. LIVE Skæbnedag for Sveriges statsminister: Stefan Löfven taber mistillidsafstemning

    (Foto: ANDERS Wiklund © Ritzau Scanpix)

    Sveriges statsminister, Stefan Löfven, skal i dag igennem en mistillidsafstemning i den svenske rigsdag. Her skal partierne stemme, om de har tillid til, at den socialdemokratiske Löfven kan fortsætte på sin post.

  48. Grønlandsk nationaldag markeres med flag

    (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Her i morgentrafikken har du måske allerede lagt mærke til, at det grønlandske flag flagrer i vinden.

    I dag er det den 21. juni, og det betyder, at det er Grønlands nationaldag, og det markeres i hele Rigsfællesskabet, hvor offentlige institutioner flager med det grønlandske flag, Erfalasorput.

  49. Fyn, Østjylland og Københavns Politi har hen over weekenden fået 523 klager over støjende musik

    De mange lydanlæg, der tit følger med, når folk rykker ud i det gode vejr, har været i gang i løbet af weekenden.

    Faktisk kan Fyn, Østjylland og Københavns Politi berette om 523 anmeldelser om musik til ulempe i løbet af weekenden, efter de tre politikredse sidste uge skærpede indsatsen mod de såkaldte soundbokse.

    Det er i alt mundet ud i fire bøder, mens man hos Østjyllands Politi også har beslaglagt et lydanlæg.

    Anmeldelserne fordeler sig således:

    Københavns Politi 350 anmeldelser - to bøder uddelt.

    Østjyllands Politi 113 anmeldelser - en bøde uddelt og et anlæg beslaglagt.

    Fyns Politi 60 anmeldelser - en bøde uddelt.

  50. 'En højst usædvanlig situation': Sveriges statsminister taber mistillidsafstemning

    Den svenske statsminister, Stefan Löfven, i Rigsdagen i dag. (Foto: CLAUDIO BRESCIANI © Ritzau Scanpix)

    Et flertal i den svenske Rigsdag har i dag erklæret deres mistillid til landets statsminister, Socialdemokraternes Stefan Löfven.

    Det sker ved en afstemning i det svenske parlament for kort tid siden.

    Her stemte 181 ud af Rigsdagens 349 medlemmer ja til et forslag fra partiet Sverigedemokraterne om en mistilidserklæring mod statsministeren og hans regering.

    - Det er på den ene side forventet, situationen og meldingerne taget i betragtning, på den anden side er det historisk i svensk politisk kontekst. Det er aldrig nogensinde sket, at en statsminister er faldet ved en mistillidsafstemning i Rigsdagen på den her måde, siger DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

    - Det er en højst usædvanlig situation, der også viser, hvor dysfunktionelt samarbejdet og samarbejdsmiljøet er. Der findes ikke et politisk nogenlunde harmonisk flertal i Rigsdagen, tilføjer hun.

    Tre borgerlige oppositionspartier og Venstrepartiet, der minder om Danmarks Enhedslisten, havde på forhånd meldt ud, at de ville støtte forslaget.

    Löfven vil nu bruge i hvert fald dele af den uges betænkningstid, som er tilladt, inden han skal give besked til Rigsdagens formand om, hvad han vil gøre.

    Vi skal tale sammen, prøve forskellige veje og sikre, at landet så snart som muligt kan få en regering.
    Stefan Löfven, Sveriges statsminister

    Det fortalte han på et pressemøde tidligere i dag.

    - Regeringen har en uge til at finde ud af, hvilken vej jeg skal skal tage. Uanset kommer mit parti og jeg til at skuldre det ansvar, det er at lede landet. Mit fokus har og kommer altid til at være at gøre det bedste for Sverige.

    - Vi skal tale sammen, prøve forskellige veje og sikre, at landet så snart som muligt kan få en regering, lød det fra statsministeren.

    Socialdemokratiets Stefan Löfven under dagens pressemøde. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

    Kort fortalt har han to valgmuligheder: Udskrive valg eller træde tilbage som statsminister og bede formanden om at forsøge at finde en ny statsministerkandidat.

    I det første scenarie bliver regeringen siddende og kan fungere som hidtil indtil valget, som skal afholdes om senest tre måneder.

    I det andet scenarie vil regeringen også blive siddende – inklusiv Löfven – indtil der er fundet en afløser, men de skal kun holde ”butikken kørende” og kan altså ikke tage politiske beslutninger eller indføre nye politiske tiltag.

    I så fald vil regeringen fungere som en overgangsregering og Löfven som en såkaldt forretningsstatsminister.

    Et nyvalg - eller ekstravalg, som det hedder i Sverige - kan være risikabelt for Löfven, og det vil gå stik imod Stefan Löfvens og ikke mindst Socialdemokraternes natur, siger Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

    Det er ikke forkert at kalde de svenske Socialdemokrater for et magtparti. Det er et parti som føler, at hvis de ikke har magten, så er der et eller andet galt.
    Anna Gaarslev, DR's Europa-korrespondent

    - Socialdemokraterne har regeret det her land næsten udelukkende siden Anden Verdenskrig. Det er ikke forkert at kalde de svenske Socialdemokrater for et magtparti. Det er et parti som føler, at hvis de ikke har magten, så er der et eller andet galt. Det er simpelthen grundlæggende forkert, naturstridigt og skal hurtigst muligt udbedres.

    De socialdemokratiske ambitioner kommer også tydeligt til udtryk i den Januaraftale, som danner grundlaget for det nuværende regeringssamarbejde, siger hun.

    - Den aftale viser, dels hvor dygtigt en forhandler Stefan Löfven er, men også hvor langt han er villig til at gå for at sidde på magten. Det er ikke kun Venstrepartiet, der har slugt kameler i den her aftale, det har Socialdemokraterne også. Prisen for den magt, han har, har været høj for de socialdemokratiske vælgere.

    Derfor er det mest sandsynlige udfald af den ugelange betænkningstid også, at Löfven vælger at tage sagen til formanden for Rigsdagen, Andreas Norlén, vurderer Anna Gaarslev.

    - Sådan som Rigsdagen er sammensat nu, vil han sandsynligvis stadig trække det længste strå, fordi alternativet til en socialdemokratisk statsminister ville være endnu værre for Venstrepartiet. Sådan var det i går, sådan er det i dag, og sådan vil det også være i morgen, siger hun.

    Rigsdagens formand har understreget, at han denne gang ikke ønsker en langtrukken proces på flere måneder, som det var tilfældet efter valget i 2018. Her måtte svenskerne vente fra valgdagen i september til godt ind i januar, før de havde en ny regering.

    - Han har i hvert fald lavet en klar forventningsafstemning om, at han er klar til at forsøge at fikse det her, men at det bliver hurtigt, siger Anna Gaarslev.

    Sidste gang det svenske parlament skulle danne regering tog det 131 dage. Den tur gider Rigsdagens formand, Andreas Norlén, ikke igen. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

    Det er en politisk strid om fastsættelse af de svenske huslejepriser, der i torsdags udløste dagens mistillidsafstemning mod den demokratiske statsminister.

    Emnet er nemlig blevet taget op til diskussion af regeringen, som har søsat en undersøgelse af mulighederne for markedsleje ved nybyggeri af lejeboliger - altså om der skal være et loft over lejen, eller om markedet selv skal regulere prisen.

    Tilhængere mener, at markedsleje kan hjælpe med at udbedre den store mangel på lejeboliger i Sverige, mens kritikere frygter, at tiltaget kan føre til, at lejelejligheder ikke længere vil være til at betale for almindelige svenskere.

    Blandt kritikerne er Venstrepartiet, der helt fra starten af har meldt ud, at de ikke vil have indført markedsleje. Det har betydning, fordi partiet efter valget i 2018 gav Löfvens regering de helt afgørende 28 mandater, der skulle til for at danne regering.

    Venstrepartiets leder, Nooshi Dadgostar, på talerstolen i den svenske rigsdag. (Foto: 10090 Claudio Bresciani/TT © Ritzau Scanpix)

    Grunden til at emnet overhovedet er kommet til debat, skal også findes ved valget i 2018.

    I den såkaldte Januaraftale, som er den regeringsaftale, der blev indgået mellem de vidt forskellige partier, der endte med at pege på Löfven som statsminister, står der nemlig, at huslejepriserne skal behandles.

    Den socialdemokratiske regering forsøgte sammen med regeringspartneren Centerpartiet at imødekomme Venstrepartiets ønsker ved at foreslå at lade boligmarkedets aktører se på huslejepriserne.

    Men det forslag afviste Venstrepartiet, som ønsker, at diskussionen om huslejepriserne helt skal fjernes fra Januaraftalen.

    Det er en helt ny situation, hvor alle parter må tage et stort ansvar for at løse situationen.
    Nooshi Dadgostar, partileder i Venstrepartiet

    Stefan Löfven kritiserede efter dagens afstemning Venstrepartiet og de tre borgerlige oppositionspartier for ikke at have en plan for, hvad det er for en regering, der skal overtage for den, de netop har væltet.

    Men en ting er sikkert, lyder det efterfølgende fra Venstrepartiets leder, Nooshi Dadgostar. Partiet kommer ikke til at støtte en højrenationalistisk regering. Derfor opfordrer hun også Stefan Löfven om at åbne op for nye samtaler om huslejespørgsmålet:

    - Det er en helt ny situation, hvor alle parter må tage et stort ansvar for at løse situationen, sådan at Sverige kan blive regeret. Venstrepartiet er åbne for samtaler, diskussioner og forhandlinger, lyder det ifølge SVT fra partilederen.

  51. OL i Tokyo tillader op til 10.000 fans

    Japanere får mulighed for at se verdens bedste atleter i aktion til de olympiske lege i Tokyo.

    Den Internationale Olympiske Komité skriver på sin hjemmeside, at de i samarbejde med blandt andre den japanske regering er blevet enige om, at de kan fylde haller og stadioner 50 procent - dog maksimalt 10.000 tilskuere.

    Internationale tilskuere er allerede blevet udelukket fra legene, der starter 23. juli.

    Den japanske premierminister Yoshihide Suga siger dog også, at han ikke vil tøve med at ændre den beslutning, hvis corona-situationen ændrer sig.

Mere fra dr.dk