Nyheder

GUIDE: Sådan fungerer delebiler

Overblik

  1. GUIDE: Sådan fungerer delebiler
    Med en delebilsordning kan man booke og hente en bil, når man har brug for den og behøver ikke bekymre sig om udgifter til forsikringer, værditab og værkstedsbesøg. (Foto: colourbox)

    Delebilsordninger er godt for miljøet og for trængselsproblemer omkring storbyer. Alligevel er ordningen ikke særlig udbredt i Danmark.

    Vi har samlet en håndfuld fakta omkring delebiler og du kan også se, hvor og hvordan du tilmelder dig ordningen. Bemærk at forhold omkring priser og vilkår kan variere fra forening til forening.

    I princippet kan alle med et kørekort melde sig ind i en delebilsordning. Flere foreninger har dog regler for, at medlemmet skal være fyldt f.eks. 23 år for at kunne deltage

    Delebiler er en ordning, hvor flere deler adgangen til en eller flere biler. Brugerne ejer ikke selv bilerne, men har i princippet ubegrænset adgang til den, og betaler - udover et kontingent - kun for den tid, de faktisk bruger bilen.

    Det kan især betale sig for folk, der kun lejlighedsvis har brug for en bil - og altså ikke, hvis man hver dag skal pendle mange kilometer.

    En privatejet mellemklassebil har typisk faste omkostninger på ca. 40.000 - 50.000 kroner om året og variable omkostninger på omkring 0,90 - 1,10 kr./km. En delebil har derimod lave faste omkostninger i på omkring 2-4.000 kroner om året og høje variable omkostninger mellem 3 og 4 kr./km

    I Danmark er der omkring 5000 aktive delebilsmedlemmer. Der findes flere end end 10 private foreninger på landsplan, men også biludlejningsselskaber som Avis og Hertz har delebilsordninger.

    Der er stor forskel på, hvad det koster at melde sig ind i en forening, men typisk er der et indmeldelsesgebyr på 2.000 - 4.000 kroner.

    Dertil kommer et månedligt kontingent på mellem 75 - 200 kroner. Selve kørslen bliver afregnet enten ud fra en timepris, en kilometerpris eller en kombination heraf.

    Benzin er med i prisen, og man tanker typisk på foreningens benzinkort. Nogle ordninger opkræver også et mindre, månedligt beløb til selvrisiko, hvis uheldet er ude, mens man benytter bilen.

    Køge delebil oplyser på foreningens hjemmeside, at et typisk delebilsmedlem kører mellem 200-600 kilometer om måneden og har en samlet udgift til delebil på mellem 500-1500 kr. om måneden.

    Booking af bilen foregår som regel via et online-system, hvor man hurtigt kan få et overblik over, hvilke typer biler, der er ledige og hvornår.

    Delebilen/bilerne er parkeret et bestemt sted i byen. Når man skal hente den bookede bil, fungerer det oftest sådan, at medlemmet har en nøgle til en nøglesøjle, der er placeret ved delebilen/delebilerne. I denne søjle hænger nøglen til den bil, man har booket.

    Efter brug parkerer man blot bilen samme sted og hænger nøglen tilbage i nøglesøjlen.

    Hos Danske Delebiler kan du se, om der er en delebilsordning i nærheden af dig, og på de enkelte foreningers hjemmeside kan du finde de specifikke priser, vilkår og kontaktinformationer.

    Findes der ikke nogen ordning i dit område, men kunne du godt tænke dig én, kan du kontakte DelebilFonden. De arbejder for udbredelsen af delebilisme og tilbyder råd og vejledning, samt administrative ydelser som regnskab, fakturering, vagttelefon, bookingsystem og leasing af bilerne.

    Overvejer du, hvorvidt du skal melde dig ind i en delebilsordning eller købe dig en bil selv,kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, hvor de har samlet en række gode råd.

  2. Antonsen lider tidligt exit i French open

    Den danske badmintonstjerne Anders Antonsen fik ikke helt den tirsdag aften, som han nok havde håbet.

    Danskeren led her til aften et tidligt exit i turneringen French Open, da han tabte 21-19 og 21-19 i to tætte sæt til Hongkongs Lee Cheuk Yiu.

    I tirsdagens kamp var Antonsen foran med 18-15 i første sæt, men verdens nummer tre endte alligevel med at tabe det. Og selvom han var tæt på at levere et comeback i andet sæt, lykkedes det ikke.

    Den nykårede Denmark Open-vinder Viktor Axelsen er også med i den franske turnering. Han skal først i aktion onsdag, hvor han tørner sammen med sydkoreaneren Heo Kwanghee.

    Modsat Antonsen spillede danske Rasmus Gemke sig videre til anden runde, da han slog franske Toma Junior Popov.

    I damesingle klarede Line Kjærsfeldt sig videre, mens Mia Blichfeldt røg ud.

  3. Topchef blev aflyttet af SØIK i sag om jetbrændstof til Syrien

    Bunker Holdings administrerende direktør Keld Demant blev aflyttet under efterforskningen af sagen om jetbrændstof til Syrien. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Den administrerende direktør for firmaet Bunker Holding, Keld Demant, indtog i morges anklagebænken i retssal 10 i Retten i Odense i et ulasteligt blåt jakkesæt.

    Dagen igennem lyttede han med alvorsmine til de to senioranklagere fra Bagmandspolitiet, der på retssagens første dag beskrev de beviser, de vil føre i sagen.

    Keld Demant er sammen med Bunker Holding og datterselskabet Dan-Bunkering fra Middelfart tiltalt for leverancer af jetbrændstof til brug i Syrien fra 2015 til 2017. Leverancerne var ifølge anklagen i strid med EU's sanktioner, der var indført for at beskytte civilbefolkningen mod luftbombardementer.

    Over for retten i dag nægtede direktøren og de to virksomheder, repræsenteret af forsvarere, sig skyldige.

    Her kan du læse tre vigtige pointer, der kom frem på sagens åbningsdag.

    Dan-Bunkerings hovedkvarter blev ransaget af Bagmandspolitiet under efterforskningen, og der blev foretaget telefonaflytninger. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Under efterforskningen af sagen har Bagmandspolitiet foretaget aflytning af flere personer, herunder den tiltalte direktør Keld Demant. Det fortalte den ene af de to senioranklagere, der fører sagen, Anders Rechendorff til retten. Lydsekvenser fra Keld Demants telefonsamtaler vil blive afspillet som en del af bevisførelsen, på en senere retsdag.

    Aflytningerne skete ifølge anklageren lige før Bagmandspolitiet ransagede Dan-Bunkerings hovedkvarter i september 2019. Det var fem måneder efter, at DR bragte sagen frem i offentligheden.

    Ved ransagningerne fik Bagmandspolitiet store mængder dokumenter, herunder fakturaer, regnskaber og interne e-mails, der også vil blive fremlagt i sagen.

    Bortset fra telefonaflytningerne og en stribe af vidner, vil beviserne, som anklagerne skal fremlægge over de næste retsdage, i høj grad bestå af papir, altså dokumenter. Det forklarede senioranklager Anders Rechendorff i retten.

    - Det er en på mange måder sjælden sag i Danmark om overtrædelse af sanktioner. I en normal straffesag foretager man efterforskning på gerningsstedet. Men vi kan ikke sende dansk politi til Syrien og gennemgå logbøger på skibe eller indhente videomateriale fra havnen, sagde han.

    Et af de russiske tankskibe, som Dan-Bunkering har leveret jetbrændstof til, er Mukhalatka, som marts 2019 lå i denne havn ved Sortehavet, under et nyt navn, Truvor.

    Bagmandspolitiet har i stedet grebet til utraditionelle metoder for at underbygge, at jetbrændstoffet i sagen nåede frem til Syrien. Og at handlerne derfor var i strid med EU's sanktioner.

    Ifølge anklagen leverede Dan-Bunkering jetbrændstoffet til russiske skibe, der sejlede det videre til Syrien. Og Bagmandspolitiet har kortlagt de russiske skibes sejladser i Middelhavet, på det tidspunkt, hvor handlerne foregik. Det var fra 2015 til 2017.

    Her har Bagmandspolitiet benyttet sig af, at skibe skal udsende nogle signaler, når de sejler blandt andet for ikke at påsejle hinanden. De såkaldte AIS-data kan sammenlignes med oplysninger fra en GPS, forklarede senioranklageren.

    - Med bistand fra Søværnet har vi indhentet historiske AIS-data fra det østlige Middelhav, hvor lastningerne af jetbrændstof har fundet sted, sagde Anders Rechendorff.

    Han understregede samtidig, at man kun kan følge et skibs sejlads, hvis det har senderen tændt.

    De nærmere detaljer vil anklagemyndigheden fremlægge de kommende dage, når den vil gennemgå de 33 handler, som Dan-Bunkering er tiltalt for. Bunker Holding og direktøren Keld Demant tiltalt for at have medvirket ved otte af handlerne.

    Et russisk fly af typen Sukhoi Su-24 letter fra Khmeimim-luftbasen nær Latakia i Syrien. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

    De to anklagere brugte en del af dagens retsmøde på at beskrive den russiske kunde, Sovfracht, som Dan-Bunkering, ifølge anklagen, forsynede med jetbrændstof.

    Blandt andet fremlagde de dokumenter, hvor Sovfracht, selv beskriver, at det handlede på vegne af russisk militær.

    Firmaet beskriver også, at alt det jetbrændstof, firmaet købte og sendte videre med de russiske tankskibe, blev sejlet til Syrien. Og her blev det overdraget til det russiske flyvevåben, der i 2015 begyndte at udføre luftangreb til støtte for Syriens præsident al-Assad.

    Dokumenterne er en del af et stort materiale, som Bagmandspolitiet har fået fra de amerikanske myndigheder. I USA har man længe efterforsket leverancerne af jetbrændstof til Syrien. Flere ledende medarbejdere i Sovfracht er anklaget i USA for brud på amerikanske sanktioner.

    Under den del af retsmødet, bad Bunker Holdings forsvarer Henrik B. Sanders om ordet. Han ville gerne understrege, at Sovfracht også fortæller i dokumenterne, at firmaet ikke tror, Dan-Bunkering vidste, at jetbrændstoffet blev sejlet til Syrien.

    I dag var det anklagerne, der havde ordet i retten. Dan-Bunkering, Bunker Holding og Bunker Holdings direktør Keld Demant har ikke ønsket at udtale sig til DR i forbindelse med retssagen. Men i en pressemeddelse har de skrevet, at de har foretaget interne undersøgelser, og at intet viser, "at der skulle være personer i Dan-Bunkering, som var vidende om eventuelle brud på EU's anktioner over for Syrien."

  4. Detektor: Nuuk vinder bæredygtighedskapløb i konkurrence mod 0 andre

    Borgmester Charlotte Ludvigsen med erhvervschef Emil Skjervedal til et EarthCheck-arrangement (© EarthCheck facebook 8. november 2020)

    Grønlands hovedstad, Nuuk, kunne i år fejre titlen som verdens første bæredygtige hovedstad.

    På kommunens hjemmeside kunne man læse, at "Nuuk har slået alle andre hovedstæder i verden, når der måles på bæredygtig turisme."

    - Nuuk i kapløb: Verdens første bæredygtige hovedstad, lød det derudover i en pressemeddelelse.

    TIME Magazine har i forbindelse med certificeringen af Nuuk kaldt byen for en "banebrydende hovedstad" og optaget byen på deres liste over "100 ekstraordinære destinationer at udforske" i 2021. Også Nordisk Råd har hyldet hovedstaden for at have "slået alle andre hovedstæder" og overrakt Miljøstafetten til Nuuks borgmester, Charlotte Ludvigsen.

    Men det var et ensomt kapløb for Nuuk.

    - Det er selvfølgelig en overdramatisering, og en anelse misvisende.
    Emil Skjervedal, erhvervschef i Sermersooq kommune

    Der er nemlig ingen andre hovedstæder, der har været i betragtning til titlen.

    Det oplyser virksomheden EarthCheck, der har tildelt Nuuk certificeringen som bæredygtig destination.

    EarthCheck skriver også selv på deres hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    • Nuuk vinder kapløb om bæredygtighed som den eneste deltager (© sermersooq.gl)
    • EarthCheck omtaler også Nuuk som verdens første børedygtige hovedstad på deres hjemmeside (© www.earthcheck.org)
    • Sermersooq kommune har efterfølgende fjernet begge artikler fra deres hjemmeside (© www.sermersooq.gl)
    1 / 3

    En ansvarlig i Sermersooq Kommune, hvor Nuuk ligger, erkender, at kommunen har overdrevet betydningen af det certifikat, kommunen har fået af EarthCheck.

    - Her vil jeg da blankt erkende, at vi måske også har overdramatiseret en smule, siger erhvervschef Emil Skjervedal til Detektor.

    Erhvervschefen indrømmer også, at det kan virke en "anelse misvisende", at kommunen omtaler det som et kapløb, når Nuuk er den eneste hovedstad, der er blevet vurderet.

    - Det er selvfølgelig en overdramatisering, og en anelse misvisende.

    Sermersooq Kommune har efterfølgende fjernet begge artiklerne fra deres hjemmeside.

    Detektor har også spurgt EarthCheck, om det er rimeligt at kalde Nuuk for "den første bæredygtige hovedstad i verden" på deres hjemmeside, når de kun har vurderet én.

    Det har EarthCheck ikke svaret på.

    Der står stadig på EarthChecks hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    Det var det grønlandske medie KNR, der først kunne afsløre, at Sermersooq Kommune selv har taget kontakt til virksomheden EarthCheck og betalt for at blive certificeret.

    Det betaler de årligt 52.000 kroner for i kontingent.

    EarthCheck skriver på deres hjemmeside, at de er førende inden for benchmarking, certificering og rådgivning inden for rejser og turisme.

    - Man skal se det som en forretning, som det er. Jeg kan i hvert fald ikke tilslutte mig, at det skulle være super videnskabeligt
    Ole John Nielsen, professor ved kemisk institut på Københavns Universitet

    Detektor har forelagt fire eksperter rapporten, som EarthCheck certificerer Nuuk ud fra. Alle kritiserer de EarthChecks vurdering af Nuuk.

    Ifølge Mette Asmild, professor i produktion, marked og politik med speciale i benchmarking ved Københavns Universitet, er rapporten manipulerende. Hun kalder også EarthChecks metoder uklare og uigennemskuelige.

    - De måler på en masse ting, det er helt fint. Så sammenligner de Nuuk med et eller andet, som ikke er særligt klart. Ud fra de her forskellige indikatorer, når de på en eller anden uklar måde til en samlet konklusion om, at Nuuk er bæredygtig, siger Mette Asmild.

    Her henviser hun til, at både EarthCheck og Sermersooq Kommune har skrevet på deres hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    Rapporten lavet af EarthCheck måler blandt andet på økonomi, klima, miljø og socialområdet.

    De har derfor inddraget både affaldshåndtering, kriminalitet og drivhusgasudledning. Nuuk klarer sig ifølge rapporten godt på grønne områder og arbejdsløshed, men ligger under minimum i udledningen af CO2.

    Det er problematisk ifølge Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi med speciale i bæredygtighed og klima.

    - Nuuks udledninger per borger i byen er cirka 50 procent højere end det globale gennemsnit. På den indikator synes jeg ikke rigtigt, Nuuk lever op til at være en bæredygtig by, siger Jens Friis Lund.

    Også Morten Ryberg, adjunkt i teknologi, management og økonomisk bæredygtighed ved Danmarks Tekniske Universitet, kritiserer EarthChecks beregninger.

    Ifølge Morten Ryberg er mange af Grønland og Nuuks varer importeret. Det har EarthCheck ikke medregnet, når de måler på Nuuks samlet klimaaftryk.

    - Det skal selvfølgelig regnes med. Hvis det ikke tages med, så kan man ikke rigtig snakke om, at det er et rigtigt klimaaftryk. Hvis det ikke er taget med, så er det svært at sige, om det er bæredygtig eller ej.

    Jeg vil jo godt lige have lidt mere på det her end blot det, som jeg har fået i det her interview. Men det er da helt sikkert noget, vi skal se ind i, det er der da ingen tvivl om
    Emil Skjervedal, erhvervschef i Sermersooq kommune

    Ifølge professor ved kemisk institut på Københavns Universitet, Ole John Nielsen, svarer den slags certificeringer, som Nuuk har fået, til at "sælge elastik i metermål".

    - Man skal se det som den forretning, det er. Jeg kan i hvert fald ikke tilslutte mig, at det skulle være super videnskabeligt, siger Ole John Nielsen.

    Grønlands hovedstad, Nuuk. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    I Sermersooq Kommune ærgrer erhvervschef Emil Skjervedal sig over kritikken fra eksperterne. Han fastholder dog, at EarthChecks vurdering kan pejle kommunen i den rette retning.

    - Vi er jo ikke den mest bæredygtige hovedstad i verden, men vi prøver på at blive det.

    I et interview til Detektor siger Erhvervschefen, at de vil genoverveje, om kommunen og borgerne i Nuuk fortsat skal betale et årligt kontingent til EarthCheck på cirka 52.000 kr.

    - Jeg vil jo godt lige have lidt mere på det her end blot det, som jeg har fået i det her interview. Men det er da helt sikkert noget, vi skal se ind i, det er der da ingen tvivl om, siger Emil Skjervedal.

    Efterfølgende har Emil Skjervedal udtalt til det Grønlandske medie KNR, at kommunen foreløbig fortsætter deres samarbejdet med EarthCheck.

    - Vi regner bestemt med at fortsætte samarbejdet med EarthCheck, siger Emil Skjervedal.

    EarthChecks CEO, Stewart Moore (© www.westendmagazine.com)

    Detektor har flere gange forsøgt at få svar på, hvordan EarthCheck på baggrund af deres rapport kan skrive, at "Nuuk bliver verdens første bæredygtige hovedstad" og definere Nuuk som en bæredygtig destination.

    Det har heller ikke været muligt for Detektor at få svar på, hvad EarthChecks minimumskrav er, når de uddeler certifikater for bæredygtighed.

    Eksempelvis klarer Nuuk sig dårligere på flere parametre i 2021 end de gjorde i 2020. Alligevel bliver Nuuk i år certificeret af EarthCheck.

    Også det møder kritik fra ekspert i benchmarking, Mette Asmild.

    - Det er uklart for mig, hvorfor det netop var i år, at Nuuk blev klassificeret som bæredygtig destination, siger hun.

    Hverken EarthChecks CEO, Stewart Moore eller en repræsentant fra virksomheden har ønsket at stille op til interview med Detektor.

  5. Robotter, rundkreds og konsulenter: Sådan eksperimenterer kommuner med at bekæmpe børns bekymrende fravær

    Her er en lille robot på hjul, der holder en smartphone. På skærmen er 12-årige Mika Fraunkjaer med til matematikundervisning hjemmefra.

    Forældre og skolefolk har de seneste år forsøgt at råbe op om, at fænomenet skolevægring er et stigende problem i folkeskolen.

    Børn med skolevægring er nemlig bange for at gå i skole. Det kan ifølge læger sætte dem tilbage i indlæringen og give alvorlige sociale problemer.

    Det høje fravær blandt nogle elever har fået flere kommuner til at eksperimentere med løsninger.

    Herunder får du nogle eksempler, der også lige får en kommentar med på vejen af Steffen Kaspersen, som er lektor ved VIA University College og arbejder med metoder, der kan gavne udsatte børn, unge og familier:

    12-årige Mika Fraunkjaer fra 6.B på Rosmus Skole i Syddjurs Kommune har Aspergers og trives ikke så godt i skolen.

    For at hun ikke skal gå glip af al undervisningen, får hun nu hjælp af en robot, der gør det muligt for hende at blive klogere på for eksempel matematik hjemmefra.

    - Jeg er autist og har svært ved for mange mennesker. Skolen er mange folk på en gang, men det er dejligt, at jeg lige kan se, hvem af mine klassekammerarter, der er kommet i skole. Så er der ikke så mange overraskelser, fortæller Mika Fraunkjaer:

    Mika Fraunkjaer i sit hjem, hvorfra hun deltager i matematikundervisningen på Rosmus Skole.

    - Robotten gør, at jeg kan være med i undervisningen, bare uden larm.

    Skoleleder på Rosmus Skole Lars Robdrup har betalt 10.000 kroner for tre robotter og håber, at det kan gøre en forskel.

    - Vi kan ikke sige, hvem det virker godt for, og hvem det virker mindre godt for. Det er ret nyt det her. Men jeg tror, at det får en stor betydning for de elever, der har svært ved at komme i skole, siger han.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - En robot kan være et rigtig godt støtteredskab. I det her tilfælde lyder det i hvert fald rigtig godt. Det, man skal huske, er, at det er et skridt på vejen. For det, vi misser ved at være med online, er alle de sociale kompetencer og at lære at være i et fællesskab.

    I Silkeborg kan børn med skolevægring møde andre børn i samme situation. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    I Silkeborg Kommune går de også anderledes til værks. Her er tanken, at det måske ikke altid er kommunen selv, der er de bedste til at afhjælpe skolevægring.

    Tais Nøhr Larsen er projektleder for Selvhjælp Silkeborg, hvor frivillige skal samle børn med bekymrende højt fravær i selvhjælps-samtalegrupper.

    - Det er typisk mellem seks og otte børn, der mødes i et rum to timer ad gangen over otte uger, en gang om ugen. Der kan være lege og øvelser, fortæller han:

    - Der kan være mange grunde til, at det er svært at komme i skole. De kan komme fra hjemmet, fra skolen og fra barnet selv. Det kan skabe nogle konflikter, både i forhold til skolen og imellem skole og hjem. Vi kan træde en lille smule ud af konflikten og ind i neutrale rum. Det kan hjælpe meget, siger Tais Nøhr Larsen.

    Steffen Kaspersen arbejder med udvikling og implementering af metoder til gavn for udsatte børn, unge og familier.

    Han mener, at det kan hjælpe børn med skolevægring bare at føle sig set, hørt og forstået af andre, som er lidt i samme situation som en selv - og derigennem at blive inspireret til at se en vej videre.

    Projektet har fået 2,5 millioner kroner af A.P. Møllerske Støttefond.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Det her er en lidt blødere adgang til at få hjælp for familierne. Vi har set tidligere med lektiecafeer i udsatte boligområder, at der møder forældre også op og spørger, hvordan de kan få hjælp til andre ting. Det er en lidt mere legitim adgang til at få hjælp. Man skal ikke måles og vejes, som man nogle gange bliver det i et kommunalt system.

    I Syddjurs Kommune er det meningen, at konsulenter snart skal ud til børn, der plages af skolevægring. (Foto: Anthon Unger © Ritzau Scanpix)

    I Syddjurs, hvor 154 af kommunens børn i folkeskolerne har et bekymrende højt fravær, forsøger de i øjeblikket at få ansat en skolefraværskonsulent, som blandt andet kan stå for hjemmeundervisning.

    Konsulenten skal kunne gå ind i en proces sammen med en familie om at få barnet ud af hjemmet igen, fortæller Christina Vingborg, der leder af kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

    - Det er en måde at starte med at etablere kontakt til barnet, som har svært ved at komme af sted selv. Får man en god relation, kan det lykkes at bevæge sig, så de gradvist kan nærme sig skolen igen, siger Christina Vingborg:

    - Medarbejderen skal hjælpe med at få brudt den her onde cirkel og få eleven til at begynde at komme i skole igen, siger hun.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Det kan være et godt skridt på vejen at få barnet tilbage i en skolekontekst. Men det er ikke kun barnet, der skal øve sig på noget. Den kontekst, barnet skal tilbage i, skal også øve sig i noget. Skolen skal kunne tilpasse sig alle de forskellige typer af elever, vi har.

    En specialklasse er typisk mindre end en almindelig folkeskoleklasse. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Flere kommuner har de seneste år inkluderet flere specialbørn i folkeskolen, men det er kommet med en pris, mener kritikere. Prisen er netop flere børn med skolevægring, lyder det.

    I eksempelvis Syddjurs Kommune vil flere lokalpolitikere derfor have genindført specialklasserne i folkeskolen.

    - Der skal være noget imellem en helt almindelig klasse og en specialskole, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (EL), der dog advarer mod at indføre det tilbud uden at have de nødvendige ressourcer til rådighed.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Specialklasser er et rigtigt godt tilbud til de elever, der har svært ved at være omkring andre børn og har brug for mere ro. Men det er vigtigt, at der også kommer kompetencer med til de lærere og pædagoger, som skal være i klasserne. Det er stadig et skoletilbud, det er ikke bare opbevaring af børn, der kan gemmes lidt væk.

  6. Dronning Elizabeth melder fra til klimatopmøde

    Det var planen, at den 95-årige britiske dronning, Elizabeth, skulle have deltaget ved det kommende klimatopmøde i Skotland, COP26, men nu har hun meldt fra.

    Det gør hun på baggrund af en anbefaling fra hendes læger om at hvile sig. Det meddeler Buckingham Palace tirsdag.

    - Hendes majestæt er skuffet over ikke at kunne deltage i receptionen, siger de i pressemeddelelsen ifølge nyhedsbureauet dpa.

    Dronningen blev indlagt på hospitalet sidste onsdag. Det blev ikke meddelt, hvad der var årsagen til indlæggelsen, men hun blev udskrevet dagen efter.

    Det forventes stadig, at prins Charles og prins William deltager i det store klimatopmøde i Glasgow, der starter på søndag.

  7. Dansk triumf i VM-kvalifikationen: Slår Montenegro i ny storsejr

    For fjerde gang ud af fire mulige går de danske fodboldkvinder fra banen med tre point.

    Tirsdag aften vandt Danmark 5-1 på udebane over Montenegro og topper dermed fortsat VM-kvalifikationen med maksimumpoint.

    Sejren blev grundlagt allerede i det 17. minut, da Stine Larsen sparkede Danmark i front med 1-0, inden Signe Bruun fordoblede føringen ti minutter senere med sin tiende scoring i kvalifikationen.

    3-0 blev det også inden pause ved Sofie Svava, og så var det kun kosmetisk, at Montenegro reducerede kort inde i anden halvleg.

    Sanne Troelsgaard kom nemlig også på tavlen, inden Stine Larsen som dobbelt målscorer kunne sætte det sidste punktum med små 20 minutter igen.

  8. Dronningen holder middag for den danske filmbranche: 'Det er en stor og kærlig gestus'

    Langt størstedelen af de mest kendte danskere inden for filmbranchen er tirsdag aften til middag på Fredensborg Slot. Det er dronning Margrethe, der har inviteret dem.

    Anledningen er, at dronningen i år ønsker at anerkende de mange mennesker, der arbejder inden for den danske filmbranche. Derfor er de inviteret til middag og koncert.

    - Det var en stor og kærlig gestus, som jeg er overrasket, glad og stolt over. Jeg er stolt over at være blevet inviteret med, siger skuespillerinden Paprika Steen ved ankomsten.

    Det har været et år, hvor den danske film 'Druk' vandt en Oscar, og filminstruktøren på filmen, Thomas Vinterberg, havde også en kæk bemærkning ved sin ankomst.

    - Er det derfor, at jeg er blevet inviteret med, tror du?

    Til arrangementet vil blandt andre Scarlett Pleasure spille sangen 'What a Life, der er kendt fra filmen Druk. Efter musikken vil der være middag.

  9. Fagforbund glæder sig over bred politisk aftale om øremærket barsel

    Her til aften landede regeringen en aftale om øremærket barsel med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen betyder, at der fra august 2022 vil være 11 ugers øremærket barsel til begge forældre.

    Det bliver modtaget med glæde i to af landets største fagforbund, HK og Djøf.

    - Det er en stor sejr for os i fagbevægelsen og en aftale, som jeg personligt har arbejdet for. Det er godt for familierne, men det er også et skridt i den rigtige retning i forhold til ligestillingenarbejdsmarkedet, udtaler næstformand i HK Martin Rasmussen.

    Henning Thiesen, formand for Djøf, udtaler i en pressemeddelelse:

    - EU-direktivet har givet os en historisk mulighed for at gennemføre en reform af den utidssvarende og ligestillingshæmmende barselslovgivning, vi har i Danmark. Det er der grund til at kippe med flaget over! Det er også glædeligt med de aftalte forbedringer for hhv. soloforældre og regnbuefamilier.

    Barselsaftalen er en konsekvens af EU's orlovsdirektiv, der pålægger medlemslandene at øremærke mindst ni ugers orlov til begge forældre.

  10. Politisk aftale om 11 ugers øremærket barsel til mor og far er på plads

    Regeringen er tirsdag aften nået til enighed med en aftale om øremærket barsel. Aftalen er landet med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen betyder, at der fra august 2022 vil være 11 ugers øremærket barsel til både mor og far.

    Indtil nu har de danske barselsregler øremærket 14 uger til mødre og to uger til fædre.

    Aftalen kommer, efter et EU-direktiv har pålagt alle medlemslande at sikre, at der minimum er to måneders barsel til hver forældre.

  11. Sundhedsministeren: 'Hvis vi skal holde Danmark åbent, skal flere vaccineres'

    Sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrer alle til at blive vaccineret for at holde coronasmitten nede. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Kontakttallet er i dag beregnet til 1,2, og 195 coronasmittede er nu indlagt på de danske hospitaler.

    Og ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) går udviklingen stærk nu, selvom det er forventet:

    - Vi vidste, at der ville komme en stigning i smitte dette efterår, men det er ingen hemmelighed, at stigningen er kommet temmeligt hurtigt allerede her i oktober måned.

    Flere kommunerne efterspørger nogle redskaber til for eksempel at kunne sende elever hjem. Er vi derhenne, hvor I skal til at overveje det igen?

    Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen
    Magnus Heunicke, Sundhedsminister (S)

    - Vi følger det her meget tæt, og vi vil ikke tøve med at sætte ind, hvis der er behov for det. Vi har et helt åbent samfund, og vi har meget stor opbakning til at blive vaccineret, men det er vigtigt, at vi får flere med, siger Magnus Heunicke.

    - Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen.

    75,1 procent af hele den danske befolkning er færdigvaccineret, og ifølge sundhedsministeren kan få flere vaccinerede gøre en stor forskel.

    - Det tyder på, at det er ganske få procent mere, vi skal have vaccineret, før det får en meget stor effekt på at få knækket smittekæderne, siger Magnus Heunicke.

    - Man vil med al sandsynlighed blive smittet med coronavirus i den her sæson, hvis man ikke er vaccineret.

    Magnus Heunicke afviser her og nu at udvide kapaciteten for kviktest i kommuner med høj coronasmitte.

    - Jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, siger Magnus Heunicke.

    Det har ellers været et ønske fra flere kommuner på Københavns Vestegn, at der blev genetableret kviktestcentre for at få bugt med den stigende coronasmitte.

    - Som det er nu, holder vi fast i PCR-testningen, fordi den dels er mere sikker, og dels kan vi følge med i, hvilke varianter der er i Danmark, siger Magnus Heunicke.

    - Det er vigtigt for os, når vi skal vurdere epidemien, at vi også ved præcis, hvad det er for en smitte, der florerer i befolkningen.

    Sundhedsministeren advarer om, at vintersæsonen kan blive ekstra presset for landets sygehuse.

    - Med tæt på 200 indlagte allerede i oktober måned, kan det blive en meget hård sæson for vores sygehuse, fordi vi også har andre luftvejssygdomme, som nu får mulighed for at sprede sig, siger Magnus Heunicke.

    Derfor opfordrer han også til at flere tager imod tilbuddet om gratis influenzavaccination, for at lette presset på sygehusene.

  12. Klimarapport tegner dystert billede: ‘Vi vil have handling bag ordene til klimatopmødet’

    FN-rapport viser, at selv hvis verdens lande følger deres nye klima-løfter, er vi på vej mod en stigning i den globale gennemsnits- temperatur på mindst 2,7 grader frem mod år 2100. (© Den Grønne Studenterbevægelse)

    Mette Susgaard og ni af hendes medaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse er i disse dage ved at pakke kufferten.

    Turen går til Skotland med tog, hvor det store internationale klimamøde COP26 skydes i gang på søndag i Glasgow.

    Klimatopmødet kommer i skyggen af en ny FN-rapport, der tegner et dystert billede af fremtidens klima.

    Rapporten viser, at vi slet ikke er der, hvor vi burde være, når det kommer til at mindske verdens udledning af drivhusgasser.

    Det er på trods af, at de fleste af landene, der er med i Parisaftalen, netop har opdateret deres planer for, hvordan de vil mindske udledningen af drivhusgasser frem mod 2030.

    De nye ‘løfter’ fastsætter, hvor meget de enkelte lande vil reducere deres CO2-udslip frem mod år 2030 for at overholde Parisaftalen.

    Selvom verdens lande følger deres nye løfter, er vi på vej mod en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på cirka 2,7 grader frem mod år 2100.

    Ifølge Parisaftalen skal den globale temperatur maksimalt stige to grader - og den skal gerne holdes tæt på 1,5 grader.

    - Det er meget vigtigt, at COP26 ikke bare bliver skåltaler og store ord. Vi tager derfor afsted for at være en form for vagthunde og minde politikerne om, at der skal handling bag ordene, siger Mette Susgaard, der er talsperson for Den Grønne Studenterbevægelse.

    Den nye rapport viser, at de nye planer for, hvor meget landene vil skære ned i deres CO2-udledning, er for vage.

    Landene skærer kun 7,5 procent ned for drivhusgasudledningen i år 2030 sammenlignet med de tidligere mål.

    Der er brug for, at der bliver skåret 55 procent ned for at nå målsætningen om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i år 2100.

    Målene er langt fra nok i forhold til, hvad der er påkrævet for at nå Parisaftalen, siger Anne Olhoff, der er strategichef på det danske Unep DTU Partnership, som rapporten er lavet i samarbejde med.

    Jeg ønsker, at der bliver talt åbent og ærligt om alvoren, så der kan tages beslutninger ved COP26, der gør, at vi kommer til at tale om dette klimatopmøde fremover som et vendepunkt.
    Mette Susgaard, Den Grønne Studenterbevægelse.

    Hun fortæller, at det er en stor udfordring, som verden står overfor, så der skal ske noget nu, hvis vi skal holde stigningen på 1,5 grader.

    - Vi kan se væsentlige fremskridt for flere af G20-landene (20 store økonomier i verden, herunder EU, red.). Der er ved at ske et skifte, hvor de handler. Men det går slet ikke hurtigt nok. Vi kan ikke vente fem eller ti år med at gøre noget. Målene skal styrkes og omsættes til handling nu, siger Anne Olhoff.

    Der blev også demonstreret ved klimatopmødet COP21 i Paris i 2015. Her har demonstranterne formet ordene '100 procent vedvarende' med deres kroppe. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix Denmark)

    Mette Susgaard er enig i, at der skal handles nu.

    Hun tager derfor med til COP26 for at lægge pres på politikerne.

    Her skal Den Grønne Studenterbevægelse være med til at observere topmødet, deltage i demonstrationer og forsøge at råbe politikerne op med aktivister fra hele verden.

    - Det er 26. gang, vi holder et klimatopmøde, og vi er stadig ikke lykkedes med det, der er formålet: At holde den menneskeskabte udledning af drivhusgasser nede. Vi kan se konsekvenserne af det allerede nu, siger Mette Susgaard og fortsætter:

    - Klimaet begynder at svare igen. Der er oversvømmelserne i Tyskland, tørke i store dele af Afrika og skovbrande i Europa og USA. Det er meget voldsomme hændelser.

    (...) Hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, skal der gøres markant mere, end der bliver gjort i dag. Det er klart, at det vil vi selvfølgelig tage med som ammunition i rygsækken, når vi skal til COP26.
    Klimaminister, Dan Jørgensen

    Hun håber, at COP26 bliver et skelsættende klimatopmøde, som klimatopmødet var i Paris i 2015, hvor landene indgik klare mål om, hvor meget der skal reduceres i udledningen af drivhusgasser.

    - Jeg ønsker, at der bliver talt åbent og ærligt om alvoren, så der kan tages beslutninger ved COP26, der gør, at vi kommer til at tale om dette klimatopmøde fremover som et vendepunkt. Klimavidenskaben siger klart og tydeligt, at vi må sætte alt i spil, fordi hvert ton CO2 tæller i omstillingen, siger Mette Susgaard.

    Selvom de nye klima-planer frem mod 2030 ikke skærer nok ned på udledningen af drivhusgasser for at nå Parisaftalen, er det et lille skridt i den rigtige retning, mener Anne Olhoff.

    - De nye, opdaterede klimaplaner fra landene er helt klart et fremskridt. Deres mål er nu mere gennemsigtige, og de dækker flere former for drivhusgasser. Men det er stadig ikke nok, siger hun.

    Også klimaminister Dan Jørgensen (S) har set på den nye rapport fra FN. Han skal deltage i topmødet COP26.

    - Rapporten viser, at hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, skal der gøres markant mere, end der bliver gjort i dag. Det er klart, at det vil vi selvfølgelig tage med som ammunition i rygsækken, når vi skal til COP26, siger Dan Jørgensen.

  13. Ny cykelsti kostede millioner, men gav blot tre ekstra cyklister

    Jacob Elhøj Nielsen er en af de få, der bruger den nye cykelsti mellem Egtved og Ødsted i Vejle Kommune.

    Cirka tre gange om ugen cykler Jacob Elhøj Nielsen på en nybygget cykelsti mellem Egtved og Ødsted i Vejle Kommune for at komme til og fra arbejde.

    Han er glad for den nye cykelsti, som giver ham en større sikkerhed i trafikken. Men han er en af meget få, der har haft gavn af investeringen.

    Ud fra et økonomisk synspunkt, har det ingen fornuft. Der havde det nok været klogere at finde de 25, der cykler på stien, og give dem en bil hver med benzinkort.
    Svend Erik Nielsen (DF), Vejle Byråd

    Kommunen har brugt 3,2 millioner kroner på den cirka tre kilometer lange cykelsti, og staten har bidraget med 2,6 millioner. Drømmen var, at antallet af cyklister på strækningen skulle tredobles, efter at der kom en cykelsti.

    Det er ikke sket.

    Antallet af daglige cyklister på strækningen er steget med tre. Fra 22 til 25.

    Jacob Elhøj Nielsen er en af de få, der benytter den nye cykelsti. Han er glad for den - hør mere i videoen herunder.

    Rent økonomisk giver det ingen mening, medgiver Svend Erik Nielsen fra Dansk Folkeparti i Vejle Byråd, der i sin tid stemte for cykelstien.

    - Ud fra et økonomisk synspunkt, har det ingen fornuft. Der havde det nok været klogere at finde de 25, der cykler på stien, og give dem en bil hver med benzinkort, siger Svend Erik Nielsen.

    - Men sådan fungerer verden jo ikke, og vi er enige i byrådet om, at vi har en overordnet politik om, at vi gerne vil forbinde centerbyerne til Vejle med cykelstier, siger han.

    Derfor fortryder han heller ikke, at han stemte for projektet. En der dog fortryder, at han lagde stemme til cykelstien, er viceborgmester i Vejle Kommune, Dan Arnløv fra Det Konservative Folkeparti.

    Han mener godt, at man kan diskutere, om trafiksikkerhed er det eneste parameter, man skal kigge efter, når man anlægger cykelstier, eller om antallet af brugere også har en betydning.

    - De to landsbyer er nok glade for, at de nu kan cykle til og fra hinanden – at der så ikke er nogen, der gør det, er en anden sag. Men ja, hvis man kigger på volumen og kendte resultatet af det, så skulle man ikke have stemt for det, siger Dan Arnløv.

    Gerda Haastrup Jørgensen (V) er formand for kommunens tekniske udvalg, og ifølge hende er pengene godt givet ud – om end hun er skuffet over, at der ikke er flere, der har benyttet sig af cykelstien.

    Ifølge Svend Erik Nielsen (DF) kan man godt forsvare at anlægge cykelstier selv om de ikke bliver brugt af ret mange.

    - Det er også to bysamfund, der er i samme skoledistrikt, og derfor er det godt at have den her cykelsti, så vores børn kan have en sikker skolevej, siger hun.

    Helt generelt kan man bruge cykelsti-penge mere fornuftigt, end det bliver gjort i dag. Det mener Jeppe Rich, der er professor og forsker i trafikmodeller hos DTU Management.

    - Det er ret sandsynligt, at der var bedre projekter derude. Man får jo nærmest en forsvindende lille effekt på antallet af cyklister i det her projekt. Der er dog nogle trafiksikkerhedsgevinster, men lige nu er der ikke nogen større plan og vision for, hvordan vi laver cykelstier, siger Jeppe Rich.

    For Jacob Elhøj Nielsen var der dog ikke bedre projekter derude, for han er glad for, at det lige præcis er på hans rute, at der er kommet en ny cykelsti.

    - Før kørte man ude sammen med bilerne, hvor der faktisk ikke var plads, og det gav nogle dumme situationer. Kan det redde bare ét liv, så er det vel godt givet ud, siger Jacob Elhøj Nielsen.

  14. Politisk aftale om øremærket barsel til både mor og far på plads

    Regeringen og et politisk flertal er enige om, at der fra august 2022 skal være 11 ugers øremærket barsel til både mor og far. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix Denmark)

    Regeringen har landet en aftale om øremærket barsel med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen betyder, at der fra august 2022 vil være 11 ugers øremærket barsel til både mor og far.

    I dag har begge forældre allerede to ugers øremærket barsel, der skal afholdes i forbindelse med fødslen. De resterende ni ugers øremærket barsel skal afholdes inden for det første år.

    - Det er en aftale, der styrker ligestilling i Danmark. Og det en aftale, der sikrer, at nogle nye EU-regler, vi er forpligtet til at gennemføre i Danmark, bliver gennemført, siger Mattias Tesfaye, der er vikarierende beskæftigelses- og ligestillingsminister.

    I videoklippet herunder kan du høre, hvad han sagde på det korte pressemøde her til aften.

    Aftalen kommer, efter et EU-direktiv har pålagt alle medlemslande at sikre, at der minimum er to måneders barsel til hver forældre.

    Indtil nu har de danske barselsregler øremærket 14 uger til mor, mens far har haft to ugers øremærket barsel.

    Arbejdsmarkedets parter fremlagde i september et forslag til nye regler, hvor 11 uger blev øremærket til begge forældre.

    Og det er den model, der nu er blevet aftalt.

    Grafik: Nathalie Nystad/Søren Winther Nørbæk

    Øremærkningen betyder, at hvis ikke mor eller far holder de uger, der er øremærket dem, så falder de bort.

    Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Skipper er glad for aftalen, som hun mener har manglet for ligestillingen i Danmark.

    - Nu får vi en barselslovgivning, der får os ind i 2021 og sikrer, at mænd og kvinder har de samme rettigheder, siger Pernille Skipper.

    De nye regler om barselsorlov kommer dog ikke til at gælde selvstændige. De er undtaget.

    Og det har været vigtigt for Venstre for at kunne være med i aftalen.

    - Vi er glade for den aftale, vi har lavet. Den sikrer en minimumsimplementering af orlovsdirektivet. Og den sikrer også, at selvstændige ikke bliver omfattet, siger Hans Andersen, beskæftigelsesordfører i Venstre.

    I klippet herunder kan du høre, hvad han sagde til aftalen.

    Det kan lade sig gøre at lave særlige regler for selvstændige, fordi direktivet fra EU kun omfatter lønmodtagere. Dermed er det op til medlemslandene selv at beslutte, om reglerne også skal gælde selvstændige og ledige.

    Det har været en knast i forhandlingerne, fordi regeringens støttepartier har ønsket, at selvstændige skulle have de samme øremærkede uger som lønmodtagere.

    Men SF er alligevel tilfreds med aftalen.

    - Vi sikrer, at selvstændige bliver ligestillet, så uanset om du er mand eller kvinde, har du ikke de øremærkede uger. Det har været vigtigt for SF, at vi i det mindste har den ligestilling, siger Astrid Carøe, ligestillingsordfører for SF.

    Hør hendes udtalelser i klippet herunder:

    Med den nye aftale behøver familier med selvstændige altså ikke tage den øremærkede barsel. Her kan en selvstændig mor eller en selvstændig far overdrage 9 af de 11 ugers øremærkede barsel til den anden forælder.

    For familier, hvor der kun er én forælder bliver solofædre og solomødres orlov ligestillet, så begge kan holde op til 46 ugers orlov efter fødslen med deres børn.

    De 11 uger, som den anden forælder skulle have holdt, bortfalder altså ikke. Til gengæld får solofaren eller solomoren mulighed for at overdrage den øremærkede del til et nærtstående familiemedlem, for eksempel en bedsteforælder.

    Aftalen giver også nye muligheder for LGBT+-familier.

    Fra 2024 kan en medmor eller en medfar tage del i de uger af barslen, der ikke er øremærket.

    Som reglerne om barsel er i dag, er det kun barnets retlige forældre, der kan tage del i barselsorloven, og det har indtil nu betydet, at nogle familier ikke har kunne dele barslen, som de ønskede.

    - Lovgivningen bliver opdateret til 2021, ved at vi også omfatter LGBT+-familier og soloforældre og giver dem en række rettigheder, siger Samira Nawa, ligestillingsordfører for De Radikale Venstre.

    Artiklen er opdateret med flere afsnit.

  15. Heunicke: Flere skal vaccineres, hvis Danmark skal holdes åbent

    Antallet af indlagte med corona i Danmark nærmer sig 200, mens kontakttallet nu er oppe på 1,2. Som vi nærmer os vinteren, er corona atter ved at tage fat i landet. Det er et billede, der er ret ens med resten af Europa.

    Og der er en simpel løsning på problemet. Folk, der ikke er vaccineret, skal vaccineres, ellers kan der blive lukket ned igen. Det forklarer sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - En kæmpe appel fra mig: Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi altså have flere til at få vaccinen, siger han.

    Han siger ligeledes, at man med al sandsynlighed vil blive smittet hen over vinteren, hvis man ikke er blevet vaccineret.

    Magnus Heunicke kommer i samme interview med en opfordring til, at borgere også bør influenzavaccineres.

    75,1 procent er færdigvaccinerede i Danmark, mens 76,2 procent har påbegyndt en vaccination imod coronavirus.

  16. LÆS SVARENE om coronasmitten: 'Det er lige nu især en epidemi blandt de uvaccinerede'

  17. Sundhedsministeren afviser flere kviktest i kommuner med høj smitte

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser for nuværende at opskalere kviktest-kapaciteten i kommuner med høj coronasmitte.

    - Jeg vil ikke afvise. at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, siger han til DR.

    Det har ellers været et ønske fra flere kommuner på Københavns Vestegn, at der blev genetableret kviktestcentre for at få bugt med den stigende coronasmitte.

    - Som det er nu, holder vi fast i PCR-testningen, fordi den dels er mere sikker, og dels kan vi følge med i, hvilke varianter der er i Danmark, siger Magnus Heunicke.

    - Det er vigtigt for os, når vi skal vurdere epidemien, at vi også ved præcis, hvad det er for en smitte, der florerer i befolkningen.

  18. Afvarsling - brand på fabrik i Galten udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg

    Branden på Frichsvej 35 i Galten er nu under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg.

    Derfor ophæves tidligere udsendt varsling.

    Borgere i det berørte område kan igen gå udenfor.

  19. Færøerne kæmper med rekordsmitte

    Som følge af et stort smitteudbrud på Færøerne har man i denne uge indført restriktioner inden for skole- og fritidsområdet i lokalområder, skriver Ritzau.

    Det skyldes, at der søndag blev registreret 99 smittetilfælde, mens tallene i dagene før lå på henholdsvis 79 og 89 tilfælde. De 99 tilfælde er en ny rekord.

    Det er specielt de tre kommuner Klaksvik, Eystur og Fuglafjørður, der kæmper med smittespredningen. Det betyder, at man i områderne er begyndt at sende børn hjem fra enkelte skoler.

    Som følge af omstændighederne har Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark øget antallet af personale i Færøerne med henblik på en styrket smitteopsporing.

    Under hele coronapandemien har Færøerne haft 1.714 smittetilfælde i alt.

  20. Kofod finder nedtagning af kinakritiske valgplakater 'stærkt problematisk'

    Udenrigminister Jeppe Kofod (S) kalder det for 'stærkt problematisk', hvis lovlige valgplakater bliver fjernet uanset årsagen.

    Det udtaler han i en kommentar sendt til DR Nyheder i forbindelse med forlydender om, at en række valgplakater med et kinakritisk budskab er blevet fjernet foran Kinas ambassade i Gentofte.

    - Retten til lovligt at opsætte valgplakater er en fasttømret og vigtig del af optakten til danske valg og en direkte følge af den grundlovssikrede danske ytringsfrihed, som regeringen står fuldstændig vagt om. Det forventer jeg, at alle respekterer, og det vigtige principielle budskab vil jeg gerne slå klokkeklart fast, udtaler Jeppe Kofod.

    Det er den radikale kandidat til regionalvalget Thomas Rohden, som også er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, der har opsat plakaterne.

    Til Berlingske oplyser han, at han nu har politianmeldt den kinesiske ambassade for at stjæle og udøve hærværk på hans valgplakater.

    Konkret drejer hans kritik sig om en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Jiangsu-provinsen Kina. Aftalen vil Thomas Rohden ud af.

  21. Nu kan PFOS-forsøg gå i gang – men forgiftet borger mener ikke, det går hurtigt nok

    Op mod 60 af de PFOS-forgiftede borgere fra Korsør kan fra næste uge se frem til at blive inviteret til et videnskabeligt forsøg, som skal undersøge, om kolesterolmedicin kan mindske mængden af det giftige stof i deres kroppe.

    Nu er alle tilladelser til forsøget nemlig faldet på plads, oplyser Region Sjælland tirsdag.

    Forsøgsdeltagerne bliver opdelt i to grupper via lodtrækning. Den ene gruppe får medicinen med start i efteråret 2021, mens den anden gruppe starter i foråret 2022.

    Og selvom det er glædeligt, at de første Korsør-borgere nu bliver inviteret til forsøget, ville Mie Rasmussen fra Korsør ønske, at hun var sikret at komme til fra start.

    Både hun og hendes mand har mere end 500 nanogram PFOS per milliliter blod i kroppen. Normalværdien er 21.

    - Jeg synes, at det er megafrustrerende, at vi kan risikere først at komme i gang med det her medicin til foråret.

    - De burde dele det sådan op, at alle os med over 400 nanogram kunne komme med i forsøget først, siger Mie Rasmussen.

  22. Trods sydeuropæisk pres vil EU ikke hjælpe med at bekæmpe stigende energipriser

    Stigende energipriser skaber stor bekymring i flere europæiske lande, som frygter, at borgere ikke har råd til at holde varmen til vinter.

    Derfor mødtes EU's energiministre i dag tirsdag for at drøfte udfordringen, men mødet endte uden nye tiltag.

    Det er især de sydeuropæiske lande, som har presset på for mere hjælp fra EU. Lande som Spanien, Frankrig, Grækenland og Tjekkiet har blandt andet foreslået fælles indkøb af gas for at mindske priserne.

    Men flere EU-lande, heriblandt Danmark, har ikke været begejstret for forslaget, og har direkte advaret mod et for stort indgreb.

    EU's energimarked skal ikke omlægges på grund af høje energipriser, som formentlig er et forbigående problem, lød opråbet fra blandt andet Danmark, Tyskland og Holland forud for mødet.

  23. Tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen er død

    (ARKIV) På billedet ankommer Søren Haslund-Christensen og Marianne Haslund-Christensen (th.) til Castrum Doloris for særligt indbudte i Christiansborg Slotskirke i februar 2018. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen døde mandag efter længere tids sygdom i en alder af 88 år.

    Det bekræfter familien over for Berlingske.

    Søren Haslund-Christensen havde i mange år en fremtrædende karriere i forsvaret og dernæst ved hoffet.

    Han bestred stillingen som hofmarskal ved kongehuset fra 1989 til 2003.

    Her havde han både økonomisk ansvar og opgaver ved repræsentative begivenheder.

    Søren Haslund fik i 2011 konstateret Alzheimers og flyttede i 2016 på plejehjem, hvilket hans familie har fortalt åbent om.

  24. FN-rapport viser katastrofal klimaudvikling

    Lige nu er verden på vej mod en katastrofal temperaturstigning på mindst 2,7 grader frem mod 2100.

    Det viser en FN-rapport, som netop er udkommet forud for klimatopmødet COP26, der starter på søndag.

    Rapporten er baseret på de klimamål, som de lande, der indgik klimaaftalen i Paris i 2015, skal indlevere til FN.

    Målene fastsætter, hvor meget de enkelte lande vil reducere deres CO2-udslip frem mod 2030 for at overholde Parisaftalen.

    Men klimamålene er alt for vage. Lige nu skærer de kun 7,5 procent af drivhusgas-udledningerne i 2030 sammenlignet med de tidligere mål. Der er brug for 55 procent for at nå Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i 2100.

    - Målene er langtfra nok i forhold til, hvad der er påkrævet for at nå Paris-målene, siger Anne Olhoff, der er strategichef på det danske Unep DTU Partnership, som rapporten er lavet i samarbejde med.

  25. Over 150 anholdt i international aktion mod narko- og våbenhandel på det mørke net

    Flere end 150 mennesker er blevet anholdt i en international politiaktion mod narko- og våbenhandlere på det såkaldte'mørke' net. Det oplyser Europol ifølge Reuters.

    Mindst 234 kilo narkotika, 45 skydevåben samt kryptovaluta og kontanter til en værdi af 26,7 millioner euro, som svarer til mere end 198 millioner danske kroner, er blevet beslaglagt.

    På det mørke net kan man skjule, hvem man er, og hvad man laver ved hjælp af kryptering.

    Derfor er 'det mørke net' populært blandt kriminelle, som køber og sælger ulovlige ting.

    Blandt de anholdte er amerikanske, britiske, tyske og hollandske statsborgere. Alene i USA er 65 personer blevet anholdt.

    De anholdte i sagen er mistænkt for at udføre tusindvis af ulovlige transaktioner på det mørke net.

  26. Syvende dag i træk med et smittetal på over 1.000

    I det seneste døgn er der registreret 1.253 nye coronasmittede i Danmark.

    Dermed har det daglige smittetal været over 1.000 i de seneste syv dage.

    Samtidig er den daglige positivprocent, hvilket vil sige andelen af smittede i forhold til antal test, nu på 1,9.

    Tidligere i dag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyse på Twitter, at ugens kontakttal - med forbehold for usikkerhed - er beregnet til 1,2.

    Det betyder, at hver coronasmittet i gennemsnit giver smitten videre til 1,2 andre.

    Heunicke skriver samtidig, at kontakttallet flugter med andre nøgletal.

    Incidenstallet - antal smittede per 100.000 indbyggere - er steget fra 90 til 161 på en uge.

  27. Vidne i Rigsretten: 'Det er den sværeste og mærkeligste situation, jeg nogensinde har været i fagligt'

    Rigsretssagen mod Inger Støjberg fortsætter i dag, hvor ansatte i Udlændingestyrelsen for første gang afhøres.

    Margit Sander Rasmussen, chefkonsulent i Udlændingestyrelsen, fortæller, at hun fik at vide, at alle par skulle skilles ad uden undtagelser.

    Men, siger hun, det ville have været rigtigt at se nærmere på de enkelte par.

    Hun fortæller yderligere, at det var en meget svær situation at stå i.

    - Det er den sværeste og mærkeligste situation, jeg nogensinde har været i fagligt, siger hun.

  28. Nu istemmer Fredensborg og Frederiksberg ønske om at genindføre gratis kviktest

    Flere vestegnsborgmestre har efterspurgt, at man på grund af høj smitte genindfører gratis kviktest i Ishøj, Albertslund og Hvidovre.

    Men de er ikke de eneste kommuner, der har høje smittetal. Faktisk ligger både Frederiksberg og Fredensborg Kommune over Hvidovre, når man kigger incidenstallet - antal smittede per 100.000 indbyggere.

    Derfor følger borgmestrene i begge kommuner nu i fodsporene på vestegnsborgmestrene og ønsker, at kviktest igen bliver en del af testmulighederne i deres kommune.

    - Jeg mener så absolut, at der bør åbnes for kviktest på Frederiksberg, siger Simon Aggesen (K), borgmester i Frederiksberg Kommune.

    Region har tidligere erklæret sig klar til at hjælpe Ishøj, Albertslund og Hvidovre, hvis sundhedsmyndighederne giver grønt lys.

  29. Se optagelsen: Her triller lastbil i Limfjorden

    En lastbil med anhænger trillede tidligere på dagen ud over Hvalpsund-Sundsøre-færgen og endte således i Limfjorden.

    Ifølge overfartsleder på færgen Flemming Thomasen havde chaufføren glemt at trække håndbremsen.

    Se her på optagelsen, hvordan lastbilen tidligt i morges røg i vandet - heldigvis uden nogen personer opholdt sig i den.

  30. 1.253 nye smittede det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med ni

    Der er registreret 1.253 nye coronasmittede i Danmark i det seneste døgn.

    Det viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Antallet af positive tilfælde er fundet blandt 65.267 PCR-prøver. Dermed er positivprocenten på 1,9.

    Antallet af indlagte er samtidig steget med ni. Dermed er der nu 195 indlagte med corona på hospitalerne.

    22 af dem ligger på en intensiv afdeling, mens 11 har brug for hjælp fra en respirator.

    Der er registreret fire døde med coronavirus det seneste døgn.

  31. Forskelsbehandling og seksuel chikane præger kommunalpolitikken

    Hver anden kvinde i kommunalpolitik oplever forskelsbehandling, viser ny rapport fra Kvinfo. (© Grafik: Nathalie Nystad)

    Vittigheder om ens køn, nedværdigende kommentarer og uønskede fysiske berøringer.

    Det er virkeligheden for mange kommunalpolitikere ifølge en ny rapport fra Kvinfo. Her er der blevet kigget nærmere på tonen og omgangsformerne i landets kommunalbestyrelser.

    - Noget tyder på, at vi har overset sammenhængen mellem forskelsbehandling og seksuel chikane på den ene side og kvinders lave repræsentation på den anden.
    Henriette Laursen, direktør for Kvinfo.

    Ifølge rapporten tegnes der et tydeligt billede: Det politiske miljø er præget af seksuel chikane og forskelsbehandling på baggrund af køn. Og det skal der gøres noget ved.

    - Vores hovedpointe er ikke, at det er den enkelte kvinde eller person, der skal forandre sig. Den er, at det er den politiske kultur, der skal forandre sig, siger Henriette Laursen, direktør for Kvinfo.

    I undersøgelsen har en række kommunalbestyrelsesmedlemmer svaret på, hvilke oplevelser de har haft i kommunalbestyrelserne.

    Ved kommunalvalget i 2017 blev der valgt 33 procent kvinder. En skævhed, der ifølge Kvinfo ofte forklares med, at kvinder indimellem har svært ved at deltage i byrådsmøder, fordi deres børn skal puttes omkring samme tidspunkt.

    Men med rapporten bringes en anden forklaring på banen.

    - Noget tyder på, at vi har overset sammenhængen mellem forskelsbehandling og seksuel chikane på den ene side og kvinders lave repræsentation på den anden, siger Henriette Laursen til Kvinfo.

    Det er kvinder, der ifølge rapporten oftest udsættes for forskelsbehandling på baggrund af deres køn og for seksuel chikane.

    Og det er netop her, at en del af forklaringen på kvinders lave deltagelse i kommunalbestyrelserne kan findes.

    - Der har i mange år været fokus på, hvorfor kønssammensætningen i kommunalbestyrelserne ikke ændrede sig. Men den her forklaring har ikke været undersøgt, siger Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

    - Det er et skridt i retning af noget, der kan afdække, om det spiller ind på kønssammensætningen, siger hun.

    - Hvis vi skal have et velfungerende lokalt demokrati, skal vi sikre, at der ikke er nogen barrierer, og at ingen udelukkes.
    Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

    Tonen og omgangsformen i kommunalbestyrelserne er afgjort en mulig forklaring, mener hun. Men andre forklaringer spiller også en rolle, eksempelvis at møderne ligger på et dårligt tidspunkt om aftenen og eftermiddagen.

    Hun påpeger yderligere, at selvom rapporten peger i retning af et problem, skal det undersøges yderligere. For en svarprocent på godt en fjerdedel er relativt lav, og at det ikke er oplyst, hvordan kønsfordelingen er blandt de, der ikke har svaret.

    Hos Kommunernes Landsforening (KL) har miljøet i kommunalbestyrelserne dog allerede været på dagsordenen et stykke tid. Sidste år udarbejdede de en rundspørge, der tegnede nogenlunde samme billede - dog med noget mildere tal. Her svarede 18 procent af kvinderne og tre procent af mændene, at de havde været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd.

    - Der er mange faktorer i det, men her er et sted, hvor der kan gøres noget nu. Ved at skabe en ordentlig kultur og sikre, at ingen står alene i det, kan vi sikre, at ingen udelukkes, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's bestyrelse.

    Det er vigtigt at gøre noget ved den skæve fordeling af køn i kommunalbestyrelserne, lyder det fra Kvinfo. For det skaber et problem for demokratiet.

    - Vi har et problem som samfund, når en hel befolkningsgruppe tøver eller lader helt være med at deltage i politik. Vi går glip af hele den gruppes viden, erfaringer og ideer, og det er selvfølgelig et demokratisk problem, som vi må tage alvorligt, siger Henriette Laursen til Kvinfo.

    Det er den politiske kultur, der skal forandre sig, siger Henriette Laursen, direktør for Kvinfo. (Foto: ASGER LADEFOGED © Berlingske)

    Fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder det, at det er et vigtigt demokratisk problem at gøre op med.

    - Hvis vi skal have et velfungerende lokalt demokrati, skal vi sikre, at der ikke er nogen barrierer, og at ingen udelukkedes, siger Jacob Bundsgaard.

    Debatten om, hvorvidt det er et demokratisk problem, når kommunalbestyrelsens kønssammensætning ikke afspejler befolkningen, er ikke ny, lyder det fra Anette Borchorst. Og det er en diskussion, som mange er uenige om.

    - Det er en generel diskussion i store dele af samfundet. Ikke kun om køn, men også etnicitet, alder, baggrund og så videre. Der er bestemt ikke enighed om det, siger hun.

    Uanset svaret på den demokratiske debat er løsningen på problemerne med det politiske miljø mere ligetil. Man skal starte med sætte fokus på problemet og snakke om det. Sådan lyder meldingen fra både Henriette Laursen og Anette Borchorst.

    Det er dog en diskussion, som kan være svær at tage. For det er flere gange set, at når en kvindelig politiker har råbt op om seksuel chikane og forskelsbehandling i kommunalbestyrelserne, så er det ikke blevet taget seriøst, lyder det fra Anette Borchorst.

    - Det er jo også det, som MeToo har vist. At de her historier ikke blev fortalt inden MeToo. Og det kan man også finde i vores undersøgelse. At man netop ikke har lyst til at fortælle om det her og ikke sætter det på dagsordenen, siger Henriette Laursen.

    Det er vejen frem. Hvis man vil af med problemet, skal der være retningslinjer og rutiner, så man kan få et billede af problemet og gøre noget ved det.
    Anette Borchorst, professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet.

    Ud over at sætte fokus på problemet indebærer næste skridt ifølge Anette Borchorst også, at man får skabt en måde at tackle seksuel chikane og forskelsbehandling på.

    - Det er vejen frem. Hvis man vil af med problemet, skal der være retningslinjer og rutiner, så man kan få et billede af problemet og gøre noget ved det, siger hun.

    I forbindelse med rapporten har man hos Kvinfo derfor udarbejdet en række anbefalinger til blandt andet kommunalbestyrelserne og partiorganisationerne. Og også til ligestillingsministeren.

    - Til ligestillingsministeren har vi en specifik anbefaling om at sætte på dagsordenen, at det her kan være en problematik, siger Henriette Laursen.

    Der er ikke skyggen af tvivl om, at det her er et problem, siger Jacob Bundsgaard, formand for KLs bestyrelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hos Kommunernes Landsforening er man allerede i gang med at sætte ind over for problemet.

    - Der er ikke skyggen af tvivl om, at det her er et problem. Det er alvorligt, og vi anerkender, hvor vigtigt det er at gøre noget ved, siger Jacob Bundsgaard.

    På baggrund af deres rundspørge udarbejdede KL sidste år deres inspirationsmateriale, som kommunalbestyrelserne kan bruge til at forebygge sexisme og grænseoverskridende adfærd. Derudover er der også oprettet en hotline, som man kan ringe, hvis man har haft en af disse oplevelser.

    Og når kommunalvalget er løbet af stablen senere på måneden, skal der udarbejdes et nyt kodeks for kommunalbestyrelserne. Og i dette skal sexisme, grænseoverskridende adfærd og forskelsbehandling spille en større rolle, så man kan komme problemet til livs.

  32. Lun afslutning på oktober giver sol og 15 grader

    Der kommer plads til både sol og temperaturer, der minder om den tidlige del af efteråret. Her er det ved Selling i Østjylland.

    Mens oktober allerede har mindet os om, hvordan nattefrost føles, giver den os nu en afslutning, der bliver en påmindelse om, hvor omskifteligt efterårsvejret kan opføre sig. Et kig i prognoserne viser nemlig, at du kan vente lidt endnu med at hænge det helt tunge overtøj i garderoben. Lun luft har nemlig fortsat kurs mod det danske land, fortæller vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

    - Mellem et lavtryk syd for Island og et højtryk over Østeuropa strømmer relativ lun luft for årstiden frem mod Danmark fra syd og sydvest. Frem mod weekenden vil vi en overgang få solrigt efterårsvejr, siger han.

    Torsdag bliver den luneste dag i den resterende del af oktober. Temperaturen holder sig generelt højt, årstiden taget i betragtning.

    Mellem den lune luft kommer der dog også indslag, der drypper på os. Oktober har givet mere regn, end vi normalt er vant til. Klimanormalen giver normalt 83,2 millimeter, men på nuværende tidspunkt er der faldet 92,2 millimeter.

    Onsdag bliver der føjet mere vand til, siger Anders Brandt.

    - Onsdag bliver det gråvejr med lidt småregn, mens det klarer flot op torsdag med en del sol og op til 16 grader. Fredag og lørdag bliver generelt også fine, inden det ligner en gråvejrssøndag.

    Søndagen kan du dog undgå en times gråvejr, minder vejrværten om.

    - Vi kan til gengæld sove en time længere, efter vi natten til søndag skal stille urene en time tilbage.

    Indtil videre har oktober givet mere vand, end vi plejer at få med over 92 millimeter. Og der bliver tilføjet yderligere vand til de kommende dage. Her er det regnvejr ved Frederiksborg Slot Hillerød.

    Tiltrods for en grå himmel og skyer med vand i, vil det dog være en mere sensommerlig afslutning på oktober, end man kan forvente. Temperaturen holder sig nemlig pænt oppe ugen ud.

    - Jeg tror, vi havner omkring de 10,5 grader i middeltemperatur, siger han. Det er over én grad højere end klimanormalen, der ligger på 10,4 grader.

    Men trods temperatur og kun en smule regn og byger, så er der dog én vigtig mangel for, at oktober kan give oplevelsen af ren sensommer. Det fortæller Anders Brandt:

    - Måske når vi de normale 99 solskinstimer. Vi er nu på 83 timer.

  33. Snart kan du se populære biograffilm på HBO Max. Men biograferne frygter ikke streaminggiganten

    Den 16. september fik filmhittet 'Dune' biografpremiere herhjemme, men allerede fra på næste mandag kan du se sci-fi-filmen hjemme i stuen. (Foto: (© SF Studios Danmark))

    Siden sci-fi-filmen 'Dune' for en måneds tid siden fik premiere i de danske biografer, har den begejstret både anmeldere og biografgængere.

    Men allerede fra 1. november – det vil sige på mandag – er det muligt at se filmen derhjemme i sofaen, hvis man altså abonnerer på HBO Max.

    Streamingtjenesten, der i dag bliver lanceret i Danmark, erstatter HBO Nordic og har en række esser i ærmet.

    For HBO Max har nemlig lavet en aftale med filmstudiet Warner Bros., som betyder, at film fra den globale mediekoncern bliver tilgængelige på streamingtjenesten blot 45 dage efter, at filmene har haft biografpremiere.

    Med andre ord kan du altså spare de 120 til 150 kroner, som en biografbillet til helaftenensfilmen 'Dune' koster, og i stedet nøjes med at betale de 79 kroner for et månedligt abonnement, som HBO Max koster.

    I den kommende tid kan HBO Max' kunder desuden se frem til hypede biograffilm som den nye 'The Matrix Resurrections', 'Batman' med Robert Pattinson og 'Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore' med Mads Mikkelsen blot 45 dage efter biografpremiererne lander på streamingtjenesten.

    Men får de tørre tal og fakta Lars Werge, som er direktør i foreningen Danske Biografer, til at ryste i bukserne?

    Umiddelbart nej.

    - Vi har stor tiltro til biograferne. Der er ingen grund til at tro, at deres betydning og placering i folks bevidsthed ikke er til stede, siger han og nævner filmtitler som 'Ternet Ninja 2' og Bond-filmen 'No Time to Die', der dette efterår har lokket hundredtusindvis af danskere ind i biografsalenes mørke landet over.

    - Men det er op til de enkelte biografer og kæder at tilgodese, at de har ændrede kommercielle vilkår, tilføjer Lars Werge imidlertid.

    I forhold til det konkrete eksempel med 'Dune' nævner Lars Werge, at filmen er blevet vist i landets biografer, selvom man fra start af har vidst, at den blev tilgængelig på streaming blot 45 dage efter biografpremieren.

    'Dune' vil også fortsat kunne ses i biograferne, selv efter streamingpremieren på HBO Max den 1. november.

    Lars Werge medgiver dog, at der er diverse udfordringer ved HBO Max' aftale med Warner Brothers' filmtitler.

    - Det vil skærpe opmærksomheden på, at man skal huske at se filmene i biografen. I den periode, filmene går i biograferne, skal distributørerne derfor slå på, at de skal opleves i biografen, siger han og tilføjer:

    - Biograferne er ikke interesseret i at blive spændt for en markedsføringsvogn, som sigter alene på streaming.

    Anders Matthesen ved gallapremieren på 'Ternet Ninja 2'. Med hele 246.648 solgte billetter i åbningsweekenden kan filmen bryste sig af at have den største åbningsweekend for en dansk film nogensinde. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Men kan HBO Max-modellen blive et problem for de lidt mere smalle film, der ikke har et lige så stort publikum som 'James Bond', 'Ternet Ninja' og 'Dune'?

    - Mange smallere film, der måske sælger 20-50.000 billetter, går faktisk sjældent mere end 45 dage i biografen. Biograferne er bundet kontraktmæssigt til at vise en bestemt film i x antal dage, men hvis der ikke er salg i en film, bliver den taget af, siger Lars Werge.

    Det er ikke kun HBO Max, men også streamingtjenesten Disney +, der på det seneste har lavet særaftaler, som har haft stor betydning for en række storfilm.

    Det har i år betydet, at eksempelvis Oscar-vinderen 'Nomadland' kun fik en meget begrænset biografpremiere i Danmark, fordi den samtidig kunne ses på Disney +.

    Også superheltefilmen 'Black Widow' landede synkront i biograferne og på Disney +, hvilket fik hovedrolleindehaveren Scarlett Johansson til at sagsøge Disney, da hun mente, at modellen havde kostet hende millioner i tabt indtjening fra biografsalget.

    Og konflikterne mellem streaminggiganterne og biograferne er da også til at tage og føle på, medgiver Lars Werge:

    - Biografernes synspunkt er, at det forandrer den forretningsmodel, man kender. Men vi håber da, at det finder et lejde.

  34. Kontakttallet er beregnet til 1,2

    Denne uges kontakttal er beregnet til 1,2, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

    Kontakttallet er et udtryk for, hvor mange andre personer en coronasmittet i gennemsnit smitter - dermed vurderes coronaepidemien til at være i vækst.

    Kontakttallet bygger dog på usikre tal, skriver Heunicke, men det flugter ifølge ministeren med andre nøgletal.

    - Incidensen (antal smittede per 100.000 indbyggere, red.) er steget fra 90 til 161 på en uge. Skyldes delvist, at flere lader sig teste, men den gennemsnitlige daglige positivprocent (andel smittede i forhold til antallet af test, red.) er også steget fra 1,4 til 2,0, skriver han i sit tweet.

  35. Tyskland får en kvindelig parlamentsformand for første gang i 23 år

    Det tyske parlament, Forbundsdagen, har valgt socialdemokraten Bärbel Bas som ny formand.

    Den 53-årige socialdemokrat afløser den 79-årige CDU-politiker Wolfgang Schäuble, der har været formand siden 2017.

    Bärbel Bas har hidtil været næstformand for den socialdemokratiske gruppe i Forbundsdagen, som hun har været medlem af siden 2009.

    Posten som formand for Forbundsdagen er det næsthøjeste politiske embede i Tyskland - efter forbundspræsidenten, men før kansleren.

    Da det tidligere på måneden tegnede til, at alle tre poster ville blive besat af mænd, udløste det intern kritik i det socialdemokratiske parti, SPD. Derfor krævede en gruppe socialdemokratiske kvinder, at formandsposten blev besat af en kvinde.

    Det er tredje gang, den tyske forbundsdag har en kvindelig parlamentsformand – og første gang i 23 år.

  36. Hun er egentlig stadig Tysklands kansler. Men nu er Angela Merkel tvunget til at sidde på tilskuerpladserne i parlamentet

    Angela Merkel måtte se med fra tilskuerpladserne, da det tyske parlament, Forbundsdagen, i dag konstituerede sig selv efter valget den 26. september. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)

    Angela Merkel er egentlig stadig Tysklands kansler. Men nu må hun ikke længere sidde i sit vanlige kansler-sæde i det tyske parlament, Forbundsdagen.

    I stedet måtte hun se med fra tilskuerpladserne, da den nye forbundsdag i dag mødtes for første gang efter valget for en måned siden.

    Under den første samling stod Merkels sæde gennem 16 år som kansler tomt som et helt lavpraktisk symbol på, at hendes mandatperiode er slut - og før hendes efterfølger er valgt. Indtil det sker, er Merkel stadig fungerende kansler, men fra tilskuerpladserne.

    Hendes kansler-sæde kommer nok til at stå tomt i seks uger endnu. Det er i hvert fald den deadline, hendes mest sandsynlige efterfølger har givet sig selv til at danne en regering.

    Han hedder Olaf Scholz og er socialdemokrat. I sidste uge indledte han forhandlinger om at danne regering med det liberale parti, FDP, og miljøpartiet De Grønne. De tre partier vil have deres regering på plads i den anden uge af december.

    Hvis de overholder deres egen køreplan, vil Olaf Scholz blive valgt som Tysklands næste kansler i Forbundsdagen senest den 10. december.

    Det vil i givet fald betyde, at Angela Merkel lige præcis ikke når at slå partifællen Helmut Kohls rekord på 16 år og 26 dage som tysk kansler. Den ville hun ellers slå ugen efter, nemlig den 18. december.

    Angela Merkels kansler-sæde og hendes ministres sæder stod tomme til venstre i salen, da Forbundsdagen holdt sit første møde efter valget den 26. september. Regeringen er stadig fungerende, indtil en ny kansler er valgt. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

    Angela Merkel var ikke den eneste, der var henvist til tilskuerpladserne ved den nye forbundsdags første samling.

    23 parlamentsmedlemmer fra det højrenationale parti Alternative für Deutschland, AfD, måtte også sætte sig til rette på tilskuerrækkerne. De nægtede nemlig at følge de gældende corona-regler, hvor de skulle fremlægge bevis for enten at være vaccineret, raskmeldt eller testet negativt for at indtage deres sæde i salen.

    AfD-politikeren Karsten Hilse bar et badge med teksten "Ikke vaccineret" på sin plads ved tilskuerpladserne. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)

    AfD spiller også en rolle i en anden sæde-konflikt. De liberale i FDP er nemlig trætte af at sidde ved siden af AfD-politikerne og vil gerne flytte sæder til midt i salen.

    Det vil ikke alene befri dem fra, hvad de betegner som irriterende, højrøstede naboer - det vil også være et både fysisk og symbolsk ryk mod midten og magten, fordi FDP dermed vil komme til at sidde ved siden af de mulige nye regeringspartnere i De Grønne.

    Ønsket om nye sæder er en politisk positionering, bekræfter formanden for FDP’s parlamentariske gruppe, Marco Bushcmann:

    - Yderst til venstre sidder venstrefløjen. Yderst til højre sidder det højreorienterede AfD. FDP er et midterparti, og derfor vil vi gerne sidde i midten, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

    Men det huer ikke Angela Merkels kristenkonservative union CDU/CSU, som i givet fald skal overlade deres sæder til FDP og flytte mod højre i salen. Formanden for den kristenkonservative parlamentariske gruppe, Michael Grosse-Brömer, kalder det et spørgsmål om magt og egeninteresser.

    Indtil videre sidder FDP stadig ved siden af AfD. Hvis de skal vinde stolelegen, kræver det hjælp fra de måske kommende regeringspartnere i SPD og De Grønne.

    Siden valget den 26. september har håndværkere arbejdet på at gøre Forbundsdagen klar til det største antal medlemmer nogensinde, nemlig 736. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

    Det helt store sæde-spørgsmål i den nye forbundsdag handler om selve antallet af sæder. Aldrig før har der været flere medlemmer i det tyske parlament. Hele 736 sæder er der blevet gjort plads til i den ombyggede sal. Det er 27 flere end i sidste valgperiode.

    Og det er ikke kun flere sæder, håndværkerne har skullet montere. De er også i gang med at bygge 300 nye kontorer til nye parlamentsmedlemmer og deres ansatte, skriver avisen Der Tagesspiegel. Indtil kontorerne er klar, må de nyvalgte og nyansatte dele kontorer og arbejde fra mødelokaler.

    XXL-parlamentet, som den store Forbundsdag er blevet døbt af de tyske medier, kommer til at koste de tyske skatteborgere mange ekstra millioner euro til lønninger og udbygninger. Derfor vil flere partier reformere valgloven, så parlamentet ikke kan blive ved med at vokse.

    Det er det komplicerede tyske valgsystem med to stemmer og et skiftende antal udligningsmandater, der har givet Forbundsdagen vokseværk. Bliv klogere på mandatregnestykket i grafikken herunder:

    Der er også udskiftning på Forbundsdagens allerfornemmeste sæde, nemlig på posten som parlamentsformand. Her afløser den 53-årige socialdemokrat Bärbel Bas den 79-årige CDU-politiker Wolfgang Schäuble.

    Bärbel Bas har hidtil været næstformand for den socialdemokratiske gruppe i Forbundsdagen, som hun har været medlem af siden 2009.

    Posten som formand for Forbundsdagen er det næsthøjeste politiske embede i Tyskland - efter forbundspræsidenten, men før kansleren.

    Da det tidligere på måneden tegnede til, at alle tre poster ville blive besat af mænd, udløste det intern kritik i det socialdemokratiske parti, SPD. Derfor krævede en gruppe socialdemokratiske kvinder, at formandsposten blev besat af en kvinde.

    Det er tredje gang, den tyske forbundsdag har en kvindelig parlamentsformand. Første gang var i 1972, hvor socialdemokraten Annemarie Renger selv rakte ud efter den prestigefulde post, fortalte Bärbel Bas fra talerstolen.

    - Der er gået næsten 50 år. Vores samfund har udviklet sig meget. Jeg har ikke selv rakt hånden op, men jeg har takket ja i det rigtige øjeblik, sagde hun og høstede klapsalver fra salen, før hun fortsatte:

    - Det er godt for vores land, at borgerne kan se, at en kvinde er ansvarlig i hjertet af vores demokrati.

    Bärbel Bas kommer samtidig til at stå i spidsen for et lidt mere kvindeligt parlament. Andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer er nemlig stedet fra 31 til 34,7 procent.

  37. Flere forældre må opgive at arbejde: Villads viste voldsomt, at han ikke ville i skole

    Villads har autisme og begyndte i en almindelig folkeskole, hvor han kom i voldsom mistrivsel. Line Skov Rodkjær måtte stoppe med at arbejde og fik tabt arbejdsfortjeneste, hvor hun var hjemme hos sønnen. Flere forældre må opgive at arbejde for at være derhjemme. (Foto: Julius Waag)

    Der var morgener, hvor det var, som om det eksploderede, når Villads skulle sige farvel til sin mor.

    Sådan husker Line Skov Rodkjær situationen, når hun skulle aflevere sin søn i 0. og 1. klasse.

    Han kunne løbe efter bilen, så hun var nødt til at standse og vende om.

    - Jeg kunne ikke køre fra et barn, der ikke ville være der, fortæller hun.

    Andre dage sagde Villads, at han nok selv skulle gå ind i skolen, men gik andre steder hen.

    Og skolen ringede og fortalte, at sønnen var væk, udadreagerende og voldsom.

    I børnehaven var Villads blevet udredt for autisme, men begyndte sin skolegang i en almindelig folkeskole - og det gik ikke.

    - Det var enormt fortvivlende. Det var som at sende et barn ud på åbent hav uden iltmaske og redningsvest. Det er det ondeste, man kan gøre ved sit barn. På et tidspunkt kan jeg som mor ikke se mig selv i spejlet. Han var så truet af mistrivsel, at vi meldte ham ud af skolen, fortæller Line Skov Rodkjær.

    Når Villads ikke kunne komme i skole, så kunne Line Skov Rodkjær heller ikke arbejde som pædagogisk familierådgiver. Aalborg Kommune tilkendte hende tabt arbejdsfortjeneste, så hun fik økonomisk støtte for at gå derhjemme.

    Stadig flere forældre får tabt arbejdsfortjeneste for at gå hjemme og passe børn, der er syge eller mistrives.

    Sidste år fik forældrene samlet set 1,46 milliarder kroner i støtte. Det er 461 millioner kroner mere end i 2015, viser tal fra Danmarks Statistik, der er renset for inflation.

    Forældre kan få støtte for mistet løn, hvis de gennem en længere periode ikke kan arbejde, fordi deres børn er syge, handicappede eller mistrives.

    Der er ingen opgørelse, der viser, hvilke problemer børnene har, siden flere forældre går hjemme.

    Men KL (Kommunernes Landsforening), København og Odense Kommuner vurderer, at det kan skyldes, at flere børn og unge mistrives og ikke kommer i skole. Forældre kan så få tabt arbejdsfortjeneste, mens kommunen arbejder på at stille et egnet undervisningstilbud til rådighed for barnet.

    Professor Mikael Thastum fra Aarhus Universitet leder et projekt om skolevægring. Her så forskerne også, at mange forældre meldte sig syge og måtte drosle ned fra arbejdet, når deres børn ikke kom i skole.

    - Det påvirker en familie meget voldsomt, når barnet ikke kan komme i skole. For barnet kan det være ødelæggende for den psykiske trivsel ikke at komme i skole, ikke kunne lære noget, ikke indgå i det sociale liv, og barnet kan blive isoleret og ensom. Det har også store samfundsmæssige konsekvenser, hvis forældre ikke kan komme på arbejde, siger han.

    Det var få måneder efter skolestart, at Line Skov Rodkjær oplevede, at den almindelige folkeskole passede dårligt til sønnen med autisme.

    Godt nok fik han støttetimer, og efter få måneder begyndte han i en k-klasse, som er et specialtilbud.

    Men Line Skov Rodkjær så, hvordan sønnen hejste det "blodrøde signalflag" og talte om at tage knive med i skolen, ødelægge, smadre og ikke ville leve mere.

    Situationen var så presset, at hun "ikke kunne koncentrere sig om at arbejde, når familien hang så meget i laser, som den gjorde". Det hjalp at få tabt arbejdsfortjeneste.

    - Det var en forløsning fuldt ud at have tid til at støtte og hjælpe Villads. Jeg skulle ikke tænke på, at jeg ikke længere kunne løse mine arbejdsopgaver eller var nødt til at sygemelde mig. Det er på ingen måde et ønskescenarie at være på tabt arbejdsfortjeneste, men det har faktisk været redningen for vores familie, siger hun.

    Selvom tabt arbejdsfortjeneste er en støtte til pressede familier, så mener Landsforeningen SIND, Bedre Psykiatri og Autismeforeningen, at det er et dårligt tegn, at beløbet stiger så kraftigt.

    Det viser, at for mange børn mistrives og ikke får den rette hjælp og tilbud i tide.

    - Vi ser velfungerende familier, der bliver lavet om til sociale familier, fordi der ikke er hjælp at få, siger Kathe Johansen, der er landsformand i Autismeforeningen.

    SIND peger på, at der er for få ressourcer til pædagogisk psykologisk rådgivning og i skolerne til børn med vanskeligheder.

    - Mistrivslen bliver tydeligere og tydeligere, og vi har et velfærdssystem, der ikke kan samle op. Der er blevet skåret for langt ned, mener SIND´s landsformand, Mia Kristina Hansen.

    I Aalborg Kommune er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste steget fra 46 millioner kroner i 2015 til 66 millioner kroner sidste år.

    Borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) har fokus på, hvordan folkeskolen bliver mere rummelig, så børn ikke bliver væk fra skole.

    For at øge trivslen i folkeskolen har et stort flertal i byrådet besluttet at bruge 27 millioner kroner på co-teaching, så der fremover vil være to lærere, der samarbejder, i flere af timerne i 1.-3. klasse.

    - For mig handler det om, at vi skal styrke grundskolen så meget som muligt og holde flest mulige børn der. Den udvikling, der foregår i forhold til børn med diagnoser, sætter os under pres, siger Thomas Kastrup Larsen (S).

    Venstre mener, at der er behov for at udvide to-lærerordningen til børnehaveklassen, og ønsker også at bruge flere penge på pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) til de yngste.

    - Vi skal have endnu flere ressourcer til vores børnehaveklasser, så vi kan få fat i de børn, der har udfordringer så tidligt som muligt, siger Jan Nymark Thaysen (V), der er borgmesterkandidat og skolerådmand.

    Dansk Folkeparti er enig i, at der er behov for flere penge til at opspore børn med vanskeligheder før skolestart.

    - Er der et barn, som får mere ud af at være i et specialtilbud, så skal man ikke forsøge at holde dem i folkeskolen. Vi er for lang tid om at finde det rigtige tilbud til vores børn. I sidste ende kan det blive langt dyrere for samfundet at trække processen ud, mener DF´s spidskandidat Kristoffer Hjort Storm.

    Enhedslisten i Aalborg har både fokus på en mere rummelig folkeskole, men også bedre specialtilbud.

    - For os er det afgørende, at når der kommer flere elever til specialundervisning, så skal der også tilføres flere midler til området, siger Per Clausen (EL).

    Borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) er enig i, at børn skal have det rette specialtilbud, men omvendt må kommunen ikke komme i en situation, hvor "specialområdet kommer til at sluge uforholdsmæssige mange andele af ressourcerne." Venstre ønsker en gennemgang af alle de millioner, som bruges på specialområdet for at se, "får vi nok ud af det."

    Sommeren 2019 blev Villads sygemeldt, og i begyndelsen af 2. klasse fik han et nødskema, hvor han skulle i skole få timer om dagen. Efter flere møder med pædagogisk psykologisk rådgivning fik han et tilbud om at gå i en specialskole, der har særlig viden om autister.

    I december 2019 begyndte han i skolen en enkelt time om dagen, og langsomt i løbet af et par år er skoleskemaet øget til 24 timer om ugen.

    - Det er helt fantastisk efter at have stået på sidelinjen at se, at han vender mere og mere tilbage til den glade dreng, som vi så i børnehaven, fortæller Line Skov Rodkjær.

    Hun billiger, at byrødderne har fokus på at gøre folkeskolen mere rummelig med to-lærerordninger, men det hjælper ikke alle børn.

    - Hvis Villads var begyndt i et specialiseret tilbud, så havde der ikke været fuld skolevægring. Det er jeg 100 procent sikker på. Jeg drømmer om, at byrådet laver en mere alsidig vifte af specialtilbud, siger Line Skov Rodkjær.

    Se Linke Skov Rodkjær fortælle om, hvad tabt arbejdsfortjeneste har betydet.

    Sådan gjorde vi:

    • Data til søjlediagrammet stammer fra Danmarks Statistiks tabel KY050, mens data til kortet kommer fra tabel REGK100 (Drift - 5.57.72 Sociale formål - Grp. 15. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse.)

    • Alle tal er efterfølgende renset for inflation. (PL2020)

    • Danmarks Statistiks tal viser, at 15.612 forældre modtog tabt arbejdsfortjeneste sidste år, og at det i gennemsnit kostede 93.744 kroner pr forældre.

    • DR har efterfølgende skønnet, hvor mange personer der er på tabt arbejdsfortjeneste i hver kommune ved at dividere, hvor meget kommunen bruger på tabt arbejdsfortjeneste med 93.744. Tallene er afrundet på kortet.

    • Der er tale om et skøn, der viser cirka, hvor mange personer der er tale om, men tallet er ikke præcist. Danmarks Statistik har ikke en opgørelse over antal personer.

    • Kortet er farvet efter, hvor mange penge hver kommune bruger på tabt arbejdsfortjeneste pr. 0-17 årige for 2019 og 2020. DR har valgt to år, fordi antal personer kan svinge fra år til år. Den usikkerhed bliver formindsket ved at se på to år.

  38. Nye detaljer om skudulykke på filmset: Nøgleperson tidligere fyret for at bryde våbenregler

    Skuespilleren Alec Baldwin omtalte selv hændelsen som en "tragisk ulykke", da han for første gang kommenterede sagen i fredags. (Foto: Rich Polk © 2020 Getty Images)

    Der kommer stadig flere detaljer frem om ulykken under indspilningerne af filmen 'Rust', som førte til filmfotografen Halyna Hutchins' død i torsdags.

    Det var skuespilleren Alec Baldwin, som skød og dræbte den 42-årige filmfotograf samt sårede instruktøren Joel Souza under indspilningerne til den kommende westernfilm.

    Men nu er det kommet frem, at manden, der gav Alec Baldwin rekvisit-revolveren, tidligere er blevet fyret for at bryde våbensikkerheden under en anden filmproduktion.

    Det skriver blandt andre CNN.

    Filmfotografen Halyna Hutchins blev tilbage i 2019 udråbt som en af de nye stjerner inden for filmfotografi af American Cinematographer Magazine. (Foto: SWEN STUDIOS © Scanpix)

    Det var den 62-årige medinstruktør, Dave Halls, der inden torsdagens ulykke rakte Alec Baldwin revolveren med forsikring om, at den var ufarlig.

    Men våbnet viste sig at være skarpladt, og det fik fatale konsekvenser for filmfotografen Halyna Hutchins.

    Tilbage i 2019 arbejdede Dave Halls på filmen 'Freedom's Path', men han blev fyret, efter et produktionsmedlem pådrog sig en mindre og kortvarig skade, da en revolver uventet blev affyret.

    - Dave Halls blev med øjeblikkelig virkning fjernet fra filmsettet, da rekvisitrevolveren blev affyret. Produktionen blev ikke genoptaget, før han var fjernet fra settet, lyder det mandag i en meddelelse fra 'Freedom's Paths' produktionsselskab, Rocket Soul Studios, til CNN.

    Da nyheden om ulykken kom frem i fredags, var der mange, der undrede sig over, hvordan det kunne ske, at Alec Baldwin både skød og dræbte filmfotografen Halyna Hutchins samt sårede instruktøren Joel Souza.

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters viser efterforskningsdokumenter, at det var under gennemgangen af en scene i en kirke, at ulykken fandt sted.

    Her ses kirken i Santa Fe i delstaten New Mexico, hvor dødsulykken fandt sted. (Foto: SplashNews.com © Scanpix)

    Her fremgår det, at Alec Baldwin øvede sig i at sigte direkte mod kameralinsen, hvor Halyna Hutchins stod.

    - Joel (Souza, red.) udtalte, at de havde placeret Alec (Baldwin, red.) på en bænk i en kirke bygget på settet, og han øvede sig i et lave et træk (med pistolen, red.) på tværs af kroppen, står der.

    Det vil sige at trække en revolver med højre hånd, når hylsteret sidder på venstre side af kroppen.

    Det forklares desuden, hvorfor instruktøren, Joel Souza, kunne blive ramt af skud, hvilket ellers har været blandt de mange spørgsmål i efterspillet efter ulykken. Han stod lige bag ved Hutchins, er det kommet frem.

    I kølvandet på ulykken har mediet Deadline lavet en optælling af ulykker i filmbranchen i USA. Og ifølge mediet har filmfotografer det farligste job i branchen – endda farligere end at være stuntmand.

    De seneste ti år har fire personer med job i et kamerateam nemlig mistet livet i USA, mens "kun" to stuntmænd har mistet livet i samme periode.

    Arbejdet bliver farligt, fordi kamerafolk ofte ikke har andet end deres kamera til at beskytte sig imod hurtige biler, tog eller projektiler.

    Siden ulykken på 'Rust' i torsdags er det også kommet frem, at flere medarbejdere havde forladt produktionen forud for ulykken, fordi de var utilfredse med både deres arbejdsvilkår og sikkerheden på settet.

    Det lokale politi i Santa Fe i delstaten New Mexico undersøger stadig ulykken og har fortsat ikke sigtet nogen i sagen.

    Optagelserne af 'Rust' er sat på pause på ubestemt tid.

  39. Tyrkisk statsborger, der er født og opvokset i Danmark, udvises efter dom om våbenbesiddelse

    En tyrkisk statsborger, der er dømt for våbenbesiddelse, og som er født og opvokset i Danmark, udvises for bestandig.

    Det har Højesteret slået fast.

    Manden er tidligere blevet straffet i landsretten med fængsel i tre år og tre måneder - og udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

    Og Højesteret var altså enig og stadfæstede landsrettens dom.

    Manden er tidligere blevet betinget udvist af Danmark for tilsvarende kriminalitet.

    Undervejs i sagen er det kommet frem, at manden taler tyrkisk, og at han har været på ferie i Tyrkiet.

  40. To ledere fratræder efter massiv kritik af aarhusiansk skole

    Søndervangskolen i Aarhus skal have ny ledelse efter en periode med stort mediefokus og offentlig omtale af en række forhold på og omkring skolen.

    Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

    Det har blandt andet ført til en redegørelse i kommunens Børn- og Unge-udvalg, spørgsmål fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, ligesom kommunen har iværksat en ekstern undersøgelse af prøveafvikling og tilsyn med skolen.

    - Skolelederen har på baggrund af det pres, der har været, ønsket at indgå en fratrædelsesaftale, hvilket Aarhus Kommune har imødekommet, skriver kommunen.

    Skolelederen vil være fritstillet frem til fratrædelsen ved udgangen af februar 2022.

    Samtidig har skolens viceskoleleder valgt at fratræde sin stilling. Han vil også være fritstillet frem til sin fratrædelse.

  41. Kina lukker millionby ned efter seks coronatilfæde

    Coronatest i Lanzhou i sidste uge. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Seks positive coronatest på en dag. Mere skulle der ikke til, før storbyen Lanzhou i det vestlige Kina i dag blev sendt i lockdown. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Borgerne i Lanzhou må nu kun forlade deres hjem i nødstilfælde. Samtidig vil alle rejser ind og ud af byen med fire millioner indbyggere blive strengt kontrolleret, siger myndighederne.

    I forvejen er titusinder af kinesere underlagt nedlukning i den nordlige del af landet, efter at Kina den seneste tid har oplevet stigende smittetal.

    Det totale antal coronatilfælde i det kæmpestore land er stadig kun lidt over 100 den seneste uge. Men Kina følger en strategi, der går ud på, at covid-19 slet ikke skal slippe ind i landet igen.

  42. Australien kommer med nyt klimamål efter pres - men kulminerne lukker de ikke

    Premierminister Scott Morrison såede længe tvivl, om han ville dukke op til klimatopmødet i Glasgow. Nu har han lovet at deltage. (Foto: Lukas Coch © Ritzau Scanpix)

    Efter massiv kritik har Australien i dag lovet, at landet i 2050 ikke vil udlede flere drivhusgasser, end der optages.

    Løftet kommer kort inden det store klimatopmøde i Glasgow, hvor verdens ledere mødes for at forsøge at finde en løsning på klimakrisen.

    Australien - som producerer store mængder kul og gas - har længe haltet langt efter i international klimapolitik, hvor over 100 lande for længst har lovet at blive klimaneutrale i 2050.

    Det nye klimamål bliver dog også kun rost delvist.

    For trods løftet om klimaneutralitet har Australien sagt nej til at komme med et nyt mål for, hvor meget de vil udlede i 2030. Her holder de fast i en reduktion på 26 til 28 procent, som er langt under, hvad andre vestlige lande har lovet.

    - Vi vil ikke finde os i at blive belært af andre, som ikke forstår Australien. Den australske måde handler om, hvordan man gør det, ikke om man gør det. Det handler om at få det gjort, skriver Scott Morrison ifølge BBC i en kommentar.

  43. Efter kritik af vaccinehamstring i Vesten: Afrikanske lande køber op mod 110 millioner Moderna-doser

    En forsvindende lille del af befolkningerne i de afrikanske lande er fuldt vaccineret mod corona.

    Det billede håber Den Afrikanske Union nu at ændre på med en ny aftale med Moderna om at køb af op mod 110 millioner vaccinedoser, skriver Reuters.

    Aftalen er faldet på plads med assistance fra USA, der har accepteret af lade de afrikanske lande komme foran i vaccinekøen og købe 33 millioner doser, der egentlig var tiltænkt de amerikanske borgere.

    De mange millioner doser, der skal sendes afsted til Afrika, er dog langtfra nok til at sikre, at kontinentets 1,3 milliarder bliver vaccineret.

  44. Se videoen: Lastbil ligger i Limfjorden

    Hvis du nogensinde har spekuleret på, hvordan det ville se ud, hvis der lå en lastbil i Limfjorden, kan du se med her.

    Lastbilen trillede ud over Hvalpsund-Sundsøre-færgen, hvis kaldenavn er 'Mary', fordi chaufføren havde glemt at trække håndbremsen.

    Beredskabet har oplyst, at der ikke er sket personskade.

    Video: Øxenholt Foto

  45. Coronaen buldrer frem i Rusland og slår rekord for daglige dødstal

    Lave vaccinationstal driver smitten frem i Rusland. (Foto: Natalia Kolesnikova © Ritzau Scanpix)

    I Rusland har man slået en trist rekord.

    Siden i går har de russiske sundhedsmyndigheder registreret 1.106 coronarelaterede dødsfald, hvilket er det højeste siden coronapandemiens begyndelse.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det er desuden sjette gang på otte dage, at rekorden for flest dødsfald er blevet slået.

    Fra begyndelsen af november strammer myndighederne restriktionerne i landet, som blandt andet betyder, at russerne i højere grad skal arbejde hjemmefra, og i Moskva vil det stort set kun være supermarkeder og apoteker, der holder åbent.

    Det er i høj grad en lav vaccinetilslutning, som driver smitten frem. Derfor har præsident Putin beordret, at folk får to dages betalt fri, hvis de lader sig vaccinere.

  46. Vestegnsborgmestre vil have gratis kviktest tilbage efter stigende smitte

    I Ishøj har man tidligere taget alternative metoder i brug, for at trække folk til en PCR-test. En partybus blev i februar omdannet til teststed. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Coronasmitten stiger i det danske samfund, og i flere vestegnskommuner stiger den så voldsomt, at borgmestrene nu kommer med en bøn til Region Hovedstaden.

    I det man tester, får man en personlig kontakt, hvor man kan opfordre folk til at blive vaccineret.
    Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj

    - Jeg har taget initiativ til, at vestegnsborgmestrene i fællesskab retter henvendelse til regionsrådet og beder om, at man ”genstarter” kviktestcentrene i vores kommuner, fortæller Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune.

    I Albertslund ligger incidenstallet i dag på 384,9, mens 105 er blevet konstateret smittet de sidste syv dage.

    - Vi kan desværre konstatere, at incidenstallet i Albertslund Kommune er stigende. Det skyldes nok, at vi har færre vaccinerede, samfundet er åbent, og folk rykker ind på grund af vinteren.

    Med et incidenstal på 385 lander Albertslund på den meget lidt eftertragtede tredjeplads over kommuner med mest smitte.

    På toppen af den liste finder man Ishøj med et incidenstal på 616. Her stiller borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) sig også bag ønsket om gratis kviktest.

    - Det er da en god idé. Det ville være rart at få PCR-test suppleret op med kviktest, fordi vi simpelthen kan få testet flere. Der er nok flere, der synes, at en kviktest er lidt rarere, siger han.

    Ole Bjørstorp kigger på skoleområdet i Ishøj, efter kommunen passerede et incidenstal på 500. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Men kommer incidenstallet til at falde, fordi man tester mere?

    - Nej, jo ikke direkte, men i det man tester, får man en personlig kontakt, hvor man kan opfordre folk til at blive vaccineret, siger Ole Bjørstorp.

    I Ishøj har man på grund af den høje smitte nu opfordret alle indbyggere til at lade sig teste, mens man kigger på muligheden for at sende skoleklasser hjem, hvis der er mange smittetilfælde. Man vil dog ikke lukke hele skoler ned.

    Skolelukninger overvejer man heller ikke i Hvidovre Kommune, der ellers også vil bede om gratis kviktest hos regionen.

    - Der tænker jeg ikke, at vi som kommune er, siger borgmester Helle Adelborg (S).

    Men hun er ikke afvisende overfor at dykke ned coronaværktøjskassen fra tidligere.

    - Hvis smitten stiger dag for dag, som den gør nu, så skal vi jo sætte os ned og se, hvilke redskaber fra tidligere på året, der måske kan blive taget i brug igen, siger Helle Adelborg.

    I Hvidovre er incidenstallet 333, mens det i København er 304 og på Frederiksberg er 359. Kan regionen forsvare at give jer gratis kviktest tilbage uden at skulle gøre det i hovedstaden og på Frederiksberg?

    - Det må du spørge regionen om.

    Hos Regionen Hovedstaden er man positiv overfor ønsket om at genetablere kviktest i vestegnskommunerne, hvis man får et 'go' fra sundhedsmyndighederne.

    - Vi ser et stigende smittetryk på Vestegnen, og derfor giver det god mening, at vi kommer til at teste noget mere, end vi gør lige nu. Lige nu har vi dog testmuligheder, der ikke bliver udnyttet fuldt ud, men kommer der et ønske om at oprette kviktestcentre, så går vi i gang med det, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj.

    Og vælger man at genindføre de gratis kviktest, så kan det ske relativt hurtigt, lyder det.

    - Vi laver allerede i dag 2000 lyntest i døgnet. Det kan vi skrue op til 4000 på et par dage. Vi kan samtidig øge vores PCR-kapacitet ganske betydeligt i løbet af et par dage. Skal vi hive private aktører ind, så vil der gå et par uger med at få det etableret, siger Lars Gaardhøj.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsministeriet. De er ikke vendt tilbage. Samtidig har vi DR Nyheder forsøgt at få en kommentar fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed, der står for logistikken ved testene. De ønsker ikke at stille op.

  47. Region er positiv over for borgmestres ønske om at genindføre gratis kviktest

    Borgmestrene i flere vestegnskommuner fortalte tidligere på dagen, at de ville bede Region Hovedstaden om at kunne få genindført gratis kviktest for at komme stigende coronasmitte til livs.

    Og såfremt det ønske også blåstemples af sundhedsmyndighederne, så står regionen klar til at hjælpe.

    - Vi ser et stigende smittetryk på Vestegnen, og derfor giver det god mening, at vi kommer til at teste noget mere, end vi gør lige nu. Lige nu har vi dog testmuligheder, der ikke bliver udnyttet fuldt ud, men kommer der et ønske om at oprette kviktestcentre, så går vi i gang med det, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj.

  48. De vil gerne have flere naboer – men ikke i deres egen baghave: Vil du ofre din udsigt, så din by kan udvikle sig?

  49. Se danmarkskortet: I Vallensbæk får du 95.000 kroner for at hjemmepasse - andre steder får du intet

    Linea Blom-Bloch med sin mand og to børn. Hun har valgt hjemmepasning til trods for, at hun ikke får tilskud. (Foto: AnnaRuth Fotografi)

    Det er tre år siden, at 29-årige Linea Blom-Bloch fra Hvidovre sammen med sin mand, Christian, traf en stor beslutning, da hun valgte at begynde at hjemmepasse deres lille datter, Rosa.

    Hun fik nemlig en dårlig fornemmelse i maven, hver gang hun sendte sin lille datter af sted i dagpleje.

    Jeg synes, at det er underligt og uretfærdigt, at der ikke er ligestilling omkring hjemmepasning. Det er rigtig ærgerligt.
    Linea Blom-Bloch, hjemmepasser

    Tre år senere bliver Rosa stadig passet derhjemme, og siden dengang er familien blevet udvidet med endnu en - halvandenårige Zefyr. Han bliver også bliver passet derhjemme af sin mor.

    Og beslutningen om at passe børnene derhjemme har de ikke fortrudt:

    - Vi har friheden til være sammen uden at skulle stresse os igennem en dag. Vi bestemmer vores hverdag ud fra børnenes behov, siger Linea Blom-Bloch.

    Beslutningen har dog gjort det lidt sværere at få de økonomiske ender til at mødes. Hun får nemlig ikke så meget som en bøjet femkrone i tilskud fra Hvidovre Kommune.

    - Vi lever mest af vores opsparing lige nu, men vi synes ikke, at pengene er lige så meget værd som tiden med vores børn, siger den 29-årige mor.

    Linea Blom-Bloch er langt fra den eneste forælder, der må se et stort rundt nul ud for sin månedlige indtægt, når de vælger at passe deres børn.

    Det er nemlig lige under to ud af tre, i alt 64 kommuner, der giver dig mulighed for at få en check i lommen, hvis du vælger at passe dit 0 til 2-årige barn.

    Vi kender til flere tilfælde, hvor folk flytter på grund af tilskuddet, fordi det er det, der skal til, hvis man skal have det familieliv, man ønsker,
    Christina Tengstedt Rasmussen, Landorganisationen for Hjemmeforældre.

    Det viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der bygger på oplysninger, som landets 98 kommuner selv har indberettet i 2021.

    Tallene undrer den 29-årige mor til to fra Hvidovre.

    - Jeg synes, at det er underligt og uretfærdigt, at der ikke er ligestilling omkring hjemmepasning. Det er rigtig ærgerligt, siger Linea Blom-Bloch.

    Opgørelsen fra ministeriet viser også, at der er enorm forskel på, hvor mange penge du får.

    I Vallensbæk Kommune får du for eksempel 95.931 kroner om året, mens bundskraberen blandt de 64 kommuner er Varde, hvor du får lige over 26.000 kroner.

    Hvis man ser på børn i børnehavealderen - tre til fem år - så er det en del færre kommuner, der giver tilskud til hjemmepasning.

    Her er der nemlig under hver anden - i alt 46 kommuner - som giver tilskud.

    Det faktum, at der er stor forskel i den økonomiske situation for hjemmepasserne, afhængigt af hvilken kommune de bor i, vækker harme hos foreningen Hjemmeforældrenes Landsorganisation (HJEM).

    - Jeg synes, at det er uretfærdigt og ærgerligt, at man ikke i højere grad giver familierne ret til at bestemme og indrette deres familieliv, siger forperson Christina Tengstedt Rasmussen, der bor på Frederiksberg og selv hjemmepasser sine børn.

    Ifølge foreningen betyder den store forskel fra kommune til kommune reelt, at nogle familier vælger at rykke teltpælene op og flytte et sted hen, hvor de bedre kan få det økonomisk til at hænge sammen.

    - Vi kender til flere tilfælde, hvor folk flytter på grund af tilskuddet, fordi det er det, der skal til, hvis man skal have det familieliv, man ønsker, siger Christina Tengstedt Rasmussen, der har et stort ønske om, at forældre i alle kommuner kan få tilskud, og at beløbet bliver ens.

    Beslutningen om ikke at give tilskud til hjemmepasning i Hvidovre Kommune stammer helt tilbage fra begyndelsen af 00'erne, hvor loven om hjemmepasning blev indført.

    Det forklarer Kenneth F. Christensen (S), der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, i kommunen.

    - Politisk har vi ikke følt, at der har været et behov for at ændre på vores regler siden - udelukkende fordi, at vi ikke får ret mange henvendelser om hjemmepasning, siger han.

    Hvorfor kommer man ikke de enkelte, der gerne vil hjemmepasse, i møde?

    - Vi vurderer hele tiden antallet af henvendelser. Typisk får vi mellem tre og fem om året - det er ikke synderligt mange, siger Kenneth F. Christensen og fortsætter:

    - Det gør indtryk, når der er nogen, som henvender sig. Derfor er det helt sikkert noget, vi skal tale om. Man skal dog huske på, at vi har et samlet budget, så hvis man tager penge til hjemmepasning, så skal vi tage dem fra vores dagsinstitutioner.

    Hos Linea Blom-Bloch har de valgt at blive boende i kommunen, på trods af at lommesmerterne godt kan mærkes.

    - Vi har overvejet at flytte, men at have familien tæt på betyder mere end et tilskud. Min mand har et job, og vi er glade for, at vi har en opsparing, som vi bruger af, siger hun.

    Moren fra Hvidovre mener, at et tilskud til alle ikke kun vil være til gavn for de forældre, der hjemmepasser. Faktisk vil det kunne have betydning for alle børn og deres forældre.

    - Jeg vil gerne ses som en styrke for samfundet som hjemmepasser. At jeg hjemmepasser mine børn betyder også, at der er flere hænder til de børn, der er i institution, siger Linea Blom-Bloch.

  50. Efter massiv shitstorm svarer kendt komiker nu igen: 'Jeg bøjer mig ikke for nogens krav'

    Dave Chappelle siger, at han ikke længere er inviteret til filmfestivaler på grund af den kritik, der er kommet i kølvandet på hans Netflix-show. (Foto: Samir Hussein © Getty Images)

    Kritikken er haglet ned over den amerikanske stjernekomiker Dave Chappelles Netflix-show 'The Closer' i flere uger. Og nu har hovedpersonen endelig selv forholdt sig til kritikken.

    Under et show i Nashville i USA forsvarer han sig selv og sit show og fortæller, at han føler sig udskammet – eller såkaldt cancelled – samtidig med, at han nægter at bøje sig for kritikernes krav.

    Kritikken kommer, efter han i standup-showet på Netflix har gjort grin med blandt andet transkvinders kønsdele, og hvor han jokede med, at Caitlyn Jenner, der tidligere offentligt var kendt som atleten og realitystjernen Bruce Jenner, fik titlen som 'Årets kvinde', selvom hun aldrig har haft menstruation.

    Det har ført til massiv kritik af Dave Chappelle og Netflix på sociale medier og har fået flere til at troppe op foran streaminggigantens kontor for at demonstrere, heriblandt flere af streaminggigantens egne ansatte. Samtidig valgte Netflix' ledelse – med direktør Ted Sarandos i spidsen – at støtte op om komikerens kunstneriske frihed.

    Netflix' beslutning om at støtte Dave Chappelle og beholde det udskældte show på deres platform fik flere transpersoner, som arbejder hos streaminggiganten, til at kritisere deres arbejdsgiver for ikke at advare seerne nok om showets indhold.

    - Det er blevet nævnt i medierne, at jeg blev inviteret til at mødes med de transkønnede medarbejdere i Netflix, men at jeg nægtede. Det er ikke sandt. Hvis de havde inviteret mig, ville jeg være kommet, selvom jeg er forvirret om, hvad vi egentlig skulle tale om, sagde Dave Chappelle under showet i et klip, som også er lagt ud på hans Instagram-profil - med jublende applaus fra publikum.

    - Jeg er mere end villig til at mødes med jer (transpersoner, red.). Men I har ikke inviteret mig. Jeg bøjer mig ikke for nogens krav.

    - I siger, at I (transpersoner i Netflix, red.) vil have et sikkert arbejdsmiljø hos Netflix. Men det virker, som om jeg er den eneste, der ikke længere kan komme på kontoret.

    Under sin optræden i Nashville fortalte han desuden, at han ikke længere er inviteret til flere filmfestivaler på grund af kontroversen omkring 'The Closer', og at filmselskaber og filmfestivaler ikke ønsker at røre ved hans seneste dokumentarfilm, 'Untitled', som han i øjeblikket forsøger at promovere.

    Der har både været demonstrationer for og imod Dave Chappelles standup-show på Netflix. (Foto: Frederic J. BROWN © Scanpix)

    Samtidig roste han Netflix for stadig at støtte op om det, han laver.

    - Tak til Ted Sarandos fra Netflix. Han er den eneste, der ikke har cancelled mig endnu, sagde han.

    Derudover fortæller han også, at det i medierne bliver fremlagt, som om det er ham mod alle i LGBT+-miljøet. Men han fortæller også, at det ikke er alle, der er imod ham.

    - Alle, jeg kender i miljøet, har været kun været støttende.

  51. Uden fortilfælde: Myanmar sat uden for døren ved regionalt topmøde

    Brunei er vært for det virtuelle topmøde i Asean-samarbejdet. (Foto: LUONG THAI LINH © Ritzau Scanpix)

    Stats- og regeringschefer fra lande i Sydøstasien har indledt det årlige topmøde i Asean-samarbejdet.

    Mødet foregår virtuelt, men der mangler et ansigt på storskærmen med mødedeltagere.

    Asean har nemlig besluttet at udelukke Myanmars juntaleder, Min Aung Hlaing, fra mødet, fordi han ikke har igangsat en fredsproces, sådan som han lovede Asean i april.

    Udelukkelsen er uden fortilfælde i Asean, som ikke plejer at blande sig i medlemslandenes gøren og laden. Det skriver Al Jazeera.

    Myanmar havde fået tilbud om at stille med en "ikke-politisk" repræsentant, men det har landet afvist.

    Militæret tog magten i Myanmar ved et kup 1. februar og er blevet anklaget for omfattende krænkelser af menneskerettighederne.

Mere fra dr.dk