De 12 nævninge er   overbevist om, at Peter Lundin dræbte den lille familie med vilje, og det tog dem kun ti minutter at blive enige om en livstidsstraf.

I oktober 2000 erkendte han sig skyldig i, at Marianne Pedersen og hendes to sønner døde fredag den 16. juni 2000. Lundin indrømmer, at han kom til at slå kvinden og hendes to sønner ihjel i et masseslagsmål i soveværelset, men siger, at det var et uheld. Altså et uagtsomt drab.

Forsvarer, advokat Bjørn Lund Hansen, argumenterede i retten for, at det var et uheld, og da Peter Lundin var kendt skyldig bad han om en tidsbestemt straf på 16 års fængsel.

Statsadvokat Erik Merlung, der repræsenterede sagen som anklager, har hele tiden ment, at Peter Lundin skulle dømmes for drab, og han har krævet livsvarigt fængsel.

Livsvarigt betyder, at Peter Lundin kun kan løslades, hvis justitsministeren godkender det. Ifølge nye regler skal der efter 12 år tages stilling til løsladelse.

Gennemsnitligt afsoner livstidsfanger godt 16 år, før de prøveløslades.

På trods af Retslægerådets anbefaling krævede - og fik - anklageren livsvarigt fængsel, selvom landets højeste juriske/lægelige eksperter havde anbefalet forvaring.

Efter dommen valgte Peter Lundin at tænke over, om han vil anke straffens længde til Højesteret. Selve skyldspørgsmålet kan der ikke ændres på.

Efter domsafsigelsen erkendte Lundins forsvarer, Bjørn Lund Hansen, at det ikke har været nogen let opgave at være forsvarer i sagen.

- Det har været svært, især fordi forbrydelsen jo har været så modbydelig. Ikke specielt fordi, at det er drab, men drab på en mor og to mindre børn, og så den måde de er bortskaffet på, det gør, at det er ekstraordinært uhyggeligt og modbydeligt, sagde Bjørn Lund Hansen.