De vigtigste emner i mediernes behandling af flygtninge og indvandrer-området

 

 

 

 1964 Indvandring skal sikre industri

Handelsministeren skriver i en kronik i Aktuelt, at Danmark vil have et arbejdskraftproblem fremover. Han anbefaler at løse det med hjælp fra fremmedarbejdere. I manges øjne er der i midten af tresserne gode samfundsøkonomiske grunde til at forsøge at få udenlandsk arbejdskraft til landet. 
   I 1965 anbefaler en leder i "arbejdsgiveren" (DA’s medlemsblad), at man bør anvende udenlandsk arbejdskraft for at undgå flaskehalse i produktionen.

 

 

 

 

 1976 Arbejdsløse indvandrere

Den økonomiske krise, der præger hele Vesteuropa i slutningen af årtiet, mærkes af flere og flere gæstearbejdere - de bliver arbejdsløse. Pressedækningen af indvandrerne er præget af stor medfølelse for deres situation (Berlingske Tidende i 1976). Samme år viser en opgørelse fra Danmarks Statistisk, at mange er rejst hjem, men at endnu flere er kommet til ved familiesammenføring.

 

 

 

 

 1979 Tonen skærpes

I slutningen af 70’erne og starten af 80´erne bliver indvandrerne et varmt emne i den danske presse. Mange mener, at man skal sende indvandrerne hjem, nu hvor de er blevet en økonomisk belastning for det danske samfund. Andre mener, at det kan man ikke tillade sig, eftersom de fleste af dem er inviteret til landet og nu har boet her i ti år. Gæstearbejderne har nu været i landet så længe, at man er begyndt at tale om integration. En folketingsdebat i november måned viser, at samtlige partier, foruden Fremskridtspartiet og det Konservative Folkeparti mener, at Danmark har et socialt ansvar for gæstearbejderne. Borgerlige aviser kræver kontrol

 

 

 

 

 1984 Dronningen blander sig

Læserbrevene er fremmedfjendske - leder-spalterne humanitære. Dronningen appellerer til tolerance, men så bliver Mogens Glistrup løsladt. Mange flygtninge får debatten om indvandrere og flygtninge til at blusse op igen. En venstrepolitiker siger i et interview til B.T., at han er bekymret for, at de mange iranske flygtninge vil bosætte sig i Danmark, "og lave et islamisk oprør". Men det, der for alvor starter debatten er Dronningens nytårstale. Dronningen retter opfordrer danskerne til at tage godt i mod de fremmede, som skal være en del af det danske samfund. Men på den politiske scene er Mogens Glistrup tilbage efter et fængselsophold. Han proklamerer et muhamedaner-frit Danmark og gør udlændingene til en mærkesag for Fremskridtspartiet.

 

 

 

 

 1993 De kriminelle udlændinge

I sensommeren 1993 eksploderer fokus på indvandrere og flygtninge i pressen, og omtalen er langt fra altid positiv. En del af forklaringen på den store opmærksomhed i pressen er, at kriminelles nationalitet bliver fremhævet. Der er mange eksempler på omtaler som "afrikanske mænd", "en tyrker eller en sydlænding" og "7-8 meget mørklødede drenge". Gerningsmandens nationalitet bliver en del af "den gode historie" og der bliver ofte sat lighedstegn mellem indvandring og kriminalitet. Eksempler

 

 

 

 

 

 1997 Ekstra Bladet og "De fremmede"

I April måned lancerer Ekstra Bladet kampagnen "De fremmede". Udgangspunktet for Ekstra Bladets kampagne er spørgsmål som "Hvad skal vi gøre med de fremmede?" og "Hvor tolerante skal vi være?" Kampagnen opfordrer alle til at skrive ind og give deres mening om "de fremmede" til kende. Mange følger opfordringen, og de fleste benytter chancen for at tilsvine indvandrere, flygtninge og islam. Ekstrabladets kampagne bringer sindene i kog og trækker forskelle og gensidige fordomme frem. Nogle mener, at debatten er trukket for hårdt op. En læser skriver blandt andet:

 

 

 

 

 1999 Tørklæde eller ej

De danske supermarkeder vil ikke ansætte piger, der bærer hovedtørklæde. Debatten raser i medierne. I starten af august 1999 sætter medierne fokus på muslimske pigers problemer med at bære tørklæde på arbejdspladsen. Fire store butikskæder offentliggør, at de vil ikke vil tillade brug af tørklæder i deres butikker af hensyn til kunderne. En juraprofessor mener, at denne praksis er ulovlig i forhold til diskriminationsloven fra 1996. Loven forbyder blandt andet forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af etnisk tilhørsforhold og religion. Debatten får arbejdsminister Ove Hygum til at indskærpe overfor butikskæderne, at et forbud mod tørklæder er i strid med loven.

 

 

 

 

 2000 Vi har brug for flere indvandrere

Midt i en heftig indvandrerdebat opfordrer formanden for Dansk Industri til tolerance. Vi får brug for flere indvandrere, er budskabet. Formand for Dansk Industri, Hans Skov Kristensen, skriver i Politiken, at Danmark får brug for mere arbejdskraft de næste år, og at det bliver nødvendigt at importere arbejdskraft igen. Hans Skov Kristensen opfordrer til tolerance. Næstformand i Dansk Industri, Richard B. Larsen, foreslår at indføre en slags green card, hvor personer med de rigtige kvalifikationer kan få arbejds- og opholdstilladelse. Men han tilføjer: "Danmark er ved at få et ry for at være et land, der behandler indvandrere dårligt."

 

 

 

 

 2000 Asylansøgere på øde øer

Kriminelle asylansøgere skal sendes til en øde ø, hvor de ikke kan begå kriminalitet. I august fremsætter Indenrigsminister Karen Jespersen (S) et forslag om at skride ind overfor kriminelle asylansøgere. Forslaget indeholder forskellige tiltag, blandt andet en forkortelse af sagsbehandlingstiden. Men det er udtalelsen om, at man vil sende kriminelle asylansøgere ud på en øde ø, der starter debatten. Forslaget møder voldsom kritik blandt politikere og i medierne. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen forsvarer Karen Jespersens udspil, men understreger, at sprogbrugen er uheldig. Mediernes behandling af sagen efterlader det indtryk, at alle asylansøgere er kriminelle.