Hvad siger loven?

Tilbage til Hvad siger loven?
 

Racistiske ytringer

Grundloven Menneskerettighedskonventionen
Racismeparagrafen (§ 266 b) FN's Racediskriminationskonvention
Injurieloven (§ 267) Domsafgørelser
 

Indledning

Danmarks Riges Grundlov sikrer borgerne i Danmark visse grundlæggende, demokratiske rettigheder. Borgerne i Danmark har for 
eksempel ytringsfrihed, hvilket betyder, at man har ret til at udtale sig frit indenfor de rammer, som den øvrige lovgivning sætter. Selvom vi har ytringsfrihed, er det i Danmark forbudt at udtale sig racistisk om en gruppe 
af mennesker. Man kan sige, at vi har ytringsfrihed under ansvar. Man må 
altså ikke true, håne eller nedværdige mennesker på grund af deres 
afstamning eller religion. Det er straffelovens § 266b, der forbyder racistiske udtalelser, men den bliver ofte kaldt racismeparagraffen.

Hvis man ønsker at anlægge en sag for racistiske udtalelser skal man 
indgive en politianmeldelse. Politiet tager så stilling til om udtalelsen er 
så grov, at de vil anlægge sagen. Racismeparagraffen er underlagt offentlig påtaleret, så man kan altså ikke anlægge en civil sag. Det er således 
ikke altid, at personer, der føler sig udsat for racistiske ytringer har mulighed for 
at få afprøvet sagen ved en domstol. Anklagemyndigheden har haft en meget tilbageholdende politik på området, og i de fleste tilfælde er hensynet til ytringsfriheden blevet tillagt stor vægt. De retssager, der er blevet ført, har 
altså omhandlet meget hårde udtalelser. 

Loven forbyder ikke udtalelser om enkeltpersoner, men kun udtalelser der rammer grupper af personer. Hvis en racistisk udtalelse omhandler en enkelt person, kan man altså ikke anlægge sag. I så fald er det straffelovens § 267, også kaldet injurieloven, der træder i kraft. Denne paragraf er underlagt civil påtaleret. En sag efter denne paragraf skal man således selv anlægge som 
civilt søgsmål.

 

Danmarks Riges Grundlov   

§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine 
tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

 

Straffelovens §266 b (racismeparagraffen)  

Stk. 1. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af 
personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, 
national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

 

Straffelovens § 267 (injurieloven)  

Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger 
eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette 
ved straffens udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden 
måde, hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i høj grad forøger det krænkende i ytringen.

 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention   

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er inkorporeret i dansk 
ret. Artikel 10 i Menneskerettighedskonventionen sikrer ytringsfrihed under ansvar:

Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed 
og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden ind-
blanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne 
artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmfore-
tagender kun må drives i henhold til bevilling.

Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, 
kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial 
integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, 
for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres 
gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

Artikel 14 i konventionen sikrer alle lige rettigheder:
Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal 
sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et 
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

 

FN's Racediskriminationskonvention  

Danmark har underskrevet FN's Racediskriminationskonvention, men konventionen er ikke direkte gældende i dansk ret. Konventionen er kun gældende for så vidt, at artiklerne er indført direkte ved danske love. Konventionen omhandler ikke racistiske ytringer direkte, men racistiske 
ytringer er omfattet af FN's definition af racediskrimination. I artikel 1 i konventionen defineres begrebet racediskrimination på følgende måde:

- ...udtrykket racediskrimination (betyder) enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning, 
eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve 
eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.

 

Domsafgørelser   

Jersild-dommen (Grønjakkesagen):

Næsten alle sager, der er anlagt på baggrund af paragraf 266 b har 
været kontroversielle. Men ingen har været mere kontroversielle end den såkaldte Grønjakke-sag, der mundede ud i en dom over Danmark fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for krænkelse af en 
journalists ytringsfrihed.

Dommen udsprang af et indslag i DR 1's Søndagsavis den 21. august 
1985, hvor journalist Jens Olaf Jersild interviewede medlemmer af "Grønjakkerne". Motivet for at producere indslaget var, at denne gruppe repræsenterede et nyt fænomen i Danmark, nemlig voldelig racisme, som 
det var offentlighedens ret at blive orienteret om.

I løbet af indslaget fremsatte de tre unge en række stærkt krænkende 
racistiske udtalelser. Herudover indeholdt indslaget oplysninger om 
deres sociale baggrund og øvrige kriminelle aktiviteter, samt et interview 
med en socialarbejder fra Grønjakkernes kvarter på Østerbro i København.

Efter udsendelsen, der gav anledning til omfattende offentlig debat og 
en række tiltag fra myndighedernes side for at rette op på forholdene i 
området, blev Grønjakkerne tiltalt og dømt for overtrædelse af straffe-
lovens § 266 b. Journalisten blev sammen med den ansvarlige redaktør 
for programmet tiltalt og dømt for medvirken til udspredelse af racistisk propaganda, dvs. for medvirken til overtrædelse af paragraf 266 b.

Højesteret stadfæstede dommene over journalisten og redaktøren, som 
herefter indbragte sagen for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Journalisten mente, at dommen over ham i denne sag udgjorde en 
krænkelse af hans ytringsfrihed.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gav journalisten medhold og dømte Danmark for overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens 
artikel 10. Af dommens præmisser fremgår det blandt andet, at det er 
pressens opgave at fremkomme med sager af offentlig interesse, og at 
det i denne sag ikke var journalistens formål med udsendelsen at udsprede racistisk propaganda, men alene at informere om et emne af offentlig 
interesse. Samtidig understregede domstolen dog, at selve de racistiske udtalelser, som Grønjakkerne var fremkommet med, ikke nød beskyttelse 
under henvisning til ytringsfriheden.

Glistrup-sagerne:

Den nok mest kendte person for overtrædelser af § 266 b er Mogens 
Glistrup. I et radio-interview i 1987 udtalte Glistrup: "…det er jo muhame-
danerterrorister nede fra Mellemøsten […] De behøver ikke komme herop og lave knivstikkeri, brande og økseoverfald på hinanden […] men for det første 
formerer de sig jo som rotter." 
Sagen blev aldrig rejst af anklagemyndigheden, og begrundelsen herfor var, 
at der var "foretaget en samlet vurdering af de fremkomne udtalelser samt af den sammenhæng og det forum, de er fremsat 
i og der er lagt vægt på konsekvenserne af en tiltalerejsning i relation til yderligere udbredelse". Begrænsningen af en videre udbredelse af budskabet vægtede i denne sag tungere end hensynet til både retspraksis og de 
egentlige paragraffer.

Glistrup er blevet dømt for udtalelser om muslimer i tv-programmet "3 på 
tråden" på TV3 i 1997. Her beskyldte han muslimerne for at være "verdensforbrydere" , og udtalte: " … enhver, der har studeret muhameda-
nismen, ved, at de kun er her for at indsmigre sig, indtil de er stærke nok 
til at henrette os." Mogens Glistrup ankede sagen til Højesteret, efter at 
Østre Landsret i marts 1999 stadfæstede Byretsdommen på en uges 
betinget hæfte for racistiske udtalelser.

Senest er Mogens Glistrup i marts 2000 i Landsretten blevet idømt en uges betinget hæfte. Dommen faldt på grund af udtalelser i "Uland undersøger". 
Her udtalte Mogens Glistrup blandt andet, at muslimer skulle interneres 
i lejre og sælges til højestbydende. Hør Mogens Glistrups udtalelser i 
Uland her: http://www.dr.dk/u/ulandu/historier/glistrup.htm

 

 

 

 

 

 

LUK VINDUE