Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

Forsiden

Indvandring i Danmark

En kort gennemgang af Danmarks behandling af flygtninge og indvandrere siden 2. verdenskrig. Samtidig giver det et overblik over hovedtilstrømningen af flygtninge og indvandrere, og hvor folk kommer fra.


 

Den tidlige indvandring

I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark, fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige eller fattige de var, og alt efter hvilken politisk betydning, skiftende herskere i Danmark tillagde dem.

Allerede omkring 1840’erne, kan man identificere tyske teglværksarbejdere og i 1880’erne mange svenske arbejderei. De næste var polske landarbejdere, der blev hentet hertil i forbindelse med roehøsten.

Danmark modtager også omkring begyndelsen af det forrige århundrede en del flygtninge. Det drejer sig om fattige russiske jøder, der er forfulgt i Rusland. Debatten præges af højrefløjsaviserne, som forholder sig negativt p.g.a. kongehusets tætte forbindelser til den russiske zarfamilie.

Fra 1906 begynder ligeledes russiske socialister at dukke op i Danmark, heller ikke de opnår megen sympati hos de borgerlige. I årene derefter modtages mange russere der er flygtet fra revolutionen, de behandles bedre i medierne.

Helt frem til 1.verdenskrig kunne man nogenlunde rejse frit ind i Danmark og tage arbejde. Efter 1930 blev der lukket for import af fremmed arbejdskraft.

Der var dog fra omkring 1933 adgang for mennesker der flygtede fra Hitler-tyskland. Også det blev indskrænket i 1938 af frygt for ikke at tirre naboen mod syd, dog tog vi med generel medvilje imod finske børn fra vinterkrigen Finland.

De første udlændinge efter 2.verdenskrig var tyskere på flugt fra det østlige Tyskland, de flygtede for at undslippe russerne. Disse tyskere var meget lidt populære og de interneredes i lejre og blev alle sendt hjem, de sidste i 1949.

 

1956-74: Nye tendenser

Det næste hold flygtninge kom i forbindelse Warszawa-pagtens invasion i Ungarn 1956. Debatten omkring de ankomne ungarer var meget positiv, fordi man fordømte invasionen.

Det havde indtil da været opfattelsen i medierne, at forsørgelsen af flygtninge burde påhvile private. Fra 1956 ændredes holdningen til at det offentlige skulle forsørge flygtningene.

I 1950érne, der blev fri adgang og ret til arbejde for nordiske statsborgere. Derefter fulgte en større debat om for eller imod import af arbejdskraft i 1960’erne. 

De radikale mente at kunne anføre at brugen af udenlands arbejdskraft ville øge landets velstand, den borgerlige presse var nogenlunde enige, hvorimod fagbevægelsen var mere skeptisk. Endelig medførte Danmarks medlemskab af EF i 1973, at statsborgere fra andre EF-lande kunne søge arbejde i Danmark.

 

1967-73: Arbejdskraft fra Tyrkiet

Det danske bruttonationalprodukt stiger hvert år med fem procent.
Arbejdsløshed er ikke til at få øje på. Hvis 60érnes økonomiske fremskridt
skal fortsætte, er det nødvendigt at hente arbejdskraft til landet..

I praksis kan indvandrere frit opholde sig i Danmark i tre måneder, og hvis
de har fået arbejde i landet kan de få en ubegrænset arbejds- og
opholdstilladelse. Industrien hungrer efter arbejdskraft, og Danmark sender
derfor bud efter arbejdere i Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan og Marokko.

De fleste gæstearbejdere ønsker ikke at blive i Danmark. De er hovedsageligt
mænd, som er rejst ud for at tjene penge i et par år, for derefter
at vende hjem til familien igen. Men sådan går det ikke. Der eksisterer ikke
præcise tal for, hvor mange gæstearbejdere der kommer i perioden, men det
anslås at være ca. 40.000.

1970: Stop for arbejdstilladelser

I starten af 1970'erne opleves en begyndende arbejdsløshed blandt
udlændinge. Fagforeningerne advarer om, at gæstearbejderne er underbetalte
og dårligt beskyttet. Der bliver strammet op på reglerne for indvandring.

Der strammes op i udstedelsen af arbejdstilladelser. I første omgang bliver
udlændinge, der vil søge arbejde i Danmark, afvist ved grænsen. Det er dog
langtfra alle, der bliver stoppet, og man kan fortsat søge arbejdstilladelse ved danske ambassader og konsulater i udlandet. I Januar besluttes det, at udlændinge ikke kan nøjes med en arbejdstilladelse fra en ambassade eller konsulat. De skal også dokumentere, at de er inviteret af en dansk arbejdsgiver. Virksomhederne skal dokumentere, at de ikke kan skaffe egnede ansatte via den lokale arbejdsformidling.

Fagforeningerne påviser, at indvandrerne ikke får den betaling, de har krav
på. De er ofte hverken medlem af fagforening, A-kasse eller sygekasse. Der indføres et midlertidigt stop for udstedelsen af arbejdstilladelser, indtil der er kommet en klarere og mere holdbar politik på området. Stoppet forhindrer imidlertid ikke indvandrere i at invitere deres familier til Danmark. Familiereglerne bliver først strammet i maj 1972, og herefter kan kun ægtefæller og børn under 20 år få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
 

1973: Indvandrerstop

I starten af 70'erne taler industrien i Danmark varmt for at få flere gæstearbejdere til landet. Det fører til at stoppet for arbejdstilladelser fraviges. Men den 29. november 1973 bliver alle regler annulleret. De kraftigt voksende oliepriser og den efterfølgende økonomiske krise i mange vesteuropæiske lande får myndighederne til at stoppe op.

Med øjeblikkelig virkning indføres et næsten totalt stop for udstedelse af opholdstilladelser til indvandrere fra tredjelande (lande uden for det europæiske fællesmarked og Norden). De indvandrere, der har fået arbejds- og opholdstilladelse, får lov til at blive. Stoppet betyder, at det principielt er slut med indvandring af gæstearbejdere til Danmark.

Efter stoppet for indvandringen i 1973 fortsætter antallet af udenlandske
statsborgere med at stige. Det skyldes bl.a., at indvandrerne har ret til familiesammenføring. Ifølge familiesammenføringsreglerne har en udlænding med opholdstilladelse ret til at få ægtefælle og børn under 18 år til landet.

1975: Bådflygtninge fra Vietnam

En ny type flygtninge begynder at komme til Danmark - verden er blevet mindre. Fra 1975 kommer vietnamesiske bådflygtninge til Danmark. De er flygtet efter Vietnamkrigens afslutning og Nordvietnams totale sejr over Sydvietnam. I perioden modtager Danmark i alt 3.700 flygtninge fra Vietnam.

Desuden modtager Danmark omkring 500 flygtninge fra Chile efter Pinochets militærkup i 1973. Tidligere kom primært flygtninge fra Europa, men nu kommer flygtninge fra fjernere regioner.

1983: Liberal udlændingelov

En ny liberal udlændingelov vedtages af Folketinget. "De facto"-flygtninge får nu ret til asyl, og familiesammenføring bliver et retskrav. I 1983 bliver en ny udlændingelov vedtaget af Folketinget uden om den borgerlige regering. Nu får de såkaldte "de facto"-flygtninge et retskrav på opholdstilladelse. "Defacto" -flygtninge er flygtninge, der ikke er anerkendt efter Genevekonventionen, men som anses som værende forfulgt i deres hjemland.

Desuden får alle flygtninge med den nye lov ret til at blive i Danmark mens deres asylansøgning bliver behandlet. Familiesammenføring bliver nu et retskrav for alle udlændinge med asyl i Danmark, og gælder forældre over 60 år, ægtefæller og børn under 18 år. Danmark har en af Europas mest liberale lovgivninger.

Familiesammenføringsreglerne bliver også lempet. Det bliver nu et retskrav for indvandrerne at få deres ægtefælle og børn til Danmark. Efterfølgende er reglerne dog blevet strammet. I 1994 vedtager Folketinget i forbindelse med en større stramning i asyllovgivningen også et krav om, at familiemedlemmer i Danmark skal kunne forsørge en sammenført ægtefælle.

Efter 1998 har indvandrere ikke længere ret til at få deres forældre herop og flygtninge skal selv kunne forsørge forældrene. Samtidig lempes forsørgelseskravet for ægtefæller for danske statsborgere men skærpes for udlændinge.

Antallet af familiesammenføringer har de sidste par år (1999-2001) ligget på knap 10.000 om året, og heraf udgør danske og nordiske ansøgere halvdelen.

1985: Den mellemøstlige bølge

Der er krig i Mellemøsten. Nye flygtningegrupper fra Iran, Irak og andre arabiske lande kommer til Danmark. Krigen mellem Irak og Iran udløser i midten af firserne en ny flygtningestrøm. Iranere flygtede allerede efter ayatollah Khomenis magtovertagelse i 1979, men nu vokser tallet. Danmark modtager godt 7.000 iranere i den sidste halvdel af 1980'erne. Et mindre antal irakere kommer ligeledes hertil på flugt fra krig og forfølgelse.

Et større antal statsløse palæstinensere ankommer også i denne periode. Flygtninge fra Libanon kommer ligeledes til Danmark i perioden. Samlet modtager Danmark i alt knap 17.000 flygtninge fra disse 4 steder på bare fem år fra 1985-1989. Desuden ankommer godt 4.000 flygtninge fra Sri Lanka i forbindelse med de tamilske tigres oprør.

1987-92: Tamilsagen

Den liberale udlændingelov og en stigning i flygtningestrømmen får Justitsministeriet til at nedprioritere familiesammenførings-sagerne. Tanken er, at de tamilske flygtninge snart kan hjemsendes, og derfor ikke skal have familierne til Danmark. Men urolighederne fortsætter i Sri Lanka. Efter fredsslutningen i Sri Lanka i 1987 bliver de tamilske familiesammenføringssager nedprioriteret. Hvorvidt der reelt er fred i Sri Lanka, er der dog ikke enighed om. Det bliver drøftet om de tamilske flygtninge, der har været i Danmark under 2 år, kan hjemsendes. Denne drøftelse bliver begrundelsen for, at man stiller familiesammenføringerne i bero.

Syltningen af de tamilske familiesammenføringssager fortsætter indtil starten af 1989 I løbet af foråret 1989 må Justitsministeriet besvare en række spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg og Ombudsmanden omkring sagen. Dette fører til at S og SF fremsætter forslag om nedsættelse af en kommissionsdomstol, som skal undersøge "Tamil-sagen". Under førstebehandlingen i Folketinget d. 25. april 1989 holder daværende Statsminister Poul Schlüter sin berømte "Gulvtæppetale". I forbindelse med offentliggørelsen af ”Tamil-rapporten” den 14. januar 1993 beslutter Schlüter samme dag at lade regeringen gå af uden udskrivelse af valg. 25. januar 1993 danner Poul Nyrup Rasmussen en ny regering med S-R-CD-KRF.

1995: Flere brændpunkter i verden

Flygtningestrømmen fra Mellemøsten fortsætter op igennem 1990'erne. Nye
flygtningegrupper kommer til fra borgerkrigene i Somalia og det tidligere Jugoslavien. I perioden oplever Danmark det hidtil største antal flygtninge fra Irak. Sadam Husseins styre og følgerne af Golfkrigen sætter sine spor. Næsten 7.000 irakere kommer til landet i denne periode som politisk forfulgte. I perioden 1995-99 sker en fordobling af antallet af nyankomne flygtninge i Danmark. Der er primært tale om flygtninge fra Bosnien-Hercegovina og Ex-jugoslavien, som tilsammen udgør knap 25.000 mennesker.

I kølvandet på murens fald i 1989 følger en ustabil periode i den østlige del af Europa. 1992 bliver startskuddet på flere års krig i det tidligere Jugoslavien. Forbundsrepublikken bryder sammen, fordi Slovenien, Kroatien, Bosnien og Makedonien træder ud.

For mange ex-jugoslavere er der ikke noget at vende tilbage til. Krigen og dens etniske udrensninger har gjort dem statsløse. De er kommet til Danmark som flygtninge, men ender med at skulle blive danskere. De får lov til at blive i landet ved hjælp af forskellige særlove.
.

1998: Fra integrationslov til ny regering

Integrationsloven fra 1998 er et forsøg på at samle trådene fra en lang række forskellige love. Samtidig strammes udlændingeloven endnu engang. Integrationsloven træder i kraft 1. januar 1999. Alle der kommer til landet får samme økonomiske hjælp fra det offentlige: Den såkaldte integrationsydelse. Men beløbet er lavere end den tilsvarende støtte til danskere, og det er i strid med både danske og internationale regler.

Loven afføder en heftig debat, og regeringen hæver beløbet, så det svarer til kontanthjælpen. Integrationsloven betyder også, at familiesammenførte nu tilbydes dansk-undervisning og et integrationsforløb. Desuden lægges
integrationen nu ud til kommunerne og nyankomne flygtninge spredes efter kvoter.
Udlændingeloven strammes m.h.t. udvisning af kriminelle udlændinge. Der bliver blandt andet åbnet mulighed for at udlændinge, med mere end 7 års ophold i Danmark, kan udvises ved dom for grov kriminalitet.

Der har været en del debat omkring udvisningen af udlændinge med bl.a. narkodomme. Selv personer, der er født og opvokset i Danmark er blevet dømt til udvisning i by- og landsretten. Siden efteråret 1998 har Højesteret omstødt en række udvisningsdomme. Højesteret vægter i dommene hensynet til den enkeltes privatliv og familieliv, som er sikret af Den Europæiske Menneskeretskonvention.

Men selvom asylansøgere i dag kan spærres inde, og unge under 25 år ikke længere har krav på at få deres ægtefæller her til landet, har det ikke standset, hverken den negative indvandrerdebat eller antallet af udlændinge der kommer til Danmark.

Folketingsvalgene i 1998 og 2001 viste en markant stigning hos de partier, som slog sig fast på en meget stram flygtningepolitik.

I dag er tendensen at føre en stram politik over for flygtninge og indvandrere. Den nye regering og Dansk Folkeparti har forslag klar, som i hvert fald på papiret, kan mere end halvere indvandringen. Ingen adgang for flygtninge, som er forfulgt af andre grunde end lige race, religion og politisk anskuelse, sådan som en meget snæver fortolkning af FNs flygtningekonvention lyder. De, som faktisk får asyl, skal være på prøve i syv år, før de får lov at blive her. Det er også på tale at afskaffe udlændinges retskrav på at få familien til Danmark.

 

Billedserie
Hus-ransagning i Bagdad, Danmark rundt på ét hjul og fodring på sikker afstand i Jordan. Se verden i billeder.
Terrorangreb i London

Terrorangreb i London Med fire bomber mod byens transportsystem angreb terrorister den 7. juli. Læs tema.

Danskere patruljerer i Kosovo

Danskerne i Kosovo
Tema om vores soldater og politifolk på Balkan.

Guide

Hvem betaler, når du ringer hjem fra udlandet?
Eller hvis du modtager et opkald på ferien?
Se vores Mobilguide

Besøg dr.dk/vejret og få mange flere informationer om Danmarks og verdens vejr

Vejret. Besøg dr.dk/vejret og find vejret for netop din by eller dit postnummer

Nyhedsquiz
NYHEDSQUIZ

Nyhedsquizzen: Test din viden om alle ugens nyheder.

Ugens top ti
Top 10

De ti mest læste artikler i uge 27 på DR Nyheder Online.

Service

Nyheder på SMS, PDA, WAP, RSS, nyhedstelefon og meget mere

Få et overblik med det politiske barometer

Hvem går frem? Find svaret i vores oversigt over de seneste meningsmålinger

KFX-kurven i dag

KFX seneste døgn og alle de andre kurser fra Fondsbørsen finder du på dr.dk/penge

 Til toppen    Du er her: