Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
EU nyheder
EU debat
EU tema
EU guiden
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

11. juni 2003 16:44 EU - Opdateret : 11. juni 2003 16:44 til dr.dk/EU
Folkebevægelsen: På vej mod en supermagt
Karina Rohr er talsperson for Folkebevægelsen mod
Karina Rohr er talsperson for Folkebevægelsen mod EU
DR Nyheder Online: Hvad mener du om udkastet til forfatningstraktaten?

Karina Rohr, talsperson for Folkebevægelsen mod EU: Det væsentligste problem er, at vi står med en egentlig grundlov. Det er helt tydeligt, at unionen har tiltaget sig magt, og at vi er på vej mod en superstat. Unionen får i traktaten forrang overfor medlemsstaterne på nogle områder, og det betyder, at politikerne har solgt ud af vores selvbestemmelse. Det er tydeligt, at EU ikke kan holde til at være en økonomisk kæmpe og en politisk dværg. Derfor skal EU nu være en politisk kæmpe, og det er vi imod, fordi vi ønsker ikke, at EU skal være en politisk supermagt.

Folkebevægelsen
Her kan du besøge Folkebevægelsen mod EU's hjemmeside.
Folkebevægelsen mod EU

DR Nyheder Online: Skal EU have en fælles udenrigsminister?

Karina Rohr: En fælles udenrigsminister er yderligere et signal om, at der skal gang i integrationen, og vi kan ikke se, hvad det skal gøre godt for. Vi vil som lille land tabe indflydelse - bl.a. ved at traktaten lægger op til at beskære vetoretten. Desuden kan man spørge, om alle EU-lande har fælles interesse? Det tvivler jeg på - Irak-krigen var et godt eksempel på, at landenes interesser er meget forskellige. Men tanken om en udenrigsminister er en logisk følge hos de, som ønsker en superstat, nemlig at de også vil have en, som kan repræsentere dem udadtil.

DR Nyheder Online: Skal EU bevare de nuværende seks måneders roterende formandskaber?

Karina Rohr: Det, at man lægger op til en afskaffelse, er yderligere et tegn på, at EU er ved at omdanne sig til en superstat. Den logiske konsekvens er, at en stat ikke kan fungere, hvis man skifter chefen ud hver 6. måned. Men planen viser meget tydeligt, at vi ikke længere skal være selvstændige nationer, der alle har noget at skulle have sagt.

DR Nyheder Online: Hvad er Folkebevægelsens mål?

Karina Rohr: At vi skal ud af EU. Jeg tror ikke på, at vi kan ændre det indefra.

DR Nyheder Online: Hvad vil være jeres vigtigste argument, når traktaten skal til afstemning?

Karina Rohr: Helt personligt så kan jeg ikke se, hvordan unionen kan samordne økonomisk politik og beskæftigelsespolitik uden, at det vil komme til at gå ud over de svageste. Vi kan ikke få et godt offentligt vedfærdssystem i Danmark til at fungere i det EU på den måde, som konventet lægger op til. Jeg har heller ikke lyst til, at vi skal opgive vores selvstændighed som land. EU-grundloven er på en måde en gave til modstanderne, fordi den klart viser, hvilken vej udviklingen går.

DR Nyheder Online: Hvad mener du om den proces, traktaten er blevet til i?

Karina Rohr: Det har været mere åbent end tidligere, fordi det har været muligt at følge med i processen. Og det har været godt for modstanderne, fordi vi løbende har kunnet forberede os. Men åbenhed er ikke det samme som demokrati. Det udkast der ligger, er ikke et folkeligt, demokratisk produkt. Det er ikke ganske almindelige borgere, der har siddet i konventet, men derimod - langt de fleste - integrationsvenlige politikere. Og selvom konventsdeltagerne er udpeget blandt de folkevalgte i landenes parlamenter, er det ikke nødvendigvis udtryk for folkelighed.

Jeg tror ikke, der er folkelig opbakning til mere union, for vi hører jo aldrig folkekrav om 'mere EU'.

Tidligere har man lavet traktater, når man har ønsket at ændre politik. Men nu laver man en forfatning, som udstikker rammer og som derfor har en langt større holdbarhed.

DR Nyheder Online: Skal traktaten til afstemning?

Karina Rohr: Ja, og det er uden tvivl den væsentligste afstemning om EU, vi nogen sinde har haft. Men det er ikke en 'alt eller intet'-afstemning, som nogle tilhængere sikkert vil påstå. Hvis vi stemmer nej, tvinger vi bare politikerne til at lave traktaten om.

Det positive i traktaten er, at der nu står, at man kan melde sig ud. Det betyder, at hvis den bliver vedtaget, kan vi vælge at stemme os ud af EU.

"Folkebevægelsens formål er at bringe Danmarks medlemskab af EU til ophør. Folkebevægelsen er imod EU's overstatslige styring og integration på alle samfundets områder. Modstanden mod EU er en kamp for selvbestemmelsesret og for et selvstændigt Danmark i et frit internationalt samarbejde." (Fra Folkebevægelsens hjemmeside).
 Læs også: 

EU's forfatningstraktat (13-06-2003)
Print artikel Send som mail

EU:
 
 
Stadig ingen løsning på strid om tøjimport i EU
Bulgarien vil med i EU i 2007
Faldende tilslutning til euroen
Per Stig Møller afviser tvivl om Tyrkiet
Kommissær: Forhandlinger med Tyrkiet som planlagt
Landmænd fræser naturen op for at få EU-støtte

dr.dk/EU
 
 
Ny EU-Kommission klar

Debatten

Hvad står der i den nye traktat?

Temaer om EU

Slå op i EU-ordbogen

 
 Til toppen    Du er her: Forside / EU