Forholdet mellem Irak og USA - en kronologi

Forholdet mellem Irak og USA har været på frysepunktet siden 2. august 1990, da Irak invaderede Kuwait.

Efter krigen i 1991 har USA med jævne mellemrum angrebet Irak i de såkaldte flyveforbudszoner i den sydlige og nordlige den af landet, men den seneste krise tog først for alvor fart efter terrorattentatet imod USA 11. september 2001.

Her følger en kronologi over vigtige punkter i forholdet mellem de to lande siden da:

2001

26. november: USA's præsident, George W. Bush, advarer om, at militæret kan blive sat ind, hvis Irak fortsætter med at hindre FN's våbeninspektører, der forlod Irak i 1998, i at vende tilbage.

2002

29. januar: Bush erklærer, at Irak sammen med Iran og Nordkorea udgør "ondskabens akse".

8. juli: Bush udtrykker ønske om et regimeskifte i Bagdad og erklærer sig parat til at gennemtrumfe sit ønske med magt.

10. september: Irak opfordrer arabere til at angribe amerikanere og amerikanske interesser over hele verden, hvis USA angriber Irak.

12. september: Ved FN's generalforsamling kræver Bush, at Irak afvæbner omgående.

16. september: Irak erklærer sig parat til, at FN's våbeninspektører betingelsesløst kan vende tilbage til Irak. USA modtager meldingen med nogen skepsis.

8. november: FN's resolution 1441 om irakisk afvæbning vedtages i Sikkerhedsrådet, og våbeninspektører sendes derpå til Irak.

2003

26. januar: USA's udenrigsminister, Colin Powell, siger, at der er klare forbindelser imellem Irak og al-Qaeda-gruppen, der menes at stå bag terrorattentatet 11. september i New York og Washington. Irak afviser anklagen.

30. januar: Bush siger, at han vil være glad, hvis Saddam Hussein går i eksil. Senere siger Saddam, at han vil blive i Irak.

5. februar: Powell fremlægger i Sikkerhedsrådet, hvad udenrigsministeren kalder detaljerede beviser for, at Irak gemmer masseødelæggelsesvåben og har forbindelser til al-Qaeda.

10. februar: Irak-krisen er skyld i, at der opstår en større strid i NATO, som USA har bedt om støtte i en krig mod Irak. Frankrig, Belgien og Tyskland afviser at hjælpe Tyrkiet i forberedelser til en krig.

7. marts: Chefen for FN's våbeninspektører, Hans Blix, aflægger rapport i Sikkerhedsrådet og siger, at Irak har gjort nogen fremskridt, men at der stadig ikke er kommet svar på en række spørgsmål om kemiske og biologiske våbenprogrammer. USA, Storbritannien og Spanien præsenterer et resolutionsudkast, der giver Irak frist til at afvæbne inden 17.
marts eller risikere en krig.

12. marts: USA sender B-2-bombefly til den i forvejen slagkraftige styrke i området omkring Irak, mens FN fortsat ikke kan enes om, hvorvidt inspektørerne skal have mere tid, eller om USA og Storbritannien skal have opbakning til en resolution, der baner vejen for et angreb inden for kort tid.

17.marts: Det nye resolutionsforslag trækkes tilbage, fordi det ikke ville kunne samle flertal i Sikkerhedsrådet. USA og Storbritannien erklærer, at de med henvisning til resolution 1441 mener at være berettigede til at afvæbne Irak på egen hånd.

20.marts: Krigen mod Irak indledes.
- På mine vegne har USA's militær indledt en krig for at afvæbne Irak, siger præsident, George W. Bush, i en tv-tale fra Det Hvide Hus.