Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

Danmark får 10 milliarder i EU-landbrugsstøtte Til tema forsiden
 
 
mejetærsker
Danmark er det eneste land blandt de 25 EU-lande, der har offentliggjort, hvem der får EU-landbrugsstøtte.
Foto: Henning Bagger, © Scanpix
 
Danmark får 10 milliarder i EU-landbrugsstøtte
26. juli 2004 13:28 Baggrund
Der er hektarstøtte, landbrugsstøtte, forbedringsstøtte, braklægningsstøtte og støtte til skolemælk, eksport, husdyr, strukturprojekter, økologi, privat oplæring af svinekød og meget mere.

EU-landbrugsstøtte

Se listen over udbetalt EU-landbrugsstøtte i Danmark. Beløbene på listerne udgør støtte udbetalt det pågældende kalenderår og kan omfatte støtte for flere støtteår.

Her får du en vejledning i at søge i tallene.

Se rettelse til tallene.

Alt i alt modtog danske landmænd, fiskere og virksomheder godt 10 milliarder kroner i landbrugsstøtte fra EU sidste år.

Det viser tal fra Direktoratet for FødevareErhverv, som DR's Pengemagasinet i samarbejde med Dicar - Center for analytisk journalistik - har fået aktindsigt i.

Arla får mest
Arla var med 1,3 milliarder kroner Danmarks største modtager af tilskud i 2003, men det dansk-svenske mejeri er ikke den eneste store modtager.

Slagteriet Danish Crown modtog eksempelvis 119,6 millioner kroner og Danmarks Jordbrugsforskning modtog 111,1 millioner kroner sidste år.

grise i svinestald

Slagteriet Danish Crown fik sidste år 119,6 millioner kroner i EU-landbrugsstøtte.
Foto: Henning Bagger, © Scanpix
Både Arla og Danish Crown er andelsselskaber og derfor ejet af landmænd. Selskaberne fordeler derfor også støtten ud til deres andelshavere.

Blandt de mere ydmyge beløb er Schackenborg Gods, hvor prins Joachim sidste år modtog 1.446.769 kroner i hektarstøtte, mens Helsingør Byskole fik 3775 kroner i støtte til skolemælk sidste år.

De danske fængsler bliver også begunstiget. Statsfængslet i Sdr. Omme modtog i 2002 agromonetære præmier for handyr og ammekøer på knap 150.000 kroner, mens den samlede støtte til fængslet beløb sig til mere end tre millioner kroner i 2002.

Det er første gang nogensinde at de oplysninger er tilgængelige - selvom Danmark har været medlem af fællesskabet siden 1972. Foreløbig er Danmark også det eneste land blandt de 25 medlemsstater i EU, der tillader sine borgere at kontrollere, hvem fællesskabets enorme landbrugsstøtte uddeles til.
 
Prins Joachim blander sig i EU-debat
Minister beklager ventetid på EU-landbrugsstøtte-liste
Danske virksomheder vil af med EU-landbrugsstøtten
EU-kandidater vil af med landbrugsstøtten
Sukkerbønder forgyldes af EU
Delte meninger om landbrugsstøtte
Pengemagasinet om EUs landbrugsstøtte
Flere penge i græs end korn (TV-avisen 18:30)
EUs landbrugsstøtte går til meget andet end landbrug (TV-avisen 21:00)
Landbrugsstøtten er ikke afhængig af, om man er en ordentlig og lovlydig landmand. Hør indslag fra P1-Morgen.
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund