Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

Katastrofen i Kolding Til tema forsiden
 
 
evakuerede beboere
De omkring 2000 evakuerede beboere er blevet orienteret af politiet. Mange af husene i området er jævnet med jorden og bliver aldrig beboelige igen. Reaktionerne er voldsomme.
Foto: Claus Fisker, © Scanpix
 
For meget fyrværkeri på lageret, mener politi
4. november 2004 17:33 Indland
 
  Kolding blev i går ramt af en af de største ulykker nogensinde herhjemme (TV AVISEN 18:30)
 
  Flere skadede end først antaget (TV AVISEN 12:00)
 
  Huse er jævnet med jorden (TV AVISEN 12:00)
Meget tyder på, at N.P. Johnsens Fyrværkerilager i Kolding havde for meget fyrværkeri oplagret, mener kriminalpolitiet.

Direktøren for fyrværkerilagret er blevet afhørt af politiet.

Katastrofeområdet
 
DDO©COWI kortal.dk

Du kan zoome ind på et luftfoto over det evakuerede område, som det så ud før eksplosionerne:

Her (kræver flash)

Ifølge lagerets miljøgodkendelse måtte det ikke have over 300 ton såkaldt netto eksplosive mængder. Men politiet oplyste allerede onsdag, at fyrværkerifabrikken opbevarede omkring 2000 ton fyrværkeri. Det er dog ikke givet, at det altsammen var eksplosivt og tallet kan derfor ikke direkte sammenlignes med de 300 ton.

Fortsat brand og eksplosionsfare
Det opmagasinerede fyrværkeri var skyld i de voldsomme eksplosioner, der har ødelagt store dele af et beboelsesområde nær Kolding, kostet en brandmand livet og såret op mod 80 andre. Branden fortsætter på og omkring fyrværkerilageret, og der er stadig eksplosionsfare. Så afspærringen i en diameter på tre kilometer fra katastrofens arnested opretholdes.

Flere klip fra katastrofen
DR's Jeppe Ligaard rapporterede live fra området under en ad de største eksplosioner (DR Vejle)

Fyrværkeriekspert Jan Petersen, Beredskabsstyrelsen: Fabrikken var kendt som sikker (TV AVISEN 7:00)
Naboerne har tidligere klaget over fyrværkerilageret (TV AVISEN 7:00)

Enormt redningsarbejde med flere hundrede beredskabs- og brandmænd (TV AVISEN 7:00)

DR's Niels Haunstrup-Suzuki: Situationen er overhovedet ikke under kontrol (TV AVISEN 7:00)
Det brænder fortsat i Kolding og der er meget fyrværkeri tilbage (TV AVISEN 7:00)

Der er intet endeligt overblik over ødelæggelserne, men på et pressemøde før middag gav politiet et foreløbigt billede af det kaos fyrværkerieksplosionerne har efterladt.

Enorme ødelæggelser
Huse og fabrikker omkring fyrværkerilageret er jævnet med jorden, og i det hele taget er der store ødelæggelser på bygningerne i det evakuerede område.

Redningsfolk taler om de værste ødelæggelser set i Danmark. Omkring 350 ejendomme er blevet beskadiget. En del af dem er ubeboelige - raseret af brand, røgskader eller skader fra trykbølgerne fra de kraftige eksplosioner.

Samtidigt er antallet af mennesker, der er kommet til skade, meget større, end hidtil optalt.

Brandmand død, op mod 80 tilskadekomne
En 33-årig brandmand fra Kolding mistede livet ved en af de store eksplosioner onsdag. Der er ikke andre, der er i livsfare, men rigtigt mange har måttet en tur på sygehuset.

Op mod 60 mennesker har været på hospitalet med åndedrætsbesvær som følge af røgforgiftning.

Mindst 17 andre er blevet behandlet for skader efter de trykbølger, som eksplosionen sendte af sted. Trykbølgerne kunne mærkes 20-30 kilometer borte og blev målt som et jordskælv til 2,0 på Richterskalen.

Billeder fra branden
Fyrværkerifabrikken i Kolding står i lys lue. Se billeder fra katastrofebranden, som har kostet en brandmand livet.
Se billedserie

De mennesker, der kom til skade ved trykbølgen, var blandt andet mennesker, der blev revet af cykler og skubbet ned ad trapper.

Myndighederne regner desuden med, at flere har fået høreskader af de voldsomme eksplosioner.

Evakuering vil fortsætte
Der vil gå mange dage, før de mennesker, der bor i husene i det evakuerede område, kan vende tilbage til deres hjem.

Der er nemlig fundet adskillige chrysantemumbomber, som stadig kan sprænge. Området skal derfor først sikres af ammunitionsrydningstjenesten, oplyser fungerende kriminalinspektør Ole Madsen.

Ulykker
Seks personer har i løbet af de seneste 15 år mistet livet under eksplosioner eller voldsomme brande på fyrværkerifabrikker og -lagre i Danmark.
25. juni 1998:
En eksplosion på Tinghøj Fyrværkerifabrik i Ølstykke ved Frederikssund koster to mennesker livet. De arbejdede i en hal med at montere fyrværkeri, da eksplosionen skete.
27. juni 1996 :
En voldsom eksplosion på H.C. Andersens Festfyrværkerifabrik i Århus koster to medarbejdere livet. Yderligere to personer blev kvæstet ved eksplosionen.
22. april 1996:
En mand bliver alvorlig forbrændt ved en eksplosionsulykke på fyrværkerifabrikken Pyrodan i Allerød. Han dør senere af de voldsomme forbrændinger.
1989:
Tinghøj Fyrværkerifabrik bliver ramt af en voldsom brand og ejeren bliver så forbrændt at han senere dør.

Den præcise årsag til branden kendes endnu ikke. N.P. Johnsens Fyrværkerilager i Kolding blev i marts i år miljøgodkendt af Vejle Amt.

Ildkugle og gigantisk brag
Den kraftigste eksplosion lød ved 18-tiden, da ilden nåede et hovedlager på 800 ton. En ildkugle steg med et gigantisk brag mod himlen og trykbølgen knuste ruder flere steder i Kolding. Strømmen forsvandt i dele af byen, og DSB måtte i nogle timer opgive at køre med tog på strækningen mellem Kolding og Lunderskov.

310 brandfolk fra store dele af Jylland og Fyn blev sat ind mod branden, oplyser politiet. Flyvevåbnet har bidraget med tre kraftige lufthavnsbrandbiler og en helikopter til overvågning.

Politi fra hele regionen med hunde fik hjælp fra Politihjemmeværnet for at afpatruljere det evakuerede område, så ingen kunne udnytte forvirringen til at plyndre de forladte huse. Kolding Kommune skaffede læger og psykologer til støtte for de evakuerede, og mange almindelige borgere meldte sig for at tilbyde hjælp og logi til de husvilde.
 
Forsvaret skal opbevare farligt fyrværkeri
Fyrværkerifabrik i Kolding sprunget i luften
For meget fyrværkeri på lageret, mener politi
150 huse ubeboelige
Kritisk rapport om Seest-ulykken
Husejere i Seest hyrer private byggesagkyndige
Beboere stærkt påvirkede af gensyn
Fyrværkeriulykke koster 750 millioner kroner
Regeringen klar med fyrværkeriplan
Økonomisk umulighed at flytte fyrværkeriproduktionen ud af byerne
Brand på fyrværkerifabrik på Sjælland
Jord og vand forurenet efter fyrværkeribrand
Slut med kæmperaketter
Fyrværkerifabrik sprunget i luften
Billeder fra katastrofeområdet
Seest efterforskningen ligner en skandale (Magasinet Søndag)
Video fra helikopter over katastrofeområdet dagen efter eksplosionerne.
Fyrværkeriekspert Jan Petersen, Beredskabsstyrelsen: Fabrikken var kendt som sikker.
Naboerne har tidligere klaget over fyrværkerifabrikken.
Kolding blev i går ramt af en af de største ulykker nogensinde herhjemme (TV AVISEN 18:30)
Tæt på miljøkatastrofe (TV AVISEN 18:30)
TV AVISEN fulgte familie (TV AVISEN 18:30)
Gribende gensyn (TV AVISEN 18:30)
Jeppe Ligaard fra DR Vejle rapporterer live fra området under en af de største eksplosioner.
Følg den seneste udvikling hos Kanal 94 i Vejle
Se TV-udsendelse om Seest-ulykken (Viden Om)
Redegørelse om ulykken i Seest (Kolding Politi)
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund / Articles