Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

Terrorangreb i London Til tema forsiden
 
 
De fire bomber 7. juli kostede 56 mennesker livet og sårede mindst 700.
 
Terrorangreb i London
27. juli 2005 07:32 Baggrund
To gange med blot 14 dages mellemrum er Londons transportsystem blevet ramt af terrorangreb.

Torsdag den 7. juli skete det terrorangreb, alle havde gået og ventet. Fire koordinerede bomber rettet mod tre undergrundstog og en bus kostede 56 mennesker livet og sårede mindst 700 mennesker. De fire bomber gik af klokken 8:50 lokal tid og lammede London.

London under angreb
Mange såret ved eksplosioner i London
Se billeder
Selvmordsbomber
Få dage efter angrebene stod det klart, at der var tale om selvmordsbomber. Storbritanniens første selvmordsbombere blev identificeret som fire statsborgere, tre med pakistansk og en med jamaicansk baggrund.

Torsdag den 21. juli blev Londons transportsystem atter lammet. Tre bomber rettet mod tre undergrundstog og en bombe i en bus detonerede ikke. Ingen kom noget til ved de fire mislykkede bombeangreb, men Londons politi var ikke i tvivl om at hensigten var at dræbe.

Øjenvidneberetninger
Læs øjenvidneberetninger fra danskere, som er i London, og som har oplevet terrorangrebet på den britiske hovedstad.
Klik her
Uskyldig skudt
Dagen efter de fire mislykkedes bombeforsøg skød britisk politi en brasiliansk mand i et undergrundstog. Manden skydes for øjnene af rædselsslagene passagerer, som ikke ved om han forsøgte at udløse en selvmordbombe eller om han var mistænkt for nogle af de tidligere bomber.

Efterfølgende har det vist sig, at manden hverken bar en selvmordsbombe eller kan sættes i forbindelse med terrorbomberne.

En intens jagt på de fire mænd, som menes at stå bag de mislykkede bombeangreb, indledes. 27. juli anholdes en mistænkt i Birmingham. Efterforskningen kulminerer fredag den 29. juli, hvor det lykkes at fange de sidste tre mistænkte. To i London og én, som er flygtet til Rom.

Det britiske politi undersøger nu, om de fire bombemænd er del af et større netværk, som kan tænkes at planlægge flere bombeangreb.



Herunder en kronologi over større terroraktioner, der tilskrives al-Qaeda. Aktionen i 1993 er ikke stor, men er medtaget, fordi den regnes for den første.
  • 2004, 11. marts: I alt bliver 192 dræbt og over 1.900 kvæstet ved et koordineret terrorangreb på Atocha-banegården i Madrid og på flere passagertog. De To Hellige Moskeers Brigade, som muligvis er en del af al-Qaeda, tog ansvaret for aktionen.
  • 2003, november: 15. november dræber bilbomber mod to synagoger i Istanbul 23 og sårer mindst 300. Fem dage efter bliver 25 mennesker dræbt og 400 såret ved bomber mod det britiske generalkonsulat samt banken HSBC. Bagmændene bliver sat i forbindelse med al-Qaedas næstkommanderende al-Zawahiri.
  • 2002, 12. oktober: 202 mennesker bliver dræbt, da en terrorbombe springer i en natklub på Kuta Beach på øen Bali. Blandt ofrene er tre danske kvinder. Flere medlemmer af den indonesiske islamistiske gruppe Jemaah Islamiyah, som er i tæt kontakt med al-Qaeda, bliver dømt til døden for angrebet.
  • 2001, 11. september: To kaprede passagerfly rammer med cirka tyve minutters mellemrum de to tvillingetårne på World Trade Center i New York, og kort efter rammer et tredje fly Pentagon, mens et fjerde fly med retning mod Det Hvide Hus styrter ned. I alt dør omkring 3.200 - knap 3.000 mennesker blev dræbt i World Trade Center, 189 blev dræbt i Pentagon og 45 i det fly, der styrtede ned.
  • 1998, 7. august: Nairobi, Kenya og Dar-es-Salaam, Tanzania. To amerikanske ambassader bombes, i alt 257 dør og omkring 5.000 såres. Den hovedansvarlige menes at være Osama bin Laden.
  • 1993, februar: Seks bliver dræbt og over 1.000 mennesker såret ved et bombeangreb på World Trade Center i New York. Seks militante islamister er siden blevet dømt for terroraktionen, der er den første, der forbindes med al-Qaeda-netværket.
Al-Qaeda-terror

Verden over har undergrundstog- og stationer flere gange været mål for terrorister.
  • Madrid 11. marts 2004: 192 mennesker mister livet, da en gruppe med tilknytning til al-Qaeda anbringer bomber på en række regionaltog i Madrid. Angrebet var ikke rettet mod undergrundsbanen, men ramte myldretidstrafikken.
  • Moskva, 6. februar 2004: 40 mennesker bliver dræbt, da en kvindelig tjetjensk selvmordsbomber detonerer en bombe på et undergrundstog.
  • Moskva, 11. juni 1996: En bombe placeret under et sæde på en travl undergrundslinje eksploderer. To mænd og to kvinder bliver dræbt, mens 12 andre passagerer bliver kvæstet.
  • Paris, 25. juli 1995: Algeriske islamister detonerer en bombe om bord på et regionaltog ved undergrundsstationen Saint Michel. 8 mennesker mister livet, mens over 100 andre såres.
  • Tokyo, 20. marts 1995: Medlemmer af den japanske dommedagssekt Den Højeste Sandhed står bag et giftgasangreb mod flere undergrundstogvogne. 12 mennesker dør og op mod 3800 bliver såret.
  • Baku, Aserbajdsjan, 3. maj 1994: Syv dør og 10 bliver såret, da en sprængladning detonerer mellem to stationer, og der udbryder brand i tunnelen.
  • Baku, 19. marts 1994: En tidsindstillet bombe i et tætpakket tog slår 13 mennesker ihjel og kvæster 50 andre. Militante muslimer eller armeniere mistænkes for angrebet.
  • Moskva, 8. januar 1977: En sprængladning gemt under et sæde dræber syv passagerer. Tre armenere bliver dømt og to år senere henrettet for angrebet.
Terror i tog

  • Londons undergrund - kaldet "The Tube" er verdens ældste undergrundssystem. Den åbnede i 1863.
  • I dag er der 274 stationer og et linjenet på over 400 kilometer.
  • Undergrundstoget har siden 2003 været en del af Transport for London, TfL, som også administrerer Londons røde busser.
  • Hver dag benytter omkring tre millioner passagerer The Tube.
  • Liverpool Street Station er en af de travleste stationer i London, med over 123 millioner besøgende hvert år.
  • Den alvorligste ulykke i de seneste år var 18. november 1987, da 31 mennesker omkom ved King's Cross under en brand. Katastrofen er fortsat et mareridt for mange af de mennesker, som dagligt benytter undergrunden.
The Tube
Terror i London


 
Terrormistænkte fængslet til 14. november
Den 7. juli - kronologi
Den 21. juli - kronologi
Blodige terrorangreb i London
Zambia udleverer terrormistænkt brite
Nye bombeeksplosioner i London
Blair: Terroristerne får ikke lov at vinde
Britisk politi: Det var selvmordsbomber
Massivt politiopbud i London
Mand skudt af britisk politi ikke terrorist
Samme bomber som ved 7. juli-angreb
Alle mistænkte bombemænd anholdt
Eksperter: Alt peger på al-Qaeda-angreb
Amatøroptagelse fra undergrundstog i London kort efter terrorangrebet i formiddags (APTN 01:16)
Tony Blair udtaler sig om terrorangrebet i London
Se Orienterings tema om terrorbomberne
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund