Ofte stillede spørgsmål

Hvordan lød befrielsesbudskabet?
Hvem gav meddelelsen om befrielsen?
Hvornår kom meddelelsen?
Var det den 4. eller den 5. maj, Danmark blev befriet?
Hvor foregik den tyske overgivelse?
Hvem befriede Danmark?
Hvornår kom de første allierede soldater til Danmark?
Hvad skete der på Bornholm?
Hvornår kapitulerede Tyskland på alle fronter?
Hvornår kom Montgomery til Danmark?
Hvorfor markeres befrielsesdagen med lys i vinduet?

Hvordan lød befrielsesbudskabet?
"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig."
Til toppen

Hvem gav meddelelsen om befrielsen?
Det gjorde Johannes G. Sørensen, der var speaker ved BBC's danske redaktion i London. Inden han i 1944 flygtede fra det besatte Danmark, var Johannes G. Sørensen medarbejder ved Pressens Radioavis, hvor han den 9. april 1940 havde læst Christian den 10.'s budskab op til det danske folk ved den tyske besættelse af Danmark. Tilfældet ville, at Johannes G. Sørensen i radioen kom til at viderebringe såvel det tungeste som det lykkeligste budskab i Danmarks historie.
Til toppen

Hvornår kom meddelelsen?
Klokken 20.35. Da BBC's sene aftenudsendelse til Danmark begyndte klokken 20.30, havde man endnu ikke modtaget beskeden om den tyske overgivelse. Johannes G. Sørensen var i gang med oplæsningen af nyhederne, da et andet medlem af BBC's danske redaktion brasede ind i studiet og puffede ham i ryggen. Johannes G. Sørensen lukkede for mikrofonen, mens kollegaen ophidset fremstammede: "Montgomery ... kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark ... sig det!". Efter en kort pause tændte Johannes G. Sørensen igen for mikrofonen og sagde de berømte ord.
Til toppen

Var det den 4. eller den 5. maj, Danmark blev befriet?
Meddelelsen om at tyskerne havde overgivet sig kom den 4. maj 1945 om aftenen. Men den tyske kapitulation trådte først i kraft den 5. maj klokken otte om morgenen. På en måde har Danmark derfor to befrielsesdage.
Til toppen

Hvor foregik den tyske overgivelse?
I et telt på Lüneburger Heide i Nordtyskland. Her havde den britiske feltmarskal Montgomery sit hovedkvarter, og her modtog han de tyske officerer, der den 4. maj kom for at undertegne kapitulationen.
Til toppen

Hvem befriede Danmark?
Danmark blev befriet på grund af Tysklands militære sammenbrud i foråret 1945. Befrielsen var et resultat af alle de allierede landes indsats. Men det var britiske tropper, der kom til Danmark og blev modtaget som befriere. På nær Bornholm, der blev befriet af soldater fra Sovjetunionen.
Til toppen

Hvornår kom de første allierede soldater til Danmark?
Den 5. maj klokken 16.32. Det var den britiske generalmajor Dewing, der landede i Kastrup sammen med 100 faldskærmssoldater. Soldaterne kørte ind til Københavns centrum, hvor de fik en overstrømmende velkomst.
Til toppen

Hvad skete der på Bornholm?
Bornholm blev ikke befriet af britiske men af sovjetiske styrker, og det skete først efter, at Rønne og Nexø var blevet bombarderet af sovjetiske fly den 7. og 8. maj. Den 9. maj gik sovjetiske soldater i land på Bornholm. De blev på øen til april 1946.
Til toppen

Hvornår kapitulerede Tyskland på alle fronter?
Den 7. maj underskrev tyskerne den endelige kapitulation. Det skete i den amerikanske general Eisenhowers hovedkvarter i Reims i Frankrig. Kapitulationen trådte i kraft den 8. maj kl. 23.01, mellemeuropæisk tid. Dermed var krigen i Europa slut.
Til toppen

Hvornår kom Montgomery til Danmark?
Den britiske feltmarskal Montgomery kom på et kort besøg i Danmark den 12. maj. Hans fly landede ved middagstid i Kastrup. Derefter blev Montgomery kørt i triumftog gennem byen.
Til toppen

Hvorfor markeres befrielsesdagen med lys i vinduet?
Den 4. maj om aftenen blev befrielsen blandt andet fejret ved, at folk flåede de forhadte mørklægningsgardiner ned og lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange steder satte folk tændte stearinlys i vinduerne. I fem år havde de danske byer ligget hen i mørke om aftenen og natten. Nu kom der igen lys. Det gjorde et stærkt indtryk på alle, der oplevede det, og da man i de følgende år begyndte at fejre årsdagen for befrielsen, var det oplagt at gribe tilbage til lyset som et symbol på den genvundne frihed.
Til toppen