Sidens topdekoration
Spacer  
Spacer Danskerne og besættelsen

Rådhuspladsen den 29. august 1944. På opfordring fra Frihedsrådet blev der klokken 12 holdt to minutters stilhed for at markere årsdagen for bruddet med tyskerne og for at mindes modstandskampens ofre.
© Frihedsmuseet

Af Anders Dalsager, Nationalmuseet

Danmark blev besat af Tyskland på få timer den 9. april 1940. På grund af den hurtige besættelse skete der ikke de store ødelæggelser. De fleste danskere kunne fortsætte dagligdagens rutiner. Man gik på arbejde og i skole, som man plejede.

Alligevel begyndte besættelsens følger hurtigt at blive mærkbare. Besættelsen betød, at man ikke kunne hente varer fra udlandet som før. Der blev færre og færre varer i forretningerne, mens der lynhurtigt blev flere arbejdsløse. Den danske økonomi var ved at gå i stå. Landet blev fattigere og fattigere.

Kaffe af korn og sko af fiskeskind
Manglen på varer betød, at der blev indført rationering. Pludselig skulle man vænne sig til at have særlige rationeringsmærker med, når man tog på indkøb. De skulle afleveres, hvis man ville købe dagligvarer som brød, sukker og mælk.
Samtidig måtte danskerne vænne sig til dårlige erstatningsprodukter. Man drak erstatningskaffe af cikorie, korn og sukkerroer, røg danskdyrket tobak og gik i sko af fiskeskind.

Som tiden gik, begyndte modstanden at trænge sig på i danskernes hverdagsliv. I første omgang gennem de illegale blade, som diskret blev delt ud på arbejdspladser og i boligkvarterer.
Senere gennem de store sabotager mod fabrikker, der sendte højlydte brag ud over byernes mørklagte gader og forstyrrede natteroen i de små hjem.

Efterhånden som tyskerne begyndte at lide nederlag ved fronterne, turde flere og flere danskere give vreden mod besættelsesmagten frit løb. I løbet af august 1943 bredte en strejkebølge sig over hele landet. De danske myndigheder kunne ikke stoppe strejkerne, som blev til et folkeligt oprør, der tvang de danske myndigheder til at indstille det officielle samarbejde med besættelsesmagten.

Modstanden vokser
Tiden efter august 1943 bragte for alvor undertrykkelse og uroligheder tæt ind på livet af danskerne. Biografer og koncertsale blev sprunget i luften af tyskerne som gengældelse for modstandsbevægelsens sabotager.
Modstandsfolk blev henrettet eller deporteret til koncentrationslejre. Danske håndlangere i tysk tjeneste blev skudt ned på åben gade af modstandsbevægelsen. Og da det danske politi i september 1944 blev opløst af tyskerne, eksploderede kriminaliteten i et virvar af overfald, ulovlig sortbørshandel og selvtægt.

Samtidig voksede modstanden, og da mange danske byer i sommeren 1944 tog del i folkestrejker mod tyskerne, oplevede folk en stærk følelse af samhørighed og fællesskab. En følelse, som på ny fik luft i maj 1945 ved fejringen af befrielsen – og som skulle komme til at præge folks erindring om besættelsestiden i mange år efter krigen.

Spacer
Lidt af hvert
Spacer
Spacer

Hør befrielsesbudskabet som det lød den 4. maj 1945 (cirka 2 min. og 38 sek. inde i klippet).

Tidslinjen over befrielsesugen giver dig overblik over de vigtigste begivenheder
Få afprøvet din viden med vores quiz
Ofte stillede spørgsmål om befrielsen besvares her
Tænder du lys i vinduet for at markere befrielsen?
Spacer
Spacer
Ja, altid
Ja, når jeg husker det
Nej
Ved ikke

Spacer
P1 stiller skarpt på befrielsen
Spacer
Spacer
P1 sætter fokus på tiden, hvor det danske folk igen blev frit
Spacer
P1 om folkestrejken
Spacer
Spacer
Historien om da danskerne for alvor fik den tyske besættelsesmagt på hælene
Spacer
Med tyske øjne
Spacer
Spacer
I tre uger viser DR2 dokumentarprogrammer, film og interviews, der fortæller historien om krigen set med tyske øjne...
Spacer
Besættelsen set med børns øjne
Spacer
Spacer
Barndomshistorier: TEMA om besættelsen
Spacer
Nationalmuseet
Spacer
Spacer
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet
Spacer
Spacer