A-aktier: Særlig aktieklasse med flere stemmer. En virksomhed kan vælge at opdele aktiekapitalen i aktieklasser med forskellige privilegier. A-aktier er normalt aktier, der giver flere stemmer på virksomhedens generalforsamling end øvrige aktier. A-aktier ejes ofte af selskabets oprindelige ejere, men kan også købes af almindelige investorer. Se også B-aktier og C-aktier.

Afkast: Betegnelse for økonomisk resultat af investering. Afkast kan både være negativt (tab) eller positivt (gevinst). Afkast måles i kroner eller procent og kan beregnes på mange måder. Det normale er, at man beregner alle udgifterne til investeringen, det vil sige købesummen, kurtage, depotomkostninger m.m. og måler det i forhold til salgssummen inklusive omkostninger. Forskellen mellem disse beløb omregnes derefter til procent eller kroner/øre og kan måles i forhold til en selvvalgt periode.

Akkvisition: Betegnelse for køb. Udtrykket akkvisition bruges i forbindelse med, at virksomheder køber andre virksomheder som et led i udvidelsen af deres forretningsområde.

Aktie: Ejerandel i et aktieselskab. Børsnoterede aktier handles i styk, det vil sige, at ét styk aktie udgør en andel af virksomhedens aktiekapital på for eksempel 100 kroner.

Aktiebogsfører: Normal betegnelse for et pengeinstitut eller en børsmægler, der varetager de administrative opgaver i forbindelse med navneregistreringen i Værdipapircentralen.

AKTIEOPTIONER: Tegningsret til aktier. En aktieoption er en option, der giver ret, men ikke pligt til at købe nogle bestemte aktier til en bestemt kurs inden for en bestemt periode. Aktieoptioner kaldes også warrants og t-retter.

Allokering: Betegnelse for fordeling. Udtrykket allokering bruges ofte af økonomer i stedet ordet fordeling.

Amerikansk option: Amerikansk option er en option, som kan benyttes i hele optionens løbetid. Det vil sige, at man ikke skal vente på, at optionen løber ud, men kan vælge at udnytte optionen, når man mener, det er bedst. Se i øvrigt option.

AMEX: AMerican stock EXchange. Den næststørste børs i USA efter New York Stock Exchange, NYSE. På AMEX handles investeringsfonde og derivater på forskellige aktieindeks. AMEX ligger i New York.

Amortisation: Tilbagebetaling af lån eller gæld. Bruges ofte om afdragsprofilen på en obligation. Se obligation.

Annuitetslån: Meget almindelig lånetype, hvorefter ydelsen er konstant i hele lånets løbetid. Det betyder, at rentens andel af ydelsen er faldende, mens afdragets andel er stigende.
Almindelige lån i boliger og banklån er annuitetslån.

Arbitrage: Finansielt udtryk, der fortæller, at man har købt noget billigt og solgt det igen til en højere pris uden af påtage sig en risiko. Arbitrage er at udnytte, at der på et marked er uligevægt. Uligevægten opstår, når alle deltagerne på et marked ikke kender hinandens priser. Udtrykket arbitrage bruges ofte i forbindelse med valutahandel. 

A-ret: Se fondsaktie.

Baisse: Børsjargon for fald eller faldende marked. Se Bear.

B-aktier: Særlig aktieklasse uden særlige privilegier i modsætningen til A-aktier og C-aktier. B-aktier er de mest udbredte former for aktier.

Basispoint: Et basispoint (bp) svarer til en hundrededel af et procentpoint. Når renten stiger 50 bp betyder det for eksempel, at renten stiger fra 6,5 til 7 procent. Udtrykket er internationalt brugt og anvendes til at måle skift i rentesatser.

Bear marked: Børsjargon for en periode med pessimisme på børsmarkedet, hvor der forventes fortsat fald i kurserne. Det modsatte kaldes bull-marked.

Bear: Bjørn. Bear-marked er børsjagon for faldende marked. En investor, der forventer faldende kurser kaldes en bear-investor. Det modsatte af bear er bull, der betyder tyr.

Benchmark, aktie: Det er svært at definere et fast målepunkt for en aktie, da alle aktier er forskellige. Ofte bruger man større samlinger af aktier som benchmark.

Benchmark kan være et allerede kendt indeks, som for eksempel KFX-indekset. Men benchmark kan også være en selvvalgt samling af aktier inden for en bestemt branche, banker, medicin, IT osv. Benchmark er nødvendigt for at kunne måle afkastet på forskellige aktier eller investeringsbeviser op imod hinanden.

Benchmark, obligation: Et toneangivende værdipapir som man måler andre værdipapirer op imod. Et benchmark for obligationer vil ofte være en meget likvid obligation eller en samling (indeks) af obligationer. Benchmarks udvikling kan bruges som god strømpil for udviklingen i alle obligationer eller en bestemt gruppe af obligationer.

Blue-chip aktier: Betegnelse for meget store og velrenommerede virksomheder. Betyder egentlig 'blå jeton', det vil sige spillemønterne med den højeste værdi. Danmark vil man normalt betegne virksomheder som Danske Bank, Danisco, NOVO, Carlsberg som blue-chip aktier. Internationalt er aktier som IBM, Microsoft, Nokia og Coca-Cola at betegne som blue-chip aktier.

blåstemplet: Betegnelse for obligationer, hvor kursgevinsten er skattefri. Se også mindsterente og sortstemplet. Langt den overvejende del af obligationerne på Københavns Fondsbørs er blåstemplede.

Broker: Børsmægler, der formidler handel med værdipapirer og eller valuta, men ikke handler med egen beholdning.

BUBA: Børsjargon for Den Tyske Centralbank, Bundesbank.

Bull: Tyr. Bull-marked er børsjagon for et stigende marked. En investor, der forventer stigende kurser kaldes en bull-investor. Det modsatte af bull er bear, der betyder bjørn.

Bull-marked: Børsjargon for en periode med optimisme på markedet, hvor der forventes fortsat stigning i kurserne. Det modsatte kaldes bear-marked.

BØRNEOPSPARING: Skattebegunstiget opsparingsform, hvor forældre eller bedsteforældre kan indskyde penge på en konto, der er registeret på barns eller barnebarns personnummer. Renter og andet afkast er fritaget for skat. Der er bestemte regler for maksimalt indbetalingsbeløb, bindingsperiode, alder m.m., der lovgivningsmæssigt er knyttet til den kontoform. Der er mulighed for at investere pengene på en børneopsparing i værdipapirer. Kontakt eventuelt et pengeinstitut for nærmere information.

Børs: Officiel handelsplads for værdipapirer. Se Københavns Fondsbørs.

C-aktier: Særlig aktieklasse med særlig fortrinsret for aktionærerne. C-aktier kaldes også for præference aktier. C-aktier er i realiteten det samme som B-aktier, men de har nogle særlige privilegier tilknyttet, som kan være fortrinsret til ekstra udbytte eller fortrinsret til nye aktier i forbindelse med udvidelser af aktiekapitalen. C-aktier udstedes ikke mere, flere og flere virksomheder sammenlægger aktieklasserne. 

Call option: Mulighed for at udnytte en ret til at købe. En call-option er ret, men ikke pligt til at købe et værdipapir til en bestemt pris på et bestemt tidspunkt. Se option.

Cost-Benefit analyse: Omkostnings/indtjenings analyse. Det er en metode til vurdering af lønsomheden i et projekt. De årlige forventede omkostninger og indtægter budgetteres, hvorefter man beregner, hvor meget denne fremtidige strøm af betalinger er værd i dag.

DAX: Forkortelse for Deutsche Aktien Indeks. DAX er et indeks på linie med det danske KFX indeks. DAX består af 30 større aktier, der handles på Deutsche Börse AG. Indekset opdateres hvert 15. sekund i børsens åbningstid.

Dealer: Engelsk betegnelse for en person, der som sit arbejde har at handle med værdipapirer og/eller valuta.

Debitor: Låntager. Debitor er betegnelsen for en person eller en virksomhed, der skylder penge væk til en kreditor.

Depot: Særlig konto for opbevaring af værdipapirer. Se depotbank og Værdipapircentralen.

Depotbank: Pengeinstitut eller anden finansiel institution, der varetager de administrative opgaver i forbindelse med et værdipapirdepot. Depotbanken sørger for sikker opbevaring, udbetaling af udbytte og renter, registrering af pantsætninger og andre rettigheder samt opkrævning af gebyrer m.m. Se depot. Langt de fleste værdipapirer i Danmark er registreret i Værdipapircentralen, som på vegne af depotbankerne foretager den egentlige administration af de elektroniske værdipapirer. Norge, Sverige og Finland har lignende værdipapircentraler. Der findes også værdipapircentraler

Depreciation: Værdiforringelse. Afskrivning eller nedskrivning af værdien på et aktiv som følge af slid, tab o.l.

Derivater: Afledt aktiv. Det er en betegnelse for et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af værdien på et andet værdipapir. Derivater bruges af professionelle investorer til enten at øge muligheden for gevinst (gearing) eller til at fjerne risikoen for tab (forsikring). Boligejere, der har optaget et almindeligt obligationslån hos en kreditforening, ejer et derivat, idet man som låntager har retten, men ikke pligten til at konvertere sit lån til enten en højere eller en lavere nominel rente. Afledte instrumenter er for eksempel optioner, futures og warrants.

Devaluering: Nedskrivning af et lands valuta i forhold til de øvrige landes valutaer. Når et land vælger at devaluere betyder det, at landet bestemmer sig for, at dets valuta nu er mindre værd end før. 

Fordelen for landet er, at prisen for de varer, landet eksporterer, falder, hvilket alt andet lige betyder større eksportindtægter. Ulempen er, at importerede varer bliver dyrere, hvilket øger inflationen. Som regel betyder en devaluering, at landets inflation stiger, og ofte stiger det generelle renteniveau dermed også. 

Danmark har ikke aktivt devalueret sin valuta siden begyndelsen 1980'erne. Lande som for eksempel Italien og Grækenland har tidligere ofte devalueret deres valutaer. Devaluering er som regel tegn på, at landet befinder sig i en anstrengt økonomisk situation. 

Diversificering: Spredning. Betegnelsen bruges ofte i forbindelse med porteføljer af værdipapirer. Ved at sprede sin portefølje på flere forskellige værdipapirer opnår man, at porteføljen har en mindre risiko/chance for at falde eller stige i værdi. Man lægger dermed ikke alle sine "æg" i én kurv, men fordeler sine "æg" i flere kurve.

DIVIDENDE: Se udbytte.

DISKONTO: En af Nationalbanken officielle rentesatser, der følger rentesatsen for folio. Foliorenten er den rentesats, som pengeinstitutterne får, når de indsætter penge på deres konto i Nationalbanken.

En række love henviser til Diskontoen eventuelt plus et tillæg, som den rentesats gæld med mere forrentes med. Studielån forrentes i forhold til diskontoen.

Dow Jones: Nordamerikansk forlag stiftet i 1882, der blandt andet udgiver The Wall Street Journal og en lang række andre økonomiske og finansielle magasiner og aviser. Dow Jones er normalt betegnelsen for et indeks over de 30 førende nordamerikanske aktier.

EBIT: Forkortelse for Earnings Before Interest and Tax, der oversat betyder indtjening før renter og skat, eller resultatet af primær drift. Tallet udtrykker, hvor meget en virksomhed har tjent på dets egentlige forretningsområde, idet renteindtægter/udgifter og ekstraordinære indtægter/udgifter og skat ikke er medregnet.

ECB: Forkortelse for European Central Bank, der oversat betyder Den Europæiske Centralbank. Banken ligger i Frankfurt i Tyskland, og ECB er centrum for styring og overvågning af den Økonomiske Monetære Union (ØMU).

EFFEKTIV RENTE: Kaldes også for intern rente. Effektiv rente er populært sagt det forventelige afkast af en obligation eller anden rentebærende investering. 

En obligation, der giver 6,4% i effektiv rente er som udgangspunkt bedre end en anden obligation, der kun giver 4,7%. Men der er en lang række af specielle forhold, der kan betyde, at obligationen med den lave effektive rente er bedre alligevel. Se også konvertering, rentestruktur, skat og inflation.

Effektiv rente er det obligationsnøgletal, som investorer bruger til sammenligne forskellige obligationer med. Effektiv rente er en beregningsmetode, som bygger på følgende forudsætninger: 

  • At alle renteudbetalinger og eventuelle udtrækninger geninvesteres i en tilsvarende obligation til den samme effektive rente, som man oprindeligt købte obligationen til, 

  • At rentestrukturen er helt flad. Det vil sige, at den effektive rente for både helt korte obligationer med få års løbetid er den samme som for obligationer med mange års løbetid. 

Disse forudsætning er naturligvis ikke realistiske. Men da der ikke er andre metoder, der er bedre, er man nødt til at bruge den effektive rente som nøgletal alligevel. 

Effektiv rente og kurs på en obligation hænger tæt sammen. Det forholder sig sådan, at hvis den effektive rente falder, så stiger kursen og omvendt. Effektive renter kan beregnes efter forskellige skattesatser. Man bør som investor altid forlange at få mulighed for at sammenligne obligationer efter, at den forventede skattebetaling er fratrukket. 

Men da der ofte er tale om obligationer, der løber over mange år, og historisk ved danskerne, at skattesystemet kan ændres, så derfor bør beregningerne ikke tolkes meget håndfast, men derimod som en af flere måder at vurdere en obligationsinvestering på. Obligationsafkast bør også vurderes under hensyntagen til inflation, da inflationen udhuler værdien af investeringerne. 

Økonomiministeriets hjemmeside kan man se prognoser for den fremtidige inflation. Groft beregnet kan man bare fratrække inflationssatsen fra den effektive rente. Se dog realrente

Eksempel: En obligation giver 6% i effektiv rente før skat. Da kursgevinst på obligationer er skattefri, mens renteafkast er skattepligtigt antager vi, at den giver 4% efter 50% skat (Københavns Fondsbørs beregner værdien hver dag). Herfra trækkes 2,5% i inflation. Det betyder, at obligationen giver et afkast efter skat og inflation (realrente efter skat) på cirka 1,5% om året.

EFTERMARKED: Sekundært marked. Et uofficielt marked for handel med værdipapirer, der opstår efter, at den normale handel er slut. Eftermarkedet opstår nogle gange i forbindelse med særlige begivenheder, valg, krig, økonomisk uro, ect. Men et eftermarked kan også være et mere eller mindre organiseret marked, der eksisterer uden for børsens normale åbningstid.

EJERPANTEBREV: Et ejerpantebrev er et tinglyst gældsbrev, hvor man erkender, at man skylder sig selv penge. Det vil sige, at debitor og kreditor er den samme. Ejerpantebreve reserverer værdi i en ejendom eller i et løsøre (bil, båd, motorcykel ect.). 

Ejeren kan overdrage dette ejerpantebrev til et pengeinstitut eller til en anden långiver. Långiveren pantsætter derefter ejerpantebrevet, så det dermed ligger til sikkerhed for et lån. Hvis lånet ikke tilbagebetales, kan långiver vælge at forlange ejendommen eller løsøret solgt for at betale gælden. Ejerpantebreve bruges ofte i forbindelse med boliglån, billån og bådlån. 

emission: Betegnelse for udvidelse af aktiekapitalen i et selskab. Emission kan foregå på flere måder: 1. I forbindelse med introduktion af et nyt selskab på børsen, vælger virksomheden ofte at udvide aktiekapitalen og dermed skaffe flere penge til at finansiere driften. 2. Virksomheder, der allerede er børsnoteret kan vælge at "låne" flere penge af investorer ved at udstede nye aktier. Nogle gange hænder det, at aktierne sælges til en lavere kurs end de bestående akter og med fortrinsret for de bestående aktionærer.

EPS: Forkortelse for Earnings Per Share, der oversat betyder resultat efter skat pr. aktie. Nøgletallet bruges til at sammenligne aktier, idet tallet fortæller, hvor meget hver aktie har andel i overskuddet/underskuddet efter skat.
Hvis en virksomhed har et overskud på 100 kroner efter skat og aktiekapitalen består af 20 aktier, så er EPS lig 5.

ERM II: ERM er en forkortelse for Exchange Rate Mechanism, der oversat betyder valutakurssystem. Formålet med ERM er at skabe valutakursstabilitet ved at begrænse valutakursernes maksimale udsving. 

ERM aftalen betyder, at Danmark og ECB har forpligtet hinanden til af holde udsvinget for danske kroner i forhold til euro inden for maksimalt +/- 2,25 procent. Forpligtelsen indebærer konkret, at Danmarks Nationalbank og ECB samarbejder om at støtte danske kroner gennem køb og salg af valuta. 

EMS-samarbejdet blev overflødigt for langt de fleste medlemmer af EU, da ØMU'en gik ind i sin tredje fase den 1. januar 1999. EMS blev derefter afløst af ERM II. Efter Grækenlands optagelse i ØMU'en er Danmark det eneste land i ERM II–aftalen. Sverige og England, der ligesom Danmark står uden for ØMU'en, har af historiske grunde et system med mere eller mindre flydende valutakurser. Deltagelse i ERM II er frivillig.

Euro: Den fælles valuta i ØMU'en, der forkortes EUR. Valutaen eksisterer frem til 1. januar 2002 alene som penge på konti, det vil sige, at der ikke er udstedt sedler og mønt. Senest den 1. juli 2002 bliver euroen også kontant betalingsmiddel inden for ØMU'en.

EVA: Forkortelse for Economic Value Added, der oversat betyder ekstra økonomisk værdi. Nøgletallet fortæller om overskuddet efter forrentning af den investerede kapital. Med andre ord udtrykker EVA, den værdi, som virksomheden i kraft af sin dygtighed, er i stand til at omsætte til overskud udover den almindelig forrentning af den investerede kapital. Hvis en virksomhed giver 20 procent i overskud af sin investerede kapital, vil EVA være 12 procentpoint, hvis det forudsættes, at den normale forrentningen af investeringer er 8 procent.

Fission: Opdeling. Fission af en virksomhed vil sige, at den opsplittes i to eller flere separate selskaber, der måske også bliver noteret på børsen. Baggrunden for en fission kan være flere, enten kan det skyldes en ændret forretningsstrategi i virksomheden eller en fjendtlig overtagelse. 

Det modsatte af fission er fusion. Novo foretog en fission i efteråret 2000, da den opdelte virksomheden i en medicinaldel - Novo - og en enzymdel - Novozymes. Begge aktier er noteret på Fondsbørsen.

Fondsaktie: Betegnelse for friaktie eller gratis aktie. En virksomhed kan på sin generalforsamling beslutte, at alle aktionærer skal have en gratis fondsaktie. Ofte udloddes disse aktier i forhold til den bestående beholdning af aktier.

For eksempel kan det ske, at man får én fondsaktie pr. 10 gamle aktier. Børsteknisk sker der det, at alle, der har aktier i forvejen, får en a-ret forærende. Denne a-ret handles på børsen. Kursen på denne a-ret bestemmes dels af kursen på moderaktien, dels af antallet af fondsaktier opgjort i forhold til antallet gamle aktier. 

Eksempel: Hvis der udloddes én fondsaktie pr. 10 gamle aktier vil man skulle have/købe 10 a-retter for at få én ny aktie. Det vil sige, at kursen på a-retten vil være en tiendedel af kursen på den gamle aktie efter, at a-retterne er udstedt. A-retter handles på børsen i en kortere periode - ofte 3 til 4 uger. Fordelen for aktionæren er, at man fremover får udbytte af et større antal aktier. 

Teoretisk set bliver værdien af aktiebeholdningen ikke ændret, med mindre aktierne af andre årsager ændrer værdi.

FONDSKODE: Det er et entydigt identifikationsnummer, som tildeles danske værdipapirer af samme type. For eksempel har GN Store Nord fondskoden: DK0010272632. 

Fondskoden bruges af ansatte i pengeinstitutter og børsmæglerselskaber, når de handler og administrerer værdipapirer. Fondskoden fremgår af fondsnotaer og andre opgørelse fra pengeinstitutter.

FREMMEDKAPITAL: Fremmedkapital er penge, som investorer uden for en virksomhedens ejerkreds har lånt til virksomheden. Ofte vil fremmedkapitalen være finansieret af pengeinstitutter og lignende institutioner. 

Fusion: Sammenlægning. Fusion af to eller flere virksomheders aktier foregår ofte ved, at et af de oprindelige selskaber vælges som det fortsættende selskab/aktie. Konkret betyder det, at de øvrige selskabers aktier byttes om til nye aktier i det fortsættende selskab. 

Ombytningsforholdet besluttes som regel i forbindelse med fusionen. Den "fysiske" ombytning sker helt automatisk gennem Værdipapircentralen.

FUT-OP: Dansk børsjargon for futures og optioner.

Futures: En future er en aftale om at købe eller sælge et værdipapir eller en vare til en bestemt pris på et fremtidigt tidspunkt. 

En future er en særlig aftale, fordi den er et standardiseret derivat, som omfatter stykstørrelse og løbetid. Prisen på en future er direkte knyttet til prisen på det underliggende aktiv. Det underliggende aktiv er typisk en aktie, et aktieindeks, en obligation eller en kurv af obligationer. Men aktivet kan også være råvarer af forskellig art. Det kan være guld, kobber, korn, soja, råolie eller tulipanløg. 

For de fleste futurekontrakter, som handles internationalt, vil der være tale om fysisk levering af det underliggende aktiv. Det vil sige, at hvis man har købt en aktie via en futurekontrakt, så får man aktien leveret, når man har betalt for den. Det samme gælder, hvis man har købt en future på for eksempel sojabønner, eller tulipanløg. Når man køber en future skal man indbetale en sikkerhedsmargin/depositum.

Hver dag man ejer futuren afregnes tab/gevinst fra dagen før. Tab/gevinst opgøres på basis af den foregående dags officielle lukkekurs. Selve konstruktionen og de matematiske/statistiske formler er meget komplicerede og vil ikke blive forklaret her. 

Futures i sin tidlige form, hvor det drejer sig om at sikre sig en bestemt vare, inden den kan leveres, kan dateres tilbage til det romerske rige. Endda er der nogle historikere, der mener, at også grækerne og inderne kendte og brugte disse kontrakter endnu tidligere. Der er historisk belæg for, at romerske kejsere købte ægyptisk korn på kontrakt for at sikre deres borgere føde det følgende år.

Gearing: Engelsk udtryk for forholdet mellem gæld og egenkapital. En gearing på 10 betyder, at for hver krone, man har i egenkapital, har man lånt 10 kroner. Jo højere gearing et selskab har, jo større risiko har selskabet for at tabe egenkapitalen. 

En investor kan også geare sin investering, idet man kan vælge at låne penge til at investere for. Hvis investoren er i stand til at tjene flere penge på sine investeringer, end det koster at låne pengene, vil der være en gevinst. Hvis derimod værdien af investeringerne falder, vil investoren måske dels have tabt penge på investeringerne, dels stå med et lån, der skal betales tilbage plus løbende  udgifter til renter.

Gebyr: Se kurtage eller depot.

Gevinst: Fortjeneste. Man har først opnået en egentlig gevinst på sine investeringer, når de er realiseret. Indtil da har man en urealiseret gevinst. Kursgevinst på aktier og investeringsbeviser kan være skattepligtige. Se skat.

iandre europæiske lande og i USA og Asien.

IMF: Forkortelsen for International Monetary Fund, der oversat er Den Internationale Valutafond. Fonden er oprettet for at fremme stabile valutakurser og internationalt valutarisk samarbejde.

Indeks: Betegnelse for et tal, der er sammensat af værdien en samling af værdipapirer, varer eller andre ting. Det vil sige, at et indeks er ét tal, der opsummerer den samlede værdi for de værdier, der indgår i indekset. 

For eksempel er KFX-indekset sammensat af de 20 største og mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs. KVX-indekset er et andet indeks, som Københavns Fondsbørs beregner. Det udgøres af såkaldte vækst selskaber, der vil sige aktier for de virksomheder, som forventes at have en høj vækst i omsætningen. Dow Jones, Nasdaq, DAX og OMX er lignende aktieindeks.

Indeksobligationer: En særlig type obligationer, der er kendetegnet ved, at de er sikret mod inflation. Kursværdi, renter og udtrækning reguleres løbende med en indeksfaktor, der er baseret på forskellige inflationsindeks. Indeksfaktorerne er normalt vist i de fleste avisers kurslister.

Indeksobligationer er gode til at sikre en langsigtet opsparing mod inflation. Indeksobligationer udstedt efter 1.1.2000 er som hovedregel også velegnet for investorer med positiv kapital indkomst. Kontakt eventuelt en rådgiver for nærmere information.

Inflation: Værdiforringelse som følge af stigende priser på varer og tjenesteydelser. Inflation kan i følge de grundlæggende makroøkonomiske teorier opstå på to måder:

1. Efterspørgselsbestemt. Efterspørgslen efter varer stiger mere end udbuddet kan efterkomme. For at tilpasse efterspørgslen til udbuddet sættes prisen på varerne op, hvorefter pris og mængde stabiliserer sig på et højere niveau.

2. Udbudsbestemt. Prisen på de råstoffer, der bruges til at producere varer, stiger, hvilket betyder, at prisen på varerne må hæves for at fastholde samme profitmargin. Det betyder, at efterspørgslen falder til et lavere niveau, hvorefter forholdet mellem pris og mængde stabiliseres. 

Dette er en meget forsimplet forklaring. Der spiller mange flere og meget mere komplicerede forhold ind i dannelsen af inflation, når der er tale om åbne økonomier med stor udenrigshandel. Men de grundlæggende teorier er stadig gældende i fornuftig grad.  

INKONVERTERBAR OBLIGATION: Obligation, der ikke kan indfries før tid i modsætning til konverterbar obligation. Alle danske statsobligationer og langt de fleste udenlandske obligationer er inkonverterbare. Desuden udsteder nogle få af de øvrige realkreditinstitutter inkonverterbare obligationer i mindre omfang.

INTERPOLATION: Matematisk metode, hvorved man regner sig frem til en værdi, der ligger mellem to andre værdier.

Eksempel: Den effektive rente på en obligation ved 50% skat er 4%. Den effektive rente ved 30% skat er 5%. Ved brug af lineær interpolation kan det beregnes, at den effektive rente ved 40% skat er 4,5%. 

Lineær interpolation bør kun bruges, når der er en lineær sammenhæng, men metoden kan tilnærmelsesvis bruges, når afstanden mellem værdierne er relativ lille.

INVESTERINGSBELØB: Betegnelse for det beløb, man investerer for.

investeringsforening: Forening, der har til formål at investere i værdipapirer. Investorer kan normalt købe investeringsbeviser i foreningen, hvorefter de ejer en relativ andel af foreningens formue.

Der findes et meget stort og stadig voksende antal både noterede og unoterede investeringsforeninger, du kan finde links til disse i vores linkssamling.

Ideen med en investeringsforening er, at mindre investorer kan investere i værdipapirer for relativt små beløb og alligevel opnå en spredning af risikoen og en professionel pleje.

iNVESTERINGShORISONT: Betegnelse for en på forhånd fastlagt periode, man ønsker at investere i.

Eksempel: Hvis en investor, der er 30 år gammel sparer op til sin pension som 60-årig, vil investeringshorisonten være 30 år. Det er en meget lang investeringshorisont. 

Den normale investeringshorisont for aktier og investeringsbeviser vil være mindst tre år, da kursgevinsten for aktier først bliver skattefri, hvis man har ejet aktier i mindst tre år, men reglerne er komplicerede, så se venligst også skat

Obligationer er velegnet som kortvarig opsparing og likviditetsreserve, idet kursgevinsten er skattefri, og kurtagen er mindre end for aktier og investeringsbeviser. Se skat

IPO: Initial Public Offering. Engelsk udtryk for børsintroduktion. En virksomhed kan vælge at lade sine aktier notere på en værdipapirbørs. Som reglen udsteder virksomheden nye aktier, der kan købes af investorer.

k/I værdi: Aktienøgletal, der angiver forholdet mellem kursen og den indre værdi. 

Hvis K/I er mindre end 1, betyder det, at den indre værdi af virksomheden er højere end den værdi børskursen angiver. 

Hvis K/I er større end 1, betyder det, at markedet vurderer, at virksomheden indeholder værdier, der er mere værd end de er bogført for. 

Afgørende for af bedømme værdien af af K/I er forventningen til den fremtidige indtjening. Virksomheder med lave K/I har normalt lave forventninger til vækst i indtjeningen, mens virksomheder med høje K/I har høje forventninger.

Investeringsforeningerne offentliggør deres K/I-værdier hver dag, og de fremgår af avisernes kurslister. Ved at købe investeringsforeninger, der har en værdi under 1, får man reelt værdier til lavpris. Modsat, hvis man køber investeringsforeninger med en værdi over 1, så betaler man lidt ekstra for værdierne. 

Nøgletallet, kan på linie med P/E-værdi, bruges som et element blandt mange til at vurdere en virksomhed.

kapitalpension: Skattebegunstiget opsparing til pensionsformål. 

Der kan maksimalt indbetales 36.500 kr. på en kapitalpension i 2001, hvis der ønskes skattefradrag. Indbetalingerne kan alene fradrages i personlig indkomst, dog giver indbetalingerne ikke fradrag i topskatten. 

Værdien af en kapitalpension udbetales i et samlet beløb, når personen fylder 60 år, dog senest inden det fyldte 70 år. Udbetalingen beskattes med 40%, udbetaling i utide beskattes med 60%. 

Der er mulighed for at investere pengene på en kapitalpension i værdipapirer. Kontakt eventuelt et pengeinstitut for nærmere information. Alle former for afkast af alle slags værdipapirer beskattes med en pensionsskat på 15 procent om året. Se også skat, pensionsordning.

KONTANTLÅN: Særlig type realkreditlån med specielle vilkår for indfrielse. Det særlige ved et kontantlån er, at det udbetales til kurs 100 ligesom et banklån. Men et kontantlån har fast rente i hele løbetiden i modsætning til et banklån. Der har den konsekvens, at et kontantlån kun kan indfries til den gældende markedsrente. Det betyder konkret, at låntager skal betale den kurs som obligationerne har på markedet på det tidspunkt, hvor lånet skal indfries. Det kan blive både dyrt og besværligt.

Hvis renteniveauet på tidspunktet for indfrielse er faldet siden lånet blev optaget, skal låntager købe obligationerne til en højere kurs. Det betyder reelt, at prisen for at indfri lånet meget nemt kan blive højere end den gæld, der oprindelig er stiftet. Det er en ulempe.

Fordelen ved kontantlån er, at det har en lidt lavere ydelse end et tilsvarende obligationslån. Søg rådgivning.

KFX-indeks: Dansk aktieindeks, der normalt består af de 20 største og mest likvide danske aktier, som er noteret på Københavns Fondsbørs

KFX-aktierne udvælges af Københavns Fondsbørs halvårligt i maj og november, som de 20 aktier, der har den største markedsværdi blandt de 25 mest omsatte aktier. Den konkrete udskiftning af aktierne i indekset sker den tredje mandag i henholdsvis december og juni. 

Indeksværdien beregnes hvert minut i børsens åbningstid, som er fra kl. 9 til kl. 17. Indekset blev oprettet den 3. juli 1989, hvor det fik værdien 100. 

Det hænder, at der er flere eller færre end 20 aktier i indekset. Det kan skyldes, at nogle KFX-aktier gennemgår en fission i eller fusion perioden mellem udvælgelserne. Det er attraktivt for et selskab at være blandt KFX-aktierne. 

Der handles futures og optioner på KFX-indekset.

KONVERTERBAR OBLIGATION: Obligation, der kan indfries før udløb. Obligationerne er udstedt for at finansiere et konverterbart obligationslån med pant i en ejendom. Risikoen ved konverterbare obligationer er, at hvis kursen kommer tæt på 100 eller stiger over 100, så vil der ofte blive udtrukket meget store beløb. Se konvertering

Det betyder, at selvom der måske er 30 års løbetid tilbage af obligationen, så kan en investor opleve, at der udtrækkes måske 30 - 50 procent af obligationen til kurs 100 på én gang. Det betyder, at obligationens reelle løbetid dermed bliver kortere. 

Konverterbare obligationer kan betragtes som inkonverterbare obligationer kombineret med en udstedt call-option. Det vil sige, at ejeren af en konverterbar obligation påtager sig en risiko for, at låntager pludselig indfrier obligationen til kurs 100, før obligationen løber ud. Denne call-option koster naturligvis noget, hvilket man kan se ved at sammenligne kursen på konverterbare og inkonverterbare obligationer med samme løbetid og afviklingsprofil. Forskellen i antal kurspoint er netop markedets vurdering af prisen på den udstedte call-option.

KONVERTERING: Konvertering er et specielt dansk fænomen. Mulighed for konvertering af realkreditobligationer og dermed af realkreditlån opstår, når det generelle renteniveau ændrer sig markant. 

Teknikken går ud på, at boligejere med obligationslån i en kreditforening kan omlægge deres lån på en måde, så de opnår enten en højere nominel rente, men en lavere restgæld (opkonvertering), eller en lavere nominel rente, men en højere restgæld (nedkonvertering). 

Fordelen ved opkonvertering er, at låntager kan skære en stor del af gælden af ved at acceptere en højere rentesats. Da gælden dermed er blevet mindre, betyder det, at ydelsen ofte er uændret måske en smule højere. Det er normalt at kunne skære 10- 20% af gælden ved at opkonvertere. 

Fordelen ved nedkonvertering er, at låntager opnår en mindre ydelse efter skat på sit lån. Til gengæld stiger restgælden. Kombinationen betyder, at låntager reducerer ydelsen efter skat. Det er ikke ualmindeligt, at låntagere i forbindelse med nedkonvertering forhøjer realkreditlånet. 

Eksempel, nedkonvertering: En boligejer har et 30-årigt 7% obligationslån i sin bolig. Renteniveauet falder, hvorved kursen på et 6% obligationslån stiger til 100. Boligejeren kan nu opsige sit 7% lån til kurs 100 og erstatte lånet med et nyt 6% lån, som bliver udbetalt til kurs 100. Dermed falder renteudgiften og dermed ydelsen på lånet. 

Eksempel, opkonvertering: en boligejer har et 30-årigt 6% obligationslån i sin bolig. Renteniveauet stiger, hvorved kursen på 6% obligationerne falder til 90. Boligejeren kan nu optage et 7% obligationslån til kurs 100. Det betyder, at boligejeren kan indfri sin gæld til kurs 90, altså med 10% rabat i forhold til den kurs lånet blev optaget til, nemlig 100. Boligejeren udskifter dermed lån til et 7% obligationslån, der har en højere rente og dermed ydelsen, men det beregnes af en mindre gæld, nemlig 90% af den gamle gæld. Dermed har boligejeren skåret 10% af gælden. 

De fleste pengeinstitutter og realkreditinstitutter tilbyder at overvåge deres kunders realkreditlån, således at de kan tilbyde omlægning, når de mener, det er en fordel. Der er omkostninger forbundet med at konvertere. 

Man skal huske på, som Storm P sagde, at kun lommeuld kommer af ingenting. Det betyder i denne forbindelse, at det er ejerne af obligationerne, der betaler for boligejernes gevinster ved konvertering. Det vil sige, at eftersom det er pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, ATP, LD og lignende store investorer, der ejer langt de fleste konverterbare obligationer, er det deres ejere og kunder, der betaler prisen for konvertering gennem en lavere forrentning af de investerede penge. 

KONVERTIBEL OBLIGATION: Særlig obligation, der på et tidspunkt giver mulighed (option) for at blive ombyttet til en aktie. Det er ofte erhvervsvirksomheder og pengeinstitutter, der udsteder konvertible obligationer. Som regel er det bestemt, hvordan og hvornår obligationen ombyttes med aktier. 

Kursen på konvertible obligationer er dels bestemt af renteniveauet, dels af kursen på den relaterede aktie.

KORREKTIONSFAKTOR: En faktor, der fortæller, hvor meget den effektive rente på en obligation ændrer sig, når kursen ændrer sig ét point. 

Korrektionsfaktoren bør kun bruges til at beregne små ændringer i den effektive rente, da der ikke er en lineær sammenhæng mellem kurs og effektivrente. Se lineær interpolation og effektiv rente

Hvis man dividerer 1 med korrektionsfaktoren, får man en værdi, der ligger tæt på obligationens varighed. Den sammenhæng betyder, at korrektionsfaktoren, i lighed med varighed, kan fortælle om obligationens kursfølsomhed overfor renteændringer. 

En lille korrektionsfaktor betyder stor kursfølsomhed, mens en stor korrektionsfaktor betyder lille kursfølsomhed.

Kreditor: Den person eller virksomhed/institut som debitor skylder penge.

Kreditor kan være staten, realkreditinstitutter, pengeinstitutter, virksomheder med flere.

KREDITRISIKO: Risiko for at låntager ikke kan betale gælden. Kreditrisikoen for stats- og realkreditobligationer må antages at være meget lille. Mens kreditrisikoen antages at være noget højere, hvis det er en erhvervsvirksomhed eller et pengeinstitut, der er debitor. En større kreditrisiko har private pantebreve, hvor kreditor er afhængig af den pågældende persons individuelle kreditværdighed.

kurs: Prisen i kroner for et værdipapir. Kursen på en aktie er altid pr. styk. Kursen på en obligation eller et pantebrev er i procent af 100. Det vil sige, at hvis kursen på en obligation er 84,75, så koster nominelt 1000 kroner af obligationen 847,50 kr.

KURTAGE: Gebyr for handel med værdipapirer. Kurtagen er som regel sammensat af en grundsats og en procentsats, således at hvis der handles for en kursværdi, der overstiger et bestemt beløb, beregnes kurtagen i promille eller procenter af kursværdien. 

Kurtagen for obligationer er som regel mindre end satsen for aktier og investeringsbeviser. Der er meget stor forskel på kurtagesatserne fra pengeinstitut til pengeinstitut. Ved værdipapirhandel via Internet er kurtagen i visse tilfælde lavere end ved handel gennem et pengeinstitut eller en børsmægler.

KVX-indeks: Aktieindeks for vækstaktier, der beregnes og ajourføres af Københavns Fondsbørs. Indekset består alene af aktier inden for brancherne: Informationsteknologi, telekommunikation, medicin eller bioteknologi.  

Selskaberne skal forvente en årlig vækst i omsætningen på 20% eller mere. Kursværdien af samtlige aktier skal være større end 300 millioner kr. 

KVX-indekset revideres hvert år den 1. september, dog kan nye selskaber optages og slettes løbende. KVX-indekset blev introduceret den 1. september 2000 med en basisværdi på 1.000 ved børsdagens start. Indeksværdien beregnes løbende børsdagen igennem.

Likvidt: Et værdipapir er likvidt, når der kan købes og sælges for flere millioner kroner, uden at selve omsætningen i papiret betyder noget særligt for kursudviklingen. De mest likvide aktier er optaget i KFX-indekset.

livrente: Rateopsparing med forsikringsdækning. En kontrakt med et livsforsikringsselskab, hvor man mod at betale en præmie, der kan indeholder både opsparing og forsikringspræmie bliver garanteret en månedlig pension fra et bestemt tidspunkt. 

Livrenter kan kun oprettes gennem et godkendt livsforsikringsselskab.

lukkede obligationsserier: Betegnelse for obligationsserier, hvor der ikke udstedes nye obligationer. Det betyder, at den samlede mængde af obligationer i den pågældende serie er låst. 

Efterhånden som låntagerne afdrager deres lån og obligationerne som følge heraf udtrækkes, reduceres mængden af obligationer. På et tidspunkt er obligationen udløbet og dermed fuldt tilbagebetalt, hvorefter den slettes. Se også åbne obligationsserier

Langt de flest obligationsserier på Københavns Fondsbørs er lukkede. Men den største del af omsætningen foregår i de åbne obligationsserier. 

MATCHNING: Betegnelse for strategi, hvorved investor sørger for at forskellige værdipapirer og gældsforpligtelser modsvarer hinanden. 

Eksempel: En boligejer har optaget et lån i sin bolig i 7% obligationer med 30 års løbetid. Hvis boligejeren ønsker at matche sin gæld med opsparing, kan vedkommende vælge at investere i den samme type obligationer. Derved modsvares den betalingsprofil, boligejeren har på sit lån med tilsvarende udbetalinger af renter og udtrækninger som følge af obligationsinvesteringen. 

Den bedste investering er i øvrigt ofte, at nedbringe sin gæld mest muligt. Det vil sige at indfri kontokort, bankgæld og prioritetsgæld. Søg eventuelt rådgivning.

Medarbejderaktier: Aktier, der efter specielle regler, tildeles ansatte i en virksomhed. Der er knyttet en lang række bindinger og skattemæssige betingelser til medarbejder aktier. Se eventuelt Told og Skat.

Mindsterente: Betegnelse for den mindst mulige lovlige rentesats som nyudstedte obligationer, gældsbreve og lån i øvrigt må udstedes med, uden at kursgevinsten bliver skattepligtig for investor/kreditor. 

For at undgå, at den skattefri kursgevinst på obligationer blev for høj, indførte Folketinget loven om mindsterente i 1985. Mindsterenten fastsættes mindst en gang hvert halve år, hver gang i december og juni. Hvis der er ekstraordinære udsving i renteniveauet, kan mindsterenten ændres løbende. Mindsterenten angives i hele tal. Københavns Fondsbørs offentliggør den til enhver tid gældende mindsterente på sin hjemmeside. 

NASDAQ: Nordamerikansk børs for teknologiaktier. Nasdaq beregner en række forskellige aktieindeks, hvor Nasdaq indekset er det mest kendte. Se eventuelt www.nasdaq.com

navnenotering: Registrering af ejerens navn og adresse på en aktie eller et investeringsbevis. Navnenotering er nødvendig for at kunne stemme på selskabets generalforsamling, samtidig giver det selskabet mulighed for at sende information til sine aktionærer. 

Nominel rente: Betegnelsen den nominelle rente eller den pålydende rente bruges på to forskellige måder, hvilket kan være ret forvirrende. 

1. Den klassiske definition er den pålydende rente. Det vil sige, at hvis renten på en obligation eller en konto er 5 procent p.a. så er den nominelle rente eller den pålydende rente 5 procent. 

2. Den i lovgivningsmæssig forstand nominelle rente i forbindelse med banklån er derimod ikke den pålydende rente, men rentes-rente renten. Det vil sige, at da et pengeinstitut, som regel tilskriver rente hvert kvartal, så bliver den "nominelle rente" lidt højere. Yderligere kræver lovgivningen, at der også indregnes låneomkostninger, det vil sige provision og gebyrer i beregningen af den nominelle rente.

nulkuponrentestruktur: Særlig matematisk korrekt rentestruktur, der tager udgangspunkt i en omregning af obligationernes betalingsrækker til betalingsrækker uden renteberegning. Søg eventuelt yderligere information hos rådgiver/litteratur. 

NYSE: New York Stock Exchange. Nordamerikas største og mest betydende børs beliggende i Wall Street i New York.

Obligationer: En obligation er et standardiseret gældsbrev, der er udstedt af en institution eller en virksomhed og noteret på en børs. 

Kursen på en obligation er i overvejende grad bestemt af rentestrukturen og den dermed afledte effektive rente. Normalt udstedes en obligation af staten eller et realkreditinstitut. 

Provenuet ved salg af statsobligationer bruger Nationalbanken til at finansiere statens drift og løbende gældsforpligtelser. Provenuet ved salg af realkreditobligationer bruges af boligejere til at finansiere køb af bolig, ombygning og lignende. Normalt er der ingen kreditrisiko af betydning ved disse to typer af obligationer. Man kan derfor være tæt på 100 procent sikker på at få sine penge tilbage. 

En typisk obligation har en bestemt løbetid på et antal år, en bestemt pålydende rente, samt bestemmelser om indfrielse og tidspunkter for betaling af renter og eventuelle afdrag. Se eventuelt annuitetsobligationer, serieobligation eller stående lån.

OBLIGATIONSLÅN: Almindelig realkreditlånetype. Et obligationslån er kendetegnet ved, at det udbetales til den kurs, som de bagvedliggende obligationer har på tidspunktet for udbetaling, og at det kan indfries til kurs 100 eller ved opkøb af de bagvedliggende obligationer.

Fordelen ved et obligationslån er, at det kan konverteres, se derfor eventuelt afsnittet om konvertering.

OMX: Svensk aktieindeks for udvalgte aktier på børsen i Stockholm. Tjek eventuelt OMX.

OPTION: Mulighed. Option er normalt en betegnelse for et værdipapir eller bestemmelse i en kontrakt om, at man har ret, men ikke pligt til købe eller sælge noget til en bestemt pris inden et vist tidspunkt. 

En option kan sammenlignes med en invitation til en fest. Man får en mulighed for at deltage i et fest på et bestemt tidspunkt. Prisen for denne option er, at man dels skal transporteres til og fra festen, og man skal medbringe en gave og/eller egne drikkevarer. Desuden skal man være veloplagt og i godt humør. Den muligheden kan man enten tage imod, eller man kan afvise den. 

Finansielle optioner er rettigheder til at købe et bestemt værdipapir til en bestemt pris på et bestemt tidspunkt. Prisen på optionen afhænger af disse faktorer. Beregning af priser på optioner er meget kompliceret og er blandt andet baseret på sandsynlighedsregning. Optioner kan handles gennem et pengeinstitut eller en børsmægler. 

Optioner har i realiteten eksisteret altid. Optioner blev dog rigtigt kendte for nogle hundrede år siden i Holland. Der skete det, at den europæiske overklasse blev meget begejstret for tulipaner. Derfor ville de sikre sig en rettighed - option - på tulipaner, det vil sige tulipanløg, til det følgende år. Disse rettigheder solgte producenterne med stor iver til høje priser. Det gik godt, så længe der kunne leveres tulipanløg som lovet. Men markedet for tulipanløgsoptioner brød sammen, da producenterne ikke kunne levere de tulipanløg, som de havde forpligtet sig til. Tulipanløgsproducenterne gik konkurs med store tab for alle parter til følge. Disse dyrekøbte erfaringer har betydet, at der i dag er en meget  udførlig kontrol og nøje kreditvurdering af alle de parter, der handler med optioner og de beslægtede futures

Man kan i dag handle optioner på stort set hvad som helst. Det er lige fra optioner på aktier og obligationer til aktie-indeks, soja, guld, korn og kakao mm.

p/e værdi: Price/Earning er et aktienøgletal, der fortæller prisen i for eksempel kroner for andelen i én krones overskud. Nøgletallet er centralt for sammenligning af aktier inden for samme branche. 

Normalt fortæller en høj P/E-værdi, at der i markedet er en høj forventning til virksomhedens fremtidige indtjening. En lav P/E fortæller det modsatte. Hvis virksomheden har underskud er P/E-værdien negativ, hvilket betyder, at tallet ikke giver mening. 

Nøgletallet, kan på linie med K/I-værdi, bruges som et element blandt mange andre til at vurdere en virksomhed.

PANTEBREV: Et formaliseret gældsbrev, der er tinglyst med pant i fast ejendom (eller løsøre). 

Pantebreve udstedes tit i forbindelse med ejendomshandel som en del af finansieringen. Som hovedregel yder en kreditforening finansiering op til 80% af købesummen. En pantebrev kan finansiere resten af købesummen op til 94% af købesummen. De sidste 6% af købesummen betaler køber normalt som kontant udbetaling. 

Et pantebrev er et lån, der tilbagebetales med renter og afdrag over et antal år med ofte kvartårlige terminer. Kursen på et pantebrev beregnes ved brug af metoden for effektiv rente. De fleste pantebreve indeholder bestemmelser om ekstraordinære afdrag eller gebyrer i forbindelse med ejerskifte. Normalt kan et pantebrev indfries før det udløber til en kurs under 100 afhængig af renteniveau, men der kan være særlige indfrielsesvilkår. 

Der er en større risiko forbundet med at investerer i pantebreve end i obligationer. Selv om pantebrevets værdi delvis er sikret gennem pant i fast ejendom, så afhænger tilbagebetalingen af ejerens privatøkonomi. Søg eventuelt rådgivning.

PORTEFØLJE: Samling eller gruppe af værdipapirer. En investor kan have flere porteføljer af værdipapirer. For eksempel vil de penge, der er anbragt i værdipapirer og placeret i et pensionsdepot være en separat portefølje. Denne portefølje vil være både fysisk og skattemæssigt adskilt fra de penge, der er investeret i en portefølje af værdipapirer, som bruges til opsparing. 

Samlingen af forskellige lån, kassekreditter og kontokort kan også betragtes som en portefølje af gældsforpligtelser, der skal plejes med samme nidkærhed som investeringer i værdipapirer. 

Når en investor skal sammensætte sin værdipapirportefølje, skal der tages stilling til følgende spørgsmål: Investeringshorisont, kursrisiko, inflationsrisiko, beskatning, investeringsbeløb, afkast, likviditet, og skal investeringen eventuelt matche gældsforpligtelser.

professionelle investorer: Normalt betegnelse for store investorer, som f.eks. pengeinstitutter, børsmæglere, forsikringsselskaber, pensionsforsikringsselskaber, LD, ATP, staten, Nationalbanken, store virksomheder og lignende. 

PROSPEKT: Betegnelse for en salgsbrochure, der præsenterer et værdipapir i forbindelse med introduktion på børsen. Et prospekt bliver udarbejdet af den eller de børsmæglere og/eller, pengeinstitutter, der leder og ofte også garanterer for introduktionen.

PRÆFERENCEAKTIE: Ejere af præferenceaktier har en særlig fortrinsret frem for andre ejere af aktier i samme virksomhed. Denne særlige fortrinsret kan være flere stemmer pr. aktie, eller ret til mere udbytte. Kun få selskaber har udstedt præferenceaktier.

præmieobligationer: Betegnelsen for en blanding af obligation og lodseddel. Staten har udstedt en række præmieobligationer. I stedet for at betale renter på denne gæld, har staten valgt at lade obligationerne udtrække som en slags lodseddel og på den måde betale investorer renter for deres penge. Det betyder, at investor kan være heldig at få udtrukket en obligation til værdier på op til halve og hele millioner kr. 

Præmieobligationer er ved at udgå, idet staten er ved at afvikle ordningen.

put-option: Betegnelse for option, der giver retten til at sælge et bestemt værdipapir til en bestemt pris på et bestemt tidspunkt. Put-optioner bruges af især professionelle investorer til at sikre deres portefølje mod kursfald.  Se option.

PÅLYDENDE RENTE: Se nominel rente.

Rateopsparing: Skattebegunstiget opsparing til pensionsformål. Hvis der indbetales mere end 36.500 (2001 sats) om året, skal indbetalingen aftales som en fast månedlig opsparing. 

Der er ingen øvre grænse for indbetaling. Hvis der indbetales et beløb på mere end 36.500 på en gang, kan fradraget fordeles over 10 år med en tiendedel hvert år. 

Udbetalingen sker over minimum 10 år maksimum 15 år og beskattes som personlig indkomst. Rateopsparingen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60 år og indtil 70 år. Udbetaling i utide beskattes med 60 procent. 

Der er mulighed for at investere pengene på en rateopsparing i værdipapirer. Kontakt eventuelt et pengeinstitut for nærmere information. Alle former for afkast af alle slags værdipapirer beskattes med 15 procent om året. Se eventuelt Skat, pensionsordning.

realkreditobligationer: Obligationer udstedt af et realkreditinstitut. 

Realkreditinstitutter er underlagt lovgivning og yder alene lån mod pant i fast ejendom efter særlige regler. Långivningen finansierer realkreditinstitutterne ved at udstede obligationer. 

Der er noteret knap 2500 obligationsserier med en samlet værdi på mere end 2.400 milliarder kr. Obligationerne har nominelle rentesatser fra 3,5 procent til 12 procent og løbetider fra få måneder til 60 år. Alle realkreditobligationer er noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i Værdipapircentralen.

realrente: Betegnelse for rente, der er korrigeret for inflation. Realrenten beregnes ved at dividere (1+rente) med (1+inflation). 

Eksempel: Renten er 5 procent p.a., den forventede inflation er 2,5 procent p.a.. Realrenten er da (1+0,05)/(1+0,025)=1,02439, det vil sige, at realrenten er 2,439 procent p.a.

rente: Rente er prisen på penge. Hvis man låner penge, skal man betale rente af pengene indtil de er tilbagebetalt. Hvis man låner penge ud til en bank, det vil sige sætter penge ind på en konto, betaler banken penge for at låne pengene. 

Rente beregnes som en procentdel af et beløb. Renten beregnes som et afkast pr. tidsenhed, for eksempel minut, time, dag, uge, måned eller år. 

RENTESTRUKTUR: Kurve, der viser de effektive renter som funktionen af løbetiden. Rentestrukturen eller nulkuponrentestrukturen tegner en kurve, der viser, hvordan forholdet er mellem den effektive rente på obligationer med kort løbetid i forhold til obligationer med lang løbetid. 

Kurven kan tolkes på mange måder, men den giver et billede af forventningen til den fremtidige renteudvikling. 

Hvis den effektive rente for de korte obligationer er højere end for de lange obligationer fortæller rentestrukturen, at der er uro og usikkerhed om fremtiden. Det kaldes en invers (modsat) rentestruktur. 

Hvis rentestrukturen derimod viser et svagt stigende forløb henover årene fortæller kurven, at der tilsyneladende er ro på markedet.

Søg eventuel yderligere oplysninger eller rådgivning.

restløbetid: Betegnelse i forbindelse med obligationer og pantebreve. Restløbetid er den tid der er tilbage af værdipapirets løbetid.

REVALUERING: Opskrivning. Revaluering er det modsatte af devaluering og er en opskrivning af værdien af et lands valuta i forhold til de øvrige landes valutaer. Når et land vælger at revaluere, betyder det, at landet bestemmer sig for, at dets valuta nu er mere værd end før. 

Fordelen for landet er, at prisen for de varer, landet importerer, falder. 

Ulempen er, at eksporterede varer bliver dyrere. Som regel betyder en revaluering at landets inflation falder, renteniveauet falder og forbruget stiger. 

Lande som USA, Japan, Tyskland og Storbritannien har i perioder oplevet, at deres valuta steg i værdi i forhold til de omgivende lande. Når det sker, er det som regel tegn på, at landene har en sund økonomi, men ikke altid (Japan).

RISIKO: Risiko og afkast hænger tæt sammen. Risikoen kommer til udtryk ved graden af usikkerhed om den fremtidige kursudvikling og dermed afkast. 

Hvis man med nogenlunde sikkerhed kan forudsige den fremtidige kursudvikling, er der tale om et sikkert værdipapir. Hvis erfaringen derimod viser, at man med sikkerhed ikke kan sige noget som helst om kursen om en time eller i morgen, er der tale om et risikofyldt værdipapir. 

På det finansielle marked kan en investor kun opnå et højt og dermed usikkert afkast, hvis der satses. Ligesom et lavt sikkert afkast kan opnås med nogenlunde sikkerhed, hvis der investeres i mere forudsigelige og sikre værdipapirer.

Grundlæggende opdeles risiko i to elementer. Den værdipapirafhængige og den markedsafhængige: 

Den værdipapirafhængige risiko knytter sig til det enkelte værdipapir. De mest sikre værdipapirer er typisk kortløbende statsobligationer og indskud på en bankkonto, mens længere løbende obligationer er lidt mere usikre. I den endnu mere usikre ende af skalaen finder vi med stigende usikkerhed investeringsbeviser, aktier, futures, optioner og warrants

Den markedsmæssige risiko knytter sig til de økonomiske og politiske forhold, der præger et marked. I dag hænger de finansielle markeder meget tæt sammen, hvilket betyder, at bevægelser på det nordamerikanske aktiemarked også får effekt på det danske aktiemarked i løbet af sekunder. Via spredning af porteføljen på forskellige værdipapirer og typer af værdipapirer og på forskellige markeder og lande, kan der opnås en reduktion af risikoen. Jo større spredning, jo mindre er risikoen for, at porteføljen ændrer værdi. Større spredning betyder som regel også mindre afkast. Søg rådgivning. 

SELVPENSIONERING: Forældet pensionsopsparing, der dog stadig eksisterer. Der er ikke fradrag for indbetalinger på en selvpensionering mere. Afkastet beskattes på samme måde som afkast i øvrige pensionsordninger. Udbetalingen beskattes dog ikke. 

Der er mulighed for at investere pengene på en selvpensionering i værdipapirer. Kontakt eventuelt et pengeinstitut for nærmere information.

serielån: Mindre almindelig lånetype, hvorefter ydelsen er faldende i hele lånets løbetid. Det betyder, at rentens andel af ydelsen er faldene, mens afdragets andel er konstant. Serielån er især brugt blandt statsobligationer.

SKAT: Afkastet af langt de fleste investeringer beskattes i et eller andet omfang. Skat reducerer gevinsten af en investering i større eller mindre omfang, derfor bør man som investor vide, hvordan afkast beskattes. 

Se Skat, aktier og Skat, investeringsbeviser og Skat, obligationer/pantebreve

Som hovedregel beskattes kun realiseret afkast. Men vær opmærksom på, at negativ afkast fra værdipapirer,  som indgår i en del af en skattebegunstiget pensionsopsparing kan medføre fradrag i både realiserede og urealiserede afkast. Se eventuelt skat, pensionsordninger og søg rådgivning.

SKAT, AKTIER: Aktier giver grundlæggende to former for afkast, der kan beskattes. Udbytte og tab/gevinst ved salg. 

Udbytte beskattes som hovedregel som aktieindkomst. Aktieindkomst indtil 38.500 kr. (2001 sats) beskattes med 28%. Aktieindkomst herudover beskattes med 43%. For ægtefæller er beløbsgrænsen 77.000 kr. 

Realiseret gevinst ved salg af børsnoterede danske aktier beskattes som kapitalindkomst. Satsen er individuel, idet den afhænger af, hvorvidt skatteyderen samlet har en negativ eller positiv kapitalindkomst. Satsen kan varierer fra cirka 32 procent til knap 60 procent afhængig af dels kommune, amts- og kirkeskattesatser, dels af de samlede indkomst forhold. Søg eventuelt individuel rådgivning.  

Ejertid

Kursgevinst

Kurstab

Opgørelse af anskaffelsessum

Mindre end  tre år

Kapitalindkomst

Modregning i

1. Kursgevinst på aktier ejet mindre end tre år - evt. hos ægte- fællen

2.
Kursgevinst i de næste fem år - evt. hos ægtefællen

Aktie-for-aktie metoden

Mindst tre år

Beholdnings-
værdi på 121.400 kr. eller derunder, for
ægtefæller: 242.800 kr.

Skattefri

Intet fradrag


Ingen modregning

 

Beholdnings-
værdi over 121.400 kr. for ægte- fæller: 242.800 kr.

Aktie-
indkomst
28% / 43%

Modregning
i:

1.
Kursgevinst på børsnoterede aktier ejet i mindst tre år - evt. hos ægtefællen

2.
Kursgevinst i de næste fem år - evt. hos ægtefællen

Gennemsnitsmetoden:
Der medregnes kun aktier i samme selskab ejet i mindst tre år.

For unoterede aktier er beskatningen ved salg lidt anderledes. Og for investering i finansselskaber i lande med lav skat følger beskatningen særlige regler, der indebærer en hårdere beskatning. Søg eventuelt rådgivning. Link til: Told og Skat.

Skat, investeringsbeviser: Udbytte af en udloddende investeringsforening beskattes som om, investor selv havde ejet de papirer, som investeringsforeningen investerer i.

Investeringsforeningerne informerer hvert år om udbyttets fordeling på aktieindkomst, kapitalindkomst og skattefri indkomst. Den del af udbyttet, der stammer fra investeringsforeningens indtægt af aktieudbytte, indgår derfor normalt i investors aktieindkomst. 

Udbytte af en udloddende investeringsforening beskattes som om, investor selv havde ejet de papirer, som investeringsforeningen investerer i. Investeringsforeningerne informerer hvert år om udbyttets fordeling på aktieindkomst, kapitalindkomst og skattefri indkomst. Den del af udbyttet, der stammer fra investeringsforeningens indtægt af aktieudbytte, indgår derfor normalt i investors aktieindkomst. Den del af udbyttet, der stammer fra: renter af obligationer eller kontant indestående - udbytte fra investeringsforeningens nettofortjeneste på obligationer i fremmed valuta - nettofortjeneste ved salg af aktier inden tre år indgår i kapitalindkomsten

En del af udbyttet kan være skattefrit, nemlig den del af investeringsforeningens indtægt, der stammer fra kursgevinst på blåstemplede danske obligationer. 

Skattereglerne ved salg afhænger af, om der investeres i en akkumulerende eller udloddende afdeling. Salg af investeringsbeviser i akkumulerende afdelinger beskattes som ved salg af aktier

Ved salg af investeringsbeviser i en udloddende afdeling baseret på obligationer beskattes avance som kapitalindkomst, uanset ejertid, og tab kan ikke trækkes fra eller modregnes. Investerer en udloddende afdeling alene i obligationer i fremmed valuta, kan tab ved salg af investeringsbeviserne dog trækkes fra i kapitalindkomsten.

Hvis en udloddende afdeling investerer i aktier, beskattes fortjeneste eller tab efter samme regler som ved salg af aktier. 

Som udgangspunkt beskattes udenlandske investeringsbeviser efter samme regler som danske. Ved investering i udenlandske investeringsbeviser, skal investor dog være opmærksom på, om investeringsforeningen (ofte kaldet FUND) beskattes efter lempelige lokale regler. Det kan betyde, at investeringsbeviset er omfattet af de særlige regler for finansselskaber i lavskattelande, hvilket indebærer en hårdere dansk beskatning. Søg eventuelt rådgivning.

Skat, obligationer/pantebreve: Afkastet af en investering i obligationer og pantebreve kan opdeles i kursgevinst/tab og renteindtægt. Hvis en obligation/pantebrev er blåstemplet er kursgevinst/tab ikke skattepligtigt/fradragsberettiget. 

Alle former for renteindtægter beskattes som kapitalindkomst. Normalt indberettes disse oplysninger automatisk til skattemyndighederne.

Undtaget herfor er professionelle investorer, der som sin næringsvej driver handel med værdipapirer. De er skattepligtige af alle former for afkast.

Skat, pensionsordning: Al afkast, der kommer fra penge, som er investeret i en pensionsordning beskattes.

Det gælder kapitalpension, rateopsparing og selvpensionering. Både rente og kursgevinst på obligationer beskattes med 15 procent. Udbytte og kursgevinst fra aktier og investeringsbeviser beskattes ligeledes med 15 procent. Kontorente beskattes med 15 procent. 

Afkastet opgøres pr. 30. november. Både realiseret og urealiseret kurstab og kursgevinst indgår i beskatningsgrundlaget. Søg eventuelt rådgivning.

sortstemplet: Betegnelse for obligationer, hvor kursgevinsten er skattepligtig. 

Normalt er kursgevinst/tab for obligationer ikke skattepligtigt, men visse obligationer er udstedt med en pålydende rente, der ligger under den lovfæstede mindsterente. Se også mindsterente og blåstemplet. Der er ganske få obligationer noteret på Københavns Fondsbørs, der er sortstemplet.

SPLIT: Betegnelse for deling af en aktie i mindre eller større enheder.

Eksempel: Et selskab vedtager, at dets aktierne skal splittes i forholder 1:10. Det betyder, at den nominelle værdi af hver aktie ændres fra 100 til 10, dermed får alle aktionærer ti gange så mange aktier målt i antal styk, men den nominelle værdi af aktiebeholdning er uændret.

statsobligationer: Obligationer, der er udstedt af en stat. Stater optager løbende lån via obligationsmarkedet til at finansiere indfrielse af obligationsserier, der udløber, og til finansiering af statens løbende udgifter. 

I Danmark varetager Nationalbanken denne opgave for den danske stat.

stop loss: En aftale om "Stop Loss" betyder, at ens børshandler automatisk sælger et værdipapir, når det er faldet til en aftalt kurs. Stop Loss aftaler bruges især af meget aktive investorer.

Strategi: Alle investorer bør formulere en investeringsstrategi, inden de investerer værdipapirer.

Strategien bør indeholde, investeringshorisont, spredning, risikovillighed, skattehensyn samt overvejelser over, hvornår man skal sælge og købe værdipapirer. Det kan være hensigtsmæssigt at aftale med sig selv, at når gevinsten på et værdipapir er mere end et vist antal procent, så sælger man hele eller dele af sin beholdning. 

Modsat kan det være hensigtsmæssigt at aftale, at man kun sælger et værdipapir med tab, hvis de fundamentale forhold omkring værdipapiret ændrer sig afgørende. Fastlæggelse af en strategi kan ske i samarbejde med en rådgiver.

STYK: Alle aktier handles i styk. Det vil sige, at kursen er pr. styk. Hver styk aktie repræsenterer en nominel eller pålydende værdi, der i princippet kan variere fra én øre til flere tusinde kroner. 

I praksis ofte fra 1 krone til 1000 kroner. Der findes dog aktier på Københavns Fondsbørs, der er noteret i styk á 5 øre, nemlig Nycomed Amersham, der er et norsk medicinalfirma..

stående lån: Almindelig lånetype, hvorefter der kun betales renter frem til det tidspunkt, hvor hele lånets gæld forfalder. Stående lån er især brugt blandt statsobligationer og visse erhvervsobligationer. 

SÆLGE KORT: Børsjargon for at sælge et værdipapir som man ikke ejer. Det er næsten kun professionelle investorer, der kan sælge noget, de ikke har. Ofte håber de at kunne købe de samme værdipapir tilbage samme dag til en lavere pris, hvorved de har opnået en gevinst. 

Professionelle investorer sælger kort, når de vil tjene penge på, at et værdipapir falder i værdi.

TAB: Tab kan opdeles i realiseret og urealiseret tab. Urealiseret tab er et tab, der ikke er konstateret. Man har et urealiseret tab, når man har købt et værdipapir, hvis kurs er faldet, og man stadig ejer det. Hvis man sælger dette værdipapir eller dele af det, vil man realisere et tab. Dette tab kan i visse skattemæssige situationer give fradrag i realiserede gevinster på værdipapirer af samme type. Søg eventuelt rådgivning.

TERMIN: Tidspunkt, hvor der udbetales renter og/eller afdrag af en obligation eller et pantebrev.

TINGLYSNING: Proces, der via retssystemet sikrer gyldigheden af ejerforhold, forpligtelser og andre bestemmelser i forbindelse med fast ejendom. 

Tinglysning foregår gennem dommerkontoret i den retskreds, som ejendommen ligger i. I tingbogen kan alle se, hvem der ejer hvilke ejendomme og hvilke forpligtelser og gældsforhold, der er registreret. Lokalplaner, kloakgæld, fredning, udlæg m.m. kan være tinglyst på ejendommen. Pantebreve, ejerpantebreve, servitutter, skøder o.l. skal tinglyses for at have gyldighed overfor omverdenen (tredjemand).    

toneangivende obligationer: Betegnelse for obligationer, der omsættes så ofte, at de kan bruges som retningsgivende for renteudviklingen. 

De toneangivende obligationer er meget likvide, det vil sige, at investorer kan købe og sælge for flere millioner kroner, uden at den omsatte mængde i sig selv påvirker kursen nævneværdigt. 

Det er typisk særligt udvalgte statsobligationer og realkreditobligationer, der betegnes som toneangivende obligationer.

T-ret: Tegningsret til aktier. I forbindelse med, at en virksomhed ønsker at udvide aktiekapitalen, kan den vælge sælge aktier til de bestående aktionærer til favørkurs. Denne ret til at tegne (købe) aktier kaldes en T-ret. Disse t-retter udstedes til alle aktionærer og kan købes via børsen. Kursen på t-retter afhænger af favørkursen og tegningsforholdet. Se eventuelt under fondsaktier

uamortisable lån:  Ualmindelig lånetype, hvor der alene betales renter, idet lånet aldrig udløber. 

Der findes ganske få uamortisable obligationer noteret på børsen. De er udstedt for cirka 100 år siden og kan stadig handles.

UDBYTTE: Betegnelse for kontant udbetaling fra en aktie eller en investeringsforeningen. Det er i princippet generalforsamlingen i et selskab, der beslutter at udbetale det udbytte, som bestyrelsen foreslår. Udbytte udbetales altid umiddelbart efter en generalforsamling. 

udtrækning: Betegnelse for den del af afkastet af en obligation, der kommer til udbetaling hos investor som følge af, at det bagvedliggende lån bliver afdraget. Udtrækningen sker ofte til kurs 100. 

VARIGHED: Obligationsnøgletal, der beskriver obligationens følsomhed over for skift i rentestrukturen. Jo højere varighed, jo højere følsomhed over for skift i renteniveauet. Varigheden kan, afhængig af renteniveau og obligationstype, være mellem 0 og 20 - og i meget ekstreme tilfælde endnu højere. 

En obligation har en lav varighed, hvis den er op til 2-3 i værdi. Mellemstor følsomhed er mellem 4 og 7, mens obligationer har en stor følsomhed, hvis varigheden er større end 7. Generelt er det sådan, at obligationer, der har en kort løbetid på nogle få år, har en lav varighed, mens obligationer, der løber i mange år har en høj varighed. 

Beregningen af varighed er meget kompliceret. Kort fortalt er varighed en beregning af obligationens tidsvægtede nutidsværdi. Der er en række urealistiske forudsætninger knyttet til beregningen, men på trods af det er varighed et ganske fornuftigt udtryk for en obligations følsomhed over for renteændringer.

Eksempel: Hvis man som investor tror, at renteniveauet vil falde (og kursen dermed vil stige), så får man den største kursmæssige gevinst, hvis man køber en obligation med høj varighed. Modsat er det sådan, at hvis man frygter en rentestigning, bør man købe obligationer med lav varighed, dermed bliver kurstabet mindre. De fleste aviser har varigheden opført i deres kurslister.

VOLATILITET: Bevægelighed. Et værdipapir, der betegnes som volatilt, har en meget bevægelig kurs, det vil sige, at kursen svinger meget både op og ned. Volatile værdipapirer er alt andet lige mere risikofyldte at investere i en værdipapirer, som ikke er så volatile.

Aktier er normalt mere volatile end obligationer og dermed mere risikofyldte.

Den statistiske betegnelse for volatilitet er varians eller standardafvigelse.

VÆRDIPAPIRCENTRALEN: Alle børsnoterede obligationer, aktier og investeringsbeviser samt de fleste unoterede investeringsbeviser er registreret i værdipapircentralen. Det vil sige, at værdipapirerne ikke eksisterer som fysiske papirer, men alene eksisterer som elektroniske registreringer på en konto i værdipapircentralen. 

Værdipapircentralen (VP) blev oprettet i 1980 som følge af en separat lov. I påsken 1983 blev alle obligationer registreret og i påsken 1988 blev også aktier og investeringsbeviser registreret. 

Læs eventuelt mere om Værdipapircentralen på deres web-site 

WARRANT: Tegningsret til aktier, se aktieoptioner eller t-retter.

Ydelse: Betegnelse for den samlede betaling af renter, afdrag og eventuelle omkostninger/bidrag, som en låntager betaler til en långiver.

ØMU: Økonomisk Monetær Union. 12 lande i EU deltager i ØMU'ens tredje fase, der betyder, at landenes valutakurser er låst i forhold til hinanden. Den 1.7.2002 bortfalder de nationale valutaer og erstattes af den fælles valuta, euro.

Læs eventuelt mere om ØMU'en på www.dr.dk/eu, Nationalbanken og Økonomiministeriet.

åbne obligationsserier: Betegnelse for obligationsserier, hvor der løbede udstedes nye obligationer. Det betyder, at den samlede mængde af obligationer i serien hele tiden stiger. Se også lukkede obligationsserier

Det er kun et mindre antal af obligationerne noteret på Københavns Fondsbørs, der er åbne. Men den største del af omsætningen foregår i de åbne obligationsserier.